Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 6. marts 2015 kl. 12.

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl Sagsnr. 15/138 Bodil Egelund Christensen Tel.: Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 6. marts 2015 kl Deltagere: Afbud: Mødested: Jens Stenbæk Ursula D. Petersen Per Seerup Flemming Knudsen Annemarie Knigge Jørn Lehmann Petersen Anne Møller Ronex Lasse Krull Sonny Berthold Lene Madsen Milner Erik Vinther Kristoffer Hjort Storm Ida Damborg Henrik Thorup Danske Regioner Dampfærgevej København Ø.

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Meddelelser, sagsnr. 15/ Godkendelse af referat af USE mødet 6. februar 2015, sagsnr. 15/ Oplæg ved branchedirektør, Mette Rose Skaksen, DI, sagsnr. 15/ Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/ Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 med fokus på persondatabeskyttelse, sagsnr. 15/ Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/ Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet i.f.t. medicoområdet, sagsnr. 14/ Status vedr. USE's studietur til Skotland 8-10 April, 2015, sagsnr. 14/ Eventuelt, sagsnr. 15/ Næste møde, sagsnr. 15/137 29

4

5 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 1 0B1. Meddelelser, sagsnr. 15/137 Resumé Bodil Egelund Christensen Indstilling Sagsfremstilling Bilag Ingen.

6 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 2

7 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B2. Godkendelse af referat af USE mødet 6. februar 2015, sagsnr. 15/137 Side 3 Resumé Bodil Egelund Christensen Indstilling Sekretariatet indstiller, at referatet af udvalgsmødet den 6. februar 2015 godkendes. Sagsfremstilling Bilag USE referat af møde 6. februar 2015.pdf ( ).

8 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 4

9 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B3. Oplæg ved branchedirektør, Mette Rose Skaksen, DI, sagsnr. 15/137 Side 5 Resumé Det er aftalt, at branchedirektør hos DI, Mette Rose Skaksen, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet fredag den 6. marts (fra til I DI har Mette Rose Skaksen ansvaret for områderne service, sundhed og offentlig-privat samspil. Bodil Egelund Christensen DI har oprindeligt selv foreslået dialogen med USE. Efterfølgende har sekretariatet lagt op til at et oplæg bl.a. kan fokusere på DI s syn på offentlig-privat samarbejde med regionerne f.eks. i relation til indkøb, OPI, OPP, de nye sygehusbyggerier, samarbejde om sundhedsforskning m.m. Hvad fungerer godt i DI s optik? Hvad ser DI gerne forbedret? Og; er der udfordringer, som kan løftes i fællesskab? På USE-mødet den 6. februar var der også et ønske om at høre DI s syn på nye udbudsmodeller, herunder fokus på fordele og ulemper for særligt de små og mellemstore virksomheder ved større regionale udbud. Dette ønske er formidlet videre til DI. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Bilag Ingen.

10 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 6

11 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B4. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/285 Side 7 Resumé Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog i foråret 2014 en ny forordning om kliniske forsøg med lægemidler. Formålet med forordningen er bl.a. at tiltrække flere kliniske forsøg med lægemidler til Europa. Forordningen forventes at træde i kraft fra maj Ann Vilhelmsen Forordningen stiller nye krav til proceduren for vurdering af lægemiddelforsøg, herunder bl.a. snævrere tidsfrister og tættere koordinering mellem Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de berørte EUlande. I dag ansøges ved internationale forsøg særskilt i hvert land. Med henblik på at kunne levere bedst muligt på de nye krav i forordningen har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslået, at den videnskabsetiske vurdering af lægemiddelforsøg tages ud af de regionale videnskabsetiske komiteer og samles i særskilt(e) videnskabsetiske komité(er), som sekretariatsbetjenes af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK s) sekretariat. Ministeriet har desuden foreslået, at disse komitéer modsat de nuværende regionale komitéer har mindretal af lægmænd overfor fagpersoner. I forlængelse af forslaget om ekstra komitéer foreslår Danske Regioner, at udvalget drøfter en model, hvor de regionale videnskabsetiske komitéer igen skal behandle ansøgninger om registerforskning. Det kunne være en del af den etiske løsning i forhold til fremtidig forskning i sundhedsdata. Indstilling Det indstilles, at der nedsættes 1-3 ekstra videnskabsetiske komitéer, som sekretariatsbetjenes af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK s) sekretariat at de nye komitéer sammensættes med lige mange lægmænd og fagpersoner at udvalget ved siden af ministeriets forslag til nyt videnskabsetisk komitesystem godkender, at Danske Regioner arbejder videre med en fremtidig model, hvor de regionale videnskabsetiske komitéer igen skal behandle ansøgninger om registerforskning Sagsfremstilling Europa-Parlamentet og Ministerrådet vedtog i foråret 2014 EU-forordning nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler, dvs. lægemid-

12 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den ler til mennesker. Forordningen, indeholder nye krav til den videnskabsetiske vurdering af ansøgninger om gennemførelse af lægemiddelforsøg. Ikrafttrædelsen fra maj 2016 er afhængig af, at EU-portalen og EU-databasen har opnået fuld funktionsdygtighed. Side 8 Forordningen vil bl.a. medføre en ny fælles EU-procedure for vurdering af lægemiddelforsøg, herunder snævrere tidrammer og tættere koordinering mellem Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem, samt mellem de berørte EU-lande. I dag skal forskere søge i alle lande ved internationale forsøg. Med den nye forordning skal ansøgninger om lægemiddelforsøg koordineres af én medlemsstat, den såkaldte rapporterende medlemsstat, som også har kontakten til sponsoren af lægemiddelforsøget. Danske Regioner og regeringen vurderer, at rapporterende medlemsstater i højere grad end berørte medlemsstater vil kunne tiltrække nye lægemiddelforsøg. I den sammenhæng har Danmark en stærk interesse i at være rapporterende medlemsstat, jf. regeringens vækststrategi og Danske Regioners Sund Vækstudspil, hvorfor vi gerne skal leve op til de nye krav ved forordningens ikrafttrædelse. Forslag til nye ekstra videnskabsetiske komitéer Grundet sprogkrav og strammere tidsfrister, samt et større behov for koordinering med Sundhedsstyrelsen og andre EU-lande, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreslået, at der etableres én eller flere særskilte lægemiddelkomiteer parallelt til Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK) I dag består det danske komitésystem af Den Nationale Videnskabsetiske Komités (DNVK) og 12 regionale komitéer. Systemet er lovreguleret. De regionale komitéer behandler i dag blandt andet lægemiddelforsøgene. Sekretariatsbetjeningen af de ekstra komittéer foreslås varetaget af DNVK s sekretariat. Ministeriets argument herfor er, at en fortsættelse af det eksisterende komitésystem vil indebære, at samarbejdet om vurderingerne af lægemiddelforsøg skal ske mellem Sundhedsstyrelsen og 12 komiteer, der hver især kan have svært ved at opbygge den nødvendige ekspertise og kendskabet til EUprocessen. Et samlet sekretariat kan bidrage til en hurtigere og mere strømlinet proces, som vil være vigtigt for et effektivt samarbejde mellem komitésystemet, Sundhedsstyrelsen og de andre berørte medlemsstater. Det kan i den sammenhæng nævnes, at der i 2013 blev anmeldt 284 lægemiddelforsøg til komitesystemet, hvilket svarer ca. 20 procent af de i alt nye anmeldelser, som komitesystemet behandlede. Hertil hører, at antallet af øvrige

13 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den forsøg, som komitesystemet har behandlet, har været stigende i forhold til antallet af lægemiddelforsøg, som har været forholdsvist stabilt siden Side 9 Tabel 1: Udvikling i antal anmeldte lægemiddelforsøg og øvrige forsøg til komitesystemet Der kan være god fornuft i ministeriets forslag, dels fordi forordningen stiller store krav til sekretariatsbetjeningen, dels fordi Danmark er nødt til at levere eksemplarisk på disse krav for at kunne tiltrække lægemiddelforsøg. Det har vi både en patientmæssig og vækstmæssig interesse i. De regionale videnskabsetiske komiteer skal fortsat behandle den del af de sundhedsvidenskabelige forsøg, som ikke er lægemiddelforsøg, og som er stigende (828 anmeldte forsøg i 2007 mod 1129 i 2013). Ydermere forudser Danske Regioner, at de regionale videnskabsetiske komitéer på sigt skal behandle flere kliniske forsøg med medico tekniske løsninger på grund af stigende myndighedskrav på dette område. Det tyder således på, at de regionale videnskabsetiske komiteer også for fremtiden vil have en stigende mængde forsøg, selv om lægemiddelforsøgene trækkes ud af de regionale komitéer Komitéernes sammensætning Danmark har i dag, som det eneste land i verden, et overtal af lægmænd i de regionale videnskabsetiske komitéer. Lægmænd er ofte regionalpolitikere, der særligt har øje for de kliniske forsøgs deltagerinformation, og om forsøgene er etisk forsvarlige at gennemføre. Det videnskabelige overlades til eksperterne. Det danske system anses for at være velfungerende. Ministeriet har foreslået, at de nye komiteer med fokus på lægemiddelforsøg skal sammensættes med et flertal af fagpersoner. Selve forordningen stiller som

14 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den sådan ikke krav til forholdet mellem de to parter i komitéerne, men anbefaler, at komitéerne inddrager lægmænd, navnlig patienter eller patientorganisationer, samt sikre den nødvendige ekspertise. Side 10 På den baggrund kan de nye videnskabsetiske komitéer, som skal bedømme lægemidler, enten sammensættes med et flertal af fagpersoner, et flertal af lægmænd eller paratetisk med lige mange fagpersoner og lægmænd. Da komitéerne kommer til at skulle behandle ansøgninger af høj faglig karakter, og inden for de nye og mere snævre tidsramme, indstiller Danske Regioner en paratetisk sammensætning af komitéerne. Vurdering af registerforskningsprojekter I dag skal registerforskning kun anmeldes til Datatilsynet. På baggrund af øget behov for etiske overvejelser i forbindelse med denne forskning i sundhedsdata kan det være en del af løsningen, at behandlingen af registerforskningsprojekter igen også skal behandles i de regionale videnskabsetiske komiteer. Dette forslag vedrørende behandling af registerforskningsprojekter er ikke en del af implementeringen af forordningen. I forlængelse af ministeriets forslag til nye komitéer er det dog relevant at drøfte muligheden. Sekretariatets bemærkninger Sagen planlægges behandlet i Danske Regioners bestyrelse den 19. marts Bilag Ingen.

15 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B5. Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 med fokus på persondatabeskyttelse, sagsnr. 15/237 Side 11 Resumé Danske Regioners EU-interessevaretagelse er målrettet de 21 indsatsområder, som bestyrelsen har udpeget i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram Danske Regioner bruger sin interessevaretagelse i EU-systemet på de områder, hvor beslutninger i EU-systemet kan påvirke bestyrelsens indsatsområder i en positiv retning eksempelvis vedrørende udvikling af det regionale demokrati, men også på sager, hvor EU-lovgivning risikerer at lægge hindringer i vejen for nogle af Danske Regioner indsatsområder, f.eks. datadrevet kvalitetsudvikling. I bl.a. EU s Regionsudvalg er danske regionale politikere med til at behandle størstedelen af de EU-sager, Danske Regioner har interesser i. Det sker på de møder årligt, hvor danske medlemmer af Regionsudvalget deltager. Asger Andreasen Indstilling Det indstilles, at udvalget tager Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 til efterretning, herunder specielt EU-forordningen om beskyttelse af persondata. Sagsfremstilling EU-lovgivning har stor indflydelse på regionernes opgavevaretagelse. Danske Regioner har netop færdiggjort en analyse, som viser, at ca. 40 procent af punkterne på regionsrådenes dagsordener i 2014 var direkte eller indirekte påvirket af EU-lovgivning og EU-initiativer. Det handler f.eks. om indkøb og dermed EU-udbud af nyt udstyr til et sygehus eller om anvendelsen af EU-støtte til regional udvikling. Fokus for Danske Regioners EU-interessevaretagelse ligger på de EUinitiativer og lovgivningsområder, hvor en interessevaretagelse i EU-systemet understøtter og forbedrer resultatet på de 21 indsatsområder, som bestyrelsen har udpeget i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram Interessevaretagelse i EU-systemet skal bruges på de områder, hvor beslutninger i EU-systemet kan påvirke Danske Regioners indsatsområder i en positiv retning eksempelvis. vedr. udvikling af det regionale demokrati, men også på sager, hvor EU-lovgivning risikerer at lægge hindringer i vejen for nogle af Danske Regioner indsatsområder. Som eksempel på det sidste, arbejder Danske Regioner på, at den kommende EU-forordning om databeskyttelse ikke får ne-

16 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den gativ virkning på anvendelsen af data til sammenhængende patientbehandling og datadrevet kvalitetsudvikling. Side 12 I EU s Regionsudvalg er danske regionale politikere med til at behandle størstedelen af de EU-sager, Danske Regioner har interesser i. Det sker på de møder årligt, hvor danske medlemmer af Regionsudvalget deltager. Derudover er Danske Regioner også politisk repræsenteret i CEMR (Council of European Municipalities and Regions), hvor Danske Regioner sammen med søsterorganisationer fra andre europæiske lande varetager decentrale myndigheders interesser på tværs af Europa. Den nye EU-Kommission, med Jean-Claude Junker i spidsen, offentliggjorde den 16. december 2014 sit arbejdsprogram for Arbejdsprogrammet hedder En ny begyndelse og indeholder 23 nye initiativer, som Juncker- Kommissionen foreslår gennemført. Det skal understreges, at flere af de 23 nye initiativer, som EU-Kommissionen har offentliggjort for 2015, er beskrevet som pakker det vil sige en samling af nye lovgivningsinitiativer. Sekretariatet forventer derfor, at EU-indsatsen løbende kan specificeres i takt med, at EU-Kommissionen meddeler, hvilke konkrete initiativer, den forventer at lancere inden for de enkelte lovgivningspakker. Hovedoverskrifterne i lovgivningsprogrammet er: investeringsplanen til en værdi af 315 milliarder euro, et ambitiøst digitalt indre marked i EU, en kapitalmarkedsunion, de første skridt imod en europæisk energiunion, kamp mod skatteunddragelse og skattesvig, mere fælles fodslag om indvandringspolitik og et styrket samarbejde om euroen. Det er langt fra alle elementer i Kommissionens arbejdsprogram, som Danske Regioner skal interessere sig for. Derfor har Danske Regioners EU-team opstillet en oversigt, som viser hvilke af de indsatsområder for , som indgår i bestyrelsens strategi og arbejdsprogram, der kan påvirkes gennem interessevaretagelse i EU, samt hvilke konkrete initiativer EU-Kommissionen foreløbig har lanceret for 2015 på disse områder (oversigten er vedlagt som bilag). De seks vigtigste områder for EU-indsatsen i 2015 er: 1. Borgernes sundhedsvæsen Opfølgning på Danske Regioners ordførerskab i EU s Regionsudvalg om effektive sundhedssystemer.

17 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side Sundheds-it og sundhedsdata EU-Kommissionens lovforslag til ændring af EU s persondatalovgivning forventes vedtaget i Den nye EU lovgivning kan får stor indflydelse på den måde Danske Regioner og regionerne håndterer persondata på, såvel i den datadrevne kvalitetsudvikling i patientbehandlingen, men også i den kliniske sundhedsforskning. 3. Fælles indkøb Den nye EU-lovgivning for offentlige indkøb skal senest være indarbejdet i national lovgivning i februar Danske Regioner har været aktive i hele EU-beslutningsproces-sen, såvel forud for vedtagelsen af den nye lovgivning og er også med i arbejdsgruppen for den nye danske udbudslov. 4. Arbejdsgiverpolitik - Nogle af de områder, som regionerne har fokus på som arbejdsgivere er bl.a.; arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø mv. EU har for nylig vedtaget en rammestrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Den nye EU-Kommission har fremlagt sin store "jobs, vækst og investeringspakke", som skal samle 315 milliarder euro over de kommende tre år. Danske Regioner vil følge udmøntningen af Kommissionens investeringstiltag med henblik på mulighederne for danske regionale aktører. 6. Miljø Det væsentligste for Danske Regioner er EU-Kommissionens evaluering af EU s drikkevandsdirektiv. Danske Regioner vil deltage i høringerne og bidrage til en sikring af drikkevandsressourcer. Ad. 2. Specifikt vedrørende EU-forordningen om beskyttelse af persondata. EU-Kommissionens forslag om en EU-forordning om beskyttelse af persondata sigter hovedsageligt på store internationale firmaer, såsom Google, Facebook m.fl. der anvender personlige data til kommercielle formål. Forslaget til forordning kommer dog også til at påvirke offentlige myndigheders indsamling og anvendelse af data. Forslaget har været behandlet i Europa-Parlamentet og er nu i proces i EU s ministerråd. Parterne er langt fra enige og der er ofte langt mellem møderne. Derfor varer det sandsynligvis ét år inden parterne er enige og yderligere 2 år, inden forordningen skal anvendes i Danmark. En EU-forordning er en lovtekst, som gælder direkte i alle medlemslande. Der vil ikke være mulighed for at Danmark kan fortolke og implementere forord-

18 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den ningen på sin egen måde. EU-forordningen om beskyttelse af persondata kan give udfordringer for bl.a. sundhedsforskningen, kvalitetsudviklingen og helt ned til den nødvendige dataudveksling i et sammenhængende patientforløb. Side 14 Derfor fortsætter Danske Regioner lobbyarbejdet i EU s beslutningsproces, både i Bruxelles og i Danmark, for at sikre høj datasikkerhed, og at sundhedsdata også fremover kan anvendes smidigt i kvalitetsudvikling og klinisk sundhedsforskning. I den nuværende fase handler det om at gentage og stå fast på de synspunkter Danske Regioner tidligere har meldt ud og som kort sagt handler om, at en kommende forordning ikke må hindre regionerne i at anvende data til udvikling af et stærkt og moderne sundhedsvæsen samtidig med at regionerne sikrer den nødvendige beskyttelse af borgernes privatliv. Sekretariatets bemærkninger Danske Regioners EU-prioriteringer 2015 har været drøftet i Udvalget for regional udvikling og EU og fremlægges til bestyrelsens godkendelse den 19. marts. Bilag Oversigtsskema EU-prioriteter 2015 ( ).

19 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B6. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, sagsnr. 13/1462 Side 15 Resumé Erhvervs- og Vækstministeren afholdt den 17. februar 2015 et opfølgningsmøde vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Det forventes, at alle vækstplanens 27 hovedinitiativer gennemføres i løbet af Kenneth Hirsch Sørensen De væsentligste emner på dialogmødet omhandlede mere innovativ offentlig efterspørgsel, herunder brugen af totaløkonomiske modeller, hurtigere udbredelse af nye løsninger samt koncepteksport. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indhente input fra interessenterne, herunder via dialogmøder i 2015 til brug for en ny vækstplan inden for området. Vækstplanen skal udarbejdes i Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Erhvervs- og Vækstministeren afholdt den 17. februar 2015 et opfølgningsmøde vedrørende regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. Jens Stenbæk og Gitte Bengtsson deltog fra Danske Regioner. Vækstplanen for sundheds- og velfærdsløsninger blev offentliggjort den 4. juni Vækstplanen indeholdt 27 initiativer inden for 4 indsatsområder: - Bedre rammer for forskning og udvikling - Styrket indsats for vækstvirksomheder og kommercialisering af forskning - Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked - Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale Ministerierne har opgjort, at 9 af vækstplanens 27 hovedinitiativer er gennemført. Samt at de øvrige hovedinitiativer er i god gænge og forventes gennemført i løbet af Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) har endvidere udvalgt fem indikatorer, som de fremadrettet vil følge. De fem indikatorer er: Eksporten, antallet af patentansøgninger, udenlandske investeringer inden for området, antallet af vækstvirksomheder og andelen af konkurrenceudsatte opgaver (brugen af private aktører).

20 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 16 Regionerne er direkte involveret i en række af vækstplanens initiativer. Det drejer sig blandt andet om: Der er udarbejdet en Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning. Danske Regioner deltog i dette arbejde og de fleste af de konkrete initiativer i planen skal løftes af regionerne. Staten vil etablere en effektiv indgang til nationale sundhedsdata. Aktuelt er der ved at blive udarbejdet en national strategi for adgang til nationale sundhedsdata. Danske Regioner deltager i arbejdet. Der gennemføres en styrket markedsføring af danske sundhedsløsninger via Healthcare Denmark, hvor Danske Regioner også deltager. Innovationsfonden har finansieret et samfundspartnerskab om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin. Alle regioner indgår i dette partnerskab. Innovationsfonden vil endvidere i 2015 udbyde et samfundspartnerskab om Big Data. Der var på mødet enighed om, at det er vigtigt fortsat at holde fokus, der hvor vi allerede har succes. Det drejer sig f.eks. om én indgang, tidlig klinisk afprøvning samt lægemiddelforskning, herunder sikre de fornødne midler til en styrket forskningsindsats. Ud over status havde Erhvervs- og Vækstministeren sat to nye initiativer til debat på mødet: - Vækst via nye sundhedsprodukter og -services i den patientrettede forebyggelsesindsats. - Modeludvikling for eksport af danske ældreplejekoncepter, herunder rammer, regler og de eksportmæssige potentialer ved at indgå i offentlig-privat samarbejde om eksport af samlede ældreplejekoncepter kaldet koncepteksport af ældrepleje. Der var bl.a. fokus på følgende emner i den efterfølgende drøftelse: - Hurtigere skalering og udbredelse af nye løsninger - Hvordan kan totaløkonomiske modeller i højere grad finde anvendelse i den offentlige efterspørgsel. - Øget brug af innovativ efterspørgsel, hvor der efterspørges nye løsninger. - Koncepteksport i et samarbejde mellem offentlige myndigheder og virksomheder.

21 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Erhvervs- og Vækstministeren fremlagde også en plan for det videre arbejde, hvor EVM vil gennemføre dialogmøder med interessenterne i løbet af EVM vil også foretage et tjek af større tværgående udviklingstendenser, fx stigningen i antallet af ældre samt den højere levestandard i tredjeverdenslande, der forventes at påvirke sundheds- og velfærdsområdet, med henblik på, at området også om 10 år er en styrkeposition. Interessenterne blev opfordret til at komme med input, så de fastlagte mål realiseres. Endelig er det målet at udarbejde en ny vækstplan i Side 17 Bilag Referat fra opfølgningsmøde ( ). Bilag 1- Statusskema for implementering af initiativer i vækstplanen.pdf ( ).

22 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 18

23 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B7. Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet i.f.t. medicoområdet, sagsnr. 14/2082 Side 19 Resumé Én Indgang for industrien til kliniske forsøg har siden 2012 dannet ramme om et velfungerende samarbejde om at tiltrække kliniske lægemiddelforsøg til Danmark. Ole Ravnholt Sørensen Én Indgang har derimod ikke haft megen fokus på det medicotekniske område. Danske Regioner og Sundhedsministeriets Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning lægger derfor op til, at der frem mod foråret 2015 skal ses på mulighederne for at udvide Én Indgang til også at omfatte medicoindustrien. Derfor har Danske Regioner og MedicoIndustrien indledt en dialog om hvordan Én Indgang kan udvides. På baggrund af dialogen tegner der sig et første og indledende billede af hvilke syv initiativer, som fremadrettet kan være med til at sikre den efterspurgte udvidelse af Én Indgang -samarbejdet. Det er planen at disse initiativer foreligger primo maj Indstilling Det indstilles, at udvalget tilslutter sig, at Danske Regioner arbejder videre med de syv skitserede initiativer i forbindelse med udvidelsen af Én Indgang i forhold til medico-området Sagsfremstilling Samarbejdet om En Indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark blev igangsat af regionerne i Den brændende platform var her, at Danmark i en lang periode havde oplevet markant fald et i antallet af kliniske forsøg. Herefter etablerede regionerne en række services, der har haft til formål at gøre det lettere for lægemiddelvirksomheder at identificere mulighederne for at rekruttere relevante patienter (med den rette sygdomsprofil), indgå aftaler med relevante afdelinger herom samt host e og afvikle kliniske forsøg her i landet. Et primært formål med Én Indgang har således været, at tiltrække flere kliniske forsøg til Danmark. Udfordringen er, at der i regi af Én Indgang hidtil ikke har været tilstrækkeligt fokus på medicoindustrien, herunder særligt de problemstillinger vedr.

24 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den samarbejdet mellem offentlige aktører og medicoindustrien i forhold til klinisk forskning. Fremadrettet skal medicoindustrien også være en del af Én Indgang. Side 20 Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning (maj 2014) lægger op til en drøftelse af hvordan en fremtidig proces for inddragelse af medicoområdet i løbet af de næste par år kan indgå som en integreret del af Én indgang. Det er hensigten, at der primo maj 2015 foreligger et oplæg til (Danske Regioners bestyrelse) til hvordan det nuværende samarbejde om Én Indgang kan opgraderes. Ønsket er, at oplægget rummer et antal konkrete initiativer, der sikrer, at medicoområdet også bliver en del af Én Indgang. MedicoIndustrien har tilkendegivet at de gerne vil være med-afsender på oplægget. Derudover kan DI være en mulighed. På baggrund af dialogen med MedicoIndustrien tegner der sig foreløbigt 7 mulige initiativer. De handler om: Initiativ 1: Udvidelse af Én Indgang-samarbejdet Initiativ 2: Enkle kontraktskabeloner Initiativ 3: Standardaftaler Clinical investigation agreement Initiativ 4: Regionale testfaciliteter - bedre synlighed Initiativ 5: Hjemmeside / Clinical Trials Office Denmark Initiativ 6: Rådgivning til medicovirksomheder om OPI-samarbejde Initiativ 7: Nordisk samarbejde om MTV / TCO Bilag 1 giver et indledende bud på udformningen af disse konkrete initiativer. Baggrund om medicobranchen Produktmæssigt dækker medico-branchen ganske bredt (lige fra prævention og kørestole til hjerteklapper og scanningsudstyr). Branchens virksomheder bygger på mange forskellige typer teknologier, herunder plast, elektronik, optik, mekanik, software. De mange mindre iværksættere i branchen har således en teknisk baggrund samt et kun meget begrænset eller ingen kendskab til sundhedsvæsenet og kliniske arbejdsgange. Udvikling af medicinsk udstyr er således funderet i ingeniørtunge fagdiscipliner uden tilknytning til de medicinske specialer. Modsat lægemiddel-branchen rummer medico-området masser af forholdsvis små virksomheder. De små opstartsvirksomheder med ganske få ansatte udgør hovedparten af branchen. Derudover er der en lille kerne af store velkonsolide-

25 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den rede danske og internationale virksomheder (fx Ambu A/S, Coloplast, Radiometer, MedTronic, Siemens osv.) Side 21 MedicoIndustrien finder bl.a., at det er svært for virksomhederne - navnligt de mindre iværksætter- og opstartsvirksomheder - udefra at identificere de rette klinikere og komme i betragtning som samarbejdspartnere, med mindre virksomheden i forvejen har et stærk personligt netværk til det kliniske miljø. Derfor har MedicoIndustrien foreslået at der ligesom på lægemiddelområdet ansættes en kontakt/broker-funktion på hospitalet, som er specialist i medicinsk udstyr. Denne specialist bør have klinisk og forretningsmæssig erfaring, så personen hurtigt kan se samarbejdspotentialet fra både den offentlige og private part. En sådan person vil via sit kliniske netværk hurtigt kunne identificere de rette partnere, som vil være egnet til udviklingssamarbejde inden for medico. Samarbejdet mellem medico-virksomheder og hospitaler 5 udfordringer Rapporten Medicovirksomheders adgang til klinisk viden, samarbejde og udstyr i sundhedsæsenet peger på fem centrale udfordringer for samarbejdet mellem virksomheder og hospitalerne: 1) Hospitalernes kultur og vilkår for virksomhedssamarbejde: hospitalsledelser prioriterer ikke virksomhedssamarbejder tilstrækkelig; det gælder særligt produktafprøvninger UDEN forskningsmæssig nyhedsværdi 2) Indgang til hospitalerne: Netværk er afgørende for at starte en dialog. Virksomhederne oplever dog, at hospitalerne ofte foretrækker at samarbejde med virksomheder, som de enten kender personligt eller af omdømme. Og ikke alle opstartsvirksomheder har fra starten dette veludbyggede netværk. 3) Finansiering af kliniske test: Kliniske test er dyre at gennemføre og øger udviklingsomkostninger. Behov for risikovillig kapital, der gør det muligt for især mindre virksomheder et komme fra ide til handling ( dvs. tiden fra produkafprøvning af løsning til markedsintroduktion) 4) Forhandling om IP-rettigheder i hospitalssamarbejde: Besværlige forhandlinger om intellektuelle rettigheder (IP) er en barriere for at virksomheder i højere grad bruger hospitalerne som en aktiv sparringspartner

26 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 22 5) Tid: For lange svartider eller manglende svar fra hospitalet fra virksomhedshenvendelser. Forsinkelse af udviklingsprocessen (bag et produkt) ved for lange godkendelsesprocedurer (60 dage i regionernes videnskabsetiske komiteer). Rapporten rummer også en fyldig beskrivelse af de mange områder som tilsammen gør, at hhv. pharma-virksomheder og medico-virksomheder er væsensforskellige. Både hvad angår de faglige/forskningsmæssige afsæt for udvikling af nye produkter, F&U-aktiviteter, adgang til viden, virksomhedsstørelse, branchestruktur/-karakteriska, adgang til risikovillig kapital osv. Ønsket fra MedicoIndustrien er således ikke kun hjælp til at identificere relevante kliniske partnere i forbindelse med klinisk afprøvning af færdigtudviklede produkter. MedicoIndustriens ønske går i lige så høj grad på, at få en transparent og relativ nem adgang ind i sygehussektoren for medico-tekniske virksomheder, der ønsker samarbejde omkring sparring og udvikling af nye medico-produkter. Hvilket igen hænger sammen med, at det for mange af branchens mindre virksomheder har stor værdi relativt let at kunne få adgang til kvalificeret sparring fra klinisk personale. Bilag Én Indgang på medicoområdet - 7 foreløbige bud på initiativer ( ).

27 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B8. Status vedr. USE's studietur til Skotland 8-10 April, 2015, sagsnr. 14/3467 Side 23 Resumé På mødet den 18. september 2014 besluttede udvalget, at Skotland skal være destinationen for udvalgets kommende studietur. Studieturen er berammet til at finde sted fra onsdag den 8. april til fredag den 10. april, Ole Ravnholt Sørensen Efterfølgende har sekretariatet været i dialog med National Health Service (NHS) Scotland, der aktuelt hjælper med at sammensætte og tilrettelægge et program for studieturen med besøg i både Edinburgh og Glasgow. Det endelige program foreligger først medio marts. Hovedelementerne i programmet tegner sig dog allerede nu, jf sagsfremstillingen nedenfor. I alt 12 ud af udvalgets 14 medlemmer har tilmeldt sig studieturen. Dertil kommer deltagere fra sekretariatet fra Danske Regioner. Der er bestilt flytransport tr/r til Edinburgh (fra henholdsvis København, Billund og Aalborg). Indstilling Det indstilles, - at udvalget tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Det endelige program for studieturen samt relevant baggrundsmateriale til brug for studieturen foreligger medio marts. I planlægningen af studieturen til Skotland indgår aktuelt følgende elementer: Onsdag den 8. april (udrejse / Edinburgh) (morgen/formiddag) Transport til Edinburgh (afgang fra København (11.30), Billund (08.30) og Aalborg (08.35) Indkvartering på Hotel Apex International, Grass Market (eftermiddag) Besøg hos Scottish Centre for Telehealth and Telecare NHS24, der står i spidsen for en lang række succesfulde telemedicinske initiativer. Vært/oplægsholder: Mr. George Crooks, der er lægefaglig direktør for NHS24 (samt HealthcareDenmark-ambassadør). Besøg til Det Skotske Parlament. Her skal vi møde politiske repræsentanter for sundhedsudvalget i det skotske parlament. Vært/oplægsholder: Mr. Duncan McNeil, der er formand/convenor for sundhedsudvalget i det skotske parlament (Labour). Tba: oplæg fra NHS om sundhedspolitik offentligt privat samarbejde

28 (aften) Middag (evt. med inviterede gæster) Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 24 Torsdag den 9. april (Edinburg > Glasgow > Edinburgh) Transport til Glasgow (i bus) Besøg på det nybyggede New South Glasgow University Hospital. Vært/oplægsholder: Mr. Robert Calderwood, øverste direktør / chief executive for NHS Greater Glasgow & Clyde-regionen Rundvisning på det nye New South Glasgow University Hospital Besøg og møde med Stratified Medicine Scotland (Glasgow) der gennem en årrække har arbejdet indenfor Personlig Medicin. Vært/oplægsholder: Dr Mark Beggs, chief executive for Stratified Medicine Scotland Besøg og møde med Golden Jubilee Hospital (NHS National waiting Times Center), Glasgow. Vært / oplægsholder: Mrs. Jill Young, hospitalsdirektør Retur til Edinburgh (i bus) (aften) Middag (evt. med inviterede gæster) Fredag den 10. april (Edinburgh / hjemrejse) (formiddag) Besøg og møde med Digital Health Institute (DHI) i Edinburg. DHI er etableret af NHS24 og har til opgave at udvikle nye digitale sundhedsløsninger til den skotske sundhedssektor i samarbejde med private virksomheder. Vært/oplægsholder: Mrs. Justene Ewing, chief executive officer. Besøg til Royal Infirmary of Edinburgh vedr. OPP-løsninger (tbc) (frokost) Afgang til lufthavn Hjemrejse fra Edinburgh til Danmark (afgang alle deltagere til København (15.20) De tre, der flyver ud fra Billund, skal fra København videre mod Jylland med tog. For den, der starter turen fra Aalborg, er der bestilt indenrigs-flybillet tilbage til Aalborg). Deltagere Følgende har tilmeldt sig i studieturen: Fra USE: 1. Jens Stenbæk 2. Ursula Beate Dietrich-Pedersen

29 3. Flemming Knudsen 4. Per Seerup Knudsen 5. Annemarie Knigge 6. Anne Birgitte Møller Ronex 7. Lene Madsen Milner 8. Ida Rosendal Damborg 9. Erik Vinther 10. Jørn Lehmann Petersen 11. Peter Sonny Berthold 12. Kristoffer Hjort Storm Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 25 Overnatning (to nætter) Der er bestilt enkeltværelser på: Hotel Apex International, Grass Market Edinburgh Baggrund Skotland er først og fremmest er meget langt fremme når det gælder udvikling, ibrugtagning og anvendelse af sundheds-it. Mange faglige iagttagere peger på, at Skotland rent faktisk er længere fremme end Danmark (og vores placering er i forvejen ganske fornem) når det handler om at integrere og gøre brug af sundheds-it. Også når det gælder udbredelsen af telemedicinske løsninger ud-peges Skotland hyppigt som et af de førende lande. Skotlands flotte placering på IT-området tilskrives ofte det oplæg den skotske regering præsenterede i 2005; Delivering for Health. Oplægget ses at have lagt et stærkt fundment for succesfuld udbredelse af IT i alle dele af det skotske sundhedsvæsen. Også når det gælder nye sygehuse tegner Skotland sig som en interessant destination. Primo 2015 står det nye South Glasgow University Hospital klar til indvielse og ibrugtagning. Det 14-etager store hospital kommer til at huse over senge, afdelinger med både enestuer og flersengsstuer. Det bliver et af Storbritanniens største hospitaler med akut-funktioner samt base for større specialeområder som nyre-medicin, transplantation, karkirurgi etc. (Glasgow ligger ca. 80 km fra Edinburgh). Den skotske del af det britiske NHS (National Health Service) der ligesom det danske system er 100 pct. offentligt finansieret har over de senere år også engageret sig aktivt i sundhedsinnovation og nye former for offentlig-privat samarbejde. En studietur til Skotland vil således også åbne muligheder for at

30 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den høre mere om de erfaringer Skotland har gjort sig indenfor sundhedsinnovation, OPS, OPI, OPP. Side 26 Bilag Ingen.

31 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B9. Eventuelt, sagsnr. 15/137 Side 27 Resumé Bodil Egelund Christensen Indstilling Sagsfremstilling Bilag Ingen.

32 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den Side 28

33 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE)s møde den B10. Næste møde, sagsnr. 15/137 Side 29 Resumé Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes i Regionernes Hus torsdag den 21. maj 2015 kl Bodil Egelund Christensen Indstilling Sagsfremstilling Bilag Ingen.

34 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl Sagsnr. 15/239 Bodil Egelund Christensen Tel.: Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) fredag den 6. februar 2015 kl Deltagere: Afbud: Jens Stenbæk Ursula D Petersen Flemming Knudsen Annemarie Knigge Anne Møller Ronex Erik Vinther Lene Madsen Milner Henrik Thorup Kristoffer H. Storm Per Serup Knudsen Sonny Berthold Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull Gæster: Freddy Lykke, formand IT-Brancen (pkt. 3) Hans Erik Henriksen, direktør, Healthcare Denmark (pkt.4) Deltagere fra sekretariatet: Gitte Bengtsson Tommy Kjelsgaard Ole Ravnholt Sørensen Katrine Stokholm

35

36 Side 3 1. Meddelelser, sagsnr. 15/239 Fusion med KL Danske Regioners bestyrelse besluttede på mødet den 5. december 2014 at indstille til generalforsamlingen i april, at mulighederne for en fusion af KL og Danske Regioner undersøges. Tilsvarende indstilles til KL s delegeretmøde i marts. Der lægges således op til en proces, hvor mulighederne afdækkes og drøftes med henblik på at kunne tage endelig stilling på en efterfølgende generalforsamling/delegeretmøde. Konference om personlig medicin Den 10. december, 2014 var Danske Regioner vært for en meget vellykket konference om Personlig Medicin. Kort fortalt handler personlig medicin om at bruge genetisk information til at skræddersy behandlingen af patienter. Dét kan hjælpe os med at dæmme op for udfordringerne med virkningsløs medicin. Personlig medicin rummer derfor også store erhvervsperspektiver. På konferencen fik Danske Regioner en opfordring til at sætte sig for bordenden og sørge for, at vi i Danmark arbejder i samme retning og efter samme mål inden for dette felt. Advisory Board Formanden orienterede om, at Personlig Medicin også var et af temaerne på det første møde i det nye Advisory Board onsdag den 4. februar Advisory Board et er et forum for erhvervsorganisationer som Danske Regioner har etableret med henblik på en overordnet dialog om erhvervssamarbejdet på sundhedsområdet. Deltagere er bl.a. DI, LIF, Dansk Erhverv, MedicoIndustrien, IT-Branchen mv. På mødet var der generelt ros fra erhvervsorganisationerne for at etablere advisory board. Der var også mange konstruktive bidrag til det videre arbejde med Personlig Medicin samt Sund digital vækst, der var mødets andet tema. Sund digital vækst anses også som et område med gode muligheder for erhvervsmæssig vækst. Her var der en bredere diskussion om OPI, herunder finansiering og virksomhedernes muligheder for at gå ind i OPI-projekter på områder med stort markedspotentiale. Næste møde i advisory board et er til efteråret Her forventes sygehusbyggerierne at blive et af temaerne på dagsordenen.

37 Side 4 Indkøbsstrategi Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020 blev godkendt af bestyrelsen den 22. januar, Udvalget har tidligere drøftet den nye indkøbsstrategi, der lægger op til, at regionerne i perioden henter 1 mia. kr. i besparelser ved bedre indkøb. Allerede i perioden er der opnået mere end én milliard kroner i besparelser. En printet version af strategien blev uddelt. Resumé - 2. Godkendelse af referat af USE møde 21. november 2014, sagsnr. 15/239 USE godkendte referatet af udvalgsmødet den 21. november Resumé - 3. Debat om perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet, sagsnr. 14/1900 Formanden bød velkommen til Freddy Lykke, der er formand for IT-Branchen samt stifter af og direktør for virksomheden Cetrea A/S der leverer itløsninger til sundhedssektoren (Cetrea A/S blev i august 2014 solgt til den svenske koncern Getinge). Freddy Lykke beskrev hvordan hjemmemarkedsreferencer er afgørende som afsæt for danske sundhedsvirksomheders vej til eksport. Og det er netop udsigten til hjemmemarkedsreferencer, der får mange mindre virksomheder til at gå med i de offentlige-private innovationssamarbejder som alle danske regioner i dag står bag; ikke mindst indenfor sundheds-it Men kun meget få OPI-samarbejder udmønter sig - ifølge Freddy Lykke - til et salg. Derfor heller ikke til hjemmemarkedsreferencer som virksomhederne kan bruge som afsæt for eksport. For få OPI-projekter fører til aktiviteter i storskala. Samtidig mangler der incitamenter, som i højere grad kan motivere driftsorganisationer til at købe nye nyudviklede løsninger.

38 Side 5 IT-Branchen ønsker derfor, at indkøbskraften flyttes ud decentralt, hvor fokus i forvejen er på at forbedre driften. Det skridt kan ifølge Freddy Lykke blandt andet ske ved, at regionerne lukker de regionale vækstfora. Ifølge hans vurdering har de færreste virksomheder i dag brug for vækstforaenes midler. Vækstforaenes midler bør i stedet give til sygehusenes driftsenheder. Det vil give dem en købekraft de ikke har i dag og som kan bruges til at udbyde konkrete løsninger, som efterfølgende udmønter sig i køb. Herigennem vil man i langt højere grad kunne understøtte erhvervsudvikling; bl.a. for mange mindre virksomheder inden for sundheds-it. Freddy Lykke ligeledes på behovet for, at det i fremtiden bliver langt mere meriterende for klinisk personale at engagere sig i udviklingssamarbejder mellem virksomheder og sygehus/region. En kongstanke er bl.a. at læger bør kunne opnå fx en 100-timers kvote til meriterede innovations-aktiviteter (i samarbejder med relevante virksomheder). Ursula D. Petersen svarede hertil, at mange klinikere er fyldt fagligt op. Mange har derfor ikke ledig tid til også at skulle engagere sig i OPI-projekter derfor er det kun ildsjælene som engagerer sig. Derfor er der brug for at se på alternative meriterings-systemer, der i fremtiden i højere grad sikrer incitamenter til at deltage i innovationssamarbejder. Jens Stenbæk var enig i behovet for at se nærmere på hvordan sygehusene kan bidrage til sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde ved at prioritere kliniske medarbejdere i relevante situationer. Annemarie Knigge var enig i, at det kan være relevant at man i fagsystemerne i højere grad ser på hvordan der kan etableres time-puljer og ad den vej skabe bedre incitamenter for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Freddy Lykke roste Regionernes Sundheds-IT (RSI) og samarbejdet om at efterspørge og udbyde it-løsninger, som alle regioner har en forpligtelse til at følge (samt forklare sig, hvis man ønsker at gå solo). Navnligt indenfor telemedicin har RSI spillet en stor rolle, senest med fastlæggelsen af tekniske standarder for udrulningen af telemedicin. Freddy Lykke opfordrede til, at regionerne i regi af RSI opstiller flere konkrete målsætninger indenfor sundheds-it idet dette vil bidrage til øget transparens og understøtte innovation.

39 Side 6 Effekter af vækstforaenes investeringer I diskussionen om brugen af vækstforaenes midler stillede Freddy Lykke spørgsmålstegn ved hvor mange store virksomheder, der er skabt på basis af midler fra de regionale vækstfora. Hertil bemærkede Jens Stenbæk, at der er knyttet en række bindinger til hvad vækstforaenes midler kan bruges til. Disse bindinger, der både skyldes EUkrav og nationale danske krav til anvendelsen af midlerne, sætter en række klare begrænsninger for at konvertere midlerne så de kan brugs i forbindelse med drift og indkøb på hospitalerne. Annemarie Knigge bemærkede, at vækstforaenes midler fortsat er meget efterspurgte af virksomhederne over en bred kam. Det vil sige indenfor mange andre brancher end sundheds-it. Gitte Bengtsson oplyste, at de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen har fået udarbejdet en faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Det vil sige en måling på effekten af vækstforaenes midler. Effektvurderingen viser, at der i årene er der skabt ekstra fuldtidsjob i det private danske erhvervsliv, hvor virksomhederne samtidig har øget den samlede omsætning med 16 milliarder kroner. Resumé Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i efteråret 2014 arbejdet med at udforme et debatoplæg med titelen Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder?. Debatoplægget sætter fokus på perspektiverne i at bruge offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Danske Regioners bestyrelse har i december 2014 godkendt debatoplægget, som er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, der vil blive udarbejdet i 1. halvår Regionsrådene er blevet anmodet om at drøfte debatoplægget med henblik på at give en tilbagemelding på den overordnede retning for det politiske oplæg. For at understøtte debatten yderligere har sekretariatet inviteret Freddy Løkke, som er formand for IT-Branchens (ITB) udvalg for sundheds-it, til at komme og fortælle om, hvordan ITB ser på de emner og spørgsmål, der rejses i debatoplægget.

40 Side 7 4. HealthcareDenmark - besøg af konsortiets direktør, sagsnr. 11/1081 Formanden bød velkommen til Hans Erik Henriksen, direktør for Healthcare Denmark. Herefter fulgte en introduktion til konsortiet Healthcare Denmarks kerneopgaver med at eksponere danske sundheds- og velfærdsløsninger på relevante udenlandske markeder for derigennem at understøtte dansk eksport. Dén opgave sker først og fremmest ved at tiltrække udenlandske beslutningstagere, indkøbere, medier og thought leaders til Danmark; senest via det ambassadør-topmøde som HealthcareDenmark var værter for i slutningen af oktober Ligeledes leverede Hans Erik Henriksen et overblik over konsortiets resultater siden etableringen og frem til i dag, herunder delegationsbesøg til Danmark, deltagelse i officielle danske handelsfremstød, medie-eksponering, indhold på ny hjemmeside mv. Flere fra udvalget spurgte til perspektiverne for at eksportere den måde Danmark har valgt at organisere sig på på sundhedsområdet; har vores organisering en selvstændig værdi m.h.p eksport. Hertil svarede Hans Erik Henriksen at navnlig USA ser med stor interesse på mange af de organisatoriske aspeker af det danske sundhedsvæsen. Også når det gælder telemedicin har vi meget at tilbyde i.f.t. USA løs svaret. Tilsvarende vækker portalen Sundhed.dk markant interesse i USA og på andre prioriterede markeder. Sundhed.dk undersøger i øjeblikket muligheden for at overgå til en fondskonstruktion. Dette skal bl.a. gøre det nemmere at eksportere konceptet bag Sundhed.dk til andre dele af verden. Jens Stenbæk konstaterede, at Danmark på mange felter har meget at bidrage med når det gælder eksport af løsninger inden for sundheds- og velfærdsinnovation. Endvidere blev der spurgt til hvor Danmark har de største barrierer når det gælder eksporten af disse produkter og ydelser. Her pegede Hans Erik Henriksen på behovet for en indsats, der i større grad bidrager til at gøre dansk sundhedsinnovation eksportérbar. Hvilket igen forudsætter at der gøres en indsats for at hjælpe nye produkter og services indenfor sundhedsinnovation stordrift. Her pegede han på EU s nye udbudsdirektiv, der på flere punkter rummer lempede reglerne når det gælder innovative indkøb. Resumé

41 Side 8 HealthcareDenmark har siden 2012 haft til opgave at øge kendskabet til og markedsføre Danmarks styrker og kompetencer indenfor sundheds- og velfærdsløsninger på relevante og prioriterede udenlandske markeder. Direktøren for HealthcareDenmark, Hans Erik Henriksen, er inviteret til at holde et oplæg på udvalgsmødet den 6. februar. Her vil han fortælle om HealthareDenmarks aktiviteter, resultater samt fremtidige strategi. Den nuværende finansieringsperiode for HealthcareDenmark udløber i sensommeren Der arbejdes i øjeblikket på at finde en hurtig afklaring på finansieringen af konsortiet efter 1. september Danske Regioners bestyrelse har i januar, 2015 stillet sig positiv til at bidrage økonomisk i perioden Det forudsætter dog medfinansiering fra staten (Erhvervs- og Vækstministeriet). 5. Porteføljestatus Sund vækst - december 2014, sagsnr. 13/1662 Formanden bemærkede, at Sund Vækst blev lanceret i 2013 og at størstedelen af initiativerne nu er gennemført. Den såkaldte porteføljestatus har løbende dog været et nyttigt redskab til at kunne implementeringen af Sund-Vækst initiativerne. Den vidner om, at der i kølvandet på Sund Vækst er sat meget i gang. Indstillingen blev taget til efterretning. Resumé Danske Regioner lancerede i april 2013 det politiske udspil Sund vækst, som indeholder 34 initiativer for, hvordan regionerne vil samarbejde med erhvervslivet om at skabe nye løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde har i sit kommissorium fået en opgave i at sikre opfølgning på Sund Vækst. I denne sag præsenteres udvalget for den anden porteføljestatus for Sund vækst. Oversigten giver overordnet et billede af, at der er en god fremdrift i regionernes arbejde med de 34 initiativer. 15 initiativer er gennemført, 12 initiativer har grøn status, 5 initiativer har gul status, ingen initiativer har rød status, mens 2 initiativer anbefales stoppet. 6. Offentligt-privat samarbejde, sagsnr. 14/2591 Tommy Kjelsgaard gennemgik baggrund for oplægget og sammenhængen til bl.a. regionernes nye indkøbsstrategi. Han nævnte samtidig, at digitalisering allerede i dag er en af de væsentligste kilder til innovation indenfor sundheds-

42 Side 9 væsenet, eksempelvis den nye digitale Sundhedsplatform som Region Sjælland og Region Hovedstaden står bag. Der var opbakning til de foreslåede initiativer i oplægget. Under indsatsområde C Totalomkostningsvurdering og resultatbaseret afregning var der et ønske om, at kommende forsøg med pay-per-performance modeller skal prioriteres meget højt i det samlede oplæg. Ligeledes var der et ønske om at totaløkonomiske vurderinger af omkostninger i fremtiden kommer til at fylde mere i regionernes samlede drift. Resumé Offentligt privat samarbejde indgår i bestyrelsens strategi- og arbejdsprogram. Og der er lagt op til en offensiv dagsorden inden for området. Det foreslås at udvælge 3 særligt prioriterede indsatsområder for at fokusere arbejdet. Det er ambitionen at denne satsning kan bidrage til at opfylde regionernes målsætning om at sikre et effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet for alle. Og mere konkret skal samarbejdet accelerere udvikling og ibrugtagning af nye innovative løsninger. Forslag til indsatsområder: A) Fornyelse og renovering via OPP og længerevarende driftskontrakter B) Større værdi af offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) C) Totalomkostningsvurdering og resultatbaseret afregning 7. Udvalgsemne til konference før Danske Regioners generalforsamling, sagsnr. 15/263 Der var opbakning til at Personlig Medicin bliver emnet for USE s session i forbindelse med halvdags-konferencen den 22. april 2015 umiddelbart inden Danske Regioners generalforsamling. Vedr. sessionen om Personlig Medicin bemærkede Lene Madsen Milner, at eksemplerne på de foreslåede spørgsmål til sessionen med fordel kan genovervejes af sekretariatet. Resumé Danske Regioner holder en ½-dags konference den 22. april, kl , dagen før generalforsamlingen. Formålet med konferencen er at drøfte væsentlige emner på den regionalpolitiske dagsorden på tværs af regionerne. Danske Re-

43 Side 10 gioners fem politiske udvalg får mulighed for at udbrede kendskabet til udvalgets arbejde og få en politisk debat om de udvalgte emner. Endvidere vil der være en debat om forslaget om at undersøge mulighederne for en fusion af Danske Regioner og KL. 8. Orientering om regeringens vækstplan for digitalisering af Danmark, sagsnr. 13/728 Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé Regeringen udgav i december sin Vækstplan for digitalisering af Danmark. Planen lægger bl.a. op til, at danske virksomheder skal være blandt de bedste i Europa til at udnytte it, Big Data og e-handel til at skabe vækst, og at der skal være tilstrækkelige frekvenser til mobilt bredbånd. Nedenfor gennemgås nogle centrale elementer i vækstplanen med relevans for regionerne. 9. OPP-projekter med deponeringsfritagelse, sagsnr. 14/1142 Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé Deponeringsfritagelsespuljen for 2015 er udmøntet, og der er nu i alt igangsat 11 regionale OPP-projekter med hel eller delvis deponeringsfritagelse siden den første pulje blev udmøntet i De regionale OPP-projekter vedrører primært nybyggeri. 10. Eventuelt, sagsnr. 15/239 Der var ingen bemærkninger til punktet. Resumé Næste møde, sagsnr. 15/239 Næste udvalgsmøde er fredag den 6. marts, 2015 fra til Det er aftalt, at branchedirektør hos DI, Mette Rose Skaksen, deltager som gæst på mødet.

44 Resumé Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes den 6. marts 2015 kl i Danske Regioner. Side 11

45 Danske Regioners EU-indsats 2015 Bestyrelsens 21 prioriteter 1. Borgernes sundhedsvæsen EU-indsatser og politikker relateret til prioriteterne EU-Kommissionens meddelelse om effektive, tilgængelige og elastiske sundhedssystemer fra 2014 indeholder en række forslag til organiseringen af sundhedsydelser i EU. Karsten Uno Petersen, Danske Regioner, var ordfører på Regionsudvalgets udtalelse til meddelelsen. EU-direktivet om patientrettigheder på tværs af grænser. 2. Psykiatri EU-Kommissionen fremsatte i 2005 en offentlig høring om Mental Sundhed i EU i form af en grønbog (høringsdokument). Kommissionen lancerede i 2008 en Europæisk Pagt om Mental Sundhed og Trivsel, som en slags hensigtserklæring. Endvidere har en række EU-formandskaber haft Mental Sundhed på som et særligt fokusområde. Senest har det italienske formandskab i december 2014 haft fokus på unge mentale sundhed i form af en stor europæisk konference. Der er ikke fælles EU lovgivning på området. 3. Kvalitet og patientsikkerhed I 2009 vedtog EU-landenes sundhedsministre 13 fælles anbefalinger for patientsikkerhed, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsnet. Blandt anbefalingerne er oprettelse og udarbejdelse af nationale politikker og programmer, støtte oprettelse eller udbygning af sanktionsfrie indberetnings- og læringssystemer i forbindelse med utilsigtede hændelser og dele viden, erfaring og bedste praksis ved at samarbejde indbyrdes og med Kommissionen samt med relevante europæiske og internationale fora. I juni 2014 fremsatte EU-Kommissionen en patientsikkerhedspakke, der bl.a. gjorde status på, hvordan medlemslandene havde levet op til de fælles anbefalinger baseret på bidrag fra medlemslandene selv. Danmark ligger helt i top. Indsats i 2015 og foreløbige nye tiltag fra EU- Kommissionen Følge op på ordførerskabet og i EU-arbejdet understrege, at borgernes sundhed er et mål i sig selv og at den regionale organisering og styring af sundhedsvæsenet er hensigtsmæssig. Følge Kommissionens opgørelser om implementeringen af direktivet for patientrettigheder på tværs af grænser, herunder udviklingen vedr. åbningsskrivelsen mod Danmark. Holde øje med evt. mere politiske tiltag fra EU-Kommissionen om mental sundhed. Det vurderes, at der ikke pt. er brug for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området. 4. Målrettet forebyggelse EU-Kommissionen har fokus på, at medlemsstaterne ikke er lige gode til at identificere, prioritere og målrette indsatser mod befolkningsgrupper i risiko. Der er derfor i EU-regi iværksat konkrete projekter om forebyggelse mod sygdom. Det vurderes, at der ikke pt. er brug for at påvirke europapolitiske initiativer på området. 5. Almen praksis Det almene praksisområde er et nationalt anliggende, som ikke behandles i EU-regi. Området behandles ikke i EU-regi.

46 6. Personlig medicin 7. Social- og specialundervisnin g 8. Incitamenter på sundhedsområdet 9. Sundheds-it 10. Sundhedsdata Der er også i europæisk politik fokus på "personlig medicin", herunder skræddersyede behandlingsforløb i sundhedssystemerne under EU s forsknings- og innovationspolitik, Horizon2020. Social- og specialundervisningsområdet er et nationalt anliggende. EU har ikke kompetence til at påvirke de nationale politikker inden for området. Der er i europæisk politik taget initiativer for at sikre bedre standarder inden for telemedicin og i en bredere kontekst msundhed (sundhedstjenester på mobile enheder). Nogle af de nationale initiativer inden for telemedicin-området støttes økonomisk af EU gennem Horizon2020 og strukturfondsprogrammerne. Danske Regioner afventer Kommissionens opfølgning på grønbogen om msundhed. Implementeringen af EU-direktivet om patientrettigheder på tværs af grænser indebærer, at patientdata skal overføres på tværs af grænser. EU-Kommissionen fremlagde i 2011 et lovforslag til ændring af EU s persondatalovgivning. Den nye EU lovgivning kan får stor indflydelse på den måde Danske Regioner og regionerne håndterer persondata på, såvel i den datadrevne kvalitetsudvikling i patientbehandlingen, men også i den kliniske sundhedsforskning. Lovforslaget forventes at blive endeligt vedtaget i Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området. EU har ingen retslig kompetence på området Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området. Kan medvirke til at afsøge ensartede digitale muligheder hertil. Fortsætte lobbyarbejdet i EU s beslutningsproces, både i Bruxelles og i Danmark, for at sikre høj datasikkerhede, og at sundhedsdata også fremover kan anvendes smidigt i kvalitetsudvikling og klinisk sundhedsforskning. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Pakke om det digitale indre marked Direktivet om databeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation (evaluering i forhold til persondataforordningen) 11. Sygehusbyggeri EU direktiverne om energieffektiviseringer gælder også for offentlige anlægsprojekter såsom sygehusbyggerier. Direktiverne er implementeret i dansk lovgivning i Fælles indkøb Den nye EU lovgivning for offentlige indkøb skal senest være indarbejdet i national lovgivning i februar Danmark arbejder på en ny udbudslov, der forventes færdiggjort i Danske Regioner har været aktive i hele EUbeslutningsprocessen, såvel forud for vedtagelsen af den nye lovgivning og nu i arbejdsgruppen for den nye danske udbudslov. I forlængelse af revideret lovgivning for EU udbud er det nødvendigt at evaluere relateret lovgivning, for eksempel EU-reglerne for klageprocedurer i forbindelse med offentlige indkøb fra 2007 (direktiv 2007/66/EU). Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området. Færdigøre arbejdet med dansk udbudslov. Nye foreløbige EU tiltag 2015: Strategi for varer og tjenesteydelser i det indre marked (bl.a. kombineret udbud af varer og tjenester) Evaluering af direktiv om klageprocedurer i forbindelse med offentlige indkøb Evaluering af direktivet om forsinket betaling

47 13. Arbejdsgiverpolitik Ca. halvdelen af den danske arbejdsmarkedslovgivning kommer fra EU. Nogle af de områder, som regionerne har fokus på som arbejdsgivere er bl.a.; arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø mm. EU har for nylig vedtaget en rammestrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og det forberedende arbejde for nye EU s arbejdstidsregler har længe været undervejs. Det formodes, at EU-Kommissionen fremsætter et nyt lovforslag i denne mandatperiode En revision af det nuværende arbejdstidsdirektiv kan få konsekvenser for regionerne. Danske Regioner har derfor været aktiv i EU lobby/interessevaretagelsen i det forberedende arbejde i den Europæiske Sociale Dialog og vil fortsat være aktiv i hele EU beslutningsprocessen, når og hvis der kommer et nyt lovforslag. Danske Regioner har bidraget til en rapport, som EU- Kommissionen har bedt COWI udarbejde specifikt om udfordringer med arbejdstid/-tilrettelæggelse i sundhedssektoren. Endvidere griber EU s kommende persondataforordning ind i den måde persondata håndteres på det ansættelsesretlige område. 14. Modernisering Regelforenkling og afbureaukratisering er også en del af EU-Kommissionens målsætninger. Kommissionen har meldt ud i sit såkaldte Regulatory Fitness Programme (REFIT), at EU's politiske mål kan opnås med enklere og færre regler. Der er endnu uklart om og hvornår EU-Kommissionen fremsætter nyt på arbejdstidsreglerne. Danske Regioner bidrager løbende til det forberedende arbejde. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Information og høring af arbejdstagere (konsolidering af 3 direktiver efter høring af arbejdsmarkedets parter) Evaluering af direktiv om Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (inkl. 23 relaterede direktiver) Evaluering af direktiverne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse Danske Regioner vil i EU-arbejdet medvirke til at forenkle den EU-lovgivning, som påvirker regionerne. 15. Udvikling af det regionale demokrati Danske Regioners aktive deltagelse i EU's Regionsudvalg, Europarådets Kommunalkongres og CEMR understøtter foreningens målsætning om at styrke det regionale demokrati og opbakningen til regionerne generelt. Gennem arbejdet i de tre europæiske organisationer er Danske Regioner med til at formulere EUmålsætninger og metoder for udvikling af det regionale demokrati. Det seneste tiltag i den retning er Regionsudvalgets deklaration om "Multilevel Governance" fra Aktiv politisk deltagelse i de europæiske fora, der bl.a. arbejder med regionalt demokrati. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Forslag til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister I forbindelse med EU s åbenhedsregister vil Danske Regioner arbejde for, at lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative organisationer repræsenterer demokratiske og folkevalgte offentlige myndigheder og derfor ikke skal stå på samme liste som industriens lobbyorganisationer og dermed på linje med eks. våbenindustrien eller tobaksindustrien.

48 16. Sundhedsinnovation og offentlig-privat samarbejde 17. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi EU har tilsvarende fokus på at styrke offentlig-privat samarbejde som bidrag til vækst og beskæftigelse, herunder også innovative velfærdsløsninger. I relation til offentlig-privat samarbede er der EU s Indre Marked lovgivning, der skal tages højde for, såsom direktivet om offentlige udbud og direktivet om tildeling af koncessionskontrakter. Regionerne kan udnytte de muligheder, der er i EU s forsknings- og innovationsprogram, Horizon2020. Endvidere giver de nye EU udbudsregler mere fleksibilitet til innovative indkøb. Udover EU's strukturfondsmidler, som de regionale vækstfora forvalter, er det målsætningen, at danske virksomheder og vidensinstitutioner skal hjemtage 2,35 pct. af budgettet i Horizon2020. Her har regionerne en væsentlig rolle ifht. information og rådgivning. Den nye EU-Kommission har fremlagt sin store "jobs, vækst og investeringspakke", som skal samle 315 mia. euro over de kommende tre år. Pengene skal komme fra EU's eget budget, EU's Investeringsbank samt privat og offentlig medfinansiering. Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer inden for området. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Investeringsplanen for Europa: opfølgning med lovgivning Midtvejsevalueringen af EU2020 vækst- og beskæftigelsesstrategien Danske Regioner vil følge udmøntningen af Kommissionens investeringstiltag med henblik på mulighederne for danske regionale aktører. 18. Arbejdsmarked EU deler holdningen, at bedre match mellem arbejdskraftens kompetencer og erhvervslivets behov er en vigtig forudsætning for vækst i Europa. Nogle af tiltagene har været rettet mod livslang læring og gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer (formelle/uformelle) på tværs af EU s lande. Hertil kommer fokus på at få fjernet de hindringer, der er på arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, såsom arbejdsmarkedspensioner, sociale sikringsordninger etc. 19. Uddannelsesdækning Der er ingen aktuelle EU-tiltag inden for uddannelsesdækning 20. Trafik EU har igangsat initiativer for at forbedre infrastrukturen mellem EU-landene. Det vurderes dog, at EU-initiativerne ikke får indflydelse på Danske Regioners indsatsområde, som har et nationalt fokus. Til gengæld kan der evt. ligge nogle alternative finansieringsmuligheder i EU-Kommissionens nye investeringspakke. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Mobilitetspakke: fremme af arbejdskraftens mobilitet, indsats mod misbrug, bedre koordinering af sociale sikringsordninger, revision af udstationeringsdirektivet Europæisk dagsorden for migration (bl.a. ny tilgang til at tiltrække veluddannet og velkvalificeret arbejdskraft) Det vurderes, at der i 2015 ikke er behov for at påvirke europapolitiske initiativer indenfor området, men at Danske Regioner bør være opmærksom på evt. muligheder for regionale infrastrukturprojekter i relation til EU- Kommissionens nye investeringspakke.

49 21. Miljø Dansk miljølovgivning er i meget høj grad styret af implementering af EU-lovgivning. Danske Regioners EU-indsats fokuserer på de miljøinitiativer fra Kommissionens side, som har betydning for regionernes opgavevaretagelse vedr. jordforurening, drikkevand og råstoffer. Vedr. drikkevand er Danmark blandt de få EU-lande, som anvender grundvandet til drikkevand. Foreløbige nye EU-initiativer i 2015: Evaluering af direktivet om miljømæssigt ansvar som fokuserer på forebyggelse og oprydning efter skader på miljøet. Evaluering af EU s drikkevandsdirektiv. Danske Regioner kan via aktiv deltagelse i høringerne bidrage til en forbedring af miljøansvar og sikring af drikkevandsressourcer

50 N O T A T Internt referat fra opfølgningsmøde den 17. februar 2015 i Erhvervs- og Vækstministeriet vedrørende Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Referat fra opfølgningsmøde I mødet deltog erhvervs- og vækstministeren, ministeren for sundhed og forebyggelse, uddannelses- og forskningsministeren samt socialministeren og deres departementschefer. Herudover deltog medlemmerne af Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger samt FTF, LO, KL og Danske Regioner ved Jens Stenbæk og Gitte Bengtsson Sag nr. 13/1462 Dokumentnr. 9898/15 Gitte Bengtsson Tel Gib@regioner.dk Pointer fra mødet: Der var til mødet udsendt et notat og statusskema. Overordnet var det indtrykket, at der er godt gang i at få de planlagte initiativer gennemført. Regeringen ønsker at bygge videre på arbejdet. Dels ved at følge en række indikatorer. Dels ved at gennemføre en dialog med interessenterne i løbet af 2015, herunder inviteres parterne til at komme med nye ideer og bidrag, så de fastlagte mål realiseres. Målet er at udarbejde en ny vækstplan i 2016, jf. vedhæftede notat for proces. Som eksempel på et område, der skulle ses nærmere på, nævnte Henrik Sass Larsen IT og teknologi. Jens Stenbæk replicerede ved at fortælle, at Danske Regioner netop havde et oplæg om Sund Digital Vækst ude til debat i regionerne med henblik på at komme med et politisk oplæg på området. Endvidere støttede Jens Stenbæk ønsket om at følge en række indikatorer og nævnte én indgang, hvor antallet af lægemiddel- og medicoforsøg kan bruges som en indikator, der bør følges.