Notat. Modtager(e): 17, stk. 4 Temaudvalg cc: [Navn(e)] Borgere i politisk arbejde.

Transkript

1 Notat Modtager(e): 17, stk. 4 Temaudvalg cc: [Navn(e)] Borgere i politisk arbejde. Dette notat gengiver et oplæg om Borgere i politisk arbejde, som blev holdt på Temaudvalgets første møde den 16. januar Oplægget blev holdt af Mette Horsgaard fra Sekretariat for Netværkstrukturen, og skulle understøtte udvalget i deres nærmere drøftelser om, hvordan udvalget ønsker at arbejde med borgere i deres politiske proces. Dato: 23. januar 2018 Sags nr.: P Sagsbehandler: mhd Diasshow og talenoter er her skrevet sammen til et notat. Notatet består af 3 dele A. Hvorfor borgere med B. Hvordan borgere med C. Hvornår borgere med SEKRETARIAT FOR NETVÆRKSSTRUKTUREN Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 A. Hvorfor borgere med Borgerinddragelsespolitikken Albertslund Kommunes Politik for borgerinddragelse fokuserer på to spor som borgerinddragelse bidrager til. Det erhhv. Demokrati og innovation. Elefanten inddragelse af borgerne kan understøtte at man får alle perspektiver med. Hvis ikke borgerne, såvel som fagprofessionelle, eksperter mv. involveres, skabes der ikke en hel forståelse af det tema som man arbejder med. Ingen kan med deres perspektiv selv se hele vejen rundt om temaet. Det betyder at man kan komme til at lave politik eller velfærdsløsninger, som ikke er effektive som ikke hjælper borgerne og byen, hvis ikke man får alle perspektiver på temaet med. Forsker i borgerinddragelse, Annika Agger: Beslutningstagerne får uvurderlig viden om det område, de skal regulere med nye regler eller praksis, og borgerne vil føle sig hørt og anerkendt i forhold til de beslutninger, der efterfølgende træffes, og som uundgåeligt vil få indflydelse på deres hverdag. Derved bliver beslutningerne forankrede og levedygtige. Politisk lederskab Den normale måde at lave politik på er ved at politikere er repræsenteret til at træffe beslutninger på vegne af vælgerne (byens borgere). En anden form for politisk lederskab handler om at få følgeskab og engagere, at sætte folk sammen, at stå i spidsen for at byen og byens borgere hjælper politikerne i deres politiske lederskab til at tænke nyt om noget. I artikel om politiker Marie-Louise Andreassen fra Gentofte, fortæller hun om af gå fra at være sagsbehandler-politiker til samskaber. Hun har været medlem af Gentoftes kommunalbestyrelse i 16 år. Hun syntes, der var endeløse papirdynger og sagsbehandling, meget lidt rum for visioner og politisk retning, og at borgerne var meget langt væk fra de politiske beslutninger. 99% af tiden gik med driftsmæssige sager og ikke noget tid til at tænke i visioner og langsigtede mål, Side 2 af 5

3 og det var svært indenfor den politiske struktur der var. Hun og borgmester Hans Toft gik i gang med at designe et ambitiøst samskabelsesprogram. Hun siger: Samskabelse har blandt andet ændret en tradition for silotænkning, der, ligesom i store dele af den offentlige sektor, var udbredt i Gentofte. Det betyder, at alle skal ændre rolle både for politikere og for forvaltningen. Forvaltningens rolle har hele tiden været at servicere politikere eller overbevise politikere om, at deres mening er den rette. Det bliver vendt på hovedet, når vi alle skal finde ud af at servicere borgerne sammen med borgerne. Fingrene borgerinddragelse skaber tilfredse borgere og større tilhørsforhold til kommunen. Marie-Louise Andreassen fortæller om udarbejdelsen af Skovshoved Havn: Her gik vi fra at lave sagsbehandling på baggrund af et oplæg fra forvaltningen, til at spørge borgerne hvordan skal det her se ud?. I borgerinddragelse ligger der en kæmpe ressource og et stort potentiale. Ulempen? Det kræver tid og ressourcer og derfor er det ikke alt man skal involvere borgere i, men i stedet fokusere på de temaer, som i særlig grad kan løses bedre, når borgerne er med. B. Hvordan borgere med Borgerinddragelse, borgerdeltagelse, samskabelse kært barn har mange navne: Intet er rigtigt eller forkert, men man skal vide hvad man ønsker i samarbejdet med borgerne, og så bruge de metoder der er gode til det. Borgere kan være med på mange måder: Borgere med om bordet: Skal borgere være med rundt om bordet? I Gentofte Kommune er der typisk 7-10 fast deltagende borgere med i deres opgaveudvalg. Samtidig er der halvt så mange politikere. Typisk 5 politikere og så den relevante Side 3 af 5

4 fagchef. Borgere ansøger selv om deltagelse, og ansøgningsfeltet er ofte enten borgere med en personlig eller professionel erfaring indenfor området. Hvor holdes møderne: Det skal overvejes hvordan man møder borgerne. På billedet holdes mødet på fortorvet. Man kan tænke i hvilke borgere man møder afhængigt af hvor møder afholdes. Oplæg fra borgere: Borgerinddragelse kan også være borgere der holder oplæg. I Gentofte berettes det at: den personlige beretning har altid en værdi for politikere og embedsmænd, og alle landets kommuner råder over borgere, der kan og vil bidrage til en bedre kommune. Og den viden skal man være klar til at tage imod. Tage på opdagelse: Man kan gå på opdagelse ved at tage ud og snakke med borgere. Fx ved at se hvordan der arbejdes med unge, og hvordan de unge arbejder. Man kan høre hvad de vil, og høre deres perspektiv om deres hjemmebane. Man kan interviewe, gå i praktik, besøge andre kommuner eller på anden vis tage ud af huset i jagten på inspiration når der skal tænkes nyt om et tema. Det praksisnære eller stormødet: Hvis der samarbejdes praksisnært med borgere er der ikke langt fra tanke til handling. Ideer kan meget hurtigt, eller hurtigere end ellers, blive omsat til praksis både i forvaltningen og i byen blandt borgerne. Stormødet er omvendt godt når mange borgere skal være med. Når der er behov for mange input i starten af processen eller hvis der er behov for at kvalificere en ny løsning og få borgernes perspektiver på det der virker godt og mindre godt. Ved at kvalificere en ny løsning med borgerne, kan løsningen justeres efterfølgende for at skabe mest mulig værdi. C. Hvornår borgere med Side 4 af 5

5 Borgerne kan have forskellige roller i de forskellige faser af arbejdet: Tidligt - hvad er problemet: Når borgere inddrages tidligt, kan de være med til at definere hvad problemet er og give deres perspektiver på, hvad der skal arbejdes med indenfor temaet. I udvalgsarbejdet (lyspæren): Borgerne kan være med til at finde og udvikle idéen/løsningen sammen med politikere, når man ved hvilket problem eller tema man vil arbejde med. Kvalificering (Smilies): Når en idé er udviklet af politikere eller borgere kan man få idéen kvalificeret af flere borgere, for at høre hvad borgerne synes og hvordan idéen eventuelt kan forbedres eller justeres. Implementering (brikkerne lægges): Borgerne kan være med til at lægge brikkerne i implementeringen, hvis den nye løsning er afhængig af at borgerne gør noget nyt eller noget anderledes, for at løsningen kan realiseres. Ovenstående kan være pejlemærke for, hvornår (og hvordan) man skal inddrage borgere og så må der designes et forløb der passer til det man ønsker at opnå. Udvælgelse af tema Som politikker kan man tænke i, at borgerne skal inddrages omkring valg af tema som udvalget skal arbejde med. Borgere kan være med til at afstemme hvilke temaer, der skal arbejdes i. Fx i Skanderborg hvor borgerne finder de temaer, som udvalgene skal arbejde med. Her sender hver politiker én borger ud, som holder workshops om hvilke temaer udvalget skal arbejde med. I kan også gå ud at spørge, besøge, invitere ind. Ny rolle Der er ikke en lige vej. Erfaringen fra Gentofte og fra det administrative netværksarbejde i Albertslund er, at man må designe processen til indholdet. Løbende skal man stille sig spørgsmålet: Hvordan opnår vi det vi gerne vil? Det er i Albertslund Kommunes borgerinddragelsespolitik beskrevet som overgangenen fra form til indhold. Side 5 af 5