musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april 2013

Transkript

1 musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april

2 Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Det kommer således også til at handle om det gode liv. vi skal udvikle de unges kreative og innovative kompetencer 2

3 indledning De danske folkeskoler står over for gennemgribende strukturændringer i forhold til den måde man tænker folkeskole på, og der gøres således op med mange års kutymer og tænkemåder. Der er ingen tvivl om at vi i løbet af de kommende måneder vil have et mere nøjagtigt billede af hvad disse strukturændringer vil komme til at indeholde. I erkendelse af at folkeskolens samlede struktur også påvirker musikskolerne, har Guldborgsund Musikskole valgt at gå forandringerne i møde og sammensat dette tilbudskatalog. Det er således musikskolens håb at kunne bidrage til nogle af de fremtidige modeller som skolebørnene i Guldborgsund skal præsenteres for i løbet af deres skoletid, og samtidig være medvirkende til at udvikle en kendetegnende ungdomsprofil for vores geografiske landsdel. De skolebørn som også er indskrevet i musikskolen, modtager stort set alle deres musikskoleundervisning efter almindelig skoletid. Tilbudskataloget er derfor både ment som en anden måde at tænke folkeskole på, men også en anden måde at tænke musikskole på. Det er således tænkt som en driftsmæssig tværgående samarbejdsrelation mellem skole og kulturområdet. Tilbudsrapporten redegør for en del af de overvejelser som musikskolen har gjort sig i forhold til arbejdet med børn og unge i folkeskolen. Ud over de primære gevinster ved at arbejde med musik, som handler om at kunne beherske et instrument, vægter rapporten særlig tungt den del af det musikalske udbytte som hedder de sekundære gevinster. De sekundære gevinster er alle de forskellige udbytter vi som mennesker modtager når vi arbejder med musik og musiske fag. Det er elementer som understøtter vores kognitive, sociale og mentale udvikling. Det er på dette område, at et samarbejde mellem musikskole og folkeskole kan gøre en forskel. Rapportens gennemgående afsæt bygger på en gammel dansk sætning, der hedder: At komme fra et hjem med klaver. Sætningen kunne lige så godt hedde: At komme fra et hjem med guitar, eller blot: At komme fra et hjem hvor man kan spille et instrument. I relation til det gennemgående afsæt, handler det nemlig om at komme fra et hjem, hvor man igennem det at spille musik, samtidig udvikler sin personlige dannelse. Vi mener at dannelsesbegrebet, sammen med kreative og innovative kompetencer, er nødvendige elementer i en nutidig samfundsorden. De udfordringer vi som samfund står over for, råber på mere end blot faglighed og akademisk uddannelse. Det kalder især på skjulte personlige kompetencer hos det enkelte individ. Det kommer således til at handle om både uddannelse og dannelse. Hvad nytter det at et menneske har gennemgået en lang videregående uddannelse, hvis ikke individet er i stand til at kunne indgå i sociale sammenhænge, og gøre brug af sin faglighed på mere end blot én måde? 3

4 Læsevejledning Tilbudsrapporten kan læses som en sammenhængende skrivelse, men hvis læseren ønsker en hurtig indsigt i de specifikke musiske tilbud, henvises der til afsnittet om idékataloget. Efter de indledende afsnit, analyserer rapporten den nuværende situation omkring den kommende reform i folkeskolen, og spejler disse forhold i forhold til musikskolerne. Dernæst redegør rapporten for de grundlæggende tanker der ligger til grund for det perspektiv som musikskolen tager udgangspunkt i, i forbindelse med et evt. kommende samarbejde med folkeskolen. Dette gøres i afsnittet om etiske perspektiver, der følges op af en afdækning af begreberne dannelse, kreativitet og innovation. At musikskolen ser sig selv som en dannelsesinstitution, redegøres der for i afsnittet herom, som efterfølges af de strategske overvejelser der ligger bag rapporten. Afsnittet om økonomi beskriver ganske kort de nuværende muligheder som skolen har for at kunne påbegynde samarbejdet, og afsnittet erstattes af metodedelen som beskriver hele arbejdsprocessen frem mod selve idékataloget. Idékataloget er opdelt i tre dele. Først præsenteres selve kataloget. Dernæst følger en række overskrifter, der hver er undervisningsfag i folkeskolen. Under hvert fag er listet nogle af de musikalske aktiviteter som musikskolens lærere kunne undervise i, samtidig med at der arbejdes med faget, hvilket ville understøtte den almene læring. Dette kunne gøres parallelt, eller i selve fagtimerne. Den tredje del er en række modeller som hver i sær beskriver hvorledes musikskolen kunne byde ind på de kommende aktivitetstimer der forventes indført i forbindelse med den kommende reform. Mulige fremtidige vilkår De danske musikskoler samt underviserne i musikermiljøet, er næsten stort set enige i, at den kommende skolereform kan betyde et knæk for musikskolerne eller ligefrem være ødelæggende. Det som dagspressen har hæftet sig ved i denne sammenhæng, er virkeligheden for musikskolerne, hvis skolebørnene først kan påbegynde musikskoleaktiviteterne efter kl Medierne har således præsenteret offentligheden for et scenarie, hvor lærerne på musikskolerne vil komme til at arbejde fra kl En sådan struktur kan bevirke at mange lærere ikke kan opretholde en fuldtidsstilling, samt at de børn som møder til musikundervisning efter en skoledag på 8 timer, vil være for trætte til at modtage yderligere læring. På Guldborgsund Musikskole har vi bevidst valgt at arbejde ud fra et andet og mere imødekommende perspektiv. Vi har derfor analyseret de udfordringer som vi arbejder med til daglig og erkendt, at vi anvender megen tid på at brede kendskabet omkring musikskolen ud til elevmassen. Selv om musikskolen har registreret øget tilgang i elevtallet de seneste år, så er det stadig kun en lille gruppe af de skolesøgende børn der nyder godt af det værdifulde tilbud som musikundervisningen er. I Guldborgsund kommune er 10% af folkeskolens elever tilmeldt musikskolen. Musikskoletilbuddet bør efter vores mening kunne bredes ud til langt flere. Hvordan dette kan gøres, beskrives i de følgende afsnit. Idékataloget lægger op til tre afrundende afsnit. Et om den samlede synergieffekt i henholdsvis musikskolen og folkeskolen. Et om hvad arbejdet med musik kan udvikle hos børnene, og til slut et afsnit om den videre proces. musikskoletilbuddet skal bredes ud til flere 4

5 Etiske perspektiver I arbejdet med de nye tilbud har skolen bevidst valgt at indtage flere etiske perspektiver. Dette for ikke at blande forskellige tænkemåder og grundopfattelser sammen, hvilket ville kunne påvirke det endelige resultat. Når musikskolen afvikler dens mere traditionelle musikundervisning efter kl , arbejdes der ud fra pligtetikken 1, hvor målet er musikken selv. Her arbejdes der efter mere gængse retningslinjer, og efter traditionelle modeller, hvor det handler om at opfylde musikkens uskrevne love for, hvad der er god musik. De grundlæggende tanker omkring de forskellige tilbud til folkeskolerne tager derimod udspring i nytteetikken 2, hvor det her handler om at undervisningen skal give lykke for så mange mennesker som muligt. Den enkelte undervisningsform er ikke det væsentligste. Det som gør tilbuddet godt, er at konsekvensen skal være, at så mange mennesker som muligt får glæde af musikken. Principperne omkring nytteetikken, træder mere tydeligt frem i de forskelige tilbud som præsenteres i afsnittet om modeller. Her kan man se, at der optræder mange forskellige løsninger, alle med samme øvre mål. Når musikskolen arbejder ud fra det nytteetiske perspektiv, er alt muligt. Det er inden for dette perspektiv at der søges efter så nuancerede resultater som muligt, der alle har samme mål. Nemlig at fremme elevernes personlige dannelse, og give grobund for kreative og innovative processer. Og hvorfor bliver begreber som dannelse, kreativitet og innovation så centrale i forhold til de kommende generationer? Det gør de fordi det er i arbejdet med disse begreber, vi skal finde løsningerne på mange af de store samfundsmæssige udfordringer, som vores generationer kommer til at stå over for. Ikke mindst i vores geografiske område. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. 1 Praktisk Filosofi og Ledelse, Michael Højlund Larsen s Ibid, s. 63 5

6 Begrebsafklaring omkring dannelse, kreativitet og innovation Begreberne dannelse, kreativitet og innovation optræder i dag overalt i vores samfund. Især sættes der mange steder stor lighed mellem kreativitet og innovation. I materialet her skelnes der til begreberne ud fra følgende definitioner som de præsenteres af Lars Geer Hammershøj 3. Dannelse: Udvikling af personligheden hen imod det gode og at kunne fravælge det dårlige. At udvikle sunde værdier og indtage en positiv livsholdning. Når dannelsen udvikles hos et menneske ændrer personligheden sig til noget bedre. Dannelse bryder med eksisterende tænkemåder og praksisformer, og er i dag gået hen og blevet mindre synlig hos mange mennesker end tidligere. Kreativitet: Evnen til at tænke nyt. Denne kompetence udspringer af personligheden. Det handler om følelser, stemninger, fornemmelser og æstetik. Kreativitet dannes, det læres ikke. Det er således ikke en evne. Man udvikler kreativitet ved at blive bedre til at forholde sig til de sanselige kræfter. At være kreativ er en overskridelse af måden hvorpå man tænker, for at kunne tænke nyt. Innovation: Evnen til at anvende nye idéer, på nye måder. Innovation skal forstås som en mere aktiv og ustabil proces, end kreativitet nødvendigvis er det. Det er samfundets stigende omskiftelighed der har gjort det nødvendigt at forholde sig innovativt til verden, da kravene til det vi foretager os i alle henseender er i konstant forandring. Forandringsevnen er i dag grundlæggende eksistensvilkår for alle borgere. Sammenfattende omkring de tre begreber, kan man sige, at et kreativt menneske er i stand til at finde på, og tænke nyt, og det innovative hos personen bevirker at den samme nye ting kan bruges på andre måder, og i andre situationer end det lige var tænkt fra starten. At kunne tænke i kombinationsmuligheder. Overordnet for begge begreber gælder at de kun udvikles hvis vi anerkender at dannelsen hos det enkelte menneske er central i forhold til at besidde de rette personlige karaktertræk for at kunne arbejde sådan. Således dannes et menneske til at være kreativ og innovativ. Vi skal således ikke kun være nytænkende men også nyskabende Danfoss reklame 5. februar Kreativitet et spørgsmål om dannelse, Lars Geer Hammershøj s

7 Musikskolen som dannelsesinstitution Musikskolen er, foruden at være et sted hvor børn lærer at spille musik, overordnet set også en dannelsesinstitution. Denne erkendelse bevirker at det er svært ikke at tænke ud over det almene musikalske tilbud, når man vil kvalitetsudvikle. Det er i dag indlysende, at alle de sekundære gevinster et menneske kan opnå når det beskæftiger sig med musik, bør være tilgængelig for langt flere mennesker end det reelt er tilfældet. I henhold til grundloven må musikskolen ikke kræve betaling for den undervisning der leveres i folkeskoleregi. Til gengæld er der heller ikke noget krav om at kunne præstere et bestemt resultat efter et bestemt tidsrum. Succeskriteriet er her ikke musikken som kunstart selv, men hvad musikken kan give det enkelte menneske. Man skelner således mellem musikken som mål, og musikken som middel. Det er et både og. Eksempelvis vil tankerne omkring inklusion i folkeskolen, kunne påvirkes i endnu mere positiv retning hvis flere børn fik mulighed for at møde musikken. I arbejdet med musik udvikles børns samlede sociale forståelse, hvilket er en af forudsætningerne for om inklusionstanken lykkes. Man kan populært sige at det at spille musik sammen er for deltagerne én stor inklusionsøvelse, for det kræver nemlig at man kan samarbejde hvis man skal spille musik sammen. I musikken gives der netop plads til børnenes forskelligheder. Ydermere giver musikken mulighed for, at det enkelte barn kan udtrykke sig på andre måder end det gør i de boglige fag, hvilket udvikler et mere nuanceret udtryk hos børnene. I udlandet er der stor fokus på kulturinstitutionernes kompetencer når det gælder udviklingen af dannelsen i det enkelte menneske. Således har man i Tyskland et formelt krav fra regeringens side, om at musik og kunstskolerne bevidst indtænker dannelsesbegrebet i planlægningen og afviklingen af deres daglige undervisning. Her er man meget bevidst om vigtigheden af dannelsesbegrebet i forhold til samfundets udvikling, og forholder sig aktivt til denne erkendelse. Strategi De strategiske overvejelser som musikskolen har gjort sig i forbindelse med tankerne omkring heldagsskolen, har bl.a. handlet om hvilke modtagere denne tilbudsrapport skulle henvende sig til. Ud over det har det været strategier omkring praktiske forhold som omhandler hvor, hvornår og hvordan undervisningen kunne/skulle foregå, og ikke mindst har det handlet om de økonomiske rammer. Musikskolen har i den sammenhæng forsøgt at belyse, hvad der ville være muligt inden for rammerne af den eksisterende økonomi, og hvad der ville være muligt hvis blot den økonomiske struktur blev tænkt anderledes. Det har været hensigten at udfærdige tilbudsrapporten med henblik på primær præsentation i forhold til Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Børn- Skole- og Kultur, Kulturchefen samt Skolechefen. Efterfølgende er tanken, at rapporten sendes til Byrådet og til skolerne. Da Guldborgsund Musikskoles tilgang til heldagsskolen tilsyneladende er mere udviklende og innovativ end de daglige informationer man kan læse om i dagspressen, sendes oplægget derfor også til Kulturministeren. Denne har i en artikel i Politiken pr. 11. marts 2013 udtalt, at kunsten og kulturen skal redde udkantsdanmark, og tilbudsrapporten vil kunne bidrage med relevant information omkring den parathed vi som kommune kan udvise. Tidsrammerne for hvornår et musiktilbud kunne finde indpas i folkeskolernes dagligdag, står meget åbent. Dette redegøres der for i et senere afsnit. Økonomi Rapporten vil som udgangspunkt ikke kræve yderligere økonomi tilført hverken til folkeskolen, eller til musikskolen. Musikskolen etablerede sidste år en ny undervisningsstruktur, hvilket resulterede i overskydende timer hos enkelte lærere. Disse timer har til dato været anvendt på andre musikskoleaktiviteter, men vil fremadrettet kunne indtænkes i samarbejdet med folkeskolen. Disse timer vil kunne dække lønudgifterne til musikskolelærerne. Hvis modellen ønskes udvidet, kan der til en hvis grænse frigives yderlige timer fra musikskolens budget, hvis posten omkring de budgetterede elevindtægter nedskrives. Skal musikskolen ikke koncentrere sig om hvilke aktiviteter der er indtægtsgivende, og hvilke der ikke er, vil der kunne udvides betydeligt i aktivitetsniveauet i forhold til folkeskolerne. 7

8 Metode Musikskolens leder har brugt perioden fra november 2012 januar 2013 til at udarbejde en arbejdsplan i forhold til at kunne præsentere et samlet tilbud inden 1. maj Tiden er blevet brugt på at indsamle erfaringer fra bla. skolens tyske samarbejdspartnere, der har flere års erfaring med principperne omkring heldagsskolen, og udarbejde en plan for den pædagogiske dag, 23. februar. Indholdet på denne dag blev til i samarbejde med Civilingeniør og Master i filosofisk vejledning Michael Højlund Larsen, der igennem de seneste par år har været i tæt kontakt med musikskolen og stået for introduktionen af praktisk filosofi i alle folkeskoler i kommunen. Michael Højlund Larsen fungerede således som tovholder på den pædagogiske dag, der udelukkende handlede om musikskolen i heldagsskolen. Dagen startede med et oplæg af Thomas Dandanell Nielsen fra skoleforvaltningen i Guldborgsund Kommune, hvor han beskrev den virkelighed som eksisterer omkring folkeskolerne. Dernæst præsenterede 3 tyske musikskolelærere hver deres bud på hvad en musikskole kan, når den skal samarbejde omkring helddagsskolen. Disse indlæg var optakten til at musikskolens lærere skulle arbejde i grupper og give forskellige bud på, hvorledes de ser fremtidens musikskole i fremtidens folkeskole. Se afsnittet om de enkelte tilbud i idékataloget. Gruppearbejdet på den pædagogiske dag foregik i 6 grupper. Det efterfølgende afsnit er en sammenskrivning af det samlede gruppearbejde. Idékatalog PræsentaTIon af idékataloget Folkeskolen og musikskolen er grundlæggende afhængige af hinanden. Det er vigtigt at værdisættene i de to kulturer samstemmes, således at der opstår en kobling mellem bredden i folkeskolen og det mere elitære i musikskolen. Dette bør ske i anerkendelse af folkeskolens public service funktion. Musikskolens tilbud kan anvendes som supplement til -, og understøttelse af de almene fag i folkeskolen. Det kan være via to- eller trelærer ordninger, hvor musikskolen deltager i den daglige undervisning, og bidrager med alternative indlæringsmodeller med henblik på at vise en mere nuanceret opfattelse af det enkelte fag. Dette med henblik på at tilgodese divergerende læringsstile hos eleverne. I sådanne tilfælde kommer musikskolens lærere på besøg i kortere forløb, eksempelvis i matematiktimerne i 5. klasse, når der skal arbejdes med brøkregning. Musikskolen kan både tilbyde undervisere med specielle faglige baggrunde, der med deres ekspertviden kan løfte det faglige niveau, men musikskolen har også lange erfaringer i forhold til at skulle henvende sig til brede målgrupper. Især musikskolens forskole er vant til dette. Nedenfor er listet en række fag fra folkeskolen, hver med underpunkter som ville kunne suppleres med musiske aktiviteter. Det skal bemærkes, at rækken af tilbud er langt fra endegyldig, ligesom det vil være muligt at kombinere de forskellige forslag efter individuelle behov. Idékataloget er således ment som inspiration, med henblik på yderligere udvikling på området. Følgende fag fra folkeskolen optræder med fagligt understøttende musikaktiviteter. Matematik - Brøker/nodeværdier/taktarter i form af nodelære - Tabelsange - Tier venner/sange - Tabel-bom-trommeleg/dans Dansk - Rim/remser/rap - Digte/stemninger - Kunsthistorie - tidsepokerne - Retorik/udtale/udtryk - Sangskrivning - Sprogstimulation - Begrebsindlæring med fagtesange/danse - Den danske sangskat Fremmedsprog - Sange... den bedste måde at lære et sprog på - Tekstforfatning/sangskrivning Historie/Geografi - Musikkundskab på landebasis 8

9 Natur og teknik - Lydbølger/svingninger (lineal e.a. over bordkant/ streng lang eller kortere) - Højtalerkonstruktion - Frekvens, overtoner, interferens It/Mediefag - Produktion af musikvideo - Produktion, computermusik - Mobilt musikstudie til special-elever - Musik til understøttelse af elektroniske fremlæggelser - earmaster (hørelære, sjovt IT program) Musik - Karneval - Musical - Rap. Tværfagligt med engelsk, oversætte - Kor. Velklingende, motiverende korarrangementer - Stemmetræning/åndedræt - Improvisation - Spille for eleverne/koncerter - Nodeværksted - Musikquiz - Komposition - Morten Vestergaards nodeværksted Idræt - Motorik/koordination - Stomp, elementær rytmisk træning - Dans Sløjd - Trommekasser og andre instrumenter - Nodeværdispil à la mastermind Billedkunst - Kombinationen af musik og billeder Skolekomedie - Musiksupport Foruden besøg i folkeskolens daglige undervisning, tilbyder musikskolen aktiviteter og læring i de skemalagte aktivitetstimer, der forventes at komme til at ligge efter kl Tilbuddene præsenteres på næste side som modeller. 9

10 1 Model (2 timer ad gangen i et helt år) 3 Model (1 time ad gangen i et helt år) Orkestermodellen. Her kommer der 3 4 musikskolelærere med hvert deres instrument. Eleverne deles op i grupper svarende til hver lærer og i den 1. time undervises eleverne i at beherske instrumentet. I den 2. time går alle elever og lærere sammen, for at spille sammen. Eksempelvis kommer der 4 lærere og underviser i 4 forskellige blæseinstrumenter, fløjte, klarinet, trompet, saxofon. Der undervises 7 elever ad gangen, og timen efter spiller alle 28 elever sammen. Undervisningen kan foregå med en hel klasse ad gangen eller deles op, således at tilbuddet gælder en halv klasse ad gangen. Kompagnonundervisning. Folkeskolens obligatoriske musikundervisning får assistance fra en musikskolelærer der følger den samme klasse. Undervisningen forberedes og tilrettelægges af de to lærere i fællesskab. 4 Model Alle kommunens 5. klasser får tilbudt et musikprojekt på 3 formiddage, hvor 3 musikskolelærere i samarbejde med klassens musiklærer står for projektet. Indholdet defineres af folkeskolen og musikskolen i fællesskab. Modellen kan bruges i forhold til følgende instrumentgrupper: Blæsere strygere kor 2 Model (2 timer ad gangen. Perioden kan være et halvt til et helt år) Her undervises der en hel klasse ad gangen. Musikskolen sender en gruppe på 5 lærere af sted med følgende fagsammensætning. Trommer, bas, guitar, keyboard og sang. I 1. time deles klassen i to, med 12 elever i hver. Den ene halvdel øver kor, den anden deles op i de 4 instrumenter, og hver af lærerne underviser 3 elever ad gangen. I den 2. time dannes der nu 5 orkestre. Hvert orkester har følgende besætning: Trommer Bas Guitar keyboard Sang De 5 orkestre spiller nu med hver deres lærer, men alle øver det samme stykke musik. Efter en periode, bytter instrumentalisterne og sangerne plads, således at alle børn har lært at beherske mindst et instrument og at kunne synge den samme sang. 5 Model Valgfag. Der oprettes forskellige musikhold som eleverne vælger sig ind på. 6 Model (MusikværkstedshoLD for 0-3. Klasse) Musikskolen kommer eksempelvis kl. 13 på skolen, og en klasse på 24 elever bliver delt op i to hold. Den ene gruppe får musikundervisning af musikskolelæreren den anden gruppe bliver hos klasselæreren og modtager almen undervisning. I og med at der er færre elever på hvert hold højner det kvaliteten af undervisningen begge steder. Efter 45 minutters undervisning og 15 minutters pause, bytter grupperne. Indtil i dag har musikskolen praktiseret dette i SFO tiden. De nye muligheder i heldagsskolekonceptet bevirker, at musikskolen kan bliver en del af undervisningen i indskolingen. 7 Model Fagligt svage elever tilbydes ekstra musikundervisning for at styrke læring, motorik, koncentration etc. Generelt for de fleste af modellerne er, at de kan afsluttes med optræden for elevernes familie og venner. Dette med henblik på at gøre eleverne mere fortrolige i forhold til at kunne performe. Dette kunne udvides, hvis den enkelte skole har morgensamling eller morgensang. Her ville det være naturligt at eleverne fik yderligere mulighed for at vise, hvad de har lært. 10

11 Synergieffekt Musikskolen investerer i at folkeskolen får musikundervisning, og håber på at eleverne efter disse forløb får lyst til at forsætte med at få undervisning på musikskolen. Dette vil kunne øge tilgangen af elever på musikskolen. Ud over det vil der opstå en synergieffekt, når folkeskolelærere og musikskolelærere begynder at arbejde sammen. En helt naturlig tanke i den sammenhæng vil være at musikskolens mere elitære grupper og MGK elever, vil blive synlige ved diverse arrangementer på skolerne. Endelig kan merværdien i løbet af en årrække måles i en ændret, og forbedret ungdomskultur. Hvad kan musikken Arbejdet med musik udvikler en række helt specielle kompetencer hos den enkelte. Herunder: yderligere oplysninger Kontakt Musikskoleleder Allan Gardersøe, Tlf / , aga@guldborgsund.dk Litteraturhenvisninger Højlund Larsen, Michael; (2010): Praktisk Filosofi og Ledelse L&R Business Hammershøj, Lars Geer; (2012): Kreativitet - Et spørgsmål om dannelse Hans Reitzels Forlag Artikel, Politiken webarkiv, 20. april 2013 kl Styrke relationer - Åbne op for følelser - Bearbejde følelser, gennem intuitivt udtryk - Medvirke til elevernes dannelse - Styrke indlæring - Motorik/Koordination / Balance - Finmotorikken åbner nye døre til alt - Lytte-egenskaber - Lytte til sig selv og til andre - Motivation - Multitasking - Meditativ tilstand - Være identitetsskabende - Udvikle tilhørsforhold Den videre proces. Det er tanken, at musikskolen i samarbejde med enkelte folkeskoler påbegynder 2-3 pilotprojekter i skoleåret Erfaringerne og resultaterne fra dette samarbejde er tænkt at skulle danne baggrund for en større indsats i sæson 2014 og i årene frem. Målet er at samarbejdet skal udvikles på begge institutionsområder, så der udvikles en ny måde at tænke sammenhængende skole på. Opdragelse gennem musik er den bedste, fordi rytme og harmoni finder vej til hjertets inderste og fører til god adfærd - sokrates 11

12 GuLDborgsund musikskole skolegade 3 C 4800 NYKØBING F TLF AGA 12