musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april 2013"

Transkript

1 musikskolen i heldagsskolen tilbudsrapport pr. 23. april

2 Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Det kommer således også til at handle om det gode liv. vi skal udvikle de unges kreative og innovative kompetencer 2

3 indledning De danske folkeskoler står over for gennemgribende strukturændringer i forhold til den måde man tænker folkeskole på, og der gøres således op med mange års kutymer og tænkemåder. Der er ingen tvivl om at vi i løbet af de kommende måneder vil have et mere nøjagtigt billede af hvad disse strukturændringer vil komme til at indeholde. I erkendelse af at folkeskolens samlede struktur også påvirker musikskolerne, har Guldborgsund Musikskole valgt at gå forandringerne i møde og sammensat dette tilbudskatalog. Det er således musikskolens håb at kunne bidrage til nogle af de fremtidige modeller som skolebørnene i Guldborgsund skal præsenteres for i løbet af deres skoletid, og samtidig være medvirkende til at udvikle en kendetegnende ungdomsprofil for vores geografiske landsdel. De skolebørn som også er indskrevet i musikskolen, modtager stort set alle deres musikskoleundervisning efter almindelig skoletid. Tilbudskataloget er derfor både ment som en anden måde at tænke folkeskole på, men også en anden måde at tænke musikskole på. Det er således tænkt som en driftsmæssig tværgående samarbejdsrelation mellem skole og kulturområdet. Tilbudsrapporten redegør for en del af de overvejelser som musikskolen har gjort sig i forhold til arbejdet med børn og unge i folkeskolen. Ud over de primære gevinster ved at arbejde med musik, som handler om at kunne beherske et instrument, vægter rapporten særlig tungt den del af det musikalske udbytte som hedder de sekundære gevinster. De sekundære gevinster er alle de forskellige udbytter vi som mennesker modtager når vi arbejder med musik og musiske fag. Det er elementer som understøtter vores kognitive, sociale og mentale udvikling. Det er på dette område, at et samarbejde mellem musikskole og folkeskole kan gøre en forskel. Rapportens gennemgående afsæt bygger på en gammel dansk sætning, der hedder: At komme fra et hjem med klaver. Sætningen kunne lige så godt hedde: At komme fra et hjem med guitar, eller blot: At komme fra et hjem hvor man kan spille et instrument. I relation til det gennemgående afsæt, handler det nemlig om at komme fra et hjem, hvor man igennem det at spille musik, samtidig udvikler sin personlige dannelse. Vi mener at dannelsesbegrebet, sammen med kreative og innovative kompetencer, er nødvendige elementer i en nutidig samfundsorden. De udfordringer vi som samfund står over for, råber på mere end blot faglighed og akademisk uddannelse. Det kalder især på skjulte personlige kompetencer hos det enkelte individ. Det kommer således til at handle om både uddannelse og dannelse. Hvad nytter det at et menneske har gennemgået en lang videregående uddannelse, hvis ikke individet er i stand til at kunne indgå i sociale sammenhænge, og gøre brug af sin faglighed på mere end blot én måde? 3

4 Læsevejledning Tilbudsrapporten kan læses som en sammenhængende skrivelse, men hvis læseren ønsker en hurtig indsigt i de specifikke musiske tilbud, henvises der til afsnittet om idékataloget. Efter de indledende afsnit, analyserer rapporten den nuværende situation omkring den kommende reform i folkeskolen, og spejler disse forhold i forhold til musikskolerne. Dernæst redegør rapporten for de grundlæggende tanker der ligger til grund for det perspektiv som musikskolen tager udgangspunkt i, i forbindelse med et evt. kommende samarbejde med folkeskolen. Dette gøres i afsnittet om etiske perspektiver, der følges op af en afdækning af begreberne dannelse, kreativitet og innovation. At musikskolen ser sig selv som en dannelsesinstitution, redegøres der for i afsnittet herom, som efterfølges af de strategske overvejelser der ligger bag rapporten. Afsnittet om økonomi beskriver ganske kort de nuværende muligheder som skolen har for at kunne påbegynde samarbejdet, og afsnittet erstattes af metodedelen som beskriver hele arbejdsprocessen frem mod selve idékataloget. Idékataloget er opdelt i tre dele. Først præsenteres selve kataloget. Dernæst følger en række overskrifter, der hver er undervisningsfag i folkeskolen. Under hvert fag er listet nogle af de musikalske aktiviteter som musikskolens lærere kunne undervise i, samtidig med at der arbejdes med faget, hvilket ville understøtte den almene læring. Dette kunne gøres parallelt, eller i selve fagtimerne. Den tredje del er en række modeller som hver i sær beskriver hvorledes musikskolen kunne byde ind på de kommende aktivitetstimer der forventes indført i forbindelse med den kommende reform. Mulige fremtidige vilkår De danske musikskoler samt underviserne i musikermiljøet, er næsten stort set enige i, at den kommende skolereform kan betyde et knæk for musikskolerne eller ligefrem være ødelæggende. Det som dagspressen har hæftet sig ved i denne sammenhæng, er virkeligheden for musikskolerne, hvis skolebørnene først kan påbegynde musikskoleaktiviteterne efter kl Medierne har således præsenteret offentligheden for et scenarie, hvor lærerne på musikskolerne vil komme til at arbejde fra kl En sådan struktur kan bevirke at mange lærere ikke kan opretholde en fuldtidsstilling, samt at de børn som møder til musikundervisning efter en skoledag på 8 timer, vil være for trætte til at modtage yderligere læring. På Guldborgsund Musikskole har vi bevidst valgt at arbejde ud fra et andet og mere imødekommende perspektiv. Vi har derfor analyseret de udfordringer som vi arbejder med til daglig og erkendt, at vi anvender megen tid på at brede kendskabet omkring musikskolen ud til elevmassen. Selv om musikskolen har registreret øget tilgang i elevtallet de seneste år, så er det stadig kun en lille gruppe af de skolesøgende børn der nyder godt af det værdifulde tilbud som musikundervisningen er. I Guldborgsund kommune er 10% af folkeskolens elever tilmeldt musikskolen. Musikskoletilbuddet bør efter vores mening kunne bredes ud til langt flere. Hvordan dette kan gøres, beskrives i de følgende afsnit. Idékataloget lægger op til tre afrundende afsnit. Et om den samlede synergieffekt i henholdsvis musikskolen og folkeskolen. Et om hvad arbejdet med musik kan udvikle hos børnene, og til slut et afsnit om den videre proces. musikskoletilbuddet skal bredes ud til flere 4

5 Etiske perspektiver I arbejdet med de nye tilbud har skolen bevidst valgt at indtage flere etiske perspektiver. Dette for ikke at blande forskellige tænkemåder og grundopfattelser sammen, hvilket ville kunne påvirke det endelige resultat. Når musikskolen afvikler dens mere traditionelle musikundervisning efter kl , arbejdes der ud fra pligtetikken 1, hvor målet er musikken selv. Her arbejdes der efter mere gængse retningslinjer, og efter traditionelle modeller, hvor det handler om at opfylde musikkens uskrevne love for, hvad der er god musik. De grundlæggende tanker omkring de forskellige tilbud til folkeskolerne tager derimod udspring i nytteetikken 2, hvor det her handler om at undervisningen skal give lykke for så mange mennesker som muligt. Den enkelte undervisningsform er ikke det væsentligste. Det som gør tilbuddet godt, er at konsekvensen skal være, at så mange mennesker som muligt får glæde af musikken. Principperne omkring nytteetikken, træder mere tydeligt frem i de forskelige tilbud som præsenteres i afsnittet om modeller. Her kan man se, at der optræder mange forskellige løsninger, alle med samme øvre mål. Når musikskolen arbejder ud fra det nytteetiske perspektiv, er alt muligt. Det er inden for dette perspektiv at der søges efter så nuancerede resultater som muligt, der alle har samme mål. Nemlig at fremme elevernes personlige dannelse, og give grobund for kreative og innovative processer. Og hvorfor bliver begreber som dannelse, kreativitet og innovation så centrale i forhold til de kommende generationer? Det gør de fordi det er i arbejdet med disse begreber, vi skal finde løsningerne på mange af de store samfundsmæssige udfordringer, som vores generationer kommer til at stå over for. Ikke mindst i vores geografiske område. Skal vi forberede vores unge borgere til at kunne udvikle en bedre fremtid, skal vi udvikle deres kreative og innovative kompetencer, samtidig med at vi sikrer dem udviklingen af en personlig dannelse. Begreber som tilsammen kan udvikle det enkelte menneskes selvforståelse i positiv retning. Skal Guldborgsund kommune blive den bedste udgave af sig selv, skal ungdomskulturen udvikles i forhold til en bæredygtig fremtid, og således også blive et lokkende aktiv for fremtidige virksomheder og deres medarbejdere. Et resultat af dette kunne således resultere i en øget tilflytning af arbejdskraft, og samtidig stille krav til området om at udvikle og vedligeholde en fælles kulturel identitet. En sådan fælles identitet ville kunne opbygges gennem et øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne, folkeskolen, gymnasier og erhvervsskolerne. 1 Praktisk Filosofi og Ledelse, Michael Højlund Larsen s Ibid, s. 63 5

6 Begrebsafklaring omkring dannelse, kreativitet og innovation Begreberne dannelse, kreativitet og innovation optræder i dag overalt i vores samfund. Især sættes der mange steder stor lighed mellem kreativitet og innovation. I materialet her skelnes der til begreberne ud fra følgende definitioner som de præsenteres af Lars Geer Hammershøj 3. Dannelse: Udvikling af personligheden hen imod det gode og at kunne fravælge det dårlige. At udvikle sunde værdier og indtage en positiv livsholdning. Når dannelsen udvikles hos et menneske ændrer personligheden sig til noget bedre. Dannelse bryder med eksisterende tænkemåder og praksisformer, og er i dag gået hen og blevet mindre synlig hos mange mennesker end tidligere. Kreativitet: Evnen til at tænke nyt. Denne kompetence udspringer af personligheden. Det handler om følelser, stemninger, fornemmelser og æstetik. Kreativitet dannes, det læres ikke. Det er således ikke en evne. Man udvikler kreativitet ved at blive bedre til at forholde sig til de sanselige kræfter. At være kreativ er en overskridelse af måden hvorpå man tænker, for at kunne tænke nyt. Innovation: Evnen til at anvende nye idéer, på nye måder. Innovation skal forstås som en mere aktiv og ustabil proces, end kreativitet nødvendigvis er det. Det er samfundets stigende omskiftelighed der har gjort det nødvendigt at forholde sig innovativt til verden, da kravene til det vi foretager os i alle henseender er i konstant forandring. Forandringsevnen er i dag grundlæggende eksistensvilkår for alle borgere. Sammenfattende omkring de tre begreber, kan man sige, at et kreativt menneske er i stand til at finde på, og tænke nyt, og det innovative hos personen bevirker at den samme nye ting kan bruges på andre måder, og i andre situationer end det lige var tænkt fra starten. At kunne tænke i kombinationsmuligheder. Overordnet for begge begreber gælder at de kun udvikles hvis vi anerkender at dannelsen hos det enkelte menneske er central i forhold til at besidde de rette personlige karaktertræk for at kunne arbejde sådan. Således dannes et menneske til at være kreativ og innovativ. Vi skal således ikke kun være nytænkende men også nyskabende Danfoss reklame 5. februar Kreativitet et spørgsmål om dannelse, Lars Geer Hammershøj s

7 Musikskolen som dannelsesinstitution Musikskolen er, foruden at være et sted hvor børn lærer at spille musik, overordnet set også en dannelsesinstitution. Denne erkendelse bevirker at det er svært ikke at tænke ud over det almene musikalske tilbud, når man vil kvalitetsudvikle. Det er i dag indlysende, at alle de sekundære gevinster et menneske kan opnå når det beskæftiger sig med musik, bør være tilgængelig for langt flere mennesker end det reelt er tilfældet. I henhold til grundloven må musikskolen ikke kræve betaling for den undervisning der leveres i folkeskoleregi. Til gengæld er der heller ikke noget krav om at kunne præstere et bestemt resultat efter et bestemt tidsrum. Succeskriteriet er her ikke musikken som kunstart selv, men hvad musikken kan give det enkelte menneske. Man skelner således mellem musikken som mål, og musikken som middel. Det er et både og. Eksempelvis vil tankerne omkring inklusion i folkeskolen, kunne påvirkes i endnu mere positiv retning hvis flere børn fik mulighed for at møde musikken. I arbejdet med musik udvikles børns samlede sociale forståelse, hvilket er en af forudsætningerne for om inklusionstanken lykkes. Man kan populært sige at det at spille musik sammen er for deltagerne én stor inklusionsøvelse, for det kræver nemlig at man kan samarbejde hvis man skal spille musik sammen. I musikken gives der netop plads til børnenes forskelligheder. Ydermere giver musikken mulighed for, at det enkelte barn kan udtrykke sig på andre måder end det gør i de boglige fag, hvilket udvikler et mere nuanceret udtryk hos børnene. I udlandet er der stor fokus på kulturinstitutionernes kompetencer når det gælder udviklingen af dannelsen i det enkelte menneske. Således har man i Tyskland et formelt krav fra regeringens side, om at musik og kunstskolerne bevidst indtænker dannelsesbegrebet i planlægningen og afviklingen af deres daglige undervisning. Her er man meget bevidst om vigtigheden af dannelsesbegrebet i forhold til samfundets udvikling, og forholder sig aktivt til denne erkendelse. Strategi De strategiske overvejelser som musikskolen har gjort sig i forbindelse med tankerne omkring heldagsskolen, har bl.a. handlet om hvilke modtagere denne tilbudsrapport skulle henvende sig til. Ud over det har det været strategier omkring praktiske forhold som omhandler hvor, hvornår og hvordan undervisningen kunne/skulle foregå, og ikke mindst har det handlet om de økonomiske rammer. Musikskolen har i den sammenhæng forsøgt at belyse, hvad der ville være muligt inden for rammerne af den eksisterende økonomi, og hvad der ville være muligt hvis blot den økonomiske struktur blev tænkt anderledes. Det har været hensigten at udfærdige tilbudsrapporten med henblik på primær præsentation i forhold til Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Børn- Skole- og Kultur, Kulturchefen samt Skolechefen. Efterfølgende er tanken, at rapporten sendes til Byrådet og til skolerne. Da Guldborgsund Musikskoles tilgang til heldagsskolen tilsyneladende er mere udviklende og innovativ end de daglige informationer man kan læse om i dagspressen, sendes oplægget derfor også til Kulturministeren. Denne har i en artikel i Politiken pr. 11. marts 2013 udtalt, at kunsten og kulturen skal redde udkantsdanmark, og tilbudsrapporten vil kunne bidrage med relevant information omkring den parathed vi som kommune kan udvise. Tidsrammerne for hvornår et musiktilbud kunne finde indpas i folkeskolernes dagligdag, står meget åbent. Dette redegøres der for i et senere afsnit. Økonomi Rapporten vil som udgangspunkt ikke kræve yderligere økonomi tilført hverken til folkeskolen, eller til musikskolen. Musikskolen etablerede sidste år en ny undervisningsstruktur, hvilket resulterede i overskydende timer hos enkelte lærere. Disse timer har til dato været anvendt på andre musikskoleaktiviteter, men vil fremadrettet kunne indtænkes i samarbejdet med folkeskolen. Disse timer vil kunne dække lønudgifterne til musikskolelærerne. Hvis modellen ønskes udvidet, kan der til en hvis grænse frigives yderlige timer fra musikskolens budget, hvis posten omkring de budgetterede elevindtægter nedskrives. Skal musikskolen ikke koncentrere sig om hvilke aktiviteter der er indtægtsgivende, og hvilke der ikke er, vil der kunne udvides betydeligt i aktivitetsniveauet i forhold til folkeskolerne. 7

8 Metode Musikskolens leder har brugt perioden fra november 2012 januar 2013 til at udarbejde en arbejdsplan i forhold til at kunne præsentere et samlet tilbud inden 1. maj Tiden er blevet brugt på at indsamle erfaringer fra bla. skolens tyske samarbejdspartnere, der har flere års erfaring med principperne omkring heldagsskolen, og udarbejde en plan for den pædagogiske dag, 23. februar. Indholdet på denne dag blev til i samarbejde med Civilingeniør og Master i filosofisk vejledning Michael Højlund Larsen, der igennem de seneste par år har været i tæt kontakt med musikskolen og stået for introduktionen af praktisk filosofi i alle folkeskoler i kommunen. Michael Højlund Larsen fungerede således som tovholder på den pædagogiske dag, der udelukkende handlede om musikskolen i heldagsskolen. Dagen startede med et oplæg af Thomas Dandanell Nielsen fra skoleforvaltningen i Guldborgsund Kommune, hvor han beskrev den virkelighed som eksisterer omkring folkeskolerne. Dernæst præsenterede 3 tyske musikskolelærere hver deres bud på hvad en musikskole kan, når den skal samarbejde omkring helddagsskolen. Disse indlæg var optakten til at musikskolens lærere skulle arbejde i grupper og give forskellige bud på, hvorledes de ser fremtidens musikskole i fremtidens folkeskole. Se afsnittet om de enkelte tilbud i idékataloget. Gruppearbejdet på den pædagogiske dag foregik i 6 grupper. Det efterfølgende afsnit er en sammenskrivning af det samlede gruppearbejde. Idékatalog PræsentaTIon af idékataloget Folkeskolen og musikskolen er grundlæggende afhængige af hinanden. Det er vigtigt at værdisættene i de to kulturer samstemmes, således at der opstår en kobling mellem bredden i folkeskolen og det mere elitære i musikskolen. Dette bør ske i anerkendelse af folkeskolens public service funktion. Musikskolens tilbud kan anvendes som supplement til -, og understøttelse af de almene fag i folkeskolen. Det kan være via to- eller trelærer ordninger, hvor musikskolen deltager i den daglige undervisning, og bidrager med alternative indlæringsmodeller med henblik på at vise en mere nuanceret opfattelse af det enkelte fag. Dette med henblik på at tilgodese divergerende læringsstile hos eleverne. I sådanne tilfælde kommer musikskolens lærere på besøg i kortere forløb, eksempelvis i matematiktimerne i 5. klasse, når der skal arbejdes med brøkregning. Musikskolen kan både tilbyde undervisere med specielle faglige baggrunde, der med deres ekspertviden kan løfte det faglige niveau, men musikskolen har også lange erfaringer i forhold til at skulle henvende sig til brede målgrupper. Især musikskolens forskole er vant til dette. Nedenfor er listet en række fag fra folkeskolen, hver med underpunkter som ville kunne suppleres med musiske aktiviteter. Det skal bemærkes, at rækken af tilbud er langt fra endegyldig, ligesom det vil være muligt at kombinere de forskellige forslag efter individuelle behov. Idékataloget er således ment som inspiration, med henblik på yderligere udvikling på området. Følgende fag fra folkeskolen optræder med fagligt understøttende musikaktiviteter. Matematik - Brøker/nodeværdier/taktarter i form af nodelære - Tabelsange - Tier venner/sange - Tabel-bom-trommeleg/dans Dansk - Rim/remser/rap - Digte/stemninger - Kunsthistorie - tidsepokerne - Retorik/udtale/udtryk - Sangskrivning - Sprogstimulation - Begrebsindlæring med fagtesange/danse - Den danske sangskat Fremmedsprog - Sange... den bedste måde at lære et sprog på - Tekstforfatning/sangskrivning Historie/Geografi - Musikkundskab på landebasis 8

9 Natur og teknik - Lydbølger/svingninger (lineal e.a. over bordkant/ streng lang eller kortere) - Højtalerkonstruktion - Frekvens, overtoner, interferens It/Mediefag - Produktion af musikvideo - Produktion, computermusik - Mobilt musikstudie til special-elever - Musik til understøttelse af elektroniske fremlæggelser - earmaster (hørelære, sjovt IT program) Musik - Karneval - Musical - Rap. Tværfagligt med engelsk, oversætte - Kor. Velklingende, motiverende korarrangementer - Stemmetræning/åndedræt - Improvisation - Spille for eleverne/koncerter - Nodeværksted - Musikquiz - Komposition - Morten Vestergaards nodeværksted Idræt - Motorik/koordination - Stomp, elementær rytmisk træning - Dans Sløjd - Trommekasser og andre instrumenter - Nodeværdispil à la mastermind Billedkunst - Kombinationen af musik og billeder Skolekomedie - Musiksupport Foruden besøg i folkeskolens daglige undervisning, tilbyder musikskolen aktiviteter og læring i de skemalagte aktivitetstimer, der forventes at komme til at ligge efter kl Tilbuddene præsenteres på næste side som modeller. 9

10 1 Model (2 timer ad gangen i et helt år) 3 Model (1 time ad gangen i et helt år) Orkestermodellen. Her kommer der 3 4 musikskolelærere med hvert deres instrument. Eleverne deles op i grupper svarende til hver lærer og i den 1. time undervises eleverne i at beherske instrumentet. I den 2. time går alle elever og lærere sammen, for at spille sammen. Eksempelvis kommer der 4 lærere og underviser i 4 forskellige blæseinstrumenter, fløjte, klarinet, trompet, saxofon. Der undervises 7 elever ad gangen, og timen efter spiller alle 28 elever sammen. Undervisningen kan foregå med en hel klasse ad gangen eller deles op, således at tilbuddet gælder en halv klasse ad gangen. Kompagnonundervisning. Folkeskolens obligatoriske musikundervisning får assistance fra en musikskolelærer der følger den samme klasse. Undervisningen forberedes og tilrettelægges af de to lærere i fællesskab. 4 Model Alle kommunens 5. klasser får tilbudt et musikprojekt på 3 formiddage, hvor 3 musikskolelærere i samarbejde med klassens musiklærer står for projektet. Indholdet defineres af folkeskolen og musikskolen i fællesskab. Modellen kan bruges i forhold til følgende instrumentgrupper: Blæsere strygere kor 2 Model (2 timer ad gangen. Perioden kan være et halvt til et helt år) Her undervises der en hel klasse ad gangen. Musikskolen sender en gruppe på 5 lærere af sted med følgende fagsammensætning. Trommer, bas, guitar, keyboard og sang. I 1. time deles klassen i to, med 12 elever i hver. Den ene halvdel øver kor, den anden deles op i de 4 instrumenter, og hver af lærerne underviser 3 elever ad gangen. I den 2. time dannes der nu 5 orkestre. Hvert orkester har følgende besætning: Trommer Bas Guitar keyboard Sang De 5 orkestre spiller nu med hver deres lærer, men alle øver det samme stykke musik. Efter en periode, bytter instrumentalisterne og sangerne plads, således at alle børn har lært at beherske mindst et instrument og at kunne synge den samme sang. 5 Model Valgfag. Der oprettes forskellige musikhold som eleverne vælger sig ind på. 6 Model (MusikværkstedshoLD for 0-3. Klasse) Musikskolen kommer eksempelvis kl. 13 på skolen, og en klasse på 24 elever bliver delt op i to hold. Den ene gruppe får musikundervisning af musikskolelæreren den anden gruppe bliver hos klasselæreren og modtager almen undervisning. I og med at der er færre elever på hvert hold højner det kvaliteten af undervisningen begge steder. Efter 45 minutters undervisning og 15 minutters pause, bytter grupperne. Indtil i dag har musikskolen praktiseret dette i SFO tiden. De nye muligheder i heldagsskolekonceptet bevirker, at musikskolen kan bliver en del af undervisningen i indskolingen. 7 Model Fagligt svage elever tilbydes ekstra musikundervisning for at styrke læring, motorik, koncentration etc. Generelt for de fleste af modellerne er, at de kan afsluttes med optræden for elevernes familie og venner. Dette med henblik på at gøre eleverne mere fortrolige i forhold til at kunne performe. Dette kunne udvides, hvis den enkelte skole har morgensamling eller morgensang. Her ville det være naturligt at eleverne fik yderligere mulighed for at vise, hvad de har lært. 10

11 Synergieffekt Musikskolen investerer i at folkeskolen får musikundervisning, og håber på at eleverne efter disse forløb får lyst til at forsætte med at få undervisning på musikskolen. Dette vil kunne øge tilgangen af elever på musikskolen. Ud over det vil der opstå en synergieffekt, når folkeskolelærere og musikskolelærere begynder at arbejde sammen. En helt naturlig tanke i den sammenhæng vil være at musikskolens mere elitære grupper og MGK elever, vil blive synlige ved diverse arrangementer på skolerne. Endelig kan merværdien i løbet af en årrække måles i en ændret, og forbedret ungdomskultur. Hvad kan musikken Arbejdet med musik udvikler en række helt specielle kompetencer hos den enkelte. Herunder: yderligere oplysninger Kontakt Musikskoleleder Allan Gardersøe, Tlf / , Litteraturhenvisninger Højlund Larsen, Michael; (2010): Praktisk Filosofi og Ledelse L&R Business Hammershøj, Lars Geer; (2012): Kreativitet - Et spørgsmål om dannelse Hans Reitzels Forlag Artikel, Politiken webarkiv, 20. april 2013 kl Styrke relationer - Åbne op for følelser - Bearbejde følelser, gennem intuitivt udtryk - Medvirke til elevernes dannelse - Styrke indlæring - Motorik/Koordination / Balance - Finmotorikken åbner nye døre til alt - Lytte-egenskaber - Lytte til sig selv og til andre - Motivation - Multitasking - Meditativ tilstand - Være identitetsskabende - Udvikle tilhørsforhold Den videre proces. Det er tanken, at musikskolen i samarbejde med enkelte folkeskoler påbegynder 2-3 pilotprojekter i skoleåret Erfaringerne og resultaterne fra dette samarbejde er tænkt at skulle danne baggrund for en større indsats i sæson 2014 og i årene frem. Målet er at samarbejdet skal udvikles på begge institutionsområder, så der udvikles en ny måde at tænke sammenhængende skole på. Opdragelse gennem musik er den bedste, fordi rytme og harmoni finder vej til hjertets inderste og fører til god adfærd - sokrates 11

12 GuLDborgsund musikskole skolegade 3 C 4800 NYKØBING F TLF AGA 12

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Idékatalog Randers Musikskole, september 2015 Randers Musikskole tilbyder et samarbejde med folkeskolerne om undervisning, som udvider skolernes musiske aktiviteter.

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer. Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Strategi og Idekatalog Januar 2014 Esbjerg Kulturskole Islandsgade 50 6700 Esbjerg Tlf. 7616 6500 Fax 7616 6514 www. kulturskolen.dk email: kulturskolen@esbjergkommune.dk

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Med det omfattende og unikke samarbejde, som Kulturskolen i over 60 år har haft med folkeskolen i Esbjerg Kommune, ser vi med den nye skolereform frem til fortsat

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi

Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi 1 Folkeskolereformen og den musikalske fødekædestrategi Katalog over musikskolens tilbud om samarbejde i forbindelse med folkeskolereformen Den kommende folkeskolereform indebærer, at folkeskolerne og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. eller 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2017

Læs mere

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7. 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2016 optager

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 4. - 6. klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1 Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt: Musikløft et samarbejde mellem Måløvhøj Skole og Ballerup Musikskole

Ansøgning om midler til projekt: Musikløft et samarbejde mellem Måløvhøj Skole og Ballerup Musikskole Formand Peter Als Børne-og Skoleudvalget Ansøgning om midler til projekt: Musikløft et samarbejde mellem Måløvhøj Skole og Ballerup Musikskole Vi fremsender hermed ansøgning til Børne-og Skoleudvalget

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson 2015-16. Tilmelding senest 1. juni. af 9

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson 2015-16. Tilmelding senest 1. juni. af 9 Musikskolen frivillige undervisningstilbud Tilmelding senest 1. juni Sæson 2015-16 af 9 Velkommen Undervisere Kåre Tórður Anette Det er mig en stor glæde, at kunne byde velkommen til en ny sæson i Musikskolen

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 29. september 2014 Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune Målsætning og motivation, vision og succeskriterier - Folkeskolereformen har som et af sine overordnede

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Resultataftale 2012 WEBUDGAVE HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2012 WEBUDGAVE HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2012 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2012 Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen vil arbejde med at øge sin synlighed bl.a. ved at lave flere arrangementer

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere