embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

Transkript

1 Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes relevant fordi man, som studerende på Roskilde Universitet (RUC) arbejder en stor del af ens studietid i projektarbejde i grupper af 4-8 studerende. Et gruppearbejde byder ofte på mange gode og lærerige erfaringer, men også på diskussioner og misforståelser. Et typisk projekt tager fire måneder fra gruppedannelsen til eksamen, gruppemedlemmerne kender sjældent hinanden særlig godt i starten og undervejs skal gruppen dybere og dybere ned i et fagligt felt og tage beslutninger om, hvilken retning de skal bevæge sig i og på hvilken måde. Ofte forsøger man som gruppe at tage nogle diskussioner på forhånd ved at afklare forventninger i begyndelsen af projektet, men det kan, især de første gange, være svært at forholde sig til den kommende proces og eventuelle konkrete situation. Vi har via den dialogiske proces sat særlig fokus på motivationens betydning, fordi den ofte stiger og falder igennem processen og er vigtig for, at gruppen når sammen i mål. Motivationen udfordres eksempelvis når arbejdsformen ændrer sig. Arbejdet bliver mere intenst, når der opstår konflikter, hvis man må ændre kurs, indskrænke emnet eller opgive ideer. Motivationen kan være meget forskellig fra person til person og kan forandres under et projektforløb. Nogen motiveres til at yde deres yderste ved tanken om en høj karakter, hvor andre motiveres af en udviklende proces eller måske det sociale ved at tilbringe meget tid sammen. Netop denne forskellighed er vigtig at være bevidst om, så man kan tage højde for hinanden i forskellige situationer. Vi ser det som en fælles opgave for en projektgruppe at finde hinanden og dyrke den fælles og individuelle motivation. Derfor ønsker vi at skabe en dialogisk proces om, som gerne skal kunne skabe og forbedre motivation hos gruppemedlemmerne, hvilket i sidste ende kan resultere i et vellykket projekt. Hvis motivationen ikke er tilstede, kan det få en negativ betydning for engagementet og i sidste ende resultatet. I virksomheder og i offentlige institutioner arbejdes der ofte i projektteams, som på nogen måder minder om projektformen på RUC i følge hjemmesiden lederweb.dk 1

2 embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale ( På lederweb.dk er der flere artikler om både projektledelse og motivation og hvilke faktorer man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med de to dele hver for sig og kombineret. På hjemmesiden defineres projektarbejde som et tidsafgrænset projekt, der arbejder frem mod et unikt resultat ( Her er de særlig opmærksomme på projektlederens rolle, hvilket ikke giver mening i forbindelse med et RUC-projekt. Alligevel bekræfter hjemmesidens artikler os dog i, at motivationen er en vigtig og drivende kraft for at få projektet helt i mål og den aktuelle opmærksomhed på motivationens betydning bekræfter os i, at det er et interessant fokus og at det er en problematik, som giver mening at arbejde med. 2. Målgruppe Den dialogiske proces er henvendt studerende på Roskilde Universitet. Vi har afgrænset os til projektgrupper på RUC, da en projektperiode på RUC typisk er karakteriseret ved at være intense perioder, hvor man kommer til at arbejde tæt sammen på kryds og tværs med mennesker, som man nødvendigvis ikke kender i forvejen. Derfor er der ofte mange forskellige arbejdsformer og dynamikker, som skal falde på plads før et samarbejde i en projektgruppe fungerer. De mange ukendte faktorer i projektforløbet kan være en udfordring for gruppemedlemmernes motivation, da forløbet ofte byder på udfordringer og uforudsete situationer, som kan være vanskelige at håndtere. Derfor kan den dialogiske proces fungere som en forventnings- og værdisnak, som giver mulighed for, at de i gruppen kan lære noget om, hvad og hvordan de hver især motiveres og i ligeså høj grad at lære noget om hinandens opfattelser af, hvad det vil sige at arbejde på et projekt. Grundlæggende er der nogle faktorer som skal være tilstede i gruppen for, at den dialogiske proces er relevant: De skal være i et tidsbegrænset projekt, som kan have forskellige ukendte faktorer som kan påvirke processen og derfor udfordre gruppemedlemmernes motivation. Derudover er den henvendt til en gruppe, og vil derfor ikke kunne anvendes af enkelte personer. Der kan argumenteres for, at motivation ligeledes er relevant her, men da der er fokus på en dialogisk proces, kræver dette at flere personer medvirker. Kommunikationsforskeren Preben Sepstrup arbejder med en række forhold, der er vigtige til forståelsen af forløbet af et budskab i kommunikationsprocessen. Den første proces Livssituationen 2

3 er en fællesbetegnelse for uddannelse, erhverv, alder, køn mm. Disse informationer ses i den demografiske segmentering. Derudover taler Sepstrup om relevansopfattelsen. Den dialogiske proces er relevant for de unge studerende, som arbejder med projekter. Dog har den enkelte person en subjektiv holdning og interesse til motivation, hvorfor det er vigtigt at gøre vores spil relevant for målgruppen. I og med, at vi har identificeret en specifik gruppe af mennesker, som har relevans til emnet, kan vi målrette den dialogiske proces derigennem og fortælle hvorfor emnet er relevant for den enkelte person (Sepstrup & Fruensgaard, 2010: ). Den dialogiske bliver især relevant for målgruppen i kraft af en formodning, om at de har et ønske om at komme succesfuldt og godt igennem projektforløbet, hvilket vi mener motivation kan bidrage til. Vi ser derfor målgruppens interesser i forhold til en vellykket proces. Både i forhold til en god karakter, men i ligeså høj grad i forhold til en vellykket og mindre problemfyldt proces. Netop dette mener vi hænger stærkt sammen med en vedvarende og stærk motivation. Målgruppens livsverden er derfor også set i lyset af projektforløbet. Deres livsverden bliver især relevant i forhold til de situationer og opstillede dilemmaer som optræder i den dialogiske proces, da disse er udarbejdet på baggrund af egne erfaringer med projektarbejde og lignende oplevelser. Den valgte målgruppe kan altså defineres som en projektgruppe, som har brug for en forbedring eller fornyet motivation. 3. Dialogisk proces hvorfor? Budskab Vi ønsker at give projektgrupperne ved Roskilde Universitet et værktøj til at opnå et vellykket projekt. Derfor vil vi med vores produkt, Motivations Spillet, gøre studerende ved Roskilde Universitet opmærksomme på, hvilken afgørende betydning deltagernes motivation har for et vellykket og succesrigt projekt. Vi har afgrænset os til motivationsbegrebet, da motivation er grundlæggende for, at mennesker kan yde deres ypperste og Motivations Spillets budskab lyder derfor således: - For at opnå et vellykket projekt er det nødvendigt at bibeholde alle gruppemedlemmers motivation, da motivation har afgørende betydning for arbejdsindsatsen og kvaliteten af det endelige projekt. Som motivationsteori har vi anvendt den amerikanske psykolog og filosof, Abraham H. Maslows 3

4 ( ), behovspyramide fra 1943, om de 5 basisbehov hos mennesker, som er henholdsvis Selvrealisering, Selvrespekt, Sociale behov, Sikkerhedsbehov og Fysiologiske behov ( Disse 5 basisbehov har vi brugt i vores overvejelser og i udformningen af vores produkt, Motivations Spillet. Eksempelvis har vi brugt denne teori til at bestemme, hvilke ord vi har valgt til vores motivationskort i spillet. Hvert motivationskort har til hensigt at repræsentere et basisbehov, som mennesket skal have dækket for at kunne beholde gejst og derved forblive motiveret. Endvidere har basisbehovene også gjort sig gældende i forhold til udarbejdelsen af vores udfordringskort, som hver især beskriver en case, relateret til projektarbejde. Udfordringskortene opstiller dilemmaer som projektgruppen skal have en dialog på baggrund af. E r dialogisk proces løsningen? Vi har valgt at udforme Motivations Spillet som en dialogisk proces, da deltagerne her får lov til selv at sætte ord på, hvad der er motivation for dem ved at trække på egne erfaringer. Deltagerne går ind til spillet med et udgangspunkt for projektarbejdet, som spillet gennem den dialogiske proces, kan ændre ved at skabe bevidsthed omkring motivation. På baggrund af spillets motivationskort og udfordringskort kan spillerne gennem dialog få skabt bevidsthed omkring, hvad der er motivation for den enkelte deltager og derefter kan spillerne sammen sætte ord på, hvilke motivationsfaktorer de mener, skal kendetegne hele projektgruppen. Dette kan i fremtiden medføre bedre projekter, da projektmedlemmerne nu er bevidste om, hvad der motiverer dem selv og hinanden. Herved kan projektmedlemmerne opnå en stærkere og vedvarende motivation under hele projektforløbet. 4

5 Den dialogiske proces gør altså, at deltagerne gennemgår en positiv forandring, som de kan tage med sig i fremtidige projekter. På baggrund af dialogen som spillet danner ramme omkring, får deltagerne mulighed for at komme med deres egne svar. Herved ligger svaret ikke iboende i spillet, men svarene skabes af deltagerne selv via den dialogiske proces, som Motivations Spillet er ramme for. 4. Rammerne for den dialogiske proces Da vores målgruppe er studerende, som arbejder i projektgrupper fra Roskilde Universitet, er det derfor også vigtigt, at der ikke sættes for mange krav til de rammer som den dialogiske proces kræver. Vores hensigt er, at de studerende vil kunne tage spillet ned fra hylden og spille det når som helst og hvor som helst. De eneste grundlæggende faktorer som skal være til stede er, at spillet spilles i et rum, hvor deltagerne har mulighed for at lukke døren og derved at have fred og ro til at føre en fri og ærlig dialog uden forstyrrelser. Spillet kan for eksempel ligge på hussekretærens kontor, hvor de studerende kan låne spillet efter de har gennemgået gruppedannelsesforløbet. Spillet vil således kunne fungere som en forventningsafstemning og en dialog omkring, hvordan gruppens ønsker om, hvordan projektarbejdet skal forløbe, og hvordan deres forskellige holdninger til motivation er. Vi arbejder således. : game takes place. To play a game means entering into the magic circle (Salen, Zimmerman, 2004: 60). Der bliver derfor ikke sat store krav til selve rummet som spillet skal fungere i, men derimod bliver det spillet selv, som skaber rummet. Huizinga beskriver det også som. Derfor trædes der ind over grænsen eller rammen som definerer spillet, når en deltager træder ind i spillet både i tid og sted. Da spillet ligger op til, at der skal være en fri og ærlig dialog, er det også vigtigt, at rammerne skaber tryghed for den enkelte deltager. Dette vil vi skabe ved hjælp af de regler som opstilles for spillet. Ved at have faste regler for spillet hjælper det til, at alle får deres tur og mulighed for sige noget. Dette skaber tryghed til, at den enkelte deltager frit kan bidrage til spildialogen. alen, Zimmermann, 2004: 63) 5

6 5. Produktbeskrivelse Motivationsspillet er opbygget som et brætspil, og er beregnet til 4 til 8 deltagere., med et ord på hver kort, der skal bruges til at skabe en dialog om, hvad der virker motiverende for deltagerne i de forskellige faser af projektarbejde i grupper. 5 ordkort skal vælges når spillet starter, derefter lægges de resterende til side. Denne udvælgelsesproces skal gøres på ca. 5 minutter. De 5 udvalgte kort lægges på spillepladen med teksten opad så alle deltagere kan se dem. Spillet består, udover kortene med ord, af nogle større udfordringskort. Der er 15 udfordringskort, der alle placeres i en bunke midt på spillepladen, med teksten nedad. Spillerne trækker et kort efter tur og læser det op for de andre spillere. Hvert udfordringskort beskriver forskellige situationer, som kan opstå i projektarbejde. Et eksempel på et udfordringskort: der er sygdom på arbejdspladsen. I gruppen er der stemning for, at I skal arbejde intensivt med projektet i den kommende uge. Det er ikke alle i din gruppe som har studiejob ved siden af studiet, derfor fornemmer du, at de andre ikke er irriterede over, at du ikke er der. Joke kort, der ligger sammen med udfordringskortene og beskriver opgaver af anden karakter end udfordringskortene. Eksempel på et jokerkort: Nævn 3 situationer, hvor det er positivt og 3 situationer, hvor det er negativt i forbindelse med projektarbejde. I spilleprocessen skal deltagerne tale om, hvad der virker motiverende for dem selv, men også give et indblik i, hvad der motiverer de andre deltagere i projektgruppen. Det er spillernes opgave gennem hele spillet, at tale om forskellige aspekter af motivation i forhold til den pågældende udfordring der er beskrevet på kortet. 6

7 De valgte ordkort skal bruges til at tale om hver udfordring. Efter at spillerne har talt i ca. 10 minutter om en udfordring eller Joker, trækker næste spiller et nyt udfordrings- eller jokerkort. Sådan fortsættes spillet, der er berammet til at vare 1 time. Med spillet følger en spillevejledning, der skal gøre spillerne i stand til selv at gennemføre spillet uden ekstern facilitator. Spillepladen er kvadratisk, 60x60 cm, med ordene fra ordkortene trykt hele vejen rundt om pladen, så spillerne hele tiden kan hente inspiration til samtalerne om motivation i projektarbejde. 6. Effekt I udformningen af spillet har det været intentionen, at hver deltager fik tid til at reflektere over sin egen motivation og egne erfaringer inden, at skulle forholde sig til de andres. Derfor startes spillet med tid uden snak og uden at man kan påvirke hinandens valg. Samtidig ville vi gerne åbne perspektiverne og forståelserne af motivation for deltagerne og fandt derfor en række ord som dækkede en meget bred forståelse af motivation. Dels tog vi udgangspunkt i forskellige motivationsteoriers elementer og dels forsøgte vi at finde en række ord som også kunne lægge op til nogle interessante diskussioner i den fase, hvor deltagerne skal blive enige om fælles motivationsfaktorer. De to første faser, som kun handler om at forholde sig til ord går først og fremmest ud på at blive bevidst om egen motivation, men især også om de andre deltageres. Det er meningen af disse faser skal give blik for forskelligheden og mulighed for at forholde sig til den igennem resten af spillet. Ved at alle skal præsentere deres valgte ord kommer alle deltagere på banen alle inkluderes fra start. I udfordrings-delen af spillet er det meningen, at de valgte motivationsord udfordres og udfordringerne åbner op for nogle diskussioner på forhånd. På den måde kan deltagerne forventningsafklare på en mere konkret og mere kreativ måde end ved blot at snakke ud fra, hvad der falder dem ind. For at undgå, at spillet bliver for ensformigt eller, at svarene bliver gentagelser er der lagt et par joker-kort ind, som beder deltagerne tage stilling på en alternativ måde og ryster spillet ud af rytmen. Eksempelvis ved at bytte plads eller forholde sig til ordet magt. Udfordringskortene skulle også gerne give mulighed for, at deltagerne kan trække på deres erfaringer, dele dem med hinanden og på den måde blive klogere på hinanden. Et mål med processen er, at deltagerne oplever anerkendelse og forståelse for deres udgangspunkt og at 7

8 deltagerne sammen får syn for hinandens forskelligheder. Helst skal spillet skabe en konstruktiv dialog, som gruppen kan trække på, når projektprocessen en gang imellem spidser til. Da det, som tidligere beskrevet, er meningen at spillevejledningen skal kunne facilitere spillet og at en projektgruppe skal kunne spille uden en ekstern facilitators tilstedeværelse, har vi gjort meget ud af at lave en grundig instruktion, hvor det overordnede formål med spillet også er kort beskrevet. Da et af målene med spillet er, at erfaringerne fra diskussionerne tages med i projektarbejdet og forhåbentlig afhjælper de værste kriser, har vi overvejet, hvordan instruktionen kunne opfordre til en opfølgning på spilsessionen. I spillevejledningen er der en opfordring til at sætte en dato for den femte fase, hvor gruppen snakker om spillet igen. Femte fase skal gerne gøre det håndgribeligt og minde om de fem valgte fælles ord, som de fandt frem til i spillet. Med lidt tid, for eksempel et par uger imellem selve spillet og fase fem, er der mulighed for at erfaringerne kan synke til bunds. Desuden vil tiden imellem forhåbentlig give gruppen mulighed for at teste om de valgte motivationskort giver mening og er brugbare i hverdagen, og hvis ikke, mulighed for at genformulere og genoverveje om gruppen skal skifte nogle af ordene ud. For at hjælpe deltagerne med at huske de valgte motivationskort, er der i spillet vedlagt et kontraktkort, som giver dem muligheden for at skrive motivationskortene ned på et papir de kan gemme og tage frem senere i projektforløbet. Ved at formulere det som et kontraktkort er deltagerne formodentligt mere tilbøjelige til at vende tilbage til de valgte motivationskort de i fællesskab bliver enige om i spillet og opfatte det som en rettesnor til, hvordan eventuelle udfordringer eller dilemmaer kan håndteres. 7. Videnskabsteoretisk refleksion og metode Den teoretiske ramme for den dialogiske proces er anerkendende udforskning. Anerkendende udforskning er forankret i den socialkonstruktionistiske tilgang. Den placeres inde for denne videnskabsteoretiske retning i kraft af tanken om, at viden er socialt konstrueret og opstår gennem samspil i sociale systemer (Cooperrider mfl., 43: 2011). Et grundlæggende element inden for anerkendende udforskning er blandt andet sprogets betydning. Der opereres med begrebet dialog inden for anerkendende udforskning og det opfattes som et stærkt værktøj til at ændre den sociale orden i samfund eller fælleskaber (Cooperrider mfl., 44: 2011). Der eksisterer inden for dette teoretiske felt en overbevisning om, at hvis der fokuseres på det positive eller hvis noget italesættes 8

9 på en positiv måde vil resultatet også blive positivt. Hvorimod vil der ofte opstå flere problemer, hvis der fokuseres på det som ikke fungerer i en given organisation (Cooperrider mfl., 32: 2011). Ved at anvende anerkendende udforskning, som teoretisk ramme for den dialogiske proces har vi især lagt vægt på, at spillet skal kunne skabe grundlag for, at deltagerne kan skabe ny viden om deres egen og de andres motivation igennem samspil i et socialt og anderkendende rum. Deltagerne opnår altså i fællesskab og i kraft af det sociale rum, som deltagerne befinder sig i når de spiller spillet, et nyt udgangspunkt for at bibeholde motivationen og at håndtere dilemmaer eller vanskelige situationer i fremtidige projekter. Ydermere har vi været opmærksomme på, hvordan vi i spillet bruger sproget og hvilket sprog vi bruger. I tråd med den socialkonstruktionistiske tanke om, at sproget har stor betydning for den sociale praksis har vi været bevidste om, hvordan spillevejledningen blandt andet blev formuleret. Det er vigtigt, at deltagerne ikke påvirkes af måden motivation for eksempel italesættes, hvilket kan resultere i, at udvælgelsen af motivationskort sker på baggrund af hvordan motivationsbegrebet præsenteres i spillevejledningen. Der er altså derfor risiko for, at deltagerne ikke udvælger de kort, de ærligt mener motiverer dem, men vælger ud fra Den teoretiske ramme for den dialogiske proces har altså haft betydning for udarbejdelsen af processen samt, hvilke overvejelser vi i gruppen har gjort os med hensyn til, hvordan deltagerne vil opleve at spille spillet. 9

10 Anvendt litteratur Fra kompendiet - Cooperider, David L., Diana Whitney & Jacqli Kap. 1 og 2. Håndbog i anerkendende udforskning. Ideer til forandringsledelse. København: Dansk Psykologisk Forlag Sepst Kommunikations og kampagneplanlægning. København: Academica Internetsider - Hentet d. 28. marts Hentet d. 28. marts Hentet d. 28. marts Hentet d. 28. marts