Case nr. 11: Økonomistyring / Finansiering: Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering CASES HDR

Transkript

1 Case nr. 11: Finansiering: Økonomistyring / Montanus A/S: - Økonomistyring - Strategi - Finansiering

2 MONTANUS A/S: Økonomistyring strategi finansiering. :Virksomheden Montanus A/S er en lønsystue, som holder til i lejede lokaler i en mellemstor by i Midtjylland. Virksomheden er ordreproducerende underleverandør af lønsyning. Hovedparten af ordrerne er trikotageordrer, men man syr dog også beklædningsordrer. Virksomheden har ca. 30 ansatte, alle er kvinder, hovedsageligt syersker. Virksomheden konkurrerer på et marked, som er kendetegnet ved, at der inden for et relativt koncentreret geografisk område (Herning-Ikast-området) findes en række virksomheder af samme karakter. Det er typisk for disse virksomheder, at de har ansatte og at de har én eller flere faste kunder. Virksomhedernes overskydende kapacitet søges så fyldt op med kunder, der har et akut eller midlertidigt behov. De ydelser, som virksomhederne tilbyder er relativt ensartede (kun svagt differentierede på pris og kvalitet). Konkurrenceparameter er - udover pris og især kvalitet - en fleksibel produktion og hurtige leveringstider. Markedet kan bedst beskrives som et heterogent marked med monopolistisk konkurrence. En anden væsentlig faktor er, at en stigende del af lønsystue-aktiviteter henlægges til udenlandske virksomheder, især større ordrer. Begrundelsen for denne udvikling er naturligvis, at de udenlandske virksomheder - der er især tale om polske virksomheder - har betydeligt lavere lønomkostninger. EU s regler om passiv forædling giver danske virksomheder mulighed for at flytte en del af deres produktion til et ikke-eu-land, hvor lønomkostningerne er minimale. De skal kun betale told af den forædlingsmerværdi, der tilføres i udlandet af den del af produktionen, som indføres i Danmark. Forudsætningen er blot, at mindst 50 % af den totale forædling foregår i Danmark. Til en stor del af den danske tøjproduktion i udlandet bliver der derfor brugt danske materialer. Da lønningerne er afgørende for, i hvilket land ordren bliver placeret, må man i Polen erkende, at på længere sigt kan det blive svært at fastholde sin konkurrencedygtighed i forhold til bl.a. Baltikum og Rusland, hvor lønningerne er endnu lavere. Såfremt Polen skal overleve på længere sigt som tøjproducerende nation, forventer man derfor, at man skal satse på eget design og egne produkter og ikke udelukkende lønarbejde. Udflytningen af produktionen til lønbillige lande, trues dog også af de nye miljøkrav. Der er i EU og USA et ønske om at ville modvirke, hvad der bliver kaldt social og miljømæssig dumpning i lande, hvor f.eks. lønningerne er kunstigt lave. Billedet er altså ikke så entydigt. I nogle situationer er det ikke hensigtsmæssigt at få produceret i udlandet. Grunden kan f.eks. være et ønske fra varehuse og indkøbskæder om mindre ordrer, for at begrænse lagerbeholdningerne. Eller de ønsker at få en ordre inden for en kort tidshorisont. Sammenfattende kan man sige, at der er tre faktorer som er afgørende for, om en ordre placeres i Danmark eller udlandet: Ordrens størrelse, graden af arbejdsintensitivitet og tidshorisonten. Virksomheden blev etableret som aktieselskab i 1994, som en rekonstruktion af firmaet Erasmus ApS, der gik konkurs. Indehaveren førte virksomheden videre i en slanket udgave under det nye navn. Af de oprindelige ca. 60 medarbejdere blev de

3 bedste og mest fleksible ansat i det nye firma. Inventaret blev købt og overtaget fra kreditorerne. Syerskernes lønvilkår er som udgangspunkt en fast timeløn (minimalløn), hvortil kommer en akkordordning, som medvirker til at øge effektiviteten. Den gennemsnitlige effektivitet er for indeværende på ca. 90 %. Virksomheden arbejder med en minutfaktor på 3,00 kr./minut, hvoraf syerskernes aflønning udgør 1,50 kr. Den daglige overordnede ledelse, herunder ordremodtagelse, tilbudsafgivning og produktionsplanlægning foretages af indehaveren, der således er administrerende direktør. Til styring af økonomien og hjælp med produktionsplanlægningen samt generel aflastning af indehaveren er ansat én medarbejder økonomichefen. Yderligere en medarbejder produktionschefen står for den daglige ledelse på gulvet. Såvel indehaveren som produktionschefen er erfarne syersker og deltager undertiden i produktionen. De ordrer som virksomheden typisk producerer ligger i et omfang på mellem 500 og 1000 stk., der kan dog forekomme ordrer helt ned til 20 stk. og helt op til 3000 stk. Virksomheden kører typisk med en produktionsplanlægning på mellem 2 uger og 4 uger. Virksomhedens inventar består af en række stikkestings- og overlockmaskiner og et antal specialmaskiner. Der er i alt ca. 50 symaskiner på virksomheden, således at man teknisk er i stand til at klare enhver trikotageordre. Maskinerne vedligeholdes løbende af et autoriseret servicefirma og udskiftes efter behov. Maskinparkens teknologiske stade opfylder til fulde den standard, som branchen har. Et internt transportsystem sætter virksomheden i stand til at løse opgaver, som har en meget tidskrævende transport mellem de enkelte syprocesser. Til alle maskiner, som afgiver fiberrester til omgivelserne til gene og irritation for luftvejene er der tilsluttet et udsugningsanlæg, som filtrerer og suger tekstilfibrene ud af luften. Dertil kommer et anlæg, der opretholder en konstant luftfugtighed i produktionslokalet. Virksomheden beskæftiger 28 personer, hvoraf de 25 udelukkende arbejder i produktionen. Af disse 25 er de 23 selvlærte, mens 2 er elever, som er i færd med at tage maskinoperatøruddannelsen. Syerskerne kan alle udføre en række forskellige funktioner, således at flaskehalse i produktionen kan begrænses mest muligt. Medarbejderstaben er dog specialiseret i fem arbejdsgrupper med henblik på at øge effektiviteten. Virksomhedens produkter er hovedsageligt følgende (med produkternes andel af totalomsætningen angivet i procent): - Arbejdstøj 25 % - Babytøj 15 % - Sweatshirts 10 % - Nederdele 10 % - Dragter/Kjoler 20 % - T-shirts 10 % - Benklæder 10 %

4 Virksomheden overvejer at starte egenproduktion som supplement til den nuværende ordreproduktion. Det er hensigten, at denne egenproduktion - i starten - skal udgøre en mindre del af den samlede aktivitet i virksomheden, hvorefter den løbende skal overtage en stadig stigende del, således at man opnår en glidende overgang mellem de to meget forskellige produktionsformer. Man forestiller sig, at produktionsplanlægningen vil ske således, at syerskerne i ledige perioder vil kunne beholde deres arbejde ved at producere egenproduktion. Da virksomheden allerede har en betydelig produktion af arbejdstøj, overvejer man egenproduktion af netop denne kategori. Produktionen af dragterne vil kunne foregå på de eksisterende maskiner. Produktionen skal foregå i råhvid bomulds metervarer og ribber. De færdige beklædningsgenstande vil derefter blive lagt på lager, hvorfra de vil kunne hentes og sendes direkte til farveriet, når kunderne har valgt, hvilken farve de ønsker. Farveriet modtager minimum 100 stk. til farvning af gangen. Efter kundernes ønske kan der påtrykkes alt lige fra logoer til tegn og ord. Den produktionsproces, som dragten gennemløber på farveriet, har den effekt, at bomulden bliver meget blødt. Denne proces er så speciel, at det ikke er en effekt, man ville have fået, hvis man havde købt forfarvet bomuldsstof. Egenproduktion vil indebære, at virksomheden skal til at oprette et lager af råhvid bomuldsmetervare og ribber. Hvis man forventer at producere 300 dragter pr. uge kræves et lager på omkring 6000 meter rå bomuldslærred, hvilket vil sige en lagerstørrelse der svarer til 5-6 ugers forbrug. Det gennemsnitlige forbrug pr. dragt er ca. 3 meter. Med hensyn til antal størrelser må man forvente at skulle tilbyde 5-6 voksenstørrelser. Da delene i arbejdsdragterne er forskelligt udformede, medfører det selvfølgelig også, at produktionsomkostningerne ved modellerne er forskellige. Det gør sig især gældende ved syprocessen. Arbejdsdragten fremstilles af stof af meget høj kvalitet. Den gode kvalitet gør dragten meget slidstærk, og giver forbrugeren et meget holdbart produkt. Farveprocessen giver stoffet en ekstra blødhed og sikrer derudover at farven ikke udvaskes. Produktet er derfor ikke i den billige ende. se nedenstående tentative kalkulation over omkostningerne ved en arbejdsdragt: Overdel: Underdel: I alt: Metervarer 12 kr./m. 1,4 m. 16,80 kr. 12 kr./m. 1,6 m. 19,20 kr. 36,00 kr. Tilskæring 2 min. 3 kr. 6,00 kr. 2,5 min. 3 kr. 7,50 kr. 13,50 kr. Syning 8 min. 3 kr. 24,00 kr. 5 min. 3 kr. 15,00 kr. 39,00 kr. Farvning 4,00 kr. 4,00 kr. 8,00 kr. I alt: 50,80 kr. 45,70 kr. 96,50 kr. Ved en kalkuleret (sædvanlig) avance for virksomheden på 20 % bliver prisen for aftageren (grossist) derfor 120,63 kr. pr. dragt. Markedsprisen for forbrugeren vil herefter typisk være tre gange grossistens pris. CASEOPGAVE: Med udgangspunkt i den konkrete virksomheds konkrete problemstillinger ønskes en redegørelse og diskussion.

5 BILAG: Resultatopgørelser og balancer for de seneste fem regnskabsår. MONTANUS A/S Resultatopgørelse : Nettoomsætning (ekskl. moms) Materialeforbrug Lønninger mv Bruttofortjeneste Indirekte produktionsomkostninger Administrationsomkostninger Markedsføringsomk Kapacitetsomkostninger i alt Indtjeningsbidrag Afskrivninger Afskrivning Goodwill Resultat før renter Renteudgifter Resultat af ordinær drift Ekstraordinære omkostninger Resultat før skat Skat (34 %) Resultat efter skat MONTANUS A/S Balance ultimo :

6 Aktiver Goodwill Driftsmidler og inventar Anlægsaktiver i alt Varelager Igangværende arbejder Varebeholdninger i alt Varedebitorer Andre tilgodehavender Periodeafgrænsninger Kassebeholdning, bank og giro Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Udskudt skat Gæld til pengeinstitut Langfristet gæld Skyldig selskabsskat Kassekredit Anden gæld Kortfristet gæld Passiver i alt