Mediernes skolestartsdækning giver forvrænget billede af folkeskolen

Transkript

1 NR.26_side_5-9.qxd :14 Side 5 Monitor: Uddannelse Mediernes skolestartsdækning giver forvrænget billede af folkeskolen Timing. Morgenavisernes skolestartskampagner stritter i alle retninger, viser kortlægning - Ensidigt fokus på negative nyheder giver et forvrænget billede af folkeskolen - Aviserne graver grøfter mellem skole forældre dybere, mener eksperter - Skolestarten er blevet et årligt medieritual for skoledebattens aktører Morgenavisernes massive dækning af skolestarten skaber mere forvirring end klarhed mere usikkerhed end tryghed. For forældre lærere bliver det sværere sværere at bevare overblikket finde ud af, hvad der fup fakta i den løbende debat om indretningen af en af de vigtigste dyreste institutioner i det danske samfund - folkeskolen. Avisernes historier i de uger, hvor skolen begynder, er oftest uden indbyrdes sammenhæng samlet retning. Den ene dag er ét tema på banen, den næste dag er det et andet. I mange tilfælde modsiger artiklerne oven i købet hinanden. Samtidig fører mediernes systematiske satsning på negative nyheder i visse tilfælde til, at grøfter mellem skoler forældre graves dybere. Det fremgår af Ugebrevets gennemlæsning af de tre store morgenavisers folkeskoledækning i 2000, , fra lørdag før skolestart til fredag efter skolestart. Se så tekstboks. Fra alle tre år er nyhedsartiklerne - altså ikke f.eks. feature-historier - registreret analyseret. Der er d taget højde for, at Berlingske Tidende i år begyndte en uge før konkurrenterne. Selvom der rent journalistisk sjældent kan sættes en finger på de enkelte artikler, bliver det samlede billede for den enkelte lærer, forælder eller avislæser forvirrende. Iagttagere i undervisningsmiljøet mener, at det i sidste ende går ud over skolebørnene. Skolestarten er det mest følsomme tidspunkt i hele skoleåret - en skolemæssig højtid, hvor både lærerne, forældrene de nye skolebørn skal til at opbygge nye relationer, som gerne skal være baseret på tillid. Det betyder, at lærerne tit føler sig trængt den første skoledag. De mærker sådan en vind fra forældrene om, at nu skal der ske net. Det kan godt skabe eller øge et modsætningsforhold mellem forældre lærere, siger lektor Stig Broström, Danmarks Pædagiske Universitet. Det er ikke nødvendigvis det vigtigste, men det mest opsigtsvækkende, der kommer i avisen, når forsider sætter dagsordener, har det betydning i skolemiljøet, fastslår formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann. Flere flere af aktørerne i debatten er nu begyndt at planlægge, hvordan de skal håndtere denne skolejournalistikkens prime time, der folder sig ud hvert år i begyndelsen af august. Danmarks Lærerforening valgte i år at indgå en strategisk alliance med Jyllands- Posten. Det var d kun en betinget succes, den overordnede analyse i foreningen er, at lærerstanden udsættes for så megen kritik i den offentlige debat, at man nu bliver nødt til at gøre net drastisk. Kilder i DLF bekræfter over for Ugebrevet, at man er langt fremme med planlægningen af en kampagne, der skal styrke foreningens lærernes brand. Der er brug for at lægge grundstenene til et positivt image, således at den hyppigt angrebne erhvervsgruppe har net goodwill at tære på, næste gang den kastes for løverne. Aktørerne ruster sig til første uge i august Danmarks Lærerforening befinder sig p.t. i en særdeles kritisk fase. Foreningen er koblet helt af den politiske proces, der lægger op til markante ændringer af folkeskoleloven, der skal falde på plads i den kommende folketingssamling. Se så Ugebrevet nr. 21, Derfor havde DLF forud for mediernes rituelle dækning af skolestarten lagt en tre-strenget strategi, forklarer foreningens næstformand, Stig Andersen: Nr august

2 NR.26_side_5-9.qxd :14 Side 6 Tre år med forvirret folkeskolestart i pressen Skolen i 2000: Rygestop selvstyre For to år siden var rygestop på skolerne det tema, der fyldte mest i Politikens dækning af skolestarten. S var for, mens R var imod. Der var altså strid i regeringen, det er jo en god historie for medierne. Ingen andre historier brændte igennem i aviserne på samme måde. Margrethe Vestager sagde, at skolerne er truet af ligegyldighed fra forældrenes side. Politiken var så på banen med en historie om skærpet kamp på lønkroner mellem kommunerne om at få de bedste skoleledere. Andre historier i avisen handlede om nedslidte skoler, IT-koks i skoleskemaerne samt et udspil om, at den enkelte kommune selv skal bestemme indholdet i den lokale skole. Det var faktisk Jyllands-Posten, der havde rygesagen først, avisen gjorde en del ud af den. Fra det årlige Sorø-møde kunne JP bringe flere historier, bl.a. et opsigtsvækkende forslag om, at pædager, herunder lærere, burde have lige så meget i løn som en professor. Forslaget kom i øvrigt fra en professor. Og det var ikke Niels Egelund. Fra samme møde valgte avisen historien om, at forældre roser skolen for lidt. Andre artikler handlede om, at skolen trænger til fornyelse, at en ny skolemodel er på vej, at der bør være selvstyre i folkeskolen. En større endagssatsning gik på, at der er flere flere konflikter mellem skole forældre. Samarbejdet mellem parterne var ved at udvikle sig til en krigszone, som JP formulerede det. Berlingske Tidende markerede sig beskedent ved skolestarten i år Der var slet ikke tale om en satsning. Tanten bragte ingen selvstændige nyheder, men valgte at gå ind i to af de historier, som konkurrenterne havde bragt, nemlig rygestriden forslaget om mere selvstyre i de enkelte kommuner. Skolen i 2001: Lærerkritik centralisering Politiken kørte ingen temaer over flere dage. En historie om, at der kommer flere flere elever i klasserne, blev sat stort op om mandagen - på forsiden. Samme dag bragte avisen historien om, at det kan styrke eleverne fagligt, hvis man indfører kønsopdelt undervisning. Blandt de øvrige historier, Politiken skrev, kan nævnes, at de Konservative krævede, at muslimske børn bliver undervist i kristendomskundskab, at Børns Vilkår krævede flere penge til vikartimer, at nye regler gør, at nyuddannede lærere ikke lærer nok om specialundervisning. Det blev til en bombastisk rubrik, der hed: Nye lærere uegnede til svage elever. Jyllands-Posten havde en meget høj cigarføring i 2000, men mistede pusten i Mandag Morgen har kun kunnet registrere fem nyhedsvinkler i hele ugen: En ny generation af nøglebørn er på vej. Børns behov skal styre skolen. vil ændre skolestarten - rullende indskoling. Børn forberedes for dårligt til skolestart. Den norske model, hvor børn begynder skolen allerede i børnehaveklassen, lanceredes. Heller ikke i 2001 gjorde Berlingske specielt meget ud af skolestarten. Men der var gode nyheder til lærerne. Otte ud af ti forældre tilfredse med skolen, hed det i en historie. Samme dag bragte avisen et konservativt udspil om, at der skal være mere central styring i folkeskolen. Så skete der ikke mere før sidst på ugen. Tre måneder før folketingsvalget fandt S det betimeligt at slå til lyd for flere penge til folkeskolerne. En ny folkeskolelov blev så behandlet - der var politisk pres for en tidligere skolestart. Andre medier forsøgte sig så med timede skolehistorier. DR bragte en måling, der viste, at lærernes største skræk var utilfredse forældre, - for at gribe i egen barm - kunne Ugebrevet, så via en meningsmåling, fortælle, at hver anden lærer drømmer sig væk fra folkeskolen. Skolen i 2002: Forældrekritik lærermangel Politiken havde både søndag mandag en skolesag på toppen af forsiden. Søndag viste en Vilstrup-måling, at et stort flertal af forældre ønsker mere disciplin i skolen. Dagen efter var det tydeligt, at timing var vigtigere end indhold. Avisen bankede voldsomt til en historie om, at skoler er begyndt at sende små breve med uskyldige henstillinger ud til forældre, hvis børn skal til at begynde i skolen. Det er ikke samarbejde, det er diktater, tordnede næstformanden i Skole Samfund. Og Politiken må have været enig. Om tirsdagen var folkeskolen - for tredje dag i træk - på forsiden. Man brugte et andet spørgsmål fra Vilstrup. Forældrene ville have øget timetallet i bl.a. dansk matematik. Onsdag var skolen væk fra forsiden, men der blev stadig kt suppe på Vilstrup inde i avisen. Jyllands-Posten havde så skolen på forsiden af avisen søndag. En lidt uklar historie, der handlede om, at folkeskolen ikke er god nok til at fortælle eleverne, hvis de er virkelig dårlige. Der var intet afgørende nyt under solen, men skolestarten stod for døren, så kom sagen på forsiden. Mandag kunne JP på forsiden fortælle, at lærere ingen opbakning har. Hverken arbejdsgivere eller samfundet som sådan påskønner det arbejde, de laver. Det viste en meningsmåling, som DLF Jyllands-Posten i fællesskab havde fået udarbejdet. Til Sorø-mødet havde professor Niels Egelund fra DPU fået lavet specialkørsler af den såkaldte PISA-undersøgelse. Hans tal viste, at Danmark er et af de lande, hvor skolebørn - ifølge dem selv - lider mest under forstyrrelser af undervisningen. Han kaldte tallene for skandaløse. Sagen blev fulgt op inde i avisen. Onsdag havde JP en historie om, at DLF er imod planerne om at lave ranglister over skoler. I år t Berlingske Tidende fusen på konkurrenterne. Helt iskoldt valgte avisen at indlede kampagnen en uge før de andre. Både søndag den 28. juli om mandagen var skolestoffet placeret øverst på forsiden: Slidte skoler skaber B-elever Elever lærere har det skidt. Om tirsdagen handlede en forsidehistorie om, at IT betyder reduktioner i bindkøb. I skolestartsugen skrev avisen om lærermangel. En anden - ganske spændende - historie fortalte, at lærere skræmmes væk fra rige kommuner, fordi de ikke har råd til at bo der. Samlet set en omfattende indsats men uden et gennemgående tema. Kilde: Kvalitativ analyse af mediernes dækning af den første skoleuge. 6 Nr august 2002

3 NR.26_side_5-9.qxd :14 Side 7 For det første havde man budskaber klar, som man kunne fyre af, når medierne ringede. Meldingerne vedrørte de planlagte ændringer i folkeskoleloven. For det andet gennemførte man en annoncekampagne, der på en frisk facon skulle illustrere, hvad DLF mener om regeringens signaler på skoleområdet. Endelig indgik man en strategisk alliance med Jyllands-Posten, der normalt hører til foreningens hårdeste kritikere. Alliancen bestod i at gå sammen om en meningsmåling blandt danske lærere om en række aktuelle spørgsmål - idet det selvfølgelig stod parterne frit, hvordan de ville bruge materialet. Meningsmålingen viste, at opsigtsvækkende 92,5 pct. af lærerne var glade for deres arbejde. Men det blev ikke nen stor sag i JP, selvom det på mange måder var i lodret modstrid med alt, hvad der skrives om udbrændte lærere, der kæmper mod krævende forældre. Alliancen med Jyllands-Posten endte ikke specielt lykkeligt. Det skyldtes ikke avisens vinkling af meningsmålingen, men derimod at Jyllands-Posten på lederplads allerede den 25. juli beskrev foreningen som konservative i beton. Det vakte ikke moro i DLF-hovedkvarteret på Vandkunsten i København, hvor man straks for i blækhuset. DLFs nøje planlagte strategi er et eksempel på, at aktørerne i skoledebatten ruster sig til skolestartskampagnen. Også andre deltagere havde krudtet klar. Blandt andet kastede Niels Egelund, professor ved DPU kendt som notorisk hard-liner, en bombe på det årlige Sorø-møde. Se tekstboks. Den kommunikationsstrategiske tænkning påvirker så aktører, der ikke har deltaget i debatten. F.eks. Niels Egelunds kollega fra DPU, lektor Stig Broström, der bl.a. er ekspert i skolestart, som ifølge eget udsagn tit er uenig med sin kollega. Niels Egelund er et eksempel på en forsker, der gerne vil sætte dagsordener, måske burde vi, der har nle andre holdninger end ham, være lidt mere udfarende, siger han. Hård debat i følsom periode Professionaliseringen blandt aktørerne kan d ikke hindre, at skolestartsdækningen løber løbsk hvert eneste år. Men ved at være ordentligt klædt på kan aktørerne reducere risikoen for, at de bliver fanget på det forkerte ben, få bedre mulighed for at påvirke debatten. Det er d værd at huske, at det primært er medierne, der sætter dagsordenen. Det er kun få historier, der bliver tvunget ned i halsen på journalisterne. I langt de fleste tilfælde ringer journalisterne af egen drift til aktørerne. Men herefter er det klart, at det er de Forvirringen breder sig Overskrifter fra skolestartsdækningen Tilfredshed med folkeskolen blandt forældre Lærernes største frygt er utilfredse forældre Figur 1: Der er ikke net at sige til, hvis forældre lærere ikke ved, hvad de skal tro. Historierne om skolestarten stritter i mange retninger, ikke sjældent modsiger de hinanden. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Hver anden lærer overvejer at stoppe 9 ud af 10 lærere er glade for deres arbejde Forældre ønsker disciplin i skolen Selvstyre i folkeskolen Folkeskolen skal være en fælles skole Forældre afviser tidlig skolestart Forældre roser lærere for lidt Krav om flere blige fag Børns behov skal styre folkeskolen Flere elever i klasserne Skoler med få årgange Lærere klager over dårlig ledelse Børn lider under mangel på disciplin Giv børnene lov til at være trætte Flugten fra folkeskolen overdrives aktører med den bedste historie, der har størst chance for at komme igennem med deres budskab. Det kan være et udspil, en analyse eller en meget hård melding. Og det hjælper helt klart, hvis det er en historie om net, der er gået galt - eller truer med at gøre det. Meningsmålinger er en anden metode til at generere nyheder. Jyllands-Posten er allerede nævnt, men så Politiken var på banen i år. Over tre dage producerede avisen større historier baseret på den samme Vilstrup-måling. Formanden for Børnerådet er meget skeptisk over for fremgangsmåden. Vilstrup-målingen i Politiken om forældrenes holdning til disciplin Nr august

4 NR.26_side_5-9.qxd :14 Side 8 Kampen om mediernes opmærksomhed ved skolestart Hovedkilder på mediernes folkeskolehistorier Andre, bl.a. 20 pct. ministre 9 pct. 9 pct. 29 pct. 3 pct. 9 pct. Børne- Andre, bl.a. Figur 2: Der er mange aktører om buddet, når først skolestarten går. Og mediernes mange forskelligartede dagsordener skyldes ikke mindst antallet af aktører, der hver især har deres forskellige kartofler at hyppe. Note: Bl.a. Danmarks Lærerforening Danmarks Skolelederforening. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 14 pct. 7 pct. 27 pct. ministre 14 pct. 10 pct. 7 pct. Børne- Andre, bl.a. 15 pct. 3 pct. 12 pct. ministre 13 pct. 15 pct august august august 2002 Børne- er en af den slags undersøgelser, der bygger på relativt få relativt overskuelige spørgsmål, der ikke efterlader plads til den store refleksion. Det gør det jo både meget nemt meget nærliggende at lave firkantede fortolkninger af materialet. Nle mener, at det kunne udlægges som om, forældrene gjorde op med 68 de bløde værdier. Jeg har en anden fortolkning. Det er udtryk for, at den effektivitetsdiskurs, som har bemægtiget sig os alle sammen, har presset forældrene til at tænke på deres børns karriereforløb, allerede inden de begynder i skolen. De bliver presset ind i en situation, som kræver effektivitet opstramninger, men som er meget anderledes end den måde, de selv opdrager deres børn på. Den er nemlig anti-autoritær, siger Klaus Wilmann tilføjer: Det er altså de andres børn, der skal være disciplinerede, ikke vore egne. Stig Andersen fra DLF er enig: Alt for meget handler om at være for eller imod et enkelt udsagn, alt for lidt handler om, hvordan vi forbedrer skolestarten gennem et bedre samarbejde, for det er der ingen overskrifter i. Ingen overordnet strategi for dækningen Ser man de sidste tre års skolestartsdækning i de tre store morgenaviser under ét, er det nemt at identificere en række spændende journalistiske produkter. Der er helt givet mange historier, der omhandler væsentlige forhold. Men det falder samtidig i øjnene, at ingen af aviserne har forsøgt at tænke stort. Der er ingen bestræbelser på at sætte helt nye dagsordener - ingen forsøg på at stille spørgsmål, som ingen har stillet før. Alle aviserne øser masser af historier i avisen, på grund af timingen havner de ofte på forsiden. Men aviserne lader sjældent historierne køre over flere dage. Den eneste sag, der i løbet af de tre skolestartssæsoner blev til en egentlig føljeton, handlede ikke om substansen i folkeskolen, men om, at Socialdemokratiet ville indføre rygeforbud i folkeskolen. Men det blev kun en nyhed, der sl igennem, fordi den daværende regeringspartner, Det Radikale Venstre, var uenig. Strid i regeringen er en overskrift, der altid vil lokke nyhedsredaktører. Når man så oven i købet kan lave overskrifter som Regeringen rygende uenig, har man en nyheds-cocktail, der er svær at slå. Den manglende linie i dækningen betyder imidlertid, at det som udenforstående forældre kan være svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår på skoleområdet. Ikke mindst fordi avisernes stærke fokusering på konflikter negative nyheder indebærer, at gode positive nyheder om sektoren ikke prioriteres så højt. Det bidrager til at skabe et billede af, at situationen i folkeskolen i almindelighed forholdet mellem forældrene lærerne i særdeleshed er værre, end det er. Og det kan ikke undgå at påvirke de forventninger, som både lærere forældre møder hinanden med i den følelsesmæssige højspændte uge, hvor skolen begynder, mener Ugebrevets kilder. 8 Nr august 2002

5 NR.26_side_5-9.qxd :14 Side 9 De dominerer skoledebatten Citater fra hovedaktører i tophistorier, antal artikler Venstre Danmarks Lærerforening Socialdemokratiet Skole Samfund Det Radikale Venstre Danmarks Pædagiske Universitet Enhedslisten SF Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Kommunernes Landsforening Københavns Lærerforening Danmarks Skolelederforening Børns Vilkår Danmarks Elevorganisation AKF Rødding Højskole Undervisningsministeriet Figur 3: Figuren viser, hvor tit de centrale aktører i skoledebatten har optrådt med citater i de højest prioriterede artikler nyhedsindslag i 38 danske nyhedsmedier i perioden fra 1. juli 2001 til 30. april Midt i perioden skete regeringsskiftet. Venstre er stærkt placeret i debatten, mens Lærerforeningen som ventet så ligger højt. De Konservative har svært ved at følge med. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, Syddansk Universitet, Observer Danmark A/S. Svært at forny genren Klaus Wilmann er således enig i, at dækningen stritter i alle retninger: Det er et tilbagevendende ritual, hvor man skal skrive om folkeskolen, hvor alle er optagede af at finde nye vinkler på det samme. Det er selvfølgelig vanskeligt, eftersom der har været skrevet om skolestarten, lige så længe som der har været trykte medier. Det er svært at forny genren. Det bliver let de forenklede budskaber, der slår igennem. I sidste uge har vi oplevet en hel masse, der har sagt, at der skal være mere disciplin ro orden i skolen, for undersøgelser viser, at der er uro i klassen, nu må forældrene så tage sig sammen osv. osv. Sidste år var det net helt andet. Men det hænger så sammen med de politiske konjunkturer. Vi har så hørt en undervisningsminister, der har været meget fokuseret på at stramme op på fagligheden med hovedvægten på de klassiske dyder - flere timer i de blige fag osv. På den måde bevæger det sig i en cyklus. Indimellem får den på de klassiske dyder med blighed disciplin, til andre tider er det de mere moderne ledelsesprincipper, der slås til lyd for. Stig Broström mener så, at dækningens karakter er et produkt af tilfældigheder politiske holdninger. Regeringsskiftet har f.eks. betydet, at det pludselig er net andet, der meldes ud. Den politiske debat er kommet frem til nle nye positioner, som så gør sig gældende. Det ser vi i år, hvor man har diskuteret, om der skal være læseplaner i børnehaven eller ej. Den debat falder så sammen med en politisk melding fra ministeren, siger Stig Broström. Han mener d at kunne se et mønster i visse af tilfældighederne. F.eks. påpeger han, at Vilstrup er blevet købt til at lave en undersøgelse af forældrenes holdninger til faglighed. Og den viser så, at forældrene vil have mere faglighed. Muligvis laver man undersøgelsen, fordi man tror, at nu er forældrene kommet derhen. Jeg tror bestemt ikke på nen sammensværgelsesteorier, men på den anden side tror jeg nok, at forskellige meningsmålinger forskningsresultater bliver hentet frem til dagens anledning, siger han. På Berlingske Tidende tager chefredaktør Niels Lunde kritikken med stoisk ro. Han er godt klar over, at skolemiljøet frygter avisernes dækning af skolestarten. Han siger så, at avisen er opmærksom på, at der ikke er grund til at forværre forholdet mellem hjem skole. Vi skriver ikke artiklerne for at grave grøfterne dybe eller mindre dybe, men vi gør meget ud af det, fordi det er et emne, der interesserer virkelig mange mennesker, siger han. Niels Lunde siger, at Berlingske Tidende skriver om de emner, avisen nu engang finder relevante - men bekræfter så, at man ikke har haft et gennemgående tema i serien. Både de to neutrale iagttagere, Wilmann Broström, Stig Andersen fra DLF håber, at debatten vil skifte karakter. De parter, der har et ansvar for folkeskolen - her tænker jeg på os alle sammen - bør udtale sig med en lidt større varsomhed bør være med til at formidle en dial om skolestoffet i stedet for at bidrage til, at det hele bliver låst i nle faste positioner, siger Stig Andersen. Det synspunkt er Klaus Wilmann helt enig i. Lærerne skolerne bliver frygtelig irriterede, for der bliver sagt en masse sludder. Men skolen bliver nødt til at acceptere, at det ikke kun er skolelærere, der kan udtale sig om skolen. Skolen er ikke en ophøjet institution, som alene kan sætte dagsordenen, så den bliver nødt til at acceptere debatten. Men omvendt kunne debattens aktører så godt iagttage lidt mere selvdisciplin, siger formanden for Børnerådet. Frans Rønnov roennov@mm.dk Research: Poul Anders Pedersen pap@mm.dk Nr august