Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 Januar 2013

2 Indhold 1. Indledning... 2 Overordnet strategi... 2 De centrale elementer i Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesministerens mål for Unge... 7 De helt unge Unge kontanthjælpsmodtagere Jobklare (match 1) Indsatsklare (match 2) Midlertidig passiv (match 3) + de måske indsatsklare Unge førtidspensionister Unge dagpengemodtagere Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Sygedagpengeområdet Kontanthjælpsområdet Ledighedsydelsesområdet Handicapområdet Gruppen af førtidspensionister Etnisk indsats Sygedagpengemodtagere Sygedagpengeteamets vision Vi gør en forskel før, under og efter En økonomisk effektiv organisering af sygedagpengeindsatsen Frederiksberg Kommunes koncept for tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere Langtidsledige LVU indsatsen (unge under 30 år og over 30 år) Ledige i de ældre aldersgrupper Intensiv jobformidlingsindsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten Virksomhedsindsatsen Ny organisering af virksomhedsindsatsen og nye tiltag Jobcenter Frederiksbergs mål for virksomhedsindsatsen Tillæg 1: Samlet oversigt over målene Tillæg 2: Budget Tillæg 3: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 1. Indledning Beskæftigelsesplan 2013 er udarbejdet i en tid, hvor ledigheden er stagnerende, men med prognoser, der antyder, at konjunkturerne så småt vender i Stigningen i langtidsledigheden er stoppet medio 2011 og har siden ligget ret stabilt. Det dækker dog over store udsving blandt forskellige erhverv. Akademikere og funktionærer har oplevet markante stigninger i langtidsledigheden, mens selvstændige, Fag og Arbejde, Industri og byggefagene har oplevet fald i langtidsledigheden. Regeringen har varslet omfattende reformer på arbejdsmarkedsområdet. Regeringens overordnede målsætning er at øge arbejdskraftudbuddet, så der må forventes væsentlige ændringer i den kommende tid. I 2013 vil nedsættelsen af dagpengeperioden til 2 år slå igennem og jobcentret er opmærksom på, at der kan komme en periode, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at få de udfaldstruede i arbejde. Overordnet strategi Jobcentret har september 2011 revideret beskæftigelsesstrategien, der er retningsgivende for jobcentrets langsigtede arbejde på beskæftigelsesområdet. Baggrunden for ændringen i beskæftigelsesstrategien skyldes dels at den tidligere statslige indsats for de forsikrede ledige er blevet stadig mere lokalt funderet siden strukturreformen i 2007, dels er indsatsen for de målgrupper, kommunen altid har haft, blevet tilrettelagt, så den i indhold og effekt i højere grad matcher behovene på arbejdsmarkedet. Der er sket en kursændring i udmøntningen af beskæftigelsesindsatsen, bl.a. via en omlægning af statslige refusioner og ved øget fokus på den virksomhedsrettede indsats, baseret på evidens. Endelig er der øgede forventninger om resultatbaseret styring af indsatsen. På alle væsentlige områder er Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi reflekteret i indholdet af den foreliggende beskæftigelsesplan, hvorfor det er hensigtsmæssigt at præsentere strategien her i korte træk. 2

4 De centrale elementer i Jobcenter Frederiksbergs beskæftigelsesstrategi Tidlig indsats med fokus på at vende i døren og hjælp til selvhjælp. Jobcentret vil undgå, at borgere, der kan tage vare om egen situation, kommer ind i beskæftigelsessystemet Intensiv indsats med fremrykket aktivering. Jobcentret vil arbejde med fremrykket aktivering og igangsætte korte, men hyppige forløb for at fastholde fokus på arbejdsmarkedet. Redskabsvalg. Jobcentret vil i videst mulige omfang arbejde med en praksisnær beskæftigelsesindsats, og der vil i forløbene blive taget udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats. For de ledige der har et længere arbejdsmarkedsperspektiv, vil der være fokus på ordinære uddannelsesforløb. Matchede tilbud. De største effekter opnås ved matchede tilbud. Jobcentrets tilbudsvifte skal altid indeholde forløb, der imødekommer målgruppernes behov og kompetencer. Lavere matchgruppe længere forløb. Jobcentret vil igangsætte længerevarende forløb for de målgrupper, der ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det primære mål vil altid være selvforsørgelse, men effekterne skal også vurderes i et større perspektiv, hvor eksempelvis sociale færdigheder og helbredsforhold indgår. I denne forbindelse søges der samarbejde med flere kommunale sektorer. Udmøntningen af beskæftigelsesstrategien tager udgangspunkt i bedste praksis og en evidensbaseret tilgang. Det betyder, at indsatserne over for målgrupperne tilrettelægges ud fra, hvad der har vist sig at give de bedste effekter og resultater. Målet er, at så mange som muligt bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentret vil med baggrund i eksisterende viden systematisk udvikle og afprøve nye metoder i indsatsen. For at kunne vurdere resultater og effekter af de forskellige tilbud og indsatser er det væsentligt, at der up front etableres mulighed for konkrete målinger på væsentlige parametre. Styringen og den efterfølgende evaluering skal danne baggrund for en løbende optimering af tilbudsviften i forhold til effekt, indhold og pris. Effekterne vil kunne afrapporteres som f.eks. resultatoversigter, resultatrevision mv. I styrings- og evalueringskonceptet indgår kravspecifikation på alle væsentlige tilbud med udgangspunkt i forandringsteori og resultatbaseret styring; måling af flow i tilbuddet herunder 3

5 fremmøde og udslusning til selvforsørgelse; enhedsomkostningsberegning; brugerevaluering; oplevet kvalitet i samarbejdet mellem jobcenter og leverandør. I forlængelse af effektsporet er et nyt koncept introduceret i jobcentrets team. Konceptet indebærer, at målgrupperne inddeles i en række personas eller persontyper, der beskriver deres karakteristiske problematikker i forhold til en forandringsteori. Personas kobles op mod jobcentrets tilbudsvifte (som også løbende tilpasses) med henblik på henvisning til tilbud, der er tilrettelagt til at håndtere deres specifikke problematikker. Der vil løbende måles og evalueres på om der sker en progression hen imod selvforsørgelse for jobcentrets målgrupper. Beskæftigelsesstrategien afspejles i de årlige beskæftigelsesplaner, hvor jobcentrets mål fastlægges i et samspil mellem forvaltningen, beskæftigelsesregionen og politikerne i kommunen. Beskæftigelsesplanen danner udgangspunkt for produktionsplaner for alle team i jobcentret. Planerne beskriver, hvilke opgaver det enkelte team skal gennemføre for at understøtte målopfyldelsen på netop deres område. Denne struktur for arbejdet i jobcentret understøtter en beskæftigelsesindsats, der er baseret på bedste praksis, resultater / effekter og i nogen grad evidens i de primære indsatser. Den evidensbaserede tilgang understreges også af vigtigheden af en sammenhængende styringskæde, der omfatter budget, produktion, kapacitet og kvaliteten i sagernes førelse. I 2013 vil jobcentret arbejde videre i effektsporet og sikre, at det løbende bliver en indarbejdet praksis i jobcentrets tilgang til beskæftigelsesindsatsen. 4

6 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt, at der fortsat er en stor opgave med at bekæmpe ledigheden. Der er brug for et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job skal besættes hurtigt og personer ramt af arbejdsløshed hurtigt skal kunne generhverve beskæftigelse. Mange finder selv et nyt job, men andre har brug for hjælp. Det skal ske gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job, og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. Det skal sikres, at ledige, der er klar til job, uddannelse eller tilbud, kommer i gang med det samme. I den sammenhæng er det centralt, at jobcentrene kender virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Med udmeldingerne af de beskæftigelsespolitiske mål for 2013 har beskæftigelsesministeren valgt at sætte fokus på nogle af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, nemlig: Unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse Det stigende antal personer på førtidspension Langtidsledigheden Ministeren har desuden valgt et helt nyt mål for 2013, der fokuserer på, at jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal være en reel hjælp til virksomhederne men også en aktiv og offensiv medspiller i arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige og sikre et velfungerende arbejdsmarked. Jobcentrene skal derfor være i løbende og tæt dialog med virksomhederne. Jobcentrene kan kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen, hvis de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet ikke mindst lokalt, og hvis de kender de lediges ønsker og forudsætninger. 5

7 1. Indsatsområde: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Indsatsområde: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Indsatsområde: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Samlet skal de fire mål bidrage til at øge arbejdsstyrkens størrelse og kvalifikationer og sætte ind overfor antallet af ledige, som står overfor en mulig førtidspension og er i risiko for at blive sat helt udenfor arbejdsmarkedet. 6

8 3. Unge To væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i 2013 er på den ene side at sikre, at unge uden uddannelse kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, så de væsentlig forøger deres chancer på arbejdsmarkedet, og på den anden side at understøtte, at unge nyuddannede kommer hurtigt i arbejde, så de opnår erfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke mister deres nyerhvervede faglige kompetencer. Siden 2008 er antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, steget væsentligt. I 2011 var der således i Frederiksberg Kommune godt og vel 1000 flere unge mellem 16 og 29 år, der modtog en ydelse, svarende til en forøgelse på lige ved 50 pct. i forhold til antallet i 2008, jf. tabel 1. Baggrunden for denne stigning er en voldsom vækst i ledigheden og herunder i ungeledigheden. Antallet af ledige dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er således mere end fordoblet siden 2008, og det gælder også for de unge. Derimod ses generelt en modsatrettet udvikling blandt de øvrige ydelsesmodtagere. Tabel 1. Antal unge på offentlig forsørgelse i årene Frederiksberg Antal personer, år Antal fuldtidspersoner, år Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Denne udvikling vil fortsætte i 2012 og ind i 2013, hvorefter konjunkturerne ifølge prognoserne forventes at vende. Med udgangen af 2013 ventes således et mindre fald i den generelle ledighed, som også vil smitte af på de unge. Indtil konjunkturerne vender, og der kommer bedre beskæftigelsesmuligheder, er det imidlertid en væsentlig udfordring at styrke og bevare de unge lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. Lykkes det ikke at fastholde arbejdsmarkedstilknytningen, er der stor fare for, at unge kommer til at hænge fast i det offentlige forsørgel- 7

9 sessystem. I den forbindelse skal det et bemærkes, at kun ca. 5 pct. af de årige i Frederiksberg Kommune er på offentlig forsørgelse mod et landsgennemsnit på ca. 11 % (maj 2012). I Frederiksberg er unges tilknytning til arbejdsmarkedet karakteriseret ved to generelle problemer. Dels er der en del unge, herunder en del med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke er kommet i gang med eller fået færdiggjort en ungdomsuddannelse. Dels er der en del nyuddannede en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, som aktuelt har svært ved at få arbejde inden for deres fagområde. F.eks. var der i april 2008 under 80 ledige under 30 år indenfor de 5 akademiske a-kasser, men dette antal er steget støt siden og er i foråret 2012 nået op på over 260 (ledige såvel som aktiverede ledige) under 30 år. Det skal bemærkes i forhold til det samlede uddannelsesniveau for unge, at Frederiksberg Kommune har den laveste andel af unge uden en uddannelse ud over folkeskolen i Østdanmark. I gennemsnit er 21% af de unge i Østdanmark uden uddannelse ud over folkeskolen, mens kun 11% i Frederiksberg er det. Hvis man trækker tilflytterne fra og sammenholder antallet af unge uden en ungdomsuddannelse med antallet af indfødte, der har gået i skole i kommunen, er det dog 24%, som ikke får en ungdomsuddannelse. Generelt er ungeområdet i Frederiksberg Kommune således karakteriseret ved at være polariseret med en meget veluddannet gruppe ledige, primært A-dagpengemodtagere, der kan have svært ved at etablere sig på arbejdsmarkedet efter studiet/uddannelsen, og en gruppe unge, der kun har folkeskole som baggrund, og som ikke altid er motiveret for uddannelse. Frygten for at de unge mister værdi som arbejdskraft og også rent personligt langsomt mister troen og evnerne til at kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet, er en alvorlig udfordring. Derfor er der også et særligt fokus på unge, der indenfor det seneste halve år ikke på noget tidspunkt har været i beskæftigelse, i gang med en SU-godkendt uddannelse eller været selvforsørget. Denne gruppe udgøres af ca. 500 personer, jf. tabel 2. 8

10 Tabel årige. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse Antal Kontanthjælp, match 1 49 Kontanthjælp, match Kontanthjælp, match 3 73 Kontanthjælp, ikke i matchkategori 11 A-dagpenge 84 Revalidering, forrevalidering 37 Sygedagpenge 23 Førtidspension 73 I alt 502 Egen forsørgede (forældreforsørgede) Ca. 100 I alt Ca. 602 Kilde: Jobcenter Frederiksberg, sagsopgørelse ultimo Som det fremgår, når man sammenholder tabellerne 1 og 2, er det hovedsagligt kontanthjælpsmodtagerne, der hænger fast i længerevarende ledighed. Jobcenter Frederiksbergs mål for ungeindsatsen i 2013 er Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 være på 28 procent, svarende til en stigning på 2 procentpoint fra december 2011 til december følgende: Nøgleordet for indsatsen på ungeområdet i 2013 er uddannelse. Det er afgørende, at flere unge kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alle unge skal have et liv med uddannelse og job. De to ting hænger nøje sammen. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. I forlængelse af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, er det væsentligt at fokusere på de udfaldsmuligheder, der findes mellem afsluttet grundskoleforløb og tilmelding og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Jobcenter Frederiksberg har i slutningen af 2010 udarbejdet en ungeindsatsstrategi, som beskriver jobcentrets overordnede mål om, at alle unge får en god start på voksentilværelsen. Et hovedsigte i jobcentrets strategi er, at den unge skal inddrages i de beslutninger, der vedrører vedkommende og qua den unges egne ressourcer have mulighed for selv at tage ansvar for en 9

11 konstruktiv løsning af egen situation. Den enkelte unge skal opleve, at der er tempo, stringens og konsistens i såvel den generelle service, som i de tilbud, den unge modtager. De fagpersoner, der arbejder med ungeindsatsen, skal have kendskab til hinandens kerneydelser, så der hersker klarhed over, hvem der er i stand til at yde den unge den bedste vejledning. Frederiksberg Kommune har en høj andel af unge mellem 16 og 30 år i befolkningen. Mange af disse unge har eller er i gang med - en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Imidlertid er det de mange, der er tilflyttet kommunen i forbindelse med et studie på en videregående uddannelse, der trækker andelen op. For unge uden uddannelse er hovedsigtet at gøre dem uddannelsesparate såvel fagligt som socialt og få udarbejdet en realistisk uddannelsesplan. De helt unge Indsatsen for de helt unge er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg (UU) og indeholder følgende: Uddannelsesvejledning herunder uddannelsesplan; straks kontakt til unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse med henblik på relevant og fortløbende tilbud, indtil den unge går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år; målgruppevurdering med henblik på produktions-, efter- og ungdomshøjskole samt dispensation på AVU; etablering af praktikforløb i virksomheder, etablering af brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, mentorfunktion hos UU-vejledere; visitation til EGU; medvisitator til STU; samarbejde med andre ungeaktører. Der er i 2012 gennemført et udviklingsprojekt i samarbejde mellem primært UU-Frederiksberg, jobcentret og F86, der skal søge at motivere unge udfaldstruede årige tilbage i uddannelsesforløb via virksomhedspraktik, fritidsjob, mentorforløb mv. Der er her tale om en særlig håndholdt indsats. Projektet indgår endvidere i Frederiksberg Kommunes integrationshandlingsplan og skal medvirke til at danne grundlag for den fremtidige indsats for denne gruppe. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) har med virkning fra 2012 indgået en samarbejdsaftale med Børne- og Ungeområdet (BUO) om et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret, hvor der koordineres i særligt komplekse sager med henblik på at fastlægge en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats, de involverede parter arbejder efter overfor den givne unge. Målgruppen er primært unge borgere i alderen år, men hvis der er behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket, planlægges en koordineret indsats. Det gælder 10

12 f.eks. svært handicappede unge med betydelige hjælpeforanstaltninger og økonomisk kompensation eller unge, som er bevilget efterværn efter det 18. år. Unge kontanthjælpsmodtagere For de unge, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om personerne har en uddannelse, og om de er jobklare, indsatsklare eller midlertidigt passive. 1. Jobklare (match 1) Unge jobklare kontanthjælpsmodtagere visiteres straks ved henvendelse i jobcentret til Spor 1: Job og uddannelse på F86. For unge uden uddannelse og forsørgerpligt gives et uddannelsespålæg, og den unge får en samtale med en UU-vejleder, hvor der lægges en uddannelsesplan. De unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har for de flestes vedkommende planer om at vende tilbage til uddannelsessystemet. De unge er i en afklaringsperiode i forhold til den videre færd hen imod en uddannelse, og den primære indsats er derfor fastholdelse, da der ofte er tale om en blanding af forskellige barrierer og udfordringer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse i det ordinære system. Indsatsen for disse unges vedkommende er primært relateret til UU-Frederiksberg i et samarbejde med jobcentret og F86. Unge uden uddannelse og forsørgerpligt, som mangler forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, og som så vidt muligt skal have tilbud med et uddannelsesperspektiv, vil som udgangspunkt også få en samtale med en UU-vejleder. I F86 s Spor 1: Job og uddannelse gives der job- og uddannelsesrettede forløb på op til 26 ugers varighed. Indholdet er: Uddannelsespålæg og udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med UU, CV-samtaler, uddannelsesvejledning på F86, udarbejdelse af jobansøgninger og CV, individuelt kontaktforløb, læse- /skrivetest i samarbejde med VUF, virksomhedspraktik eller værkstedsforløb, mentorordning. 2. Indsatsklare (match 2) Indsatsklare unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 er en gruppe, der indeholder unge ledige med andre problemer end ledighed, herunder psykiske, misbrugs- og andre sociale problemstillinger, som har brug for en særlig intensiv indsats. Desuden er der i gruppen mange, der er fagligt svage. Med udgangspunkt i den enkelte unges situation og behov iværksættes en indsats, der kombinerer beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen med en social indsats. Unge i denne matchgruppe tilbydes typisk et forløb i Spor 2: Afklaring og opkvalificering på F86. Det 11

13 er kendetegnende for gruppen, at der kører flere parallelle indsatser. De unge i har ofte misbrugsproblemer, som håndteres sideløbende med den øvrige indsats ved inddragelse af bl.a. FKRC. Ved psykiske lidelser inddrages distriktspsykiatrien. Desuden anvendes virksomhedspraktik og virksomhedscentre. Der anvendes mentorer til målgruppen, både til de sociale udfordringer og til uddannelsesindsatsen. Der er en lille gruppe unge, hvor der er væsentlig risiko både for at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og for at de bliver permanent skubbet ud af arbejdsmarkedet. For disse unge skal der særlige håndholdte initiativer til for at sikre, at de kommer i gang samt ikke mindst, at de fortsætter. Den opmærksomhed, de unge har brug for, kan være rådgivning, vejledning og/eller støtte-/kontaktperson foruden evt. psykologisk behandling. Jobcentret vil for disse unge arbejde med forskellige indsatser som: arbejdsprøvning, særligt tilrettelagt uddannelse, beskyttet beskæftigelse mm. Den tungeste del af disse unge de med massive psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser visiteres til STU (særlig tilrettelagt uddannelse). LBR støtter et mentorkoordinatorprojekt, som er et særligt tilbud om støtte, hjælp og vejledning til virksomheder mhp. at styrke effekten af brugen af mentorer ved integration og fastholdelse af ledige Frederiksberg borgere i de lokale virksomheder. Bl.a. indgår uddannelse af mentorer og etablering af netværk mellem mentorer i projektet. Derudover arbejdes der med, at den enkelte unges plan i UU og i jobcentret i højere grad samkøres, således at et fælles sigte i foranstaltningerne sikres. Der iværksættes tiltag for at undgå, at de unge melder fra på tilbud for derefter til stadighed at vende tilbage. Der arbejdes med kontinuitet frem mod en uddannelse. En særlig gruppe unge er de familieforsørgede udlændinge, som kommer til Danmark, fordi de er blevet gift med en dansker. Det er typisk unge med mange ressourcer fra deres hjemlande. For at forhindre disse unge i at blive langtidsledige har F86 etableret en jobklub for familieforsørgede udlændinge med det formål at give målgruppen indsigt i det danske arbejdsmarked samt konkrete og let anvendelige redskaber til hurtigere at få et job. Målet er, at målgruppen hurtigst muligt opnår ordinær og varig tilknytning til det danske arbejdsmarked. LBR har i 2011 / 2012 bevilget midler til et projekt forankret på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) for unge psykisk sårbare, der er svære at fastholde i uddannelse, fordi de har ADHD eller ADHD-lignende problematikker evt. i kombination med misbrugsproblemer. Projektets formål er at fastholde denne gruppe af unge i uddannelse og så vidt muligt foranledige, at 12

14 de afslutter med en kompetencegivende prøve i et eller flere AVU-fag. Projektet skal være med til at danne grundlag for fremtidig indsats i forhold til denne målgruppe. 3. Midlertidig passiv (match 3) + de måske indsatsklare For de unge, der er midlertidigt passive, er målet at bevæge dem i en retning, så de er klar til en arbejdsmarkedsrettet indsats. Dette kan ske via parallelindsats, hvor der er en kombination af behandling og beskæftigelses- / socialindsats. Det samlede mål for indsatserne er at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet enten direkte eller via uddannelse. Det skal pointeres, at målgruppen er karakteriseret ved en stærk nedsat arbejdsevne samt behov for langvarige indsatsforløb. Ca. 80% af den samlede gruppe udgøres af personer, der har en psykisk lidelse. Der arbejdes med at få de unge ud på arbejdspladser, hvor de langsomt kan vende sig til arbejdslivet og derigennem evt. tilgå uddannelsessystemet. Denne indsats understøttes af mentorer, der har kendskab til de diagnoser, som de unge er diagnosticeret med. Jobcenter Frederiksberg deltager i 2012 /2013 i arbejdsmarkedsstyrelsens projekt Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. I dette projekt indgår også unge i matchgruppe 3. Brug for alle Folketinget har afsat 115 mio. kr. i perioden fra august 2012 til august 2013 til initiativet Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige ledige i match 3, som kommunerne har vurderet ude af stand til at deltage i aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse. I Frederiksberg Kommune omfatter indsatsen 372 borgere i match 3. Der investeres ca arbejdstimer i initiativet som anvendes til at gennemføre initiativets tre punkter: 1) Indledende samtale 2) En tværfaglig vurdering af, hvilke indsatser skal iværksættes inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område 3) Udarbejdelse af en indsatsplan Unge førtidspensionister Der er kun ganske få borgere under 30 år, der tilkendes førtidspension i Frederiksberg Kommune. De yngre borgere i 20 erne, der tilkendes førtidspension har typisk afbrudte skole-/ uddannelsesforløb bag sig, yderst minimal eller ingen erhvervserfaring og tidlig massiv kontakt til 13

15 det psykiatriske behandlingssystem. Ca. 90% af de personer i aldersgruppen år, der tilkendes førtidspension er personer med psykiske lidelser; ofte med multiple diagnoser. Lidelserne kan f.eks. være paranoid psykose, Aspergers syndrom, skizotypisk sindslidelse, posttraumatisk stress syndrom, erhvervet hjerneskade efter ulykke, hashudløst psykose kombineret med lettere mental retardering, generel mental retardering etc. Det er indlysende, at hovedparten af disse personer ikke er tæt på hverken uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Jobcentret vil have særlig opmærksomhed på de yngre førtidspensionister op til 40 år og søge at udvikle et koncept, der løbende understøtter den enkeltes mulighed for genindtræden på arbejdsmarkedet eller evt. tilbagevenden til uddannelsessystemet i en eller anden grad. Indsatsen skal dog tilrettelægges under hensyntagen til den enkeltes dokumenterede arbejdsevne. Tabel 3. Førtidspension. Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden Antal forløb primo perioden 3kv11-2kv12 Antal forløb påbegyndt i perioden Antal forløb afsluttet i perioden Antal forløb ultimo perioden Frederiksberg år Kilde: Jobindsats år år år år I alt For alle aldersgrupper under ét var der primo perioden borgere på førtidspension og ultimo perioden De årige førtidspensionister udgør således ca. 10% (i alt 299) af alle. Unge dagpengemodtagere De unge dagpengemodtagere er karakteriseret ved, at langt størsteparten over 80 % - har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere er det omvendt. Her skønnes, at omkring halvdelen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Unge dagpengemodtagere med en lang videregående uddannelse (LVU) er hidtil blevet visiteret til forløb hos andre aktører i henhold til de landsdækkende ramme- og delaftaler. Da det fra 14

16 2012 ikke længere er lovpligtigt at visitere denne målgruppe til andre aktører, vil jobcentret fremover iværksætte en række forskellige indsatser for at kunne tilbyde en mere differentieret indsats til de unge ledige LVU ere. LVU-indsatsen beskrives nærmere i afsnittet om langtidsledighed. Alle unge dagpengemodtagere vil få en intensiv indsats i den første ledighedsperiode, der tilrettelægges individuelt med stor mobilisering af den lediges eget initiativ og plan. For alle nyuddannede under 30 år vil der være fokus på opnåelse af joberfaring og opbygning af netværk, samt på jobmuligheder og bredere jobsøgning. Indsatsen består af informationsog temamøder, jobklubaktiviteter, brug af virksomhedsrettede tilbud (praktik og løntilskud) og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hvis dagpengemodtagerne ikke af eget initiativ har fundet en relevant aktivitet, vil de senest efter 3 måneders ledighed blive henvist til et jobsøgningsforløb eller en lignende relevant aktivitet. Unge dagpengemodtagere uden en ungdomsuddannelse henvises ligesom de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere til et job- og uddannelsesforløb i Spor 1 på F86. Har de en studentereksamen,vil de blive pålagt indenfor en kort frist selv at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser og få det indarbejdet i deres jobplan. De unge under 25 år vil desuden få en samtale med en UU-vejleder, hvor uddannelsesperspektivet også er i centrum. 15

17 4. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet En udfordring i 2013 er at begrænse tilgangen til førtidspension samt fastholde den meget lave andel af førtidspensionister i forhold til sammenlignelige kommuner. Almindeligvis vil der forud for overgangen til førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse ligge et sygefraværsforløb eller en varig arbejdsevnereduktion med baggrund i en kronisk lidelse eller et handicap. Dette medfører, at det især er indsatsen overfor disse målgrupper, der kan være med til at nedbringe antallet af personer på ordningerne. Det vil derfor være en klar prioritering i 2013 at gennemføre en indsats, der både understøtter metodeudvikling i forhold til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen for disse målgrupper og en øget effekt af indsatsen. Tabel 4. Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af arbejdsstyrken år. Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse 3kv11-2kv12 3kv11-2kv12 3kv11-2kv12 Frederiksberg 5,7 0,7 0,2 Høje-Tåstrup 8,4 1,3 0,4 Ringsted 9,6 1,7 0,5 Vallensbæk/Ishøj 7,7 1,1 0,3 Vejle 8,7 1,9 0,5 Aabenraa 10,2 3,2 1,4 Hele landet 9,2 2,0 0,6 Kilde: Jobindsats Som det fremgår af tabel 4 har Frederiksberg en relativ lav andel af personer på de tre forsørgelsesordninger, både i forhold til sammenlignelige kommuner og i forhold til hele landet. I Frederiksberg Kommune er der pt førtidspensionister (juni 2012) og i løbet af det seneste år er antallet af førtidspensionister faldet med 2%. I Frederiksberg er der 93 personer på ledighedsydelse og 352 i fleksjob (juni 2012), hvilket svarer til det generelle niveau over flere år, dog med en stigende tendens af borgere på ledighedsydelse i forbindelse med krisens indtræden. Det er Frederiksberg Kommunes politik at undgå placering af borgere i permanent offentlig forsørgelse, før alle andre muligheder er udtømte. Dette medfører, at borgere gennemfører afklarende foranstaltninger i stort omfang, uanset hvilken forsørgelsesydelse de modtager. I 2013 skal der ske en fastholdelse af den nuværende linje, dog med et øget fokus på skabelse 16

18 af jobåbninger til målgruppen, reduktion af tiden på midlertidig forsørgelse, som f.eks. ledighedsydelse og øget professionalisering af beskæftigelsesindsatsen i forhold til borgere med handicap. Ovennævnte sker via en bevidst strategi på området og gennemførelse af et udviklingsprojekt i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Handicaprådet m.fl.. De konkrete indsatser er beskrevet nedenfor i relation til de forskellige målgrupper. Tabel 5. Status 3 måneder efter afsluttet forløb Status 3 mdr. efter afsluttet forløb. Periode Beskæftigelse A-dagpenge Kontantog starthjælp Revalidering/ forrevalidering Sygedagpenge Fleksjob/ ledighedsydelse Førtidspension Andet Antal forløb afsluttet i 2011 Kontanthjælp Matchkategori i alt 48,3% 2,2% 39,4% 1,9% 1,0% 0,3% 5,1% 1,8% Match 1: Jobklar 55,5% 2,9% 39,6% 0,0% 0,9% 0,2% 0,1% 0,9% Match 2: Indsatsklar 36,3% 1,2% 47,2% 8,5% 1,2% 1,2% 2,8% 1,7% 460 Match 3: Midlertidig passiv 18,3% 0,0% 24,3% 2,0% 0,5% 0,0% 47,5% 7,4% 221 Øvrige 60,0% 0,0% 15,0% 0,0% 15,0% 0,0% 0,0% 10,0% 20 A-dagpenge I alt 49,1% 40,5% 0,3% 0,0% 4,5% 0,0% 1,2% 4,3% Sygedagpenge I alt 56,5% 14,4% 1,5% 0,6% 12,1% 9,4% 1,9% 3,6% Kilde: Jobindsats Erfaringsmæssigt kommer borgere i målgruppen til førtidspension fra kontanthjælpsområdet, match 3, eller direkte fra sygedagpengeområdet, men som illustreret i tabel 3 er der også en relativ stor tilgang til førtidspension fra de forsikrede ledige. Desuden er der erfaringsmæssigt også en tilgang via ledighedsydelsesområdet, og indsatserne for at reducere tilgangen til førtidspension begynder således ved disse målgrupper. Forsørgelsesområderne hænger sammen som forbundne kar f.eks. således, at hvis der bliver visiteret flere personer til fleksjob eller førtidspension vil der alt andet lige blive færre personer på kontanthjælp i matchgruppe 3 og færre personer på langvarige sygedagpenge. En indsats overfor disse borgere på kanten af arbejdsmarkedet er forudsætningen for at reducere målgruppen til førtidspension. Virksomhederne er under indtryk af konjunkturudviklingen blevet mere tilbageholdende med at etablere nye job på særlige vilkår. Det fordrer dermed nye tiltag og prioriteringer at understøtte beskæftigelsesindsatsen for disse målgrupper. Økonomiministeriet forventer eksempelvis for 17

19 ledighedsydelsesmodtagerne i 2012 en landsdækkende stigning på 12 pct. Dette understøtter vigtigheden af det planlagte fokus på området. Med de planlagte aktiviteter forudses der ikke en negativ udvikling i samme grad, som det prognosticerede. Jobcenter Frederiksbergs mål for førtidspension i 2013 er følgende: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 200 personer i december 2013, svarende til et fald på 16 procent fra december 2011 til december 2013.* *Note: I december 2012 vedtog Folketinget en reform vedrørende førtidspension og fleksjob, der er trådt i kraft i Reformen skal primært ses på baggrund af et politisk ønske om at begrænse tilgangen af borgere til en permanent offentlig forsørgelsesydelse, samt øge udbuddet af arbejdskraft. Alle kommuner skal etablere et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal behandle sager vedrørende tilkendelse af fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Alle borgere skal som udgangspunkt gennem et ressourceforløb inden en eventuel tilkendelse af førtidspension, med mindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Det forventes, at reformen vil medvirke til en kraftig reduktion af tilkendelser, men det er endnu usikkert at vurdere effekten af reformen i I det følgende beskrives indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension i relation til relevante målgrupper: Sygedagpengeområdet Borgere med langvarige sygemeldinger risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet og ende på en permanent forsørgelsesydelse som førtidspension jf. tabel 5. Det er derfor væsentligt at fortsætte fokuseringen på indsatsen for de sygemeldte borgere, der risikerer langvarige sygemeldinger. Jobcentret har med støtte fra Forebyggelsesfonden siden april 2010 deltaget i det nationale TTA-projekt, der er igangsat af Forebyggelsesfonden med henblik på at undersøge om en tidlig, tværfaglig og koordineret afklaring og opfølgning af disse borgere kan reducere deres gennemsnitlige varighed på sygedagpenge. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil efter projektudløb evaluere det nationale projekt, men Frederiksbergs lokale erfaringer og resultater er så tilfredsstillende, at indsatsen allerede i efteråret 2012 vil blive inkorporeret i den almindelige sygedagpengeindsats. Det er forventningen på længere sigt, at udbredelsen af den metodeudvikling, der er foregået indenfor rammerne af TTA-projektet, vil omfatte flere sygemeldte borgere og dermed også reducere tilgangen af borgere med langvarige sygemeldinger til målgruppen for førtidspension. 18

20 Det etablerede samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter på sygedagpengeområdet vil desuden blive fastholdt og udvidet til at omfatte flere aspekter indenfor det sundhedsfaglige område. Jobcentret udarbejder i andet halvår 2012 en masterplan for den samlede sygedagpengeindsats, til implementering primo Masterplanen skal sikre en overordnet prioriteret indsats baseret på faglig viden og med fokus på effekt. Masterplanen skal endvidere understøtte kapacitetsstyringen og fleksibiliteten i tilbuddene, så disse til enhver tider understøtter et omskifteligt behov. Kontanthjælpsområdet Kontanthjælpsmodtagere udsættes for en øget risiko ved længere tids ledighed at tilgå målgruppen for en af de permanente forsørgelsesydelser som eksempelvis førtidspension. Jobcentret har i denne forbindelse reorganiseret indsatsen på kontanthjælpsområdet for at reducere denne tilgang. Således fokuseres der nu på beskæftigelsesmulighederne i højere grad for de indsatsklare. For de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere fastholdes der ligeledes et beskæftigelsessigte, dog for denne gruppe i højere grad med inddragelse af f.eks. sociale, behandlingsmæssige og andre relevante tiltag og med en længere tidshorisont. I teamet for de indsatsklare arbejdes der med den gruppe borgere, der vurderes at kunne påbegynde uddannelse, beskæftigelses- eller virksomhedsrettet indsats i omfang svarende til 25 til 37 timer ugentligt. Omdrejningspunkterne i indsatsen er afklaring af borgernes kompetencer, fastlæggelse af objektivt arbejdsmarkedsperspektiv og systematik i sagsbehandling og visitation. Der gennemføres intensive kontaktforløb med skarpt fokus på tidspunkt for etableringen på arbejdsmarkedet, iværksættelse af aktiverende forløb med inddragelse af virksomhedspraktikker mv. I 2013 fastholdes indsatsen, med fortsættelse af de allerede opstillede effektkrav. I teamet for de midlertidigt passive arbejdes der med de borgere, hvor det ikke vurderes sandsynligt, at de indenfor 12 måneder vil komme i beskæftigelse, virksomhedsrettet indsats eller påbegynde uddannelse. Omdrejningspunkterne for indsatsen i forhold til denne gruppe borgere er relationsarbejde, støtte, koordinering, styrkelse af arbejdsevnen og tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen gennemføres blandt andet med anvendelse af stabiliserende parallelindsatser af behandlende karakter og inddragelse af relevante kommunale og eksterne sektorer, som f.eks. sundhedssystemet og psykiatrien. 19

21 Samlet set betyder denne teamopdeling, at kontanthjælpsmålgruppen fremadrettet vil modtage indsatser, der i højere grad er differentieret og fokuseret på deres specifikke problemstillinger. Forventningen er, at dette vil reducere tilgangen til gruppen af midlertidigt passive, ligesom tilgangen af midlertidigt passive til permanente forsørgelsesydelser som eksempelvis førtidspension forventes reduceret. Hvis der i 2013 skal etableres en rehabiliteringsenhed i forbindelse med en kommende reform på førtidspensionsområdet er de relevante beskæftigelsesfaglige kompetencer allerede på nuværende tidspunkt samlet i teamstrukturen. Ultimo 2012 og i første halvdel af 2013 deltager jobcentret i det landsdækkende projekt Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere. Deltagelsen i projektet medfører en særlig indsats for 372 borgere, der er rubriceret som midlertidige passive. Projektet er beskrevet uddybende ovenfor i afsnittet om indsatsen overfor ungegruppen, men er ligeledes relevant i denne sammenhæng. Ledighedsydelsesområdet I forhold til reduktion af tilgangen til førtidspensionsområdet er det ligeledes relevant at fokusere på borgere, der er ansat på særlige vilkår og som for manges vedkommende befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentret vil ultimo 2012 påbegynde projektet Job på særlige vilkår, der på nuværende tidspunkt inkorporerer ledighedsydelsesmodtagere og borgere med handicap. Det centrale mål for indsatsen er at reducere antallet af årsværk på ledighedsydelse fra gennemsnitligt 90 til mellem 50 og 60 borgere. Indsatsens effekt måles både på antallet af borgere på ledighedsydelse og på sagernes varighed. Således er det et mål i projektet, at der ikke er borgere med en varighed over 12 måneder på ledighedsydelse i Frederiksberg Kommune. Projektet bliver fremadrettet en central indsats i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. I projektet implementeres et nyt koncept i beskæftigelsesindsatsen med følgende omdrejningspunkter: Fremrykket indsats Målgruppeorienteret tilgang Fastholdelse i fleksjob Den bedste indsats til den bedste pris 20

22 Fremrykket indsats: Der er en direkte sammenhæng mellem muligheden for at etablere fleksjob og borgerens varighed på ledighedsydelse. En fremrykket indsats er således central for at optimere udnyttelsen af den periode, hvor etableringen af fleksjob er mest realiserbart og vil samtidig begrænse tilgangen til den del af målgruppen, der har været på ledighedsydelse gennem længere tid. Målgruppeorienteret tilgang: Den differentierede sammensætning af målgruppen i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfaring betyder, at en del er umiddelbart parate til fleksjob, mens andre har behov for en længerevarende indsats i jobcentret. For at sikre at borgerne modtager en indsats, der er tilrettelagt efter deres specifikke behov, vil borgerne fremadrettet blive screenet umiddelbart efter visiteringen til fleksjob. Screeningen danner grundlag for placeringen i 3 målgrupper med tilrettelagte jobforløb. Forløbene er indholdsmæssigt forskellige, men har det til fælles, at de er mere intensive end fastsat i lovgivningen. Fastholdelse i fleksjob: For den ressourcesvage del af målgruppen er det en udfordring at fastholde fleksjob. Jobcentret ønsker derfor at fokusere på forebyggelse og fastholdelse overfor disse borgere. Fokuseringen betyder, at jobcentret vil udføre en aktiv opfølgningsprocedure overfor borgerne og deres virksomheder, når fleksjobbet er etableret, således at eventuelle problematikker kan imødegås, inden de resulterer i afskedigelse. Desuden vil jobcentret, når en fleksjobber afskediges, omgående tage kontakt til borgeren og virksomheden med henblik på at undersøge, om borgeren kan fortsætte i en anden funktion eller selv finde et andet fleksjob via borgerens eller virksomhedens netværk. Indsatsen med at finde et nyt fleksjob begynder således allerede i afskedigelsesfasen. Den bedste indsats til den bedste pris: Jobcentret ønsker at optimere indsatsen og samtidig sikre omkostningsansvarligheden. På fleksjobområdet betyder dette, at indsatsen konkurrenceudsættes. Ultimo 2012 gennemføres der et nyt udbud på området, og den valgte aktør kommer herefter til at indgå i en benchmarking, hvor jobcentrets og aktørens indsats vil blive direkte sammenlignelige i forhold til resultater og omkostninger. Konstruktionen vil danne grundlag for en vurdering af, om jobcentrets egen indsats skaber mindst lige så gode resultater som leverandøren til de samme omkostninger. Sammenfattende giver den målgruppeorienterede tilgang jobcentret mulighed for omgående at fokusere indsatsen og dermed ressourcerne på den del af målgruppen, der har størst behov. Screeningen og den fremrykkede intensive tilgang for hele målgruppen vil forventeligt optimere den del af ledighedsperioden, hvor der erfaringsmæssigt er størst mulighed og sandsynlighed for etablering af fleksjob. Fokus på forebyggelse og fastholdelse vil desuden medvirke til, 21

23 at fleksjobbene opretholdes. Endelig vil konkurrenceudsættelsen medføre et større fokus på resultater og effekter samt omkostningsansvarlighed. Den akkumulerede effekt af ovenstående forventes at medføre et stigende antal fleksjobansættelser og dermed reducere tilgangen af borgere i målgruppen til førtidspension. Handicapområdet Projekt Job på særlige vilkår fokuserer desuden på borgere med handicap. Denne målgruppe vil naturligvis også være repræsenteret blandt ledighedsydelsesmodtagerne samt andre målgrupper, uafhængigt af forsørgelsesydelsen. Projektet har fokus på metodeudvikling og fremrykket indsats i forhold til at integrere og fastholde borgere med handicap på arbejdsmarkedet. I projektet er der via midler fra LBR afsat 1 virksomhedskonsulent til specifikt at oparbejde ekspertise og metodeudvikle indsatsen. Jobcentret ønsker ikke at skabe særlige indsatser overfor handicappede, men derimod at skabe specialiseret viden om matchet mellem borgeren og virksomheden, der eventuelt er understøttet af handicapkompenserende ordninger. Optimeringspotentialet skal således søges i dette professionelle match samt overblikket over mulighederne i forskellige virksomheder og brancher i forhold til at beskæftige borgere med handicap. Virksomhedskonsulenten får ligeledes i projektperioden ansvar for at følge den landsdækkende Specialfunktion Job & Handicap, der rådgiver jobcentrene på handicapområdet. Virksomhedskonsulenten skal således deltage i relevante netværksmøder og følge med i udviklingen af ny viden og nye metoder på beskæftigelsesområdet, der kan understøtte, at flere borgere med handicap etableres og fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er hensigten, at den opnåede viden successivt udbredes til de øvrige virksomhedskonsulenter i projektet og jobcentret. Forventningen er, at denne viden dermed kan optimere jobcentrets anvendelse af traditionelle handicapkompenserende ordninger samt mentorordninger. Endelig skal det bemærkes, at jobcentret har inviteret Handicaprådet til deltagelse i projektets styregruppe, ligesom der ønskes inddragelse af ekstern aktør i projektet, i en partnerskabsmodel, for maksimal inddragelse af ekspertise og erfaring. Effektmålene er fastlagt i overensstemmelse med den overordnede handicappolitik i Frederiksberg Kommune. Gruppen af førtidspensionister Jobcentret planlægger i relation til Job på særlige vilkår en indledende screening af interesserede førtidspensionister med henblik på en tilnærmelse til arbejdsmarkedet. De førtidspensi- 22

24 onister, der vurderes at kunne profitere af et jobsøgningsforløb, overgår herefter til projektet, der gennemføres relateret til projekt Job på særlige vilkår. For at sikre progression i projektet er førtidspensionisternes deltagelse i projektet begrænset til 3 måneder. Lykkes det ikke at opnå beskæftigelse indenfor dette tidsrum, typisk løntilskudsjob eller ordinære deltidsansættelser, overgår pladsen til en ny førtidspensionist. Det er i sagens natur vanskeligt at opsætte konkrete effektmål for et udviklingsprojekt. Evidens fra tilsvarende udviklingsprojekter i andre kommuner indikerer imidlertid, at ca. 10 pct. af målgruppen vil ønske deltagelse i projektet, hvoraf ca. 40 pct. vil opnå beskæftigelse - i første omgang primært i løntilskudsjob og senere måske fleksjob eller ordinært job. Overføres disse tal til Frederiksberg indebærer dette, at maksimalt ca. 280 førtidspensionister overgår til projektet, hvoraf ca. 110 vil opnå primært - løntilskudsjob eller fleksjob. Ovenstående generelle beregninger anses dog som værende for optimistiske, da de er baseret på unuancerede spørgeskemaundersøgelser. Det faktiske antal relevante førtidspensionister i projektet vurderes således som væsentligt lavere. Der forventes ikke umiddelbart en stor økonomisk effekt af projektet. Den primære effekt søges i stedet udmøntet gennem understøttelsen af de deltagende borgeres livskvalitet med etableringen i beskæftigelse og dermed deltagelse i et arbejdsrelateret fællesskab. Der vil ske en prioritering af førtidspensionister under 40 år. Jobcentret ser desuden projektet i sammenhæng med den kommende pensionsreform. Det er forventningen, at borgere under 40 år i fremtiden ikke skal tilbydes førtidspension, men i stedet tilbydes 5 årige ressourceudviklingsforløb. Konceptet for sådanne udviklingsforløb ønsker Jobcenter Frederiksberg udviklet i samarbejde med en ekstern partnervirksomhed for at inddrage maksimal viden og erfaring for at forløbene forløber succesrigt. Hvis pensionsreformen gennemføres, vil jobcentret stå med en målgruppe, der blandt andet skal tilbydes særligt tilrettelagte indsatser i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcentret ser projektet som en mulighed for at udvikle metodikker og indsatser overfor målgruppen og samtidig udvikle og optimere det samarbejde mellem relevante kommunale sektorer som pensionsreformen lægger op til i denne forbindelse. Etnisk indsats Borgere med anden etnisk baggrund end dansk er en meget differentieret gruppe, men en del af gruppen har udfordringer med at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I Frederiksberg Kommune skelnes der mellem følgende grupper i den etniske indsats: 23

25 a) Introduktionsydelsesmodtagere (integrationsloven), primært flygtninge. Målgruppen er ofte karakteriseret ved at have kort eller ingen uddannelsesbaggrund samt ingen erhvervserfaring fra Danmark og ofte ingen eller begrænset erhvervserfaring fra hjemlandet. Desuden er en stor del af målgruppen traumatiseret og er diagnosticeret PTSD. Målgruppen skal have tilbud om danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, samt tilbud om uddannelse og/eller beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Sideløbende med den beskæftigelsesrettede indsats, sker der ofte et udrednings- og behandlingsforløb. b) Starthjælps- og kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end vestlig. Målgruppen skal have kompetencegivende og opkvalificerende tilbud samt danskuddannelse efter behov og under hensyntagen til den 3 årige danskuddannelsesret. Desuden skal der gives beskæftigelsesrettede tilbud. Tilbud og varighed afhænger af, om udlændingen er vurderet indsatsklar eller jobklar. De unge uden kompetencegivende uddannelse skal desuden have uddannelsespålæg - jf. ungeindsatsstrategien. c) Dagpengemodtagere med anden etnisk baggrund end vestlig, der ikke er omfattet af integrationsloven. Målgruppen skal have et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentret har en koordinerende funktion i forhold til den etniske indsats for de forsikrede ledige i jobcentret og en supplerende i forhold til den ordinære indsats ved virksomhedsbesøg i samarbejde med virksomhedskonsulenterne. For indvandrere og efterkommere kan der pga. denne gruppes manglende danskkundskaber og uddannelse blive tale om særligt tilrettelagte forløb af lidt længere varighed end jobcentrets øvrige målgrupper med kurser i dansk, samfundsforhold, dansk kultur og historie. d) Sygedagpengemodtagere med anden etnisk baggrund end vestlig, der ikke er omfattet af integrationsloven. Målgruppen skal, så vidt det socialfagligt vurderes at være hensigtsmæssigt, have beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Når uddannelsesmønstret betragtes særskilt hos nydanskere, kan det konstateres, at færre unge efterkommere fra ikke-vestlige lande får en erhvervskompetencegivende uddannelse end etniske danske unge. Den store restgruppe, der ikke har eller er i gang med en uddannelse, er et vigtigt uddannelses- og beskæftigelsespolitisk indsatsområde for at undgå overledighed blandt efterkommerne på længere sigt. Jobcentrets erfaringer peger på, at hurtig sproglig afklaring, kortere forløb med intensiv danskundervisning og faglig opkvalificering kombineret med job-dansk er vigtige elementer i denne indsats. Siden personkredsudvidelsen i integrationsloven pr. 1/ med de selvforsørgede, er denne målgruppe vokset betragteligt. Der er med midler fra det lokale beskæftigelsesråd (LBR) ud- 24

26 viklet og igangsat en jobklub for de selvforsørgede/ familieforsørgede omfattet af integrationsloven med det formål at give målgruppen kendskab til og indsigt i det danske arbejdsmarked samt konkrete og let anvendelige redskaber til hurtigere at opnå beskæftigelse. Desuden er formålet at skabe netværk mellem deltagerne således, at de indbyrdes kan styrke hverandres vej til arbejdsmarkedet. Det er jobcentrets erfaring, at det har lettet mange af deltagernes vej til arbejdsmarkedet og integration i det danske samfund. Det er holdningen, at integrationsindsatsen og de særlige behov for beskæftigelsesindsats tilpasset indvandrergrupper skal kunne håndteres i den generelle beskæftigelsesindsats. Dette medfører en tilrettelæggelse af indsatsen, der tager afsæt i borgerens individuelle behov. Denne tænkning har medført en strukturel tilpasning af tilbuddene, der er gennemført i 2012 og som videreføres i Et væsentligt element er løbende progressionsmålinger og et struktureret feedbacksystem mellem jobcentret og tilbuddet. 25

27 5. Sygedagpengemodtagere Udfordringerne i 2013 er: 1. at videreudvikle sygedagpengeteamets vision Vi gør en forskel før, under og efter. 2. at videreudvikle en økonomisk effektiv organisering af sygedagpengeindsatsen. 3. at videreudvikle Frederiksberg Kommunes koncept for tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere. Der har i de senere år været en meget gunstig udvikling på sygedagpengeområdet, som det fremgår af tabel 6. Antallet af sygedagpengeforløb generelt er faldet med 29% fra januar 2009 til september 2012, og de langvarige sager over 52 uger er i samme periode reduceret væsentligt i antal med 58%. Tabel 6. Sygedagpengeforløb 0-26 uger uger Over 52 uger Forløb i alt Andel forløb over 52 uger Gennemsnitlig forløbsvarighed Januar ,5% 43 September ,7% 32 Kilde: Jobindsats og KMD doc2archive Fastholdelsen af denne positive udvikling kræver i 2013 intensiveret fokus på udviklingen og fornyelse af kompetencer. Som det fremgår af figur 1 er der en stagnerende tendens i sagsantallet af længerevarende sager over 52 uger. Det skyldes, at de længerevarende sager, der nu er tilbage på området, omhandler de meget syge borgere, der er langt fra umiddelbart at kunne returnere til arbejdsmarkedet. Der vil være en naturlig grænse for hvor langt ned i antallet af længerevarende sygedagpengesager man kan komme, under hensyntagen til lovgrundlaget og borgerens retskrav. For jobcentret er det vigtigt, at udviklingen ikke vender, men at der til stadighed fokuseres på indsatsen for at begrænse de længerevarende sager. Tal fra beskæftigelsesregionen viser, at blandt gruppen af nye førtidspensionister kom 35% fra længerevarende sygedagpengeforløb (med et gennemsnitligt forløb på 86 uger). 26

28 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 Figur 1. Sygedagpengeforløb over 52 uger. 340 Sygedagpengeforløb over 52 uger Kilde: Jobindsats Jobcentret skal have fokus på at identificere de elementer, der kan optimere sygedagpengeforløbet, så de sygemeldtes hurtigst mulige tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver den bedst tænkelige. I denne proces er det væsentligt for jobcentret at være en støtte og have en helhedsorienteret tilgang til de sygemeldte, samtidig med at de lovgivningsmæssige krav overholdes. Raskmeldinger på Frederiksberg skal være langtidsholdbare, så borgernes tilbagefald til sygedagpenge skal undgås. Samtidig skal der være et stærkt fokus på tidsperspektivet i sagsbehandlingen. Der tilstræbes således en hurtig afklaring og en kontinuerlighed i sagsbehandlingen. Ligeledes stilles der krav til borgeren om stadig medvirken til sagens afklaring og hurtigst mulig tilbagevenden i job helt eller delvist. Der vil i 2013 sættes fokus på muligheden for øget brug af redskaber på arbejdspladserne, så som fastholdelse og forebyggelse. Disse initiativer vil indgå som mulige redskaber i den kommende Masterplan på sygedagpengeområdet, som beskrives nedenfor. 27

29 Det er målet for indsatsen for sygedagpengemodtagere i 2013, at: Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb skal fastholdes på maksimalt 29 uger. Antallet af langvarige sygedagpengesager over 52 uger skal maksimalt udgøre 12 pct. af det samlede antal sygedagpengesager. Sygedagpengeteamets vision Vi gør en forskel før, under og efter Vision Udvikling af Masterplan Ledelsen på arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune har i 2011 vedtaget at udarbejde en masterplan for sygedagpengeindsatsen. Begrundelsen herfor er ønsket om at udmønte fokus på tidlig indsats, aktiv indsats, sammenhængende, tværgående og tværfaglig indsats. Frederiksberg Kommunes masterplan tager udgangspunkt i kommunens erfaringer med det nuværende samarbejde mellem en række aktører samt den viden, der findes i forhold til forebyggelse af sygemeldinger samt rehabilitering af sygemeldte borgere. Masterplanen udarbejdes med henblik på at realisere sygedagpengeteamets vision: Vi gør en forskel før, under og efter. Sygedagpengeindsatsen vil derfor fremover være tredelt således, at den samlede indsats i forhold til borgeren både før, under og efter tydeliggøres. En fordel ved denne arbejdsmetode er, at det efterfølgende bliver nemmere at dokumentere på hvilke tidspunkter i de forskelligartede sygeforløb, at forskellige indsatser virker bedst. I sygedagpengeindsatsen er der fokus på betydningen af flerstrengede indsatser med både beskæftigelsesfokus og sundhedsfokus. Begrundelsen herfor er, at målsætningerne om øget beskæftigelse og øget sundhed er tæt forbundne. En forudsætning for succesen er kun at igangsætte indsatser der virker. Målet med masterplanen er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til, hvordan kommunen fremadrettet kan arbejde med prioriteret sygedagpengeindsats, hvor der er fokus på beskæftigelse frem for forsørgelse. Implementeringen af Masterplanen forudsættes at ske ved indgangen til 2013 og successivt herefter. Masterplanen tænkes dynamisk, således at der løbende kan ske en tilpasning af aktiviteterne i forhold til de behov, der iagttages og den praktiske viden om indsatsernes virkning, der opnås. Sygedagpengeindsatsen tager udgangspunkt i samspillet mellem den kommunale beskæftigelsesindsats, den regionale og kommunale forebyggelse og rehabiliteringsindsats, virksomheder, A-kasser og eksterne aktører. Sygedagpengeindsatsen er opdelt således, at der skelnes mellem skal og kan indsatser og der er peget på en rækkefølge, hvorefter kan indsatser kan prioriteres på baggrund af erfaringer fra kommunens TTA-projekt samt den eksisterende 28

30 evidens på området. Arbejdet med disse erfaringer og dokumentationen af de forskellige indsatser er en løbende proces, så man derved sikrer, at det til stadighed er den nyeste viden og de seneste erfaringer, der danner udgangspunkt for indsatsen. En økonomisk effektiv organisering af sygedagpengeindsatsen Sygedagpengeteamet vil i 2013 fortsætte arbejdet med at videreudvikle og implementere en økonomisk effektiv organisering af sygedagpengeindsatsen med henblik på at understøtte, at borgerne hurtigst muligt kommer ud af sygedagpengesystemet igen. Sygedagpengeteamet arbejder i 2012 med at udvikle egne principper og milepæle for, hvordan der skal arbejdes med en sygedagpengesag. Sygedagpengeteamet vil arbejde videre med andre elementer der på baggrund af erfaringer i andre kommuner har vist sig at være effektiv praksis. Arbejdet fortsætter i Den økonomiske effektive organisering forudsætter individuel tilrettelagt indsats og hurtig igangsætning af målrettede tilbud, hvilket er et element i kommunens beskæftigelsesstrategi. Den hurtige igangsætning af tilbud sker i regi af Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesenhed F86. Organiseringen forudsætter derudover også partnerskabsaftaler indgået med lokale virksomheder. Aftalerne inkorporerer mulighed for, at virksomhederne kan modtage relevant rådgivning og praktisk vejledning i forhold til medarbejdere, der er truet af hel eller delvis sygemelding. Arbejdsfastholdelse gennem kontakt til sygemeldtes virksomheder er derfor også et element i kommunens overordnede beskæftigelsesstrategi. Et tredje element i strategien - anvendelse af delvise raskmeldinger bidrager også til en økonomisk effektiv indsats, når langtidsholdbare raskmeldinger forebygges. Endelig skal det nævnes, at jobcentret samarbejder med anden aktør på sygedagpengeområdet. Det skal i den forbindelse fremhæves, at samarbejdet er blevet fokuseret indenfor de områder, hvor anden aktør har særlige og specialiserede kompetencer, som jobcentret ikke selv besidder. Frederiksberg Kommunes koncept for tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere. Tilbage Til Arbejde (TTA) Erfaringer fra TTA-projektet i Frederiksberg Kommune viser, at der er en overrepræsentation af sygemeldte borgere med stress og depression samt borgere med bevægeapparatsygdom- 29

31 me. Masterplanens anbefalinger til en prioriteret sygedagpengeindsats vil derfor tage udgangspunkt i disse sygdomsgrupper. Masterplanen vil komme med forslag til en kommende TTA organisering, når projektet gøres permanent i efteråret Den kommende TTA organisering, i form af helbredsmæssig afklaring, vil involvere Frederiksberg Sundhedscenter, hvor kommunens forebyggelsesteam samt Genoptræning og Rehabilitering er organiseret. Et konkret eksempel på et kommende samarbejde, omkring udvikling af aktive tilbud, er omkring forløbsprogrammet for lænde-ryglidelser, hvor Sygedagpengeteamet leverer socialrådgiverbistand. Det betyder, at der introduceres en ny faggruppe til Frederiksberg Sundhedscenter. Ligeledes vil Sygedagpengeteamet levere socialrådgiverbistand til forløbsprogrammet for borgere med kræft. Med udvikling af et lokalt koncept for en tidlig indsats fortsætter fokus på progression frem mod raskmelding ved at kombinere afklaring, behandling og tilbud, hvilket er et af elementerne i strategien på beskæftigelsesområdet. 30

32 6. Langtidsledige En væsentlig udfordring bliver i en tid med lav økonomisk vækst og stor usikkerhed omkring udviklingen på arbejdsmarkedet, nationalt og internationalt, at bekæmpe og afhjælpe langtidsledigheden og dens følgevirkninger for de berørte borgere, så de kan komme i beskæftigelse, når muligheden opstår, eller konjunkturerne vender. I takt med at ledigheden i Frederiksberg Kommune er steget, er antallet af borgere, der har været ledige det meste af tiden inden for det seneste år, også øget. Faktisk er langtidsledigheden (målt for de jobklare) steget endnu mere, så at den nu udgør en væsentlig del af den samlede ledighed. I 2009 lå andelen af langtidsledige således på under 20%, hvor den i dag ligger på 35%, svarende til godt og vel 1100 langtidsledige borgere, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. ¾ af de langtidsledige er dagpengemodtagere og ¼ er ledige på kontanthjælp (match 1). Det er i høj grad iblandt dagpengemodtagerne, at antallet af langtidsledige er steget kraftigt, jf. tabel 7. Udviklingen synes dog heldigvis - at være fladet ud inden for det seneste år. Tabel 7 Langtidsledigheden rammer ikke alle aldersgrupper lige hårdt. Iblandt de ældre ledige (over 50 år) udgør de langtidsledige næsten halvdelen og er hermed dobbelt så stor som blandt de unge (under 30 år), hvor det er under 1/4, der er langtidsledige. 31