Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation

Transkript

1 Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) m.fl Sagsnr. 15/140 Bodil Egelund Christensen Tel.: Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde USE) torsdag den 3. september 2015 kl Deltagere: Afbud: Gæster: Deltagere fra sekretariatet: Stephanie Lose Ursula D. Petersen Per Seerup Annemarie Knigge Jørn Lehmann Petersen Anne Møller Ronex Lasse Krull Sonny Berthold Erik Vinther Kristoffer Hjort Storm Flemming Knudsen Ida Damborg Henrik Thorup Lene Madsen Milner Lasse K. Carlsson, facility-chef, Rigspolitiet Thomas Ploug, (professor) medlem af Etisk Råds arbejdsgruppe vedr. sundhedsdata og biologisk materiale Gitte Bengtsson Tommy Kjelsgaard Ole Ravnholt Sørensen (referent) Morten Rasmussen (pkt. 2, 7 og 8) Ann Vilhemsen (pkt. 1 og 3) Nanna Katrine Petersen (pkt. 11)

2

3 Side 3 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 15/140 Den nye formand bød velkommen og gennemgik kort baggrunden for udskiftningerne på USE s formandspost. Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde er på ingen måde et nyt felt for den nye formand, der tidligere har været formand for Sundhedsinnovationsudvalget i Region Syddanmark. USE-mødet den 12. maj 2015 blev aflyst. Et af punkterne på mødet var en opsummering af GF-arrangementet i Århus den 22. april om Personlig Medicin en seance som USE var vært for. Opsummering har derefter været i høring. Der har ikke været bemærkninger. Den 20. august blev lanceret. Bag hjemmesiden står Danske Regioner og Regionernes Fælles Indkøb (RFI). Hjemmesiden vil gøre det lettere for leverandører, samarbejdspartnere og andre interesserede at finde information om bl.a. regionernes kommende, aktuelle og gennemførte fællesudbud. Den 9. november 2015 er DI, Danske Regioner og KL værter ved heldagskonferencen Offentlig-privat samarbejde nye muligheder, nye løsninger?. Konferencen finder sted hos DI og har bl.a. indlæg af Dansk Industris adm. direktør Karsten Dybvad, Martin Damm (KL s formand) og Bent Hansen (konferenceprogrammet blev sendt til USE den 11. september, 2015). HealthcareDenmarks formand har de seneste 3 år været Mariann Fischer Boel. Hendes periode udløber i Der er arbejdes derfor på at rekruttere en ny bestyrelsesformand i løbet af efteråret. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler Der blev orienteret om status vedr. Implementering af EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler, der blev drøftet på USE s møde i marts På grund af Folketingsvalget i juni er høringen og fremsættelsen af lovforslaget udskudt til senere. Tommy Kjelsgaard bemærkede, at Sundhedsministeriet hidtil har været lyttende og åben i forhold til Danske Regioners forlag til hvordan balancen mellem eksperter og lægmænd fremover skal være i de nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer.

4 Side 4 Danske Regioner afventer dog stadig det endelige lovforslag, der sendes i høring i løbet af efteråret (forventeligt oktober). Formanden lovede, at USE vil blive inddraget i høringen, evt. gennem en skriftlig runde, hvis fristen til ministeriet er presset. 2. Rigspolitiets erfaringer med markedsudvikling af støttefunktioner, sagsnr. 15/140 Facility-chef i Rigspolitiet, Lasse Carlsson, gennemgik Rigspolitiets erfaringer med konkurrenceudsættelse af facility-management-aktiviteter (FM), herunder især den omfattende forberedelse og planlægning, der gik forud for udbuddet. Denne fase har budt på kvalificering af datagrundlag, fastlæggelse af service-standarder samt en omfattende dialog med forskellige medarbejdergrupper. Rigspolitiet har opnået effektiviseringsgevinster ved at konkurrenceudsætte en række facility-management-aktiviteter. En række af gevinsterne hænger bl.a. sammen med, at Coor Service Management den (vindende) private part i mange lokalområder i forvejen varetager andre IFM-opgaver (integrated facility management) for andre kunder end politiet. Herigennem er der opstået kritisk masse, som gør, at en række af opgaverne for politiet kan suppleres af opgaver for andre kunder. Denne omstændighed har været med til at effektivisere opgavevaretagelsen. Der blev spurgt til baggrunden for at opgavevaretagelsen er mere effektiv. Hertil var svaret, at den lavere pris skal ses på baggrund af færre ansatte. Samtidig har Coor kunnet præstere en bedre anvendelse af personaleressourcer, bl.a. gennem stordriftsfordele. Frivillig/naturlig afgang har dog også fyldt en del og har ifølge Lasse Carlson influeret på de gevinster, der er opnået ved at konkurrenceudsætte opgaven. Tre private leverandører bød på de konkurrenceudsatte opgaver hos Rigspolitiet. Netop her har opgavens omfang og volumen haft en stor indflydelse på, at kun de meget store service-leverandører gik ind og bød på opgaven. Hos flere medlemmer af udvalget gav dette anledning til diskussion om hvordan man i forbindelse med store udbud samtidig fastholder en sund konkurrencesituation med mange potentielle leverandører i fremtiden.

5 Side 5 Der blev også spurgt til brugen af sociale klausuler i forbindelse med udbuddet. Her er Rigspolitiet efterfølgende vendt tilbage og har oplyst, at samtlige ansatte hos Coor skal kunne få og opretholde en sikkerhedsgodkendelse. Dette gælder uanset om der er tale om direkte ansættelse hos Coor eller hos en af Coors underleverandører. Dette begrænser mulighederne for fx at tilknytte udsatte unge i leverancerne. Der er derfor fokuseret på at sikre, at dem der er beskæftiget på kontrakten overholder overenskomstmæssige vilkår, der er repræsentativ for den sektor hvor de pågældende medarbejdere er ansat. Der er således indskrevet flere bestemmelser for at sikre dette. Derudover kan politiet modsætte sig enhver brug af underleverandører, således at kædesvig ikke kan forekomme indenfor kontraktens rammer. Videre fremgår det af politiets svar, at politiet har historisk beskæftiget bl.a. fleksjobbere. Flere af disse er også overdraget til Coor, og i den forbindelse gjorde politiet en indsats for at sikre dem der var det en del af kontrakten, at såfremt de blev overtallige det første år som følge af rationaliseringer hos Coor, skulle de have beskæftigelse andre steder hos Coor. Politiet har foretaget uanmeldte kontroller af bl.a. rengøringspersonale, for at sikre sig at der ikke blev snydt med ID kort, at Coor/underleverandøren afregnede A-skat af deres arbejde og at Coor/underleverandøren er registreret korrekt hos SKAT. Til brug herfor har serviceattest, registreringsbevis og eindkomstkvittering været benyttet. Lasse Carlssons præsentation er vedlagt dette referat. På USE s mødet den 6. marts 2015 nævnte Mette Rose Skaksen (fra DI) Rigspolitiet som et eksempel på en offentlig aktør, der har markedsudviklet mange interne støttefunktioner og efterfølgende opnået væsentlige besparelser på driften. Det er bl.a. sket i relation til områder som bygningsvedligeholdelse, arealpleje, vognparksservice mv. Efter det aflyste USE-møde i maj er det aftalt, at facility-chef ved Rigspolitiet, Lasse Kirkeskov Carlsson, deltager som oplægsholder på USE-mødet den 3. september. Hos Rigspolitiet har Lasse Carlsson ansvaret for drift og vedligeholdelse af politiets bygningsmasse i Danmark. Han arbejder derfor og også

6 Side 6 med et af de områder Rigspolitiet siden 2012 har gjort til genstand for markedsudvikling; nemlig facility management/bygningsdrift. 3. Det Etiske Råds udtalelse om forskning i sundhedsdata og biologisk materiale, sagsnr. 15/769 Etisk Råd offentliggjorde i maj 2015 en udtalelse om forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark, der bl.a. er relevant i relation til arbejdet med Personlig Medicin. Professor (i moralfilosofi og etik) Thomas Ploug, Aalborg Universitet, har stået i spidsen for arbejdet med udtalelsen. I sit oplæg tog han afsæt i begrebet nytte og gennemgik, hvor langt vi som borgere, patienter, organisationer, sundhedsvæsen mv. ofte er parate til at gå for at skabe nytteværdi. Det gælder bl.a. i relation til forskning i sundhedsdata/væv med henblik på at forbedre behandling og skabe livskvalitet. Dette fordrer, at borgere/patienter stiller sundhedsdata/væv til rådighed for forskning, som de ikke nødvendigvis selv får individuel glæde af. Nytteværdien af gode sundhedsdata/væv udfordres dog i stigende grad af konkurrerende værdier som privatliv, retten til selvbestemmelse solidaritet og tillid. Efter hans vurdering sker dette i stigende grad når flere og flere data indsamles, lagres og udveksles mellem systemer. Samtidig får flere aktører adgang til indsamlede data, der ofte anvendes til andre formål end det der oprindeligt er givet samtykke til. Herved sættes værdien af informeret samtykke i stigende grad under pres. Samtidig er det med til at udfordre den tillid, mange borgere traditionelt har haft til håndteringen af sundhedsdata. Også sager om fx lægers misbrug af forskningsmidler, samt sager i relation til NETS, CSC og DAMD, har slidt på mange borgeres tillid til, at den fremtidige anvendelse af sundhedsdata/væv kan ske på et sikkert grundlag, hvor personlige oplysninger ikke kompromitteres og havner hos de forkerte. Herefter kom Thomas Ploug ind på mange af de løsninger, som kan imødekomme udfordringerne med at håndtere personfølsomme sundhedsdata på en sikker og etisk forsvarlig måde. Løsningerne involverer bl.a. kryptering, anonymisering, pseudonymisering og forskellige samtykkemuligheder. Thomas Plougs præsentation er vedlagt dette referat.

7 Side 7 Det Etiske Råd offentliggjorde den 13. maj 2015 deres udtalelse om forskning i sundhedsdata og biologisk materiale. Thomas Ploug, professor og formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om forskning i sundhedsdata og biologisk materiale, er på den baggrund inviteret til at deltage som oplægsholder på udvalgets møde den 3. september Det Etiske Råds udtalelse har omdrejningspunkt i fire værdier: 1) Nytte og solidaritet, 2) privathed, 3) tillid og 4) selvbestemmelse. Baggrunden for arbejdet er den store interesse for forskning med brug af sundhedsdata, både i form af elektroniske registre og databaser og i form af biologisk materiale. 4. Økonomiaftale status i.f.t. erhvervssamarbejde og sundhedsinnovation, sagsnr. 15/140 Udvalget drøftede kort sagen og tog orienteringen til efterretning. Danske Regioner og Regeringen nåede den 20 august til enighed om aftalen for regionernes økonomi i Udover at tilføre regionerne 1,5 mia. kr. mere til medicin og øvrig sundhed, indeholder ØA2016 også en række elementer, der har særlig relevans for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde. Det gælder bl.a. i forhold til OPS/OPP (deponeringsfritagelse og lån til refinansiering), fælles indkøb, konkurrenceudsættelse, ny offentlig digitaliseringsstrategi 2020, sygehusbyggerier samt opgavevaretagelses inden for diagnostik 5. Evaluering af USE's studietur til Edinburg og Glasgow, sagsnr. 14/3467 Udvalget drøftede kort evalueringen af studieturen, herunder særligt besøget på NHS24 & Scottish Centre for Telehealth and Telecare. Fremadrettet kan der her være inspiration at hente når det gælder tilrettelæggelse og organisering af call-centre med akut-lignende telefonfunktioner uden for de praktiserende lægers åbningstider. Udvalget tiltrådte indstillingen om, at sekretariatet hhv. følger aktiviteterne hos Stratified Medicine Scotland samt udarbejder et faktanotat vedrørende Digital Health Institute s metoder til effektiv projektscreening og evaluering.

8 Side 8 Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde besøgte Skotland på en studietur i april I forbindelse med studieturen besøgte udvalget: 1) NHS24 & Scottish Centre for Telehealth and Telecare, 2) NHS National Waiting Times Centre (Golden Jubilee National Hospital), 3) Stratified Medicine Scotland Innovation Centre, 4) New South Glasgow University Hospital samr 5) Digital Health Institute & Living it up. I forbindelse med turen blev det aftalt, at der til USE s næste men aflyste møde i maj skulle laves en kort evaluering af studieturen. Som en del af denne skulle der for hvert af besøgene uddrages 2-3 læringspunkter samt forslag til, hvad USE eventuelt kan arbejde videre med på baggrund af turen. 6. Handlingsplan for Personlig Medicin, sagsnr. 13/2307 Formanden orienterede om Handlingsplanen for Personlig Medicin som Danske Regioners bestyrelse godkendte i maj Der blev spurgt til rapporten Personlig Medicin og Individualiseret Behandling. Rapporten foreligger allerede og vil indgå i en kommende fondsansøgning til finansiering af et génsekventeringsprogram. Under punktet om etik og datasikkerhed var der i udvalget en kort drøftelse om den revision af forsikringsloven, der pt. pågår i forhold til pligten om at oplyse om resultater af genomundersøgelser og om arvelige sygdomme. Her er der tale om et tema, der i princippet kan skabe situationer med asymmetrisk information mellem forsikringsudbyder og -tager. Her søger Danske Regioner indflydelse i processen i forhold til, at der ikke skal være pligt til at oplyse om dette (dvs. undersøgelsesresultatet fra en genom-undersøgelse). Netop denne holdning bakkede udvalget op omkring. Udvalget tilkendegav ønske om en status i sagen på næste udvalgsmøde. Den teknologiske udvikling gør det muligt at få fuld indsigt i vores arvemateriale. Indsigten i generne vil reformere den måde vi tænker sygdom, behandling og forebyggelse på. Billig og hurtig DNA-sekventering (metode til bestemmelse af DNA-bogstavssekvensen) vil i de kommende årtier medføre helt nye former for detaljeret diagnostik, individuel behandling og livslang forebyggelse. 9-årige Louise, 6-årige Lucas, og 57-årige Anne har allerede haft gavn af udviklingen.

9 Side 9 Danske Regioner vil lancere en ny strategi for anvendelse af genteknologi i sundhedsvæsenet. Danske Regioners handlingsplan lægger op til at gennemføre en række konkrete projekter under følgende tre hovedoverskrifter: 1) Det Danske Genom Program, 2) Vækst i Danmark baseret på genteknologi og 3) Etiske dilemmaer. Bestyrelsen godkendte Handlingsplan for Personlig Medicin den 21. maj Nyt Regeringsgrundlag - indhold i forhold til Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, sagsnr. 15/140 Udvalget drøftede kort sagen og tog orienteringen til efterretning. En række medlemmer pegede på de udfordringer, der evt. kan være ved at de danske forskningsmiljøer på den ene side skal være i absolut topklasse inden for udvalgte styrkepositioner og områder, mens der på den anden side lægges op til besparelser på de lange videregående uddannelser. En del interesse knyttede sig også til formuleringen om at understøtte en stærk dansk forskende lægemiddel- og medicoindustri ved at smidiggøre rammer og procedurer for klinisk forskning samt lægge vægt på, at procedurer og ventetider for godkendelse af lægemidler forbedres. Den nye regering blev præsenteret i slutningen af juni Dermed også det nye Regeringsgrundlag, der på et overordnet plan skitserer den nye regerings politiske kurs og prioriteter. På en række områder fokuserer Regeringsgrundlaget på temaer, der samtidig peger i retning af de områder som Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde (USE) skal arbejde med, jf. udvalgets kommissorium. De pågældende emner handler bl.a. om produktiviteten i den offentlige sektor, konkurrenceudsættelse af flere skattefinansierede opgaver i kommuner og regioner, klare erhvervsstrategier og fremme af danske styrkepositioner, klinisk forskning på både lægemiddel- og medicoområdet. 8. Konkurrenceudsættelse, indikatorer, sagsnr. 15/1730 Med afsæt i både ØA2016 og regeringsgrundlagets formuleringer om konkurrenceudsættelse, gennemgik Gitte Bengtsson de officielle indikatorer for konkurenceudsættelse regioner og kommuner; IKU (Indikator for Konkurrence- Udsættelse) samt PTI (Privat Tjenesteydelses-Indikator). Metodisk er det vanskeligt at sammenligne kommuner og regioner under samme formel. Dertil er ansvarsområderne og organiseringen for forskellige.

10 Side 10 Den nuværende officielle indikator for regionernes konkurrenceudsættelse viser, at kun godt 1/5 af regionernes opgaver er konkurrenceudsat. Men indikator kan vanskeligt bruges. Dette skyldes bl.a., at varekøb og praksisområdet af staten ikke betragtes som en del af de konkurrenceudsatte ydelser. Det kan ligeledes undre, at praksisområdet ikke indgår i den officielle IKU idet der her jo er tale om et område, der enten er udbudt til praktiserende læger eller til virksomheder. Dernæst er varekøbet i dén grad konkurrenceudsat. Regionerne indkøber varer for 18 mia. kr. om året, og som indikatoren er udregnet vil eksempelvis stigende udgifter til sygehusmedicin alt andet lige medføre, at konkurrenceindikatoren falder. Metodisk giver det ikke megen mening. Endelig er der opgaver, som regionerne i realiteten ikke har mulighed for at konkurrenceudsætte, f.eks. specialiserede sygehusopgaver og akutfunktioner. Nye indikatorer bør derfor også imødekomme denne omstændighed. Udvalget lagde vægt på, at begge indikatorer er uhensigtsmæssige og rummer klare begrænsninger. Der bør derfor arbejdes for at indikatorerne ændres. Her er det samtidig væsentligt at være afklaret om, hvilke specifikke områder regionerne ønsker at blive målt på samt hvad base-line er. Samtidig skal udformningen af nye indikatorer sikre, at de fremadrettet kan bruges til styring og udvikling internt i regionen. De officielle indikatorer for konkurrenceudsættelse i regionerne giver ikke et dækkende billede af de områder, regionerne har konkurrenceudsat. Regionerne har konkurrenceudsat tre områder, der hver udgør omkring 1/6 af regionernes samlede årlige driftsomkostninger. Det drejer sig om tjenesteydelser mv., praksisområdet og varekøb. I alt har regionerne brugt private leverandører for halvdelen af regionernes samlede udgifter. Det er med den nyligt indgåede økonomiaftale aftalt, at de regionale indikatorer for konkurrenceudsættelse gennemgås med henblik på at opdatere indikatorerne på det regionale område 9. Status for EU-forordningen om persondatabeskyttelse, sagsnr. 12/1004 Udvalget drøftede kort sagen og tog orienteringen til efterretning.

11 Side 11 Omkring årsskiftet forventes EU at vedtage en forordning om persondatabeskyttelse. Kommissionens oprindelige forslag til forordningen har mest haft fokus på hensynet til beskyttelse af den enkeltes privatliv i en stadig mere digitaliseret tid og mindre på behovet for at kunne dele data for løsningen af offentlige myndigheds- og serviceopgaver. Forordningen vil få direkte retsvirkning i Danmark og skærpe kravene til håndteringen af persondata, herunder sundhedsdata. Danske Regioner har arbejdet for, at forordningen ikke kommer til at stille uhensigtsmæssige krav til brug af data i sundhedsvæsenet. Endvidere har Danske Regioner løbende gjort opmærksom på, at forskning og kvalitetsudvikling skal have de bedst mulige rammebetingelser. 10. Mødeplan for USE i 2016, sagsnr. 15/140 Udvalget godkendte de nye forslag til datoer for USE s møder i Udgangspunktet er, at møderne holdes hos Danske Regioner. Sekretariatet vil sørge for, at møderne bliver lagt ind på medlemmernes elektroniske kalendere. Tidspunkterne for udvalgets seks møder i 2016 skal fastlægges. Før sommerferien blev datoer og tidspunkter for USE s møder i 2016 meldt ud. Af hensyn til bl.a. transporttid for flere af udvalgets medlemmer var der efterfølgende et behov for justeringer. Sekretariatet har derfor udarbejdet et nyt forslag til placeringen af USE s møder i Jf. kommissoriet for USE tilstræbes det at udvalget årligt holder seks møder. 11. Eventuelt, sagsnr. 15/140 Ingen bemærkninger. 12. Næst møde, sagsnr. 15/140 Afholdes den 12. november, 2015 (14.00 > 17.00) hos Danske Regioner.

12 Side 12 Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afholdes i Regionernes Hus torsdag den 12. november 2015 kl Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, sagsnr. 14/2003 (Eftersendt dagsordenspunkt). Udvalget drøftede sagen og kunne tilslutte sig indstillingerne. Undervejs i drøftelsen var der bl.a. en diskussion om de tekniske og tidsmæssige rammer for hvornår epikriser skal udsendes i forbindelse med udskrivelsen af en patient. Her er der på nogle sygehuse udfordringer med at nå ned på målsætningen om at epikrisen transmitteres videre senest 24 timer efter udskrivningen af den pågældende patient. Udvalget roste især den planlagte informationskampagne om regionernes brug af sundhedsdata. Initiativet skal sikre at borgere får bedre viden om, hvad regionerne bruger de indsamlede sundhedsdata til og hvorfor de er vigtige for udviklingen af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Flere medlemmer lagde samtidig vægt på, at man i det videre arbejde med kampagnen også er meget ærlig omkring de problematikker, der knytter sig til digital udveksling af sundhedsdata. Danske Regioner offentliggjorde i foråret 2015 en ny sundhedsdatapolitik Sundhedsdata i spil. I forlængelse af sundhedsdatapolitikken har Danske Regioners sekretariat i samarbejde med regionerne udarbejdet udkast til Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne.