Se ryggen fra flere sider. McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden. 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se ryggen fra flere sider. McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden. 08"

Transkript

1 14. marts 2008 / 90. årgang 05 Se ryggen fra flere sider McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden. 08 Der er varslet konflikt for fysioterapeuter i regioner og kommuner. 26

2 side 02 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 Derfor har vi varslet strejke Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade København K Telefon Mail: Redaktion: Informationschef Mikael Mølgaard, ansv.red. Faglig redaktør Vibeke Pilmark Journalist Anne Guldager Sekretær Jonna Søgaard Harup Annoncer: Panorama Media Telefon: Kontrolleret oplag Kontrolleret af FMK I perioden 1. juli juni årgang. Layout: Woer l Gregorius Tryk: Elbo Grafisk A/S Redaktionspanel: Kristian Thorborg Martin B. Josefsen Vibeke Grandt Marianne Telling Karen Langvad Mark Theilmann Gitte Arnbjerg Birte Tamberg ISSN Forside: Getty Images Det er et meget alvorligt skridt, når Danske Fysioterapeuter sammen med Sundhedskartellet vælger at tage det ultimative konfliktvåben i brug i forhandlingen om bedre løn til sundhedsgrupperne i det offentlige. Vi har valgt at varsle strejke, der kan træde i kraft 1. april. Mit indtryk fra de TR møder, der er blevet afholdt over hele landet, er, at I som medlemmer vil bakke op om beslutningen. På møderne er tillidsfolk blevet sat nøje ind i opgaver og pligter i forbindelse med strejken, men har også fået den politiske forklaring på, hvorfor vi har valgt at tage dette skridt. I Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og i forhandlingsudvalget har vi i forbindelse med sammenbruddet i forhandlingerne haft to møder med få dages mellemrum. Beslutningen om at gå i strejke sammen med det øvrige Sundhedskartel er meget velovervejet. Vi har fået tilbudt en økonomisk ramme på 12,8 procent over tre år. Det er måske historisk højt, men det skyldes primært, at lønningerne på det private område er steget endnu mere, samt at inflationen er højere, end den har været i mange år. Sundhedskartellet har som mål, at vi skal indsnævre noget af det løngab, der er mellem det private arbejdsmarked og sundhedsgrupperne i det offentlige. Derfor er 12.8 procent ikke nok. Sundhedskartellet har beregnet, at hver gang en privatansat med tilsvarende uddannelseslængde tjener 100 kroner, får eksempelvis en fysioterapeut i det offentlige kun 73 kroner. Den forskel er ganske enkelt for stor. Det skal være mere attraktivt at tage en mellemlang videregående uddannelse og at blive ansat i det offentlige. Det skal afspejle sig i lønnen, at der udføres et ansvarsfuldt, vigtigt og kompetent stykke arbejde, og det skal under ingen omstændigheder betyde en dårligere løn, at der er mange kvinder i Sundhedskartellets faggrupper. Der er historiske grunde til, at sundhedsfagene ligger lønindplaceret der, hvor de gør. Men det er ikke nogen naturlov, at det også skal være sådan i fremtiden. Derfor står Sundhedskartellet fast denne gang. Vi vil have arbejdsgiverne og finansministeren til at forstå, at det er en uholdbar situation og have dem til at anerkende problemet. Lønnen skal højere op, og der skal nedsættes en lønkommission, som klarlægger problemets omfang og anbefaler en løsningsmodel. Når vi ikke kan vinde forståelse ved forhandlingsbordet for denne problemstilling, ja så har vi kun en ting at gøre - vi nedlægger arbejdet. Sundhedskartellet har som mål, at vi skal indsnævre noget af det løngab, der er mellem det private arbejdsmarked og sundhedsgrupperne i det offentlige. Derfor er 12.8 procent ikke nok. Danske Fysioterapeuter har ikke for vane at tage strejkevåbenet i brug, og jeg skal gerne beklage, at det er nødvendigt denne gang. I den danske aftalemodel er det muligt at aftale sig frem med arbejdsgiverne til, hvordan vi tackler vore fælles udfordringer i forbindelse med bestræbelserne på at sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Det har bare ikke kunnet lade sig gøre denne gang. Johnny Kuhr Formand for Danske Fysioterapeuter

3 side 03 McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden. 08 Birgitte Kure vandt næstformandsvalget og tager en periode mere. 16 INDHOLD Få strøm med en knædynamo Træning to gange om ugen forhindrer funktionstab. 20 Med en bærbar dynamo på knæene vil du i fremtiden kunne producere din egen strøm, mens du går. En gruppe forskere fra Canada og USA har opfundet en dynamo, der udnytter kroppen bevægelsesenergi under gang. I forbindelse med svingfasen genereres bevægelsesenergi, der bremses lige før fodisæt. Denne opbremsning, der koster energi, der kan omsættes til strøm, når den opfanges af en specielt konstrueret bremse. Indtil videre er prototypen klodset og tung, men forskerne arbejder videre med at forbedre konstruktionen. Den færdige knædynamo kan ifølge forskerne for eksempel bruges til soldater på feltture eller til patienters pacemaker. Det vil også være muligt at bruge knædynamoen i et kunstigt ben. Peter M. Jensen For eller imod mere valgfrihed. Regionsformand Tine Nielsen tager forbehold. 24 Der er varslet konflikt for fysioterapeuter i regioner og kommuner. 26 Fysnyt side 4 og 6 / Regioner side 23/ Møder og kurser side 29 / Job side 33

4 side 04 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 af vibeke pilmark, faglig redaktør Ph.d. om piskesmæld FYSNYT Ph.d. kiropraktor Lars Uhrenholt forsvarede i december 2007 sin ph.d. med titlen Morphology and pathoanatomy of the cervical spine facet joints in road traffic crash fatalities with emphasis on whiplash - a pathoanatomical and diagnostic imaging study. Ph.d. projektet blev gennemført på Restmedicinsk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Afhandlingen kan downloades fra whiplashforskning.dk Penge til forskningsprojekt HOFTEDYSPLASI / Fysioterapeut, cand. scient.san.,ph.d. postdoc. Inger Mechelenburg fra Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, har af Sahva Fonden fået bevilget kr. til et forskningsprojekt vedrørende ny kirurgisk behandling af hoftedysplasi evalueret med stereorøntgen, MR-, CT-, PEG- og UL-skanning. Formålet med projektet er at undersøge forekomsten og betydningen af ændret anatomi ved hoftedysplasi samt at identificere risikofaktorer ved behandlingen af hoftedysplasi. Sahva Fonden uddelte i ,3 mio. kr. til gavn for mennesker med bevægelseshandicap skridt er ikke nok for alle VÆGTKONTROL / Kvinder mellem 18 og 40 år og mænd mellem 18 og 50 år skal gå mindst skridt om dagen for at holde vægten. Mænd og kvinder mellem år skal gå skridt, mænd og kvinder over 50 år skal gå skridt, og kvinder over 60 år kan nøjes med at gå 8000 skridt for at holde vægten. Således er de tidligere anbefalinger om at gå skridt slet ikke er nok for alle. Sverige er sammen med USA, Australien og Frankrig gået sammen om helt nye anbefalinger. Læs mere om studiet bag anbefalingerne i Journal of Phys Activity and Health 2008(5), Suppl. 1, s Spørgeskema om ældre og selvmord GERONTOLOGI / Center for Selvmordsforebyggelse i Ålborg og Center for Gerontopsykologi ved Århus Universitet har iværksat projekter, der fokuserer på forebyggelse af ældre menneskers selvmordshandlinger. De to centre har indledt et samarbejde med henblik på at undersøge kendskab og holdninger til ældres selvmord både blandt professionelle inden for ældresektoren og blandt lægfolk. Undersøgelsen skal dels belyse forhold, der har indflydelse på vores holdninger. Dels skal den vise, i hvilket omfang kurser har indflydelse på professionelles og frivilliges forhold til udsatte og selvmordstruede ældre. Fysioterapeuter, der arbejder med ældre, opfordres til at besvare et spørgeskema, der skal afdække sundhedsfagligt personales viden og erfaring på området. Det tager cirka en halv time at besvare spørgsmålene. Det er desværre ikke muligt at logge ud og ind under besvarelsen, derfor er det en god ide at afsætte den fulde tid til besvarelse af spørgeskemaet. Alle, der besvarer spørgeskemaet, deltager i en lodtrækning om tre gavekort. Du kan deltage i undersøgelsen ved at få tilsendt et spørgeskema: eller ved at klikke ind på geronet.dk

5 500 kroner er nok til, at du kan flyve mere, når du bliver ældre Start din opsparing i dag...små penge bliver store Vil du se mere af verden, når du går på pension? Så er det nu, du skal gøre noget. Opret en supplerende pension hos PKA +. Det kræver kun et mindre beløb om måneden, og indbetalingerne kan trækkes fra i skat. Klik ind på og læs mere....mere pension

6 side 06 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 af vibeke pilmark, faglig redaktør FYSNYT Natlig vandladning hos voksne Sundhedstyrelsens autorisationsdatabase REGISTER/ Sundhedsstyrelsens autorisationsregister indeholder oplysninger om alle, der har modtaget sundhedsautorisation. Du kan blandt andet søge på navn, adresse, eksamen, faggruppe, speciale, autorisationsid og -dato. PJECE / Kontinensforeningen har udgivet pjecen Natlig vandladning hos voksne. Forskere skønner, at halvdelen af de midaldrende og 90 procent af de ældre over 85 år skal på toilettet en eller flere gange hver nat (nykturi). For nogle vil de natlige ture frem og tilbage til toilettet betyde stærkt forringet nattesøvn, der kan påvirke helbredet negativt. For de ældre øges risikoen for faldulykker, når de i mørket hurtigt skal finde ud til toilettet. Der er adskillige faktorer, der har betydning for problemet, og nogle af dem kan man selv påvirke. Således kan en ændring af uhensigtsmæssige drikke- og vandladningsvaner afhjælpe problemet helt eller delvist. Smerter, nedsat produktion af kvindeligt kønshormon og psykiske problemer har betydning for nykturi. Blæretræning, væske- og vandladningsskema og træningsvaner benyttes sammen med en eventuel medicinsk behandling til at afhjælpe nykturi. Fysioterapeut, master i rehabilitering Laila Ravnkilde Marlet, overlæge Torsten Sørensen og læge, ph.d. Mette Hornum Bing har skrevet pjecen, der koster 10. Kr. + porto og kan bestilles på tlf Kontinensforeningen udgiver også andre pjecer og et medlemsblad: Inkontinens og Sexualitet (til mænd og kvinder), Børn og Inkontinens, Afføringsinkontinens (til mænd og kvinder), Mænd og Inkontinens (til mænd), Natlig vandladning hos voksne (til mænd og kvinder) og Tema- og medlemsbladet KontinensNyt der udkommer tre gange om året. Derudover får medlemmer af Kontinensforeningen udleveret udviklingsfysioterapeut Ulla Dues CDrom med bækkenbundsøvelser - Det opløftende knib. Institutioner, der er medlem af foreningen, kan i 2008 få tilsendt dele af informationsmaterialet gratis. Test, diagnostik og behandling af platfødder VOKSNE/ Månedsskrift for Praktisk Lægegerning bragte i februar en artikel om diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis. Overlæge Lars Ebskov gennemgår ætiologien bag den voksne erhvervede platfod og skitserer de behandlingsmuligheder, der er. Artiklen er gennemillustreret og giver en praktisk indføring i emnet. Lars Ebskov. Voksen erhvervet platfod. Månedsskr Prakt Lægegern februar 2008, s mpl.dk sst.dk/uddannelse/ Autorisationsforhold Klassificering af patienter med nakkesmerter NAKKE/ Bevægeapparatets Årti nedsatte i 2000 en arbejdsgruppe, der skulle se på den foreliggende videnskabelige litteratur vedrørende nakkesmerter. I februar 2008 publicerede arbejdsgruppen en artikel i Spine. I artiklen anbefaler forskerne at klassificere nakkepatienter i fire grupper. Gruppe 1: patienter med nakkesmerter uden tegn på alvorlig patologi og med lille eller ingen betydning for dagligdags aktiviteter. Gruppe 2: Patienter uden tegn på patologi; smerterne har betydning for dagligdags aktiviteter. Gruppe 3: Patienter har smerter og tegn på nervekompression. Gruppe 4: Patienter med tegn på alvorlig patologi. De fleste patienter hører til gruppe 1 og 2. I artiklen beskriver ekspertgruppen på baggrund af evidens, hvilken undersøgelse og behandling der skal tilbydes til de fire grupper. Guzman J et al.clinical Practice Implications of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders: From Concepts and Findings to Recommendations. Implications and Recommendations from the Neck Pain Task Force. Spine. 33(4S) Supplement:S199-S213, February 15, 2008.

7 side 07 Kør bil med BAUTA lige så tit og lige så langt du ønsker Har du styr på din bilforsikring? Eller er det din bilforsikring, der styrer dig. Er de kørte antal km afgørende for, hvad du skal betale i forsikring? Det er IKKE tilfældet i BAUTA. Prisen for din bilforsikring er uafhængig af, hvor meget du kører. Du behøver altså ikke være begrænset i brugen af din bil hos BAUTA. Nedenstående priseksempler er helårlig betaling som elitebilist, med bopæl under f.eks. postnr. 6040, 7900, 8300 og 9240: Citroen C1 1,0 Suzuki Swift 1,0 årlig pris = kr. årlig pris = kr. Toyota Avensis Verso 2,0 Peugeot 206 1,6 årlig pris = kr. årlig pris = kr. Med i prisen er dækning for ansvar- og kaskoskader med en selvrisiko på kr. Forsikringen er en fastpræmieordning, hvilket betyder, at forsikringen ikke stiger i pris efter skader. Ovenstående priser er inklusive vejhjælp. Det er en forudsætning, at der også oprettes Familiens Basisforsikring i selskabet. Tlf.: BAUTA FORSIKRING A/S 3734_Bauta forsikring.indd :02:07

8 side 08 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 AF: Martin Melbye Foto: Istockphoto.com Illustration: Kristof Bien fysio.dk->artikelbilag McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden Ved at udnytte rationalet bag McKenzie og stabilitetstræning er det muligt at opstille en meningsfuld kombination af de to tilgange til behandling af rygproblemer Når fysioterapeuter arbejder med rygpatienter, er det afgørende for såvel undersøgelse som behandling, hvilken tilgang de har til rygproblematikken. Hvorvidt udgangspunktet er McKenzie-metoden eller stabilitetstræningen, har betydning for valg af behandling. Men behøver det at være enten/eller? Artiklen sætter fokus på det teoretiske fundament for lumbal stabilitetstræning og McKenzie-metoden. Ud fra dette sandsynliggøres, at stabilitetstræning og McKenzie-orienteret behandling ikke er isolerede og adskilte metoder og der gives et bud på, hvilke typer lænderygpatienter det kan være relevant at stabilitetstræne samt hvornår i behandlingsforløbet. Adfærdsændring som behandling I dag diskuteres, hvor stor betydning fysisk belastning og slid har for udvikling af rygproblemer sammenlignet med genetik og arv. Flere undersøgelser tyder på, at de fysiske belastninger, vi udsætter os for, spiller en mindre rolle. Hvordan vores ryg ender med at blive, er måske snarere styret af generne (1) og er derfor uden for fysioterapeutens indflydelse. Fysioterapeuter skal fokusere på de konsekvenser, patienterne fortæller om, nemlig at rygproblemet hæmmer deres funktion, og at symptomerne forringer deres livskvalitet. Adfærdsændringer i kortere eller længere perioder har ofte en positiv virkning på de fleste patienter med problemer i ryggen. Disse patienter har gavn af at gøre mindre af det, der bremser, og mere af det, der fremmer helingen. Men hvilke strategier skal man vælge for, at patienten bedst kan mestre det aktuelle problem? Det er spørgsmål, som fysioterapeuten må drøfte med hver enkelt patient. Stabilitetstræning og McKenzie-metoden anvendes hyppigt af fysioterapeuter til behandling af rygrelaterede problemer. Men kan disse forskellige tilgange til behandling integreres og i givet fald hvordan? Er stabilitetstræning en isoleret metodik i forhold til McKenzie-metoden? Hvornår er det relevant at stabilitetstræne?

9 side 09 fakta om: martin melbye Martin Melbye er uddannet fysioterapeut i I 2004 afsluttede han Diploma-uddannelsen i Mekanisk Diagnostik & Terapi, fra University of Otago, og opnåede dermed det højest opnåelige kompetenceniveau i McKenzie-metoden. Martin Melbye har været praktiserende fysioterapeut i otte år og arbejder nu på rygambulatoriet på Aalborg Sygehus. Martin Melbye er forfatter til flere faglige artikler, har gennemført forskellige kvalitetssikringsprojekter og underviser på workshops for praktiserende fysioterapeuter. rygproblemer McKenzie-metoden som analyseredskab McKenzie-metoden er først og fremmest et analytisk redskab, der kan benyttes til muskuloskeletale problemer i nakke, ryg og ekstremiteter. I første omgang går analysen ud på at bestemme, om patientens symptomer skyldes et mekanisk problem. Hvis det er tilfældet, skal det afdækkes, om der findes stillinger eller bevægelser, der kan bedre symptomerne og/eller øge funktionsniveauet. Fysioterapeuter med en efteruddannelse inden for McKenziemetoden klassificerer patienter med lænderygproblemer i subgrupper, fordi alle lænderygproblemer ikke skal behandles ens (2-5). De tre overordnede subgrupper kaldes: derangement-syndrom, dysfunktions-syndrom og posturalt syndrom (se faktaboks side 14-15). Det er muligt at klassificere omtrent tre fjerdedele af patienterne i disse tre subgrupper (6). r

10 side 10 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 Syndromerne er gensidigt ekskluderende. En patient kan altså ikke både klassificeres til eksempelvis at have et derangement-syndrom og et posturalt syndrom på samme tid. Baseret på såvel empiri som videnskabelig evidens vil patienterne i de tre subgrupper reagere relativt forudsigeligt på behandling (3, 7, 8). Funktionel stabilitetstræning i form af holdningskorrektion er et centralt element i McKenzie-metoden. I forbindelse med holdningskorrektion arbejder fysioterapeuten med indlæring og træning med henblik på, at patienten tilegner sig en kropsholdning, som er mindst muligt belastende rent biomekanisk og symptommæssigt. Til træning af den motoriske kontrol af lænderyggens position anvendes blandt andet en øvelse, der er kendt under betegnelsen slouch-overcorrect (9) (figur 1). Under øvelsen kipper patienten bækkenet frem og tilbage, så lænden skiftevis lordoserer og kyfoserer med små bevægelser. Formålet er at træne muskelfunktion og kontrol i forhold til lændens stilling. Figur 1 Slouch Overcorrect Segmental stabilitetstræning Når der i denne artikel problematiseres over segmental stabilitet, tages der udgangspunkt i White & Panjabis definition af klinisk instabilitet: Nedsat evne til at bibeholde hvirvelsøjlens bevægemønster under fysiologisk belastning, så der ikke opstår neurologisk deficit, smerter eller væsentlige deformiteter (10). Teoretisk set er det hvirvelsøjlens konstruktion og den præcise koordination af de omkringliggende muskler, der gør ryggen stabil i forbindelse med bevægelse og belastning (10). De tre undersystemer Man taler om tre undersystemer i relation til opretholdelsen af dynamisk stabilitet: Det passive undersystem som består af knogler, facetled, discus og ledbånd Det aktive undersystem som består af musklerne multifidi, m. transversus abdominus og obliquus abdominus Det neurale kontrolsystem som vurderer behovet for stabilisering og koordinerer et adækvat muskulært respons. Under normale omstændigheder arbejder de tre systemer i harmoni og bibringer den nødvendige stabilitet i rygsøjlen. Flere studier har vist et ændret innervationsmønster i mm. multifidi, m. transversus abdominus (11) og i m. erector spinae (12) hos patienter med lænderygsmerter. Der er blandt andet brugt matematiske modeller (13) og selektiv destruktion af lumbale segmenter fra kadavere til at estimere de biomekaniske konsekvenser og ændringer i stabiliteten, når det passive undersystem skades eller degenererer (10). Neutralzonen For at holde ryggen stabil skal der opretholdes et minimum af biomekanisk stivhed i leddenes neutralzone. Neutralzonen er det område i leddets bevægebane, hvor der ikke er belastning på de passive ledstrukturer (ledbånd m.m.). Uden for neutralzonen, på vej mod yderstilling, er der en elastisk zone, hvor ledbåndene gradvist belastes og spændes ud. Jo mere stift det passive undersystem er, desto større er stabiliteten i neutralzonen. Jo mere fleksibelt, eftergiveligt og slapt det passive undersystem er, desto større krav stilles der til den neuromuskulære kontrol, for at ryggen kan være stabil i neutralzonen. Den lumbale fleksion er en af de belastende faktorer i forhold til udvikling og forværring af uspecifik LBP (14). Eksempelvis har et studie fra 1998 vist, at patienter med kroniske lænderygproblemer, som lærer at kontrollere lændens neutralstilling og undgå kyfosering, har færre smerter og bedre funktionsniveau, sammenlignet med en kontrolgruppe (15). Stabilitetstræning har muligvis også en profylaktisk effekt i forhold til antallet af tilbagefald hos patienter med førstegangs-lænderygbesvær (16, 17). Identifikation af instabilitet Det er særdeles vanskeligt at undersøge funktionen i de segmentelle muskler og den neuromuskulære kontrol hos patienter med smerter i ryggen (18). Man har i flere år forsøgt at udvikle metoder til klinisk identifikation af lænderygpatienter med symptomatisk instabilitet. O Sullivan har for eksempel udviklet og beskrevet et klinisk identifikationssystem (19, 20). Metoden er baseret på den grundtanke, at lænderygpatienter kan være instabile i forskellige mønstre. O Sullivan har beskrevet et fleksions-, ekstensions- og et multiretningsmønster. Segmental instabilitet i forskellige mønstre De forskellige instabilitetsmønstre har visse principielle fællestræk med McKenzie-klassifikationerne posturalt syndrom og derangement-syndrom. O Sullivans undersøgelsesmetode til identifikation af segmental instabilitet er afprøvet på en nøje selekteret patientgruppe med mekanisk betingede lænderygsmerter uden udstråling, uden specifik patologi (discusprolaps, svær skoliose, spondylolisthese, spondylartrose, inflammation osv.) og uden blokering af ledbevægeligheden i det segment, som er årsag til smerterne. I den metode, O Sullivan har beskrevet, har man valgt at screene for

11 side 11 blokeret bevægelighed ved en palpatorisk undersøgelse af segmenterne, selvom andre forskere har fundet, at palpatorisk identifikation af hypomobilitet ikke er en pålidelig metode (21, 22). Nomenklaturen i O Sullivans instabilitetsmønstre relaterer sig til, hvilken bevægeretning eller stilling, patienten ikke er i stand til at kontrollere. Man kan til dels drage paralleller mellem de mønstre, O Sullivan har beskrevet og de forskellige McKenzie-syndromer. Eksempelvis har karakteristika for instabilitet i fleksionsmønsteret (O Sullivan) visse fællestræk med McKenzie-klassifikationen posteriort derangement. Det vil sige, at patienten mangler motorisk kontrol og ikke er i stand til at opretholde lændelordosen. Han har en tendens til at overbelaste lænden i fleksionsretning, eksempelvis ved at sidde sammenfaldent eller at bøje ryggen forover. I begge tilfælde lindres smerterne ofte i ekstensionsbaserede stillinger og aktiviteter som for eksempel i opretstående stilling, siddende opret med svaj i ryggen eller under en spadseretur. Generelle forskelle Patienter med derangement-syndrom har i begyndelsen nedsat bevægelighed i det afficerede segment, hvilket patienterne i O Sullivans mønstre pr. definition ikke har. Fejlplaceringen af leddet hos en patient med derangement vil helt eller delvist blokere segmentets evne til at bevæge sig. Når behandlingsstrategien eller naturens gang har medført, at strukturerne i leddet sidder på deres rette plads, vil de ikke længere blokere den segmentale bevægelighed. Selvom segmentets bevægelser ikke længere er blokerede, kan der naturligvis stadig være og fremprovokeres smerter. Når ledstrukturerne igen er placerede fysiologisk korrekt, skal der ske en grad af heling før situationen er stabiliseret. De forskelle og ligheder, der er imellem McKenzie-syndromer og instabilitetsmønstrene, har en betydning, når relevansen af stabilitetstræning diskuteres i forhold til de tre McKenzie-syndromer. Dette indgår også i overvejelserne om, hvornår i behandlingsforløbet det er relevant at fokusere på stabilitetstræning. Ubesvarede spørgsmål Et spørgsmål, der mig bekendt ikke findes svar på i dag, er, hvorvidt det har større gavnlig effekt på kort eller lang sigt at give patienten specifik træning af de intersegmentelle muskler m. transversus abdominus og mm. multifidi i forhold til udelukkende at træne den funktionelle stabilitet hos patienter med uspecifikt leændrygbesvær. Studier har vist, at stabilitetstræning har en effekt på lænderygproblemer, men man har ikke kunnet påvise, at effekten er direkte relateret til m. transversus abdominus (27). Er det træningen af m. transversus abdominus eller den generelle re-aktivering af patienten, som har en effekt? Endvidere er m. transversus abdominus rolle stadig uklar i relation til lænderyggens stabilitet. Man har ikke kunnet måle isoleret aktivitet i m. transversus abdominus ud over meget lave niveauer, fordi alle trunkusmuskler aktiveres i forbindelse med funktionelle aktiviteter (27). Man kan tillige være i tvivl om, hvorvidt m. transversus abdominus overhovedet er stærk nok til at stabilisere lænderyggen under funktionel belastning. Nogle vil nok hævde, at det slet ikke er muligt at træne funktionel stabilitet uden specifik træning af m. transversus abdominus og multifidi. På en reumatologisk sengeafdeling vil man se patienter, der efter et forløb med voldsomme smerter og funktionstab efter eksempelvis en discusprolaps end ikke kan aktivere de muskler, der lordoserer lænden. Her er det måske helt afgørende at starte med specifik træning og facilitering af de enkelte muskler. Et andet relevant spørgsmål er, om manglende motorisk kontrol af lændens stilling, som et isoleret fænomen, er symptomatisk i sig selv. Bliver den manglende motoriske kontrol først smertefuld, når ledstrukturerne stresses i yderstilling over tid (posturalt syndrom), der sker en fejlplacering i leddet (derangement), eller når man har overbelastet, og helingen har efterladt stift arvæv (dysfunktion)? Hvem skal stabilitetstræne, og hvornår I praksis vil valget af tidspunkt for at træne stabiliteten og måden, der trænes på, afhænge af den kliniske ræsonnering. Instabilitet defineres her som den manglende evne til at styre ryggens bevægelser på en måde, der ikke medfører smerter, neurologisk udfald eller deformitet. Hvis man vil relatere instabilitet til de tre McKenzie-syndromer, må man overveje den biomekaniske forklaringsmodel for hvert enkelt syndrom. Derangement I forbindelse med derangement-syndrom, hvor leddets normale hvilestilling er forstyrret, vil der pr. definition være ændrede eller forstyrrede forhold i det passive undersystem. Hvis problemet er kronisk, er der måske også sket en ændring i den neuromuskulære funktion (23). Hos en patient med posturalt syndrom er der ikke nødvendigvis noget i vejen med det passive undersystem, men den neuromuskulære funktion er insufficient, så leddet stresses i yderstilling. I dysfunktionssyndromet, hvor patientens symptomer fremprovokeres, når det stive arvæv belastes, er smertemekanismen ikke relateret til instabilitet. Der er måske snarere tale om, at det passive undersystem r rygproblemer

12 side 12 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 Figur 2 Postero-lateral forskydning af discusmateriale ved derangement. er for stift. Skadesmekanismen kan måske skyldes på manglende stabilitet (se figur 2 samt faktaboksen side 15). Posturalt syndrom Hos patienter med et posturalt syndrom er den beskrevne behandling udelukkende og med det samme at lære patienten at opretholde neutralzonen (24). Dermed undgår patienten at stresse ryggens led i yderstilling. Hos patienter med det posturale syndrom smerterne reduceres med det samme og sammen med dem risikoen for en eventuel overbelastningsskade. Dysfunktion Stabilitetstræning er formentligt ikke relevant som et primært element i behandlingen af en patient med dysfunktions-syndrom, fordi læsionen ikke ændres til det bedre af at være i neutralzonen. Det stive arvæv, der virker som en restriktion på segmentets bevægelser, skal derimod bearbejdes i yderstilling, før der skabes en positiv forandring. Profylaktisk og som redskab til at kontrollere smerter kan man dog godt forestille sig, at patienten med dysfunktionssyndrom kan drage fordel af stabilisering i neutralzonen. Derangement-syndrom og instabilitet Som beskrevet i et tidligere afsnit, er derangement-syndromets ligheder med instabilitetsmønstrene afhængige af, i hvilken retning fejlplaceringen er sket. Der er beskrevet fire overordnede faser i behandlingen af et derangement (24): 1. Reduktion af fejlplaceringen 2. Bevarelse af reduktionen 3. Genvinde funktion 4. Profylakse. I den første fase, hvor fejlplaceringen reduceres, anvendes patientens egne øvelser i overensstemmelse med den retningspræference, der er identificeret. Typisk er det kun nødvendigt, at patienten gennemfører øvelser i én retning i denne fase. Hvis patienten reagerer på en måde, der indikerer, at han kan tåle øvelserne, vil fysioterapeuten ofte supplere med terapeut-overpres og mobiliseringsteknik. I denne tidlige fase er der nogle af patienterne, der ikke kan tåle at have lænderyggen i neutralstilling, fordi segmentets bevægelser er blokerede, og neutralstillingen provokerer patientens symptomer. Når fejlplaceringen er reduceret, en fase der kan vare alt fra nogle minutter til nogle uger, vil patienten være i stand til at have lænden i neutralstilling uden smerteprovokation og derefter vil det give mening at begynde at fokusere på stabiliteten i neutralstilling. Formålet med at vente med stabilitetstræningen er, at det ikke giver mening at stabilisere noget, som endnu ikke sidder, hvor det skal. Dette er helt i overensstemmelse med O Sullivan, der har som kriterium, at der ikke må være nogen blokering af segmentets bevægelighed (18). Stabilisering kan inddrages med det samme til patienter med et derangement, hvor der ikke forekommer en blokering af segmentet. Når et derangement er reduceret, så ledstrukturerne igen er placeret fysiologisk korrekt, skal fysioterapeuten sætte ind med strategier, der vedligeholder reduktionen (9, 25). Det kan typisk være at fortsætte med de reducerende øvelser samt at holde ryggen i neutralstilling i forbindelse med symptomprovokerende stillinger og aktiviteter. I de to sidste faser, hvor fysioterapeuten fokuserer på at hjælpe patienten til at genvinde normal funktion samt at tilegne sig profylaktiske redskaber, lægges der vægt på, at patienten lærer en hensigtsmæssig kropsholdning i såvel aktivitet som i hvile (26). Muligt at koble metoderne Der, hvor O Sullivans metoder adskiller sig væsentligt fra McKenziemetoden, er, at fysioterapeuten undersøger på segmentniveau. Når fysioterapeuter undervises i lumbal stabilitet på kurser i McKenziemetoden, er fokus primært på stabilitet i en funktionel sammenhæng: hvad sker der med symptomerne, når patienten sidder ned og læser, går på indkøb, ligger og ser tv, cykler på arbejde, bøjer sig for at tage sko på og så videre? Der findes ikke en sikker metode til klinisk identifikation af segmentel instabilitet i dag. Måske kan en biomekanisk analyse med udgangspunkt i McKenzie-metoden perspektivere relevans og tidspunkt for at inddrage funktionel lumbal stabilitetstræning i behandlingen. Et systematisk review fra 2005 (28; Cook & Hegedus) har konkluderet, at patient-respons-metoden (f.eks. ændring af smertens intensitet eller udbredning i forbindelse med test af specifikke bevægelser) synes at kunne forbedre muligheden for at vælge de korrekte øvelser til superviseret patientbehandling. En behandling baseret på klassifikation med udgangspunkt i symptomrespons ser altså ud til at have et væsentligt potentiale

13 side 13 til at effektivisere behandlingen af lænderygbesvær. Måske ligger her også et rationelle for identifikation af patienter, som vil have gavn af stabilitetstræning. Fysioterapeuter med McKenzie-uddannelse, der ønsker at arbejde med erfaringsdannelse inden for mere niveauspecifik stabilitetstræning, i form af segmental diagnostik og isoleret træning af m. transversus abdominus og multifidi, har mulighed for at kombinere flere indgangsvinkler til stabilitetstræningen og lænderygbehandling. Konklusion Fysioterapeuter med fundamentet i McKenzie-metoden arbejder på at finde ud af, om patientens symptomer fremprovokeres, fordi der er noget, der sidder forkert (derangement), der er noget, som er blevet kort og stramt (dysfunktion) eller fordi ryggen får lov at hænge i ledstrukturernes yderstilling (posturalt syndrom). Stabilitetstræningen vil i givet fald være relevant i forskellige faser afhængigt af årsagssammenhængen. I derangement-syndromet er stabilitet væsentlig i forhold til at bevare symptomreduktion og muliggøre heling. Hos patienter med posturalt syndrom er stabilitet nødvendig for at kontrollere symptomerne, og i dysfunktionssyndromet har stabilitetstræning formentlig størst værdi i forhold til profylakse. Træning af lænderyggens stabilitet er således en integreret komponent i McKenzie-orienteret behandling. Det vil blot ikke altid være relevant at starte med stabilitetstræning fra første færd i forhold til den enkelte patient. I denne artikel har jeg diskuteret stabilitetstræning i forhold til de tre overordnede McKenzie-klassifikationer. Det kunne dog være interessant at vide mere om relevansen og effekten af stabilitetstræning til den gruppe af patienter med lænderygproblematikker, som ikke kan subgrupperes i McKenzie-klassifikationer. Som kliniker ville det være meget værdifuldt, at forskning eller systematisk indsamling af empiri kunne give flere svar på den slags spørgsmål. Set fra patientens perspektiv vil denne viden være med til at øge kvaliteten og effektivisere behandlingen. Tak til Tak til fysioterapeuterne Charlotte Krog, Anne Juul Sørensen og Helene Olsen for faglige diskussioner i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel. Litteraturliste Du kan finde referenceliste på: fysio.dk->artikelbilag r rygproblemer ERGOFIT NYHED Ring på Cycle450 Kr ,- Cycle400 Kr ,- Ergofit 400 og 450 er robuste cykler med lav indstigningshøjde og multijustérbart sæde Leveres inkl. følgende programmer: Manuel, pulsstyret cardio og diverse forprogrammerede profiler Måler watt, puls, tid, distance, 1/MIN, kcal, KM/H Max brugervægt: 180 kg Cycle 450 leveres inkl. 3 testprogrammer Priserne er ekskl. moms. Tjek også vores udsalgsliste på _Handicare.indd :12:33

14 side 14 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 Fysioterapeuten har bedt fysioterapeuterne Flemming Enoch og Per Kjær om at kommentere Martin Melbys artikel McKenzie og stabilitetstræning supplerer hinanden. Artiklen og de to kommentarer lægger op til yderligere diskussion, der fortsætter i fagbloggen på Fag og Forskning. ->Fafo.fysio.dk/fagblog McKEnzie bør suppleres med stabilitetsundersøgelse Flemming Enoch er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, M.ScR, DipMT, exam.idræt og underviser i muskuloskeletal fysioterapi og tutor i Kinetic Control Det er modigt og utroligt givende, hver gang nogen prøver at bløde op for behandlingsregimer og gøre brug af flere forskellige interventioner. Det giver en mulighed for at tænke over vores kliniske praksis og nuancere den mere. Jeg er enig med Martin i, at en McKenzie-tilgang fint kan suppleres med tanker omkring stabilitet, men det er vigtigt, at stabilitetstilgangen bruges med samme omhu og klinisk ræssonnering som resten af den biomekaniske undersøgelse. Det vil sige, at vi må undersøge, om der er én retning, patienten ikke kan kontrollere, og vi skal finde frem til, hvilken strategi patienten bruger; er der for eksempel for meget eller for lidt muskelaktivitet? Så undgår vi, at vi giver ekstensionsøvelser til en person, som foruden sit derangement har et ekstension-stabilitetsproblem. På denne måde bliver stabilitetsøvelser ikke noget, vi bare river ned af hylden, som du kan i øvrigt også få denne øvelse, som træner dine dybe mavemuskler. Med andre ord: McKenzie bør ikke suppleres med stabilitetstræning, men med stabilitetsundersøgelse. Denne undersøgelse danner så baggrund for, om og hvorledes stabiliteten skal trænes. Hvis man er vant til at arbejde med symptom-response, som de fleste muskuloskeletale fysioterapeuter er, kan stabilitetsundersøgelsen fint sættes ind i denne tilgang. Hvad sker der med symptomerne, når patienten aktiverer sit korset og for eksempel vender sig, rejser sig fra siddende, bøjer sig forover? Nogle patienter vil ikke kunne fange deres korset. Det skal de så først lære ved den specifikke træning. Det er vigtigt at forstå, at de patienter, Peter O Sullivan har testet i sin klassifikation, er patienter med kroniske lændesmerter. De adskiller sig på mange måder fra de akutte patienter, der kommer i klinikken. Jeg er enig med Martin i, at der er et tidspunkt i det akutte stadie, hvor stabilitetsundersøgelsen eller træningen ikke bør dominere. Fuldstændig analog med en forstuvet ankel, hvor man i det akutte forløb ikke sætter patienten i gang med stabilitetstræning, men i højere grad har fokus på at genvinde bevægeligheden. Men inden patienten er færdig med sit behandlingsforløb, skulle fysioterapeuten jo gerne have haft fokus på stabiliteten for derved at nedsætte risikoen for recidiv. Det posturale syndrom Smerterne i det posturale syndrom opstår som konsekvens af mekanisk deformation af bløddele. Smertemekanismen er formentligt iskæmisk (29). Ligesom det gør ondt i en finger, hvis man bøjer den helt bagover, kan smerter i ryggen opstå på grund af længerevarende stræk af ledstrukturer. Smerter, der omtales i denne forbindelse, opstår uden nogen reel vævskade. Patienter med posturalt syndrom generes udelukkende af smerter i statiske situationer, som for eksempel når de sidder ned eller står oprejst i længere tid. Patienten med posturalt syndrom vil have en uhensigtsmæssig kropsholdning i de smerteprovokerende stillinger. Det er sjældent at få henvist patienter, som har et posturalt syndrom. Måske finder patienten hurtigt selv ud af, at smerterne forsvinder, hvis de lader være med at hænge i ryggens led. Behandlingen af patienter med posturalt syndrom er dels at informere om smertemekanismen, dels at lære patienten at opretholde en stabil stilling i ryggen, hvor ledstrukturerne ikke sættes på stræk i yderstilling. Dysfunktions-syndromet Mekaniske smerter kan også forårsages af overbelastning eller slidforandringer, der er kraftige nok til, at der opstår en reel vævsskade. Når bløddelene har taget skade, vil der være smerter, indtil vævet er helet og fungerer normalt igen. Under helingen dannes der arvæv(30), som ikke er ligeså elastisk som normalt væv. Dette væv har tendens til at blive for kort med tiden (31), og bevægelser, der overstrækker arret, kan fremkalde de samme smerter som før. Et klinisk billede med smerter, som forårsages af adhærent arvæv, kaldes for dysfunktions-syndromet. Med mindre patienten gennemfører passende øvelser for at opnå normal fleksibilitet, kan det helede væv være en kilde til fortsatte rygsmerter og/eller stivhed i årevis. Behandlingen er gentagne bevægelser i den retning, hvor der er en smertefuld restriktion af ledbevægeligheden. Det tager typisk 8-12 uger at remodellere en dysfunktion, hvis patienten laver sine øvelser flere gange om dagen. Andelen af rygpatienter i primærsektoren, der klassificeres med et dysfunktions-syndrom udgør lidt mindre end en fjerdedel (6).

15 side 15 Per Kjær er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, DipMT, M.Sc., ph.d og underviser på MT-uddannelsen Det er et rigtig godt dilemma, Martin Melby tager fat på i sin artikel, når han ser på kombinationen af to forskellige metoder, siger Per Kjær. Han ser ikke McKenzie-metoden (mekanisk diagnose og terapi) som en modsætning til stabilitetstræning (undersøgelse og træning af neuromuskulær kontrol) eller for den sags skyld anvendelsen af manuel terapi (specifik leddiagnostik, mobilisering og manipulation). Det må efter hans mening være fysioterapeutens kliniske ræssonnering, der afgør, hvilke metoder der egner sig bedst til behandling af den individuelle person med rygproblemer. Problemet er, når fysioterapeuter bliver systemfrelste og fundamentalistisk gurufikserede, mener han. Det er nødvendigt at kende flere metoder og lære at jonglere med dem. Undersøgelse med gentagne bevægelser er en del af MT-uddannelsen, men vi integrerer også andre metoder som f.eks. genvinding af neuro-motorisk kontrol og ledmobilisering eller manipulation. Vi prøver at fremlægge en bred vifte af muligheder, som fysioterapeuten kan vælge ud fra. Og så opfordrer vi kursisterne til at fordybe sig yderligere i for eksempel mekanisk diagnose og terapi, siger Per Kjær. Han glæder sig over, at de frelste med forskellige tilgange til behandling, begynder at snakke sammen og bruge hinanden. Et er at kende flere metoder, deres muligheder, begrænsninger og hvor de støtter hinanden. Noget andet er at mestre alle metoder på højt niveau, siger Per Kjær. Det er naturligt, at fysioterapeuter fordyber sig i specifikke metoder i faget og opnår spidskompetencer i dem, men vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi er gode til, og hvad vi ikke kan. På den måde kan et meget frugtbart samarbejde opstå mellem fysioterapeuter med særlige spidskompetencer i forhold til at tilbyde patienter optimal behandling. Det er vigtigt, at klinikkerne har tilknyttet fysioterapeuter med forskellige kompetencer og lægger vægt på at kombinere disse på den rigtige måde, siger Per Kjær. z Kan man integrere McKenzie og stabilitetstræning og i givet fald, hvordan? Debatten fortsætter på fagbloggen ->fafo.fysio.dk rygproblemer Derangement-syndromet Ordet derangement er engelsk og betyder forstyrrelse og derangement-syndromet betegner derfor en forstyrrelse i leddets normale hvileposition. Man bruger ofte discus-modellen til at forklare syndromets mekanik, og forklaringsmodellen er forholdsvis vel-valideret (1, 32, 33). I denne artikel benyttes konsekvent discusmodellen som forklaringsmodel i forbindelse med klassifikationen derangement. Når patienten bøjer overkroppen forover, sker der en tilpasning i discus nucleus pulposus, som derved forskyder sig bagud. Forskydningen korrigeres naturligt, når overkroppen rettes op igen. Hvis forskydningen af nucleus-materiale er tilstrækkelig stor, påvirkes nociceptorene i discus yderste lag, så der opstår smerter. Denne forstyrrelse i discus naturlige stilling har nogle karakteristiske tegn og symptomer, som vil lede til klassifikationen derangement. Forstyrrelsen i discus kan medføre, at hvirvelsegmenternes bevægelser blokeres i én eller flere retninger. I tilfælde, hvor det er muligt at finde en bevægelse eller en stilling, som kan reducere et derangement og dermed forbedre patientens symptomer, siger man, at man har fundet en retningspræference. Når fysioterapeuten identificerer en retningspræference, kan det i mange tilfælde lade sig gøre at centralisere de udstrålende symptomer. Centralisering sker af sig selv, men som en konsekvens af mekanisk påvirkning i form af stillinger og bevægelser, som reducerer fejlplaceringen af discusmateriale. Behandlingen sigter først og fremmest mod at korrigere fejlstillingen i leddenes position ved hjælp af øvelser og eventuelt manuel behandling. Dernæst er det nødvendigt at holde ledstrukturerne stabilt på plads, så der er mulighed for en naturlig vævsheling. Endelig er det ofte nødvendigt at vejlede og eventuelt supervisere patienten i forbindelse med genoptræningen af funktionsniveauet. I en undersøgelse af 223 lænderygpatienter i primærsektoren blev 63 procent klassificeret i derangement-kategorien (6). Leddene kan fejlplaceres i forskellige retninger. Den hyppigste fejlplacering er posteriore forskydninger, hvor diskusmaterialet forskydes bagud. Ud over smerter vil patienten opleve, at det bliver svært eller umuligt at bøje ryggen bagover (lordosere). Det er ikke usædvanligt at se patienter i klinikken, hvor forskydningen er postero-lateral (figur 2).

16 side 16 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 AF: journalist anne guldager FOTO: joachim rode xxxxxxxxx Det er resultaterne, der tæller Danske Fysioterapeuters netop genvalgte næstformand Birgitte Kure glæder sig til, at foreningens politiske struktur bliver evalueret Four more years. Det er en lettet Birgitte Kure, der kan sætte sig til rette i næstformandsstolen efter en veloverstået valgkamp. En veloverstået, men dog ikke en specielt god valgkamp, hvis man spørger vinderen. Nej, jeg synes den var noget mat, siger hun med henvisning til de relativt få debatindlæg på fysio.dk og de ringe tilslutning til de regionale valgmøder. Heller ikke valgdeltagelsen på 30 procent imponerer. Jeg vi ikke sige, at jeg er direkte bekymret over det lave engagement, for jeg tror ikke, det er hos os alene. Jeg tror, det er en generel tendens, at medlemmerne ikke interesserer sig for det politiske arbejde i deres forening, og det er en kæmpe udfordring for organisationerne, siger Birgitte Kure, som skynder sig at takke de få, der trods alt kom til møderne - debatlysten fejlede nemlig ikke noget, mener hun. Hvad var det bedste spørgsmål, du fik under valgkampen? Det var spørgsmålet om, hvad der er næstformandens vigtigste funktion, lyder svaret. I udgangspunktet var der jo tale om en meget bred definition - næstformanden skulle styrke synligheden og foreningens politiske arbejde samt sparre med formanden. Det har været en udfordring at få udviklet funktionen, så man kan sige, det giver mening i forhold til de penge, der er investeret i den. På det foreliggende grundlag mener jeg, at næstformandens vigtigste funktion er at aflaste formanden, så han kan få tid og rum til at være foreningens ansigt udadtil. At give ham mod- og medspil i hans arbejde med at kæmpe på fysioterapeuternes vegne, så vi kan levere fysioterapi af høj kvalitet og få løn og arbejdsforhold, der svarer til. For at formanden kan gøre dét, er det vigtigt, at næstformanden tager ansvaret for at styrke den professionspolitiske del af foreningens opgaver, så udviklingen af professionsprofilen og foreningens sundhedspolitik kan være i synergi. Uden professionsudvikling er der ingen substans i vores krav i den sundhedspolitiske verden, siger Birgitte Kure, der sammenfatter sin rolle således: Det er en bred rolle, men hele tiden med udgangspunkt i, at formanden repræsenterer foreningen udadtil. En så tilsyneladende tilbagetrukket rolle uden en tydelig selvstændig profil udadtil har ikke været nogen hjælp i valgkampen, erkender Birgitte Kure. Men min devise har været, at det er resultaterne, der tæller, frem for næstformandens udadvendte synlighed. r

17 side 17 næstformand Stemmerne ved næstformandsvalget fordelte sig med 49,4 procent, til Birgitte Kure og 48 procent til Agnete Tryde. Stemmeprocenten var 30.

18 side 18 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 næstformand vil gerne ud til medlemmerne Birgitte Kure har i sin første valgperiode lagt meget arbejde i at komme ud til medlemmerne og finde ud af, hvad der fylder i hverdagen efter kommunalreformen, fortæller hun. Jeg må sige, jeg er imponeret over den energi, medlemmerne har lagt for dagen med at tage fat på de almene genoptræningsopgaver og ikke mindst kæmpe med at få genoptræningsplanerne gjort brugbare. Jeg er meget optaget af, at den opgave lander godt. Også spørgsmålet om opgaveglidning og fysioterapeutiske kerneopgaver har Birgitte Kures bevågenhed ligesom fordelingen af opgaver fysioterapeuterne i de tre sektorer imellem. Der er opgaver nok til alle, og det vil være dårligt for os alle, hvis vi konkurrerer med hinanden, siger Birgitte Kure med henvisning til, at hun tidligere har kunnet spore en bekymring over, om kommunalreformens nye opgavefordeling ville give anledning til konkurrence på prisen. Men den bekymring er manet i jorden. Nu handler det om, at vi er aktive i at sikre gode patientforløb, især i overgangene, så ikke patienterne oplever at falde mellem to stole. Kvaliteten af overgangene mellem sektorerne er meget vigtig, og kvalitetsudvikling kan vi i de forskellige sektorer i det hele taget godt være mere sammen om, end vi har været tidligere. central hjælp til lokale netværk Du skrev i dit valgoplæg, at du vil arbejde videre for en fortsat modernisering af foreningens medlemsservice. Hvad er det, der skal moderniseres? Når medlemmerne henvender sig til foreningen, har de krav på at få den rigtige person i røret med det samme, ligesom de har krav på, at svarene på de mest basale spørgsmål er tilgængelige på nettet, så konsulenterne kan bruge deres krudt på den mere krævende sagsbehandling. Desuden tror jeg, at fremtidens fysioterapeuter har andre og flere krav til deres fagforening end de helt basale om løn og arbejdsforhold, siger Birgitte Kure. Hun forklarer, at det eksempelvis kan dreje sig om rådgivning i forbindelse med varetagelse af nye typer af opgaver, for eksempel inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover mener jeg også, at vi centralt i foreningen skal bistå fysioterapeuterne i marken i at gå sammen i netværk, hvor de kan være sammen om at lære eller sammen om at søge indflydelse i lokale spørgsmål. Vi har tidligere i hovedbestyrelsen givet regionerne en pose penge, der kunne bruges som tilskud til etablering af netværk på medlemmernes initiativ. Men jeg mener ikke, vi kan lade vores medlemmer i stikken på den måde. Mit konkrete bud er, at hovedbestyrelsen bevilger en pose penge, der kan bruges på at holde møder i regionerne, så disse netværk kan komme op at stå. Regionsbestyrelserne har nok at se til, så vi må supplere dem med landsdækkende værktøj til lokalt brug. I en af reportagerne fra valgmøderne lyder konklusionen, at den tydeligste forskel på dig og din modkandidat Agnete Tryde er, at du først og fremmest prioriterer professionsudviklingen frem for løn og arbejdsforhold. Er du enig i den konklusion? Ja, men forstået på den måde, at jeg trækker dét frem, som er særlig næstformandsrelateret. Jeg er selvfølgelig fuldkommen enig med Agnete i, at løn og arbejdsforhold er foreningens fornemmeste opgave, og jeg bidrager til diskussionerne i både hovedbestyrelsen og forhandlingsudvalget. Ingen tvivl om det. Men hvis næstformanden går i byen med det samme som formanden, kommer vi ikke til at stå dobbelt så stærkt. Opgaven må være at brede paletten ud. På valgmødet i Middelfart sagde du, at du gerne ville være med til, at foreningen laver nogle politiske satsninger, som er frækkere og mere kreative, end dem vi har set i de senere år i foreningen. Hvad mener du? At vi for eksempel drøfter med Ergoterapeutforeningen, hvilke områder vi kan gå sammen om for at blive stærkere. Vi har allerede et fint samarbejde vedrørende tillidsrepræsentanterne, og på lederområdet er vi godt på vej. Lederne er ofte ledere for begge grupper, og vi har en fælles interesse i at servicere vores ledere og sparre med dem, siger Birgitte Kure, der understreger, at ønsket om et stærkere samarbejde med Ergoterapeutforeningen absolut ikke skal forveksles med et ønske om en egentlig fusion. diskussion om politisk struktur Selvom Birgitte Kure med valgsejren formelt er sikret fire år mere i næstformandskontoret, kan hun se frem til, at næstformandens rolle vil blive genstand for debat på repræsentantskabsmødet i november, ligesom den var det på mødet i Selvom næstformandsposten dengang kun var to år gammel, behandlede repræsentantskabet et forslag om at nedlægge den. Forslaget blev fremsat med henvisning til, at den politiske struktur efter vedtagelsen af, at foreningen skulle have en næstformand, var blevet udvidet med fem regionsformænd på fuld tid. Et meget stort flertal af repræsentantskabets medlemmer mente dog, at det var for tidligt at lave om på strukturen, og man vedtog i stedet, at der skulle foretages en ekstern evaluering af foreningens politiske struktur - et arbejde, konsulentfirmaet Muusmann er i gang med i øjeblikket. Tror du, at nogen vil bruge den forholdsvis lave valgdeltagelse på 30 procent som argument for igen at foreslå posten nedlagt? Det er der sikker nogen, der vil, men jeg mener, det vil være for overfladisk at anskue det på den måde. Som sagt er den manglende politiske interesse også en tendens, man ser andre steder. Men jeg tror da, at spørgsmålet vil komme op igen, for det er da relevant at få set på, hvad det gør ved de oprindelige forudsætninger, at man siden, man vedtog at få en næstformand også har fået fem regionale formænd. Jeg er meget godt tilfreds med, at vi får holdt spørgsmålet ud i professionel strakt arm - netop for at forebygge sammenblandingen mellem evalueringen af den politiske struktur og min konkrete person. Og jeg ser frem til, at vi får rapporten og kan se dens bud på, hvilket udbytte, læringspotentiale og overvejelser Muusmann ser i forbindelse med rollen. Min forventning er, at der i rapporten vil kunne hentes redskaber til, hvordan foreningen kan få det maksimale ud af den struktur, vi har. For eksempel ved, at der bliver skabt større klarhed om ansvarsområderne. z

19 side 19 Midtjylland: Få indflydelse på den kommende generation af fysioterapeuter! Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland skal udpege to medlemmer til fysioterapeutuddannelsens uddannelsesudvalg på Professionshøjskole VIA. Regionsformand Tina Frank besætter den ene plads, den anden plads besættes efter opslag. Uddannelsesudvalget skal rådgive VIA s bestyrelse, rektor og ledelse af fysioterapeutuddannelsen om uddannelsens indhold, udvikling og udbudsdækning. Uddannelsesudvalget skal være med til at sikre fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Mødeaktiviteten er 2-4 møder årligt. Professionshøjskolen VIA er den eneste professionshøjskole i landet med to fysioterapeutuddannelser, nemlig både i Holstebro og i Århus. Det betyder, at uddannelsesudvalget skal forholde sig til to fysioterapeutuddannelser med forskellig toning, behov og problemstillinger. F.eks. er rekrutteringsgrundlaget forskelligt i den østlige og vestlige del af Midtjylland. Er du interesseret i den ledige plads i udvalget, kan du læse mere om regionsbestyrelsens forventninger til kompetencer på midtjylland.fysio.dk. Her finder du også sammensætningen af uddannelsesudvalget samt udvalgets kommissorium. Send din ansøgning til regionskontoret senest fredag den 28. marts kl. 12 på Betaler du for meget for dit afregningssystem? Skift til Equus og få et billigt og meget brugervenligt afregningssystem, uanset om du har en klinik, er mobil fysioterapeut eller ridefysioterapeut. Equus kræver meget lidt af din computer - hvis du kan læse hjemmesider på internettet, så kan du uden yderligere investeringer bruge Equus 100 % internetbaseret, så du kan bruge det overalt: i klinikken, hjemme eller på ferierejsen Sikkerheden er i top og du behøver ikke tænke på backup eller bekymre dig om computer-nedbrud - vi sikrer at dine data altid er tilgængelige Fuld support uden yderligere betaling og uden ventetid Et årsabonnement på Equus koster kr. incl. moms og inkluderer alt, også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edi-meddelelser, aftalebog, elektronisk fakturering, indrapportering til "danmark" og meget mere. Equus er naturligvis godkendt af MedCom til elektronisk kommunikation. Afprøv Equus gratis i 3 uger. Tilmeld dig på internettet på Du får tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme - gratis og uden forpligtelser. Du kan anvende Equus fra Windows computere Mac computere Linux computere Vi giver dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til Equus, uden yderligere betaling og hjælper gerne med at overføre dine gamle data til Equus. Ring til eller skriv til hvis du ønsker at vide mere. MIBIT Software og Analyse leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er enkel: vores systemer skal være meget brugervenlige og supporten skal være i top. 3746_Mibit Software.indd :41:52

20 side 20 fysioterapeuten nr. 05 marts 2008 AF: Fysioterapeut, MSc, MMP Anne Birgitte Østergaard, Sundheds- og Træningschef PlejeGribskov, Gribskov kommune Foto: SINE FIIG fysio.dk->artikelbilag Vedligeholdende træning forebygger funktionstab Et projekt i dagcentrene i Gladsaxe Kommune viser, at træning to gange om ugen kan forhindre funktionstab hos ældre I Gladsaxe tager den vedligeholdende træning under serviceloven udgangspunkt i en evidensbaseret praksis, og det var på den baggrund, at de kommunale dagcentre i kommunen besluttede at gennemføre et tværgående projekt, der blev afsluttet i I projektet fik 135 af kommunens borgere tilbudt tre måneders vedligeholdende træning to gange om ugen af to timers varighed. Deltagernes fysiske formåen og deres egen vurdering af denne blev testet og registreret før og efter interventionen. De ældre opnåede en signifikant øget funktionel styrke og udholdenhed og øgede deres fysiske kapacitet markant. Desuden opnåede borgerne en øget tilfredshed med deres aktivitetsudøvelse i forhold til før træningsstart. Dagcentrene i Gladsaxe Kommune har på baggrund af resultaterne implementeret start- og sluttest for alle ældre borgere, der bliver visiteret med henblik på at vedligeholde og eventuelt forbedre evnen til selv at klare daglige aktiviteter, og hvor det bliver vurderet, at der er et reelt træningspotentiale. I dag anvender terapeuterne i kommunen systematisk testredskaberne Senior Fitness Test (SFT) og The Canadian Occupational Performance Measure (COPM) på dagcentrene. Ved at bruge testredskaberne på alle centre sikrer terapeuterne relevante effektmål for træningen, samtidig med de fastholder og øger borgerens mulighed for selv at være mål- og værdisættende for egen træning og aktivitetsniveau. Det er vigtigt at understrege, at det langt fra er alle borgere, der træner efter ovennævnte koncept med standardiserede test. I andre forløb f.eks. med demente borgere, er det eksempelvis borgerens livsforløb, der danner grundlag for det vedligeholdende træningstilbud. Et skridt i den rigtige retning Det faktum, at alle deltagerne i projektet inden træning havde et fysisk funktionsniveau under kriterieværdien i Senior Fitness Test, er med til at dokumentere behovet for at vedligeholde borgernes r

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK. IMDT 2014 INDBYDELSE T I L KONFERENCE 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG Fra discus-model til muskuloskeletal diagnose og differential diagnostik Internationale skulder-opdateringer fra Jeremy

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER

FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER FÅ EN FAGLIG MEDSPILLER... DANSKE FYSIOTERAPEUTER ... og 10 andre gode grunde til at blive medlem 10 gode grunde til at blive medlem af Danske Fysioterapeuter: Du får fagbladet Fysioterapeuten 22 gange

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Pain Relief Experts. Dr. Michael Ho. Brugervejledning

Pain Relief Experts. Dr. Michael Ho. Brugervejledning Pain Relief Experts Dr. Michael Ho Brugervejledning Indholdsfortegnelse Meddelelse fra Dr. Michael Ho Hvem kan bruge rygstøtten 2 3 Hvordan kan rygstøtten bruges Perfekt støtte & komfort Perfekt rygmassage

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden

Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys er udviklet af specialister - bygget til fremtiden Digifys hjælper dig og dine patienter til større succes Som fysioterapeut, har man kun succes med træning, hvis patienterne får lavet øvelserne

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt

Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Deltag i udviklingsklinikkens implementerings projekt Introduktion til Udviklingsklinikken Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere