Energistyrelsen Att.: Peter Bach Amaliegade København K Sendt pr.

Transkript

1 16. august 2011 Energistyrelsen Att.: Peter Bach Amaliegade København K Sendt pr. DI takker for høringen af EU-kommissionens direktiv om energieffektivitet. Med direktivet fremlægges en lang række bindende foranstaltninger, som skal medvirke til, at Kommissionen når målet om 20 pct. energibesparelser i DI byder direktivet velkommen. En øget indsats for energieffektivisering kan bidrage til, at CO2-målene nås mere omkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen styrkes. I det følgende en række specifikke bemærkninger til direktivet. Nationale målsætninger Der fastsættes ikke nationalt bindende mål i direktivforslaget. I stedet fremgår af art. 3 stk. 2 samt art. 19, stk. 7, at Kommissionen inden den 30. juni 2014 skal fremlægge en vurdering af, om det er sandsynligt, at Unionen når sit mål om 20 pct. primærenergibesparelser i Om nødvendigt følges vurderingen af forslag om bindende nationale mål. DI finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionen allerede i 2014 vil vurdere, om der skal fastsættes nationale mål, eftersom direktivet først skal vedtages og implementeres i de enkelte medlemslande. Det kan ikke forventes, at effekten af direktivet vil være slået igennem allerede i Påvirkning af kvoteprisen I direktivets begrundelse (side 5) fremgår det, at resultaterne af modelberegninger anvendt i forbindelse med konsekvensvurderingerne af direktivet ikke er endegyldige i forhold til eventuelle konsekvenser for kvoteprisen. Derfor foreslår direkt i- vets præambel 34, at virkningen af nye foranstaltninger på kvotesystemet overvåges for at fastholde systemets incitamenter. DI vil kraftigt opfordre til, at reglerne for EU s kvotesystem frem mod 2020 bliver implementeret, som det allerede politisk er besluttet i forbindelse med EU s fælles energi- og klimapolitik frem til Der bør ikke skabes usikkerhed om rammebetingelserne for systemet eller ændres ved den markedsbaserede tilgang. Erhvervslivet krav om energisyn I direktivets art. 7 foreslås, at medlemslandene skal tilrettelægge programmer, der tilskynder de mindre og mellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. DI støtter et fokus på energibesparelser i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor det kan være en særlig udfordring at høste energibesparelser. Det er dog vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af programmer ikke blot fokuseres på energisyn men

2 også på, hvordan virksomhederne kan få hjælp til at gennemføre de identificerede besparelser. For de større virksomheder foreslår direktivets art. 7, at virksomhederne skal indføre uafhængige kosteffektive energisyn senest pr. 30. juni 2014 og derefter hver 3. år fra det sidste syn. Energisyn kan udføres af in-house eksperter, så længe disse er kvalificerede eller akkrediterede og ikke direkte involverede i den aktivitet, der laves energisyn for. Større virksomheder, der bruger meget energi, har en egeninteresse i at følge og minimere deres energiforbrug, og mange større virksomheder har derfor også stort fokus på deres forbrug. Energisyn indgår dertil allerede som en del af Energistyre l- sens krav til aftalevirksomheder om energiledelse og er ofte en del af energiselskabernes rådgivning. Det virker unødvendigt og administrativt tungt at påkræve stø r- re virksomheder at gennemføre energisyn hvert 3. år. Samtidig er direktivet uklart i forhold til definitionen af uafhængigt omkostningseffektivt energisyn. DI mener, at direktivet bør ændres så medlemslandene i stedet skal tilskynde de større virksomheder til at indføre energisyn. Samtidig skal der også her fokuseres på gennemførelse af de identificerede besparelser, f.eks. ved formidling af best practice eksempler til virksomheder, information om finansieringsmuligheder, energiselskabernes tilbud mv. Krav om etablering af kraftvarme og udnyttelse af overskudsvarme i virksomheder DI mener, at det er positivt, at direktivforslaget stiller krav om nationale varme- og køleplaner som grundlag for planlægning af effektive infrastrukturanlæg til o p- varmning og køling inklusive genvinding af spildvarme. Planerne bør tage højde for det langsigtede perspektiv for energiforsyningen mod uafhængighed af fossile brændsler. Grundlæggende hviler initiativerne i direktivet på erfaringer og met o- der, som Danmark allerede følger. Det vil derfor være begrænset, hvor meget direktivet vil betyde af ændringer i det danske set-up. Der er dog behov for at præcisere direktivetforslagets krav i art. 10 om: a) etablering af højeffektiv kraftvarme, når der etableres ny termisk elproduktionskapacitet med et termisk input på over 20 MW, samt om b) konvertering af eksisterende elproduktionsværker med et termisk input på over 20 MW til højeffektiv kraftvarme, når installationen renoveres betydeligt eller dens godkendelse skal fornys. Her bør det indskærpes, at medlemslandene skal udarbejde undtagelsesbestemmelser, hvis cost-benefit analysen viser, at en sådan installation ikke er rentabel. I udkastet nævner direktivet blot, at medlemslandene kan udarbejde undtagelsesbestemmelser. 2

3 For at sikre størst mulig energieffektivitet og for at sikre størst mulig rentabilitet af kraftvarmeinstallationerne, bør der i direktivet indskrives krav om varmelagringsmedier, typisk varmtvandstank, som en del af installationen. Det er allerede kendt på danske kraftvarmeværker og sikrer fleksibilitet og økonomi i varmeprodukti o- nen. Direktivet nævner ikke dette i udkastet. Samtidig er der krav om, at medlemslandene skal vedtage godkendelsesprocedurer der sikrer, at industrielle installationer med et termisk input på over 20 MW udnytter deres overskudsvarme (art. 10,7-8). Kravet gælder nye industrielle installationer, der bygges, efter direktivet er trådt i kraft samt for eksisterende installationer, der gennemgår en betydelig renovering. Direktivteksten siger også her, at medlemslandene kan vælge at lave undtagelser til direktivets krav om genindvinding af spildvarme/etablering af kraftvarme, bl.a. hvis varmegrundlaget ikke opfylder en række nærmere definerede krav (jf. direktivets bilag VIII) eller en cost-benefit analyse viser, at omkostningerne ved projektet er større end fordelene. Her bør det igen præciseres, at medlemslandene skal lave undtagelsesregler. Ordninger for energisparepligt Energidistributionsselskaber og energisalgsvirksomheder i detailleddet skal fo r- pligtes til årligt at spare 1,5 % af deres energisalg målt i mængder ved at gennemføre energieffektivitetstiltag hos slutkunderne. I Danmark er energiselskaberne all e- rede forpligtet til at hente besparelser i erhvervslivet, husholdningerne og den o f- fentlige sektor, og det er positivt at se, at Kommissionen har været inspireret af de gode erfaringer i Danmark. Det er vigtigt, at målsætningen for energibesparelser fastsættes hos slutkunderne, så der tillades rum for ændringer i energiforbruget som følge af økonomisk vækst. DI vil dertil gerne påpege, at direktivet i højere grad bør tilskynde medlemslandene til, at der i de nationale ordninger sættes krav til gennemskuelighed, additionalitet samt adgang for tredje part til at levere besparelserne til energiselskaberne. Den offentlige sektor DI er enig i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest. Det offentlige ejer og anvender sine bygninger i længere perioder, og derfor er der bedre muligheder for at kalkulere og foretage større investeringer med længere levetid. Den offentlige by g- ningsmasse er samtidig kendetegnet ved at have storskalafordele til udvikling af konceptuelle løsninger, som senere kan videreudvikles til resten af bygningsmassen. For at sikre kvalitet og omkostningseffektivitet, bør der i højere grad tænkes i grundige renoveringer (dybe renoveringer) ved energioptimering af de offentlige bygninger. Med dybe renoveringer kan det undgås, at der bliver gennemført for mange sub-optimale renoveringer, hvor det ikke vil være økonomisk forsvarligt efterfølgende at gennemføre en yderligere reduktion af energiforbruget før ved næste renoveringsperiode. Omkostningseffektiviteten ved dybe renoveringer opnås ved, at 3

4 de lavt hængende frugter er med til at finansiere de mere omkostningstunge inv e- steringer med lang levetid. Med dybe renoveringer skal der fokuseres på helhedsløsninger med en velisoleret og tæt klimaskærm kombineret med effektiv energiforsyning og styring af energiforbruget. Direktivets forslag i art. 4 om et krav til en årlig renoveringsrate på minimum 3 pct. af arealet er et fornuftigt niveau i forhold til at nå energisparemålet i Det er vigtigt at opretholde direktivets forslag om, at det offentlige kan overføre et overskud af renoveret etageareal i et givet år til et af de to foregående eller to efterfølgende års renoveringspligtige etageareal. Dette giver den offentlige sektor fleksibilitet og kan medvirke til en mere omkostningseffektiv indsats. Medlemslandene bør kunne gennemføre besparelsesmålet i bygninger ned til 50 m 2. Herunder bør medlemslandene tilskyndes til, at flere bygninger i samme omgang gennemgås og renoveres for at opnå større omkostningseffektivitet. På grund af bygningers lange levetid bør der accepteres længere tilbagebetalingstider. En gennemgang af de offentlige bygningers energiforbrug kan med fordel foretages af ESCO virksomheder eller andre aktører med de nødvendige kompetencer, som fungerer på et markedsmæssigt grundlag. Måling og informativ fakturering. I direktivforslagets art. 8 stilles krav om præcise, individuelle forbrugsmålinger og adgang til data om det aktuelle og tidligere energiforbrug. Afregningen skal bygge på det præcist registrerede, faktiske energiforbrug. Følgerne af bestemmelserne i art. 8 er timeafregning og fjernaflæsning og dermed en skærpelse af kravene i det 3. liberaliseringsdirektiv om fjernaflæsning for mindst 80 pct. af forbrugerne, såfremt der er en samfundsøkonomisk gevinst. DI mener i denne forbindelse, at udrulni n- gen af fjernaflæste målere fortsat bør vurderes i forhold til, om omkostningerne ved udrulningen står mål med de opnåede besparelser. Der bør være fokus på timeafregning hos de kunder, der har et potentiale for et mere fleksibelt elforbrug, så som husholdninger med elbiler og/eller varmepumper. DI støtter, at forbrugere der er fjernaflæste, skal kunne delegere adgang til data v i- dere til en 3. part, som kan handle på vegne af forbrugeren. Muligheden for data sharing kan skabe nye markeder for energiservices for forbrugerne, hvilket vil b i- drage betydeligt til optimering af fremtidens energiforbrug. Direktivforslaget skelner ikke i tilstrækkelig grad mellem gas og elsystemer, hvor kravene til fleksibilitet varierer markant. Direktivet bør derfor i højere grad fokus e- res på forskelligheden i de to systemer og muligheden for at differentierer kravene. Energitransmission og distribution En vigtig forudsætning for udviklingen af et intelligent energisystem er anvendelsen af dynamiske tariffer. DI støtter derfor forslaget om, at energitilsynsmyndigh e- derne skal sikre muligheden for dynamisk prissætning af nettakster jf. bilagxi. 4

5 I forbindelse med forslaget i art. 12 stk.2 om, at medlemslandene skal vedtage planer med udpegelse af investeringer i omkostningseffektive forbedringer af energieffektiviteten i netinfrastrukturen med en detaljeret tidsplan for deres gennemførelse, bør det sikres, at bestemmelsen harmonerer med netselskabernes nuværende investeringskompetence. Endvidere vil DI opfordre til, at det undersøges, om bestemmelsen i bilag XI stk. 1 omkring nettariffernes afspejling af omkostningsbesparelser er i overensstemmelse med den eksist e- rende indtægtsrammeregulering i Danmark. Energi services DI støtter fuldt op om understøttelsen af energitjenester og energiydelseskontrakter, jf. direktivforslagets art. 14. Disse services tilgodeser behovet for markedsdre v- ne instrumenter for energibesparelser, som ikke forudsætter offentlig støtte i form af puljer eller fonde. Det er specielt givtigt i en situation med stramme offentlige finanser i hele EU. DI tager gerne en uddybende samtale om høringssvaret. Kontakt venligst undertegnede på tlf Med venlig hilsen Camilla Damsø Pedersen Konsulent Energi- og klimapolitik 5