musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april 2013"

Transkript

1 musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april

2 Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Det kommer således også til at handle om det gode liv. vi skal udvikle de unges kreative og innovative kompetencer 2

3 indledning De danske folkeskoler står over for gennemgribende strukturændringer i forhold til den måde man tænker folkeskole på, og der gøres således op med mange års kutymer og tænkemåder. Der er ingen tvivl om at vi i løbet af de kommende måneder vil have et mere nøjagtigt billede af hvad disse strukturændringer vil komme til at indeholde. I erkendelse af at folkeskolens samlede struktur også påvirker musikskolerne, har Guldborgsund Musikskole valgt at gå forandringerne i møde og sammensat dette tilbudskatalog. Det er således musikskolens håb at kunne bidrage til nogle af de fremtidige modeller som skolebørnene i Guldborgsund skal præsenteres for i løbet af deres skoletid, og samtidig være medvirkende til at udvikle en kendetegnende ungdomsprofil for vores geografiske landsdel. De skolebørn som også er indskrevet i musikskolen, modtager stort set alle deres musikskoleundervisning efter almindelig skoletid. Tilbudskataloget er derfor både ment som en anden måde at tænke folkeskole på, men også en anden måde at tænke musikskole på. Det er således tænkt som en driftsmæssig tværgående samarbejdsrelation mellem skole og kulturområdet. Tilbudsrapporten redegør for en del af de overvejelser som musikskolen har gjort sig i forhold til arbejdet med børn og unge i folkeskolen. Ud over de primære gevinster ved at arbejde med musik, som handler om at kunne beherske et instrument, vægter rapporten særlig tungt den del af det musikalske udbytte som hedder de sekundære gevinster. De sekundære gevinster er alle de forskellige udbytter vi som mennesker modtager når vi arbejder med musik og musiske fag. Det er elementer som understøtter vores kognitive, sociale og mentale udvikling. Det er på dette område, at et samarbejde mellem musikskole og folkeskole kan gøre en forskel. Rapportens gennemgående afsæt bygger på en gammel dansk sætning, der hedder: At komme fra et hjem med klaver. Sætningen kunne lige så godt hedde: At komme fra et hjem med guitar, eller blot: At komme fra et hjem hvor man kan spille et instrument. I relation til det gennemgående afsæt, handler det nemlig om at komme fra et hjem, hvor man igennem det at spille musik, samtidig udvikler sin personlige dannelse. Vi mener at dannelsesbegrebet, sammen med kreative og innovative kompetencer, er nødvendige elementer i en nutidig samfundsorden. De udfordringer vi som samfund står over for, råber på mere end blot faglighed og akademisk uddannelse. Det kalder især på skjulte personlige kompetencer hos det enkelte individ. Det kommer således til at handle om både uddannelse og dannelse. Hvad nytter det at et menneske har gennemgået en lang videregående uddannelse, hvis ikke individet er i stand til at kunne indgå i sociale sammenhænge, og gøre brug af sin faglighed på mere end blot én måde? 3

4 Læsevejledning Tilbudsrapporten kan læses som en sammenhængende skrivelse, men hvis læseren ønsker en hurtig indsigt i de specifikke musiske tilbud, henvises der til afsnittet om idékataloget. Efter de indledende afsnit, analyserer rapporten den nuværende situation omkring den kommende reform i folkeskolen, og spejler disse forhold i forhold til musikskolerne. Dernæst redegør rapporten for de grundlæggende tanker der ligger til grund for det perspektiv som musikskolen tager udgangspunkt i, i forbindelse med et evt. kommende samarbejde med folkeskolen. Dette gøres i afsnittet om etiske perspektiver, der følges op af en afdækning af begreberne dannelse, kreativitet og innovation. At musikskolen ser sig selv som en dannelsesinstitution, redegøres der for i afsnittet herom, som efterfølges af de strategske overvejelser der ligger bag rapporten. Afsnittet om økonomi beskriver ganske kort de nuværende muligheder som skolen har for at kunne påbegynde samarbejdet, og afsnittet erstattes af metodedelen som beskriver hele arbejdsprocessen frem mod selve idékataloget. Idékataloget er opdelt i tre dele. Først præsenteres selve kataloget. Dernæst følger en række overskrifter, der hver er undervisningsfag i folkeskolen. Under hvert fag er listet nogle af de musikalske aktiviteter som musikskolens lærere kunne undervise i, samtidig med at der arbejdes med faget, hvilket ville understøtte den almene læring. Dette kunne gøres parallelt, eller i selve fagtimerne. Den tredje del er en række modeller som hver i sær beskriver hvorledes musikskolen kunne byde ind på de kommende aktivitetstimer der forventes indført i forbindelse med den kommende reform. Mulige fremtidige vilkår De danske musikskoler samt underviserne i musikermiljøet, er næsten stort set enige i, at den kommende skolereform kan betyde et knæk for musikskolerne eller ligefrem være ødelæggende. Det som dagspressen har hæftet sig ved i denne sammenhæng, er virkeligheden for musikskolerne, hvis skolebørnene først kan påbegynde musikskoleaktiviteterne efter kl Medierne har således præsenteret offentligheden for et scenarie, hvor lærerne på musikskolerne vil komme til at arbejde fra kl En sådan struktur kan bevirke at mange lærere ikke kan opretholde en fuldtidsstilling, samt at de børn som møder til musikundervisning efter en skoledag på 8 timer, vil være for trætte til at modtage yderligere læring. På Guldborgsund Musikskole har vi bevidst valgt at arbejde ud fra et andet og mere imødekommende perspektiv. Vi har derfor analyseret de udfordringer som vi arbejder med til daglig og erkendt, at vi anvender megen tid på at brede kendskabet omkring musikskolen ud til elevmassen. Selv om musikskolen har registreret øget tilgang i elevtallet de seneste år, så er det stadig kun en lille gruppe af de skolesøgende børn der nyder godt af det værdifulde tilbud som musikundervisningen er. I Guldborgsund kommune er 10% af folkeskolens elever tilmeldt musikskolen. Musikskoletilbuddet bør efter vores mening kunne bredes ud til langt flere. Hvordan dette kan gøres, beskrives i de følgende afsnit. Idékataloget lægger op til tre afrundende afsnit. Et om den samlede synergieffekt i henholdsvis musikskolen og folkeskolen. Et om hvad arbejdet med musik kan udvikle hos børnene, og til slut et afsnit om den videre proces. musikskoletilbuddet skal bredes ud til flere 4

5 Etiske perspektiver I arbejdet med de nye tilbud har skolen bevidst valgt at indtage flere etiske perspektiver. Dette for ikke at blande forskellige tænkemåder og grundopfattelser sammen, hvilket ville kunne påvirke det endelige resultat. Når musikskolen afvikler dens mere traditionelle musikundervisning efter kl , arbejdes der ud fra pligtetikken 1, hvor målet er musikken selv. Her arbejdes der efter mere gængse retningslinjer, og efter traditionelle modeller, hvor det handler om at opfylde musikkens uskrevne love for, hvad der er god musik. De grundlæggende tanker omkring de forskellige tilbud til folkeskolerne tager derimod udspring i nytteetikken 2, hvor det her handler om at undervisningen skal give lykke for så mange mennesker som muligt. Den enkelte undervisningsform er ikke det væsentligste. Det som gør tilbuddet godt, er at konsekvensen skal være, at så mange mennesker som muligt får glæde af musikken. Principperne omkring nytteetikken, træder mere tydeligt frem i de forskelige tilbud som præsenteres i afsnittet om modeller. Her kan man se, at der optræder mange forskellige løsninger, alle med samme øvre mål. Når musikskolen arbejder ud fra det nytteetiske perspektiv, er alt muligt. Det er inden for dette perspektiv at der søges efter så nuancerede resultater som muligt, der alle har samme mål. Nemlig at fremme elevernes personlige dannelse, og give grobund for kreative og innovative processer. Og hvorfor bliver begreber som dannelse, kreativitet og innovation så centrale i forhold til de kommende generationer? Det gør de fordi det er i arbejdet med disse begreber, vi skal finde løsningerne på mange af de store samfundsmæssige udfordringer, som vores generationer kommer til at stå over for. Ikke mindst i vores geografiske område. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. 1 Praktisk Filosofi og Ledelse, Michael Højlund Larsen s Ibid, s. 63 5

6 Begrebsafklaring omkring dannelse, kreativitet og innovation Begreberne dannelse, kreativitet og innovation optræder i dag overalt i vores samfund. Især sættes der mange steder stor lighed mellem kreativitet og innovation. I materialet her skelnes der til begreberne ud fra følgende definitioner som de præsenteres af Lars Geer Hammershøj 3. Dannelse: Udvikling af personligheden hen imod det gode og at kunne fravælge det dårlige. At udvikle sunde værdier og indtage en positiv livsholdning. Når dannelsen udvikles hos et menneske ændrer personligheden sig til noget bedre. Dannelse bryder med eksisterende tænkemåder og praksisformer, og er i dag gået hen og blevet mindre synlig hos mange mennesker end tidligere. Kreativitet: Evnen til at tænke nyt. Denne kompetence udspringer af personligheden. Det handler om følelser, stemninger, fornemmelser og æstetik. Kreativitet dannes, det læres ikke. Det er således ikke en evne. Man udvikler kreativitet ved at blive bedre til at forholde sig til de sanselige kræfter. At være kreativ er en overskridelse af måden hvorpå man tænker, for at kunne tænke nyt. Innovation: Evnen til at anvende nye idéer, på nye måder. Innovation skal forstås som en mere aktiv og ustabil proces, end kreativitet nødvendigvis er det. Det er samfundets stigende omskiftelighed der har gjort det nødvendigt at forholde sig innovativt til verden, da kravene til det vi foretager os i alle henseender er i konstant forandring. Forandringsevnen er i dag grundlæggende eksistensvilkår for alle borgere. Sammenfattende omkring de tre begreber, kan man sige, at et kreativt menneske er i stand til at finde på, og tænke nyt, og det innovative hos personen bevirker at den samme nye ting kan bruges på andre måder, og i andre situationer end det lige var tænkt fra starten. At kunne tænke i kombinationsmuligheder. Overordnet for begge begreber gælder at de kun udvikles hvis vi anerkender at dannelsen hos det enkelte menneske er central i forhold til at besidde de rette personlige karaktertræk for at kunne arbejde sådan. Således dannes et menneske til at være kreativ og innovativ. Vi skal således ikke kun være nytænkende men også nyskabende Danfoss reklame 5. februar Kreativitet et spørgsmål om dannelse, Lars Geer Hammershøj s

7 Musikskolen som dannelsesinstitution Musikskolen er, foruden at være et sted hvor børn lærer at spille musik, overordnet set også en dannelsesinstitution. Denne erkendelse bevirker at det er svært ikke at tænke ud over det almene musikalske tilbud, når man vil kvalitetsudvikle. Det er i dag indlysende, at alle de sekundære gevinster et menneske kan opnå når det beskæftiger sig med musik, bør være tilgængelig for langt flere mennesker end det reelt er tilfældet. I henhold til grundloven må musikskolen ikke kræve betaling for den undervisning der leveres i folkeskoleregi. Til gengæld er der heller ikke noget krav om at kunne præstere et bestemt resultat efter et bestemt tidsrum. Succeskriteriet er her ikke musikken som kunstart selv, men hvad musikken kan give det enkelte menneske. Man skelner således mellem musikken som mål, og musikken som middel. Det er et både og. Eksempelvis vil tankerne omkring inklusion i folkeskolen, kunne påvirkes i endnu mere positiv retning hvis flere børn fik mulighed for at møde musikken. I arbejdet med musik udvikles børns samlede sociale forståelse, hvilket er en af forudsætningerne for om inklusionstanken lykkes. Man kan populært sige at det at spille musik sammen er for deltagerne én stor inklusionsøvelse, for det kræver nemlig at man kan samarbejde hvis man skal spille musik sammen. I musikken gives der netop plads til børnenes forskelligheder. Ydermere giver musikken mulighed for, at det enkelte barn kan udtrykke sig på andre måder end det gør i de boglige fag, hvilket udvikler et mere nuanceret udtryk hos børnene. I udlandet er der stor fokus på kulturinstitutionernes kompetencer når det gælder udviklingen af dannelsen i det enkelte menneske. Således har man i Tyskland et formelt krav fra regeringens side, om at musik og kunstskolerne bevidst indtænker dannelsesbegrebet i planlægningen og afviklingen af deres daglige undervisning. Her er man meget bevidst om vigtigheden af dannelsesbegrebet i forhold til samfundets udvikling, og forholder sig aktivt til denne erkendelse. Strategi De strategiske overvejelser som musikskolen har gjort sig i forbindelse med tankerne omkring heldagsskolen, har bl.a. handlet om hvilke modtagere denne tilbudsrapport skulle henvende sig til. Ud over det har det været strategier omkring praktiske forhold som omhandler hvor, hvornår og hvordan undervisningen kunne/skulle foregå, og ikke mindst har det handlet om de økonomiske rammer. Musikskolen har i den sammenhæng forsøgt at belyse, hvad der ville være muligt inden for rammerne af den eksisterende økonomi, og hvad der ville være muligt hvis blot den økonomiske struktur blev tænkt anderledes. Det har været hensigten at udfærdige tilbudsrapporten med henblik på primær præsentation i forhold til Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Børn- Skole- og Kultur, Kulturchefen samt Skolechefen. Efterfølgende er tanken, at rapporten sendes til Byrådet og til skolerne. Da Guldborgsund Musikskoles tilgang til heldagsskolen tilsyneladende er mere udviklende og innovativ end de daglige informationer man kan læse om i dagspressen, sendes oplægget derfor også til Kulturministeren. Denne har i en artikel i Politiken pr. 11. marts 2013 udtalt, at kunsten og kulturen skal redde udkantsdanmark, og tilbudsrapporten vil kunne bidrage med relevant information omkring den parathed vi som kommune kan udvise. Tidsrammerne for hvornår et musiktilbud kunne finde indpas i folkeskolernes dagligdag, står meget åbent. Dette redegøres der for i et senere afsnit. Økonomi Rapporten vil som udgangspunkt ikke kræve yderligere økonomi tilført hverken til folkeskolen, eller til musikskolen. Musikskolen etablerede sidste år en ny undervisningsstruktur, hvilket resulterede i overskydende timer hos enkelte lærere. Disse timer har til dato været anvendt på andre musikskoleaktiviteter, men vil fremadrettet kunne indtænkes i samarbejdet med folkeskolen. Disse timer vil kunne dække lønudgifterne til musikskolelærerne. Hvis modellen ønskes udvidet, kan der til en hvis grænse frigives yderlige timer fra musikskolens budget, hvis posten omkring de budgetterede elevindtægter nedskrives. Skal musikskolen ikke koncentrere sig om hvilke aktiviteter der er indtægtsgivende, og hvilke der ikke er, vil der kunne udvides betydeligt i aktivitetsniveauet i forhold til folkeskolerne. 7

8 Metode Musikskolens leder har brugt perioden fra november 2012 januar 2013 til at udarbejde en arbejdsplan i forhold til at kunne præsentere et samlet tilbud inden 1. maj Tiden er blevet brugt på at indsamle erfaringer fra bla. skolens tyske samarbejdspartnere, der har flere års erfaring med principperne omkring heldagsskolen, og udarbejde en plan for den pædagogiske dag, 23. februar. Indholdet på denne dag blev til i samarbejde med Civilingeniør og Master i filosofisk vejledning Michael Højlund Larsen, der igennem de seneste par år har været i tæt kontakt med musikskolen og stået for introduktionen af praktisk filosofi i alle folkeskoler i kommunen. Michael Højlund Larsen fungerede således som tovholder på den pædagogiske dag, der udelukkende handlede om musikskolen i heldagsskolen. Dagen startede med et oplæg af Thomas Dandanell Nielsen fra skoleforvaltningen i Guldborgsund Kommune, hvor han beskrev den virkelighed som eksisterer omkring folkeskolerne. Dernæst præsenterede 3 tyske musikskolelærere hver deres bud på hvad en musikskole kan, når den skal samarbejde omkring helddagsskolen. Disse indlæg var optakten til at musikskolens lærere skulle arbejde i grupper og give forskellige bud på, hvorledes de ser fremtidens musikskole i fremtidens folkeskole. Se afsnittet om de enkelte tilbud i idékataloget. Gruppearbejdet på den pædagogiske dag foregik i 6 grupper. Det efterfølgende afsnit er en sammenskrivning af det samlede gruppearbejde. Idékatalog PræsentaTIon af idékataloget Folkeskolen og musikskolen er grundlæggende afhængige af hinanden. Det er vigtigt at værdisættene i de to kulturer samstemmes, således at der opstår en kobling mellem bredden i folkeskolen og det mere elitære i musikskolen. Dette bør ske i anerkendelse af folkeskolens public service funktion. Musikskolens tilbud kan anvendes som supplement til -, og understøttelse af de almene fag i folkeskolen. Det kan være via to- eller trelærer ordninger, hvor musikskolen deltager i den daglige undervisning, og bidrager med alternative indlæringsmodeller med henblik på at vise en mere nuanceret opfattelse af det enkelte fag. Dette med henblik på at tilgodese divergerende læringsstile hos eleverne. I sådanne tilfælde kommer musikskolens lærere på besøg i kortere forløb, eksempelvis i matematiktimerne i 5. klasse, når der skal arbejdes med brøkregning. Musikskolen kan både tilbyde undervisere med specielle faglige baggrunde, der med deres ekspertviden kan løfte det faglige niveau, men musikskolen har også lange erfaringer i forhold til at skulle henvende sig til brede målgrupper. Især musikskolens forskole er vant til dette. Nedenfor er listet en række fag fra folkeskolen, hver med underpunkter som ville kunne suppleres med musiske aktiviteter. Det skal bemærkes, at rækken af tilbud er langt fra endegyldig, ligesom det vil være muligt at kombinere de forskellige forslag efter individuelle behov. Idékataloget er således ment som inspiration, med henblik på yderligere udvikling på området. Følgende fag fra folkeskolen optræder med fagligt understøttende musikaktiviteter. Matematik - Brøker/nodeværdier/taktarter i form af nodelære - Tabelsange - Tier venner/sange - Tabel-bom-trommeleg/dans Dansk - Rim/remser/rap - Digte/stemninger - Kunsthistorie - tidsepokerne - Retorik/udtale/udtryk - Sangskrivning - Sprogstimulation - Begrebsindlæring med fagtesange/danse - Den danske sangskat Fremmedsprog - Sange... den bedste måde at lære et sprog på - Tekstforfatning/sangskrivning Historie/Geografi - Musikkundskab på landebasis 8

9 Natur og teknik - Lydbølger/svingninger (lineal e.a. over bordkant/ streng lang eller kortere) - Højtalerkonstruktion - Frekvens, overtoner, interferens It/Mediefag - Produktion af musikvideo - Produktion, computermusik - Mobilt musikstudie til special-elever - Musik til understøttelse af elektroniske fremlæggelser - earmaster (hørelære, sjovt IT program) Musik - Karneval - Musical - Rap. Tværfagligt med engelsk, oversætte - Kor. Velklingende, motiverende korarrangementer - Stemmetræning/åndedræt - Improvisation - Spille for eleverne/koncerter - Nodeværksted - Musikquiz - Komposition - Morten Vestergaards nodeværksted Idræt - Motorik/koordination - Stomp, elementær rytmisk træning - Dans Sløjd - Trommekasser og andre instrumenter - Nodeværdispil à la mastermind Billedkunst - Kombinationen af musik og billeder Skolekomedie - Musiksupport Foruden besøg i folkeskolens daglige undervisning, tilbyder musikskolen aktiviteter og læring i de skemalagte aktivitetstimer, der forventes at komme til at ligge efter kl Tilbuddene præsenteres på næste side som modeller. 9

10 1 Model (2 timer ad gangen i et helt år) 3 Model (1 time ad gangen i et helt år) Orkestermodellen. Her kommer der 3 4 musikskolelærere med hvert deres instrument. Eleverne deles op i grupper svarende til hver lærer og i den 1. time undervises eleverne i at beherske instrumentet. I den 2. time går alle elever og lærere sammen, for at spille sammen. Eksempelvis kommer der 4 lærere og underviser i 4 forskellige blæseinstrumenter, fløjte, klarinet, trompet, saxofon. Der undervises 7 elever ad gangen, og timen efter spiller alle 28 elever sammen. Undervisningen kan foregå med en hel klasse ad gangen eller deles op, således at tilbuddet gælder en halv klasse ad gangen. Kompagnonundervisning. Folkeskolens obligatoriske musikundervisning får assistance fra en musikskolelærer der følger den samme klasse. Undervisningen forberedes og tilrettelægges af de to lærere i fællesskab. 4 Model Alle kommunens 5. klasser får tilbudt et musikprojekt på 3 formiddage, hvor 3 musikskolelærere i samarbejde med klassens musiklærer står for projektet. Indholdet defineres af folkeskolen og musikskolen i fællesskab. Modellen kan bruges i forhold til følgende instrumentgrupper: Blæsere strygere kor 2 Model (2 timer ad gangen. Perioden kan være et halvt til et helt år) Her undervises der en hel klasse ad gangen. Musikskolen sender en gruppe på 5 lærere af sted med følgende fagsammensætning. Trommer, bas, guitar, keyboard og sang. I 1. time deles klassen i to, med 12 elever i hver. Den ene halvdel øver kor, den anden deles op i de 4 instrumenter, og hver af lærerne underviser 3 elever ad gangen. I den 2. time dannes der nu 5 orkestre. Hvert orkester har følgende besætning: Trommer Bas Guitar keyboard Sang De 5 orkestre spiller nu med hver deres lærer, men alle øver det samme stykke musik. Efter en periode, bytter instrumentalisterne og sangerne plads, således at alle børn har lært at beherske mindst et instrument og at kunne synge den samme sang. 5 Model Valgfag. Der oprettes forskellige musikhold som eleverne vælger sig ind på. 6 Model (MusikværkstedshoLD for 0-3. Klasse) Musikskolen kommer eksempelvis kl. 13 på skolen, og en klasse på 24 elever bliver delt op i to hold. Den ene gruppe får musikundervisning af musikskolelæreren den anden gruppe bliver hos klasselæreren og modtager almen undervisning. I og med at der er færre elever på hvert hold højner det kvaliteten af undervisningen begge steder. Efter 45 minutters undervisning og 15 minutters pause, bytter grupperne. Indtil i dag har musikskolen praktiseret dette i SFO tiden. De nye muligheder i heldagsskolekonceptet bevirker, at musikskolen kan bliver en del af undervisningen i indskolingen. 7 Model Fagligt svage elever tilbydes ekstra musikundervisning for at styrke læring, motorik, koncentration etc. Generelt for de fleste af modellerne er, at de kan afsluttes med optræden for elevernes familie og venner. Dette med henblik på at gøre eleverne mere fortrolige i forhold til at kunne performe. Dette kunne udvides, hvis den enkelte skole har morgensamling eller morgensang. Her ville det være naturligt at eleverne fik yderligere mulighed for at vise, hvad de har lært. 10

11 Synergieffekt Musikskolen investerer i at folkeskolen får musikundervisning, og håber på at eleverne efter disse forløb får lyst til at forsætte med at få undervisning på musikskolen. Dette vil kunne øge tilgangen af elever på musikskolen. Ud over det vil der opstå en synergieffekt, når folkeskolelærere og musikskolelærere begynder at arbejde sammen. En helt naturlig tanke i den sammenhæng vil være at musikskolens mere elitære grupper og MGK elever, vil blive synlige ved diverse arrangementer på skolerne. Endelig kan merværdien i løbet af en årrække måles i en ændret, og forbedret ungdomskultur. Hvad kan musikken Arbejdet med musik udvikler en række helt specielle kompetencer hos den enkelte. Herunder: yderligere oplysninger Kontakt Musikskoleleder Allan Gardersøe, Tlf / , Litteraturhenvisninger Højlund Larsen, Michael; (2010): Praktisk Filosofi og Ledelse L&R Business Hammershøj, Lars Geer; (2012): Kreativitet - Et spørgsmål om dannelse Hans Reitzels Forlag Artikel, Politiken webarkiv, 20. april 2013 kl Styrke relationer - Åbne op for følelser - Bearbejde følelser, gennem intuitivt udtryk - Medvirke til elevernes dannelse - Styrke indlæring - Motorik/Koordination / Balance - Finmotorikken åbner nye døre til alt - Lytte-egenskaber - Lytte til sig selv og til andre - Motivation - Multitasking - Meditativ tilstand - Være identitetsskabende - Udvikle tilhørsforhold Den videre proces. Det er tanken, at musikskolen i samarbejde med enkelte folkeskoler påbegynder 2-3 pilotprojekter i skoleåret Erfaringerne og resultaterne fra dette samarbejde er tænkt at skulle danne baggrund for en større indsats i sæson 2014 og i årene frem. Målet er at samarbejdet skal udvikles på begge institutionsområder, så der udvikles en ny måde at tænke sammenhængende skole på. Opdragelse gennem musik er den bedste, fordi rytme og harmoni finder vej til hjertets inderste og fører til god adfærd - sokrates 11

12 GuLDborgsund musikskole skolegade 3 C 4800 NYKØBING F TLF AGA 12

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag - et vindue til musikkens sjæl Ballerup Musikskole 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag 2 Ballerup Musikskole Den sammenhængende skoledag Indholdsfortegnelse Et arbejdsredskab 3 Tradition for

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 22. april 2014 Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune Målsætning og motivation, vision og succeskriterier - Folkeskolereformen har som sit overordnede formål,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA PROGRAM Skoleåret 2010-11 Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA KLAR TIL SÆSONSTART I KULTURFORENING! Bordings Kulturforening byder alle velkommen til

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune Samsø Odder Musikskole Overskrift Sæson 2009/10 www.oddermusikskole.dk Odder Kommune Velkommen til sæson 2009/2010 Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge i Odder Kommune. Tilbuddene

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere