Siden Sidst MedCom styregruppe 28 maj 2009

Transkript

1 Siden Sidst MedCom styregruppe 28 maj 2009 FMK og SIP siden sidst... 2 Sundhedsdatanettet siden sidst... 7 e-journalprojektet siden sidst Konsolidering og udbredelse siden sidst Kommuneprojekter siden sidst LÆ-projektet - siden sidst Telemedicin siden sidst De internationale aktiviteter og projekter siden sidst... 29

2 Ib Johansen, 10. maj 2009 FMK og SIP siden sidst Baggrund På mødet i MedComs styregruppe marts 2009 blev det bl.a. tiltrådt, at der satses på udvikling af FMK hos alle lægesystemleverandører efter planen børnedatabaseindberetningen og bivirkningsindberetningen implementeres i lægesystemerne parallelt med FMK. Der kræves tilslutning til sundhedsdatanettet dødsårsagsindberetningen i lægesystemerne udvikles ikke i nuværende projektperiode Bivirkningsindberetning Lægemiddelstyrelsen har den 1. november 2008 etableret bivirkningsindberetningsservice på sundhedsdatanettet. Lægesystemleverandørerne EMAR og Ganglion er den 20. januar 2009 godkendt af MedCom til integreret indberetning af bivirkninger via den gode webservice. Begge havde lavet en meget flot integration med lægesystemet. Pr. 15. april har ingen læger endnu indberettet bivirkninger elektronisk Det skyldes delvist, at de to lægesystemer først distribuerer deres løsning i april måned De resterende lægesystemer har endnu ikke færdigudviklet en integreret løsning. I den nuværende indberetning har der vist sig at være behov for flere justeringer i den standard, Lægemiddelstyrelsen anvender. Dels direkte fejl og flere uhensigtsmæssigheder, hvorfor Lægemiddelstyrelsen har lanceret en ny version 1.2 af standarden. Denne version er blevet præsenteret for lægesystemerne i forbindelse med FMK-teknikermøde i april. Der var ikke udelt begejstring for dette. Flere lægesystemer udtrykte utilfredshed med, at der allerede nu kom en ny version, så man kunne begynde forfra, samt at man allerede havde distribueret løsningen til leverandørernes læger. Dette gav anledning til diskussion om, hvem der skal betale for forgæves udvikling. På mødet aftaltes, at lægesystemerne udvikler det parallelt med FMK, så det kan lanceres i efteråret. Standarden er færdig medio maj, og et enkelt lægesystem starter med programmering og pilottest inden sommerferien. De resterende systemer i FMK bølge 2 udvikler det efter sommerferien. Systemer fra FMK-pilotfasen inddrages i denne udvikling, så den sker parallelt med FMK-systemer fase 2. Alt i alt tilfredsstillende. Man skal dog være opmærksom på at indberetningsløsningen kræver, at den enkelte læge er på sundhedsdatanettet. Børnedatabase Sundhedsstyrelsen var klar til modtagelse af børnedatabaseindberetningsservice på sundhedsdatanettet pr. 1. april Enkelte fejl i standard og datasæt er fundet, og der ønskes udvidet med flere datasæt, hvorfor standarden og implementeringen justeres. Alle leverandører kontaktes for at tilrette implementeringen. Dette sker hen over sommeren. Ét lægesystem, Docbase har nu distribueret løsningen til deres kunder og har indberettet mere end 1000 patienter. De resterende distribuerer det i forbindelse med april- og oktober-releases. Systemerne Æskulap, WinPLC og MedWin forventes at udvikle det i forbindelse med oktober-releasen. Programmeringsopstart juni måned. 2

3 Implementeringen hos den enkelte læge sker i forbindelse med almindelig opdatering og forudsætter tilkobling til sundhedsdatanettet. Enkelte leverandører afventer installation, indtil ny overenskomst på PLO-området er på plads. Fælles medicinkort I pilotprojektet har Æskulap nu gennemført integrations- og sluttest til pilotfasen medio januar. Alle 3 lægesystemer: Æskulap, WinPLC og MedWin er nu i gang med pilottest med ganske få læger. Ultimo april er der dog kun sket meget få FMK-opdateringer. Pilottesten afsluttes i april SDSD har besluttet at gennemføre en udvidet pilottest med disse 3 systemer hen over sommeren, hvor flere læger skal med, og der inddrages flere patienter. For FMK fase 2 hos øvrige lægesystemer er udviklings- og testplan fastlagt. MedCom har indgået aftaler med 11 lægesystemer om udvikling af FMK. 3 i pilottesten i 2008 og de resterende 8 i almindeligt udviklingsforløb fase 2 i Oprindeligt skulle lægesystemerne i fase 2 starte i januar 2009, men da pilotdriften blev udskudt og først færdig i april 2009, er tidsplanen skubbet lidt. Der startedes med opstartsmøde den 9. marts, og herefter er der planlagt udvikling og test indtil medio oktober. En endelig alle til alle test foretages i oktober, og en egentlig produktionstest sker i november og december. 1. januar 2010 vil alle lægesystemer herefter kunne anvende FMK. Distribution og ibrugtagning kan herefter ske i Status på standarden nu er, at: FMK-standard version 1.0 er implementeret i 3 pilotlægesystemer. Pilottest og udvidet pilottest gennemføres med version 1.0. FMK version 1.2 er færdig nu og anvendes i FMK bølge 2 for de resterende lægesystemer og som endelig driftsversion. Stubbe (hul igennem testsites) er klar 10. maj og Test- og certificeringseksempler udvikles af Lægemiddelstyrelsen og er klar 26. juni. Status på lægesystemerne er: Der har været afholdt 2 teknikgruppemøder, hvor halvdelen af lægesystemerne ikke deltog i det første. På 2. teknikgruppemøde ultimo april var 9 lægesystemer med. På dette møde blev det klart, at leverandørerne først ville gå i gang med egentlig programudvikling i starten af august, da test- og certificeringseksempler først er klar til sommerferien, og man først vil sætte fuld kraft på udviklingen i uge 32. Lægesystemerne, der deltog i 2. teknikgruppemøde, pointerede meget, at det var helt afgørende, at man fastholdt, at det var FMK version 1.2, man skulle bruge, og at der ikke kom ændringer hertil i udviklingsforløbet. Der var en del usikkerhed om dette, da der fra FMK-teknikersiden allerede nu snakkes om en FMK version 1.4. MedCom har afholdt møderunde om FMK med flere lægesystemer, og der er bredt tilsagn om, at man bliver klar i henhold til tidsplanen. Mødedatoer i teknikgruppen er blevet flyttet for 2. gang i år og giver anledning til fornyet projektplanlægning. Der må skabes afklaring om, hvordan man får de 3 pilotlægesystemer til at migrere fra FMK version 1.0 til FMK version 1.2. MedCom aftaler dette med SDSD. Desuden må afklares, hvilken rolle den af SDSD nedsatte klinikergruppe har på hele udviklingsforløbet. 3

4 MedCom afklarer dette med SDSD. Der er ikke aftalt samarbejdsaftale mellem lægesystemer og MedCom om deltagelse i den udvidede pilotdrift. Søges afklaret i maj måned. Udviklingen af FMK bølge 2 version 1.2 ser således ud: NOVAX start uge 32 EMAR uge 32 MultiMed og PC Idé har udviklet nyt fælles lægesystem (MultiMed Web / Web-PC Praxis), som indeholder FMK. Programmering starter i uge 32 Darwin starter ultimo juni Docbase uge 32 Ganglion uge 32 My Clinic formentlig uge 32 Gammelt PLC, Medicare, gammelt MultiMed og gammelt PC Praxis her udvikles ikke noget FMK. Systemerne forventes faset helt ud i løbet af 2009/2010. Udviklingen af FMK bølge 1 ser således ud: Æskulap WinPLC MedWin Disse 3 systemer har udviklet FMK version 1.0 og deltager i pilotprojektet. Den endelig plan for distribution og udbredelse fastlægges i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på PLO-området. 4

5 Indstillinger/Status: FMK: - Revideret tidsplan for start af udvikling er udarbejdet. FMK bølge 2 lægesystemer starter programmering uge FMK fase 2, færdiggørelse ved udgangen af Implementering fra starten af Overgang fra FMK version 1.0 til version 1.2 for pilotsystemer afklares. - Klinikergruppens rolle i forhold til udvikling af FMK bølge 2 afklares. - Samarbejdsaftale med pilotlægesystemer og deltagelse i udvidet pilotdrift afklares i maj måned. Børnedatabase: - Udvikling af den ændrede snitflade aftales med den enkelte lægesystemleverandør. - Udvikling af moduler til indberetning til børnedatabasen følges for de resterende lægesystemer. - Ibrugtagning sker i takt med, at lægerne kommer på sundhedsdatanettet. Bivirkningsindberetning: 5

6 - Alle lægesystemer, der deltager i FMK, pilot og bølge 2, inddrages samlet i udvikling af bivirkningsindberetning version Løsningen vil kunne implementeres i de fleste lægesystemers oktober-release. - Ibrugtagning vil kunne ske i takt med lægernes tilkobling til sundhedsdatanettet. 6

7 Lars Hulbæk, 11. maj 2009 Sundhedsdatanettet siden sidst Driftsstatus Driften af SDNs knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende og oppetiden har siden sidste styregruppemøde været 100 %. Den maksimale kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt var i marts måned 17,52 %, medens gennemsnitsbelastningen blev målt til 5,66 %. Kapaciteten i knudepunktet bør øges, når den gennemsnitlige belastning nærmer sig 30 %. Kapacitetsbelastning i SDNs knudepunkt Procent Spidsbelastning Gennemsnitsbelastning 0 jan- 08 feb- 08 mar- 08 apr- 08 maj- 08 jun- 08 jul- 08 aug- 08 sep- 08 okt- 08 nov- 08 dec- 08 jan- 09 feb- 09 mar- 09 Status på opkoblinger til SDN Siden sidste styregruppemøde den 5. marts 2009 er der foretaget tre nye tilslutninger SDN: - T26 (ny forbindelse til sundhed.dk s teamsite) - ATEA (ny driftsoperatør på SEI systemet) - Lægemiddelstyrelsen (etablering af fast forbindelse af hensyn til FMK) I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knudepunkt. 7

8 Status på anvendelsen af SDN Søjlediagrammet herunder viser udviklingen i den månedlige trafik mængde i SDN. Figuren viser, at der i marts måned passerede 2,4 terabyte gennem SDN. SDN trafik statistik (Kbytes pr. måned) jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov dec jan feb mar Herunder vises en oversigt over de 20 tilsluttede institutioner, der anvender SDN mest. I marts 2009 var Region Syddanmark igen topscorer med 20 % af den samlede trafik. Hver måned opgøres den trafik, der passerer SDNs knudepunkt pr. institution og herunder pr. server hos den enkelte institution. Oplysningerne offentliggøres månedligt på 8

9 SDN og den nationale IT strategi på sundhedsområdet MedComs styregruppe besluttede på mødet den 5. marts at udbudsprocessen for sundhedsdatanettet skulle fremmes, med henblik på, at opgraderingen af SDN kunne indgå i de kommende økonomiforhandlinger for MedCom dannede efterfølgende en interessentgruppe bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Digital Sundhed, Sundhed.dk og Lægemiddelstyrelsen, til at følge og bidrage til arbejdet. Over to møder i april måned udarbejdede gruppen: 1) Økonomisk estimat over den kommende SDN kontrakts værdi 2) Forceret tidsplan for SDN udbuddet De økonomiske estimater er overdraget til arbejdet med IT analysen på sundhedsområdet og omhandler - Professionalisering af driften af SDNs knudepunkt - Centralt ansvar for redundante SDN forbindelser på 100 mbit/s til de 30 væsentligste parter - Etablering af nationalt support og overvågningscenter Den forcerede tidsplan indebærer, - Fremrykning af indstilling vedr. valg af leverandør fra 1. dec.2009 til 19. nov Fremrykning af valg af leverandør fra 10. dec til 20. nov Fremrykning af kontraktafklaringsmøde fra 11. jan til 4. december Fremrykning af kontraktens ikrafttræden fra 1. feb til 10. dec Overholdelse af den forcerede tidsplan forudsætter, at MedComs styregruppe kan træffe beslutning om valg af leverandør den 20/11-09, i stedet for på det planlagte styregruppemøde den 10/

10 Indstillinger Det indstilles til MedComs styregruppe, At den forcerede tidsplan for udbud af sundhedsdatanettet tages til efterretning, idet beslutning om ny driftsleverandør delegeres til formand og næstformand for MedComs styregruppe, der træffer beslutning den 20. november Jens Rahbek Nørgaard, 11. maj 2009 e-journalprojektet siden sidst Sundhed.dk-genetablering: 10

11 E-journal har siden januar 2007 været publiceret på sundhed.dk for praksislæger og borgere. Den 25/3 lukkede sundhed.dk for adgangen i forhold til den tidligere leverandør. Der var varslet åbning for e- journaladgang med ny leverandør den 5. april, men det gik ikke som forventet. Det var aftalt mellem sundhed.dk og e-journalorganisationen, at der ved leverandørskiftet skulle ske en forenkling af snitfladen, men denne nåede ikke at blive afprøvet inden skiftet. Resultatet har desværre været, at man nu må redde løsningen, imens e-journal ikke er tilgængelig på sundhed.dk. Først gav sundhed.dk s nye leverandør et alternativt bud på en tilpasning, men dette bud var så dyrt, at e- journalorganisationen valgte at forsøge at få lavet en tilpasning af e-journal, så visningen kan genetableres. Dette har kunnet gøres for et væsentligt lavere bud, og i skrivende stund (11/5) forventes der en løsning inden udgangen af uge 20. Dvs. at e-journal har været lukket for praksis og borgere i 1½ måned. Adgang fra sygehussystemer er nu etableret: Adgangen til e-journal direkte fra sygehussystemer blev etableret ved releasen den 20/4, hvor også forårsreleasen blev gennemført. Sygehus Lillebælt, som består af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle Sygehuse, har nu etableret adgang til e-journal, således at alle brugere på sygehusene kan få adgang til e-journal, hvis de blot har adgang til data for en patient i det lokale EPJ-system. De klikker på en e-journalknap, og der skabes herefter adgang til de data, patienten måtte have fra andre sygehuse. Det er planen, at EPJ-systemet i det tidligere Viborg Amt skaber en lignende adgang, men der skal først her ske en opdatering af basissoftware i EPJ-systemet, inden løsningen kan implementeres. Forårsrelease blev som nævnt tidligere gennemført den 20/4, og i denne løsning er der 2 væsentlige forbedringer: 1. Der er introduceret en valgmenu for valg af samtykke ved søgning i patientdata. Det har vist sig, at der ofte opstår tvivl hos brugerne om, hvilken situation der juridisk dækker brugernes adgang. I menuen er nævnt de oftest forekommende samtykkescenarier (med forklaring og vejledning), der er registreret og opsamlet i samtykkefritekster i Der er nu defineret et rollebegreb, som giver administratorerne mulighed for at oprette brugerne efter deres opgaver: kliniker, administrator, superbruger og analysator. Afhængig af de fremtidige behov kan nye roller oprettes. Status på leverance af data og anvendelse af e-journal: Det ser fortsat godt ud med leveringen af data til e-journal, som er ved at være landsdækkende. Region Sjælland har også leveret alle data, så e-journal indeholder pr 1. april 4,3 millioner forskellige personers journaloplysninger, og der mangler således kun data fra de to tidligere amter Ribe og Ringkjøbing samt data fra nyere idriftsatte systemer. Anvendelsen af e-journal på sygehusene stiger støt og roligt, og i marts måned blev der for første gang afgivet over samtykker. I første kvartal har der været ca sygehusopslag, ca borgeropslag og ca. 500 praksisoplag. Der har den 17/4 været afholdt et erfaringsudvekslingsmøde, hvor Region Hovedstaden og Region Midtjylland fortalte om udbredelsen i praksis og blandt borgere. Målgruppen var Region Nordjylland og Region Sjælland, som netop står overfor disse udbredelsesaktiviteter. Det er forventningen, at der kan åbnes for data fra Nordjylland og Sjælland for praksislæger i løbet af sommeren. Region Sjælland har i øvrigt givet tilladelse til åbning for regionens data for andre sygehuse i landet. En tilsvarende fra Region Nordjylland forventes hurtigt. Evaluering af e-journal: Rambøll Management har lavet en evaluering af e-journal i forhold til de 3 brugergrupper: sygehuspersonale, praksislæger og borgere. Rapporten kan læses på MedComs hjemmeside: 11

12 Den korte udgave af konklusionerne var, at sygehuspersonale og borgere generelt var ganske tilfredse med systemet, mens praksislæger var mere forbeholdne og kunne ønske sig en hurtigere adgang og bedre overskuelighed af informationerne. E-journalstyregruppen vil på sit næste møde den 14/5 initiere arbejdet med at få lavet en handlingsplan for vurdering og implementering af de forslag, der er fremkommet i brugerevalueringen. Dette arbejde kvalificeres i både e-journalteknikgruppen og -brugergruppen. NPI-arbejdet: E-journalstyregruppen repræsenteres i NPI-programstyregruppen af undertegnede, og det er planen, at en første udgave af NPI vil blive præsenteret for borgerne allerede i år (for klinikere i 2011). MedCom er blevet bekendtgjort med, at der snart vil ske sonderinger omkring en teknisk opkobling af NPI og e-journal. E-journalprojektet indgår konstruktivt i NPI-arbejdet og forventer at kunne levere viden og erfaring indenfor: drift og løbende udvikling af stort IT-system med en evt. flerleverandørstrategi praktisk udfærdigelse og håndtering af sikkerhedsløsninger praktisk implementering af identifikation af patient-behandlerrelationen håndtering af videregivelse og aktindsigt og andre afgrænsninger auditprocedurer og praktisk gennemførelse af stikprøvehåndtering brugsscenarier om anvendelsen af e-journal evalueringserfaringer af anvendelse (borger, praksis og sygehuspersonale) Figur 1: Borgeres og praksislægers opslag i 1. kvartal E-journal lukkede den 25. marts pga. sundhed.dk s leverandørskift. 12

13 Figur 2: Sygehusansatte antal logins, antal afgivne samtykker og antal journaler i e- journaldatabasen. Det indstilles til MedComs styregruppe, at MedCom, Danske Regioner og sundhed.dk i koordinering med Digital Sundhed fortsætter samarbejdet om udbredelsen af e-journal på sygehuse, i praksis, i speciallægepraksis, blandt vagtlæger og embedslæger samt for borgere. MedCom og regionerne arbejder videre med at udbrede adgang fra sygehussystemer til e-journal. MedCom deltager aktivt i programstyregruppen for Nationalt PatientIndex (NPI) og indgår aktivt med arbejde, erfaringer og idéer. MedCom, Danske Regioner, sundhed.dk og Digital Sundhed forsætter arbejdet med at udfærdige et fælles forslag til et stifinderprojekt mhp. at give borgere forklaring på lægelige fagudtryk i e- journal (senere NPI). 13

14 Ib Johansen, 10. maj 2009 Konsolidering og udbredelse siden sidst Standarder og statistik - status Revidering af standarder, implementering Fysioterapi/psykologi: Systemerne er alle testede og godkendte til modtagelse af ny revideret henvisning fra henvisningshotellet. Lægesystemerne har nu alle rettet deres systemer til, så de opfylder og tidligere ændringer. Udestående er dog de mange Medicare-brugere, der endnu ikke har fået deres system udskiftet. Medicare vedligeholdes ikke længere og har ikke elektroniske henvisninger til fysioterapeuter og psykologer. Indstilling: Medicare-leverandøren opfordres til at få udviklet modulerne, selvom konvertering pågår. Korrespondancemeddelelsen: Alle systemer, der er godkendt til korrespondancemeddelelse, skal kunne sende en ny version pr. 1. oktober Alle systemer, der tidligere var godkendt til at kunne sende og modtage den gamle version, kan nu den nye version. Enkelte mangler at få det testet og godkendt, men har taget versionen i brug. Alle leverandører til sygehussektoren og til det kommunale område er kontaktet pr mail for at få systemerne aftestet. Ikke alle har reageret. Vi kontakter dem nu direkte. Indstilling: Korrespondancemeddelelsen ny version er indført pr Leverandører, der endnu ikke er godkendte, kontaktes direkte for at blive godkendte. Udbredelse apoteksområdet: MedCom har ansat en farmaceut 30 timer pr. uge i 8 måneder til udbredelsen af korrespondancemeddelelsen på apoteksområdet. Det er gået lidt langsommere end ønsket med at få apotekerne til at bruge korrespondancemeddelelsen. Bl.a. skal der videreudvikles noget på funktionaliteten i apotekssystemerne. Der har været et mindre forbrug af de midler, der var bevilliget fra Apotekerfonden, hvorfor farmaceuten fortsætter i yderligere 5 måneder indtil udgangen af 2009, hvor der vil være tilstrækkelige midler i bevillingen fra Apotekerfonden til at kunne dække udgiften. I marts blev der sendt 334 korrespondancemeddelelser fra apotekerne. Indstilling: Arbejdet med indførelse af korrespondancemeddelelse på apoteksområdet fortsættes til udgangen af år Ny henvisning: På styregruppemødet i marts måned besluttedes det at iværksætte en videreudvikling af e-henvisningen, så den nuværende henvisning justeres, og en ny udvikles så: Kræftpakker og andre pakkeforløb nemt kan håndteres En mere dialogorienteret henvisning kan udarbejdes med sygdomsspecifikke oplysninger relateret til den afdeling, der henvises til En anvendelse til det kommunale forebyggelsesområde kan dækkes ind med elektroniske henvisninger Alle henvisninger til sygehusområdet bliver elektroniske 14

15 MedCom har derfor nu iværksat et mødeforløb, der skal munde ud i: - At der udarbejdes løsningsforslag, der på kort sigt løser de nuværende problemer og mangler med den eksisterende henvisning og - et forslag til en egentlig udvikling af en dynamisk henvisning til sygehusene. Der har været møde i en forberedelsesgruppe den 17. april, og hele gruppen mødes den 12. maj og den 19. august, hvorefter et endeligt forslag kan forelægges styregruppen i september. Indstilling: Forslag til og plan for udvikling af dynamisk henvisning forelægges på styregruppen til september. Overgang fra EDI til XML og vice versa: Flere og flere IT-leverandører anvender nu XML-versionen af MedComs standarder. For at minimere konverteringer mellem EDIFACT- og XML-standarderne, og så man kan få en gnidningsfri overgang til XML eller anvende den meddelelsesstandard, man ønsker, har der været afholdt møde med VANS-leverandørerne og MedCom. Her aftaltes forslag til dette. Forudsætning for, at det kan lade sig gøre, er, at der hele tiden er en fuld opdateret SOR-tabel med oplysninger om, hvilken EDI-/XML-type den enkelte lokationsnummerindehaver kan håndtere. MedCom har aftalt møde medio maj med SST om løsning af dette. Indstilling: Der arbejdes på aftale om model for overgang fra EDI til XML og vice versa med VANSleverandørerne. Statistik: EDI-trafikken toppede i marts 2009 med en absolut månedsrekord på: Der skal udvikles en ny statistikopgørelse, da oplysningerne nu skal baseres på SOR s definition af partnergrupper, som er noget anderledes end dem, der kendes fra partnerskabstabellen. Statistikopgørelsen vil derfor i en periode være noget mangelfuld. Indstilling: Ny statistikopgørelse udvikles, så den afspejler det nye SOR. Nyt PLO-XML-format: Opstartsmøde med involverede parter udsat til august på grund af travlhed hos de involverede lægesystemer. Indgået aftale med Silverbullet om udarbejdelse af standarden. Indstilling: Færdig PLO-XML-standard ved udgangen af Implementering fra Henvisningshotellet: Implementeringen af REFHOST til brug hos almenlægers henvisning til speciallæger er forløbet over al forventning med henvisninger i marts måned. Fysioterapeuter og psykologer blev tilkoblet REFHOST 1. april Implementeringen er gået rigtig godt med et tæt samarbejde mellem alle parter, Danske Regioner, MultiMed, de 5 regioners praksisafdelinger, datakonsulenterne, Danske Fysioterapeuter og Psykologforeningen samt MedCom, der har haft projektledelsen. Det har været en særlig udfordring at få digital signatur installeret, men det er lykkedes. REFHOST er udstyret med en hotline-funktion, der er meget anvendt og helt nødvendig for en succesfuld implementering. 15

16 Der blev sendt henvisninger til fysioterapi og henvisninger til psykologer i april måned. Udfordringen er nu at få alle læger til at sende e-henvisninger. Anvendelsen vil blive søgt monitoreret, så man helt får udskiftet papirhenvisningerne. Regionale initiativer må forventes at skulle iværksættes. Der afholdes statusmøde på implementeringen ultimo maj. Indstilling: REFHOST-udrulningen er afsluttet. Anvendelsen følges med månedlige statistikker på MedComs hjemmeside. Laboratoriemedicinske projekter: Laboratoriemedicin, den elektroniske hverdag. Projekterne er oplistet som delprojekter, men indgår i en helhed. Delprojekterne 1-7 er aftalt med regionerne, og de skal gennemføres i Delprojekterne 8-13 er projekter, som gennemføres som udviklingsprojekter i 2008/2009, men skulle være startet i Status: Repræsentanter fra alle regioners laboratorier har deltaget i statusmøde 25. februar Alle systemleverandører har allerede udviklet systemerne eller er på vej med det og vil være klar hen over sommeren Eneste undtagelse er Labka 2, som formentlig først vil være klar i løbet af efteråret. Regionerne er nu så småt kommet i gang med organiseringen af projektet. MedCom holder møder med regionsrepræsentanterne på kvartalsvise informationsmøder. Der er modtaget samarbejdsaftaler fra Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Region Midtjylland vil have den klar til oktober. For Region Sjælland er der p.t. ikke nogen status. Der afholdes møde omkring projektet med Region Syddanmark den 28. maj. Delprojekt 1: WebReq-implementering: Næsten implementeret hos alle. 16

17 Region Nordjylland er nu startet og har fået en hurtig udrulning igangsat med mere end 15 % af lægerne koblet på i løbet af to måneder. MedCom har støttet betydeligt med udarbejdelse af repertoirefiler og holdt en række informationsmøder med laboratorierne. Det tidligere Ringkjøbing Amt starter med udrulning af biokemi medio maj. MedCom har her bistået med udarbejdelse af repertoirefiler. Datakonsulenterne står for undervisning og assistance til lægerne. Fuld udbredelse til alle forventes at være tilendebragt inden udgangen af Der er nu udviklet en væsentlig række nye funktioner i WebReq, som blev implementeret i decemberudgaven. Nyt prioriteringsmøde har været afholdt i januar måned. Mange laboratorier har efterlyst basale kurser i brugen af WebReq. MedCom har tilbudt at afholde kurser på det enkelte laboratorium, dog max. 10 i indeværende år. Alle er booket op nu. Der er udarbejdet en særskilt folder, der informerer om kurset. Der har været afholdt 8 kurser indtil nu. Eneste udestående nu er, at hele blodbanksområdet i de fleste regioner stort set mangler at tage WebReq i brug. Indstilling: Bistand til den enkelte region med ibrugtagning og konfiguration af WebReq fortsætter resten af året, indtil alle laboratorier er med. Delprojekt 2: Elektroniske sendesedler: Ikke yderligere udvikling siden sidste styregruppemøde. Indstilling: Følges med månedlig statistik Delprojekt 3: Rekvisitionshotellet: Anvendes af speciallæger og sygehusambulatorier. For at nye laboratoriesystemer kan kommunikere med rekvisitionshotellet og hente rekvisitioner, udvikles en web-servicestandard på basis af MedComs DGWS version 1.1. Indstilling: Udvikling og dokumentation af web-service til levering af data og hentning af data baseret på DGWS version 1.1. Delprojekt 4: Svar mellem laboratorier: Kører allerede mellem mange laboratorier. Alle skal med. Der er lavet en rettelse i rekvisitionsstandarden, så man kan angive, hvem laboratorierne skal sende svarene til. Denne rettelse er ved at være implementeret i alle systemer. Der satses på både svar mellem regionens egne laboratorier og med servicelaboratorier. Udviklingen følges på MedComs hjemmeside. Et særligt forhold er, at Statens Serum Institut sender svar i den særlige mikrobiologisvarstandard RPT02. Man er nu i samarbejde med MedCom ved at omlægge dette til biokemisvar RPT01, hvorefter laboratorierne kan modtage svar tilbage og lægge disse direkte ind i de kumulerede laboratoriesvarskemaer, så sygehusafdelingerne undgår papirsvar. Mere end svar/år til sygehusene forventes således at kunne blive elektroniske. Indstilling: Svar mellem laboratorier følges med månedlige statistikker. 17

18 Delprojekt 5: Producentkode: Ved kommunikation af laboratoriesvar mellem laboratorier er det nødvendigt at kunne se, hvem der har lavet analysen - dels for sporbarhed ( i henhold til vævsloven), dels for at kunne give rådgivning til rekvirenterne. Derfor er der indført en producent og en producentkode i alle laboratoriesvar. Det er taget i brug 1. oktober. Flere laboratoriesystemer implementerer det dog først til næste forår. Alle lægesystemer er nu opdaterede, og alle kan modtage det nye felt, Æskulap dog først til sommer. Feltet bruges desuden til at linke til analysevejledninger på sundhed.dk (delprojekt 7). Lægesystemerne kan alle anvende denne funktion. Som supplement til producentkoden er der nu også lavet et link fra lægesystemerne til opslag på laboratoriesvar på sundhed.dk. Her kan lægen nu ved et enkelt klik komme direkte over i laboratoriesvar på sundhed.dk. Lægesystemer, der er godkendte til de nye funktioner, kan ses på MedCom.dk. Indstilling: Opdateringen af sundhed.dk har dog medført, at linket ikke virker længere. MedCom iværksætter aktiviteter for at få lægesystemerne til at ændre det. Delprojekt 6: Nationale kortnavne: 3000 analyser har nu fået tildelt kortnavne på max 35 tegn. Kortnavnene har været til høring i de kliniske selskaber og blev positivt modtaget. Kun DSKB ønsker en yderligere høring hos deres medlemmer. Kortnavngruppen har været samlet i april for at redigere opbygningen af navnene i henhold til høringssvarene. Ny høring hos DSKB inden sommer, hvor disse justeringer forventes godkendt. Indstilling: Revideret forslag udsendes til høring. Delprojekt 7: Vejledninger på sundhed.dk: Ved brug af funktionen producent/producentkode samt NPU-koden kan man nu fra lægesystemerne få direkte adgang til at se den aktuelle analyses vejledning, når den ligger på sundhed.dk. Det kræver, at det enkelte laboratorium lægger vejledningerne på sundhed.dk, men også at den kodes med NPU-koden. Ingen regioner bakker længere op om idéen med at have laboratorievejledninger liggende på sundhed.dk, men foretrækker at have dem liggende i egne CMS-systemer el. lign. Opgaven er nu at få regionerne til at beslutte, at de skal ligge på sundhed.dk, eller at man kan få sundhed.dk til at linke videre til de lokale vejledninger. Regionerne opfordres til at beslutte, at laboratorievejledninger placeres på sundhed.dk. Indstilling: Opdateringen af sundhed.dk har dog medført, at linket ikke virker længere. MedCom iværksætter aktiviteter for at få lægesystemerne til at ændre det. Delprojekt 8: Fælles nummersystem: Alle laboratorier anvender egne nummersystemer, så prøver, der udveksles mellem forskellige laboratorier (delprojekt 2/4), må mærkes om - med mulighed for fejl og forbytninger. For at undgå dette igangsættes et arbejde med udvikling og beslutning om indførelse af et fælles landsdækkende laboratorienummersystem. Der har ikke været aktiviteter på dette projekt siden sidste styregruppemøde. 18

19 Delprojekt 9: WebQuality: Parallelanalysering af samme prøver i lægepraksis og i laboratorier er en vigtig kvalitetssikringsopgave. For at gøre dette nemt og med stor sikkerhed for at få korrekte informationer er der nu udviklet et tillægsmodul til WebReq WebQuality. Dette modul tilbydes laboratorierne fra efteråret En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier. Indstilling: Informationsfolder udsendes til alle landets laboratorier. Delprojekt 10: Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk: Logica er nu ved at udvikle løsningen, hvor der har været afholdt en kommenteringsrunde af usecases med brugere. Enkelte præciseringer og rettelser er indført. Resultatet vurderes til at være særdeles attraktivt. Løsningen skulle have været i gang 1. juli, men der har været flere forhindringer bl.a. med afklaring af kommunikationsløsning med det nye sundhed.dk, hvorfor det først bliver klar til implementering til oktober. Forsinkelsen vurderes til at være acceptabel og påvirker ikke projektets økonomi. Der skal indgås aftale omkring ejerforhold af løsningen samt aftale med driftsoperatør på løsningen. MedCom tager initiativ til dette og forelægger det for IT-kontaktgruppen. En række laboratorier har stoppet levering af data på grund af skift af laboratoriesystem. Indstilling: Projektet forelægges for IT-kontaktgruppen omkring ejerforhold af løsningen samt aftale med driftsoperatør på løsningen. Regionerne opfordres til at genoptage levering af data til opslagsløsningen. Delprojekt 11: Glasmodtagelse: Informationsrunden informerer om denne mulighed. Er taget i brug i Viborg og i Hjørring. Indstilling: Folder udarbejdes og udsendes til relevante laboratorier. Delprojekt 12: Demolaboratorium: Det er aftalt, at Nykøbing Falster Sygehus fungerer som demolaboratorium. Indstilling: En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier. Delprojekt 13: Mikrobiologidatabank: Finansiering er forhandlet på plads. Opstartsmøde er afholdt. Projektet ledes af Statens Serum Institut. Der er nu udarbejdet en tidsplan, og projektet skal endelig godkendes. Statens Serum Institut har afholdt møde med MedCom omkring organiseringen af projektet og finansieringsmodellen. Det forventes således, at bevillingen til etableringen af løsningen på sundhed.dk skal administreres af MedCom, og SSI står for afholdelse af udgift til den daglige drift af løsningen. Statusmøde afholdes med SSI 15. maj. Indstilling: MedCom aftaler med sundhed.dk om opkobling af mikrobiobanken. Indstillinger samlet: - Medicare-leverandøren opfordres til at få udviklet henvisningsmodulerne til fysioterapi og psykologi, selvom konvertering af systemet pågår. - Korrespondancemeddelelsen ny version er indført pr Leverandører, der endnu ikke er godkendte, kontaktes direkte for at blive godkendte. 19

20 - Arbejdet med indførelse af korrespondancemeddelelse på apoteksområdet fortsættes til udgangen af år Forslag til - og plan for udvikling af dynamisk henvisning forelægges på styregruppen til september. - Der arbejdes på aftale om model for overgang fra EDI til XML og vice versa med VANSleverandørerne. - Ny statistikopgørelse udvikles, så den afspejler organisationsstrukturen i det nye SOR. - Færdig PLO-XML-standard ved udgangen af Implementering fra REFHOST-udrulningen er afsluttet. Anvendelsen følges med månedlige statistikker på MedComs hjemmeside. Laboratoriemedicin - Projektpakken: Laboratoriemedicin gennemføres under konsolidering og udbredelse i 2008/ Delprojekt 1: Bistand til den enkelte region med ibrugtagning og konfiguration af WebReq fortsætter resten af året, indtil alle laboratorier er med. - Delprojekt 2: Følges med månedlige statistik. - Delprojekt 3: Udvikling og dokumentation af web-service til levering af data og hentning af data baseret på DGWS version Delprojekt 4: Svar mellem laboratorier følges med månedlige statistikker. - Delprojekt 5: Opdateringen af sundhed.dk har dog medført, at linket ikke virker længere. MedCom iværksætter aktiviteter for at få lægesystemerne til at ændre det. - Delprojekt 6: Revideret forslag udsendes til høring. - Delprojekt 7: Opdateringen af sundhed.dk har dog medført, at linket ikke virker længere. MedCom iværksætter aktiviteter for at få lægesystemerne til at ændre det. - Delprojekt 9: Informationsfolder til WebQuality udsendes til alle landets laboratorier. - Delprojekt 10: Projektet forelægges for IT-kontaktgruppen omkring ejerforhold af løsningen samt aftale med driftsoperatør på løsningen. Løsningen bliver forsinket fra 1. juli til oktober Bedre visning af laboratoriesvar på sundhed.dk er igangsat. Regionerne opfordres til at genoptage levering af data til opslagsløsningen. - Delprojekt 11: Folder om glasmodtagelse udarbejdes og udsendes til relevante laboratorier. - Delprojekt 12: En særskilt informationsfolder er udarbejdet og udsendt til landets laboratorier. - Delprojekt 13. MedCom aftaler med sundhed.dk om opkobling af mikrobiobanken. 20

21 Dorthe Skou Lassen, 10. maj 2009 Kommuneprojekter siden sidst MedCom6-kommuneprojekter består af følgende projekter: 1. Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse 2. Implementering og udbredelse af standard for genoptræningsplaner (DGOP) 3. Elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse for praktiserende læge 4. Sundhedsplejekommunikation. MedCom stiller en standard for fødselsanmeldelse til rådighed og følger udviklingen på området 5. Videreførelse af LÆ-blanketprojektet, understøttelse af det sociallægelige samarbejde mellem praktiserende læge og det kommunale social- og arbejdsmarkedsområde - indgår i SIP-projektet KL-digitaliseringsprojekter: KL har iværksat flere digitale projekter, som styrker flere af MedComs projekter. Det drejer sig om følgende projekter: - henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra praktiserende læger (KL og MedCom i samarbejde) - udbredelse af korrespondancemeddelelsen med fokus på hjemmepleje-lægepraksis i form af informationsmateriale og ansættelse af 2 konsulenter i midlertidige stillinger (KL og MedCom) - kommunalt digitaliseringsnetværk i forhold til hvert KKR-område (KL og MedCom) - national børnedatabase (KL og MedCom) - opkobling af EOJ-systemer til PEM og receptfornyelse (projektet varetages af KL) Indstillinger for kommuneprojekter: - ingen indstillinger Hjemmeplejekommunikation til praktiserende læge, apotek og sygehuse: 91 kommuner er koblet på sundhedsdatanettet med simpel advis og/eller sundhedsfaglig kommunikation. Der er kommet en ny EOJ-leverandør, da Zealand Care har solgt omsorg, handicap og træning til Avaleo. Avaleo er forholdsvis ny leverandør, som startede med at levere trænings- /sundhedscentersystem. Det er 23 kommuner, som har fået ny leverandør. Udbredelse af meddelelser ses i nedenstående tabel. Meddelelsestype Antal Bemærkning kommuner i alt Korrespondance 72 det varierer fra kommune til kommune, om korrespondancen anvendes til praktiserende læge, sygehus, apotek Korrespondance til apotek 33 - Varsling om færdigbehandling 16 nogle kommuner modtager varsling via korrespondance. De 16 anvender MedComs standard for varsling Advis 91 ikke alle kommuner sender indlæggelsessvar Receptfornyelse 27 Rambøll Care-kommuner 21

22 Samlede antal kommuner på sundhedsdatanettet 91 anvender EDIFACT-standard i anvendelse. CSC VITAEkommuner kan anvende receptfornyelse via PEM Hjemmepleje-lægepraksis: Som det første sted i landet har samtlige kommuner i Region Syddanmark per 1. marts 2009 korresponderet med lægepraksis. Udbredelse i resten af landet går ligeledes positivt fremad: 61 kommuner har kommunikeret med lægepraksis. Hjemmepleje-apotek: Udbredelse går fortsat positivt fremad. Hjemmepleje-sygehus: Standarderne mellem hjemmepleje og sygehus er opdateret. 2 nye standarder er beskrevet. I alt er 4 standarder nye/ændret. De nye standarder blev den 15. april 2009 sendt i høring. Høringen foregår i de eksisterende samarbejdsfora i hver enkelt region. Høringen afsluttes den 13. maj Standarderne er følgende: a. Indlæggelsesrapport er ændret b. Melding om færdigbehandling er ny. Meddelelsen skal sendes af sted automatisk ved færdigregistrering i sygehussystemet c. Varsling om færdigbehandling ændres til tidlig forløbsplan. Indhold og felter ændres d. Udskrivningsrapport er ændret I indlæggelsesrapporten oplyses, hvilke ydelser den enkelte borger får i hjemmeplejen/ kommunen. Det er i praksis vanskeligt at sende valide og konsistente ydelsesdata, da registreringen af ydelser i EOJsystemer ofte er opdelt i pakker og meget forskelligt bygget op i den enkelte kommune. Høringsfasen kan hjælpe til at afklare, om indlæggelsesrapporten bør indeholde data om funktionsevne frem for ydelser. Revideringen af sygehus-hjemmeplejestandarderne arbejder med at gøre meddelelserne mere sammenhængende i dataindhold samt at understøtte mere forløbsorienteret kommunikation. Sygehuskommunemeddelelserne er dog kun en delmængde af den kommunikation, som vil skulle gennemføres ved fx kronikerområdet. MedComs nationale sygehus-kommunegruppe skal derfor være opmærksom på, at meddelelserne skal hænge sammen med en udvikling i kommunikation omkring kronikere m.m. Dette vil fx kunne have indflydelse på navngivning af meddelelserne. Det kommunale sundhedsområde i Partnerskabstabellen/SOR: SST/SOR og MedCom har aftalt 1. møde den 28. maj Status DGOP: Udover drift i Region Nordjylland til flere nordjyske kommuner og drift i Region Midtjylland i Viborgområdet til flere kommuner, så er Region Syddanmark kommet i front, da regionen sender fra alle sygehusområder (Sønderjylland dog i test), og alle kommuner kan modtage i korrespondanceformat. Der afholdes møde i national DGOP-pilotgruppe mandag den 11. maj 2009, hvor landsdækkende status vil blive opdateret. 22

23 Teknisk status: Der er vedvarende udfordringer, da der stadigvæk bliver fundet fejl hos enten leverandører eller i MedComs konverteringsværktøjer, men drift kan dog gennemføres flere steder i landet. VANS kan nu endelig sende DGOP igennem, således at genoptræningsplanerne kan modtages i DGOP-format. Alle deltagere skal dog være opmærksom på, hvilken form der sendes i, da ikke alle kommunale leverandører kan håndtere begge eksisterende DGOP-formater (DGOP 1.0 og DGOP 0.97). Fra juni 2009 må der kun sendes i formatet DGOP version 1.0. Det har i praksis vist sig at være nødvendigt at føre lister over, hvilke versioner af systemer hospitaler og kommuner har i drift, da der kan være fejl og manglende funktionalitet, som er relateret til, hvilken version af IT-system som anvendes, specielt blandt de kommunale systemer. Det medfører et større arbejde at holde listerne ved lige, da parterne ikke altid selv ved, hvilken version de har kørende. Lægesystemleverandørerne: Der er endnu ikke gennemført test med nogen lægesystemleverandører. Dette forventes muligt at gennemføre i løbet af de kommende måneder. Der vil dog være udfordringer, da ikke alle lægesystemleverandører har implementeret DDB i fuldt format. DGOP-statistik: MedCom har sendt forespørgsel til VANS-leverandørerne om levering af statistik på DGOP-afsendelser. Der afventes svar. Status på henvisning til kommunale forebyggelsestilbud: Den 23. marts 2009 var der møde i KL s faglige referencegruppe, hvor faglig referencegruppe besluttede følgende: MedComs eksisterende sygehushenvisning anvendes uden ændringer som henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Dog må der ved modtagelse i kommunen ikke stå "sygehushenvisning" Faglig referencegruppe har besluttet, at bookingsvar og ambulant epikrise kan skabe en sammenhængende kommunikation, så det er ønsket, at disse standarder bliver implementeret i de kommunale systemer også Det er aftalt, at det sundhedsfaglige indhold, som den enkelte kommune efterspørger, kan lægges ind som fraser i regionale løsninger/portaler eller på sundhed.dk. Alle kommuner er i gang med at lægge deres forebyggelsestilbud på sundhed.dk Brug af fraser via regionale portaler og sundhed.dk kan anvendes, mens MedComs projekt for kræfthenvisninger følges, da det forventes, at funktionaliteten i kræfthenvisningerne vil kunne anvendes indenfor forebyggelsesområdet Sundhed.dk har udarbejdet en skabelon, som kommunerne skal anvende til forebyggelsestilbuddene. Dette medfører en ensartet struktur i de kommunale forebyggelsesinformationer. Skabelonen er aktuelt i høring hos kommunerne KL ønsker, at flere sundhedscenterleverandører indgår i projektet. KL har sendt forespørgsel til pilotkommune og -leverandører 23

24 KL udarbejder projektbeskrivelse for det kommende ½ år, hvor fokus bliver implementering hos de kommunale IT-systemer og pilotkommuner, da der ikke er nye opgaver for lægesystemleverandørerne KL er i gang med at kortlægge, hvor mange kommuner der anvender elektronisk fagsystem indenfor forebyggelsesområdet Pilotmøde med leverandører planlagt til juni Pilottest startes op sensommeren Trin 5 Tilbagemelding til lægen (bookning og epikrise) Kommunalt tilbud Trin 1:Borgersamtale Lægekonsul -tation Sundhed.dk/ Regional side Trin 2:Læge søger efter tilbud Trin 4 Sendes og modtages elektronisk Meddelelse Trin 4 Læge udfylder elektronisk henvisning Tilbud Trin 3 Læge finder beskrivelse og visitationskriteri er, og evt. fraser Workflow oversigt fra KL 24

25 Rikke Viggers, 11. maj 2009 LÆ-projektet - siden sidst MedComs LÆ-projekt, der er gennemført i samarbejde med lægesystemleverandørerne, udvalgte kommuner og Kommuneinformation A/S, har til formål at udvikle, pilotafprøve og udbrede elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter mellem lægepraksis og kommuner. Standarder Udbredelsen af LÆ-kommunikationen sker på nuværende tidspunkt via nedenstående standarder: 1) Den generelle dokumentation for Den Gode Webservice (DGWS) vs ) Den generelle dokumentation for Den Dynamiske Blanket (DDB) vs ) Den specifikke dokumentation for Det gode LÆ-webserviceforløb (DGLÆ:WS) vs ) De specifikke DDB:LÆ-blanketbeskrivelser Følgende blanketter er tilgængelige i DDB 0.99: LÆ 125 Statusattest (og anmodning om samme LÆ 121) LÆ 135 Specifik helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 131) LÆ 145 Generel helbredsattest (og anmodning om samme LÆ 141) LÆ 255 Attest vedr. mulighed for at varetage et arbejde (og anmodning om samme LÆ 251) LÆ 225 Attest vedrørende kronisk sygdom (og anmodning om samme LÆ 221) LÆ 235 Attest vedr. sygdom i forbindelse med graviditet (og anmodning om samme LÆ 231) Blanketterne udstilles af Kommuneinformation (KI). Lægepraksissystemerne Profdoc Æskulap og XMO, MedWin og Docbase har gennemført integrationstest mod KI s blanketserver. Profdoc Æskulap og XMO er testet og godkendt for rammestandarden for DDB Udbredelsen til lægerne i almen praksis er påbegyndt, idet Docbase-kunderne i de relevante kommuner nu modtager og sender LÆ-blanketterne elektronisk, og Profdoc i øjeblikket har en opdatering indeholdende elektronisk kommunikation af LÆ-blanketter under udrulning. MedWin forventer at distribuere løsningen pr. oktober 2009, og der er indgået samarbejdsaftale med Ganglion om implementering og distribuering pr. oktober Der er indgået aftale mellem Kommuneinformation og lægepraksissystemleverandørerne om en klikafgift på 2,50 kr. pr. blanket. Klikafgiften opkræves af Kommuneinformation hos kommunerne og tilfalder lægepraksissystemleverandørerne. I regi af SDSD er der igangsat arbejde vedr. opdatering af DGLÆ:WS. Status for kommunal udbredelse Adgangen til den elektroniske forsendelse af blanketterne sker for de kommunale sagsbehandlere via Netforvaltning Sundhed, der er Kommuneinformations web-portalløsning til digital sagsbehandling af blanketter inden for sundhedsområdet, og som nu udbydes til kommunerne på kommercielle vilkår. I takt med at NetForvaltning Sundhed tages i brug i kommunerne, vil samtlige elektronisk tilgængelige LÆ-blanketter fra og til disse kommuner blive sendt via Kommuneinformation A/S, idet Kommuneinformation vil forestå print og indskanning samt postforsendelse til og fra de lægepraksis, der ikke kommunikerer LÆ-blanketter elektronisk. 25

26 Netforvaltning Sundhed anvendes på nuværende tidspunkt i 12 kommuner se tabellen nedenfor. Procentangivelsen er udtryk for, hvor stor en del af de LÆ-blanketter, kommunen skønsmæssigt opretter indenfor en måned, der i april 2009 er behandlet i Netforvaltning Sundhed. Kommune % Assens % Ballerup % Frederikshavn % Gentofte % Glostrup % Helsingør % Hjørring % Roskilde % Samsø % Vordingborg % Aalborg % Århus 1 0 % Hovedtotal Fra flere kommuner udtrykkes ønske om integrationsløsninger med de anvendte fagsystemer. Langt den største andel af LÆ-blanketterne (80-90 %) sendes fra kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger, og Kommuneinformation har derfor indledt samarbejde med de 2 leverandører af jobcenterjournaler (KMD og Medialogic) vedrørende implementering af snitflader mellem disse fagsystemer og Netforvaltning Sundhed. Kommuneinformations markedsføring af Netforvaltning Sundhed sker i samarbejde med datterselskabet Mediconnect (udbud af speciallægehenvisninger fra kommunen). Der er bl.a. etableret fælles brugerstyring for de 2 systemer. Mediconnect har en markedsandel på ca. 90 %. MedCom understøtter den kommunale udbredelse gennem information og oplæg i relevante kommunale fora. Der er etableret en kommune-erfa-gruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner og KL. Formålet med gruppen er bl.a. erfaringsopsamling ift. intern udbredelse og samarbejde med de praktiserende læger samt udarbejdelse af fælles informationsmateriale. Der er kontakt med KL og Lægeforeningens attestudvalg vedrørende aktuelle problemstillinger og muligheder i forbindelse med digitaliseringen af det sociallægelige samarbejde på blanketområdet. 26

27 11.maj 2009/Lars Hulbæk Telemedicin siden sidst 1. Nationalt program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg Arbejdet med det nationale program fore telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg har siden sidste styregruppemøde på det overordnede niveau været koncentreret om to problemstillinger: a) Afklaring af sundhed.dk s rolle i programmet, herunder især i relation til understøttelse af patientens egenomsorg. Egenomsorg dækker i regi af telemedicin programmet i princippet to former: Dels borgerens/patientens adgang til faktuel information på sundhed.dk. Dels patientspecifikke løsninger, hvor der inddrages patientdata i shared care løsninger og e-ydelser, med henblik på at gøre patienten til aktiv medspiller i dialogen med sundhedsprofessionelle. Herunder genanvendelse af løsninger på sundhed.dk, eksempelvis lukkede rum til A/K og diabetespatienter. b) Input til IT analysen på sundhedsområdet, idet der dog er enighed mellem parterne om, at telemedicinområdet formentlig først indgår i økonomiforhandlingerne vedr Teletolkeprojektet Arbejdet med teletolkeprojektet forløber planmæssig og er således fortsat i etableringsfasen. a) Businesscase og projektplan Programstyregruppen blev på mødet den 25. marts 2009 forelagt forslag til businesscase. Efterfølgende er forslag til businesscase og projektplan drøftet med bl.a. alle regioner i teletolkeprojektets implementeringsgruppe på gruppens første møde den 22. april På baggrund af denne proces er den tilrettede businesscase og projektplan afleveret til ABT-fondens sekretariat den 30. april 2009 (ABT milepæl 1). b) Samarbejdsaftaler Alle regioner udtrykte på mødet i implementeringsgruppen den 22. april interesse for at indgå i teletolkeprojektet. Der afholdes ultimo maj/primo juni bilaterale møder med alle regioner om indholdet i samarbejdsaftaler om regionernes deltagelse i teletolkeprojektet. Samarbejdsaftalerne vedrører dels aftaler om regionale målsætninger for udbredelsen af teletolkning, dels aftaler om sammenbinding af de regionale videoinfrastrukturer og det nationale videoknudepunkt via sundhedsdatanettet. Udover aftalerne med alle regioner indgås samarbejdsaftaler med udvalgte kommuner og lægepraksis om ibrugtagning af teletolkning. c) Nationalt videoknudepunkt Etableringen af et nationalt videoknudepunkt på sundhedsdatanettet foretages aktuelt som et miniudbud under SKI-aftalen. Tilbud modtages i juni måned og kontrakt forventes indgået i juli måned Valg af leverandør sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra alle regioner i regi af teletolkeprojektets videoteknikgruppe. Kontrakten indgås under forudsætning af, at den valgte leverandør i september 2009 med succes kan gennemføre en integrationstest til udvalgte typer af videokonference udstyr. Udbud, etablering og drift af det nationale videoknudepunkt finansieres af ABT-bevillingen til og med Herefter forventes løsningen at overgå til udgiftsneutral brugerfinansiering, som det kendes fra sundhedsdatanettet. 3. Telesårvurdering På baggrund af ABT fondens prækvalificering af et regionalt forankret spydspidsprojekt om telesårvurdering, fremsendte MedCom og SDSD i samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark, Danske Regioner og KL den 27, februar endelig ansøgning til ABT fonden. Ansøgningen 27