Pædagogisk tilsyn i Charlottehaven 2018

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Charlottehaven 2018 Der tages udgangspunkt i observationerne, dialogen og øvrig viden om institutionen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori. Se evt. faglig dialogguide, vedhæftet denne mail for at se, hvad konsulenten ser efter i sine observationer og hvilke faktorer konsulenten vurderer efter. Institutionsnavn: Charlottehaven Konsulent: Rosa Dato for faglig dialog: Deltagere: 2 pædagoger, Pædagogisk leder Gunna i Junglebo (grundet vakant lederstilling), klyngeleder og pædagogisk konsulent 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats På baggrund af observationerne og dialogen vurderes det, at der er gjort en særlig indsats i forhold til at styrke arbejdet med sociale relationer, hvilket positivt afspejler sig i praksis, hvor der tydeligt ses positivt relations arbejde, hvor det enkelte barn mødes omsorgsfuldt i trygge og tilpas udfordrende læringsmiljøer. På baggrund heraf, vurderes Charlottehaven i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: I dialogen beskrives, at relations arbejdet tager udgangspunkt i at møde det enkelte barn, der hvor det er trivsels- og udviklingsmæssigt i løbet af dagen. Videre beskrives det, at dette i praksis bl.a. udfoldes ved at følge barnets initiativ, sætte ord på og ved at gå foran, ved siden af og bagved barnet. Ligesom de små grupper om formiddagen og ved frokosten, bevidst anvendes til at skabe gode betingelser for en tæt voksen-barn relation, hvor der er mulighed for nærvær mellem barnvoksen og børnene imellem. Observationerne viser, at disse grundforståelser afspejler sig positivt i og går som en rød tråd gennem de interaktioner jeg så mellem børn-voksne, på alle stuer. Således så jeg under observationerne omsorgsfulde og imødekommende voksne, der med indlevelse spejler børnene, benævner børnenes handlinger, følelser, intentioner og initiativer. Det ses, at de små formiddagsgrupper skaber gode betingelser for nærværende voksen -barn interaktioner, således ses det, at personalet er nærværende og engageret i samværet med børnene, hvilket fx ses i en krokodille-leg, hvor den voksne kravler på gulvet sammen med børnene, går foran og kommer med forslag til legen, samtidig med, at hun følger børnenes små initiativer og imiterer børnenes udtryk, til børnenes tydelige glæde og begejstring. Det ses, at den voksne afstemmer legen efter børnenes nærmeste udviklingszone, hvilket giver deltagelsesmuligheder for alle børnene, således veksler den voksne mellem en form for titte-borte leg, hvor krokodillen har gemt sig for de yngste børn, og en farlig krokodille for de ældre børn. Det ses, at børnene mødes med øjenkontakt, smil og roligt inviterende toneleje. Personalet udtrykker tydeligt interesse og glæde i samværet med børnene. Særligt ses det ved modtagelsen af børnene, at personalet skaber en varm og imødekommende stemning, hvor de voksne verbalt og 1

2 med kropssprog tydeligt giver udtryk for, hvor var det godt, at du kom, hvilket ses skaber genkendelse, glæde og smil hos børnene. Observationerne tegner et bilede af, at der foregår positivt relations arbejde, hvor de voksnes opmærksomhed er rettet mod børnene og, at de voksne er til rådighed og hjælper børnene, når der er behov herfor, både i forhold til omsorg, konfliktløsning, hjælp til samspil og trøst. Eksempelvis, så jeg et barn, der skulle afleveres og viste tegn på, at det var svært at sige farvel. Den voksne tog omsorgsfuldt mod barnet, gik ned i børnehøjde, tog barnet på skødet, aede barnet på ryggen og satte ord på, at det var svært at sige farvel. Der arbejdes med TOPI to gange om året, med henblik på systematisk at gennemgå alle børns trivsel. På stuemøder, hver tredje måned gennemgås alle børn. Her sparrer personalet med hinanden og kommer med forskellige perspektiver på enkelte børns trivsel og udvikling og, hvordan personalet kan styrke de enkelte børns trivsel og udvikling. Desuden bruges møderne til fælles refleksioner over personalets egen relation til de enkelte børn. Det beskrives, at der er et samarbejdsmiljø, hvor der er tradition for, at der er åbenhed om at man kan være i et pædagogisk dilemma. I forlængelse heraf, er der tillid til at man kan få konstruktiv sparring på situationer/relationer, der opleves som vanskelige. Fx beskrives det, at der er en kultur for at give hinanden faglig sparring/feedback, hvis det opleves, at der er en vanskelig relation til et barn, så personalet i samarbejde kan ændre på relationen og skabe gode stunder om et fælles tredje sammen med barnet. Anbefalinger: Fortsæt det positive relations arbejde. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central Vurdering: Tilpasning af indsats På baggrund af observationerne og dialogen vurderes, at der foregår positivt inklusionsarbejde, der skaber gode pædagogiske rammer og muligheder for børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. Samtidig vurderes det, at der er udviklingspotentiale i forhold til at organisere og skabe sammenhænge i mikroovergangene fra samling/formiddagsmad til de små aktivitetsgrupper, og til og fra måltiderne. Desuden, er der i vurderingen lagt vægt på, at der er udviklingspotentiale i forhold til at udvikle det fysiske læringsmiljø, så børnene får flere varierede deltagelsesmuligheder i lege og børnefællesskaberne. På baggrund heraf vurderes Charlottehaven i tilpasning af indsats. Begrundelser: Inklusion og fællesskab: Tilgangen til arbejdet med fællesskaber og inklusion er drøftet i personalegruppen. Det beskrives, hvordan der i hverdagen tages udgangspunkt i at skabe inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn. Personalet tænker inklusion ind i hverdagen ved at have øje for det enkelte barns behov og ressourcer ved at tilpasse og tilbyde 2

3 forskellige aktiviteter i mindre grupper, således at alle børn har mulighed for at overskue børnefællesskaberne, og deltage ud fra de forudsætninger den enkelte har. Videre beskrives det, hvordan der er et særligt blik for børn i udsatte positioner, der har behov for særlig støtte. For disse børn laver stuens personale en plan for barnet - det kan fx være, at en fast voksen følger med barnet rundt, for at skabe tryghed og understøtte barnets deltagelsesmuligheder. Disse tiltag for børn i udsatte positioner, vidner om en fin balance i forhold til, at arbejdet med inkluderende fællesskaber kræver, at nogen børn har brug for en særligt tilrettelagt indsats og fleksibilitet for, at børnene har reelle deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. Observationerne tegner et billede af, en pædagogisk praksis, hvor personalet arbejder fokuseret på at skabe rammerne for inkluderende læringsmiljøer qua det fælles tredje i mindre grupper, fx via rytmik, dialogisk læsning og leg. Det ses, at personalet aktivt bruger det fælles tredje til at skabe rum og rammer til, at børnene får øje på hinanden og danner fællesskaber og legerelationer. Der observeres flere eksempler, hvor de voksne guidede børnene i turtagning og i at være i samspil med hinanden, samt understøttede børnenes leg, så børnene fik erfaring med at indgå i og byde ind i et fællesskab. Eksempelvis ses, det i rytmik, at de voksne støtter børnene i at få øje på hinanden og guider børnene i turtagning i forhold til at skiftes om trommen. I en leg, hvor der bygges med duplo-klodser går den voksne foran ved at hjælpe med at bygge en zoologisk have og ved siden af ved at understøtte tre børn i at være i samspil med hinanden omkring at lege med dyrene. I forhold til de små aktivitetsgrupper observeres, at børnene profiterer at de små formiddagsgrupper og, at personalet er gode til at fange børnene inde for nærmeste udviklingszone. Særligt ses det, at børnene bliver optaget af og udstråler glæde i de aktiviteter og lege, hvor børnene får mulighed for at sanse og være aktive fx kravle, hoppe, tromme, danse, lege krokodiller. I dialogen drøftede vi kort, at det på en stue observeres, at et barn går væk fra en aktivitet omkring bolde og benævnelse af farver, da det ser ud til, at barnet ikke kan deltage ud fra de betingelser, der formes i aktiviteten. I forlængelse heraf, kan det være hjælpsomt, at I, i personalegruppen reflekterer og deler jeres gode erfaringer med hinanden i forhold til, hvordan I, i aktiviteterne på alle stuer medtænker den pædagogiske bagdør, således at aktiviteten tilrettelægges, så der skabes betingelser for at børnene kan deltage på forskellige niveauer og måder, så der skabes deltagelsesmuligheder for alle børn. Børnenes deltagelsesmuligheder i måltidet, herunder opsamling fra tilsynet 2017: Ved tilsynet i 2017 var en central anbefaling at implementere en fælles måltidspolitik, så alle børn blev sikret lige deltagelsesmuligheder. Personalet fortæller, at de efter tilsynet på personalemøder konkret har drøftet de voksnes positioner i måltidet, samt børnenes deltagelsesmuligheder og hvordan børnene skal inddrages i måltidet. En gennemlæsning af diverse materiale fra personalemøderne viser ligeledes, at der er arbejdet systematisk med at skabe et fælles fagligt fundament i forhold til, hvad børnene skal have ud af måltidet. Således fremgår det, at der er reflekteret ned i detaljen i forhold til, hvordan børnenes deltagelsesmuligheder konkret skal se ud i måltidet (JF. Charlottehavens skriv om Hverdagsrutinetjek i vuggestuen ). Observationer af frokosten på tre forskellige stuer tegner et billede af, at I er kommet godt i mål i forhold til at tilbyde børnene deltagelsesmuligheder igennem hele måltidet, på tværs af stuerne. Således ses det tydeligt i praksis, at personalet bruger måltidet som et aktivt muligheds- og udviklingsrum, hvor børnene får differentieret deltagelsesmuligheder, tilpasset deres alder. Det ses bl.a. ved, at personalet skaber rammer, der inddrager og giver alle børn deltagelsesmuligheder i måltidet. Et barn er med i køkkenet for at hente vogn, børnene vasker selv hænder, børnene hjælper 3

4 med at dække bord, hælder selv vand i koppen, øser mad op og guides i at sende maden videre til sidekammeraten, rydder service på vognene efter endt måltid, tager hagesmækken af, putter den til vask og smider klude i skraldespanden. Desuden ses, at personalet opfordrer til og understøtter børnenes selvhjulpenhed, fx ved at børnene selv kravler op og ned ad stolene, opfodres til at tørre op, hvis de spilder og selv hente ting, de taber på gulvet. Der er en rolig og nærværende stemning, hvor børnene gives god tid og, der er mange dialoger om maden og formiddagens oplevelser. Det ses ligeledes, at der er fokus på fællesskaber og børnenes sociale kompetencer, fx opfordres børnene til turtagning; Vi venter lige på vennerne, så bliver det vores tur om lidt, sende maden rundt og til at hjælpe hinanden. Således kom måltidet hele vejen rundt om: positiv voksen-barn kontakt, børnefællesskaber, sociale kompetencer, sprog, alsidig personlighedsudvikling, kognitiv udvikling og finmotorik. Observationerne på tværs af stuerne tegner et billede af, at personalet afventer børnenes initiativer, understøtter og giver børnene den fornødne tid til at få succes med selv at klare tingene, hvorved børnene får en oplevelse af mestring, hvilket tydeligt afspejler sig i glade og begejstret ansigtsudtryk hos børnene, når tingene lykkedes. Samtidig ses det, at personalet er opmærksom på børnenes signaler og tilbyder relevant hjælp, som det fx ses da et barn tydeligt giver udtryk for at være utryg ved selv at kravle op på skamlen, og den voksne stiller sig bag ved barnet og holder en hånd på barnets ryg og italesætter Jeg er lige her bag ved dig, jeg hjælper dig. Mikroovergange og personalets organisering og positioner i disse: Observationerne viser, at der er udviklingspotentiale i forhold til at arbejde med, hvordan de voksne organiserer sig og kan understøtte børnene mere i mikroovergangene fra samling/formiddagsmad til aktivitetsgrupperne og til og fra frokosten. Observationerne peger på, at opgaven at komme fra A til B kommer i fokus frem for samspillet med børnene og, hvad børnene skal have ud af overgangene, idet flertallet af de voksnes opmærksomhed er rettet mod praktiske gøremål. Der ses flere eksempler herpå; fx ses det i overgangen, hvor børnene deles op til aktivitetsgrupperne, at den voksen, der bliver tilbage på stuen med en gruppe børn, også har til opgave at stå for de praktiske gøremål efter formiddagsmåltidet. Dette medfører, at den voksne rydder op efter formiddagsmaden, mens børnene går lidt rundt på stuen, nogen finder ind i leg, mens andre ser søgende ud. Særligt et barn som sidder alene ved bordet kommer i en udsat position. Barnet sidder i længere tid alene ved bordet, barnet rækker flere gange sine arme ud, siger lyde og prøver at komme ned fra stolen, uden at den voksne har mulighed for at få øje på det. På en anden stue, i optakten til frokosten observeres det, at en voksen læser med en gruppe børn, mens to voksne er på badeværelset med to børn ad gangen. Den voksne er god til at fange flere af børnene i en fælles opmærksomhed omkring bogen, men er på en vanskelig opgave i forhold til både at skulle have fokus på at læse og have overblik over ni børn. Nogle af de børn, som ikke er en del af fællesskabet omkring bogen finder ind i egen leg med hinanden, men der observeres også børn, der har brug for støtte til at være i samspil, som ikke har mulighed for at få den fornødne hjælp. Fx opstår en konflikt omkring en bil, hvor to børn kommer til at skubbe til hinanden uden, at den voksne har mulighed for at få øje på og understøtte børnene. På en tredje stue observeres det, at det i overgangen fra måltidet er slut til børnene skal sove, er alle voksne der er beskæftiget med praktiske gøremål; en voksen ordner borde og to voksne er på badeværelset for at skifte og gøre børnene klar til at sove. Denne organisering medfører, at ingen voksne er nærværende ved børnene og er med til at stilladsere børnenes lege, samvær og 4

5 fællesskaber, eller er med til at skabe en glidende overgang til, at børnene skal sove. De fleste børn finder hurtigt ind i leg med sig selv og hinanden, mens andre børn ser søgende ud og ikke finder ind i leg og samspil. Fælles for observationerne af mikroovergangene er, at personalet er positivt anvisende, guider og hjælper børnene, men er på en vanskelige opgave i forhold til både at have ansvar for praktiske opgaver og/eller overskue og guide en stor børnegruppe på samme tid. Personalet får således skabt nogle betingelser, hvor flere børn kommer i udsatte positioner, da de voksne får skabt nogle betingelser, hvor det bliver vanskeligt for personalet at være nærværende, få øje på og understøtte børnene hensigtsmæssigt. Observationerne giver anledning til at reflektere over organiseringen og de voksnes positioner omkring børnene. Desuden refleksioner over, hvilke betingelser og deltagelsesmuligheder det skaber for den store børnegruppe på stuen, når fx to voksne er på badeværelset og er nærværende med to børn, mens en voksen er tilbage på stuen med den resterende børnegruppe. I dialogen drøftede vi, hvordan det kan være, at der er to personaler til at hjælpe og gøre børn klar på badeværelset, mens den sidste voksne har ansvar for den resterende børnegruppe og oprydning. Personalet fortæller, at de tidligere har talt om, at de ikke skal nå noget, men at det bliver en vane at skulle være færdig kl. 12. Ydermere talte vi om, at observationerne giver anledning til refleksioner over, hvordan der kan skabes nærvær til flere børn på en gang?, så der ikke er to voksne på badeværelset med to børn, så den voksne på stuen har ansvar for resten af børnegruppen og oprydning. FX ved at hjælpe flere børn med at tage tøj af på stuen eller ved, at der udvides fra to til tre forskellige voksenpositioner, som det fx ses på en af stuerene, hvor de voksne har fordelt sig således, at én voksen er på badeværelset, én voksen rydder op og én voksen er nærværende med børnene. Det fysiske læringsmiljø og opfølgning fra tilsynet 2017: Et fokuspunkt for tilsynet i 2017, var at I skulle arbejde med at skabe tydelige tematiserede og inspirerende fysiske læringsmiljøer på stuerne, og have fokus på børnenes tilgængelighed til legetøjet. Under dialogen drøftede vi, at indretningen er en vigtig faktor til at understøtte pædagogikken, børnenes læring og trivsel og kan bruges som den tredje pædagog. Ligesom vi drøftede, at der fortsat er en del legetøj og bøger, der er placeret højt oppe og ude for børnenes rækkevidde. Arbejdet med udvikling af det fysiske læringsmiljø blev sat på standby da Trine (tidligere PL) fik nyt job. I dialogen drøftede vi bl.a., at de mange glasvægge på stuerne, kan give en udfordring i forhold til indretning af stuen. Ligesom vi drøftede, at glasvæggene der giver frit udsyn til gangen og ind på stuen, kalder på refleksioner i forhold til, hvorvidt og hvordan der kan skabes rum til uforstyrrede rum, hvor børnene ikke bliver forstyrret af, hvad der sker på gangen. Personalet fortæller, at de ikke oplever at børnene bliver forstyrret af, der frie udsyn fra stuen. Personalet giver udtryk for, at det bliver spændende at komme i gang med at arbejde med det fysiske læringsmiljø. De har bl.a. været på besøg i Junglebo, hvor de blev inspireret af, hvordan Junglebo har indrettet sig med farver og små tematiserede legemiljøer. I dialogen talte vi om, at indretningen af et mere hensigtsmæssigt fysisk læringsmiljø på stuerne, kan være hjælpsomt i forhold til at understøtte børnenes lege og fællesskaber. Flere stuer har indrettet med rumdeler/reoler, der skaber små rum i rummet, men generelt tegner observationerne et billede af, at det fysiske læringsmiljø på stuerne stiller store krav til børnenes legekompetencer og forestillingsevner, idet der generelt på stuerne er mangel på tydelige tematiserede legezoner, så det 5

6 set fra et børneperspektiv er vanskeligt at se, hvad man kan i de forskellige zoner. Dette kommer til udtryk ved at legetøjet flere steder ikke er stillet indbydende frem og gjort klar til legen, så det inviterer til og understøtter børnenes parallellege, begyndende rollelege/som-om-lege. Fx er der køkken, men igen køkkenting i nærheden eller køkkentingene er i kasser, dukkerne er i en stor kasse, udklædningstøj ligger i en stor kurv, og der er legetøj i store kasser, hvor det ikke er muligt for børnene at se, hvad der er i. På stuerne ses forskelle på tilgængeligheden og synligheden i forhold til legetøj, bøger og billeder på væggene, men generelt ses at meget legetøj og bøger er højt oppe og ude for børnenes rækkevidde, ligesom mange billeder hænger højt oppe. Disse måder at indrette det fysiske læringsmiljø giver børnene mindre gode deltagelsesmuligheder i forhold til leg, samspil og fordybelse. Således giver observationerne anledning til refleksioner over, hvordan I kan skabe et fælles fagligt fundament i forhold til, hvad det fysiske læringsmiljø i Charlottehaven skal tilbyde børnene i forhold til at danne rammerne om børnenes glæde, trivsel, udvikling, fællesskaber og aktive deltagelse i hverdagspædagogikken. Legepladspædagogik - opfølgning på tilsyn 2017: I forlængelse af anbefalingerne fra tilsynet 2017, har der på personalemøder været arbejdet med at udarbejde en legepladspædagogik med fokus på, hvad børnene skal have ud af være i Sansehaven og Gårdhaven, både om formiddagen og eftermiddagen, samt hvad de voksnes roller skal være på legepladsen. Det har bl.a. været drøftet, hvad personalet skal tilbyde de yngste, mellemste og ældste børn. Personalet beskriver, at det er besluttet, at legepladserne skal kunne tilbyde små forskellige legezoner. Der er lavet små kasser med fx bolde og en købmandskasse, som kan tages frem og leges sammen med børnene. Desuden er voksenrollerne flyver, fordyber og guider indført, således at der er tydeligt, hvilke roller de voksne skal indtage på legepladsen. Efter de nye tiltag opleves det, at børnene bruger legepladsen på nye måder, der er kommet mere liv og aktivitet på legepladsen, hvor børnene tilbydes flere forskellige lege, hvilket bl.a. har betydet, at børnene laver mere end blot at køre på motorcykel. I forlængelse af dialogen om legepladsen foreslog Gunna, at børnenes perspektiv på legepladsen kan inddrages ved, at gå på jagt med en IPAD i børnenes synsfelt hvad er det børnene ser, når de færdes på legepladsen. Der er ikke foretaget observationer på legepladsen, idet konsulenten ikke nåede ud på legepladsen før børnene kom ind. Anbefalinger: Fortsæt den positive inkluderende og fællesskabsdannende praksis. Organisering af hverdagspædagogikken med fokus på mikroovergange, organisering og personalets positioner: Da mikroovergangene er en tilbagevendende hverdagspraksis, der finder sted flere gange i løbet af dagen hver dag, anbefales det, at I reflekterer over, hvordan I mere hensigtsmæssigt kan organisere de voksnes positioner i mikroovergangene fra samling/formiddagsmaden til formiddagsaktiviteterne, samt til og fra frokosten til børnene skal sove, således at der altid er 6

7 en voksen, der er tæt ved og nærværende ved børnene, således at alle børns omsorgsbehov imødekommes. Reflekter over, hvad det er, at børnene skal have ud af mikroovergangene, så der skabes sammenhæng fra en aktivitet til en anden og hvad det konkret kræver af de voksnes positioner? således at det ikke bliver ventetid for børnene mens personalet ordner praktiske ting, men at børnene oplever, at der skabes en sammenhæng, fx fra måltidet til det er sovetid. Hvordan skal de voksne være i samspil med og understøtte børnenes lege i mellemtiden fra frokost til puttetid? Det anbefales, at I reflekter over, hvilke positioner, der skal være i mikroovergangene og, hvad de forskellige positioner konkret indebærer, således, at der skabes en fælles faglig forståelse for, hvordan positionerne udmøntes i praksis, således at alle børns omsorgsbehov imødekommes. Det fysiske læringsmiljø: Det anbefales, at I indtager børneperspektivet og går på opdagelse i det fysiske læringsmiljø på stuerne, set med børnenes øjne. En metode kan være at tage billeder af stuernes indretning fra børnehøjde. Gå herefter på opdagelse i, hvad den nuværende indretning på stuerne inviterer til? Reflekter, desuden over, hvordan I via indretningen kan rammesætte fysiske læringsmiljøer, der kan understøtte vedvarende fælles opmærksomhed og bidrage til udvikling af børnenes lege og fællesskaber. Det anbefales, at I sikrer et fælles fagligt fundament for, hvilke deltagelsesmuligheder det fysiske læringsmiljø skal tilbyde børnene i Charlottehaven, hvad det kræver at indretningen på de enkelte stuer og af personalet positioner. Forslag til refleksionsspørgsmål I kan være nysgerrige på: Hvilken betydning har stuens indretning for børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaberne og i hverdagspædagogikken I løbet af dagen? Fx indbyder indretningen til inddragelse og selvhjulpenhed, samt til at kunne være i og udfolde lege og fællesskaber? Er der rum i rummet? (små legezoner) Er der på stuen mulighed for at tilbyde børnene ro og fordybelse? Hvor og hvordan kan det ses på børnene? Inviterer rummet til fælles fordybelse om et fælles tredje? Hvor og hvordan kan vi se det i løbet af dagen? Er legezonerne indrettet så legen kan gennemføres uden forstyrrelser? (fx er legezonen placeret i nærheden af en dør, der ofte går op eller, hvor der er gennemgang, er legetøj og ting placeret, så det ikke skaber forstyrrelser, når disse skal hentes?) Er der tematiserede og varierede legezoner, der tydeligt inviterer børnene til lege? (Lege selv, parallelt, i små fællesskaber, begyndende rollelege). Hvad inviterer rummet og de forskellige legezoner til? Er rummet og legezonerne indrettet så børnene kan se og forstå, hvad man kan lege i de forskellige zoner? Hvordan kan vi se det i hverdagen? Er tingene tilgængelige for børnene? Er legetøjet animeret, så det er stillet indbydende frem i de forskellige zoner, så børnene kan se og blive inspireret til længerevarende og fordybende lege med sig selv og hinanden? Er der rum/legezoner, der inviterer til omsorg og nærvær sammen med en voksen? Er der mulighed for aktiviteter og lege, der både stimulerer til høj og lav fysisk aktivitet. 7

8 I forhold til indretning af fysiske læringsmiljøer i vuggestuen, er det hensigtsmæssigt at tage højde for: At det 0-3årige barn er konkret-tænkende, så tænk i legemiljøer børnene kender fra deres hverdag, da dette inspirer til leg. Fx Puslemiljø (dukker, seng og bleer, så der kan skiftes, pusles og puttes dukker), Køkken, vaskehal, dyr i zoologiske have, bil-miljøer (biler, veje, garager), læge, butik, bager, bus. Grib det der interesserer børnene og skift jævnligt det opstillede legetøj ud, fx zoo, bondegårdsdyr, bil-miljø, dukker. Indretning, der støtter parallellege og begyndende rolle-lege. Fx stille to køkkener ved siden af hinanden, to gryder, der appellerer til spejling og fælles lege mellem børnene. Indret så der er mange små legezoner, der rummer: 1) steder at lege parallelt, 2) steder at lege selv, 3) steder, hvor de voksne kan indgå i fælles lege og aktiviteter, 4) steder hvor flere kan lege sammen, 5) steder, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage og nyde en rolig hvilestund. Vær opmærksom på, at animere legetøjet så det fremstår indbydende og klar til at lege uden forberedelse, frem for at have legetøjet i kasser. Etabler legezoner, hvor der kan lege 2-3 børn ad gangen. Gør klar til legen, frem for at rydde op Lav afgrænsninger så børnene ikke forstyrres i deres lege I kan finde inspiration i den vedhæftede artikel Rum kan skabe begrænsninger eller åbne muligheder, som giver et hurtigt inspirationsoverblik over indretning af det fysiske læringsmiljø. Desuden kan der findes inspiration i bogen Rum og læring for de mindste - om at skabe gode læringsmiljøer i vuggestuen af Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt, i forhold til, hvilken faglig viden I kan stå på, i forhold til et fælles fagligt fundament for det fysiske læringsmiljø i Charlottehaven og, hvad I skal indtænke når I indretter de fysiske læringsmiljøer lokalt på stuerne. En anden mulighed er, at anvende KIDS-rammen til at score jeres fysiske læringsmiljø for herigennem at blive klogere på, hvor det giver mening at lave justeringer. Undertegnet sparer gerne på denne proces. Refleksionspapir Skab rum der virker i forhold til udvikling af det fysiske læringsmiljø er vedhæftet. Undertegnet sparrer gerne på, hvilke kapitler der giver mening at læse, samt på arbejdet med det fysiske læringsmiljø. 3.Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Vurdering: Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at der er gjort en særlig indsats for og arbejdes systematisk med at skabe positive udviklingsmuligheder i forhold til børnenes sproglige udvikling, hvilket tydeligt afspejles i praksis, hvorfor Charlottehaven vurderes i vedligeholdelse af indsats. 8

9 Begrundelser: I dialogen beskrives, hvordan der i hverdagen er fokus på at understøtte børnenes sprog ved at italesætte ord og handlinger i alle hverdagssituationer, gennem dialog, gennem sang og i samlingen. Desuden arbejdes med sangkufferter/konkreter og dialogisk læsning. Der bruges tegn til at understøtte det verbale sprog, hvilket personalet oplever at flere børn har glæde af. Særligt er personalet opmærksom på, at sproget skal tænkes ind i alt, hvad der sker i hverdagen. Desuden beskrives, hvordan personalet har haft fokus på, hvordan de bruger sproget fx i forhold til, hvilket tempo de voksne taler i, hvor mange beskeder der gives, at stille åbne spørgsmål, give børnene tid og skabe øjeblikke, hvor det sproglige kan opstå på barnets initiativ. Disse fokusområder ser ud til at have slået igennem i praksis, således tegner observationerne et billede af et positivt understøttende sprogmiljø, hvor det i praksis ses, at personalet i mødet med børnene inviterer til positive dialoger og anvender flere sprogunderstøttende strategier. Bl.a. observeres det, at personalet benævner børnenes og egne handlinger, dialoger der er præget af turtagning, vente på barnets udspil, relevant respons fra den voksne, der stiller åbne og nysgerrige spørgsmål, hvilket vidner om et fint fokus på at udveksle sproget i flere led giver gode betingelser for at udfolde sproget og opnå dialoger med 5-turs-tagning. Det ses, at personalet er gode til at fange det børnene er optaget af, stiller åbne, undersøgende spørgsmål, der understøtter børnene i deres optagethed, hvilket ses giver børnene gode betingelser for at udfolde sproget. Samtidig ses en opmærksomhed på at invitere flere børn med i dialogerne, som derfor bliver til længerevarende dialoger, hvor børnene får erfaringer med og mulighed for at udfolde sproget i samspil med hinanden. Dette ses eksempelvis ved en samling, hvor et barn fortæller, at hun har været syg og den voksne italesætter: Ja, du har været syg, hvordan havde du det derhjemme?, som resulterer i, at barnet fortæller og, at andre børn byder ind med deres oplevelser i forhold til at være syg. Det observeres, at de mindre aktivitetsgrupper og de små borde ved frokosten skaber gode betingelser for, at børnene har mulighed for at udfolde sproget med hinanden og, hvad de har på hjertet. Fx ses flere længerevarende sproglige interaktioner ved de små frokostborde, hvor der tales om maden og om formiddagens aktiviteter med flere detaljer. Desuden observeres, at særligt måltidet bruges som rum for dialog og øvebane for de sociale spilleregler, der er for samtale; at lytte, vente på tur, udveksle oplevelser m.m. Der observeres en positive, understøttende og imødekommende tone, hvor personalet har øje for barnets initiativer og benævner disse. Det ses, at børnene bruger sprog/lyde/kropssprog og ofte og på eget initiativ opsøger de voksne for at fortælle, hvad de har på hjerte. De voksne skaber gode betingelser for, at børnene kan bruge og udvikle deres sprog i planlagte aktiviteter, som eksempelvis dialogisk læsning og samling. Ligesom det ses, at personalet arbejder målrettet med sproget i hverdagshandlingerne som eksempelvis i garderoben, puslesituationen og ved frokosten. Eksempelvis understøtter personalet børnene med ord når flyverdragten skal tages på og bordet dækkes: ja, først det ene ben og så det andet ben, først tallerkenen, så koppen ved siden af. Charlottehaven har en sprogansvarlig, som deltager i klyngens og områdets sprognetværk. Den sprogansvarlige vidensdeler den viden, hun her får. Ligesom personalet søger sparring hos den sprogansvarlige, hvis de har behov for konkret inspiration/redskaber, eller er bekymret for et barns sproglige udvikling. Ved bekymring for et barns sproglige udvikling har Charlottehaven fortsat en klar strategi for, hvordan der handles. Første skridt er at gå på opdagelse, undersøge og observere på, hvilke måder 9

10 barnet har sproglige vanskeligheder. Dernæst laves en handleplan med udgangspunkt i, hvad barnet er optaget af, for på denne måde at møde barnet inde for nærmeste udviklingszone. Handleplanen justeres løbende. Forældrene inddrages altid tidligt i bekymringen, således inviteres forældrene ind i, hvad der sprogligt arbejdes med i Charlottehaven, og hvordan hjem og vuggestue i samarbejde kan understøtte barnets sprog. Observationerne tegner et billede af, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at tænke rum og indretning endnu mere ind i det sprogpædagogiske arbejde. Dette kommer i praksis til udtryk ved, at det er vanskeligt at få øje på tydelige tematiserede legezoner og uforstyrrede rum, der inviterer til fordybende og længerevarende lege og mulighed for en stille læsestund, der understøtter børnenes sproglige udvikling. Ligesom børnene på nogle stuer, ikke har adgang til bøger i børnehøjde, da bøgerne er placeret højt oppe. Fx observeres det, at et barn står på tæer for at nå en bog i en tallerkenrække, men må opgive sit forehavende. Anbefalinger: Fortsæt det gode sprogpædagogiske arbejde med fokus på, at der er sproglige lærings- og udviklingsrum i alle situationer, hen over hele dagen. I kan med fordel kvalificerer sprogarbejdet yderlig ved at videreudvikle det fysiske læringsmiljø, så det i højere grad stimulerer og understøtter børnenes sproglige udvikling. Tag sprogbrillerne på og gå på opdagelse i, hvad rummene inviterer til. 1) Sørg for at bøger og legetøj er tilgængeligt i børnehøjde. 2) Lav små tydelige læsemiljøer på alle stuer, der tydeligt inviterer til, at her kan man læse og kigge i bøger, så børnene får mulighed for at blive inspireret af billeder i bøgerne og mulighed for gode rolige læsestunder alene, sammen med hinanden eller de voksne. 3) Lav tydelige tematiserede legezoner, hvor legetøjet er animeret og gjort klar til legen, så børnene inviteres til og anspores til sproglige interaktioner gennem leg. 4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Forældre og institutionen skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats På baggrund af personalets beskrivelser i dialogen vurderes, at Charlottehaven har gjort en særlig indsats for at styrke forældresamarbejdet, hvorfor Charlottehaven vurderes i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: Det beskrives, at forældresamarbejdet vægtes og prioriteres højt via den daglige kontakt med forældrene, og ved en løbende åben dialog med forældrene om barnets dag, trivsel og udvikling. Særligt prioriteres det at give tid til at fortælle om barnets dag, gerne med fokus på de små positive historier fra hverdagen, så forældrene får en oplevelse af, at deres barn bliver set, samt får et godt udgangspunkt for dialog med deres barn om, hvad der er sket i løbet af dagen. 10

11 Charlottehaven oplever fortsat, at de har et positivt forældresamarbejde, hvor forældrene udstråler, at de er tillidsfulde og kommer til personalet, hvis de har behov for vejledning omkring deres barn eller har bekymringer, de ønsker at drøfte. Grundforståelsen i Charlottehaven er, at nøglen til et tæt forældrepartnerskab ligger i, at forældrene føler sig velkomne og er trygge ved Charlottehaven, derfor bruges særligt indkøringen som et rum til at opbygge et godt fundament for et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Forældrene inviteres ind i livet i Charlottehaven på flere måder, hvor forældrene får mulighed for at få indblik i de pædagogiske mål og intentioner, der ligger bag ved den pædagogiske praksis. Fx via dagbog på KBH-barn med billeder og beskrivelser af hverdagen, samt ved forældremøder, hvor forældrene via billeder og videoer inviteres til at få et indblik i hverdagen på det enkelte barns stue. Desuden inviteres forældrene ind i et fællesskab omkring institutionen via fællesspisning, jule- og sommerfest. Personalet inddrager altid forældrene, hvis de har en bekymring for et barns trivsel og udvikling, og har en dialog med forældrene om, hvordan hjem og vuggestue kan samarbejde om og understøtte barnets trivsel og udvikling. Videre beskrives det, at personalet i perioder hvor det opleves, at et barn kan være i en udsat position, laver aftaler med forældrene om at ringe en gang om ugen, så der er mulighed for en løbende dialog med forældrene om, hvordan det går. Forældresamtaler: Der afholdes systematiske forældresamtaler om børnenes trivsel og udvikling når barnet er omkring 2 år. Desuden er der mulighed for løbende behovssamtaler, som kan ske på såvel forældrenes som personalets anmodning. For at sikre en systematik og, at personalet er klædt på til at afholde forældresamtaler tager samtalerne udgangspunkt i en fast dagsorden og fast skabelon, der sikrer at personalet kommer hele vejen rundt om barnets trivsel og udvikling. Anbefalinger: Fortsæt det positive arbejde med at skaber gode betingelser for et tæt forældrepartnerskab. 5. Sammenhæng også i overgange Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at Charlottehaven har gjort en særlig indsats og i praksis arbejder systematisk med at sikre sammenhænge i overgangen fra hjem til vuggestue og fra vuggestue til børnehave, hvorfor Charlottehaven vurderes i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: Charlottehaven arbejder fortsat systematisk med at sikre gode overgange for børnene i overgangen fra hjem til vuggestue og fra vuggestue til børnehave. Der er faste procedurer for indkøringen og barnets første tid i institutionen. Indkøringen aftales i tæt dialog med forældrene og med respekt for det enkelte barns behov. Forud for barnets start i Charlottehaven modtager familien et velkomstbrev 11

12 og en velkomstfolder, hvori den første dag, indkøring og praktiske oplysninger beskrives. Desuden inviteres forældrene til at komme på besøg, forud for start. Med det formål at skabe et godt forældresamarbejde fra start og en tryg og glidende overgang for barnet, er der i den første tid tilknyttet en primær pædagog. Særlig i den første tid, er personalet ekstra opmærksomme på forældrekontakten, så der opbygges et tillidsfuldt samarbejde. Der sendes fx billeder til forældrene, så de får mulighed for indblik i barnets dag. Overgang til Rabarberstuen: Med baggrund i hvilke børn, der vil profitere af at komme på Rabarberstuen forud for børnehavestart, laves en intern overlevering fra barnets stue til Rabarberstuen. Ligesom barnet forud for start har været på besøg på Rabarberstuen, så der sker en glidende overgang. Overgangen fra vuggestue til børnehave: Der arbejdes systematisk, med overgangen bl.a. via: 2 års forældresamtale, hvor fokus bl.a. er er på, hvad det vil sige at være børnehavebarn, at tale om barnets sidste tid i vuggestuen og, hvordan Charlottehaven og hjem kan samarbejde om at give barnet de bedste betingelser for at starte i børnehave. Generelt og løbende samarbejde og dialog med forældrene i forhold til, hvordan Charlottehaven og hjem i samarbejde kan understøtte, at de enkelte børn får de bedste forudsætninger for deltagelse i børnehavelivet. Med forældrenes samtykke, laves vidensoverdragelse til den kommende børnehave i de tilfælde, hvor det skønnes, at barnet vil profitere af, at den kommende børnehave har et godt kendskab til barnet ved start. Ud fra kendskab til det enkelte barn, vejleder personalet forældrene i forhold til valg af, hvilken institutionstype (lille, stor, udflytter) barnet vil profitere af. Forberedelse og dialog med børnene om kommende børnehavestart, samt afslutningsfest, som overgangsmarkør til børnehavestart. Anbefalinger: Fortsæt det gode arbejde 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle Institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold Vurdering: Tilpasning af indsats Med baggrund i, at der er gjort en positiv indsats i forhold til at arbejde systematisk og reflekteret med pejlemærket, og at det samtidig vurderes, at der fortsat er udviklingspotentiale i forhold til at arbejde systematisk med fælles metoder til fx udarbejdelse af handleplaner og planlægning af den pædagogiske praksis, samt at skabe en fælles evalueringspraksis, vurderes Charlottehaven til at være i tilpasning af indsats. Begrundelser: 12

13 Observationerne og den faglige dialog giver ligesom ved sidste års tilsyn, indtryk af at højt fagligt niveau. Ligesom personalet, der deltager i dialogen argumenterer ud fra et højt reflekteret og fagligt grundlag i forhold til den pædagogiske praksis, og med øje for barnets perspektiv. Denne reflekterede tilgang til den pædagogiske praksis afspejler sig positivt i observationerne, hvilket ses giver en positiv effekt på den pædagogiske kvalitet børnene møder. Opfølgning fra tilsynet 2017: Personalet er godt i gang med at arbejde med sidste års anbefalinger inde for nærværende pejlemærke. Således har der igennem det sidste år, på personalemøder løbende været særligt fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for hverdagspædagogikken, der sikrer fokus på børnenes deltagelsesmuligheder og personalets positioner, fx i forhold til legepladspædagogik, måltidspædagogikken, hvad børnene skal tilbydes om eftermiddagen, samt et generelt hverdagsrutinetjek. Med ovenstående drøftelser omkring hverdagspædagogikken, børnenes deltagelsesmuligheder og de voksnes positioner, er I allerede godt i gang med skabe et fælles fagligt fundament og fælles sprog, som falder godt i tråd med den styrkede læreplans fokus på et bredt lærings- og udviklingsperspektiv, hvor personalet henover hele dagen skal organisere og skabe læringsmiljøer, der giver alle børn deltagelsesmuligheder i institutionens samlede hverdagsliv; i de uformelle og formelle læringsrum, som fx leg, hverdagssituationer/rutiner, overgange, børnefællesskaber og i planlagte aktiviteter det, der sker i børnenes liv hver dag og dermed får afgørende betydning for børnenes glæde, trivsel og udvikling. Metoder: Det beskrives, at det fortsat er en akilleshæl at finde en anvendelig fælles metode til planlægning, refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis. Pt. anvender stuerne forskellige metoder som SMTTE og logbog i forhold til planlægning, refleksion og i forhold til at lave handleplaner, mens andre stuer primært reflekterer, planlægger og evaluerer mundtligt. De væsentligste pointer i dialogen omkring nærværende pejlemærke var en opmærksomhed på, at der er behov for, at I via fælles metoder sikrer en fælles faglig systematik, der kan videndeles og gør alle skarpe på det pædagogiske formål. Fælles metoder og systematik er med til at sætte en fælles retning og mål for den pædagogiske praksis, der gør det muligt for jer sammen at se på og reflektere over praksis. Ligesom systematiske metoder er med til at sikre, at I med jævne mellemrum kan laves nedslag i praksis, for at se om I når I mål med jeres pædagogiske intentioner. Med henblik på, at tage temperaturen på alle børns udvikling og trivsel arbejdes systematisk med TOPI to gange årligt. Der laves handleplaner på børn, hvis trivsel vurderes i gul og rød. Handleplanerne følges op, justeres og evalueres løbende. Forældrene inddrages når børns trivsel vurderes i gul eller rød, med henblik på at indlede et samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling. Møder, systematik og mulighed for planlægning og refleksion af den pædagogiske praksis: Der afholdes personalemøder en gang om måneden, hver tredje uge afholdes stuemøde og hver tredje måned afholdes et aften stuemøde af tre timers varighed. På personalemøder er der dagsorden og skrives referat, der kan vendes tilbage til. På stuemøderne er faste punkter trivsel og børn, men ellers er dagsordenen forskellig fra stue til stue. Disse møder har til formål at sikre tid og mulighed for løbende at planlægge, sparre og reflektere over den pædagogiske praksis. 13

14 I dialogen beskrives, at personalet oplever at de løbende er gode til at planlægge og reflektere over den pædagogiske praksis, men at det ofte sker på dialogniveau og ikke nedskrives. Ligesom der hurtigt handles på og laves handleplaner for børn i udsatte positioner, men at det på stuerne er forskelligt, hvilke metoder der anvendes. I forlængelse heraf drøftede vi, at der bør være en opmærksomhed på, at når metoden der vælges er mundtlig refleksion opstår der en tavs viden, der flytter ud af Charlottehaven ved personalets fravær og ved personaleomsætning. Ligesom metoden bliver personbårne, idet det bliver op til enkelte personers hukommelse at genkalde, hvad der mundtligt er drøftet. På denne måde kan vigtig viden og erfaringer gå tabt, idet det bliver vanskeligt at vende tilbage, evaluere og se, hvorvidt I er kommet i mål med jeres pædagogiske intentioner. Evaluering: I forhold til sidste års anbefaling om at skabe en fælles evalueringspraksis for, at sikre, at I får evalueret jeres pædagogiske praksis og løbende forholder jer refleksivt til, hvorvidt I når i mål med jeres pædagogiske intentioner, beskriver personalet, at der pt. ikke er en systematik omkring evaluering, eller en fælles ramme for hvilke metode/spørgsmål, der stilles for at få øje på, hvorvidt personalet kommer i mål med deres pædagogiske intentioner. Videre beskrives det i dialogen, at personalet utilsigtet glemmer at evaluere løbende, fordi de bliver opslugte af pædagogisk udvikling og hele tiden gerne vil videre. I forlængelse heraf, drøftede vi, at der fortsat er behov for, at I arbejder mere systematisk med at skabe en skriftlig evalueringspraksis af (hverdags)pædagogikken, som I løbende kan genbesøg, således at der skabes en fælles faglig forståelsesramme I forhold til, hvornår, hvorfor og hvordan I evaluerer. En sådan ramme kan være retningsgivende i forhold til at støtte jer I at se på læringsmiljøer over hele dagen og i fællesskab se på, hvad I kan lære af- og, hvad der fungerer godt i praksis. Anbefalinger: Fælles metoder, systematik og skriftlig dokumentation af den pædagogiske praksis: Det anbefales, at I udvælger fælles metoder til planlægning, refleksion og evaluering og skaber rammerne for, at det sker systematisk, således at der skabes en tydelig og fælles systematik for hele personalegruppen. Desuden anbefales det, at I vælger en fælles metode til at lave handleplaner for børn i udsatte positioner. Det anbefales at I sikrer en højere grad af systematik omkring den skriftlige dokumentation af den pædagogiske praksis, der muliggør, at der løbende kan evalueres og justeres på den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt heri, anbefales det at I laver en fast dagsorden til stuemøder og skrive korte referater af stuemøderne. Implementering: I forhold til implementering af indsatser i praksis, anbefales det at tage udgangspunkt nedenstående tretrinsraket : 1. Reflekter over og find ud, af hvad børnene skal have ud af det? (læringsmål)? (Hvad skal børnene opleve/lære/udvikle? (Hvad er effekten for børn?). Hvordan kan vi se det i praksis? - Hvad vil vi gerne se børnene gøre, hvis vi når i mål med vores pædagogiske intentioner? 2. Hvis vi ønsker, at børnene skal have det ud af det (læringsmålet), hvad kræver det så af personalet og læringsmiljøet omkring børnene? Sæt klare konkrete mål for, 14

15 hvad personalet skal gøre for at komme i mål med de pædagogiske intentioner. Hvordan skal personalet understøtte børnene? Hvordan skal organiseringen, det fysiske læringsmiljø og personalets positioner understøtte målene? Hvordan kan vi se det i praksis? - Hvad vil vi gerne se personalet gøre, hvis vi når i mål med vores pædagogiske intentioner? 3. Hvis personalet skal lykkes med at komme i mål med de pædagogiske intentioner, hvad kræver det så af ledelsen at medvirke til, at personalet lykkes? Sæt konkrete mål for, hvordan ledelsen skal understøtte personalet, så der skabes effekt for børnene? Hvordan kan vi se det i praksis? - Hvad vil vi gerne se ledelsen gøre, hvis vi når i mål med vores pædagogiske intentioner? Evalueringspraksis: Det anbefales, at I skaber en fælles ramme for evalueringsarbejdet og at denne systematiseres, så der skabes en tydelig evalueringspraksis, der er kendt og praktiseret af alle. Qua evalueringen får I løbende mulighed for at få øje på jeres egen praksis og se, hvorvidt I kommer i mål med jeres pædagogiske intentioner og, hvorvidt der er indsatser, der skal justeres. En metode kan være at lave konkrete formuleringer af mål for børn, personale og ledelse forud for evalueringen, jf. anbefalingen om implementering. Et hjælpsomt refleksionsspørgsmål forud for evalueringerne, kan fx være at nedskrive: hvad skal vi se børnene og personalet gøre, hvis vi kommer i mål med vores pædagogiske intentioner? I forbindelse med den styrkede læreplan er der udviklet en række materialer, der kan inspirere i arbejdet med at skabe en evalueringspraksis, således at arbejdet med denne anbefaling, kan bindes sammen med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Særligt anbefales det at se på materialet Tegn på læring 1,2 og 3. Disse er vedhæftet sammen med EVA s nyeste evalueringshæfte fra oktober Til yderlig inspiration af evaluering af hverdagspædagogikken, kan læses kapitlet: Evaluering af de daglige rutiner i daginstitutionen af Trine Høgh og Søren Smidt fra bogen Den styrkede pædagogisk læreplan fra Ved interesse kontakt da undertegnet. På vej mod at skabe en fælles systematisk evalueringspraksis, kan det være hjælpsomt for jer at reflektere over: Hvornår skal vi evaluere? hvordan skal vi evaluere? Hvilke spørgsmål skal vi stille? Hvilke data (observationer, praksisfortællinger, TOPI m.m.) skal vi bruge i forbindelse med evalueringer? En måde at sikre, at I får evalueret systematisk på jeres praksis, kan være at lave et årshjul med datoer for, hvornår I på personalemøder og stuemøder løbende fx skal evaluere dele af hverdagspædagogikken, arbejdet med pejlemærkerne m.m., og hvad børnene skal have ud af disse? Det anbefales at inddrage børneperspektivet ved alle evalueringer, således at opmærksomheden skærpes på: Gør vi det, vi tror vi gør, set ud fra et børneperspektiv? 15

16 Opfølgning: Undertegnet stiller sig naturligvis til rådighed i forbindelse med uddybning af tilsynsrapporten og sparring i forhold til anbefalingerne. Konklusion: Nærværende tilsynsrapport skal ses som personalets arbejdsredskab det kommende år, i forhold til at sætte spot på, hvor der er udviklingspotentiale i forhold til yderlig at kvalificere den pædagogiske praksis og eksisterende høje faglighed. Ud fra en samlet vurdering af dialogen og observationerne, gives nedenstående opmærksomhedspunkter: 1. Fokus på personalets organisering og positioner i mikroovergangene, så alle børns omsorgsbehov imødekommes. 2. Fokus på videreudvikling af det fysiske læringsmiljø. Herunder fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for det fysiske læringsmiljø. 3. Fokus på at udvælge fælles faglige metoder til planlægning og refleksion af den pædagogiske praksis. 4. Fokus på at implementere en systematisk evalueringspraksis, der sikrer at I løbende får øje på egen praksis; herunder om I kommer i mål med jeres pædagogiske intentioner, eller hvorvidt der er indsatser, der skal justeres. Dette arbejde ligger godt i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan, der ligger op til, at der løbende sker en systematisk evaluering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Øvrig viden: Med vedtagelsen af den nye styrkede læreplan henledes til opmærksomhed på følgende: Der er to år til at implementere den nye styrkede pædagogisk læreplan, fra nu til juli Der er en forventning om, at den første skriftlige læreplan skal være udarbejdet til oktober 2019, således at der kan arbejdes ud fra læreplanen i 2019/2020. EVA er ved at udarbejde en skabelon, der kan bruges som inspiration til at udarbejde den skriftlige læreplan. Skabelonen forventes udgivet i januar Læreplanen skal evalueres løbende, og samlet hvert andet år. Første gang læreplanen skal evalueres er juli Der kommer løbende information om den styrkede læreplan, kompetenceudvikling, inspirationsmateriale m.m. Hold derfor øje med opgaveportalen under pædagogisk læreplan på: Til inspiration kan I finde et kort overblik over, hvad den styrkede pædagogiske læreplan fremadrettet kommer til at betyde for den pædagogiske praksis, i den vedhæftede pjece: Værd 16