Marts Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Marts 2015 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser SMH-uddannelser I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne udarbejdes i den for AAU gældende skabelon til semesterbeskrivelser. Vi har nedenfor angivet, som en hjælp til udfyldelse og sikring af at de nødvendige informationer indgår i semesterbeskrivelsen, en præcisering af indhold, niveau, henvisninger m.m. i de enkelte skabelonfelter. Præciseringerne er skrevet med rødt. Tekst anført med blå skrift leveres af SMHsekretariatet. Generelt gælder, at semesterbeskrivelser udarbejdes på dansk. Engelsk kan anvendes, hvis kurser foregår på engelsk/hvis fagindhold, målsætninger m.v. allerede foreligger på engelsk. For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk. Modulbeskrivelserne skal følge samme rækkefølge, som er i studieordningen. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Beskrives kort med fokus på semestrets rolle i forhold til udvikling i læring og faglig progression for den studerende. Mens det første kandidatår giver en bred og grundlæggende fælles teoretisk referenceramme for og indføring i det folkesundhedsvidenskabelige felt, får de studerende på 3. semester mulighed for større fordybelse i selvvalgte områder og dermed også mulighed for at specialisere sig. Dette sker dels ift. de 2 x 5 ECTS valgfag, som semesteret skal indeholde og dels ift. projektet, som har friere rammer og desuden et større omfang (20 ECTS mod 15 ECTS) end på de to første semestre. Semesterets temaramme er Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter. Der kan være tale om såvel aktiviteter, indsatser, tiltag, strategier som politikker mv. indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Projektet vil typisk blive gennemført i samarbejde med en relevant institution/virksomhed. Der er krav om, at de studerende i projektet arbejder med såvel kvalitativ som kvantitativ metode, og projektet bygger dermed ovenpå den viden og de færdigheder og kompetencer, som de studerende har erhvervet på 1. kandidatår. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Beskrives kort, hvad semesteret rummer af ovennævnte. Semesteret rummer et 20 ECTS projektmodul samt 2 valgkurser af 5 ECTS. Kandidatuddannelsen tilbyder 4 valgkurser, som alle er anvendelsesorienterede og på udvidet/avanceret niveau (se studieordningen) Kurserne vil indeholde aktiviteter som forelæsning, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, opgaveløsning samt selvstudie med forberedelse. Undervisningen, som kan være 1

2 skemasat mellem kl. 8 og 18, lægges på færrest mulig dage (typisk mandage og tirsdage, men kan placeres på andre dage hvis nødvendigt) for at sikre de studerende optimal mulighed for at mødes i grupperne og organisere projektarbejdet samtidig med afvikling af kursusvirksomhed. Projektarbejdet er problemorienteret og gennemføres i grupper på 3-5 studerende. Gruppedannelse og valg af problemstilling for det problemorienterede projektarbejde tager afsæt i et projektkatalog med projektforslag stillet af potentielle vejledere samt de studerende selv Gruppedannelsen igangsættes af semesterkoordinator, der giver forslag til processen. Selve processen ledes af de studerende selv men superviseres af semesterkoordinator og tager i øvrigt afsæt i studienævnets politik for gruppedannelse. Valg af problemstilling sker ud fra projektkatalog, men da de studerende selv kan stille projektforslag og der kan være tale om, at flere grupper end vejleder kan overkomme vælger en vejleder projektforslag, tildeles hovedvejleder foregår på baggrund af en af projektgrupperne udarbejdet synopsis/projektskitse, der afleveres til semesterkoordinator senest efter 2. uge i semesteret. Arbejdet understøttes af en vejleder samt evt bivejleder samt muligheden for to møder med en bibliotekar fra AUB med nært kendskab til kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og projektets læringsmål. Forløbet understøttes desuden af kortere seminarer, gæsteforelæsning samt et statusseminar, hvor de studerende fremlægger og får grundig feedback på deres arbejde af medstuderende og andre projektvejledere på semesteret. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Berit Lund Sørensen, blc@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter / Development of Prevention or Health Promotion Activities 20 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk, SMH Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kan formuleres som: Projektet kan skrives på dansk eller engelsk (gerne med henvisning til projektkatalog og semesterrum). Projektet kan skrives på dansk eller engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og 2

3 kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har detaljeret viden om konkret forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktivitet Har viden om de etiske problemstillinger der relaterer sig til iværksættelse af den konkrete aktivitet Færdigheder Kan identificere og dokumentere behov for forebyggelses- eller sundhedsfremmeindsats på et flervidenskabeligt grundlag Kan anvende relevante teorier og metoder til at udvikle en konkret forebyggelses eller sundhedsfremmeaktivitet samt evaluering heraf Kan udvikle og begrunde strategi og/eller metode til at understøtte et konkret indsatsområde Kan kombinere kvalitative og kvantitative forskningsmetodologiske tilgange i belysningen af en problemstilling og foretage relevante, basale statistisk analyser Kompetencer Kan vurdere hvilken viden der skal ligge til grund for udvikling af et konkret indsatsområde Kan diskutere den udviklede metode baseret på faglige overvejelser og i relation til eksisterende praksis Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Her beskrives også sammenhæng mellem moduler/semestre. Vær opmærksom på, at teksten ikke bliver en gentagelse af Semesterets temaramme. Projektmodulet tillader de studerende alt efter valg af problemstilling at trække på viden, færdigheder og kompetencer fra kurser og projekter på 1. kandidatår, eksempelvis teorikurser som Forståelser af sundhed (1 sem) og Læring og forandring samt metodekurser som Epidemiologi og Statistik samt Borger/bruger/patientperspektiver. Herudover kan de studerende vælge 3. semesters valgfag, som understøtter 3. og også 4. semesters projektarbejdet teoretisk (Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv) eller metodisk, i form af de anvendte/avancerede metodefag indenfor Kvalitative metoder samt Epidemiologi og registerforskning. Temarammen for projektet skal tænkes bredt, idet udvikling både kan ske fra grunden eller have form af tilpasning, videreudvikling, overføring af tiltag til en anden kontekst mv. ligesom der kan være tale om forebyggende eller sundhedsfremmende aktiviteter, indsatser, tiltag, strategier, politikker mv. på individ, gruppe eller samfundsniveau. De studerende skal igennem projektet tilegne sig omfattende og detaljeret viden om en udvalgt aktivitet/ indsats/ tiltag/ strategi samt de eventuelle etiske problemstillinger, som relaterer sig til denne. Herudover skal de studerende kunne diskutere og dokumentere behovet for en aktivitet på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere hvilket viden, der bør ligge til grund for udviklingen heraf, ligesom de skal kunne begrunde deres valg af udviklingsstrategi og/eller metode. De studerendes undersøgelse og problembelysning skal basere sig på både relevante eksisterende, videnskabelige studier og kilder, som identificeres og udvælges på baggrund af en systematisk og 3

4 velbegrundet litteratursøgning og på egne empiriske undersøgelser, ligesom der udvælges relevante teorier og metoder til at understøtte udviklingen af den valgte aktivitet. I arbejdet skal de studerende vise, at de kan kombinere kvalitative og kvantitative forskningsmetodologi-ske tilgange i bearbejdningen af det valgte problem, herunder selv foretage basale statistiske analyser, og endeligt diskutere egen metode med baggrund i faglige overvejelser og i relation til praksis. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet har et omfang af 20 ECTS, hvilket svarende til 600 timers studieaktivitet for den enkelte studerende. Den væsentligste læringsaktivitet under projektarbejdet, er de studerendes/gruppernes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling indenfor projektets rammer og dialog med vejleder herom samt peerlearning mellem studerende i de enkelte grupper og til dels også imellem grupper. Alle studerende forventes at kunne deltage i projektarbejdet i gruppen samt i vejledning indenfor almindelig dagtid på alle hverdage. Hovedvejleder har til opgave at være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling og akademisk skrivning men også ift. selve projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Efter konkret vurdering af den problemstilling, de studerende arbejder med, kan der i samråd med hovedvejleder tilknyttes andre bi-eller konsulentvejledere med specifikke specialkompetencer til projektet. Både vejleder og gruppen kan foreslå en eventuel bi/konsulentvejleder, men gruppen må først tage kontakt til denne, når dette er godkendt af hovedvejleder. Det anbefales, at hovedvejleder og bi/konsulentvejleder er til stede begge to ved mindst 1 vejledningsmøde. Vejledningen til en 4-5 mands gruppe består som udgangspunkt af en ugentlig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et møde eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. Vejledningsressourcerne følger antallet af gruppemedlemmer, og mindre grupper har derfor adgang til mindre vejledning. Grupperne har desuden mulighed for 2 vejledninger af en bibliotekar fra AUB ift. tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Bibliotekar Mette Buje Grundsøe, AUB, som indgår i et tværfagligt samarbejde omkring FSV uddannelsen, er kontaktperson. Grupperne har ansvaret for at tage initiativ til vejledning i henhold til en samarbejdsaftale, som udarbejdes både internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejleder(ne). Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Projektet udarbejdes i grupper og der afleveres en fælles projektrapport, hvor hele gruppen hæfter for alle dele. Det samlede antal anslag in rapporten, inklusiv fod- og slutnoter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, dansk resume, engelsk resume, kildefortegnelse eller bilag skal angives forrest i rapporten. Projektrapporten skal indeholde følgende obligatoriske bilag, som indgår i den samlede vurdering af projektet: 1) Dokumentation af kvalitativ og/eller kvantitativ analyse a. Syntax og output fra SPSS eller andet statistikprogram (evt. i elektronisk form, dette aftales med vejleder), såfremt der indgår statistiske beregninger i opgaven. b. Nødvendig dokumentation i form af f.eks. interviewguide, oversigt over kodetræ og tilsvarende efter nærmere aftale med vejleder, såfremt der indgår kvalitativ empiri i opgaven. 2) et obligatorisk søgebilag som dokumenterer søgestrategi og litteraturudvælgelse 3) en proces analyse (max 5 normalsider) 4

5 Materiale indsat som bilag ud over ovenævnte, obligatoriske bilag, må ikke være af afgørende betydning for forståelsen af rapporten, og kan ikke forventes læst af bedømmerne. Omfang af projektrapporten (produkt af 20 ECTS arbejde for hver studerende): En normalside er sat til 2400 anslag med mellemrum (ca. = 336 ord). For en gruppe på 5 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 100 normalsider = anslag med mellemrum. For en gruppe på 4 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 80 normalsider = anslag med mellemrum. For en gruppe på 3 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 60 normalsider = anslag med mellemrum. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagere er 3. semester studerende fra kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Forudsætning for deltagelse er at 1. semesters projekt er bestået. Her angives, hvad der jf. studieordningen forudsættes samt evt. prosatekst om hvilken viden den skal studerende have for at gennemføre kurset. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For projektmoduler: Ved projektmoduler angives i kort prosatekst aktiviteter og læringsmål, samt hvilke institutter (og evt. forskningsmiljøer) vejlederne primært kommer fra. Vær opmærksom på, at teksten ikke bliver en gentagelse af Omfang og forventet arbejdsindsats. Projektmodulet indeholder ud over vejledning følgende øvrige læringsaktiviteter: 1) En indledende 3. semesters projektworkshop med deltagelse af de studerende samt potentielle vejledere. Workshoppen indeholder a) en introduktion til det kommende projektarbejde på 3. semester med diskussion af læringsmål samt b) præsentation af projektforslag fra potentielle 3. semesters vejledere samt evt. fra studerende med særlige faglige interesseområder og mulighed for cafe-bords diskussion af projektforslag mellem potentielle vejledere og interesserede studerende (alle projektforslag skal forinden være skriftligt præsenteret i et projektkatalog, som er tilgængeligt på moodle). Workshoppen har et omfang af 4(-6) timer og afholdes ved semesterstart. 2) Projektseminarer (placeret i denne rækkefølge 1-3 uger efter semesterstart): a. Et 2-timers seminar med semesterkoordinator, hvor Rammer og Krav ift. 3. semesters projekt samt de studerende tidligere projekterfaringer diskuteres - både ift. projektprocessen, det skriftlige produkt samt udviklingen af informationskompetence. b. Et 2-timers seminar med bibliotekar Mette Buje Grundsøe omkring udvikling af informationskompetence og opbygning af relevant søgestrategi ift. projektet (efterfulgt af mulighed for individuelle bookinger for projektgrupperne) c. Et 2-timers seminar med oplæg og øvelser, afholdt af Dansk Data Arkiv om mulighederne for adgang til eksisterende data, da det kan være en udfordring for de studerende at identificere relevante kvantitative data, som kan indgå i deres problembearbejdningen. 5

6 3) Statusseminar, hvor alle grupper og gruppemedlemmer fremlægger deres foreløbige projektarbejde for hinanden og vejlederteamet, diskuterer generelle problemstillinger ift. projektarbejdet og giver feedback på andre gruppers arbejde (alle grupper får desuden feedback fra opponentvejledere). Fokus er i høj grad på projektets problemorientering, faglige relevans samt mulighed for opfyldelse af modulets læringsmål. Evt gæsteforelæsninger kan arrangeres ad hoc efter behov, og efter de studerendes forslag. Eksamen Fra Studieordning: Mundtlig prøve på baggrund af projekt. Prøven bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Elektronisk projektaflevering Upload til projektbibliotek Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Modultitel, ECTS-angivelse Valgkursus A / Elective course A: Anvendt epidemiologi og registerforskning / Applied epidemiologi and register based research 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Henrik Bøggild, Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, HST (boggild@hst.aau.dk) Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende, der gennemfører modulet: Viden V1 Kan redegøre detaljeret for epidemiologiske problemstillinger af betydning for forskning på baggrund af administrative data og håndtering heraf V2 Kan redegøre for betingelserne for brug af udvalgte statistiske metoder til overlevelsesanalyse og regressionsanalyse V3 Har omfattende viden om de administrative registre, der står til rådighed for forskning og de lovgivningsmæssige rammer for registerforskning samt forståelse af de krav, dette stiller til håndteringen af data 6

7 V4 Har viden om analyse i et registerepidemiologisk relevant statistikprogram, f.eks. SAS, og behersker udvalgte statistiske funktioner V5 Har forståelse af og kan redegøre for anvendelse af overlevelsesanalyse og forskellige regressionsanalyser Færdigheder F1 Kan selvstændigt udarbejde en protokol og på baggrund heraf beskrive og gennemføre en analyseplan, herunder modellere sammenhænge mellem variable F2 Kan skabe en fuldstændig dokumentation af data F3 Kan i et registerepidemiologisk relevant statistikprogram, f.eks. SAS: o sammensætte forskningsrelevante datasæt ud fra komplicerede datakilder o foretage regressionsanalyser, herunder logistisk regression, Cox regression og Poisson regression og kan fortolke forudsætninger og resultater o foretage variansanalyse og covariansanalyse og fortolke forudsætninger og resultater F4 Kan anvende register-epidemiologiske grundbegreber og diskutere egne resultater i relation til forudsætningerne for analysen Kompetencer K1 Kan selvstændigt beskrive, tilrettelægge og gennemføre en epidemiologisk undersøgelse på baggrund af registerdata K2 Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved den gennemførte analyse, og herunder gennemføre supplerende analyser til at afdække styrker og svagheder Valgfaget har fire omdrejningspunkter: 1) administrative registre som grundlag for planlægning, evaluering og forskning; 2) en grundigere indføring i dele af epidemiologien med betydning for vurdering af trusler mod generaliserbarhed med fokus på bias, confounding og interaktion; 3) brug af især regressionsmodeller til kontrol herfor, og 4) brug af SAS statistikprogrammet. Den studerende får praktisk hands-on erfaring med SAS programmering og kender efterfølgende administrative registre indenfor sundheds- og socialområdet som grundlag for registerepidemiologisk forskning, og kan udarbejde forslag til protokol og analyseplan på baggrund heraf. Winnie Jensen 17/5/ :34 Deleted: endelig ikke mindst Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset bygger videre på 1. semesters undervisning i epidemiologi og statistik samt 1. semesterprojektets erfaring med kvantitative analyser, men fokuserer på at øge den studerendes forståelse for betydning af confounding og bias samt håndtering heraf gennem statistiske modeller. SAS er et udbredt og meget benyttet statistikprogram, der effektivt kan håndtere datasæt af forskellig opbygning. Den studerende får erfaring med programmering, hvis principper kan benyttes i mange andre statistikprogrammer. Den studerende får ligeledes viden om administrative registre som kilde til forskning og udvikling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. I alt 9 kursusgange à 4 timer, bestående af teori og øvelser. Imellem kursusgangene arbejder den studerende med SAS programmering i form af løsning af opgaver. Der forudsættes desuden forberedelse i form af læsning af lærebogslitteratur og videnskabelige artikler. Winnie Jensen 17/5/ :34 Comment [1]: Jeg vil gerne at I tilføjer en oversigt over forventet timeforbrug - 5 ECTS kursus skal svare til 150 timer. Her er beskrevet aktiviteter for 36 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Valgfag, kandidat i folkesundhedsvidenskab samt andre kandidatuddannelser Winnie Jensen 17/5/ :33 Deleted: (.) 7

8 Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende har tilegnet sig læringsmålene for modulet Epidemiologi og statistisk samt projektmodulet Håndtering af risikofaktorer eller lignende forudsætninger. Det indebærer at den studerende har teoretisk viden om grundlæggende epidemiologi og statistik samt praktisk erfaring med datahåndtering og basal statistik. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Christian Torp-Pedersen (CTP) og Henrik Bøggild (HEB) er de gennemgående figurer, der vil tilstræbe at være til stede næsten hver gang. Statistiker Berit Nielsen (BJN) fra Klinisk Epidemiologisk Enhed varetager undervisning i statistik og en del af SAS undervisningen. Der deltager gæster udefra (tba), der har praktisk erfaring med registerforskning og -håndtering. Der benyttes følgende bøger: The Little SAS-book: a primer (Delwiche og Slaughter, SAS institute), Szklo og Nieto: Epidemiology: beyond the basics (Szklo og Nieto, Jones & Bartlett Publishers, 3. udgave, 2012) og Essential Medical Statistics (Kirkwood og Sterne, Blackwell Science) Der arbejdes med opgaver mellem undervisningsgangene i form af programmering i SAS, kompleksiteten vokser i løbet af kurset. Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Aktivitet - type og titel Dag 1: Introduktion til kurset (F) Administrative registre og andre datakilder - et overblik (F) Introduktion til SAS (F) Øvelser Dag 2: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Praktisk adgang til registre - lovgivning. Datakvalitet og validitet (F) SAS: Tabeller og figurer, samt t-tests (F) Øvelser og diskussion Dag 3: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Fejlkilder, bias, confounding og interaktion i epidemiologi (F), SAS: Linkage mv (F) Øvelser og diskussion Dag 4: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Regressionsmodeller - principper, forudsætninger, Planlagt underviser* HEB CTP HEB CTP HEB CTP CTP BJN HEB Læringsmål fra studieordning (se under mål ) V3 V4 V3 V4 V1 V4 F3 V4 V5 F3 Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tids for aktivitet forbrug 8

9 modelkontrol (F) SAS: Logistisk regression (F) Øvelser og diskussion Dag 5: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Eksempler på folkesundhedsvidenskabelig forskning baseret på registre med fokus på praktiske problemer og håndtering (F) SAS: Poissonregression (F) Øvelser og diskussion Dag 6: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) SAS: overlevelsesanalyse og Cox-regression (F) Øvelser og diskussion Dag 7: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Administrativ brug af registre med fokus på praktiske problemer og håndtering (F) SAS: Varians- og covariansanalyse (F) Øvelser og diskussion Dag 8: Opsamling på sidste uge og hjemmearbejde (Ø) Kausalitet, mediation, DAGs, interaktion, generaliserbarhed og andre tolkningsmæssige problemer i epidemiologien (F) SAS: opsamling (F) Øvelser og diskussion Dag 9: Seminar med fremlæggelse af artikler Forskningsprotokollen, datadokumentation og analysestrategi (F) Evaluering af kurset CTP BJN HEB tba CTP BJN HEB CTP BJN HEB tba CTP BJN HEB HEB CTP V1 V4 V5 F3 F4 V2 V4 F3 F4 K2 V1 V3 V4 F3 F4 K2 V1 V4 F3 F4 K1 K2 V1 V2 V5 F1 F2 F4 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen Fra Studieordning: Mundtlig eller skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises Winnie Jensen 17/5/ :35 Deleted: 9

10 til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Modultitel, ECTS-angivelse Valgkursus B / Elective course B: Anvendte kvalitative metoder i folkesundhedsvidenskab / Applied qualitative methods in public health science 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Tine Mechlenborg Kristiansen, tmk@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Valgkursus på kandidatuddannelsens 3. semester. Foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har viden om og kan kritisk reflektere over forholdet mellem videnskabsteori, videnskabelige teorier, metoder og empiri Færdigheder Kan ud fra videnskabelige kriterier definere videnspositioner inden for den kvalitative forskningstradition Kan definere en videnskabeligt klar og afgrænset folkesundhedsfaglig relevant problemstilling, der egner sig til en kvalitativ undersøgelse Kan genere og behandle kvalitative data på baggrund af velbegrundede videnskabelige og videnskabsetiske overvejelser Kan ud fra videnskabelige kriterier udarbejde og argumentere for en relevant kvalitativ analysestrategi Kan ud fra videnskabelige kriterier argumentere for, reflektere over og anvende relevante kvalitative analysemetoder på et empirisk materiale Kompetencer Kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden, der er opnået, i forhold til relevante kvalitetskrav og den valgte vidensposition Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved resultater opnået fra gennemførelsen af kvalitative undersøgelser Kan foretage kritiske refleksioner over samfundsvidenskabernes filosofi og erkendelsesinteresse, samt deres betydning for udvikling af kvalitative forskningstraditioner Kan videnskabeligt vurdere muligheder og begrænsninger inden for forskellige former for kvalitative 10

11 forskningstraditioner / videnspositioner De studerende lærer gennem aktiv deltagelse og praktiske øvelser, at designe en kvalitativ undersøgelse herunder at tage bevidst stilling til videnskabsteoretisk positionering, teorianvendelse, metoder og analysestrategier. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Valgkurset bygger videre på mere introducerende kursusgange i kvalitativ metode på 2. semester. Formålet er at øge de studerendes kompetencer ift. kritisk anvendelse af kvalitative metoder og give dem mulighed for at tilegne sig mere dybdegående teoretiske og praktiske kompetencer. Udfra et anvendelsesorienteret sigte, er der fokus på forholdet mellem videnskabsteori, teori, metodologi /forskningsdesign, metode og empiri. Der er særligt fokus på, at de studerende erhverver sig hands on viden og færdigheder ift. forskellige kvalitative analysestrategier. Der er et gennemgående fokus på kritisk læsning af kvalitative undersøgelser udarbejdet indenfor de udvalgte forskningstraditioner og ud fra de udvalgte analysestrategier. Disse kompetencer giver de studerende vigtige forudsætninger for projektarbejdet på 3. semester (som valgkurset løbende giver mulighed for at reflektere over og arbejde med) samt ift. det afsluttende speciale. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Valgkurset består af 8 undervisningsgange á 4 timer samt 1 afsluttende seminar á 4 timer. Undervisningen veksler mellem dialogbaserede oplæg fra underviser, oplæg fra de studerende, fælles dialog og refleksion samt øvelser på holdet, i mindre grupper og individuelt. Kurset bygger på en stor grad af studenterinvolvering. Da der er tale om et nyt valgfag, bliver der løbende eksperimenteret med strukturering af de enkelte kursusgange. Undervisningen tager afsæt i at pensum er læst og kritisk reflekteret inden undervisningen og at hjemmeopgaver er løst. Der vil være hjemmeopgaver forud for de enkelte kursusgange dog af varierende omfang. Hjemmeopgaverne planlægges for bedst muligt at understøtte en løbende progression i kurset, hvor vi bygger viden og erfaringer på fra gang til gang. Der skal forventes en arbejdsdag til forberedelse af undervisningen. Winnie Jensen 17/5/ :37 Comment [2]: Jeg vil gerne at I tilføjer en oversigt over forventet timeforbrug - 5 ECTS kursus skal svare til 150 timer inkl forberedelse, deltagelse, eksamen mv Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Valgkurset henvender sig primært til 3. semesters studerende på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, AAU og praksiseksemplerne der anvendes i kurset hentes fra FSV. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Winnie Jensen 17/5/ :44 Deleted:. I det omfang der er plads, er kurset åbent overfor kandidatstuderende fra andre studieretninger, men De studerende forudsættes at have deltaget i undervisningen vedr. kvalitativ metode på kandidatuddannelsens 2. semester eller at have tilsvarende grundlæggende viden. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Her angives: 11

12 Aktivitet type og titel - forelæsninger, workshops, laboratoriearbejde m.v. Planlagt underviser - planlagt underviser ved semestrets start* Læringsmål fra studieordningen - relevant(e) læringsmål fra studieordningen i forhold til de enkelte aktiviteter Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Niveau 2 (Indføres senere) Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning** Lærings mål for aktivitet Tidsfor brug Introduktion/forventningsafstem ning Tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitative undersøgelser Sammenhæng ml. videnskabsteori, teori, metodologi og metode Introduktion til valgfaget: baggrund, indhold og læringsmål, struktur og arbejdsform samt eksamensform Studiekreds: Forventningsafstemning på holdet Introducerende forelæsning omkring forholdet ml. videnskabsteori, teori, metodologi, metoder og empiri ud fra fokus på det at tilrettelægge en kvalitativ undersøgelse v. Tine Introduktion til forskningsprocessens faser v. Tine Evt. lille øvelse Hjemmeopgave til næste kursusgang Modul ansvarlig At underviser og studerende har samstemt forventninger til valgfaget At de studerende har viden om forskningsproces-sens faser At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over forholdet mellem videnskabsteori, teori, metodologi og metode Anvendelse af videnskabsteori og teori i kvalitative studier Introducerende forelæsning omkring videnskabsteoriens relevans for kvalitative undersøgelser v. Tine Introduktion til samt refleksion over centrale kvalitative forskningstraditioner der anvendes indenfor Folkesundhedsvidenskab v. Tine Modul ansvarlig At de studerende har forståelse for videnskabsteoriens betydning for kvalitative undersøgelser At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over og sammenligne centrale kvalitative forskningstraditioner 12

13 Øvelser på holdet Hjemmeopgave til næste kursusgang Design og datagenerering Design: Oplæg omkring sammenhængen ml. afgrænsning af relevant problemstilling og velegnet design v. Tine Øvelse: Formulering af relevant problemstilling og valg af forskningsdesign Hjemmeopgave til næste kursusgang Datagenering: Forelæsning: implikationer af videnskabsteoretisk position, anvendelse af teori og anvendt design for indsamling af empiri (udvælgelse, gennemførelse) v. Tine Øvelser interviews ud fra hhv. fænomenologisk og diskursteoretisk tilgang Hjemmeopgave til næste kursusgang: vælge observation eller interview, forberede til næste gang + transskribere Modul ansvarlig At de studerende kan definere en videnskabelig klar og afgrænset folkesundhedsfaglig relevant problemstilling, der egner sig til en kvalitativ undersøgelse At de studerende kan argumentere for og udarbejde et relevant forskningsdesign på baggrund af en folkesundhedsfaglig problemstilling At de studerende kan vurdere og reflektere over sammenhængen ml. videnskabsteori, teori og metodologi (design) At de studerende kan generere kvalitative data på baggrund af velbegrundede videnskabelige overvejelser At de studerende kritisk kan reflektere over forholdet ml. forsker og informant indenfor forskellige forskningstraditioner At de studerende kritisk kan reflektere over sammenhængen ml. videnskabsteori, teori, metodologi og empiri Grounded Theory og kodningsbaserede analysestrategier Vi får besøg af ph.d. studerende Helle Feddersen, der er igang med et ph.d. projekt omkring moderskab, arbejdsliv og kronisk sygdom hvor hun arbejder ud fra en konstruktivistisk Grounded Theory tilgang. Hun vil give konkrete eksempler på hvordan hun arbejder med GT som forsknings- og analysestrategi. Individuelle og/eller gruppebaserede øvelser i konkret analyse Opsamling og kort introduktion til hvordan man Ph.d. stud. Helle Feddersen gæsteunderv iser i samarbejde med modul ansvarlig At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over sammenhængen mellem videnskabsteori, metode og empiri indenfor Grounded Theory At de studerende kan definere de særlige kendetegn ved Grounded Theory og kritisk kan vurdere fordele og ulemper ved dens anvendelse ift. konkrete problemstillinger At de studerende har viden om og erfaringer med Grounded Theory At de studerende kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden skabt ud fra en Grounded Theory tilgang samt i forhold til relevante kvalitetskrav 13

14 også kan arbejde med kodning og kategorisering af data tematisk indholdsanalyse v. Tine Hjemmeopgave til næste kursusgang Fænomenologiske analysestrategier Studenteroplæg omkring fænomenologiske analysestrategier med fokus på videnskabsteoretiske antagelser, forholdet mellem forsker og informant samt metodologiske procedurer Diskussion af anvendelse af fænomenologiske analysestrategier indenfor folkesundhedsvidenskab ud fra kritisk læsning af artikel Diskussion af relevante kvalitetskrav udfra oplæg v. Tine Individuelle og/eller gruppebaserede øvelser i konkret analyse Hjemmeopgave til næste kursusgang Modul ansvarlig At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over sammenhængen mellem videnskabsteori, metode og empiri indenfor den fænomenologiske forskningstradition At de studerende kan definere de særlige kendetegn ved fænomenologiske analysestrategier og kritisk kan vurdere fordele og ulemper ved deres anvendelse ift. konkrete problemstillinger At de studerende har forudsætningerne for at kunne udføre en analyse baseret på en fænomenologisk analysestrategi At de studerende kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden skabt på et fænomenologisk grundlag samt i forhold til relevante kvalitetskrav Hermeneutiske analysestrategier Studenteroplæg omkring hermeneutiske analysestrategier med fokus på videnskabsteoretiske antagelser, forholdet mellem forsker og informant samt metodologiske procedurer Diskussion af anvendelse af hermeneutiske analysestrategier indenfor folkesundhedsvidenskab ud fra kritisk læsning af artikel Diskussion af relevante kvalitetskrav udfra oplæg v. Tine Individuelle og/eller gruppebaserede øvelser i konkret analyse Hjemmeopgave til næste kursusgang Modulansvarl ig At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over sammenhængen mellem videnskabsteori, metode og empiri indenfor den hermeneutiske forskningstradition At de studerende kan definere de særlige kendetegn ved hermeneutisk analysestrategier og kritisk kan vurdere fordele og ulemper ved deres anvendelse ift. konkrete problemstillinger At de studerende har forudsætningerne for at kunne udføre en analyse baseret på en hermeneutisk analysestrategi At de studerende kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden skabt på et hermeneutisk grundlag samt i 14

15 forhold til relevante kvalitetskrav Diskursteoretiske analysestrategier Studenteroplæg omkring diskursteoretiske analysestrategier med fokus på videnskabsteoretiske antagelser, forholdet mellem forsker og informant samt metodologiske procedurer Diskussion af anvendelse af diskursteoretiske analysestrategier indenfor folkesundhedsvidenskab ud fra kritisk læsning af artikel Diskussion af relevante kvalitetskrav udfra oplæg v. Tine Individuelle og/eller gruppebaserede øvelser i konkret analyse af interviewdata Fælles opsamling ift. analysestrategier samt evt. spørgsmål Modul ansvarlig At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over sammenhængen mellem videnskabsteori, metodologi, metode og empiri ift. diskursteoretiske analyser At de studerende kan definere de særlige kendetegn ved diskursteoretiske analysestrategier og kritisk kan vurdere fordele og ulemper ved deres anvendelse ift. konkrete problemstillinger At de studerende har forudsætningerne for at kunne udføre en analyse baseret på en diskursteoretisk analysestrategi At de studerende kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden skabt på et diskursteoretisk grundlag samt i forhold til relevante kvalitetskrav Interaktionistiske analysestrategier Studenteroplæg omkring interaktionistiske analysestrategier med fokus på videnskabsteoretiske antagelser, forholdet mellem forsker og informant samt metodologiske procedurer Diskussion af anvendelse af interaktionistiske analysestrategier indenfor folkesundhedsvidenskab ud fra kritisk læsning af artikel Individuelle og/eller gruppebaserede øvelser i konkret analyse af observationsdata og dokumenter Fælles opsamling ift. analysestrategier samt evt. spørgsmål Modul ansvarlig + evt. gæsteundervisning v. specialestud erende fra forårssemest ret 2015, der arbejdede med interaktionisk analyse strategi At de studerende har viden om og kritisk kan reflektere over sammenhængen mellem videnskabsteori, metodologi, metode og empiri ift. interaktionistiske analyser At de studerende kan definere de særlige kendetegn ved interaktionistiske analysestrategier og kritisk kan vurdere fordele og ulemper ved deres anvendelse ift. konkrete problemstillinger At de studerende har forudsætningerne for at kunne udføre en analyse baseret på en interaktionistisk analysestrategi At de studerende kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden skabt på et interaktionistisk grundlag samt i forhold til relevante kvalitetskrav Afsluttende seminar: At skabe sammenhæng Modul ansvarlig At de studerende deler og fastholder læring fra forløbet 15

16 tilbageblik og opsamling på læringspointer Kvalitet i kvalitative studier kritisk refleksion Fastholdelse og deling af læring gennem et tilbageblik på kursusforløbet via individuelle, gruppebaserede og fælles refleksionsøvelser Individuelle, gruppebaserede og fælles reflektioner over kvalitet i kvalitative studier ud fra introduktion ved modulansvarlig Evaluering af valgkursus Eksamensinformation At de studerende kritisk kan reflektere over kvalitet i kvalitative undersøgelser At de studerende får mulighed for at give feedback til underviseren ift. struktur, forløb, læring etc. At de studerende er tilstrækkeligt informerede om eksamen *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Samt evt.justeringer, da der er tale om et nyt valgfag, der gennemføres for 2. gang. **indsat fra kursusbeskrivelsen. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen Fra Studieordning: Mundtlig eller skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Winnie Jensen 17/5/ :46 Comment [3]: Som ovenfor Modultitel, ECTS-angivelse Valgkursus C / Elective course C: Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv / Public health in the perspective of the sociology of health and social sciences 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Lektor, Carsten Kronborg Bak Institut for Medicin & Sundhedsteknologi ckb@hst.aau.dk Type og sprog Kursusmodulet foregår på dansk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og 16

17 kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende, der gennemfører modulet: Viden Har viden om den danske velfærdsstats opbygning og kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering og funktion i velfærdssamfundet Har viden om aktuelle og relevante sociologiske teorier og kan kritisk vurdere teoriernes bidrag til forståelser af forhold mellem samfund, velfærdsstat og sundhedsprofessioner Færdigheder Kan forklare, diskutere og analysere forhold mellem samfund, velfærdsstat, sundhedsvæsenets opbygning og funktion, og i relation hertil muligheder og begrænsninger for forebyggelse og sundhedsfremme Kan sammenligne og kritisk vurdere forskellige sundhedssociologiske teoriers relevans og forklaringskraft i forhold til udvalgte empiriske genstandsfelter indenfor folkesundhedsvidenskab Kan udvælge, begrunde og evt. kombinere forskellige begreber og sundhedssociologiske teorier i belysningen af en afgrænset problemstilling Kan kritisk forholde sig til relevansen af forskellige sundhedssociologiske teorier, der befinder sig på forskellige samfundsniveauer (mikro, meso og makro) Kompetencer Kan diskutere og kvalificere forebyggelse og sundhedsfremme-tiltag ud fra refleksioner over forhold mellem samfund, velfærdsstat, sundhedsorganisationer og menneskers hverdagsliv Kan udvælge, begrunde og kritisk anvende sundhedssociologiske teorier i arbejdet med folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger For en uddybning af ovenstående beskrivelse af kursusmodulets indhold henvises til kursusbeskrivelsen på moodle. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med kursusmodulet i sundhedssociologi er at give den studerende en teoretisk indsigt i centrale sundhedssociologiske emner, samt at sætte den studerende i stand til at forholde sig kritisk til sociologiske analyser af forskellige (empiriske) fænomener inden for det folkesundhedsvidenskabelige område. Kurset bygger videre på de færdigheder og viden, som de studerende har opnået fra 1. semesters kursusmodul Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse Omfang og forventet arbejdsindsats ECTS belastning ialt = 150 timer Kursusmodulet består af 8 kursusgange á 4 timer = 32 timer Forberedelsestid til hver kursusgang er gennemsnitlig 8 timer = 64 timer Skriftlig ugeopgave (7 * 7,7 timer) = 54 timer Deltagere.??? Deltagerforudsætninger Winnie Jensen 17/5/ :49 Comment [4]: Dette er meget kort ift andre kursusmoduler på FSV Hvad udgør en kursusgang? Hvilke aktiviteter indebærer det? Winnie Jensen 17/5/ :47 Comment [5]: Winnie Jensen 17/5/ :47 Deleted: 17

18 Deltagelse i 1.semesters kursusmodul Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse (Folkesundhed) Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Aktivitet - type og titel 1.Forelæsning Teoriers rolle i Folkesundhedsvid enskab 2. Det moderne samfund og sundhed 3. Sociale klasser, kulturel kapital og sundhed 4. Den sunde kommunikation om det syge (Niklas Luhmann) 5. Social sygdomsteori 6. Empowerment og copingsstrategier i sundhed 7. Diskursteori og sundhed 8. Health Literacy begrebsdefinition er og forståelser af sundhedskompet encer Planlagt underviser* Carsten K. Bak Henrik Vardinghus- Nielsen Carsten K. Bak Henrik Vardinghus- Nielsen Carsten K. Bak Carsten K. Bak Henrik Vardinghus- Nielsen Carsteb K. Bak Læringsmål fra studieordning Opnår viden om behovet for teorier i sundhedsfremme Opnår en grundlæggende forståelse af forholdet mellem moderne samfund og sygdom- og sundhedsforståelser Kunne redegøre for centrale begreber hos Pierre Bourdieu (klasser, kulturel kapital mv.) og vurdere begrebernes anvendelse Opnår grundlæggende forståelse af Luhmanns bidrag via systemteoretiske tilgang til at forstå sundhed og sygdom som begreber Forståelse for centrale elementer i den sociale sygdomsteori (D. Gannik) Opnår kendskab til definitioner og forståelser af empowerment og coping og deres anvendelse i empiriske undersøgelser Opnår kritisk tilgang til muligheder og begrænsninger ved en diskursteoretisk tilgang i empiriske undersøgelser Grundlæggende viden om health literacy som begreb og hvordan det kan operationaliseres i empiriske studier Herunder vurdering af svagheder og styrker Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Winnie Jensen 17/5/ :47 Deleted: Der kræves ikke særlige forudsætninger for deltagelse i kurset udover Winnie Jensen 17/5/ :47 Deleted: d Winnie Jensen 17/5/ :47 Comment [6]: Er det harmoniseret med studieordningen? Winnie Jensen 17/5/ :47 Deleted: og en interesse for teoriers rolle og betydning i folkesundhedsvidenskab. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Fra Studieordning: Mundtlig eller skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Winnie Jensen 17/5/ :49 Comment [7]: Som ovenfor Modultitel, ECTS-angivelse Valgkursus D / Elective course D: Sundhedsøkonomisk evaluering - og analyse indenfor folkesundhedsvidenskab / 18