Hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig December 2009"

Transkript

1 HØRINGSUDKAST Ankestyrelsens praksisundersøgelser Hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig December 2009

2 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig Udgiver Ankestyrelsen, december 2009 ISBN nr Opsætning Ankestyrelsen Tryk Schultz Bestilling Ankestyrelsen Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K Telefon , Telefax , E-post Hjemmeside

3 INDHOLD 3 Indhold Side Kapitel 4 Forord 5 1 Resumé og anbefalinger 1.1 Ankestyrelsens vurdering af sagerne 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne 8 2 Karakteristika af sagerne 2.1 Køn og Alder 2.2 Alder og bevillingens størrelse i kroner 2.3 Kommunens afgørelse 2.4 Ønske om flere boligindretninger og finansiering 14 3 Materiel vurdering af sagerne 3.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne 3.2 Dokumentation i sagerne 27 4 Formel vurdering af sagerne 4.1 Sagsbehandlingstid 4.2 Dokumentation i sagerne Side Bilag 33 1 Metode 36 2 Regelgrundlag og vejledning 56 3 Udvalgte kommunefordelte resultater 60 4 Indkaldelsesbrev og måleskema 71 5 Principafgørelser 77 6 Høringssvar

4 KAPITEL FORORD 4 Forord Denne praksisundersøgelse er den første i rækken af Ankestyrelsens praksisundersøgelser på området for boligindretning. Fokus for denne undersøgelse er kommunernes afgørelser ved bevilling eller delvis bevillig af boligindretning eller anskaffelse af anden bolig efter Servicelovens 116 stk. 1 og 2. Ankestyrelsen har forholdt sig til sagernes overensstemmelse med lovgivning samt den praksis, der findes på området. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at indsende samtlige akter i sagerne. Hvis alle relevante oplysninger ikke er blevet indsendt, kan dette have haft indflydelse på vurderingen af sagen. Ved manglende oplysninger har udgangspunktet været, at sagen er behandlet i kommunen uden denne oplysning. Resultaterne i denne undersøgelse bygger således på de dokumenterede oplysninger i de 146 sager der indgår i undersøgelsen. Ankestyrelsen har til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love kan indbringes for Ankestyrelsen og ankenævnene i statsforvaltningerne, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som udgangspunkt kan de praksiskoordinerende instanser ikke tage underinstansernes afgørelser op af egen drift i forbindelse med en praksisundersøgelse. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 a behandles på et møde i kommunalbestyrelsen i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsens ansvar for at implementere retssikkerheden i kommunerne.

5 KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER 5 1 Resume og anbefalinger Kommunerne skal ifølge servicelovens 116 stk. 1 og 2 yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren. Er boligindretningen ikke tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ankestyrelsen har med denne undersøgelse vurderet 16 kommuners praksis ved bevilling eller delvis bevilling af boligindretning eller anskaffelse af anden bolig efter servicelovens 116 stk. 1 og 2 samt tilhørende principafgørelser på området. 1 Der indgår 146 sager i undersøgelsen, og der er kun tale om sager, hvor der er givet bevilling, mens undersøgelsen ikke inddrager sager, hvor der er givet afslag. Undersøgelsen har fokus på sagsbehandlingen generelt. Ankestyrelsen har ikke tidligere undersøgt området for boligindretninger. Med en formodning om, at det er de økonomisk mest tunge sager, der giver udfordringer i kommunerne, har Ankestyrelsen bedt kommunerne om at indsende de økonomisk tungeste sager. 2 Det viser sig, at 48 procent af de indkaldte sager vedrører bevillinger til under kroner, mens 5 procent vedrører bevillinger til over kroner. 23 procent af de 0-10 årige ansøgere bevilges boligindretninger til over kroner, mod kun 2 procent i aldersgruppen årige. 1.1 Ankestyrelsens vurdering af sagerne Kommunerne træffer korrekte afgørelser om boligindretninger Undersøgelsen viser, at kommunerne i bevillingssager har godt styr på lovgivningen og betingelserne for at tilkende boligindretninger. I 89 procent af sagerne vurderer 1 Retsgrundlag samt relevante principafgørelser fremgår af bilag 2 og 5 2 Ankestyrelsen s pligt til at koordinere praksis samt metode er beskrevet i bilag 1

6 6 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Ankestyrelsen, at kommunerne har truffet korrekte afgørelser. 11 procent af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Mere dokumentation i sagerne Oplysningsgrundlaget er generelt godt i sagerne. I 91 procent mangler der ingen eller enkelte mindre væsentlige oplysninger. Kommunerne kan dog blive bedre til at dokumentere borgerens funktionsnedsættelse og indhente oplysninger vedrørende lægelige vurderinger. Kommunerne træffer ofte afgørelse inden for en måned I 18 procent af sagerne træffer kommunerne afgørelse inden for en måned og i halvdelen af sagerne træffes der afgørelse inden for et halvt år samtidig ses det, at det er de økonomisk lette sager, der afgøres hurtigst. Det er Ankestyrelsens vurdering, at der er en rimelig sagsbehandlingstid i kommunerne. Dog er der en del sager, hvor det ikke fremgår af sagen, hvornår den er påbegyndt, hvornår der er truffet afgørelse eller, hvornår den er afsluttet. Kommunerne træffer få skriftlige afgørelser I 54 procent af sagerne har kommunerne givet borgeren en skriftlig afgørelse. I 39 procent ligger afgørelsen som et skriftligt notat i kommunens journal. Der er ingen formkrav til, hvordan en afgørelse skal træffes over for borgeren, men der er større sandsynlighed for, at der opstår uoverensstemmelse kommunen og borgeren imellem, hvis ikke der foreligger en skriftlig afgørelse. Generelle retningslinjer giver mere struktur i sagerne 7 af de 16 deltagende kommuner har nedskrevet og vedtaget generelle retningslinjer på området for boligindretning. De kommuner, som har vedtaget generelle retningslinjer, er også de kommuner, som har de sager, der er mest overskuelige og er bedst strukturerede. I undersøgelsen ses en tendens til, at de kommuner som har flest mangler i deres sager også er de kommuner, som ikke har vedtaget generelle retningslinjer på området for boligindretning. 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne Ankestyrelsen vurderer generelt, at sager om boligindretning, hvor der er givet bevilling, behandles i overensstemmelse med lovgivning og praksis på området. På baggrund af de 146 sager, har Ankestyrelsen en række anbefalinger til kommunerne. I enkelte tilfælde er der bevilget boligindretninger, som ikke er omfattet af bestemmelsen om boligindretning. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer sig, at der er tale om mur- og nagelfaste genstande, når der træffes afgørelse efter 116.

7 KAPITEL 1 RESUME OG ANBEFALINGER 7 I flere tilfælde opstår der uoverensstemmelse mellem borgeren og kommunen om, hvilken boligindretning, der er bevilget. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne træffer skriftlige afgørelser, således at der undgås tvivl om afgørelsens indhold, senere i sagens forløb. Samtidigt anbefales det, at alle væsentlige oplysninger noteres i sagen, således at der ved sagsbehandlerskift ikke sås tvivl om, hvilken/hvilke bevillinger der er truffet afgørelse om. Enkelte kommuner har retningslinjer for, hvor længe der må gå, fra afgørelsen er truffet til bevillingen iværksættes. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne tager stilling til, hvor lang tid der må gå, fra der træffes afgørelse til bevillingen iværksættes. Dette vil fremskynde sagens forløb. I flere sager mangler der dokumentation for borgerens funktionsnedsættelse. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne udarbejder støtte/sagsbehandlervejledning, eventuelt en aktivitetsog funktionsanalyse til brug for sagsbehandlerne. Det er Ankestyrelsens vurdering, at en vejledning letter sagsbehandlingen af de tunge boligsager. Undersøgelsen dokumenterer således, at det giver mere struktur og overblik i sagerne, når kommunerne har fastsat retningslinier for sagernes behandling.

8 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN 8 2 Karakteristik af sagerne i undersøgelsen Ankestyrelsen har ikke tidligere undersøgt området for boligindretninger. Det er derfor fundet relevant at give en karakteristik af sagerne i undersøgelsen. Dette kapitel indeholder en nærmere beskrivelse af, hvad der kendetegner de 146 sager, som indgår i undersøgelsen. Sagerne er tilfældigt udvalgt ved, at kommunerne er blevet bedt om at udvælge sagerne, så den første sag vedrører den økonomisk mest tunge sag, hvor kommunen har bevilget boligindretninger efter servicelovens 116. Den anden sag vedrører den næst mest økonomisk tunge sag og så fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet. Denne udvælgelsesmetode er valgt på baggrund af, at mange sager om boligindretning drejer sig om opsættelse af greb i badeværelser og fjernelse af dørtrin. Det er Ankestyrelsens vurdering, at det er de økonomisk tunge sager, der giver udfordringer i kommunerne, hvorfor det er denne faktor udvælgelsesmetoden er baseret på. På baggrund af udvælgelsesmetoden giver denne karakteristik udelukkende et billede af de indsendte sager og ikke en repræsentativ karakteristik af boligindretningssager generelt. 2.1 Køn og alder I de 146 vurderede sager er der en jævn kønsfordeling, 51 procent er mænd og 49 procent er kvinder. Aldersmæssigt fordeler stikprøven sig fra børn til ældre, med grupperinger i alderen 0-20 år og år, jf. figur 2.1.

9 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN 9 Figur 2.1 Fordeling af køn og alder Kvinde Mand år år år år år år år år Over 80 år Det fremgår af figuren, at flest i stikprøven er repræsenteret i alderen 0 20 år og år, svarende til henholdsvis 23 og 35 procent. Aldersfordelingen er jævn i de øvrige intervaller. Der er flest mænd repræsenteret under 50 år og flest kvinder repræsenteret over 50 år. 2.2 Alder og bevillingens størrelse i kroner Trods udvælgelsesmetoden, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunernes indsende de økonomisk mest tunge sager til undersøgelsen, er der i størstedelen af sagerne bevilget boligindretning til under kroner, svarende til 48 procent. 5 procent af bevillingerne er over kroner, hvilket viser, hvor relativt få økonomisk tunge sager de enkelte kommuner behandler jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Bevillingens størrelse i kroner Antal Procent Under Over eller lig med kr Over kr Over kr Over kr. 4 3

10 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN 10 Over kr. 9 5 I alt I 2 sager fremgår alder eller bevillingens størrelse ikke, hvorfor summen af tabellen baseres på 144 sager. Bevillingernes størrelse i kroner er størst, når der er tale om 0 20 årige, og mindst når der er tale om årige, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Bevillingens størrelse i kroner, fordelt efter alder (i antal) år år år år år år år år Over 80 år 0 Aldersfordeling Over kr. Under kr. 5 ud af 22 i aldersgruppen 0-10 år, svarende til 23 procent, bevilges boligindretning til over 1 million kroner. 2 ud af 22 i samme aldersgruppe, svarende til 13 procent, bevilges boligindretning for under kroner. For de årige, er der 1 ud af 51, svarende til 2 procent, der er blevet bevilget boligindretning til over 1 million kroner. 29 ud af 51, svarende til 57 procent, bevilges boligindretning til under kroner. Når aldersgruppen 0-10 år bevilges dyrere boligindretninger end de øvrige aldersgrupper, kan det muligvis forklares ved, at det især er familier, der får et barn med handicap, som har behov for store boligindretninger for at få hverdagen til at fungere. Når aldersgruppen år får flest boligindretninger til under kroner, kan det skyldes, at der i denne aldersgruppe opstår flere sygdomme, som medfører funktionsnedsættelser, hvor boligindretningen kan løses ved små ændringer.

11 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN Kommunens afgørelse Af de 146 vurderede sager, er der: i 143 sager truffet afgørelse efter 116, stk. 1 om bevilling til en eller flere boligindretninger. i 1 sag truffet afgørelse efter 116, stk. 2 om hjælp til anskaffelse af en anden bolig i 2 sager truffet afgørelse efter begge bestemmelser Når kommunen træffer afgørelse efter 116 stk. 1 om bevilling til en eller flere boligindretninger, er det ofte om ombygning eller etablering af badeværelser (31 procent) og køkken (19 procent). Også installering af lift, elevator (20 procent) og ramper (15 procent) udgør en stor del af de dyreste bevilliger på boligindretninger, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Hvad går kommunens afgørelse ud på? Antal Procent Andet (automatisk døråbner, dørtelefon med videre) Ombygning eller etablering af badeværelse Installering af lift eller elevator Ombygning af køkken Installering af ramper Ændrede udendørs forhold Bredere døre Fjernelse af dørtrin Ændrede adgangsforhold 13 9 Installering af greb 11 8 Tilbygning 10 7 Hjælp til anden bolig 2 1 Procenten summer ikke til 100, da der har været mulighed for flere markeringer. Der er i gennemsnit angivet 1,8 ændringer eller tilføjelser i forhold til hjemmet. I næsten halvdelen af alle sager (47 procent) træffes der afgørelse om andet. Det indbefatter oftest elektroniske hjælpemidler som eksempelvis automatisk døråbner, dørtelefon med videre. Herudover indbefatter andet, omlægning af gulve og ekstraudstyr til allerede installerede lifter.

12 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN 12 Af de 146 sager indeholder afgørelserne hver i gennemsnit knap 2 typer boligindretninger. Når bevillingerne er gjort op i forhold til pris, er det prisen på den samlede bevilling, der er lagt til grund. Det vil sige, hvis der er bevilget 2 eller 3 ændringer i hjemmet, som eksempelvis ombygning af et køkken, fjernelse af badekar samt etablering af en rampe, er det den samlede pris for de nævnte boligindretninger, der er opgjort. Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene rummer bevilling af boligindretninger efter servicelovens 116, stk. 1 og 2. De tilfælde, hvor en borger visiteres til en handicapegnet bolig i eksempelvis en boligforening eller plejecenter, er sagen ikke omfattet af undersøgelsen, da bevillingen i disse tilfælde ikke sker efter serviceloven. 2.4 Ønske om flere boligindretninger og finansiering I 35 procent af sagerne har borgeren ønsket flere boligindretninger end de bevilgede. I 55 procent af sagerne har borgeren ikke ønsket flere boligindretninger end dem, som kommunen har bevilget. jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Har borgeren ønsket flere boligindretninger end det bevilgede? Antal Procent Ja Nej Uoplyst I alt I 23 procent af sagerne har borgeren selv finansieret flere boligindretninger end det bevilgede. I 62 procent af sagerne har borgeren ikke selv finansieret flere boligindretninger, end dem som kommunen har bevilget, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Har borgeren selv finansieret yderligere boligindretninger end det bevilgede? Antal Procent Ja Nej Uoplyst I alt Når borgeren har ønsket flere boligindretninger, har der oftest været tale om forbedring af kvaliteten i forhold til kommunens bevilling af det billigste og bedst egnede. Det fremgår af

13 KAPITEL 2 KARAKTERISTIK AF SAGERNE I UNDERSØGELSEN 13 sagerne, at når køkkenet eller badeværelset alligevel skal renoveres, så vil borgeren eksempelvis også gerne have ekstra skabe eller lidt dyrere fliser, end det kommunen kan bevillige. I undersøgelsen indgår der også sager, hvor der er tale om store ombygninger, som borgeren i udgangspunktet selv finansierer, og hvor kommunen medfinansierer de handicapnødvendige indretninger.

14 14 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 3 Materiel vurdering af sagerne Ankestyrelsen har i denne praksisundersøgelse vurderet en stikprøve på 146 kommunale sager, hvor der er truffet afgørelse om bevilling eller delvis bevilling af boligindretning eller anskaffelse af bolig efter servicelovens 116 stk. 1 og 2 samt eksisterende principafgørelser på området, jf. bilag 2 og kommuner har deltaget i undersøgelsen. Den materielle vurdering indeholder: Afgørelsernes overensstemmelse med lovgivning og praksis Oplysningsgrundlaget i sagerne, herunder o Dokumentation for borgerens funktionsnedsættelser o Dokumentation for nødvendigheden af at gøre boligen bedret egnet som opholdssted 3.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne I dette afsnit er der fokus på, om kommunernes afgørelser lever op til intentionerne i lovgivningen, og herunder om sagerne er tilstrækkeligt dokumenteret. Afsnittet indeholder eksempler, som enten illustrerer kommunernes udfordringer eller den gode sagsbehandling. Efter servicelovens 116, stk. 1 skal kommunen yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Og efter 116 stk. 2 kan kommunen i de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig. Det er dog en betingelse, at kommunen ikke kan anvise en anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

15 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 15 Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande. Hvorimod forskelligt tilbehør til boligindretning gives efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler og forbrugsgoder eller efter bestemmelserne om merudgifter ved forsørgelsen. Ved Ankestyrelsens vurdering af om afgørelserne er i overensstemmelse med loven, er det både vurderet, om der tale om mur- og nagelfaste indretninger, og om der er tale om boligindretninger, som er nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Ved vurderingen af om en boligindretning er nødvendig, er der lagt vægt på, om der ud fra beskrivelsen af borgerens nedsatte funktionsevne sammenholdt med en beskrivelse af borgerens eksisterende bolig og særlige boligmæssige behov, er tale om en nødvendig boligindretning. Det har således været en forudsætning for Ankestyrelsens vurdering, at der i sagen forelå en beskrivelse af ovenstående forhold, for at afgørelsen kunne vurderes som værende i overensstemmelse med lovgivning og praksis på området. I de tilfælde hvor beskrivelsen ikke indeholdt alle elementer, men hvor det alligevel var muligt at foretage et fornuftigt skøn over nødvendigheden af boligindretningen, er afgørelsen også vurderet som værende i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Hvis en afgørelse derimod mangler flere væsentlige eller afgørende oplysninger, har Ankestyrelsen vurderet, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovgivning og praksis, og den ville blive hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. I flere af de indsendte sager har der været truffet mere end én afgørelse. I de tilfælde har Ankestyrelsen valgt at vurdere den afgørelse, som indeholder den største bevilling i kroner. En afgørelse kan bestå af flere bevillinger. Det har imidlertid ikke været muligt at vurdere flere forskellige afgørelser truffet på forskellige tidspunkter. 89 procent af afgørelserne er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. I 11 procent af sagerne ville afgørelsen blive ændret, eller sagen ville blive hjemvist, hvis det var en klagesag i Ankestyrelsen, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerne Antal Procent Ja, afgørelsen er samlet set i overensstemmelse med lovgivning og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag I alt

16 16 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Langt de fleste afgørelser, der indgår i undersøgelsen, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunerne i bevillingssager har godt styr på lovgivningen og betingelserne for at tilkende bevillinger til boligindretninger Sagseksempler Eksempler på sager, der samlet set er vurderet i overensstemmelse med lovgivning og praksis Sag nr. 007 En 51 årig kvinde sidder i kørestol på grund af benamputation. Kvinden søger om etablering af rampe til hoveddøren. Kommunen undersøger forholdene, og finder ud af, at der ikke kan etableres en rampe da den, på grund af trapperne, vil blive for stejl i forhold til gældende krav. Kommunen bevilliger i stedet en elektronisk betjent platformslift. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har foretaget en korrekt vurdering i sagen og bevilget kvinden en platformslift. Ankestyrelsen vurderer derfor, at afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Sag nr. 147 En 67 årig kvinde bevilges flisebelægning i haven, hvor el-scooter er parkeret, og hvorfra kvinden kører til og fra boligen. Kommunen har undersøgt om en anden og billigere løsning kunne anvendes som for eksempel, at kvinden anvendte sin terrassedør og så gå med rollator ud til scooteren. Dette kunne ikke lade sig gøre, da kvinden i så fald skulle forcere 2 høje trin, hvilket ikke var muligt for kvinden på grund af hendes handicap. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det er korrekt at bevilge flisebelægningen som en boligindretning, da den er afgørende for adgangen til og fra boligen. Eksempler på sager, der samlet set er vurderet IKKE at være i overensstemmelse med regler og praksis Når Ankestyrelsen har vurderet, at afgørelserne ikke er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis skyldes det hovedsageligt manglende oplysningsgrundlag i sagerne. I andre tilfælde at reglerne er anvendt forkert, eller at kommunen har indgået en handel med borgeren. Eksempler på manglende oplysningsgrundlag vil blive givet i afsnittet om dokumentation i sagerne. Nu følger et par eksempler på sager, som var blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen, fordi reglerne er anvendt forkert, eller fordi kommune har indgået en handel med borgeren. Som tidligere nævnt er det Ankestyrelsens vurdering, at kommunerne har godt styr på reglerne og betingelserne for tilkendelse af boligindretning. I de få situationer hvor reglerne har været anvendt forkert, har det været afgrænsningen til hjælpemidler og forbrugsgoder der har voldt problemer. Afgrænsningen til hjælpemidler og forbrugsgoder fra boligindretning drejer sig om hvorvidt det bevilligede

17 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 17 kan betragtes som mur- og nagelfast inventar. Det kan eksempelvis være belysning bevilliget som følge af synshandicap. Hvis der er tale om indbygget belysning, som betragtes som nagelfast, er der tale om boligindretning, da dette betragtes som mur- og nagelfast inventar. Hvis der derimod er tale om flytbar belysning, er det reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder der skal anvendes. Der har endvidere været to sager, hvor der blev bevilget indretning af en have som en boligindretning. Disse afgørelser er vurderet som forkerte, da Ankestyrelsen vurderer, at indretning af have ikke en boligindretning idet haven ikke er en del af boligen. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at udendørs forhold alene er omfattet af reglerne om boligindretning, hvis der er tale om indretninger, som er så nær forbundet med selve boligen, at det kan betragtes som en del af boligbegrebet, som for eksempel adgangsvej til boligen eller adgang til en garage. Eksempler på sager, hvor reglerne er anvendt forkert Sag nr. 086 En 50 årig kvinde med skrøbelig psyke og smerter i bevægeapparatet bevilges en bordovn. I sagen foreligger ingen beskrivelser i øvrigt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Udover det manglende oplysningsgrundlag finder Ankestyrelsen ikke, at en bordovn er en boligindretning, da der ikke er tale om mur- og nagelfast inventar. Ankestyrelsen har ikke taget stilling til, om bordovnen, i det konkrete tilfælde, ville kunne være bevilget som et forbrugsgode. Sag nr. 153 En 8 årig dreng med infantil autisme, bevilges indhegning af haven efter servicelovens 116, som en boligindretning. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Efter Ankestyrelsens vurdering er indhegning af have ikke en boligindretning. Ankestyrelsen har ikke taget stilling til, om hegnet i den konkrete sag kunne være bevilget som en merudgift efter servicelovens 41. Når Ankestyrelsen sammenligner denne sag med sagnr.147, vedrørende flisebelægning i haven, som Ankestyrelsen vurderede som værende korrekt, er det Ankestyrelsens opfattelse, at udendørs forhold alene er omfattet af reglerne om boligindretning, hvis der er tale om indretninger som er så nær forbundet med selve boligen, at det kan betragtes som en del af boligbegrebet, som for eksempel adgangsvej til boligen. Sag nr. 009 En 71 årig benamputeret kvinde, som sidder i kørestol søger forskellige ændringer af boligen blandt andet fjernelse af dørtrin og etablering af en rampe. Derudover søger hun om indretning af badeværelse på gæstetoilettet. Kommunen giver afslag på indretning af badeværelset med den begrundelse, at det ikke er vådrumssikret. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Det er Ankestyrelsens vurdering, at begrundelsen om, at badeværelset ikke er vådrumssikret, ikke kan begrunde et afslag om indretning af badeværelse. Der skal foretages en konkret vurdering af kvindens behov

18 18 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER sammenholdt med husets indretning. På den baggrund skal kommunen foretage en vurdering af, om der kan ydes hjælp til boligindretning i form af indretning/ændring af badeværelse. I de situationer hvor borgeren ønsker større eller dyrere boligindretning, end det kommunen kan bevilge, har kommunen og borgeren indgået en handel. En Handel betyder, at kommunen bevilger noget andet, end det borgeren har søgt, mod at borgeren selv betaler for det søgte, som borgeren ellers var berettiget til. Eksempler på sager, hvor kommunen indgår en handel med borgerne Sag nr. 157 En 54 årig mand får bevilget ombygning af sit køkken. Manden ønskede et ekstra skab i køkkenet, men kommunen skønnede, at behovet var dækket med det bevilgede antal skabe samt antallet af skabe i det tidligere køkken. Kommunen indgik en aftale med manden, således at han fik det ekstra skab, mod at han selv finansierede gulvbelægningen. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Borgeren har fået bevilget et skab, som han ikke var berettiget til, og samtidig har han ikke fået bevilget gulvbelægningen, som han ellers ville være berettiget til. Trods enighed mellem borgeren og kommunen med en sådan løsning, er det Ankestyrelsens vurdering, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunen sikre sig, at der træffes afgørelse efter de korrekte bestemmelser. 3.2 Dokumentation i sagerne Før kommunen træffer en afgørelse i en sag, skal kommunen afklare alle væsentlige forhold og beskrive dem. Kommunen skal på den baggrund foretages en helhedsvurdering, som inkluderer alle forhold, der har betydning for sagen. Sagen skal indeholde en bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilket omfang funktionsevnen er nedsat, hvordan borgeren klarer dagligdagen, og hvordan borgeren selv ønsker at indrette sin tilværelse. Derudover skal sagen indeholde en analyse af, hvad der er tilstrækkeligt til at tilgodese borgerens boligmæssige behov på lang sigt. Analysen skal indeholde en beskrivelse af den

19 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 19 eksisterende bolig, borgerens funktionsevne set i relation til boligen og andre særlige forhold, som kan have betydning for den fremtidige boligsituation. I forbindelse med den samlede vurdering af sagerne, har Ankestyrelsen vurderet, hvilken betydning det har, at der ikke ligger oplysninger fra en læge eller et hospital i sagen. Ankestyrelsen har ikke stillet krav om, at kommunen skal indhente lægelige oplysninger i alle sager. Det er en konkret vurdering, om der burde foreligge lægelige oplysninger i sagen Oplysningsgrundlaget i sagerne 55 % af sagerne er fuldt oplyste, og ingen oplysninger mangler. I 36 procent af sagerne mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger, og i 9 procent af sagerne mangler væsentlige eller afgørende oplysninger, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Oplysningsgrundlaget i sagerne Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 9 6 Afgørende oplysninger mangler 4 3 I alt Generelt set er oplysningsgrundlaget i sagerne rigtig godt. Samlet set er 91 procent af sagerne fuldt oplyste, eller mangler kun enkelte mindre væsentlige oplysninger. I de 9 procent af sagerne hvor der mangler væsentlige eller afgørende oplysninger, ville Ankestyrelsen ændre eller hjemvise sagen, hvis det var en klagesag i Ankestyrelsen. Der er generelt meget få lægelige oplysninger i sagerne. I de sager, hvor der i forvejen har ligget en god funktionsbeskrivelse og en god beskrivelse af borgerens helbredsmæssige forhold, har Ankestyrelsen normalt ikke fundet, at der har været behov for lægelige oplysninger. Det skal bemærkes, at dette især gælder i de situationer, hvor borgerens helbredsmæssige forhold er åbenlyse, som for eksempel permanent kørestolsbruger. Ankestyrelsen har i disse tilfælde vurderet, at der har manglet mindre væsentlige oplysninger. Det ville have været optimalt, hvis de forelå i sagen. Det har dog ikke haft indflydelse på Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens rigtighed, at de ikke forelå. I de situationer hvor manglende lægelige oplysninger har været afgørende for at kunne vurdere sagen, har Ankestyrelsen vurderet, at der har manglet væsentlige eller afgørende oplysninger. I disse tilfælde har Ankestyrelsen vurderet, at der har manglet så væsentlige

20 20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER oplysninger, at afgørelsen ville blive ændret, og sagen hjemvist til fornyet behandling, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen. Udover manglende lægelige oplysninger, er det Ankestyrelsens opfattelse, at et mangelfuldt oplysningsgrundlag ofte skyldes indforstået sagsbehandling. Det vil sige, at sagsbehandleren glemmer at skrive i journalerne, hvad der for sagsbehandleren er indlysende oplysninger. Det kunne for eksempel være, hvad borgeren fejler, eller hvorfor der er søgt om boligindretningen. Eksempelvis har en kommune i forbindelse med indsendelse af sagen til undersøgelsen anført, at kommunen har givet mundtligt tilsagn til en bevilling af boligindretning, men at dette tilsagn ikke er journaliseret. Det er generelt vanskeligt for en ny sagsbehandler eller en anden myndighed at sætte sig ind i en sag, hvis der er høj grad af indforstået sagsbehandling i sagen. Udover, at det ofte betyder mangelfulde oplysninger, er det også et problem, at flere af disse sager fremstår så rodede og ustrukturerede, at det er nødvendigt at læse sagen flere gange for at få sammenhæng i alle oplysninger. Det er derfor vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at det kan tage uforholdsmæssigt lang tid for en ny sagsbehandler eller en anden myndighed, at få overblik over en tilstrækkelig oplyst, men ustruktureret og rodet sag. Ankestyrelsen anbefaler, at der indhentes og nedskrives væsentlige oplysninger i sagen Sagseksempler Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt Sag nr. 066 En 61 årig kvinde har følger efter blodprop i form af nedsat gangfunktion. Derudover har hun følger af et tidligere alkoholmisbrug i form af balanceforstyrrelser. Hun er faldet flere gange, og kan ikke ved egen hjælp komme op ad trappen i hjemmet. Hun har derfor søgt om en trappelift. Kommunen indhenter oplysninger fra kvindens læge, herunder specifikt en vurdering af, om hun psykisk og kognitivt evner en selvstændig betjening af en trappelift. Her udover får kommunen lægens vurdering af kvindens demens tilstand, og hvordan denne forventes at udvikle sig. Ankestyrelsen vurderer, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt. Der foreligger en helbredsattest i sagen, som meget præcist redegør for patientens sygdomsforløb, herunder udsigten til progression og oplysninger om, hvorvidt kvinden kan betjene en trappelift. Herudover indeholder sagen en god beskrivelse af kvindens bolig inklusiv billeder af trappeforholdene.

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN 1 Visitation Visitation til boligændringer efter 116 i Lov om social service. Når kommunen

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Praksisundersøgelse 2008. Støtte til køb af bil efter serviceloven

Praksisundersøgelse 2008. Støtte til køb af bil efter serviceloven Praksisundersøgelse 2008 Støtte til køb af bil efter serviceloven Indhold 1. Baggrund og formål for praksisundersøgelsen... 1 2. Metode og afgrænsning... 2 Metode for praksisundersøgelsen...2 Udvælgelse

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Praktisk hjælp til 18-65- årige

Praktisk hjælp til 18-65- årige Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Praktisk hjælp til 18-65- årige Februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé og anbefalinger 3 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 3 2 Materiel vurdering af sagerne

Læs mere

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Sammenfatning og anbefalinger... 4 3. Retsgrundlaget... 6 3.1.

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ledighedsydelse. og sanktioner

Ledighedsydelse. og sanktioner Ledighedsydelse og sanktioner December 2011 Indhold Forord... 2 1 Resumé og anbefalinger... 3 2 Afgørelse om sanktion materiel vurdering... 6 2.1 Hovedresultaterne af den materielle vurdering... 6 2.2

Læs mere

Efterregulering af boligstøtte

Efterregulering af boligstøtte Ankestyrelsens praksisundersøgelser Efterregulering af boligstøtte November 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Efterregulering af boligstøtte November 2008 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel

Læs mere

kommunernes anvendelse af serviceniveauer

kommunernes anvendelse af serviceniveauer Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af serviceniveauer Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning og baggrund 1 1.1 Praksisundersøgelsens hovedresultater 4 2 Materiel vurdering

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Årsstatistik for 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune. 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Måleskema til praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse og inddragelse af serviceniveauer og økonomiske hensyn Identifikation af sagen

Måleskema til praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse og inddragelse af serviceniveauer og økonomiske hensyn Identifikation af sagen Page 1 of 12 P5MT-FFMF-Q2N2 Måleskema til praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse og inddragelse af serviceniveauer og økonomiske hensyn Identifikation af sagen Kommune Struer Kommune nr. 671 Sagsnr.

Læs mere

Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93

Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Tilbagebetaling af løbende forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik 91 og 93 Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 Praksisundersøgelse Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 DET SOCIALE NÆVN 2010 Indhold 1. Indledning...4 2. Sammenfatning/konklusion...4

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93

Praksisundersøgelse. Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 Praksisundersøgelse Om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 DET SOCIALE NÆVN 2010 Indhold 1. Indledning...4 2. Sammenfatning/konklusion...4

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

Praksisundersøgelse 2009. Støtte til køb af bil efter serviceloven

Praksisundersøgelse 2009. Støtte til køb af bil efter serviceloven Praksisundersøgelse 2009 Støtte til køb af bil efter serviceloven Indhold 1. Indledning... 1 2. Sammenfatning... 1 3. Det Sociale Nævns anbefalinger til kommunerne... 2 4. Undersøgelsens baggrund, formål,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Kommunernes matchkategorisering i sager om kontanthjælp

Kommunernes matchkategorisering i sager om kontanthjælp Ankestyrelsens praksisundersøgelser Kommunernes matchkategorisering i sager om kontanthjælp Februar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Kommunernes matchkategorisering i sager om kontanthjælp Februar

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114

PLEJEOMRÅDET. Støtte til køb af bil. Servicelovens 114 PLEJEOMRÅDET Støtte til køb af bil Servicelovens 114 Nr. 02 den 10. februar 2009 Norddjurs Kommune,, 1 Indledning. Statsforvaltningen Midtjylland har gennemført en praksisundersøgelse 2008 vedr. støtte

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100 særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden Det Sociale Nævn 2007 Indhold 1. Indledning...1 2. Sammenfatning....1 3.

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Fleksjob. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Fleksjob Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Januar 2006 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Fleksjob Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Flytning til særligt botilbud

Flytning til særligt botilbud Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Flytning til særligt botilbud Jf. servicelovens 129 stk. 2. Det Sociale Nævn Indhold 1. Resume og konklusion 2 2. Skematisk

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler frit valg af leverandør Ansøgning om hjælpemidler Du kan søge om hjælpemidler ved at henvende dig til

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af ældrebolig... 3 4. Ansøgning om ældrebolig... 4 5. Visitationen til ældrebolig...

Læs mere

råderet og godtgørelse

råderet og godtgørelse 2012 råderet og godtgørelse Forbedringsarbejder Forandringsarbejder Indendørs og udendørs Installationsretten Godtgørelse Individuelle moderniseringer almen boligorganisation aarhus Indhold: Om råderet

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Ansøgning om støtte til køb af invalidebil Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf. Dato: Sagsgang: Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Borger

Læs mere

Fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse KAPITEL FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE 1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob og ledighedsydelse Juni 2010 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Fleksjob og ledighedsydelse, juni 2010 Udgiver

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret. Råderetten Om råderet Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller ændre deres

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Kontanthjælp og formue

Kontanthjælp og formue Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kontanthjælp og formue Januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Resumé og anbefalinger 1 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 1 1.2 Undersøgelsens afgrænsning 1 1.3 Materiel

Læs mere