VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD"

Transkript

1 VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD Jyllands Vestkyst var før i Tiden i høj Grad frygtet af Søens Folk og ikke uden Grund. Navnlig Strækningen fra Blaavandshuk til Skagen var farlig at komme nær, og den skildredes i Den danske Lods som en Jærnkyst uden Havne og Tilflugtssteder, hvilken Skibe derfor i Almindelighed bør undgaa med alle Vinde, der ej blæser fra Landet. Man har ikke noget Tal paa de Skibe, der gennem Tiderne endte deres Rejser paa Vestkystens Revler, lige saa lidt som paa de Sømænd og Fiskere af mange Nationer, der her mødte deres Endeligt, men man ved, at Tallene er store. I de 25 Aar fra 1858 til 1882 strandede ifølge en af Løjtnant J. S. Hohlenberg udarbejdet Statistik 1431 Skibe. Alene i Oktober Maaned 1860 strandede 56 Skibe mellem Skagen og Landets Sydgrænse. Det er ganske naturligt, at det ofte blev drøftet at tilvejebringe Tilflugtshavne paa denne ca. 450 km lange barske Kyst, hvor en Stranding med et Træsejlskib i haardt Vejr var næsten det samme som Undergang for Skibet og Døden for de ombordværende. Medvirkende til, at de første egentlige Havneplaner for et lille Aarhundrede siden fremkom, var ogsaa Hensynet til Eksporten af Landbrugsvarer - den Gang navnlig levende Heste, Kvæg, Svin og Faar - fra Jylland til Udlandet, hovedsagelig til England. Anlæget af Esbjerg Havn i 1868 afhjalp kun delvist Savnet af Vestkysthavne, idet denne Havn var vanskelig for Sejlskibe at besejle, og desuden var Transporten fra det nordligere Jylland til Esbjerg i de Dage lang og besværlig. Jernbanetrafikken var endnu kun svagt udviklet. Eksport af Flæsk, Smør og Æg kendtes endnu ikke, og den vilde heller ikke med de langsomme Trafikmidler have været mulig, fordi Kvaliteten afhænger af hurtig Forsendelse. De første Havne planer. Man drøftede mange Planer, væsentlig paa Initiativ af Købstæderne i det vestlige Jylland. Det blev saaledes i 1866 overdraget Ingeniør Reimers at foretage Undersøgelser med Hensyn til en Kanalforbindelse mellem Limfjorden og Vesterhavet, og disse Undersøgelser, der skyldtes en privat nedsat Komité, førte til tre Forslag til en saadan Kanalforbindelse, nemlig efter Linierne Klitmøller - Thisted, Vigsø - Hovsør og Sandnæshage - Øsløs, alle i Forbindelse med en Vestkysthavn. Udgifterne ansloges til henholdsvis ca. 9 Mill., ca. 8½ Mill, og ca. 4½ Mill. Kr. Omtrent samtidig fremsatte Premierløjtnant Nyholm to Projekter til en Havn ved Hirtshals. For at udtale sig om disse Forslag samt om et Hvide Sande-Projekt blev i 1869 tre hollandske Ingeniører tilkaldt. De kom til det Resultat, at af de foreliggende Projekter var Havnen ved Sandnæshage (Lildstrand) med Kanal til Øsløs det bedste. I Halvfjerdserne udarbejdede daværende Fyringeniør Grove en Plan om Anlæg af en Havn ved Thyborøn, hvor Forholdene efter Kanalens Dannelse iøvrigt var usikre og i 1874 havde givet Anledning til Nedsættelse af en Undersøgelseskommission. Groves Plan gik ud paa at gennemskære den søndre Limfjordstange ved Harboøre og bygge to store Moler ud til 24 Meters Vanddybde. Indsejlingen skulde have en Bredde af 1200 Fod, og Bassinet mellem Molerne skulde danne baade en Nødhavn og en Forhavn for Kanalen. Samme Projekt blev senere optaget af Entreprenør L. Petersen, der i 1882 indgav Andragende om Koncession paa Anlæg og Drift af en Eksport- og Nødhavn ved Thyborøn samt Ret til Regulering af Limfjorden. Kommissionen af 1882 turde ikke stille Forslag. Drøftelsen af de mange forskellige Planer gav Anledning til, at Rigsdagen i 1882 nedsatte en Kommission til Undersøgelse af de stedlige Forhold med Hensyn til Anlæg af Udførsels- og Tilflugtshavne paa den jydske Vestkyst, i det nordlige Kattegat samt paa Bornholm. Efter grundige

2 Thyborøn Havn danner en udmærket Basis for en stor Flaade af moderne Fiskekuttere. Undersøgelser afgav Kommissionen i 1887 sin Betænkning. Kommissionen kom til det Resultat, at Anlæget af en Nød- og Tilflugtshavn paa Jyllands Vestkyst ikke kunde siges at være en tvingende Nødvendighed, idet en saadan Havn kun i faa Tilfælde vilde kunne naas af et Sejlskib, der i haardt Vejr kom i Havsnød. Havnen vilde endda efter Kommissionens Mening kunne være til Skade ved at lokke Sejlskibene ind til en farlig Kyst. Derimod vilde Anlæget af en stor Udførselshavn være af væsentlig Betydning, da det maatte anses for et stort Tab for Landet, at det engelske Marked for Udførselsartikler fra Jylland ikke kunde naas paa den kortest mulige Tid. En Vestkysthavn vilde ogsaa have den store Fordel at ligge ved et næsten fuldstændig isfrit Farvand. Med Hensyn til Havnens Beliggenhed fandt Kommissionen, at der var følgende Punkter at vælge imellem: Skagen, Hirtshals, Vigsø, Ørhage (Klitmøller), og Thyborøn. En ren Nød- og Tilflugtshavn burde ligge paa Thylands Vestkyst mellem Hanstholm og Thyborøn, hvor Sejlruten gaar nær Kysten, og for en Trafikhavn vilde Thyborøn (Søndre Tange) byde de største Fordele. Kommissionen mente ikke, at Thyborøn Kanal vilde egne sig til Basis for et Havneanlæg, men ønskede Havnen lagt ved Harboøre, hvor der saa skulde graves en Skibsfartskanal med Kammersluse ind til Limfjorden, Jyllands store naturlige Vandvej. Selve Havnen skulde ligge et godt Stykke bag Kystlinien. De store Dækmoler, der tænktes ført 1100 Meter ud i Havet, skulde danne Yderhavn, mens Inderhavnen skulde ligge inden for Tangen, og herfra skulde Kanalen fortsætte ud i Nissum Bredning. Den samlede Kanallængde vilde blive ca. 7 km. Udgifterne til en Havn med aaben Kanalforbindelse ansloges til 46 Mill. Kr., til en Havn med Kanalforbindelse og Sluse til 36 Mill. Kr. og til en Havn uden Kanalforbindelse med Limfjorden til 32½ Mill. Kr. Hertil kom i alle Tilfælde ca. 2½ Mill. Kr. til en Statsbane over Lemvig til Struer. Da saadanne Millionudgifter i Firserne maatte virke ret afskrækkende, oplyste Kommissionen, Den første Høfde paa Aggertangen. Høfderne udbygges nu med Betonblokke. I Baggrunden skimter man Thyborøn. (Henry E. Pedersen fot.)

3 Betydelige Kystsikringsarbejder er gennem en lang Aarrække udført paa den nordre Aggertange. Moderne tekniske Hjælpemidler er taget i Brug hertil, og Billedet viser en Kran, der anvendes ved Høfdebygning. (Henry E. Pedersen fot.) at en Havn ved Hirtshals kunde anlægges for Mill. Kr., men Hirtshals maatte med sin nordlige, mere afsides Beliggenhed savne flere væsentlige Betingelser for med Fordel at kunne vælges til et stort Havneanlæg. Kommissionen var betænkelig ved at anbefale noget af Projekterne, men pegede paa, at der kunde være Anledning til for Staten at bringe et Offer for ved mindre Havneanlæg at indhøste Erfaringer til Bedømmelse af, hvorvidt Kravet om en Vestkysthavn overhovedet vilde kunne opfyldes. Fiskeriets Interesser træder mere i Forgrunden. Fra Midten af Firserne begyndte Hensynet til Fiskeriet at træde stærkere frem i Kravet om Havneanlæg paa Vestkysten. Beboerne paa Hanstholmen androg 1886 om, at der maatte blive foretaget en Undersøgelse af Forholdene i Thisted Amt, særlig ved Hanstholm, til Bedømmelse af, hvorvidt her kunde anlægges en Havn for Fiskerfartøj er. Den oven for omtalte Kommissionsbetænknings Slutbemærkning fik Konsul Joh. F. V. Steenberg til i 1887 at andrage Rigsdagen om Koncession paa Anlæg af en mindre Vestkysthavn ved Ørhage (Klitmøller). Han tilbød selv at anlægge Havnen mod et Statstilskud af 200,000 Kr. aarlig, saafremt Havnen et Aar efter at den var taget i Brug, viste sig holdbar og ikke i væsentlig Grad sandede til. Efter fem Aars Forløb skulde Statstilskudet bortfalde, saafremt Staten ønskede at overtage Havneanlæget mod et Vederlag til Entreprenøren af mindst 7½ Mill. Kr. Konsul Steenberg gjorde opmærksom paa de utallige rige Fiskebanker ved Vestkysten, og de uhyre Stimer af Fisk, som her gik. Fiskefartøjer fra England, Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland gjorde her rige Fangster, mens Kystens egen haardt arbejdende og nøjsomme Fiskerbefolkning af Mangel paa Havne og Tilflugtssteder var henvist til at se de fremmede tage sig Brødet af Munden. Konsul Steenberg havde altsaa øjet aabent for et Forhold, som Kommissionen helt synes at have overset Muligheden af at udvikle Fiskeriet ved Vestkysten, som den Gang laa paa et meget primitivt Stade. Han mente ogsaa, at en Havn kunde faa uberegnelig Værdi som Trafikhavn for Thisted, Viborg og Ringkøbing Amter i Forbindelse med en Lodbjerg Fyr ligger ensomt i Klitterne. Det opførtes 1883, men er et Par Gange bleven moderniseret. Det har nu elektrisk Lys. (Thyra Pedersen fot.) Jernbane, eventuelt en Kanal, ind til Thisted. Der kom ikke noget direkte ud af disse Planer, men Kravet om Vestkysthavne blev stadig ført frem, og nu

4 En stor Titan-Kran den Gang et af Teknikens nyeste Triumfer og en af Verdens største Kraner anvendtes ved Bygningen af Vorupør og Hansted Læmoler. Kranen ses her ved Hansted Landingsplads. Læmolen ved Vorupør anlagdes og gaar ca. 350 Meter ud u Havet. Den danner et værdifuldt Læ for det store Fiskerlejes Landingsplads. (Sigurd Madsen fot.) hørtes ogsaa Fiskernes Røster. Midt i Havfemserne fremkom to Planer om Havneanlæg ved Sandnæshage (Lildstrand), fra det engelske Ingeniørfirma Punchard, Taggard & Co. i London, og Ministeren for off. Arbejder stillede i Folketinget Forslag om at bevilge dette Firma en Koncession. Udgifterne ansloges til ca. 9 Mill. Kr., og der forudsattes et aarligt Statstilskud af indtil 182,000 Kr indgav Harboørefiskere et Andragende til Ministeriet om forskellige Foranstaltninger til Fiskeriets Fremme, bl. a. Anlæg af en Fiskerihavn paa østre Side af Søndre Limfjordstange, en Høfde ved Thyborøn Kanals Nordside samt om Kanalens Uddybning, Afmærkning og Belysning. Desuden fremkom Ingeniørkaptajn P. Hansen i 1897 med et Forslag til en Vestkysthavn ud for

5 Aalum (ved Agger) med Kanal ind til Flade Sø, der skulde benyttes som Inderhavn, og herfra skulde en Kanal føres ud til Limfjorden ved Krik. Udgifterne ansloges til ca. 9 Mill. Kr. Der fremsattes tillige Planer om Havneanlæg ved Skagen, Hirtshals og Hvide Sande, og Ingeniør ved Vandbygningsvæsenet Hummel udarbejdede paa Ministeriets Foranledning i 1893 Udkast til Læmoler, lodret paa Kysten, ved Sandnæshage, Hanstholm og Ørhage. Kommissionen af 1897 var skeptisk. Naar det stadig trak ud med Realisationen af de mange Planer, skyldtes det formentlig dels, at man var betænkelig ved Udgifterne og dels, at Ingeniørerne stod tvivlraadige med Hensyn til, hvorledes Havneværker skulde bygges ud i Vesterhavet, saaledes at de kunde holde. Ogsaa Spørgsmaalet om Tilsanding gjorde sig stærkt gældende. Hasnstholm Fyr kendes af alle Søfarende. Det anlagdes 1842 som roterende Linsefyr, men omdannedes 1888 til elektrisk Blinkfyr. Lysstyrken er 8 Mill. Normallys, og Blinket kan ses indtil ca. 22 Sømil bort. (Aage Pedersen fot.) En ny Kommission blev i 1897 nedsat af Rigsdagen, og den fik til Opgave at undersøge Spørgsmaalet om en større Vestkysthavn, der kunde gøre Tjeneste som Fiskeri- og Udførselshavn. Desuden skulde Kommissionen beskæftige sig med Spørgsmaalet, om der ved Anlæg af mindre Moler parallelt med eller lodret paa Kysten kunde tilvejebringes Tilflugtssteder for Kystfiskernes Fartøjer under Uvejr. Kommissionen bestod af Kontreadmiral C. Bruun (Formand), Vandbygningsdirektør C. Otterstrøm, Ingeniør i Vandbygningsvæsenet C. M. Hummel, Havnekaptajn C. F. Drechsel, Havnebygmester H. C. Møller, Grosserer C. T. Adolph, Skibsreder A. P. Carl, Oberstløjtnant C. Nøkkentvedt og Kontorchef Im. Fr. Mortensen. I Kommissionsbetænkningen, der blev afgivet 1900, anføres bl. a. at Forholdene havde ændret sig meget, siden Kommissionen af 1882 foretog sine Undersøgelser. Esbjerg Havn havde vist sig at være en ret tilfredsstillende Udførselshavn for hele Landet, og Udførselsprodukterne var nu især forædlede Landbrugsprodukter, Kød, Smør, Æg, Flæsk. Dampskibene var ved at fortrænge Sejlskibene, og Kravet om en Nød- og Tilflugtshavn var derfor traadt i Baggrunden. Paa Foranledning af Regeringen havde Direktøren for Vandbygningsvæsenet sammen med Ministeriets Konsulent i Fiskerisager undersøgt Fiskeriforholdene langs hele Vestkysten og var kommet til det Resultat, at Esbjerg Havn kun havde Betydning for Fiskeriet Sønden for Horns Rev, og forøvrigt fandtes der paa hele Vestkysten kun et enkelt Tilflugtssted, nemlig Thyborøn Kanal, der dog ikke, saaledes som Forholdene var, kunde danne Basis for et Fiskeri med større søgaaende Fartøjer. Opmærksomheden blev henledt paa Klitmøller, Hanstholm og Sandnæshage som egnede Punkter for Anlæg af Tilflugtssteder. Kommissionen var dog noget skeptisk med Hensyn til Formaalstjenligheden af en Fiskerihavn. Man var klar over, at Kystfiskeriet i et vist Omraade kunde faa betydelig Nytte af en Havn, men Kutterfiskeriet var for ringe til at retfærdiggøre Anlæget af en Statshavn til flere Mill. Kr. Desuden var Fiskekuttere dyre at anskaffe, og det maatte anses for vanskeligt at skaffe Bemanding til et større Antal Kuttere. Antallet af egentlige Fiskere ved Vestkysten var ikke stort, og en Kystfisker tjente Kr. aarlig, mens der næppe kunde paaregnes mere end Kr. ved Kutterfiskeri. For Udviklingen af et egentligt Havfiskeri med Damptrawlere vilde en Fiskerihavn dog være en nødvendig Betingelse. Alt i alt mente Kommissionen, at Anlæget af en Fiskerihavn ikke var tilraadeligt, set fra et rent finansielt Synspunkt, idet Kapitalen til Anlæg af Havn og Anskaffelse af Kuttere næppe vilde kunne forrentes. Nationaløkonomisk vilde Sagen dog stille sig noget anderledes, idet der gennem en Havn vilde skabes en Indtægtsforøgelse for mange Mennesker og tilføres Samfundet betydelige Værdier.

6 Ved Hanstholm Hav laa forhen en anselig Administrationsbygning, men den laa i Vejen for Tyskerne, og saa sprængte de den i 1943 i Luften. Forslag om Fiskerihavne og Læmoler. Angaaende Spørgsmaalet Handelshavn anførte Kommissionen, at Vestkysten havde en god Handelshavn (Esbjerg), hvis Betydning yderligere vilde øges ved en paatænkt Uddybning af Graadyb Barre. En ny Havn paa Vestkysten vilde i det væsentlige kun faa Betydning som lokal Handelshavn for sit umiddelbare Opland. Den burde ligge omtrent midt mellem Frederikshavn og Esbjerg, altsaa paa Vestkysten af Thisted Amt. Kommissionen mente, at en saadan Havn ikke kunde faa Betydning for hele Landet undtagen i særlige tilfælde som Isspærringer i Kattegat, men den kunde faa en ikke ringe Betydning som lokal Havn for Nordjylland. Hvad Læmoler angik, kom Kommissionen til det Resultat, at man ikke kunde anbefale Dækmoler anlagt i Havet parallelt med Kysten, men maatte foretrække Læmoler bygget vinkelret paa Kysten. Man var klar over, at saadanne Moler ikke kunde faa nogen stor Betydning ud over at lette Landingsforholdene for aabne Baade. Basis for et Kutterfiskeri kunde de ikke danne. Strækningen fra Hansted til Agger trængte særlig til saadanne Støttepunkter, thi her var flere anselige Fiskerlejer, og her var i det sidste Tiaar forulykket 38 Fiskere. Som endeligt Resultat af Kommissionens Arbejde forelaa følgende Indstilling om Arbejder, der snarest burde gennemføres: 1. Anlæg af en Fiskerihavn ved Skagen til ca. 2 Mill. Kr. 2. Anlæg af en Læmole ved Klitmøller til 2,9 Mill. Kr. 3. Sikring af nordre Limfjordstange og Thyborøn Kanal ved Anlæg af 13 Høfder, Udgift ca. 1,1 Mill. Kr. 4. Anlæg af en Baadehavn ved Nymindegab, 50,000 Kr. Endvidere indstillede Kommissionen, at følgende Arbejder senere kom til Udførelse, saafremt Forholdene ikke ændrede Karakter: 1. Anlæg af en Fiskerihavn ved Sandnæshage (Lildstrand) 11 Mill. Kr. 2. Anlæg af en Læmole ved Hansted, 1,2 Mill. Kr. 3. Anlæg af en Fiskerihavn ved Røjensø Odde i Nissum Bredning (ved Sindrup) 970,000 Kr. 4. Forbedring af Indsejlingerne til Nymindegab og Ribe Havn.

7 Læmolerne ved Vorupør og Hansted. Denne sidste Kommissions-Betænkning bragte dog det Resultat, at Fiskerihavnen ved Skagen blev anlagt i Aarene , men til Thisted Amt blev der kun to Læmoler. Rigsdagen bevilgede i 1903 et Beløb af 2 Mill. Kr. til Læmoler ved Nr. Vorupør og Hansted, og Arbejdet blev ved Licitation overdraget Firmaerne F. V. Blom og J. Saabye & O. Lerche for 1,769,000 Kr. Hver af Molerne fik en Længde af 1000 Fod, og Arbejdet blev udført efter samme System, som havde været anvendt ved Løkkenmolen. Der blev støbt Betonblokke paa indtil 20 Tons, og de blev indbyrdes forbundet og sammenstøbt i store Betonkasser, der vejede fra 300 til 750 Tons. Disse Betonkasser var 20 Fod brede - Molens Bredde - og 16 Fod lange, og der gik 60 saadanne Kasser i hver af Molerne. De vældige Blokke blev udlagt af en kæmpemæssig 100 Tons Titan-Kran, som efter Benyttelsen forøvrigt blev staaende ved Hanstedmolen helt til 1930, da denne blev taget ned og solgt som gammelt Jern. Ved Hansted begyndte Forarbejderne i April 1904 med Anlæg af den saakaldte Molevej, og den første Kasse blev udsat 15. April Efter at 9 Kister midt paa Sommeren var udsat, blev Arbejdet stillet i Bero og alt Materiellet blev flyttet til Vorupør, idet denne Mole først skulde gøres færdige. Her var Forarbejderne paabegyndt i Oktober 1904 og selve Molearbejdet begyndtes i Foraaret Grundet paa uroligt Vejr kunde den første Betonkasse dog ikke udsættes før 15. Juli. I Forsommeren 1909 stod Vorupørmolen færdig, og næste Foraar tog man paany fat ved Hansted, hvor Arbejdet sluttede i Efteraaret Ingeniør E. B. Hansen ledede Bygningen af begge Molerne. Materialet maatte møjsommeligt slæbes ud fra Thisted paa Hestevogne. Man forsøgte at spænde en stor Dampvogn for et Vogntog, men den kørte hurtigt fast i de daarlige Veje. Under Arbejdet ved Vorupør skete en trist Ulykke, idet Arbejdsformand Jens Jensen d. 1. Novbr blev revet ud i Havet og druknede, og to Fiskere, Hans Josephsen og Mads Kiel druknede under Forsøget paa at redde ham. De to Moler har vist sig at gøre god Nytte ved at danne Læ for Landingspladserne, saaledes at de har lettet Baadenes Start og Landing. Fiskerlejerne ved saadanne Støttepunkter har altid en hel Del flere Fiskedage, end hvor Baaden skal gaa ud fra den aabne Kyst. Men som det var forudsagt kunde Læmolerne ikke faa anden Betydning end at lette Vilkaarene for de smaa aabne Kystbaade. De kunde ikke danne Basis for Kutterfiskeri. Hertil krævedes Havne. Molerne er bygget et Stykke fra Land, for at Havet skal kunne gaa bag om dem og selv fjerne Sandet, der altid vil lejre sig ved Molens Læside. Til Tider har Sandaflejringerne dog været meget stærkt generende for Fiskerbaadene. Thyborøn Havn anlægges. Det var bemærkelsesværdigt, at Vestkysthavnekommissionen af 1897 ikke fremkom med Indstilling om et Havneanlæg ved Thyborøn, hvortil ellers flere Projekter var knyttet, men ønskede at lægge Havnen helt inde ved Røjensøodde i Limfjorden. Denne Havneplan kom dog aldrig til Udførelse, og der kom heller ikke noget ud af en Henvendelse, som Sogneraadene i Vestervig- Agger, Hurup, Visby-Heltborg, Bedsted-Grurup og Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg i 1901 foretog til Ministeriet for off. Arbejder for at faa en Fiskerihavn anlagt ved Krik i Stedet for ved Røjensøodde. Den første. Vestkysthavn - ud over Esbjerg - blev Thyborøn, og den kom til Verden paa en egen Maade og ikke efter nogen forud lagt Plan. Det begyndte ganske smaat med, at der ved Sydsiden af Thyborøn Kanal af Vandbygningsvæsenet blev anlagt en lille Lossebro, kun 15 Meter lang, til Brug for Fiskerbaade. Thyborøn By bestod den Gang kun af en Snes Huse, og hvor nu den anselige Havneby er groet op, laa ikke en eneste Bygning. Lossebroen viste sig under Isforhold at være til god Nytte for Fiskerne, naar de ikke kunde gaa ind til Lemvig, og Fiskeriforeningerne i Harboøre og Lemvig androg i 1912 Rigsdagen om at faa Forholdene ved Kanalen forbedret, bl. a. ved Bygning af en lille Havn inden for Lossebroen med Plads til en Snes Kuttere.

8 Dansk Fiskeriforening beskæftigede sig ogsaa med Sagen - og man lægger Mærke til, at det nu er Fiskerne, der i første Række tager Ordet i Havnespørgsmaal. Dansk Fiskeriforening optog Forhandlinger med Ministeriet, for off. Arbejder om hele Vestkystproblemet og fremførte Ønske om at faa Havnesagen løst paa Basis af en samlet Plan. Man kunde tænke sig en mindre Havn ved Hirtshals, en større Centralhavn i Thisted Amt, en mindre inden for Thyborøn og en Forbedring af Besejlingen til Ringkøbing. Rigsdagen bevilgede i Forbindelse med andre Foranstaltninger til Vestkystfiskeriets Fremme - 1,800,000 Kr. til Thyborøn. Heraf skulde 400,000 Kr. anvendes til Anlæg af en mindre Havn, 1,050,000 Kr. til Opførelse af en 900 Meter lang Dækmole ud i Havet og til Forlængelse af Fløj høfde 72 paa Aggertangen. Restbeløbet gik til Uddybning af Kanalen til 5 Meters Vanddybde. Under Ledelse af Distriktsingeniør i Vandbygningsvæsenet A. Poulsen, Lemvig, paabegyndtes Havnebygningen i Foraaret 1915, og det fuldendtes Havnen kom - grundet paa Krigstidens Prisstigninger, til at koste ca. 1 Mill. Kr., og Dækmolen, der ikke blev fuldført før 1921, kom til at koste 3 Mill. Kr. Havnens Areal var godt 4 ha, men den blev meget hurtigt for lille, idet Benyttelsen voksede langt stærkere end beregnet. Gang paa Gang blev der foretaget Udvidelser, den sidste i Havnen raader nu over et Vandareal af Ca. 12 ha, hvoraf Forhavnen indtager et Fladerum af ca. 4,2 ha. Der er 1161 løb. Meter Anlægsplads for Fartøjer ved Bolværker og Lossepiere samt ca. 500 løb. Meter ved Ydermolernes Havneside. Indsejlingen er udvidet til 50 Meter og Dybden i Forhavnen til 5 Meter og i de øvrige Bassiner til 4 Meter. Ialt har Havnen med Administrationsbygninger, Auktionshal m. m. kostet Staten 3-4 Mill. Kr. Havnen har haft en næsten eventyrlig Udvikling. Dens Fiskerflaade er vokset til omkring 100 Kuttere foruden talrige mindre Baade, og Værdien af den indbragte Fisk har været oppe paa over 8 Mill. Kr. i et Aar. Thyborøn er nu Landets trediestørste Fiskerihavn, og den benyttes af Kuttere fra mange andre Pladser. Den har vist sig at have meget stor Betydning som Nødhavn, idet Kanalen kan besejles i haardt Vejr, og mangen Fisker kan takke denne gode Havn for sin Redning under Uvejr og Havari. Paa den ca. en km lange, forhen aldeles nøgne Sandtange mellem Thyborøn By og Kanalen er opvokset en driftig Havneby, der nu tæller henved 1500 Indbyggere. Gennem de senere Aar har stor Usikkerhed raadet omkring Thyborøn, idet Spørgsmaalet om Sikring af Limfjordstangerne har foraarsaget Drøftelser af en mulig Lukning af Kanalen ved en Dæmning. Gennem ca. 75 Aar har Statens Vandbygningsvæsen søgt at sikre de lange, smalle Tanger paa begge Sider af Kanalen mod Havets uafladelige Angreb ved Høfdeanlæg vinkelret paa Kysten. Hver Sommer arbejder store Styrker med Vedligeholdelse og Udbygning af denne lange Række Høfder og de inden for liggende Havdiger, men man har dog ikke kunnet afværge, at Tangerne er bleven stadig mere udsat for Nedbrydning og Ødelæggelse. Ved Maalinger er det konstateret, at der uafladelig slides paa Tangernes Kyster, saaledes at det dybe Vand stadig rykker længere ind, og som Følge heraf bliver Havets Angreb stadig farligere. Et Gennembrud vil kunne faa katastrofale Følger for store Landstrækninger inden for. Det store Slid paa Tangerne skyldes, at Strømmen, der gaar langs Kysten og videre ind gennem Kanalen, fører store Sandmasser med sig. Dette Sand aflejres inde i Limfjorden, hvor det skaber Vanskeligheder for Sejladsen, og desuden sker der langs den østlige Limfjords lave Kyster hvert Aar store Oversvømmelser som Følge af, at Vandmasser under Efteraarets og Vinterens Storme presses gennem Kanalen ind i Fjorden. Under de aarelange Drøftelser af disse Spørgsmaal blev der fra Østlimfjordens Lodsejere rejst stærke Krav om Lukning af Thyborøn Kanal, medens Fiskerbefolkningen i og omkring Thyborøn krævede Kanalen holdt aaben, da den rige Virksomhed, der var skabt ved Thyborøn Havn, ellers vilde blive lagt øde. Ogsaa Limfjordsfiskerne var interesseret i Kanalens Bevarelse, idet en Lukning vilde medføre Udslettelse af Limfjordens Bestand af Saltvandsfisk. - Vestlimfjordens Byer og Erhvervsliv var stærkt interesseret i at bevare den frie Sejlads gennem Thyborøn Kanal, der er af meget stor Værdi for disse Egne.

9 Hanstholmhavnen som den saa ud, da Tyskerne standsede Arbejdet. Til højre for Havnemolen ligger Slidskebroen, ad hvilken Tømmerkisterne udsættes. I Forgrunden ses en af de mægtige Tømmerkister under Bygning. (Ebba Rune fot.) En Kommission, der i 1937 blev nedsat til at undersøge Problemerne omkring Thyborøn, afgav i 1942 Betænkning, men havde ikke opnaaet Enighed om en Indstilling. Flertallet var enigt om, at der burde anlægges en Dæmning over Kanalen, og 8 Medlemmer anbefalede en fuldstændig Lukning som den billigste og mest konsekvente Løsning. 5 Medlemmer holdt paa, at der skulde bygges en Dæmning med Skibsfartsluse. 4 Medlemmer var stemt for fuldstændig Lukning i Forbindelse med Anlæg af en Kanal fra Hansted til Limfjorden, mens to Medlemmer ønskede at bevare den aabne Kanal. I 1946 vedtog Rigsdagen paa Forslag af Minister for off. Arbejder, Elgaard, at gennemføre en Kompromisordning, en Dæmning med Sluse. Der skal bygges en stor Dæmning fra Lodbjerg i Nord til Ferring i Syd, et Arbejde, der vil koste ca. 100 Mill. Kr., og som det vil vare Aar at udføre. Hanstholmhavnen og dens tragiske Kapitler. Da den første beskedne Begyndelse til Thyborøn Havn blev lagt, anede næppe nogen, hvilken hurtig og stærk Udvikling, denne Havn skulde faa, og selv om nogen skulde have anet det, saa kunde Spørgsmaalet om Fiskerihavne paa Nordvestjyllands Kyst dog ikke betragtes som løst ved Anlæg af en Havn ved Kanalen. Der maatte gøres noget mere for Fiskerbefolkningen paa den lange Strækning fra Agger til Skagen. Da den første Bevilling til Thyborønhavnen blev givet, gav Ministeren for off. Arbejder ogsaa Tilsagn om, at der vilde blive nedsat en Kommission til at udarbejde Forslag til en større Fiskerihavn i Thisted Amt til ca. 10 Mill. Kr., en mindre Fiskerihavn ved Hirtshals til ca. 3½ Mill. Kr., en Læmole ved Løkken til ca. ½ Mill. Kr. samt Arbejder ved Ringkøbing Fjord til ca. 500,000 Kr. Kommissionen blev nedsat i Juni 1914, og dens Medlemmer blev Vandbygningsdirektør V. Westergaard (Formand), Fiskeridirektør F. V. Mortensen, Kutterfører M. C. Jensen, Ingeniør Jørgen Fibiger, Ingeniør K. Schøller og Kutterfører Ole Kristiansen.

10 Projekt viser Hanstholmhavnens Beliggenhed paa Kysten. Indtil nu er kun Vestmolen til venstre bygget, og den er endda knap nok færdig. Ved Roshage til højre ses Læmolen, der beskytter Fiskernes hidtidige Landingsplads. Kommissionen arbejdede forholdsvis hurtigt og kunde allerede i 1916 afgive Betænkning. I den lokale Befolkning gik Diskussionens Bølger højt med Hensyn til Beliggenheden af Havnen i Thisted Amt, idet flere Pladser - Vorupør, Klitmøller, Hansted og Lildstrand (Sandnæshage) - ønskede at faa Havnen. Kommissionen anstillede indgaaende Undersøgelser angaaende Spørgsmaalet om, hvor det vilde være bedst at anlægge Vestkysthavne, ved Pynter eller i Bugter. Man havde stadig ingen Erfaringer at bygge paa. Kommissionen kom til det Resultat, at det vilde være rigtigst at bygge Havnene ved Pynter. I Betænkningen hedder det bl. a., at Erfaringerne viser, at stejle Kyster beholder deres naturlige Tilstand, mens det er flade Kysters Natur at sande til. Tilsandingen var et Problem, som man i høj Grad maatte regne med. De flade Kyster egnede sig derfor ikke til Havnebygning, og desuden vilde et Skib, der anduver en Havn paa lige Kyst eller i en Bugt, hvis noget svigtede, have alle Kræfter imod sig i Bestræbelserne for at klare sig fri af Kysten og vilde let komme i Fare for at strande. Anduvning af en Pynt rummede ikke denne Fare, da Naturkræfterne her altid kunde give Støtte for en eller anden Kurs, der førte mod dybt Vand. Kommissionen anførte videre, at der ved Hansted (Helshage) fandtes fast Kalkstensbund, der ikke alene var jævn og ren, men som tillige var dækket med levende Vegetation, hvilket viste, at der ingen Sandaflejringer fandt Sted. Ved Hirtshals var der stabil Lerbund og ligeledes gunstige Betingelser for Havneanlæg. En god Vestkysthavn skulde have en Munding saa stor, at et Skib med passende Styrefart kunde holde paa, og en saadan Dybde foran Indsejlingen, at et Skibs Styreevne ikke forringedes synderligt ved Formforandringer i Bølgen. - Endvidere skulde Forhavnen have et saa stort Areal, at Bølgebevægelserne, der slap ind gennem Mundingen, kunde svækkes samtidig med at Skibet fik Stræk til at løbe Farten af sig. Hvis man ikke havde disse Hensyn at tage, kunde man paa en Stejlkyst bygge en Havn saa lille, det skulde være, uden at frygte Tilsanding. Kommissionen endte ved den Konklusion, at Vorupør, Klitmøller og Sandnæshage vel havde Stengrunde, men dog ikke afgørende gunstigere Betingelser for Havneanlæg end flad, sandet Kyst. Helshage og Hirtshals var Pynter, hvor Tilsanding ikke kunde frygtes, og hvor den faste Bund vilde give de bedste Molekonstruktioner, og de maatte betegnes som de gunstigste Pladser for Havneanlæg. De laa desuden gunstigt for de store Fiskepladser i Vesterhavet, og Kommissionen pegede paa, at Totalværdien af Nordsøfiskeriet blev anslaaet til ca. 200 Mill. Kr. aarlig, og heraf var Danmarks Part kun 3,6 Mill. Kr. Kystfiskeriet gav ingen Muligheder for Udvikling, men

11 Ingeniør Jørgen Fibiger, der ledede Bygningen af Hirtshals- og Hanstholmhavnene, var en karakteristisk Skikkelse. Han døde Havneanlæg ved Hanstholm og Hirtshals maatte antages at kunne give det danske Vesterhavsfiskeri et stort Opsving. Kommissionen sluttede sin Betænkning med at foreslaa, at der blev bygget en Hanstholmhavn til 11,4 Mill. Kr., en Hirtshalshavn til 4,2 Mill. Kr. og en Løkkenmole til 500,000 Kr., samt at der anvendtes 210,000 Kr. til Arbejder ved Ringkøbing Fjord. Efter Forslaget skulde Hanstholmhavnens Moler føres ud til 12 Meters Vanddybde og Havnebassinet uddybes til 6 Meter. Havnens Vandareal skulde - af Hensyn til de ovenfor anførte Grunde - være 13 ha, og Molekonstruktionen skulde være den samme, som efter engelsk Mønster var anvendt ved Løkkenmolens Forlængelse, store Tømmerkister, som efter Udsætningen fyldtes med Ral og Beton. Et Lovforslag, der byggede paa Kommissionsforslaget fremsattes d. 11. Jan i Folketinget, og 31. Marts samme Aar blev Loven stadfæstet af Kongen. Ministeren for off. Arbejder fik Bemyndigelse til ved Ekspropriation at erhverve de fornødne Grunde og Materialer samt saadanne lidet bebyggede Arealer i Nærheden af de nye Havne, som det maatte være af Interesse for Staten at have Raadighed over. Til at lede Bygningen af begge Havne udpegedes Ingeniør Jørgen Fibiger. I Efteraaret 1918 begyndte Forarbejderne, men der skete dog i de første Aar ikke noget væsentlig ved Hansted ud over, at en Arbejsstyrke trillede Ral op fra Stranden og lagde den i mægtige Dynger til senere Brug ved Molebygningen paabegyndtes Bygningen af en Bro ud i Havet, den første Del af Havnens Vestmole, og der opførtes tillige en Slidsk, ad hvilken Tømmerkisterne skulde udsættes. 11. Maj 1926 var man naaet saa langt, at den første Tømmerkiste kunde glide ud i Havet og blive lagt paa Plads som den første i Rækken af de Enheder, der skulde danne Molen. Men Arbejdet gik kun langsomt, idet Rigsdagens Bevillinger var smaa. Der blev sat mere Kraft paa Hirtshalshavnen, og desuden meldte der sig en Del Betænkeligheder ved, at Rigsdagen i en Tid, hvor Pengene flød rigeligt, havde vedtaget at bygge to store Havne paa en Gang. Først i Tyverne var Tiderne daarlige, og fra forskellige Sider rejstes der Modstand mod Havnebyggeriet ved Hansted. Den daværende Minister for off. Arbejder, Friis-Skotte, fandt derfor, at Rigsdagen burde tage Stilling til, om Arbejdet skulde fortsættes. Man var den Gang endnu ikke begyndt at bygge ud i Havet. Efter langvarige Drøftelser vedtog Folketinget endelig d. 12. Marts 1925 med alle Stemmer mod een at bevilge 300,000 Kr. til Havnebygningens Fortsættelse i det næste Finansaar. Det maatte derefter anses for givet, at Havnen nu skulde bygges færdig, men Tempoet blev dog ikke forøget væsentligt. Efterhaanden steg de aarlige Bevillinger gradvis op til 750,000 Kr., men da man d. 19. Aug udsatte den sidste Kiste i Vestmolen - Kiste Nr var man efter 21 Aars Arbejde ikke en Gang halvt færdig. Der beskæftigedes ved Havnen Mand, og der anvendtes store Mængder af Træ til Tømmerkisterne og Ral og Cement til Udfyldningen. De største Kister havde et Rumfang af 4000 Kbm., og der medgik ca. 850 Kbm. Træ til hver af dem.

12 Ved Thorupstrand findes en beskeden Læmole, som dog aldrig er bleven helt fuldført. (Eilif Henriksen fot.) I Foraaret 1940 kom Tyskernes Besættelse af Danmark, og inden længe begyndte de at udbygge Hanstholm til en Fæstning. Havnebygningen fortsattes dog, og der syntes endda at være Haab om et øget Tempo, indtil Tyskerne i Efteraaret 1942 paabød, at hele Hansted Sogn skulde rømmes af Befolkningen og Havnepladsen ryddes. Vandbygningsvæsenet, der ved Ingeniør Fibigers Død i 1936 overtog Ledelsen af Arbejdet, fik ikke en Gang Tid til at sikre de allerede udførte Arbejder. Havnebygningen laa stille indtil Krigens Afslutning i Foraaret 1945, og da viste det sig, at der var sket meget stor Skade paa Moleanlæget. Vandbygningsvæsenet anslog, at der, hvis Havnen skulde fuldføres, vilde udkræves Mill. Kr. foruden de ca. 9 Mill. Kr., der allerede var anvendt. Der syntes at være stor Fare for, at Hanstholmhavnen helt skulde blive annulleret, hvad der for Egnens Befolkning og især for Fiskerne vilde være en uhyre Skuffelse. Ved Samarbejde mellem Thisted Amtsraad, alle Amtets Kommuner og alle større Organisationer blev der indledet et energisk Arbejde for at faa Havnebygningen genoptaget. Der blev udsendt en Pjece Hanstholm Havn, Porten til et større Danmark, og der blev rettet indtrængende Henvendelser til Regering og Rigsdag. Tidspunktet var ikke det mest gunstige, idet Rigsdagen lige havde beskæftiget sig med Thyborønprojektet til ca. 100 Mill. Kr., og der var Udsigt til vanskelige økonomiske Forhold i Efterkrigstiden. Endnu da dette skrives er Rigsdagens Afgørelse ikke faldet, men hele Egnens Befolkning haaber og venter paa, at Hanstholmhavnen skal blive til Virkelighed. Men forøvrigt vil en stor Havn - som Kommissionen i sin Betænkning ogsaa paapegede det - have livsvigtig Interesse langt ud over det rent lokale Omraade, og de store Fiskeriorganisationer, Dansk Fiskeriforening og Vestjydsk Fiskeriforening, har da ogsaa Gang paa Gang lagt deres Lod i Vægtskaalen for at faa denne Havnebygning fremmet. Der er fra Skagen til Esbjerg ca. 375 km, og paa hele denne lange Strækning har Fiskere og Søfarende i haardt Vejr kun to Redningsmuligheder, naar Faren bliver overhængende. Det er Hirtshals og Thyborøn Havne, og der er vel endda Grund til at frygte, at Thyborønhavns Værdi som Nødhavn vil blive forringet, naar Thyborøndæmningen er anlagt og den indgaaende Strøm derved standses eller bliver langt svagere. Denne Strøm gennnem Kanalen har hidtil gjort Thyborøn Havn let at besejle i haardt Vejr, og dette har været Redningen for mange Fiskerbaade. Der er ogsaa gennem Aarene sket mange Kutterforlis, som antagelig kunde være undgaaet, hvis Fiskerne havde haft en stor, nordligt beliggende Havn at holde paa. Erfaringerne fra Esbjerg, Thyborøn, Hirtshals og Skagen viser ogsaa tydeligt, at saa snart en god Havn er til Stede, bliver den paa kort Tid Basis for ny, rig Udvikling i Fiskeriet og for store nye Erhvervsmuligheder. Kystfiskeriet paa Thylands og Han Herreds Kyst er inde i Stagnation, og det har ingen Udviklingsmuligheder. De unge Fiskere vil ikke binde deres Fremtid til et saa slidsomt og besværligt Fiskeri som det, der ved de smaa Fiskerlejer drives fra den aabne Kyst, hvor Baadene daglig skal slæbes op paa Stranden og udsættes igen. Fiskeriets Ungdom søger til Fiskerihavnene og til det søgaaende Fiskeri, og det har ogsaa vist sig, at de mange Hanstholmfiskere, der ved Evakueringen i flyttede til Hirtshals, ikke ønsker at forlade denne gode Havneplads - i

13 hvert Fald ikke saa længe der ikke er en Havn ved Hansted. Der foreligger saaledes Fare for Affolkning af Vestkysten, og denne Fare er alvorlig for hele Egnen. Hanstholmhavnen kommer til at ligge gunstigt for Stimefiskeri, idet der er dybt Vand helt ind mod Kysten, og store Silde- og Makrelstimer gaar saa at sige lige uden for Havnemundingen. Svenske og norske Fiskere udnytter i høj Grad de rige Fiskerimuligheder, her findes, medens vor Egns Kystfiskere ofte maa gaa paa Stranden og se til, fordi Vejrforholdene ikke tillader deres smaa Baade at gaa ud, og fordi de heller ikke kan gaa saa langt til Søs, som det kan blive nødvendigt. Staten foretog først i Tyverne Ekspropriation af næsten hele Hansted, en Byplan for en Fremtidsby med en Snes Tusind Indbyggere blev udarbejdet. Ved Evakueringen omkring Nytaar 1943 overtog Staten alle de Ejendomme, der da var i privat Besiddelse, saaledes at Staten nu ejer praktisk talt hele Hansted Sogn. Ophalingsspil ved Fiskerlejer. Med Henblik paa at lette Kystfiskernes møjsommelige Arbejde med Udsætning og Ophaling af Baadene konstruerede den daværende Formand for Vestjydsk Fiskeriforening, Bjergningsentreprenør Claus Sørensen, Esbjerg, et motordrevet Ophalingsspil, og det lykkedes i 1940 at faa et saadant Spil opstillet ved N. Vorupør. Det er saaledes konstrueret, at det inden for en vis Rækkevidde kan tage Baadene paa Stranden og føre dem uden for Havstokken, og her kan Spillet igen tage Baadene, naar de vender hjem fra Fiskeri. Vorupør-Spillet indviedes den 29. Juni 1940 i Forbindelse med Vestjydsk Fiskeriforenings Generalforsamling i Thisted. Det kostede ca. 27,000 Kr. plus 4000 Kr. til en Højspændingsledning, og heraf tilskød Staten 20,000 Kr. og Carlsbergfondet 5000 Kr. De aarlige Driftsomkostninger ansloges til ca Kr. Ophalingsspillet har i de forløbne Aar virket tilfredsstillende og været Vorupørfiskerne til megen Nytte. Der næres da ogsaa Ønsker om at faa lignende Hjælpegrejer til andre Fiskepladser, og for Tiden er man i Klitmøller ved at forberede et Anlæg. Lokale Støttepunkter ved Landingspladserne. De mindre, lokale Støttepunkter har ogsaa været Genstand for betydelig Interesse blandt Fiskerne, selv om Havnespørgsmaalet er langt det vigtigste. Fiskerne skal jo leve, og det trækker længe ude med Havnene. Der vil vel ogsaa, naar Havnespørgsmaalet er løst, stadig være Fiskere, som ønsker at benytte de hidtidige Landingspladser ved Fiskerlejerne. Læmolerne ved Vorupør og Hansted er allerede omtalt. Ved Klitmøller, hvor Stengrunden Ørhage danner et naturligt Læ for Landingspladsen, blev Forholdene yderligt forbedrede efter at den engelske Trawler Lepanta i 1909 var strandet her. Fiskeriforeningen opnaaede at faa Vraget fyldt med Cementbeton, saa det kom til at virke som en Høfde, og dette Eksperiment faldt særdeles gunstigt ud. I Stenbjerg fik man i 1927 efter mange Aars Arbejde en Statsbevilling paa 25,000 Kr. til en Høfde, som i det følgende Aar blev anlagt. Senere er der skaffet yderligere Bevillinger til Høfdens Udbygning. Ved Thorupstrand paabegyndtes i 1927 Anlæget af en Høfde i beskedent Format, og ved Lyngby anlagdes i 1936 ogsaa et lille Støttepunkt. Fiskerne ved Lildstrand har gennem mange Aar søgt om Bevilling til en Læmole, men har stadig faaet Afslag. De nævnte Støttepunkter har i al Beskedenhed deres Betydning for Fiskere, der er vant til i Nøjsomhed at klare sig under vanskelige og barske Livsvilkaar, men en Udvikling af Fiskeriet kan ikke ske paa en saadan Basis. Det er et umenneskeligt Slid at slæbe Baadene ud i Vandet og op igen for hver Fisketur, og mange Fiskere er under dette Arbejde blevet slaaet til Krøblinge. Den daglige Ophaling slider haardt paa Baadene, og det ligger i Sagens Natur, at der er sat snævre Grænser for Baadenes Størrelse. Tiden kræver gode Havne, hvorfra et moderne søgaaende Kutterfiskeri kan drives, og det maa haabes, at vor Egns Kystfiskere snart maa opleve at se Hanstholmhavnen færdigbygget. (Kilde: Landet mod Nordvest bd. 2, side ).

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Fra et besøg ved Thyborøn

Fra et besøg ved Thyborøn Thisted Amtsavis d. 10. juli 1930 Denne fortælling er fra Thyborøn havn er fra 1930, hvor Thyborøn udgjorde en del af Vestervig- Agger kommune. Fra et besøg ved Thyborøn Hvor mange mon egentlig ved, at

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Thyborøn By. Thisted Amtsavis d. 30. juli 1930

Thyborøn By. Thisted Amtsavis d. 30. juli 1930 Thisted Amtsavis d. 30. juli 1930 Denne fortælling er fra Thyborøn havn er fra 1930, hvor Thyborøn udgjorde en del af Vestervig- Agger kommune. Thyborøn By Da beboerne flyttede væk, og der kun var 7 huse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hanstholm Havn blev port til et større Danmark Af CHR. P. FOGTMANN

Hanstholm Havn blev port til et større Danmark Af CHR. P. FOGTMANN Hanstholm Havn blev port til et større Danmark Af CHR. P. FOGTMANN Dagen før den officielle indvielse af Hanstholm Havn fredag den 8. september 1967 gik en forrygende storm ind over vestkysten, og den

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD Oddesundbroen. Søndag den 15. Maj 1938 blev en af de største Dage i vor Landsdels Historie. Da aabnedes Oddesundbroen, som skaffede Thy og V. Han Herred

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Oddesundbroen. Thisted Dagblad d. 06.08.1930

Oddesundbroen. Thisted Dagblad d. 06.08.1930 Thisted Dagblad d. 06.08.1930 Oddesundbroen På mødet i Thisted igår var der en enstemmigt og stærk stemning for broen. Et udvalg skal nu arbejde videre for at få broen bygget og foreløbig få foretaget

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Mange aktiviteter og store investeringer

Mange aktiviteter og store investeringer Fiskerbladet November 2013 Mange aktiviteter og store investeringer - og fokus på kommende Offshore aktiviteter Færdiggørelsen af Nordsøkaj følges nu op af det største uddybningsprojekt, der nogensinde

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Noter Danmark Rundt i kajak

Noter Danmark Rundt i kajak Generelt Nærværende dokument indeholder en række noter fra min planlægning af Danmark Rundt i kajak 2011. Noterne indeholder et par anbefalinger samt en liste med ca. 130 relevante GPS positioner, i forhold

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

D O M. afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.

D O M. afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst. D O M afsagt den 4. november 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kirsten Thorup, Astrid Bøgh og Mai-Britt Bæk Johansen (kst.)) i ankesag V.L. B 2830 13 Nordvestjysk Elforsyning Amba (advokat

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 Betænkning om HANSTHOLM HAVN Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 1959 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Havneplanens historie 6-8 3. Hovedtræk af dansk fiskeris hidtidige udvikling

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Troldebyen" kender til de store opgaver

Troldebyen kender til de store opgaver Troldebyen" kender til de store opgaver LØRDAG 28. MARTS 1964 - FOLKEBLADET Hastig vækst har gjort indsats nødvendig paa mange felter og har krævet betydelige investeringer i de senere aar VEJEN er nok

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN HAVNE 4 HAVNE ET NAVN Kære læser Det er mig en fornøjelse at kunne byde Dem velkommen til Guldborgsund Havne, der består af havnene; Nykøbing Falster, Orehoved, Stubbekøbing erhvervsog Fiskerihavn og Gedser

Læs mere

ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 3/2005

ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 3/2005 ÅBENT REFERAT AF FORRETNINGSUDVALGSMØDE 3/2005 TID: Tirsdag den 12. april 2005 kl. 15.00 17.30 STED: Mødet afholdes i administrationen i Vingsted DELTAGERE: Christian Kjær Pedersen (CKP), Leif N. Bay (LNB),

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 2013/2014 blev et dramatisk år i Kystlagets historie. Vi havde en stærk storm den 28. oktober, som heldigvis var en hurtigløber. Den stærke

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere