Pædagogisk tilsyn i Hvepsebo 2018

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn i Hvepsebo 2018 Der tages udgangspunkt i observationerne, dialogen og øvrig viden om institutionen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori. Se evt. faglig dialogguide, vedhæftet denne mail for at se, hvad konsulenten ser efter i sine observationer og hvilke faktorer konsulenten vurderer efter. Institutionsnavn: Hvepsebo Konsulent: Rosa Astrup Dato for faglig dialog: Deltagere: En pædagog, leder, Klyngeleder og pædagogisk konsulent 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats På baggrund af observationerne og dialogen vurderes det, at der er gjort en særlig indsats i forhold til at styrke arbejdet med sociale relationer, hvilket positivt afspejler sig i praksis, hvor der tydeligt ses positivt relations-arbejde, hvor det enkelte barn mødes omsorgsfuldt i trygge og tilpas udfordrende læringsmiljøer. Med baggrund heri, vurderes Hvepsebo i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: I dialogen beskrives, at det fælles faglige fundament for relations-arbejdet tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang med fokus på at møde barnet i børnehøjde, og skabe nærværende stunder i samspil med barnet ved at være lyttende, sætte sig i barnets sted, følge barnets initiativ, benævne og sætte ord på. Videre beskrives det, at dette i praksis udfoldes ved at møde det enkelte barn, ud fra de otte samspilstemaer for udviklingsstøttende og vejledende samspil, som personalet i fællesskab er blevet uddannet i, via ICDP-uddannelsen. Disse grundforståelser afspejler sig positivt, som en rød tråd gennem observationerne, som tegner et billede af engagerede og omsorgsfulde voksne, der er lyttende, imødekommende og har deres opmærksomhed rettet mod børnene. Samspillet bar præg af anerkendende og understøttende relationer, hvor de voksne ser og møder børnene og deres følelser. Det ses tydeligt i praksis, at der arbejdes med spejling af børnenes følelser, at give tid, samt benævnelse af børnenes følelser og handlinger. Samspilstemaet Vis positive følelser vis, at du er glad for barnet træder særligt tydeligt frem i observationerne, som en gennemgående måde at være i samspil med børnene på. Således ses det tydeligt i praksis, at personalet kan lide at være sammen med børnene det observeres, at der er en varm og imødekommende stemning, hvor børnene mødes med smil, glad mimik, øjenkontakt og fysisk kontakt som kram, sidde på skødet, holde i hånden og positiv italesættelse. Observationerne tegner et billede af opmærksomme voksne, der er imødekommende, inddrager børnenes perspektiv og har deres opmærksomhed rettet mod børnene. De voksne er til rådighed og tilbyder børnene hjælp når der er behov, både i forhold til omsorg, trøst, hjælp til samspil og konfliktløsning. Det observeres, at personalet møder børnene differentieret, og det ses, at personalet udviser stor grad af anerkendelse, nærvær og omsorg. Dette ses eksempelvis i forhold til, at de voksne har blik for børn, som er i udsatte positioner og som kropsligt, verbalt eller følelsesmæssigt giver udtryk for, at det er svært at navigere i eller mestre en given ting/aktivitet/følelse. De voksne er opmærksomme 1

2 på at give disse børn omsorgsfuld verbal og fysisk understøttelse, ved fx at være fysisk tæt på børnene, tage børnene i hånden og hjælpe dem videre. Fx blev børn der sad uroligt til rytmik mødt omsorgsfuldt med fysisk understøttelse, positiv guidning og italesættelse af, at det kan være svært at sidde stille, hvorved børnene fandt ro i kroppen. Det ses tydeligt i praksis, at de voksne følger børnenes initiativer og, at børnenes perspektiv bliver set, mødt og forstået. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at de voksne er et skridt foran i relationen, og sætter sig i barnets perspektiv, bruger hen imod sprog og derved undgår unødige konflikter fordi barnet føler sig forstået. Fx er en gruppe børn på vej på tur. Et barn har fået et par nye gummistøvler, barnet mægtig gerne vil have på. Den voksen møder barnet, kigger på støvlerne og bekræfter, de er godt nok fine, dem kan jeg godt forstå du vil have på, lige i dag, har vi brug for at løbe, så de her passer bedre. Barnet får tid, står lidt og tænker, tager skoen på, ser op på den voksne med et smil og siger se, hvor hurtigt jeg kan løbe. Børnene opdeles i mindre grupper med det formål, at skabe de bedste betingelser for en tæt voksenbarn relation, hvor der er mulighed for nærvær mellem barn-voksen og børnene imellem. Observationerne tegner et billede af, at denne intention lykkes. Dette ses bl.a. ved, at der under tilsynet er et omsorgsfuldt miljø, hvor der er gang i differentierede aktiviteter i mindre grupper, inden for børnenes nærmeste udviklingszone Der er en god fordeling af de voksne, nærvær og fælles fokuseret opmærksomhed med børnene omkring et fælles tredje i de forskellige grupper, fx tegne, læse, købmandsleg på legepladsen, lege med figur og dinosaur. Personalet arbejder systematisk med at sikre, at alle børn oplever positiv voksenkontakt, hvilket bl.a. sker ved, at børnene systematisk gennemgås på stuemøder. På disse møder tales om, hvilken kontakt de voksne har til børnene og, hvordan de enkelte børn trives. På personalemøder er der et punkt der heder fokus-børn, hvor børn, der opleves at være i udsatte positioner, drøftes på tværs af stuerne, med det formål at få flere perspektiver på børnenes trivsel og udvikling og, hvilke sammenhænge børnene fungerer godt i. Det opleves, at dette mødeforum er positivt i forhold til at blive bevidst om egne blinde pletter. Der laves handleplansindsatser på fokusbørn. Indsatserne skrives i referatet, og følges løbende op i forhold til en refleksion af, hvorvidt indsatsen har virket eller, skal justeres. Desuden gennemgås alle børn systematisk via TOPI to gange om året. Hvis det opleves, at et barn har en mindre god voksenkontakt, laves små grupper med to børn, hvor der laves en aktivitet eller tages på tur, med udgangspunkt i barnets interesser, så der skabes gode betingelser for at udvikle relationen. Anbefalinger: Fortsæt det positive relations-arbejde i mindre grupper. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central Vurdering: Vedligeholdelse af indsats På baggrund af observationerne og dialogen vurderes, at der foregår positivt inklusionsarbejde, der skaber gode pædagogiske rammer og muligheder for børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, herunder også for børn i udsatte positioner. Samtidig vurderes det, at børnene inddrages og har deltagelsesmuligheder i dagligdagens opgaver og rutiner. 2

3 Begrundelser: Hvepsebo har ti basispladser, som er fuldt integreret i almenpladserne med respekt for, at det enkelte barn har særlige behov for støtte til at indgå i hverdagen og børnefællesskaberne. Der udarbejdes løbende handleplaner for børn på basisplads, ligesom der er tilrettelagt særlige fokuserede udviklingsforløb for børnene, fx i forhold til at udvikle sproget. BCK yder support for børnene på basisplads. For børn på en basisplads beskrives, hvorledes pædagogerne har et særligt blik for børnenes styrker og, hvornår børnene kommer i udsatte positioner og har behov for ekstra omsorg og særlig støtte. Under dialogen udfolder personalet, hvordan grundforståelsen i Hvepsebos børnesyn og måde at tænke inklusion og fællesskaber, bygger på en grundforståelse af at alle børn kan bidrage med noget til fællesskabet. Videre beskrives, at dette børne- og inklusionssyn praktikeres ved at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn har deltagelsesmuligheder i aktiviteterne og børnefællesskaberne, ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Observationerne viser, at disse grundforståelser slår igennem i praksis. Således tegner observationerne et billede af en pædagogisk praksis, hvor personalet arbejder fokuseret på at skabe rammerne for inkluderende læringsmiljøer qua det fælles tredje i mindre grupper, fx købmandsleg på legepladsen, læse, tegne, dinosaur-leg. Der ses en god fordeling af børne- og vokseninitierede aktiviteter og lege. Det ses, at de voksne er aktive i at skabe en varm og positiv stemning, hvor de voksne aktivt bruger sig selv i aktiviteterne, og bruger det fælles tredje til at skabe rum og rammer til, at børnene får øje på hinanden og danner fællesskaber og legerelationer. Der observeres flere eksempler, hvor de voksne understøttede børnenes leg, så børnene fik erfaring med at deltage i og byde ind i et fællesskab. De voksne er positivt handleanvisende og guider børnene til at være i samspil med hinanden. Det observeres, at de voksne var skarpe på deres position som fordybende voksne i de aktiviteter/lege de havde ansvar for. Samtidig observeres, at de voksne har øje for og er opsøgende i forhold til børn, der går alene rundt/sidder alene. De voksne spørg nysgerrigt ind, hjælper og inviterer børnene ind i leg/samspil. I praksis ses dette ved, at personalet er gode til at fange børnenes interesser og med udgangspunkt heri, inddrage flere børn, så der skabes leg og fællesskab. Fx er der en dreng, der går rundt uden at finde ind i noget en voksen henvender sig til ham og begynder at tale om og lege en dinosaur-leg. Legen tiltrækker hurtigt tre andre børn til. Den voksne understøtter og deltager i legen og går foran, ved siden af og bagved, hvilket gør at det bliver en længerevarende fordybende lege med grin, smil og jublende stemmer og dinosaurbrøl. Personalet fortæller, hvordan der er et særligt blik for børn i udsatte positioner, der har behov for særlig støtte. Fx er der børn, hvor det er aftalt, hvilken voksen, der er opmærksom i forhold til, hvor det kan være vanskeligt for barnet at deltage, og understøtter barnets deltagelse, så barnet kan øve sig og få mestringsoplevelser. Det observeres, at børnene mødes differentieret og, at personalet ser børnenes behov og intentioner, og møder børnene inden for nærmeste udviklingszone, som det fx ses til rytmik, da personalet imødekommer, at ikke alle børn har lyst til at få strømperne af i legen. Et andet sted observeres, at et barn giver udtryk for, at et andet barn kommer for tæt på. Den voksne møder barnet i børnehøjde, tager barnet i hånden og siger i roligt toneleje: Hvis du har brug for at være lidt alene, vil du så ikke ind og ligge lidt på sofaen?, hvorefter den voksne går med barnet ind i sofaen og putter barnet med et tæppe og omsorgsfuldt stryger barnets pande. Disse tiltag for børn i udsatte positioner, vidner om en fin balance i forhold til, at arbejdet med inkluderende fællesskaber kræver, at nogen børn har brug for en særligt tilrettelagt indsats og fleksibilitet for, at børnene har reelle deltagelsesmuligheder i fællesskaberne. 3

4 Desuden beskrives, at fokus i forhold til børn i udsatte positioner er, at blive nysgerrige på strukturerne omkring børnene og ændre på disse, så der skabes bedre deltagelsesmuligheder for barnet, således, at det ikke er det enkelte barn, der bliver ejer af udfordringen. Forældrene er på et tidligere forældremøde inviteret ind i inklusionsarbejdet, i forhold til, hvordan forældrene har et vigtigt med-ansvar og kan være med til at understøtte, at alle børn inkluderes i børnefællesskaberne, fx. ved opmærksomhed på, hvordan forældrene omtaler de andre børn. Generelt arbejder personalet med at skabe et rum, hvor der snakkes om, at mennesker er forskellige, og der sættes ord på, overfor børnene i forhold til, at børnene har forskellige behov og kan forskellige ting, men at alle har forskellige potentialer, der kan bidrage til fællesskabet. Børnenes deltagelsesmuligheder i hverdagspædagogikken, herunder i rutinerne: Hen over formiddagen observeres, at de voksnes deler sig op i mindre grupper, i aktiviteter, i leg, i garderoben og under måltiderne, hvilket ses skaber gode betingelser for at børnene kan være i fællesskaber med hinanden. Samtidig ses det, at de små grupper skaber en rolig atmosfære, hvor børnene gives tid til, fx at slås med lynlåsen i garderoben og vente på en god ven, der bliver færdig før én selv. Der ses positive børnefællesskaber børnene imellem, børnene krammer og kysser hinanden. Fx ses det i garderoben, at et barn er færdig med at få tøj på og venter på en ven, der ikke er helt klar endnu. Da vennen er færdig, jubler barnet så, så er du klar lige som mig, der bliver krammet, og de går hånd i hånd ud til bussen. I forbindelse med frokosten ses det, at børnene inddrages i og får deltagelsesmuligheder i forhold til at dække bord, være aktivt deltagende i måltidet ved selv at øse mad- og hælde vand op, sende maden videre til sidekammeraten, og rydde af bordet efter måltidet. Det fysiske læringsmiljø: Generelt ses, at det fysiske læringsmiljø på stuerne er indrettet i mindre tematiserede legezoner ved hjælp af rumdeler, tæpper og flyttebar vægge, der giver børnene adgang til forskellige legemuligheder, fx rolle/som om lege, konstruktionslege, bil-lege og regel-lege. Hvepsebo har et par fællesrum, der giver gode muligheder for at dele sig op, bl.a. et stort rum, der giver gode muligheder for fysisk motorisk udfoldelse. Størstedelen af legetøj, bøger, papir og farver er placeret i børnehøjde, så det er tilgængeligt for børnene. Det ses, at børnene aktivt bruger legetøj, og bøger. Bekymring for et barns trivsel og udvikling: Ved bekymring for et barns trivsel og udvikling har Hvepsebo en klar strategi for, hvordan der handles. Første skridt er at observere og afdække, så det kan konkretiseres hvori bekymringen er. Barnet kommer op på et fællesmøde, hvor der kommer forskellige perspektiver på bekymringen. Dernæst laves en handleplan med udgangspunkt i, hvad barnet er optaget af, for på den måde at møde barnet inde for nærmeste udviklingszone. Forældrene inddrages altid i bekymringen, således inviteres forældrene ind i hvad der arbejdes med, og der indledes et samarbejde om, hvordan hjem og institution kan samarbejde om at understøtte barnets trivsel og udvikling. Opfølgning fra tilsyn 2017: Fokus for anbefalingen sidste år, var at I skulle arbejde med at sikre et skærpet blik for de børn, der ser ud til ikke at være en del af noget, således at alle børn fik deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. Anbefalingen har været drøftet i personalegruppen, hvilket har medført en større bevidsthed i forhold til at observere og være opsøgende i forhold til børn, der ser ud til ikke at være en del af noget. Ligesom det er aftalt, at de voksne skal positionere sig, således at der er en 4

5 bedre fordeling af personalet. Dette års observationer tegner et billede af, at de fleste børn ser ud til at være en del af børnefællesskaberne og, at de voksne har opmærksomheden rettet mod de børn, der ser ud til ikke at være en del af noget, og omsorgsfuldt inviterer dem ind i leg/fællesskaber. En anden opmærksomhed var, at videreudvikle det fysiske læringsmiljø. Personalet fortæller, at stuerne er blevet renoveret, og der er indrettet med flyttebare vægge, så de kan skabe rum i rummet. Der er lavet mindre tematiserede legezoner. Særligt det læsehjørne, der er lavet, anvendes af mange børn. Det opleves, at indretning af de mindre afskærmede legezoner, har gjort at børnene fordeler sig i mindre grupper i rummet. Desuden opleves, at børnene ved, hvad man kan lege i de forskellige zoner, og er i flere længerevarende og fordybende lege. Anbefalinger: Leg og de professionelles rolle i legen: Med den styrkede læreplan har legen fået en central rolle, hvorfor det anbefales, at I, i det kommende år har fokus på legen og de professionelles rolle i legen. Det anbefales at reflektere og arbejde med et fælles fagligt grundlag for, hvordan personalet kan tilvejebringe gode betingelser for børnenes leg, ved at deltage i, hjælpe børnene med at udvikle legestrategier og understøtte børnenes leg, i såvel de børne- som vokseninitierede lege. Et pædagogisk greb, kan fx være at anvende KIDS-rammen omkring leg og aktivitet til at gå på opdagelse i, hvordan de voksne kan skabe gode betingelser for at understøtte børnenes leg. Inspiration til refleksionsspørgsmål i forbindelse med leg og personalets rolle i legen: 1: Reflekter over, hvilken betydning børnenes leg har i jeres hverdag? Hvad skal børnene have ud af legen? Hvad kræver det af læringsmiljøet og de voksne omkring børnene? Hvordan skal personalet hjælpe børn i leg, så alle børn får deltagelsesmuligheder i legen? Hvordan er børnene medskabere af hinandens handle- og deltagelsesmuligheder? Er der børn i vores børnegruppe, der har brug for hjælp til at blive inddraget i legene? Hvad gør vi for at inkludere disse børn i legen? (Hvad har vi gode erfaringer med?) Hvordan sikrer vi, at alle børn oplever at være en del af legene? 2: Reflekter og diskuter, hvordan det fysiske læringsmiljø skal være indrettet, med henblik på at give børn i alderen 3-6år gode betingelser for at lege? Hvilket legetøj, og hvilke tematiserede legeområder skal være til rådighed? 3: Reflekter og diskuter, hvordan personalet via forskellige positioner i de børne- og vokseninitierede lege kan deltage i, stilladsere- og understøtte børnenes leg og støtte op om børnenes egne fællesskaber: Hvornår og hvordan skal personalet gå foran legen (fx øve legestrategier ved at lege med, fodre legen med nye ideer, deltage i legen som rollemodel og støtte børnene i fælles opmærksomhed omkring legen), gå ved siden af legen (observere og assistere løbende, give ideer og hjælpe med at løse konflikter, hvis legen er ved at gå i stykker) og gå bagved legen (At observere i baggrunden og se, hvilke dynamikker der er på spil og, hvad der interesserer børnene kun gribe ind ved konflikt). 4: Reflekter og diskuter, hvordan I kan understøtte, at alle børn får hensigtsmæssige legestrategier (fx indgangsstrategier, der giver adgang til leg hvordan kan I hjælpe børnene på vej?) så der 5

6 skabes deltagelsesbetingelser, en legekultur og børnefællesskaber, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn? Til disse refleksioner, kan I bruge Inklusionsakademiets didaktiske guidelines. Disse er vedhæftet som inspiration. Inspiration i forhold til børns leg og de voksnes rolle i legen, kan findes i bogen: Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek. Bogen har gode praksiseksempler på metoder, der har til formål at sikre alle børn adgang til legefællesskaber, fx fælles legemanuskripter. Ligeledes kan der findes inspiration i bogen Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø af Dina Dot Dalsgaard Andersen. Ved interesse sparrer undertegnet gerne på, hvilke kapitler, der giver god mening at finde inspiration i. 3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Vurdering: Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at der er gjort en særlig indsats for og arbejdes systematisk med at skabe positive udviklingsmuligheder i forhold til børnenes sproglige udvikling, hvilket tydeligt afspejles i praksis, hvorfor Hvepsebo vurderes i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: I dialogen beskrives, hvordan der er opmærksomhed på at arbejde med sproget i flere dimensioner. Således er der fokus på at tænke sprog i en bred forståelse, hvor der både er fokus på at arbejde med at understøtte børnenes sprog i hverdagspædagogikken, men ligeledes på at sprog, relationer og fællesskab hænger sammen. I praksis gøres dette bl.a. ved at personalet går foran ved at være sproglige rollemodeller, der viser og understøtter børnene i, hvordan sproget bruges hensigtsmæssigt i fx sociale sammenhænge. Observationerne tegner et billede af et positivt understøttende sprogmiljø, hvor det tydeligt i praksis ses, at personalet har fokus på sprogunderstøttende strategier i mødet med børnene. Bl.a. observeres det, at personalet er gode til at fange det børnene er optaget af, og har mange dialoger med børnene, hvor der stilles åbne nysgerrige spørgsmål. Samtidig med, at personalet afventer og giver børnene tid til at respondere. Desuden ses en opmærksomhed på at invitere flere børne med i dialogerne, som derfor bliver til længerevarende dialoger, hvor børnene får erfaringer med og mulighed for at udfolde sproget med hinanden. Det ses, at personalet går i børnehøjde og har god øjenkontakt med og fælles fokuseret opmærksomhed med børnene, der understøtter kommunikationen med børnene. Det observeres, at de voksne sætter ord på børnenes initiativer, følelser, intentioner og handlinger. Det ses, at de mindre formiddagsgrupper og de små borde ved frokosten skaber gode betingelser for sproglige interaktioner mellem barn-voksen og børnene imellem, hvor det særligt går som en rød tråd gennem alle stuer, at der er fokus på udvekslingstonen, hvor der er mange turtagninger. Der observeres en positiv og imødekommende omgangstone mellem børn-voksne og børnene imellem. De voksne viser interesse for børnenes fortællinger og spørg uddybende ind til børnenes perspektiver på forskellige ting/emner. Det ses, at der et tydeligt kendskab til, hvert enkelt barn, der gør at personalet kan spørge ind til tidligere oplevelser, hvilket ses skaber gode betingelser for, at børnene har lyst til at fortælle og dermed bruge sproget. 6

7 Der hvor der er grund til en særlig tilrettelagt indsats i forhold til den sproglige udvikling hos enkelte børn (for børn på en basisplads), er der et samarbejde med BCK, hvor Hvepsebo får support i forhold til, hvordan personalet kan understøtte barnets sproglige udvikling, ligesom BCK varetager den talepædagogiske bistand. I forlængelsen af, og med baggrund i vejledningen fra BCK arbejder personalet bevidst med at give børnene et sprogligt løft ved at tilrettelægge forskellige aktiviteter, hvor sproget naturligt kommer i spil. Til enkelte børn, anvendes understøttende tegn til tale, tur-bøger, billeder og piktogrammer som en positiv visuel ramme, der kan være med til at understøtte kommunikationen. Det opleves, at alle børn har glæde af disse visuelle redskaber. Hvepsebo har en sprogansvarlig, som deltager i klyngens og områdets sprognetværk. Den sprogansvarlige er eksperten, som formidler den viden hun får i netværkene på personalemøder. Personalet bruger den sprogansvarlige til sparring, hvis der opstår tvivl i forhold til et barns sproglige udvikling, eller der er ønske om konkret sparring/inspiration i forhold til at understøtte børnenes sproglige udvikling. Der laves sprogvurderinger på de børn, hvor der skønnes behov. I forlængelse af sprogvurderingerne laves handleplaner, som løbende justeres og evalueres. Det er en tale-høre-lærer fra BCK, som laver sprogvurderinger på børn på en basisplads. Ved bekymring for et barns sproglig udvikling har Hvepsebo en klar strategi for, hvordan der handles. Første skridt er at observere og afdække på, hvilken måde barnet har sproglige vanskeligheder. Dernæst laves en handleplan med udgangspunkt i, hvad barnet er optaget af, for på den måde at møde barnet inde for nærmeste udviklingszone. Forældrene inddrages altid i bekymringen, således inviteres forældrene ind i, hvad der sprogligt arbejdes med i institutionen, og forældrene vejledes i, hvordan de hjemme kan understøtte barnets sprog. Det observeres, at de fysiske læringsrum understøtter børnenes sproglige udvikling, fx i form af plakater, skriftsprog, bogstaver og billeder af tidligere oplevelser, der appellerer til dialoger om fælles tidligere oplevelser. Stuerne er indrettet i flere tematiserede legezoner, der inviterer til forskellige lege og aktiviteter, som skaber gode muligheder for sproglig interaktion børnene imellem (fx køkkenzone, konstruktionszone, spille/tegnezone). Desuden er der indrettet små læsemiljøer med bøger i børnehøjde, som inviterer til en stille læsestund med sig selv, hinanden eller en voksen. 4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Forældre og institutionen skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats På baggrund af personalets beskrivelser i dialogen vurderes, at Hvepsebo har gjort en særlig indsats for at styrke forældresamarbejdet, hvorfor Hvepsebo vurderes i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: Det beskrives, at personalet fortsat oplever, at de har et positivt forældresamarbejde, hvor forældrene virker tillidsfulde og engageret i deres børns liv i Hvepsebo. Det opleves, at forældrene gerne kommer til personalet, hvis der er bekymringer de har behov for at drøfte. Ligesom personalet altid inddrager forældrene, hvis de har bekymring for et barns trivsel og udvikling, således at der 7

8 hurtigt indledes et samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling. I samarbejde med forældrene laves handleplan og lægges fælles strategier, som afprøves og siden hen evalueres sammen med forældrene. Der har været fælles faglige drøftelser af forældresamarbejdet, hvor det bl.a. har været drøftet, at der er vigtigt for barnets trivsel, at personale og forældre har et godt forhold til hinanden. Desuden har der været fokus på, hvordan personalet kan smalltalke med forældrene og, hvordan personalet kan vise interesse for forældre og barn ved at følge op på, hvad forældrene har fortalt. Forældresamarbejdet prioriteres højt, hvilket fx praktiseres ved en løbende dialog med forældrene om barnets dag, trivsel og udvikling. Særligt ligges vægt på at fortælle små positive historier fra hverdagen, så forældrene oplever at deres barn bliver set. Grundforståelsen i Hvepsebo er, at nøglen til et tæt forældrepartnerskab ligger i, at forældrene inddrages aktivt i livet i institutionen, og herved får mulighed for et stort medejerskab i forhold til børnenes hverdag i Hvepsebo. I Hvepsebo er der skabt et miljø, hvor forældrene altid er velkomne og inviteres til at blive i institutionen, og få et indblik i hverdagen. Der er opmærksomhed på, at der er en balance i, at forældrene ikke kommer til at forstyrre nærværet med børnene. Kbh- barn bruges til dokumentations- og kommunikationsplatform i forhold til livet i institutionen, så forældrene har mulighed for at få indblik i deres børns hverdag i Hvepsebo. På forældremøder og i nyhedsbreve til forældrene bliver det beskrevet og formidlet, hvad der ligger til grund for den pædagogiske praksis, i forhold til faglige tiltag, så forældrene herigennem har mulighed for at få indblik i de pædagogiske mål og intentioner i hverdagen. Det mere formaliseret forældresamarbejde foregår via forældrerådet og ved forældresamtaler. Der er faste procedurer for afholdelse af 3. måneders samtale efter barnets start i Hvepsebo, og en samtale med udgangspunkt i femårs- statussen. Desuden er der altid mulighed for behovssamtaler, der kan ske på såvel forældre som personales anmodning. Desuden inviteres forældrene ind i et fællesskab omkring institutionen via forældremøder, fællesspisning, jule- og sommerfest. Anbefalinger: Fortsæt det gode arbejde 5. Sammenhæng også i overgange Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Vurdering: Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at Hvepsebo i praksis arbejder systematisk med at sikre sammenhænge i overgange fra et tilbud til et andet, hvorfor institutionen vurderes i vedligeholdelse af indsats. Begrundelser: Hvepsebo arbejder fortsat systematisk med at sikre gode overgange for børnene i alle overgange, internt og eksternt. Der er faste procedurer for indkøringen og barnets første tid i institutionen, som 8

9 er kendt og praktiseres af alle medarbejdere. Forud for start modtager det kommende barn et velkomstbrev, som er skrevet sammen med stuens børn, hvor barnet bydes velkommen med tegninger fra børnene. På denne måde bydes det kommende barn velkommen, samtidig med at børnene på stuen inddrages i, at invitere en ny ven ind i fællesskabet. Forud for start anbefales forældrene at komme på besøg i Hvepsebo. Barnets første tid i Hvepsebo aftales i tæt dialog med forældrene, og med respekt for det enkelte barns behov. Overgangen mellem børnehave - fritidsinstitution/skole: Hvepsebo sender børn til mange forskellige skoler, men deltager i Stærkt Samarbejde med Skolen ved Strandboulevarden. Det opleves, at Stærkt Samarbejde fungerer godt, der er en stor videns udveksling og pædagogerne er glade for samarbejdet. Det er i Stærkt Samarbejde bl.a. drøftet, hvilke erfaringer og kompetencer det er hensigtsmæssigt, at børnene har med i rygsækken, så der skabes sammenhænge og en glidende overgang til fritidsinstitution og skole. For børn på en basisplads arbejdes med udvidet vidensoverdragelser og, der er et tæt samarbejde med BCK i forhold til at sikre, at den kommende skole er klædt godt på i forhold til at modtage barnet, så der kan ske en glidende overgang. Der arbejdes systematisk, med overgangen bl.a. via: Lomolt besøges, så børnene har mulighed for at få indblik i, hvad en fritidsinstitution er. Personale og børn besøger barnets kommende skole, for at få et billede af hvordan barnets kommende skole ser ud, så der skabes et konkret udgangspunkt for dialog. Pensionistgruppe for kommende skolebørn med fokus på turtagning, sociale kompetencer og dialoger om følelsesmæssige aspekter ved at skulle starte i skole. Forældremøde for forældre med kommende skolebørn, med fokus på, hvad det vil sige at være skoleparat. Der laves vidensoverdragelser på alle børn, med forældrenes samtykke Et fælles arrangement for alle klyngens kommende frit/skolebørn i Vandpytten, hvor børnene er i gruppe med børn fra den frit/skole de skal starte på Forældresamtale tilbydes fem- års statusbeskrivelse anvendes. Generelt samarbejde og dialog med forældrene i forhold til, hvordan Hvepsebo og hjem i samarbejde kan understøtte, at de enkelte børn får de bedste forudsætninger for at starte i frit/skole. I dialogen havde vi en spændende drøftelse i forhold til en opmærksomhed på, at børnene starter i fritidsinstitution før skolen, og hvordan personalet sammen med børnene kan blive nysgerrige på, hvad der sker på en fritidsinstitution, særligt i den første tid, så der herved skabes endnu større grundlag for en glidende overgang. I dialogen talte vi om, at det nye materiale omkring vidensoverdragelser i forhold til overgangen fra børnehave til fritidsinstitution/skole, er en obligatorisk opgave fra efteråret Hvepsebo har sat sig ind i, og er i proces med at løse opgaven. Fra efteråret 2018 skal vidensoverdragelsen ske digitalt via KBH- overgang på Kbh-barn. Der er en klar systematik og procedure for, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med vidensoverdragelserne. Information om den nye vidensoverdragelse beskrives uddybende på opgaveportalen under Implementering af ny model for digital vidensoverdragelse ved børns overgange: Anbefalinger: Fortsæt det gode arbejde 9

10 I kan evt. finde inspiration til overgangen mellem børnehave fritidsinstitution/skole, som kan kvalificere jeres arbejde i overgangen yderlig i EVA`S materiale: Når første skoledag foregår i SFOén, 8 gode råd til bedre overgange, Børnehave, SFO og skole, Derfor er vores samarbejde så vigtigt for børnene. Materialet er vedhæftet som inspiration. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle Institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold Vurdering: Tilpasning af indsats Det vurderes, at der er gjort en positiv indsats i forhold til at arbejde systematisk og reflekteret med pejlemærket. Samtidig vurderes det, at der fortsat er udviklingspotentiale i forhold til at arbejde systematisk med at skabe en fælles evalueringspraksis, samt i forhold til skriftligt at dokumentere den pædagogiske praksis, hvorfor Hvepsebo vurderes til at være i tilpasning af indsats. Begrundelser: Observationerne og den faglige dialog giver ligesom ved sidste års tilsyn, indtryk af at højt fagligt niveau. Ligesom personalet, der er med til dialogen argumenterer ud fra et højt reflekteret og fagligt grundlag i forhold til den pædagogiske praksis, og med øje for barnets perspektiv. Denne reflekterede tilgang til den pædagogiske praksis afspejler sig positivt i observationerne, hvilket ses giver en positiv effekt på den pædagogiske kvalitet børnene møder. Opfølgning fra tilsynet 2017: Hvepsebo er godt i gang med at arbejde med sidste års anbefalinger inde for dette pejlemærke, og er godt på vej i arbejdet med at have en metodisk systematik, der understøtter den pædagogiske praksis. Der er bl.a. sat positive indsatser i gang, hen imod en systematik, der skaber et fælles fagligt fundament for hverdagspædagogikken, der sikrer fokus på børnenes deltagelsesmuligheder (fx måltiderne og det fysiske læringsmiljø, jf. beskrivelserne under pejlemærke 2). Således beskrives, hvordan der på et personalemøde via fælles refleksioner, har været fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for måltidspædagogikken. De fælles refleksioner tog udgangspunkt i spørgsmålene: 1. Hvad skal børnene have ud af det? 2. Hvilke deltagelsesmuligheder skal børnene have? 3. Hvilke positioner skal de professionelle indtage? I forlængelse heraf, drøftede vi, at fælles fagfaglige drøftelser som ovenstående, kan være en god metode til en bevægelse hen imod større fokus på at skabe et fælles fagligt fundament for hverdagspædagogikken, så det bliver en integreret hverdagspraksis. Med ovenstående fokus omkring hverdagspædagogikken, børnenes deltagelsesmuligheder og de voksnes positioner, er I allerede godt i gang med skabe et fælles fagligt fundament og fælles sprog, som falder godt i tråd med den styrkede læreplans fokus på et bredt lærings- og udviklingsperspektiv, hvor personalet henover hele dagen skal organisere og skabe læringsmiljøer, der giver alle børn deltagelsesmuligheder i institutionens samlede hverdagsliv; i de uformelle og formelle læringsrum, som fx leg, hverdagssituationer/rutiner, overgange, børnefællesskaber og i planlagte aktiviteter det, der sker i børnenes liv hver dag. 10

11 I dialogen drøftede vi, at fagligheden i Hvepsebo er høj, og at der er en garvet fasttømret personalegruppe med mange års erfaring, hvilket set udefra (konsulentens perspektiv) kan medføre at den pædagogiske praksis i Hvepsebo bliver så selvfølgelig, at personalet ikke i tilstrækkelig grad løbende får sat ord på, får nedskrevet og overleveret, hvad der ligger til grund for den pædagogiske praksis. Vi drøftede, hvordan den høje faglighed, der uden tvivl er i Hvepsebo, kan overleveres og gives videre, så den ikke bliver personbårne og flytter ud af Hvepsebo ved personaleomsætning. I forlængelse heraf, drøftede vi, hvordan en fælles målsætning for hverdagspædagogikken og systematiske evalueringer kan være med til at gøre det implicitte i hverdagspædagogikken til eksplicit viden, så det bliver muligt at se på egen praksis og dermed skabe en systematik, der kan overleveres, så den høje faglighed i Hvepsebo kan bestå. Metoder: Hvepsebo arbejder metodisk med ICDP-programmets otte samspilstemaer for udviklingsstøttende og vejledende samspil. Desuden arbejdes med praksisfortællinger som bliver delt og reflekteret på personalemøder. Med henblik på, at tage temperaturen på alle børns udvikling og trivsel arbejdes systematisk med TOPI to gange årligt. Der laves handleplaner på børn, hvis trivsel vurderes i gul og rød. Handleplanerne evalueres og justeres løbende. Forældrene inddrages når børns trivsel vurderes i gul eller rød, med henblik på at indlede et samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling. SMTTE bruges kontinuerligt i forhold til at lave handleplaner. Desuden laves løbende fyldestgørende handleplaner for børn på en basisplads. I dialogen talte vi om, at personalet har haft gode erfaringer med at observere et rytmik-forløb i forhold til at få øje på børnenes deltagelsesmåder, hvilket medførte, at personalet fik ny viden, som kunne bruges til at se på praksis, på nye måder. I forlængelse heraf, talte vi om, at det kan være hjælpsomt at bruge systematiske observationer som data til løbende at få viden om jeres pædagogiske praksis, fx ved, at der løbende er personale, der går fra for at observere dele af praksis, hvorefter der reflekteres i fællesskab på et møde, og hvad observationerne kalder på i praksis. Hvepsebo har afsluttet ICDP-uddannelsen og har tanker om at bruge samspilstemaerne som en form for supervision på personalemøder, så der er et fælles grundlag at tale ud fra. Der er i klyngen lavet et fælles MUS-koncept, der tager udgangspunkt i tilsynet, som sætter en retning for hvad, der skal tales om. Anne Marie (PL) glæder sig til at komme i gang med det arbejde, da hun oplever, at det kan være med til at tale mere ind i praksis. Mulighed for planlægning og refleksion af den pædagogiske praksis: Der afholdes stue-og personalemøde hver tredje uge, der sikrer tid og mulighed for løbende at planlægge, sparre og reflektere over den pædagogiske praksis. I dialogen beskrives, at personalet oplever, at de løbende er gode til at reflektere over den pædagogiske praksis, men at det ofte sker på dialogniveau, uden at det nedskrives. I forlængelse heraf drøftede vi, at der bør være en opmærksomhed på, at når metoden, der vælges er mundtlig refleksion opstår en tavs viden, der flytter ud af Hvepsebo ved personalets fravær og ved personaleomsætning. Ligesom metoden bliver personbårne, idet det bliver op til enkelte personers hukommelse at genkalde, hvad der mundtligt er drøftet. På denne måde kan vigtig viden og erfaringer gå tabt, idet det bliver vanskeligt at vende tilbage, evaluere og se, hvorvidt I er kommet i mål med jeres pædagogiske intentioner. 11

12 På stue- og personalemøder skrives referat, så det er muligt at genbesøge de pædagogiske refleksioner og indsatser, der har været i fokus. Personalet arbejder med SWUP, som en refleksionsmetode, hvor personalet en uge ad gangen går på opdagelse på hinandens stuer, med det formål at skrive forundringsspørgsmål og stille spørgsmål til praksis. Det opleves som en god måde at blive nysgerrige på hinandens praksis, og få nye opmærksomheder. Evaluering: I forhold til sidste års anbefaling om at skabe en fælles evalueringspraksis for, at sikre, at I får evalueret jeres pædagogiske praksis og løbende forholder jer refleksivt til, hvorvidt I når i mål med jeres pædagogiske intentioner, drøftede vi i dialogen at I er godt på vej. Det beskrives, at det fortsat opleves som en udfordring at lave skriftlige evalueringer. Således var et centralt tema i dialogen, at personalet er gode til løbende at evaluere mundtligt på de forskellige møder, men at der pt. ikke er en systematik omkring evaluering eller en ramme for hvilke metode/spørgsmål, der stilles for at få øje på, hvorvidt personalet opnår deres pædagogiske intentioner. I forlængelse heraf, drøftede vi, at der fortsat er behov for, at I arbejder mere systematisk med at skabe en skriftlig evalueringspraksis I kan vende tilbage til, således at der skabes en fælles faglig forståelsesramme I forhold til, hvornår, hvorfor og hvordan I evaluerer. Der evalueres skriftligt på større projekter og i forlængelse af handleplaner. I dialogen talte vi om, at det ligeledes er nødvendigt at evaluere systematisk på hverdagspædagogikken, da denne danner rammen for børnenes deltagelsesmuligheder i hverdagen, og er en tilbagevendende begivenhed i børnenes hverdagsliv. Anbefalinger: Evalueringskultur: Det anbefales, at I skaber en fælles ramme for evalueringsarbejdet og at denne systematiseres, så der skabes en tydelig evalueringskultur, der er kendt og praktiseret af alle. Qua evalueringen får I løbende mulighed for at få øje på jeres egen praksis og se, hvorvidt I kommer i mål med jeres pædagogiske intentioner og, hvorvidt der er indsatser, der skal justeres. En metode kan være at lave konkrete formuleringer af mål for børn, personale og ledelse forud for evalueringen. Et hjælpsomt refleksionsspørgsmål forud for evalueringerne, kan fx være at nedskrive: hvad skal vi se børnene og personalet gøre, hvis vi kommer i mål med vores pædagogiske intentioner? I forbindelse med den styrkede læreplan er der udviklet en række materialer, der kan inspirere i arbejdet med at skabe en evalueringskultur, således at arbejdet med denne anbefaling, kan bindes sammen med arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Disse er vedhæftet sammen med EVA s nyeste evalueringshæfte fra oktober Særligt anbefales det at se på: EVA, Tegn på læring. EVA, Tegn på læring skema 1, EVA, Tegn på læring skema 2, EVA, tegn på læring skema 3, som kan give nogle konkrete evaluerings-greb. 12

13 Til yderlig inspiration af evaluering af hverdagspædagogikken, kan læses kapitlet: Evaluering af de daglige rutiner i daginstitutionen af Trine Høgh og Søren Smidt fra bogen Den styrkede pædagogisk læreplan fra Ved interesse kontakt da den pædagogiske konsulent. På vej mod at skabe en fælles systematisk evalueringskultur, kan det være hjælpsomt for jer at reflektere over: Hvornår skal vi evaluere? hvordan skal vi evaluere? Hvilke spørgsmål skal vi stille? Hvilke data (observationer, TOPI m.m.) skal vi bruge i forbindelse med evalueringer? En måde at sikre, at I får evalueret systematisk på jeres praksis, kan være at lave et årshjul med datoer for, hvornår I på personalemøder løbende fx skal evaluere dele af hverdagspædagogikken, arbejdet med pejlemærkerne, og hvad børnene skal have ud af disse? Det anbefales at inddrage børneperspektivet ved alle evalueringer, således at opmærksomheden skærpes på: Gør vi det, vi tror vi gør, set ud fra et børneperspektiv? Systematik og skriftlig dokumentation af den pædagogiske praksis: Det anbefales, at I sikrer en højere grad af systematik omkring den skriftlig dokumentation af jeres pædagogiske praksis, så der skabes bedre forudsætninger for at genbesøge de pædagogiske refleksioner og overvejelser, der ligger til grund for den pædagogiske praksis i Hvepsebo. Samtidig muliggør dette, at der løbende kan evalueres og justeres på den pædagogiske praksis. Dette giver ligeledes mulighed for at genbesøge jeres tidligere gode erfaringer, og anvende disse i den nuværende pædagogiske praksis. Konkret kan dette gøres ved at have en fælles systematik på personale- og stuemøder, hvor der er en dagsorden med en fast ramme og metoder, der sætter retning for et fælles sprog og et fælles fagligt fundament, så I får stillet de rigtige spørgsmål til praksis. Opfølgning: Undertegnet stiller sig naturligvis til rådighed i forbindelse med uddybning af tilsynsrapporten og sparring i forhold til anbefalingerne. Konklusion: Nærværende tilsynsrapport skal ses som personalets arbejdsredskab det kommende år, i forhold til at sætte spot på, hvor der er udviklingspotentiale i forhold til yderlig at kvalificere den pædagogiske praksis og eksisterende høje faglighed. Ud fra en samlet vurdering af dialogen og observationerne, gives nedenstående opmærksomhedspunkter: 1. Fokus på skriftlig dokumentation af jeres pædagogiske praksis. 13

14 2. Fokus på at skabe en fælles systematisk evalueringspraksis, der sikrer at I løbende får øje på egen praksis; herunder om I kommer i mål med jeres pædagogiske intentioner, eller hvorvidt der er indsatser, der skal justeres. Dette arbejde ligger godt i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan, der ligger op til, at der løbende sker en systematisk evaluering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Øvrig viden: Med vedtagelsen af den nye styrkede læreplan henledes til opmærksomhed på følgende: Der er to år til at implementere den nye styrkede pædagogisk læreplan, fra nu til juli Der er en forventning om, at den første skriftlige læreplan skal være udarbejdet til oktober 2019, således at der kan arbejdes ud fra læreplanen i 2019/2020. EVA er ved at udarbejde en skabelon, der kan bruges som inspiration til at udarbejde den skriftlige læreplan. Skabelonen forventes udgivet i januar Læreplanen skal evalueres løbende, og samlet hvert andet år. Første gang læreplanen skal evalueres er juli Der kommer løbende information om den styrkede læreplan, kompetenceudvikling, inspirationsmateriale m.m. Hold derfor øje med opgaveportalen under pædagogisk læreplan på: Til inspiration kan I finde et kort overblik over, hvad den styrkede pædagogiske læreplan fremadrettet kommer til at betyde for den pædagogiske praksis, i den vedhæftede pjece: Værd at vide om den styrkede pædagogisk læreplan. Vær opmærksom på at læringsmålene, som beskrives på side 7 kun er et tænkt eksempel, idet læringsmålene i den endelig læreplan ikke var offentliggjort da pjecen blev udgivet. Undertegnet sparrer gerne på arbejdet i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan. /Rosa Astrup Pædagogisk konsulent 14