Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj ) Byrådsmødet den 30. maj ) Byrådsmødet den 15. juni ) Byrådsmødet den 15. juni ) Byrådsmødet den 15. juni ) Byrådsmødet den 9. juli ) Byrådsmødet den 7. august ) Byrådsmødet den 10. oktober ) Byrådsmødet den 31. oktober ) Byrådsmødet den 28. november ) Byrådsmødet den 5. december 1918 Uddrag fra byrådsmødet den 24. maj side 4 Dette dokument er fra Side 1 af 17

2 Forespørgselfra Forretningsudvalget angaaende Gudenaacentralen om, hvorvidt Kommunen agter at indtræde i det paatænkte Andelsselskab til Udnyttelseaf Gudenaaens Vandkraft. Gik til Erklæring af Udvalget for Belysningsvæsenet. Uddrag fra byrådsmødet den 30. maj side 1 Erklæring fra Belysningsvæsenet angaaende Spørgsmaalet om Byraadets Indtræden i et eventuelt dannet Andelsselskab til Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft til Elektricitetsproduktion. Fra Forretningsudvalget angaaende "Gudenaacentralen" forelaa et af Ingeniør Faber udarbejdet Forslag til grundlæggende Bestemmelser for Andelsselskabet "Gudenaacentralen", samt Forespørgsel om, hvorvidt Byraadet maatte ønske at indtræde i et saadant Andelsselskab. I bekræftende Fald anmodes Byraadet om at sende Repræsentanter til et Møde om Sagen i Aarhus den 4. Juni. Christensen forelagde Sagen i Henhold til Belysningsvæsenets Erklæring. Det afgørende var Brændselspriserne. Naar man havde anbefalet at arbejde videre paa Sagen, var det ud fra det Syn, at det vilde vare en lang Tid, inden man kom ned paa de gamle Kulpriser, og det skete maaske aldrig. De krigsførende Lande vilde efter Krigen søge at indvinde en Del af deres umaadelige Udgifter ved højere Varepriser, og der vilde blive langsom Tonnagebygning og høje Fragter. Selv om man i Løbet af nogle Aar kom ned paa ca. 30 Kr. pr. ton, altsaa det dobbelte af den tidligere Kulpris, vilde Gudenaaprojektet kunne drives uden Tab. Dertil kom, at Aarhus Kommune i den nærmeste Fremtid stod overfor en betydelig Udvidelse af Elektricitetsværket, som vilde koste 1-1 ½ Million Kr, Men saafremt dette Værk kunde blive gjort færdig i Løbet af ca. 2 Aar, kunde Udvidelsen af Elektricitetsværket udskydes 5-6 Aar, hvorved man muligvis vilde komme ned paa nogenlunde rimelige Priser, Hvis man regnede med dyre Brændselspriser i de første 10 Aar, vilde Anlæget kunne betale sig, selv om det nu var dobbelt saa dyrt at anlægge som Dette dokument er fra Side 2 af 17

3 før Krigen. Dette Værk vilde faa den jævne Belastning, medens Uregelmæssighederne maatte overtages af de gamle Værker Men man maatte jo først have fuldstændig Klarhed over, hvor stort Ledningsnettet vilde blive, og hvor mange Andelshavere der blev. Horsens By og Hovedgaard skulde efier Forslaget yde et Tilskud paa Kr. til Ledningsanlæg og Transformatorstationer og Skive By Kr., og det kunde maaske næppe betale sig for disse Byer at være med. Prisen vilde blive saaledes, at man de første Aar kunde afskrive ret betydelige Beløb. Fra Regeringens Side var der ogsaa ønsket at faa Sagen i Gang af Hensyn til at skaffe Arbejde. Belysningsvæsenet anbefalede derfor at arbejde videre paa Sagen, og Taleren vilde paa Udvalgets Vegne anbefale Byraadet at tiltræde dette. Formanden bemærkede, at den Skrivelse, som forelaa, maaske var stilet i for bestemte Udtryk. Det var ikke Meningen, at der skulde være noget bindende deri, men man havde ønsket at vide, om de paagældende Byraad i det væsentlige vilde forhandle videre om Sagen. Taleren kunde oplyse, at Horsens havde sagt nej, og det var vist heldigt, da der saa kunde blive saa meget mere til de andre, og man slap for det vanskelige Spørgsmaal om det dyre Kabel. løvrigt mente Taleren ikke, at Aarhus By, som havde taget Initiativet hertil, kunde trække sig tilbage paa dette Tidspunkt; men der var dog ikke noget bindende i den Beslutning, som Byraadet i Dag skulde tage. Det vilde først komme, naar Andelsselskabet skulde dannes. Bech vilde udtale sin Glæde over, at der ikke skulde tages endeligt Standpunkt i Dag, for hvis Tilslutningen fra anden Side blev ringe, kunde Aarhus komme til at staa næsten alene, løvrigt vilde Taleren støtte Christensens Forslag om at arbejde videre paa Sagen. Belysningsdirektørens Indstilling var ikke ganske klar, idet han sammenlignede forskellige inkommensurable Størrelser til Ugunst for Gudenaaprojektet. Paa Aarhus Elektricitetsværk havde Udgiften til Brændsel og Olie de 4 sidste Aar været 3,7 Øre, 5,5 Øre, 9,8 Øre og 27,1 Øre pr. K. W. T, og paa Basis heraf kaldte Direktøren den projekterede Pris for Gudenaa-Elektriciteten meget dyr. Men det var en forkert Sammenligning, thi fra Gudenaa købte man færdig Elektricitet gennem de Net, som allerede bestod, og for at faa en virkelig Sammenligning skulde man ved Udgiften paa Aarhus Elektricitetsværk medregne Amortisation og Forrentning af de Kapitaler, som var bundet deri, desuden Lønninger til Folkene og Kontorpersonalet, Vedligeholdelse af Bygninger og Inventar, og forskellige Dette dokument er fra Side 3 af 17

4 andre Udgifter. Hvis alt dette medregnedes, kom man for op paa en Pris af 11 Øre pr. K. W. T. i Stedet for 3,7 Øre. Dernæst vilde Taleren gøre opmærksom paa, at det centrale i Ingeniør Fabers Indstilling var Reglerne paa Side 3 om Samarbejdet mellem de forskellige Andelshavere. Gudenaa var Ringen, som sammenknyttede dem alle, det jyske Moment i hele Sagen. En saadan Udvikling var naturlig, sund og nationaløkonomisk, og Planen havde fast Fod under sig, da man havde talrige Erfaringer fra andre Lande at bygge paa. Taleren vilde altsaa anbefale at arbejdevidere paa Sagenog megetbeklage, om Planensenere skulde gaai Stykker. Jakob Jensentroedeikke som Christensen, at dehøje Priservildeholde sigde første 10 Aar. Der vilde sikkert blive en saadan Konkurrence mellem de krigsførende Lande efter Krigen, at man hurtig kom ned paa lave Priser, saa meget mere, som man under Krigen havde lært at anspænde sig og producere i hurtigere Tempo end før. Taleren vilde henstille til Udvalget, at det kun blev Kommunerne, der blev Andelshavere. Fordelingsprincipet var et vanskeligt Spørgsmaal, men forhaabentlig lykkedes det Udvalget at løse det. Taleren vilde altsaa anbefale Udvalget at arbejde videre for Sagen, for selv om det næppe blev noget lukrativt Foretagende, var det dog et Foretagende, som burde fremmes. P. Petersen fandt, at selv om man ikke naaede andet ved Foretagendet end at blive selvhjulpne og mere uafhængige af Udlandet, var dette tilstrækkeligt til at anbefale Sagen. Formanden gjorde opmærksom paa, at Ingeniør Fabers Forslag var overordentlig nøgtern, og at der var foreslaaet henlagt Kr. aarlig til Reservefond. Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 15. juni side 1 a. Fra Formanden for Arbejsudvalget for Udnyttelsen af "Vandkraften i Gudenaa" forelaa følgende Forespørgsel af 6. Juni 1918 om, hvorvidt Byraadet er villigt til sammen med andre kommunale Raad at modtage Koncession paa Udnyttelsen af Gudenaaens Vandkraft og derefter overdrage Koncessionen til et Andelsselskab: "Paa det den 3. f. M. paa Raadhuset i Aarhus afholdte Møde af Repræsentanter for samtlige Amts- og Byraad i Viborg, Randers og Aarhus Amter blev der nedsat et Udvalg med den Opgave at undersøge, hvorvidt der kunde dannes et Andelsselskab med det Dette dokument er fra Side 4 af 17

5 Formaal at udnytte Vandkraften i Gudenaa overensstemmende med Lov Nr. 184 af 20. Marts d. A. Paa Foranledning af dette Udvalg er der - den 4. d. M. - afholdt et Møde af Repræsentanter tor Købstæderne og de større Elektricitetsforsyningsselskaber i de nævnte Amter, og paa dette Møde nedsattes et Udvalg til Udarbejdelse af et Udkast til Vedtægter for et saadant Andelsselskab. Sidstnævnte Udvalg har enstemmig vedtaget at forelægge for de eventuelle Andelshavere ved et nyt Møde disse hoslagte "Udkast til Vedtægter for Andelsselskabet Gudenaacentralen". Men for at dette Andelsselskab skal kunne konstitueres, kræves der - foruden endelig Vedtagelse indenfor Selskabet af de nævnte Vedtægter - tillige, at Indehaverne af Koncessionen paa Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa overdrager til Andelsselskabet de dem ved Koncessionen hjemlede Rettigheder. I Anledning heraf tillader jeg mig at anmode om, at der til et Møde, der afholdes Tirsdag den 18. d. M. Kl. 2½ paa Raadhuset i Aarhus af det ærede Raad maa blive sendt Repræsentanter til Drøftelse og eventuel Afgørelse af følgende Spørgsmaal: 1. hvorvidt Raadene er villige til at modtage Koncession paa Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa overensstemmende med det fra Ministeriet for offentlige Arbejder modtagne Udkast til oftnævnte Koncession, jfr. Skrivelse herfra af 29. f. M., og 2. hvorvidt Raadene er villige til at overdrage Koncessionen til et Andelsselskab, som dannes overensstemmende med det fornævnte, hermed følgende Udkast til Vedtægter for Andelsselskabet " Gudenaacentralen ". Da Sagen, som det vil være de ærede Raad bekendt, ønskes fremskyndet saa meget som paa nogen Maade muligt, bedes der meddelt de Repræsentanter, som møde for Raadene den 18. d. M., Fuldmagt dels til at tage Beslutning paa Raadenes Vegne angaaende eventuelle Ændringer, som det paa Mødet maatte blive foreslaaet at søge optagne i Koncessionen, dels til at overdrage Koncessionen til Andelsselskabet, selvom der ved et Møde af Andelshaverne, som afholdes samme Dags Formiddag, maatte blive vedtaget Ændringer i Udkastet til Vedtægter for Selskabet. Det bedes saavidt muligt inden Mødet meddelt Udvalget, ved hvilke Repræsentanter Raadene vil deltage i Mødet den 18. d. M." Fra Udvalget for Belysningsvæsenet forelaa følgende Indstilling: "Aarhus Belysningsudvalg tilraader: 1. at Aarhus Byraad modtager Dette dokument er fra Side 5 af 17

6 Koncession paa Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa i Overensstemmelse med det fra Ministeriet for offentlige Arbejder modtagne Udkast. 2. at Byraadet er villigt til at overdrage Koncessionen til et Andelsselskab." Uddrag fra byrådsmødet den 15. juni side 3 b. Forespørgsel fra "Udvalget angaaende Udarbejdelse af Vedtægter for Andelsselskabet "Gudenaacentralen", om Kommunen er villig til at indtræde i Andelsselskabet. Fra Udvalget for Belysningsvæsenet forelaa følgende Indstilling: "Det indstilles til Byraadets Vedtagelse: 1. at Byraadet indtræder i Andelsselskabet "Gudenaacentralen" og overtager 238 Andele i Henhold til hoslagte Fordelingsliste. 2. at Byraadet overtager indtil 300 Andele, saafremt ikke alle, der er opførte paa Fordelingslisten, ønsker at indtræde i Selskabet." Christensen forelagde Belysningsudvalgets Indstillinger. Udvalget havde meget nøje gennemgaaet Sagen og var kommet til det Resultat, at det vilde være forsvarligt at bygge Gudenaacentralen og uforsvarligt for Aarhus ikke at være med, idet Kulpriserne næppe nogen Sinde vilde komme saa langt ned, at det ikke vilde kunne betale sig for Aarhus at være Parthaver i Gudenaacentralen. Taleren paaviste nærmere dette ved en Række Beregninger over Elektricitsværkets Produktionspriser. Endvidere paaviste Taleren forskellige Urigtigheder, som "Jyllandsposten" havde fremsat med Hensyn til Gudenaacentralens Anlægsudgifter. Selv med de nuværende høje Materialepriser vilde Gudenaacentralen kunne betale sig. Dertil kom, at det i det lange Løb vilde være en national Fordel at udnytte Landets Vandkraft. Endvidere maatte der regnes med, at Gudenaaanlæget vilde afgive en stor Del Arbejde for de arbejdsløse, samt at Aarhus ved at faa Strøm fra Gudenaaværket antagelig vilde kunne udskyde en meget betydelig Udvidelse af sit Elektricitetsværk. Med Hensyn til det Antal Andele, der var tilskrevet Aarhus, bemærkede Taleren, at Udvalget atter vilde komme til Byraadet, hvis der vilde tilfalde Aarhus ret meget over det tilskrevne Antal som Følge af, at andre Kommuner ikke vilde Dette dokument er fra Side 6 af 17

7 være med. Det syntes jo, som om Randers helst vilde have Sagen udsat, hvilket formentlig skyldtes, at Byen havde foretaget saa store Udvidelser af sit Elektricitetsværk, at den mente at kunne klare sig foreløbig. Taleren anbefalede sluttelig Byraadet at slutte sig til Belysningsudvalgets Indstillinger. Formanden gik ud fra, at Byraadet intet havde imod at give de Repræsentanter, det maatte vælge, Fuldmagt til at tage Beslutning angaaende mulige Ændringer i Koncessionen, idet der antagelig ikke vilde blive besluttet større Ændringer, forinden Byraadet atter var blevet spurgt. Antagelig kunde Byraadet ogsaa bemyndige Repræsentanterne til at gaa noget ud over 300 Andele, hvis det skulde vise sig nødvendigt. Efter de Udtalelser, Taleren havde hørt fra Teknikernes Side, vilde Foretagendet væsentlig være til Fordel for Aarhus, selv om Anlæget ogsaa maatte opføres til Krigspriser. Møller kunde anbefale, at man tiltraadte Udvalgets Forslag, selv om han ikke troede, at Aarhus vilde faa saa stor Fordel af Gudenaacentralen, som man vel nok havde ment. Saa vidt Taleren vidste, var der Plads til endnu en Dieselmotor paa Elektricitetsværket; kunde der skaffes Olie, var det derfor sandsynligt, at en større Udvidelse af Værket ikke vilde blive nøvendigt de første 2-3 Aar. Mousten anbefalede at gaa med til Sagen og at udvide Bemyndigelsen til at gælde for hele Belysningsudvalget og Borgmesteren. Brøndum fandt det rigtigt at arbejde videre paa Sagen, selv om det var noget tvivlsomt, hvorledes det vilde blive med den økonomiske Side. Da der ved Gudenaaanlæget vilde blive skaffet en Del Arbejde, og Staten saaledes vilde blive fri for en ikke ringe Udgift til Arbejdsløshedsunderstøttelse, vilde det være rimeligt, at Staten kom til at bære noget af Anlægsudgiften. I en saa udpræget Arbejdsløshedsperiode som indeværende var Gudenaacentralens Anlæg af stor Værdi, og for Aarhus havde Sagen desuden den Betydning, at Aarhus ved at knytte en stor Del af Midtjylland til sig med Ledningsnettet blev den, der blev Hovedleverandør til den paagældende Landsdel, hvilket vilde betyde billigere Elektricitetspriser for Byen selv. Jakob Jensen stillede ikke store Forventninger om billigere Elektricitet til Gudenaaanlæget, men syntes dog, at Aarhus burde være med, naar det drejede sig om Udnyttelse af en saa stor national Værdi. Naar en stor Del af Anlægsudgiften vilde gaa til Arbejdsløn, var det rimeligt, at Staten deltog i Udgiften. Det vilde være ønskeligt, om det i Koncessionen blev betinget, at det skulde være et kommunalt Andelsselskab, da det vilde være ret underligt, om Kommunerne blev solidarisk ansvarlige med private Selskaber. Endvidere burde der optages en Bestemmelse om, at senere Dette dokument er fra Side 7 af 17

8 tiltrædende Selskaber eller Kommuner, som kunde komme med nu, skulde betale noget mere. Formanden troede ikke, det lod sig gøre, at Andelsselskabet blev rent kommunalt, da Landcentralerne ejedes af selvstændige Selskaber, selv om de hvilede paa kommunal Garanti. Christensen var enig med Hr. Jakob Jensen i, at senere tilkommende Andelshavere maatte betale noget mere end de, der paatog sig Risikoen ved Anlæget. Herom burde der sikkert indsættes en Bestemmelse, idet man næppe kunde være tilfreds med, at det blev Ministeren, som afgjorde Vilkaarene for saadan senere Tiltrædelse. Indstillingerne vedtoges saaledes, at der gaves Formanden og Belysningsudvalgets Medlemmer Bemyndigelse til at handle paa Byraadets Vegne ved Møderne den 18. Juni 1918, og saaledes at den givne Bemyndigelse udstrækkes overensstemmende med det i Arbejdsudvalgets Skrivelse af 6. s. M. udtalte Ønske. Uddrag fra byrådsmødet den 15. juni side 7 Fra Udvalget for Belysningsvæsenet forelaa følgende Indstilling om Ændringer i Overenskomsten med "Andelsselskabet Aarhus-Randers-Kaløvigegnens Elektricitetsforsyning", for saa vidt "Gudenaacentralen" kommer til Eksistens : "Under Forudsætning af, at "Gudenaacentralen" bliver bygget, og at baade Aarhus Byraad og Andelsselskabet Aarhus-Randers-Kaløvigegnens Elektricitetsforsyning indgaar som Andelshavere i det paatænkte Andelsselskab, vil der ske en Forandring i den Elektricitetsforsyning, som Aarhus Byraad har paataget sig overfor Andelsselskabet, og da Gudenaacentralen vil forandre de Forudsætninger, under hvilke Kontrakten af 30. November 1915 angaaende Elektricitetsforsyningen blev sluttet, maa Kontrakten i tilsvarende Grad forandres. For at forhandle om Kontraktændringen har Belysningsudvalget haft et Møde med Forretningsudvalget for Andelsselskabet, og man enedes om at indgaa til Aarhus Byraad og en Generalforsamling i Andelsselskabet med følgende Forslag: "Beslaglægges mere end dobbelt saa mange Kilowatt om Dagen, som der beslaglægges i Lystiden, betales de overskydende Kilowatt med 50 Kr. pr. Kilowatt". Dette dokument er fra Side 8 af 17

9 Til nærmere Belysning af dette Forhold tilføjes et Taleksempel: Der forudsættes, at den største Belastning i Lystiden har været 400 K. W., og at Belastningen i Dagtimerne har naaet op til 1000 K. W. Afgiften pr. maksimalt aftaget Kilowatt vil da i Henhold til Kontraktens Tilføjelse blive: 400 K. W. a75,00 Kr Kr. 400""25,00 " " 200""50,00 " " Ialt Kr. Saafremt Dagbelastningen er lig med eller mindre end det dobbelte af Belastningen i Lystiden, sker der ingen Forandring i Kontrakten. 1 Henhold til den førte Forhandling indstilles til Byraadets Vedtagelse, at hoslagte Kontrakt faar ovenstaaende Tilføjelse, idet dog Forudsætningen er, at Gudenaacentralen træder i Virksomhed, og at begge Parter indgaar som Parthavere i Andelsselskabet". Indstillingen vedtoges. Uddrag fra byrådsmødet den 9. juli side 1 Indstilling fra Belysningsudvalget angaaende Koncession paa Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa og Dannelsen af Andelsselskabet "Gudenaacentralen". Christensen forelagde Indstillingen og udtalte, at naar Sagen var kommet til Byraadet igen, var Grunden den, at Randers havde meldt sig fra. Randers havde haft en meget stor Udvidelse af sit Elektricitetsværk og var spændt meget haardt for, saa de mente, det vilde blive for dyrt i Øjeblikket. Men deraf fulgte, at Aarhus maatte tegne et større Antal Andele, nemlig 422, og binde en Kapital i Foretagendet paa ca. 2 Millioner Kr. Men for Aarhus Vedkommende var Stillingen forskellig fra Randers, idet man stod overfor en Udvidelse af Elektricitetsværket, som maatte foretages i Løbet af 3 Aar. Denne Udvidelse vilde under Forudsætning af, at Forholdene forbedrede sig, koste ca. 1 Mill. Kr. Men hvis Gudenaaværket byggedes, kunde man derfra faa en saa stor Mængde Elektricitet, at Udvidelsen kunde udsættes i en Aarrække. Desuden sparede man Kul og Olie, som androg Kr. Dette dokument er fra Side 9 af 17

10 aarligt, og endelig kunde der ske en Indskrænkning af Folkeholdet. Taleren var overbevist om, at det i det lange Løb vilde blive et udmærket Aktiv for Kommunen, selv om det var dyrt i Øjeblikket, og det var en Fordel for Aarhus, at Randers var gaaet fra. Anlægssummen vilde nu blive ca Kr., hvoraf de Kr. skulde udredes direkte af Skive Opland, fordi det laa mere afsides. Taleren vilde altsaa paa Udvalgets Vegne anbefale, at man fik Lov til at tegne indtil 450 Andele, som var det højeste, der vilde blive Tale om. Formanden meddelte, at han havde faaet en Skrivelse fra Randers, hvori der udtaltes, at de interesserer sig for Foretagendet og maaske vil være med senere. - Men efter de Forudsætninger, man var gaaet ud fra, kunde det ikke nytte at tage Institutioner med, som ikke vilde fremme Sagen paa samme Maade som Aarhus. Spørgsmaalet var nu nærmest kun dette, om der var Grund for Aarhus Byraad til at tage et andet Standpunkt end tidligere, fordi Randers var gaaet fra, og Aarhus altsaa maatte tegne et større Antal Andele. Jakob Jensen kunde ønske Oplysning om Jordforholdene ude ved Anlæget, navnlig om man ikke kunde befrygte, at Vandet vilde synke væk, naar det blev dæmmet op. Møller var enig med Christensen i, at det i det store og hele var rigtigt at fremme Sagen. Det vilde dog næppe blive nogen økonomisk Fordel for Aarhus By i de første 4-5 Aar, da man næppe kunde bruge saa mange K. W., som der kunde stilles til Disposition ; Byens eget Værk vilde komme til at staa stille i den halve Tid, og det skulde forrentes alligevel; man blev vist ogsaa nødt til at beholde de fleste af Folkene paa Værket. Taleren var heller ikke helt enig med Christensen i Beregningerne angaaende Brændselspriserne ; de vilde vist blive en Del billigere, da der laa store Beholdninger af Olie baade i Rumænien og Amerika; Tonnagemangelen kunde ganske vist komme i Vejen, men Tankskibene var gennemgaaende i Behold, saa den Elektricitet, der kunde produceres paa Værket med Dieselmotorerne, vilde blive billigere end den fra Gundenaa. Hvad Kulpriserne angik, stillede det sig knap saa gunstigt; men i det hele maatte man tage det paa langt Sigt. Naar man naaede til at kunne bruge al den Elektricitet, der kunde anskaffes, saa kom Fordelen, og denne vilde blive større og større, jo længere Udvidelsen kunde udsættes Randes vilde sikkert en Dag fortryde det Standpunkt, som Byen nu indtog; men det, at Randers havde trukket sig tilbage, burde ikke sætte Aarhus i Forlegenhed, og Taleren vilde anbefale, at Kommunen i Dag vedtog at tegne sig for de Andele, der forlangtes. Bech vilde gerne stille et Par Spørgsmaal til Ingeniørerne. Et Anlæg som dette byggedes jo Dette dokument er fra Side 10 af 17

11 op dels af Materialier, som fandtes i Landet, og dels en Del Ting fra Udlandet. Angaaende selve Arbejdet, Arbejdsløn, Cement og andre Bygningsmaterialier var man nogenlunde paa den sikre Side. Men Taleren vilde gerne spørge Ingeniør Thomsen, om det Overslag, der var stillet op, var baseret paa de sidste Erfaringer fra Licitationer ved lignende Anlæg. Ligeledes vilde Taleren gerne vide, om man havde de Maskiner, hvis Priser indgik i Overslaget, fast paa Haanden til bestemte Priser og med bestemte Leveringsmuligheder og om de kunde udføres fra de Lande, hvor de blev lavet. Angaaende det Kobber, der skulde anvendes, havde Taleren erfaret, at man havde sikret sig det til en meget fordelagtig Pris, men det laa vel næppe her i Landet, og Taleren ønskede derfor at vide, om der var overvejende Sandsynlighed for, at en saa stor Mængde Kobber kunde komme her til Landet. Brammer spurgte, om Randers siden kunde melde sig til igen, hvis Byen ønskede det. Ligeledes om der var Sikkerhed for, at de Materialier, der skal benyttes, kunde skaffes til Veje indenfor en rimelig Tid, saa Anlæget kunde blive færdigt i Løbet af et Aars Tid. Mousten forespurgte, om Udgifterne ved Ekspropriation af Arealet kunde influere paa den Pris, der var Tale om. Ligeledes vilde Taleren spørge Belysningsudvalget, om Aarhus ved at overtage et større Antal Andele paa noget Tidspunkt fik mere Elektricitet, end der kunde forbruges. Ingeniør Faber fik derpaa Ordet for at svare paa de forskellige Spørgsmaal: Angaaende Spørgsmaalet, om hele Elektriciteten kunde udnyttes, oplyste Taleren, at Aarhus Bys Forbrug i 1916 var 41/2 Mill. K. W. Timer. Naar Anlæget efter Beregning var færdigt, i Slutningen af næste Aar, beregnede man, at Aarhus vilde forbruge 5-6 Mill. K. W. T. Hertil kom saa Forbruget til Landcentralerne Kaløvig, Skive-Salling og Oplandet omkring Tange, som vilde blive andre 5-6 Mill. Man vilde altsaa kort Tid efter, at Anlæget var kommet i Drift, kunne forbruge Mill. K. W. T. Efter Krigen vilde Forbruget stige i en Grad, som man ikke havde Anelse om nu, saa i Løbet af ganske kort Tid vilde hele Kraften fra Gudenaa kunne udnyttes. Taleren lykønskede Aarhus By til, at Randers havde trukket sig tilbage, for derved var der for det første opnaaet, at Anlægskapitalen blev 1 Mill. Kr. mindre, og dernæst fik de enkelte Andelshavere Ret til en tilsvarende større Mængde K. W. T., hvilket var en stor Fordel. Angaaende Fremskaffelsen af Maskiner og Materialier kunde Taleren ikke give nogen bestemt Sikkerhed; det var umuligt under de nuværende Forhold. Men Tilbudene var fra de sidste Dage og passede altsaa nogenlunde. Leveringstiden var sat til Maaneder, men nogen Sikkerhed kunde ikke gives; man maatte stadig regne med Muligheder, og der var altsaa en Mulighed for at faa Værket i Gang i Slutningen af næste Aar. Maskinerne skulde hovedsagelig komme fra Sverrig, medens man haabede, at Dette dokument er fra Side 11 af 17

12 kunne faa Generatorerne her fra Landet. Kobberet var bestilt og laa i Amerika, og man regnede med at faa Tilladelse til dets Udførsel; men det var ikke nødvendigt for Anlæget, at det kom før til næste Aar. Angaaende Spørgsrnaalet, om nogen senere kunde komme med, havde Ministeriet afgjort Sagen saaledes, at naar Andelsselskabet først var dannet, kunde ingen forlange at komme med som Andelshaver. Derimod havde Selskabet en Forpligtelse til at levere indtil 1 Mill. K. W. T. til Ikke-Andelshavere, hvis det forlangtes; men det var paa meget gunstige Betingelser for Selskabet, idet saadanne nye tilkomne Forbrugere bl. a. selv skulde betale deres Ledninger. Hvis altsaa Randers senere vilde være med, maatte de selv betale døres Ledninger; det vilde andrage ca Kr., og det kunde ikke betale sig for Byen at ofre en saadan Sum for at faa 1 Mill. K. W. T. Ingeniør Thomsen oplyste, at der i de sidste Maaneder var foretaget Boringer derude af "Danmarks geologiske Institut", og det havde vist sig, at der øverst laa Glimmersand og længere nede Glimmerler, og dette Ler var overordentlig gunstigt ved Dæmningsanlæg paa Grund af dets Tæthed. Hvad Licitatonerne angik, var det Forudsætningen, at. Arbejdet kunde fremmes paa forretningsmæssig Maade, saa der ikke skulde tages særlige Hensyn til Arbejdsløshed, men maatte bruges Gravemaskiner o. 1, Under Hensyn hertil svarede de beregnede Priser til de nuværende. Det vigtigste Materiale var Cement, men det kunde man faa nok af, og muligvis vilde det tillige blive noget billigere end beregnet. Ekspropriation af Arealet var medtaget i det Beløb, som Kommissionen havde ansat i 1917, nemlig Kr., hvilket maatte anses for rigeligt, da den største Del var meget daarlig Jord. Ingeniør Faber gav derefter nogle Oplysninger om Anlægets Rentabilitet og paaviste, hvilke Fordele et saadant Værk havde fremfor de mange smaa Værker rundt omkring. Det var kortsynet Strudsepolitik at stikke Hovedet i Busken uden at ville se noget og køre videre efter de gamle Principper. Saaledes saa man ikke paa Sagen i andre Lande. I Sverrig havde man allerede for Aar tilbage nedsat Kommissioner til at ordne Elektricitetsproduktionen, og Staten havde overtaget de fleste Vandfald. 1 Norge havde man ikke økonomiseret med den umaadelige Vandkraft, og der var nu nedsat en Statskommission til at undersøge Forholdet. I Tyskland havde man forlængst erkendt, at det var en Statssag, og man tænkte paa at anlægge Centralværker til at forsyne hele Landet. Noget lignende var Tilfældet i Italien. Men særlig fra England forelaa interessante Oplysninger. England havde hidtil været noget tilbage; Englænderne var konservative og holdt paa de gamle Metoder, og Kullene var saa billige, at der ikke var Grund til at spare paa dem. Men under Krigen var de rystet op paa Grund af de store Udgifter og Dette dokument er fra Side 12 af 17

13 Konkurrencen fra Udlandet. Der var nedsat et særligt Ministerium og forskellige Kommissioner for at forberede sig til den stærke Konkurrence efter Krigen, og man havde bl. a. undersøgt, hvorledes det stod til med Kullene. Men det havde vist sig, at det blev nødvendigt at spare paa dem, hvorfor der fra een Side var foreslaaet at standse Eksporten af Kul efter Krigen. Dette blev dog næppe gennemført, men det vilde sikkert bevirke, at Kullene blev dyre. Dernæst var det foreslaaet at spare paa Kullene i selve Landet, særlig ved at faa indført elektrisk Kraft, og Produktionen skulde ske fra gtore Centralværker, som kunde spare Kul ved deres Maskiner. Ifølge en foretaget Beregning kunde man derved spare 50 Mill. tons Kul eller 100 Mill. Lst. om Aaret. Det Forslag, som her forelaa, var i Samklang med, hvad man gjorde i andre Lande. Her opnaaede man at producere Elektricitet ved Vandkraft, som var meget billig. Men tillige opnaaede man ved en saadan Centralisation, at Produktionen blev billigere, idet der kunde anvendes meget større Maskiner. Taleren var derfor overbevist om, at Byraadet aldrig vilde komme til at angre, at det var gaaet med til Planen eller havde tegnet for mange Andele. Brøndum takkede for de interessante Foredrag og de forskellige Oplysninger, selv om man maaske maatte stille sig lidt skeptisk overfor nogle af Tallene. Hovedsagen var, at man hvert Aar kunde spare Olie og Kul, som skulde importeres, og hvis Forholdene mellem Landene blev strengere efter Krigen, saa man maatte fortsætte med Vareudvekslingen, gjaldt det om ikke at have for stor Import. Det var nok bedst at være faa Andelshavere, men der maatte dog være saa mange, at man kunde bruge det, der produceredes. Naar Randers havde meldt sig fra, var det vist nærmest en Slags Jalousipolitik; hvis Anlæget kunde slaas i Stykker nu, kunde Randers maaske tage det op senere. Nu vilde Aarhus blive Centralstation for en stor Del af Jylland, idet Nettet efterhaanden vilde komme videre og videre ud. Formanden oplyste, at 4 Amter havde meldt sig som Koncessionshavere, nemlig Aarhus, Skanderborg, Randers og Viborg Amter, og tillige de 4 Byer Aarhus, Skanderborg, Ebeltoft og Skive, medens Viborg, Silkeborg og Randers havde meldt sig fra. Det vilde medføre, at Elektricitetsmængden skulde fordeles paa en noget anden Maade end tidligere beregnet. Efter Beregningen fra sidste Møde skulde Aarhus tegne 422 Andele, og der forelaa nu Indstilling fra Belysningsudvalget om Bemyndigelse til at tegne indtil 450 Andele. Der var dog en Vanskelighed ved det Møde, som skulde afholdes, idet det Selskab, der var dannet omkring Tange, ikke havde endelig konstitueret sig, og Repræsentanterne derfra havde derfor endnu ikke den fornødne Bemyndigelse. Det kunde derfor blive nødvendigt at tegne sig under Forbehold af senere Approbation. Det var maaske heller ikke heldigt at sætte en Dette dokument er fra Side 13 af 17

14 absolut Grænse af 450 Andele. Bech vilde saa i Henhold til Ingeniør Fabers Foredrag og Udtalelserne fra den nuværende og den tidligere Formand for Belysningsudvalget stille det Forslag, at man gik saa højt som fornødent for at faa Selskabet dannet paa Mødet førstkommende Fredag. N. Joh. Laursen forespurgte, om det ikke var Meningen, at det Selskab, der var under Dannelse omkring Tange, kunde komme med som Andelshaver, hvis det besluttede sig til at gaa med i den nærmeste Fremtid. Formanden bekræftede dette; men Selskabet maatte dannes paa Mødet førstkommende Fredag, ellers kunde der komme andre. J akob Jensen mente ogsaa, det var bedst at blive færdig med Sagen. Indstillingen vedtoges, dog saaledes, at Byraadet bemyndiger de Delegerede til at tegne et saa stort Antal Andele, som vil være nødvendigt for at danne Andelsselskabet "Gudenaacentralen". Uddrag fra byrådsmødet den 7. august side 1 Spørgsmaal angaaende Fastsættelse af Honorar for Bestyrelsen for Gudenaacentralen. Møller forelagde en Skrivelse fra Bestyrelsen for Gudenaa centralen, hvori det blev foreslaaet, at Bestyrelsens Løn blev fastsat til Kr., som vilde være at fordele med 3000 Kr. til Formanden, 1500 Kr. til Næstformanden og 1000 Kr. til hver af de 7 øvrige Bestyrelsesmedlemmer. Den paagældende Skrivelse havde været sendt ud til Cirkulation blandt Byraadets Medlemmer, men da der var blevet fremsat afvigende Forslag, var det nødvendigt at foretage Behandlingen i et Møde. Forøvrigt var det vist uden afgørende Betydning, hvad Byraadet bestemte i denne Sag, idet det ikke raadede over tilstrækkeligt Stemmetal til at sætte noget Forslag igennem. Jakob Jensen maatte fastholde sit ved den skriftlige Votering fremsatte Forslag om, at Bestyrelsens Løn blev fastsat til 6900 Kr., hvorefter Formanden vilde faa 1800 Kr., Næstformanden 900 Kr. og de øvrige Bestyrelsesmedlemmer 600 Kr. hver. Bech anbefalede Bestyrelsens Forslag, som han fandt rimeligt under Hensyn til Bestyrelsens Arbejde og Ansvar og Selskabets Størrelse. Dette dokument er fra Side 14 af 17

15 Jakob Jensen troede ikke, Bestyrelsens Arbejde kom op ved Siden af det Arbejde, der udførtes af blot et enkelt Byraadsudvalg, f. Eks. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. Simonsen bemærkede overfor Hr. Møller, at Generalforsamlingen sikkert vilde tage Hensyn til Byraadets Beslutning. Det vedtoges at henstille, at Honoraret ansættes til 6900 Kr. med samme Fordelingsmaade som af Bestyrelsen foreslaaet. 2. Det vedtoges at henstille til Markudvalget at tage sig af Indhøstningen af Afgrøden paa den Mark, Kommunen har købt af Møller Meyer, ved Grenaa Landevej. Uddrag fra byrådsmødet den 10. oktober side 1 Meddelelse fra Andelsselskabet Gudenaacentralen om Afholdelse af Generalforsamling den 26. Oktober Det vedtoges ved den ommeldte Generalforsamling at lade Byraadet repræsentere ved Formanden og Udvalget for Belysningsvæsenet. Uddrag fra byrådsmødet den 31. oktober side 2 Skrivelse fra Aktieselskabet "Gudenaacentralen" om Optagelse af et Laan paa 5 ½ Mill. Kr., saalydende: "Bestyrelsen tillader sig herved at meddele det ærede Byraad, at Andelsselskabet "Gudenaacentralen" til Tilvejebringelse af den fornødne Anlægskapital, der er anslaaet til 5 ½ Million Kroner, har vedtaget at optage Laan, der tilsammen andrager dette Beløb. Disse Laan er til "Gudenaacentralen" paa følgende Vilkaar: a t to Million Kroner tilbagebetales i 10 Aar, Dette dokument er fra Side 15 af 17

16 medens de øvrige 3 ½ Mill. Kroner tilbagebetales i 40 Aar. a t Laanene forrentes med 5 % p. A. a t Laanene ydes til en Kurs af 98 ½ % for de førstnævnte to Millioners Vedkommende, men til en Kurs af 96 % for de 3 ½ Million Kroner. a t Laanene udbetales og aftages i December Termin d. A. og a t Obligationerne skal udstedes af Aarhus, Ebeltoft, Skanderborg og Skive Købstadkommuner og følgende 4 Andelselektricitetsforsyningsselskaber :"Elektricitetsforsyningsselskabet Gudenaaens Opland", "Aarhus-Randers-Kaløvigegnens Elektricitetsforsyning, Andelsselskab", "Framlev og flere Herreders Elektricitetsværk" og "Salling, Fjends- og Gindings Herreders Højspændingsanlæg" og saaledes at disse Kommuner og Selskaber hæfter En for Alle og Alle for En for de ved Obligationerne stiftede Forpligtelser. Efter at det paa en i Andelsselskabet den 26. d. M. afholdt Generalforsamling er vedtaget at akceptere dette Tilbud, tillader Bestyrelsen sig nu at anmode Byraadet om at ville underskrive de Obligationer, som ville blive udfærdigede overensstemmende med de fornævnte Vilkaar, naar disse Obligationer i en nær Fremtid fremsendes til Byraadet, samt saa snart som muligt at ville ansøge Indenrigsministeriet om Tilladelse for Kommunen til at overtage de ved Laanets Stiftelse paatagne Forpligtelser." Formanden gjorde opmærksom paa, at det var i Overensstemmelse med Vedtægtens 4, som jo var vedtaget i Byraadet, hvorfor Taleren ikke antog, at Medlemmerne havde noget at indvende mod disse Forslag. Tiltraadtes. Uddrag fra byrådsmødet den 28. november side 2 Indstilling om Optagelse af et laan paa 5½ Million Kr. til "Gudenaacentralen" Behandling. Formanden bemærkede, at Ministeriet undertiden forlanger en 2. Behandling af Laanesager, selv om det kun drejede sig om en Garanti. Taleren vilde anbefale Vedtagelse ved 2. Behandling, samt Bemyndigelse for Formanden til at underskrive paa Byraadets Vegne. I denne Garantiforpligtelse laa tillige en Bemyndigelse til eventuelt at foretage Dette dokument er fra Side 16 af 17

17 Skatteudskrivning, saaledes som det i Reglen fandt Sted ved kommunale Forpligtelser. Det vedtoges at yde den ommeldte Garanti, saaledes at Kommunen eventuelt foretager Skatteudskrivning. Byraadet bemyndiger Formanden til paa Byraadets Vegne at underskrive det Dokument, som skal udstedes, bl. a. angaaende Byraadets nævnte Garantiforpligtelse. Uddrag fra byrådsmødet den 5. december side 17 Skrivelse af 3. December 1918 fra Indenrigsministeriet med Samtykke til Kommunens Garanti paa Laanet til Gudenaacentralen, stort 5 ½ Million Kroner, samt Tilladelse til, at Kommunen forpligter sig til eventuelt at foretage ekstraordinær Skatteudskrivning til Opfyldelse af sine Forpligtelser. Toges til Efterretning. Dette dokument er fra Side 17 af 17

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Originalt emne Kommunens Laan Laan Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. oktober 1937 2) Byrådsmødet den 28. oktober 1937 3) Byrådsmødet den 18.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 597-1933) Originalt emne Belysningsvæsen Elektriske Ledninger, Installationer og Leverancer Uddrag fra byrådsmødet den 3. januar 1934 - side 1 Klik her for at åbne den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Originalt emne Begravelsesvæsen Den gamle Borgmestergaard Krematorium Museum Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 4. februar 1915 2) Byrådsmødet den 11. februar

Læs mere

Vedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk

Vedtægter for. Andelsselskabet Ejby Vandværk Vedtægter for Andelsselskabet Ejby Vandværk 2 1. Selskabet, der er stiftet den 8. marts 1965, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Ejby Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skovbo kommune. 2.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. april 1911 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 128-1926) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gader Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Originalt emne Skole og Undervisningsvæsen i Almindelighed Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. april 1906 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 245-1912) Originalt emne Havnen Havnepakhuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. juli 1912 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 245-1912) Fra 2 Mindretal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 642-1927) Originalt emne Belysningsvæsen Elektriske Ledninger, Installationer og Leverancer Uddrag fra byrådsmødet den 15. marts 1928 - side 2 Klik her for at åbne den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 541-1912)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 541-1912) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 541-1912) Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. februar 1912 2) Byrådsmødet den 20. februar 1913 Uddrag fra byrådsmødet den 29. februar 1912 - side 13 Klik her for

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere