Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114"

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Afgørelser om støtte til køb af bil Sagsbehandlingstid for støtte til køb af bil Tema: Kommunernes praksis 3 2 Afgørelser om støtte til køb af bil Ansøgninger om støtte til køb af bil Stigning i bevilling af bil til uddannelse Fordeling af nye ansøgninger og bevillinger til nye ansøgninger fordelt efter alder: Mænd og kvinder får lige ofte tildelt biler Antal erklæringer Begrundelse for afslag på støtte til køb af bil Beløbsstørrelser 12 3 Sagsbehandlingstid Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Sagsbehandlingstid i kommunerne Sagsbehandlingstid i de sociale nævn 18 4 Tema: Kommunernes praksis Forskel i antallet af bevillinger i de enkelte kommuner Klagesager behandlet i nævnene 27 Bilag 1 Regelsæt og sagsgang 33 Bilag 2 Indsamling og behandling af data 35 Titel Støtte til køb af handicapbil efter Servicelovens 114 Udgiver Ankestyrelsen, årsstatistik 2010 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

3 1 Forord Ankestyrelsen udsender hermed årsstatistik 2010 over antallet af afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens 114. Statistikken har til formål at give overblik over alle de afgørelser, der er truffet i kommuner og sociale nævn efter servicelovens 114 om støtte til køb af bil. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den indsats, som medarbejderne i kommuner og nævn udfører med at indberette oplysninger om 114 afgørelserne. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har bidraget til, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte. I forbindelse med forenkling og forbedring af regler om støtte til køb af bil i 2010 blev det besluttet at forenkle kommunernes indberetning til bilstatistikken. I denne statistik er der derfor alene medtaget oplysninger om afgørelser om støtte til køb af bil, og ikke afgørelser om anden støtte efter servicelovens 114, herunder særlig indretning. Forenkling af kommunernes indberetninger til årsstatistikken betyder, at Ankestyrelsen har valgt at ændre indholdet af statistikken. Fremover vil statistikken hvert år behandle et tema, som vurderes at være særlig relevant. I årsstatistikken for 2010 er det besluttet at lave et kommunetema, som behandler kommuner og nævn enkeltvis, blandt andet i forhold til antal afgørelser og bevillinger set i forhold til kommunens indbyggertal. Årsstatistikken vil derudover behandle en række af de data, der vurderes at have generel interesse. Der er fortsat adgang til at lave særskilte udtræk af data fra statistikken fx i forhold til den enkelte kommunens egen statistik for afgørelser om støtte til køb af handicapbil efter servicelovens 114.

4 2 1 Sammenfatning 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil Denne sammenfatning præsenterer kort de væsentligste resultater fra Ankestyrelsen årsstatistik for 2010 om afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens 114. Statistikken viser, at der i 2010 var sket en stigning i antallet af ansøgninger om støtte til køb af bil efter servicelovens 114, fra ansøgninger i 2009 til ansøgninger i Samtidig er der sket et fald i antallet af bevillinger om støtte til køb af bil fra 2009 til 2010, fra bevillinger i 2009 til bevillinger i Det betyder, at der samlet set er sket en stigning i antallet af afslag om støtte til køb af bil fra 36 pct. af alle ansøgninger i 2009 til 40 pct. af alle ansøgninger i Det er hovedsageligt personer, der ikke tidligere har fået støtte til køb af bil, der får afslag. Afslagsprocenten for personer, der ikke tidligere har fået støtte, ligger således på 58,1 pct. af alle ansøgninger fra denne gruppe, mens det tilsvarende tal for personer, der tidligere har fået støtte til køb af bil, ligger på 19,2 pct. De fleste ansøgninger om støtte til køb af bil er fra personer i den erhvervsaktive alder. Antallet af ansøgninger om støtte til køb af bil stiger generelt med alderen, for så at falde igen ved 60- års alderen. Den største gruppe ansøgere er personer mellem 40 og 60 år. Der kan desuden ses en forskel i antallet af afslag i forhold til bevillinger set i forhold til ansøgerens alder. Indtil omkring 25 års alderen er der forholdsmæssigt færre afslag på støtte til køb af bil, end for ansøgeren mellem 25 og 65 år. Førstegangsansøgere over 65 år får igen forholdsmæssigt færre afslag på støtte til køb af bil end mellemgruppen. I 2010 var beløbsgrænsen for almindeligt lån til støtte til køb af bil på kr. Størstedelen af bevillinger til støtte til køb af bil ligger mellem og kr. Det er ganske få bevillinger om støtte til køb af bil, der ligger under kr. og over kr. 1.2 Sagsbehandlingstid for støtte til køb af bil Der er sket et løbende fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2006 til Generelt er sagsbehandlingstiden lavere i sager, hvor ansøgeren tidligere har modtaget støtte, end i sager med førstegangsansøgere. I sager om støtte til køb af bil, hvor ansøgeren tidligere har fået støtte, er der sket et markant fald i sagsbehandlingstiden fra 35,5 uger i 2009 til 31,3 uger i Gennemsnittet dækker over, at 53 pct. af alle ansøgninger om støtte til køb af bil afgøres inden for 30 uger. Heraf behandles størstedelen af sagerne på mellem 21 og 30 uger. 84 pct. af alle sagerne behandles inden for et år.

5 3 Der er stor forskel mellem sagsbehandlingstiden i de enkelte kommuner. 36 kommuner har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mellem 25,6 og 38,2 uger, mens 29 kommuner har en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid og 22 kommuner har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 38,2 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sociale nævn er på 29,9 uger. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle, hvor Region Midtjylland har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 44,7 uger, mens Region Hovedstaden ligger lavest med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 21,0 uger. 1.3 Tema: Kommunernes praksis Med henblik på at undersøge praksis i de enkelte kommuner, er der sat fokus på bevillingsmønstret i kommuner. Gennemgangen viser, at der er stor kommunal forskel i både ansøgninger om og bevillinger af støtte til køb af bil. Det tyder ikke på, at forskellen kan forklares med kommunernes demografiske forhold. Således er antallet af bevillinger i Københavns Kommune og Lemvig Kommune ens på trods af, at de to kommuner har meget forskellige demografiske forhold. Ligeledes er der stor forskel på antallet af afslag i de enkelte kommuner. En forskel, der ikke nødvendigvis har sammenhæng med antallet af bevillinger i kommunen. Således er der kommuner, der både har mange bevillinger og mange afslag set i forhold til indbyggertal. Andre kommuner har både få bevillinger og få afslag set i forhold til indbyggertal. Der er altså nogen kommuner, der har flere ansøgninger pr indbygger end andre, og som alene derfor vil have flere afslag og bevillinger end andre kommuner af samme størrelse. Den kommunale praksis understøttes af de klagesager, der er behandlet i de sociale nævn. I 2010 var der klagesager, der blev behandlet i de sociale nævn, hvilket svarer til ca. 12 pct. af alle de sager, der blev behandlet i kommunerne. De sociale nævn omgjorde i alt 2 pct. af kommunernes afgørelser, mens de resterende 98 pct. blev stadfæstet. 1 Der henvises til metodekapitlets afsnit 2.3 punkt 6

6 4 2 Afgørelser om støtte til køb af bil Dette kapitel er baseret på indberetninger til Ankestyrelsen om kommunernes og de sociale nævns afgørelser om støtte til køb af bil efter servicelovens 114 i Statistikken omfatter afgørelser truffet af kommunerne, og 382 afgørelser truffet af de sociale nævn. 2.1 Ansøgninger om støtte til køb af bil Fortsat fald i antallet af bevilling af støtte til bil I 2010 var der i alt ansøgninger om støtte til køb af bil. Der er altså sket en lille stigning i antallet af ansøgninger om støtte til køb af bil, set i forhold til 2009, hvor der var i alt ansøgninger om støtte til køb af bil. Antallet af ansøgninger ligger dog fortsat lavere end for årene Nedenstående tabel viser antallet af frakendelser, afslag og bevillinger over årene 2005 til Tabel 2.1 Frakendelser/afslag/bevillinger Frakendelse Afslag Bevilling I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent % % % % % % % % % % % % % % % % % % Noter: Der er foretaget en validering af, hvorvidt der var tale om et afslag eller en frakendelse, da skemaet for 2010 har betydet, at der var mulighed for fejlindberetninger. Procenterne summer ikke til 100 pga. decimal afrunding. Antallet af afslag til støtte til køb af bil, har ikke været højere de sidste 6 år. I 2010 fik borgere afslag på støtte til køb af bil. Dette er 197 flere end sidste år. Bevillinger er faldet 32 procent siden 2005, mens antallet af ansøgninger kun er faldet 12 procent. Der er sket et fald i antallet af bevillinger af støtte til køb af bil. Mens der i 2005 var 75 pct. af alle ansøgninger, der endte med en bevilling, er tallet i 2010 faldet til 58 pct. Antallet af bevillinger af støtte til køb af bil var i 2010 på i alt 1.898, mens det samme tal for 2009 var på bevilliger. Afgørelser fordelt efter nye og tidligere ansøgere Nedenstående tabel viser afgørelser fordelt efter ansøgere, der ikke tidligere har søgt om støtte til køb af bil, og ansøgere, der tidligere har modtaget støtte.

7 5 Tabel 2.2 Afgørelser fordelt efter nye ansøgere og tidligere tilkendte Frakendelser Afslag Bevillinger Ansøgninger i alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Nye ansøgninger ,1% ,9% Tidligere ansøgt 68 4,5% ,2% ,4% Alle ansøgninger 68 2,1% ,0% ,9% Note: Der er foretaget en validering af, hvorvidt der var tale om et afslag eller en frakendelse, da skemaet for 2010 har betydet, at der var mulighed for fejlindberetninger. Det er primært nye ansøgere, der får afslag, nemlig 58,1 pct. af nye ansøgninger. Ansøgere, der tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil, får afslag i 19,2 pct. af sagerne. Dette skal ses i forhold til, at ud af 3.276, svarende til 53,4 pct. af alle ansøgninger, er fra personer, der ikke tidligere har ansøgt om støtte til køb af bil. Bevillinger set i forhold til ansøgninger over tid Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af ansøgninger og bevilliger i årene 2005 til Figur 2.1 Udviklingen i antal ansøgninger og bevillinger Antal Bevillinger År Ansøgninger Note: Alle sager indgår, inklusiv frakendelser.

8 6 Figuren viser et fald i antallet af både ansøgninger og bevillinger om støtte til køb af bil i perioden 2006 til 2009, som ændrer sig til en lille stigning i antallet af ansøgninger i 2010, mens antallet af bevillinger er stort set uændret set i forhold til Færre ansøgninger fra personer, der tidligere har fået bevilget støtte Nedenstående tabel viser antallet af ansøgninger fordelt på personer, der tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil, og personer, der søger for første gang. Tabel 2.3 Antal ansøgninger fordelt på tidligere ansøgere og førstegangsansøgere Førstegangsansøgere Tidligere bevilling Ansøgninger i alt Sager Procent Sager Procent Sager , , , , , , , , Note: Der er foretaget en samkørsel med data fra tidligere år for at afklare, om det er førstegangsansøgere, eller der har været en tidligere bevilling. Frakendelser medgår. Der har været et fald i antallet af nye ansøgninger fra personer, der tidligere har fået bevilget støtte. I 2007 var svarende til 60,1 pct. af alle ansøgninger fra personer, der ikke tidligere havde fået bevilget støtte, mens det i 2010 var faldet til svarende til 53,4 pct. af alle ansøgninger. Samme fald ses ikke i forhold til antallet af ansøgninger fra personer, der tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil. I 2007 var det af alle ansøgninger fra personer, der tidligere havde fået bevilget støtte, mens det samme tal for 2010 var på ansøgninger. Grundet faldet i det samlede antal ansøgninger samt i antallet af ansøgninger fra personer, der ikke tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil, svarer det til en procentvis stigning i forhold til det samlede antal ansøgninger fra 39,9 pct. i 2007 til 46,6 pct. i Nedenstående figur illustrerer fordelingen af ansøgninger på personer, der tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil, og ansøgere, der søger om støtte til køb af bil for første gang.

9 7 Figur 2.2 Antal ansøgninger fordelt på tidligere bevilligede og førstegangsansøgere Ansøgninger Ansøgninger i alt Førstegangsansøgere År Tidligere bevilling Ansøgninger i alt - Det samlede antal ansøgninger har generelt været faldende, men er steget med 4,6 procent (144 ansøgninger) fra 2009 til 2010, primært pga. ansøger fra personer, der tidligere har fået bevilliget støtte til køb af bil. 2.2 Stigning i bevilling af bil til uddannelse Nedenstående tabel viser fordelingen af bevillinger på de forskellige bilkategorier, uddannelses-, erhvervs- og trivselsbil. Tabel 2.4 Bevilling fordelt på afgørelsestype Uoplyst Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil I alt År Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent

10 8 På trods af et generelt fald i antallet af bevillinger om støtte til køb af bil set i forhold til antallet af ansøgninger, ses der en stigning i antallet af bevillinger til bil til uddannelse. Samtidig er det procentvise andel af biler bevilget i forbindelse med erhverv konstant, mens der er sket et marginalt fald i antallet af bevillinger til trivselsbiler. Langt størstedelen af bevillinger af støtte til køb af bil gives til trivselsbil. Andelen af bevilligede trivselsbiler var i 2010 på 77 pct., hvilket er et fald fra 82 pct. i Fordeling af nye ansøgninger og bevillinger til nye ansøgninger fordelt efter alder: Nedenstående graf viser fordelingen af nye ansøgninger og bevillinger fordelt på alder. Figur 2.3 Ansøgninger og tilsagn fordelt efter alder for nye ansøgere Antal år år år år år år år år år år år år år år år år 6-10 år 1-5 år Antal ansøgninger Antal tilsagn

11 9 Generelt stiger antallet af ansøgere om støtte til køb af bil med alderen, med et fald ved ca. 60 års alderen. Der er dog en række udsving over tid. Første udsving er i ca. 1-5 års alderen, hvorefter antallet af ansøgninger falder. Det tyder på, at der er et antal børn, der bliver født med et handicap, som allerede fra de tidlige år medfører et behov for kørsel med bil. Igen ved års alderen er der et udsving. Det falder sammen med det tidspunkt, hvor mange unge mennesker tager kørekort. Fra 25 års alderen og frem til 40 års alderen er der en jævn stigning over årene. I års alderen kommer der en markant stigning i antallet af afsøgninger, som falder igen ved 60 års alderen. Et andet interessant aspekt er antallet af bevillinger set i forhold til ansøgninger. Indtil ca. 25-års alderen er antallet af afslag set i forhold til ansøgninger forholdsvis lille, altså får størstedelen af ansøgerne bevilget støtte til køb af bil. Fra års alderen og frem stiger antallet af afslag set i forhold til ansøgninger, og holder sig på et højere niveau indtil års alderen. Ved pensionsalderen ser det ud til, at antallet af afslag set i forhold til bevillinger igen falder. 2.4 Mænd og kvinder får lige ofte tildelt biler Nedenstående tabel viser antallet af bevillinger fordelt på køn. Tabel 2.5 Ansøgninger fordelt på køn og alder Antal Kvinder Procent fordeling køn Procent fordeling alder Antal Mænd Procent fordeling køn Procent fordeling alder Ansøgninger i alt Under 18 år % 8% % 11% år 99 41% 6% % 8% år % 74% % 65% over 65 år % 11% % 16% % 100% % 100% Note: Inklusive frakendelser Der er lige mange kvinder og mænd, der søger om støtte til køb af bil. Ser man på køn og alder samtidig, viser det sig dog, at der er en lille forskel mellem antallet af kvinder i den erhvervsaktive alder, der søger om støtte til køb af bil, set i forhold til mænd. For kvinder er det 80 pct. af ansøgerne i den erhvervsaktive alder, der søger om støtte, sammenlignet med 73 pct. for mændene.

12 Antal erklæringer Nedenstående tabel viser antallet af sager, hvor der er blevet indhentet erklæringer. Tabel 2.6 Erklæringer over tid for alle sager, inklusive afslag og frakendelser Generelle helbredserkl/status Speciallæge sygehus PTU 2 Erklæringer fra andre 1 Ingen opl/erkl Total Borger e Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Der henvises til metodekapitles afsnit 2.3 punkt 5. Tallene dækker alle ansøgninger, altså både bevilling og afslag. Tabellen viser, at der i 2010 blev indhentet generelle lægeerklæringer i 61 pct. af sagerne og speciallægeerklæringer i 35 pct. af sagerne. I 2007 blev der indhentet generelle helbredserklæringer i 69 pct. af sagerne, og speciallægeerklæringer i 41 pct. af sagerne. Nedenstående figur illustrerer fordelingen af indhentede erklæringer fordelt på personer, der tidligere har fået bevilget støtte til køb af bil, og personer, der ikke tidligere har søgt om støtte til køb af bil. 2 Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede har en afdeling, der foretager afprøvninger af bil i forbindelse med kommunens vurdering af, hvilken bil er billigst egnet til ansøgeren.

13 11 Figur 2.4 Indhentede erklæringer fordelt på tidligere bevilligede og førstegangsansøgere Erklæringer Generelle helbredserkl/status PTU Speciallæge sygehus Erklæringer fra andre Ingen opl/erkl Førstegangsansøgere Tidligere bevilling Note: Inclusiv frakendelser. Der hentes oftere speciallægeerklæringer for førstegangsansøgere, mens der for tidligere ansøgere oftere indhentes generel lægeerklæring. I 2010 er der en fordobling i antallet af sager, hvor der blev indhentet erklæring fra PTU, set i forhold til tidligere år. Det er særligt i forhold til førstegangsansøgere, hvor der indhentet erklæringer fra PTU. 2.6 Begrundelse for afslag på støtte til køb af bil Nedenfor følger en gennemgang af begrundelserne for afslag på støtte til køb af bil efter servicelovens 114, opgjort i henholdsvis procent og antal. Tabel 2.7 Begrundelse for afslag i procent Helbred Gangdistance Kørselsbehov Anden kørselsmulighed Andet Afslag % 52% 27% 32% 9% % 56% 28% 33% 10% % 53% 28% 34% 10% % 56% 34% 44% 13% 1.310

14 12 Tabel 2.8 Begrundelse for afslag Helbred Gangdistance Kørselsbehov Anden kørselsmulighed Andet Afslag % 52% 27% 32% 9% % 56% 28% 33% 10% % 53% 28% 34% 10% % 56% 34% 44% 13% Note: Der er mulighed for at angive flere årsager for hver sag. Frakendelsessager indgår ikke. Fra 2009 til 2010 har der været en stigning i afslag som følge af kørselsbehov. Fra blev der i ca. 28 pct. af sagerne givet afslag som følge af, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for kørselsbehov, mens det tilsvarende tal i 2010 lå på 34 pct. Fra 2007 til 2009 blev der i ca. 33 pct. af sagerne givet afslag som følge, at man vurderede, at kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt kunne dækkes af andre kørselsordninger. Dette steg markant fra 2009 til 2010, hvor der i 44 pct. af sagerne givet afslag med begrundelsen, at kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt kunne dækkes af andre kørselsordninger. Afslag som følge af, at ansøgeren ikke opfylder helbredsbetingelserne eller vurderes at have en gangdistance, der betyder, at vedkommende ikke er berettiget til støtte til bil, har derimod ikke ændret sig over årene. 2.7 Beløbsstørrelser I 2010 var beløbsgrænsen for almindeligt lån på kr. Som det fremgår af nedenstående tabel, var de fleste bevillinger af støtte til køb af bil i 2010 indenfor den almindelige låneramme.

15 13 Figur 2.5 Bevillinger fordelt efter beløbsstørrelse Antal bevillinger Under og Mere end Figuren viser, at få bevillinger er under kr., mens størstedelen ligger på mellem og Størstedelen af de lån til støtte til køb af bil, der bevilges med støtte efter servicelovens 114, bevilges altså som almindeligt lån, altså inden for den almindelige lånegrænse, der i 2010 var på kr. Det bemærkes, at det først har indberettet oplysninger om beløbsstørrelse fra den 11. maj 2010, da det først var dette tidspunkt, skemaet til indberetningerne indeholdt dette spørgsmål. Der er altså kun oplysninger om beløbsstørrelse fra i alt sager fra 2010, og det er derfor ikke muligt at sammenligne tallene med tidligere år. Fra de tidligere indberetningsskemaer er der derimod oplysninger om støttetype, altså almindelig støtte, udvidet støtte, udskiftning og førtidig udskiftning. Nedenstående tabeller viser bevillinger fordelt på støttetyper over årene 2007 til Tabel 2.9 Tilkendelser fordelt på type Alm. støtte Udvidet støtte Udskiftning Førtidig udskiftning Tilkendelser i alt

16 14 Tabel 2.10 Procentvis fordeling af den tilkendte støtte Alm. støtte Udvidet støtte Udskiftning Førtidig udskiftning Tilkendelser i alt % 26% 44% 4% 100% % 25% 44% 4% 100% % 20% 49% 3% 100% % 10% 60% 4% 100% Der er sket et fald i antallet af bevillinger som udvidet støtte fra 26 pct. i 2007 til 10 pct. i Der ses desuden en stigning i antallet af udskiftninger fra 44 pct. i 2007 til 60 pct. i En stigning, der hovedsageligt sker fra 2009 til Det tyder altså på, at der er sket en ændring i bevilling af støtte til køb af bil, så der oftere bevilges mindre og billigere biler i 2010, end det var tilfældet i Desuden er det væsentligt flere bevillingerne til personer, der tidligere har fået bevilget støtte til køb bil, altså som får bevilget en udskiftning, i 2010, end det var tilfældet for 2007.

17 15 3 Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden i sager om støtte til køb af bil er blevet kritiseret for at være meget lang, og netop den lange sagsbehandlingstid var en del af baggrunden for at gennemføre en række forbedringer og forenklinger af regler om støtte til køb af handicapbil. Dette kapitel sætter fokus på sagsbehandlingstiden i henholdsvis kommuner og i de sociale nævn, herunder på eventuelle variationer på tværs af kommuner eller regioner. 3.1 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Nedenstående tabel viser kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstiden fra 2005 til 2010 fordelt på ansøgere, der ikke tidligere har modtaget støtte til køb af bil, og ansøgere, der har modtaget støtte. Tabel 3.1 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger fordelt på nye ansøgninger og tidligere ansøgere Sagsbehandlingstid nye ansøgninger Sagsbehandlingstid - tidligere ansøgt ,1 27, ,3 31, ,4 34, ,0 34, ,1 34, ,5 31,3 Note: I sager indberettet i de tidligere gældende skemaer, hvor modtagelsesmåned og år er ens med afgørelsesmåned og - år, er sagsbehandlingstiden skønsmæssigt sat til 2 uger. Frakendelsessager medgår. Tabellen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tidligere ansøgere er faldet fra 34,5 uger i 2009 til 31,3 uger i Generelt er sagsbehandlingstiden kortere i sager, hvor ansøgeren tidligere har modtaget støtte, end i sager, hvor ansøgeren ikke tidligere har modtaget støtte. Sagsbehandlingstiden i sager, hvor ansøgeren ikke tidligere har modtaget støtte, er steget en smule fra 39,1 uger i 2009 til 39,5 uger i Tabellen viser også, at siden 2006, hvor hele ansvaret for behandling af ansøgninger om støtte til køb af bil overgik til kommunerne, er sagsbehandlingstiden blevet kortere. 3.2 Sagsbehandlingstid i kommunerne

18 16 Nedenstående figur viser den gennemsnitlige kommunale sagsbehandlingstid på landsplan. Figur 3.1 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid 25% Gennemsnit alle kommuner 20% 15% 10% 5% 0% 0-10 uger uger uger uger 41- helt år over 52 uger Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Note: I sager indberettet i de tidligere gældende skemaer, hvor modtagelsesmåned og år er ens med afgørelsesmåned og - år, er sagsbehandlingstiden skønsmæssigt sat til 2 uger. Frakendelsessager medgår. Figuren viser, at 53 procent af ansøgningerne færdigbehandles indenfor 30 uger og af 84 procent af sagerne er afsluttet inden et år. 16 procent af sagerne har en sagsbehandlingstid på mere end et år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over store variationer, kommunerne imellem. Nedenstående figur viser sagsbehandlingstiden i uger i de forskellige kommuner.

19 17 Figur 3.2 Sagsbehandlingstider fordelt på kommuner

20 18 Ovenstående figur viser, at de fleste kommuner, i alt 39, har en sagsbehandlingstid på mellem 25,6 og 38,2 uger. Lidt færre, i alt 29, har en sagsbehandlingstid på mellem 13 og 25,6 uger. Færre endnu, 17, har en sagsbehandlingstid på mellem 38,2 og 50,8 uger. Fem kommuner, Aabenraa, Nordfyns, Kerteminde, Frederikssund og København har en sagsbehandlingstid på mellem 50,8 og 63,4 uger. Hjørring, Hvidovre og Stevns kommuner har den højeste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på mellem 63,4 og 76,0 uger. 6 kommuner har ingen sager haft, og indgår derfor ikke i ovenstående figur. 3.3 Sagsbehandlingstid i de sociale nævn Nedenstående figur viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sociale nævn i Tabel 3.2 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos de sociale nævn i statsforvaltningerne Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger Nordjylland 40,4 Midtjylland 44,7 Syddanmark 26,1 Hovedstaden 21,0 Sjælland 24,7 Hele landet 29,9 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de sociale nævn er på 29,9 uger. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle, hvor Statsforvaltningen Midtjylland har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 44,7 uger, mens Statsforvaltningen Hovedstaden ligger lavest med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 21,0 uger.

21 19 Figur 3.3 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid - nævnssager Procent 45% Hele landet 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-10 uger uger uger uger uger over 52 uger Tid i uger Figuren viser, at de fleste sager behandles på mellem 21 og 30 uger, eller mellem 11 og 20 uger. Der er dog 17 pct. af sagerne, der tager mellem 31 og 40 uger at behandle, mens 15 pct. af sagerne tager mellem 41 og 52 uger. 5 pct. af sagerne tager mere end et år at behandle Regionale forskelle Som det gælder for kommunerne, er der dog store forskelle statsforvaltningerne i mellem. Nedenstående tabeller viser henholdsvis den procentvise og den faktiske fordeling af sagerne i de enkelte statsforvaltninger i forhold til, hvor mange uger det har taget at behandle sagen. Tabel 3.4 Procentvis fordeling af nævnenes sagsbehandlingstider hos de sociale nævn i statsforvaltningerne 0-10 uger uger uger uger uger over et år Sager I alt Nordjylland 0% 0% 9% 38% 53% 0% 34 Midtjylland 0% 0% 4% 37% 41% 18% 83 Syddanmark 1% 10% 72% 13% 1% 2% 98 Hovedstaden 8% 30% 53% 7% 2% 0% 97 Sjælland 5% 60% 30% 3% 0% 2% 63 Uoplyst 0% 0% 100% 0% 0% 0% 3 Hele landet 3% 20% 40% 17% 15% 5% 378 Note: Eksklusiv 4 uoplyste, hvor sagsbehandlingstiden ikke har kunnet beregnes.

22 20 Tabel 3.5 Fordeling af sagsbehandlingstider hos de sociale nævn i statsforvaltningerne 0-10 uger uger uger uger uger over et år Procent Statsforvaltningen Nordjylland % Statsforvaltningen Midtjylland % Statsforvaltningen Syddanmark % Statsforvaltningen Hovedstaden % Statsforvaltningen Sjælland % Uoplyst % Hele landet % Note: Eksklusiv 4 uoplyste, hvor sagsbehandlingstiden ikke har kunnet beregnes. Tabellen viser, at Statsforvaltningen Sjælland behandler 60 pct. af alle sagerne på mellem 11 og 20 uger, mens 30 pct. behandles på mellem 21 og 30 uger, 5 pct. behandles på 0 til 10 uger, og 3 pct. behandles på mellem 31 og 40 uger. Statsforvaltningen Sjælland har dog nogle sager, der tager lang tid, i 2 pct. af sagerne har sagsbehandlingen taget over et år. Statsforvaltningen Sjælland behandler 17 pct. af alle klagesager i landet. I modsætning hertil har Statsforvaltningen Midtjylland ingen sager, der behandles på under 21 uger. 4 pct. af sagerne behandles på mellem 21 og 30 uger, og 37 pct. behandles på mellem 31 og 40 uger. De fleste sager, nemlig 41 pct., tager mellem 41 og 52 uger at behandle i Statsforvaltningen Midtjylland. Statsforvaltningen ligger også højest i antallet af sager, der tager over et år at behandle, nemlig 18 pct. af alle sagerne. Statsforvaltningen Midtjylland behandler 22 pct. af alle klagesager i landet. Statsforvaltningen Nordjylland har ligeledes ingen sager, der tager mindre end 21 uger at behandle. 9 pct. af sagerne behandles på mellem 21 og 30 uger, 38 pct. behandles på mellem 31 og 40 uger, og de sidste 53 pct. behandles på mellem 41 og 52 uger. Regionen har ingen sager, hvor sagsbehandlingstiden er over et år. Statsforvaltningen ligger samtidig i bund i antallet af klagesager med 9 pct. af alle klagesager i landet. Statsforvaltningen Syddanmark er den region, der har den mest konstante sagsbehandlingstid. 72 pct. af alle sagerne behandles på mellem 21 og 30 uger. De sidste 28 pct. fordeler sig på alle de andre intervaller og Statsforvaltningen Syddanmark er den eneste Statsforvaltningen, der fordeler sig på alle intervaller. Statsforvaltningen Syddanmark ligger sammen med Statsforvaltningen Hovedstaden højest i antallet af klagesager, nemlig 26 pct. af alle klagesager i landet.

23 21 I Statsforvaltningen Hovedstaden er det 53 pct. af alle sagerne, der behandles på mellem 21 og 30 uger. Samtidig er det hele 8 pct. af sagerne, der behandles på mellem 0 og 10 uger. 30 pct. af sagerne behandles på mellem 11 og 20 uger, 7 pct. behandles på mellem 31 og 40 uger, og de resterende 2 pct. behandles på mellem 41 og 52 uger. Statsforvaltningen Hovedstaden har ingen sager, der tager mere end et år at behandle. Statsforvaltningen Hovedstaden har ligesom Statsforvaltningen Syddanmark 26 pct. af alle klagesager i landet.

24 22 4 Tema: Kommunernes praksis I dette kapitel vil der blive fokuseret på kommunernes praksis med henblik på at undersøge, om der er forskel imellem kommunerne. Man kan fx forestille sig, at der er forskel på antallet af bevillinger i bykommuner, hvor fx indkøb og besøg hos familie og venner kan gennemføres ved brug af andre befordringsmidler end biler, og i landkommuner, hvor der er et andet behov for bil. Kapitlet gennemgår desuden klagesager behandlet i regionerne. 4.1 Forskel i antallet af bevillinger i de enkelte kommuner Nedenstående figur viser, at der er stor forskel på antallet af bevillinger i de forskellige kommuner. En forskel, der ikke umiddelbart kan forklares med kommunernes demografiske forhold, fx om det er en bykommune eller en landkommune. Københavns kommune tildeler i gennemsnit mellem 0-2,5 biler pr indbyggere, hvilket svarer til bevillinger i Lemvig kommune, på trods af, at de to kommuner har meget forskellige demografiske forhold. Til sammenligning bevilger Århus, Odense og Aalborg kommuner, der alle er bykommuner, alle mellem 2,5-5 biler pr indbyggere. Der er tre kommuner, der skiller sig ud som de kommuner, der tildeler flest biler, henholdsvis Holbæk, Vejen og Middelfart. Alle tre kommuner tildeler mellem 7,5 og 10 biler pr indbyggere. Størstedelen af kommunerne bevilger mellem 2,5 og 5 biler pr indbyggere. Der er 14 kommuner, der bevilger mellem 5 og 7,5 biler pr indbyggere, det er henholdsvis Thisted, Skive, Mariager Fjord, Horsens, Allerød, Furesø, Gribskov, Fredensborg, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Sorø, Næstved og Kerteminde Bevillinger pr indbyggere fordelt på kommune

25 23 Figur 4.1 Bevillinger pr indbyggere fordelt på kommuner

26 24 Store forskelle i kommunernes afslagsmønster Der er stor forskel på antallet af afslag pr indbyggere i de forskellige kommuner. Der er to kommuner, der giver over 10 afslag pr indbyggere, henholdsvis Egedal og Odsherred. Der er seks kommuner, der giver mellem 7,5 og 10 afslag pr indbyggere. Det er henholdsvis Jammerbugt, Thisted, Varde, Esbjerg, Lolland og Faxe. Kommuner, der både har få bevillinger og få afslag, er blandt andet Samsø, Odder, Holstebro og Rebild. Alle fire kommuner bevilger mellem 0 og 2,5 biler pr indbyggere, men giver under 2,5 afslag pr indbyggere. En kommune, der både har mange afslag og mange bevillinger, er Vejen kommune. I kommunen bevilges der mellem 7,5 og 10 biler pr indbyggere, men samtidig har kommunen mellem 5 og 7,5 afslag pr indbyggere. Det tyder altså på, at nogle kommuner har væsentlig flere ansøgninger end andre, og der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem antal bevillinger og antal afslag. Afslag pr indbygger fordelt på kommune

27 25 Figur 4.2 Afslag pr indbygger fordelt på kommune

28 Kommunernes afslag fordelt på behov: Nedenstående figur viser, hvor ofte kommunerne giver afslag i forhold til de enkelte bilkategorier, opgjort i de enkelte regioner. Tabel 4.1 Afslag efter behov Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivsel I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kommune - Nordjylland 11 10% 4 4% 94 86% % Kommune - Midtjylland 16 11% 2 1% % % Kommune - Syddanmark 35 12% 3 1% % % Kommune - Hovedstaden 21 9% 5 2% % % Kommune - Sjælland 25 13% 3 2% % % All % 17 2% % % Kommuner opdelt efter regioner Figuren viser, at 86 pct. af afslagene gives på ansøgninger om en trivselsbil. 13 pct. af afslagene drejer sig om erhvervsbil, mens der kun i 1 pct. af sagerne gives afslag på uddannelsesbil. Der er ikke nævneværdige forskelle mellem kommunerne i de enkelte regioner i forhold til afslagsprocenten på de enkelte bilkategorier, dog ligger Region Sjælland og Region Syddanmark lidt lavere i afslag på trivselsbil end de andre regioner, og tilsvarende lidt højere i forhold til afslag på erhvervsbiler. Fordelingen illustreres af nedenstående figur.

29 27 Figur 4.3 Kommunernes afslag efter behov, fordelt på region 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommune - Sjælland Kommune - Hovedstaden Kommune - Syddanmark Kommune - Midtjylland Kommune - Nordjylland Hele landet Erhvervsbil Trivsel Uddannelsesbil 4.2 Klagesager behandlet i nævnene Nedenstående tabel viser antallet af klagesager fordelt på regioner og lånetyper. Tabel 4.2 Nævnsbehandlede klagesager Alm. støtte Udskiftning Intet Lån Frakendelse Klager pr region Ansøgninger Klager i forhold til ansøgninger Region Nordjylland ,6% Region Midtjylland ,3% Region Syddanmark ,9% Region Hovedstaden ,9% Region Sjælland ,8% Regioner i alt ,6% Note: Eksklusiv 3 sager, hvor låntypen ikke er oplyst I 2010 var der altså 379 klagesager, eksklusiv de tre sager, hvor låntypen ikke er oplyst, der blev behandlet af nævnene, ud af de i alt ansøgninger, der blev behandlet i

30 28 kommunerne, og de 1024 afslag, der gives. Det er altså 382 sager, svarende til ca. 12 pct. af alle sager, hvor ansøgeren er så utilfreds med kommunens afgørelse, at de klager, og hvor denne klage sendes videre til det sociale nævn, fordi kommunen ikke ved en genhandling kan give ansøgeren ret. Det er hovedsageligt de sager, hvor der gives afslag på støtte til køb af bil, der klages over. I få sager klages der over en bevilling. En klage over en bevilling kan fx være begrundet i, at ansøgeren mener, at den bil, som kommunen mener, er billigst egnet, ikke er egnet til borgerens behov. Region Syddanmark har fået flest klager om afgørelser om støtte til køb af bil, mens Region Nordjylland ligger lavest med kun 35 klagesager. Det er derimod Region Hovedstaden, der får flest klager i forhold til antallet af kommunens afgørelser, nemlig 13,9 pct. Igen ligger Region Nordjylland lavest, her klages der kun over 8,6 pct. af alle ansøgninger i regionen. Klagesager set i forhold til omgørelsesprocenten Nedenstående graf viser fordelingen af de klagesager, der behandles af de sociale nævn, set i forhold til omgørelsesprocenten.

31 29 Figur 4.4 Omgørelsesprocent i forhold til antal klager Procent 25% Antal sager % % % % 50 0% Alm. støtte Udskiftning Intet Lån Frakendelse 0 Antal sager(højre akse) Omgørelsesprocent(venstre akse) Grafen viser, at størstedelen af de klagesager, der behandles af de sociale nævn, er klager om intet lån til køb af bil, altså afslag. Den samlede omgørelsesprocent er 2 procent. Omgørelsesprocenten varierer efter, hvad der er klaget over. Omgørelsesprocenten er højest i sager, hvor der klages over frakendelse af støtte til køb af bil, nemlig 24 pct. I 2010 var der dog kun 17 sager, hvor der blev klaget over frakendelse af støtte til køb, og dermed udgør klager over frakendelse kun 5 procent af alle klagesager. Lavest er omgørelsesprocenten i sager, hvor der klages over intet lån altså afslag, hvor de sociale nævn omgør 1 pct. af kommunernes afgørelser. Sager, hvor der klages over et afslag på støtte til køb af bil, udgør 90 procent af alle klagesager.

32 30 Nedenstående figur viser klagesager i forhold til de enkelte afgørelsestyper, fordelt på de enkelte regioner. Figur klager i 2010 fordelt på region og afslag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Regioner i alt Region Sjælland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alm. støtte Udskiftning Intet Lån Frakendelse Eksklusiv 3 sager, hvor låntypen ikke er oplyst Figuren viser, at der ikke er stor forskel i de enkelte regioner. Region Sjælland har haft lidt flere klagesager om frakendelse af bil, end de andre regioner. Til gengæld har Region Hovedstaden og Region Nordjylland ikke haft klager i forhold til frakendelsessager. Region Syddanmark ligger højest i forhold til klager over almindeligt lån, mens Region Midtjylland og Region Hovedstaden ligger højere i forhold til klager om udskiftning af bil. Omgørelse af kommunernes afgørelser Nedenstående tabel viser, hvad de sociale nævn har truffet af afgørelse i de sager, hvor de omgør kommunens afgørelse.

33 31 Tabel 4.3 Kommunens afgørelse omgjort til nævnets afgørelse Alm. støtte Udv. støtte Udskiftning Intet Lån Frakendelse Nævnssager i alt Omgørelsesprocent Kommunens afgørelse Alm. støtte % Udskiftning % Intet Lån % Frakendelse % Afgørelser i alt % Note: Eksklusiv 17 sager, som er sendt tilbage til kommunen samt 1 sag, hvor nævnets afgørelse ikke er oplyst Tabellen viser som nævnt tidligere, at nævnene oftest omgør sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om frakendelse. Der er dog tale om et meget lille datagrundlag, nemlig i alt fire sager. I tre sager har nævnet ændret kommunens afgørelse til, at ansøgeren får tildelt almindelig lån som støtte til køb af bil, i en enkelt sag har nævnet truffet afgørelse om et udvidet lån til støtte til køb af bil. I klager over kommunens afgørelser om almindelig støtte, har nævnene ændret afgørelsen i 10 pct. af sagerne, svarende til en enkelt sag. Afgørelsen er her ændret til, at ansøgeren ikke får tildelt støtte til køb af bil. Som nævnt er det afgørelser om afslag på støtte til køb af bil, som ansøgerne oftest klager over. I disse sager har nævnene fastholdt kommunens afgørelse i 323 ud af 326 sager, svarende til 99 pct. af alle klagesager. 17 sager er hjemvist til kommunen til fornyet sagsbehandling.

34 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010 BILAG Titel Støtte til køb af handicapbil efter Servicelovens 114_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, ISSN nr Identitet & Design AS Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

35 33 Bilag 1 Regelsæt og sagsgang Denne statistik omhandler afgørelser om støtte til køb af bil truffet efter servicelovens 114. Reglerne fremgår af lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 af lov om social service, samt bekendtgørelse nr af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens 114 Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v., vejledning nr. 6 til serviceloven. 1.1 Personkreds Ifølge servicelovens 114 om støtte til køb af bil, skal kommunen give støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad: Vanskeliggøre muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, Vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil, Forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. 1.2 Vurdering af betingelserne for støtte til køb af bil I vurderingen af, om funktionsnedsættelsen vurderes at være varig, skal det indgå, hvorvidt der inden for overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og om der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Afgørelsen om, hvorvidt en borger er berettiget til støtte til køb af bil, skal baseres på en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold, ansøgerens evne til at færdes uden brug af bil samt hvorvidt støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen. I vurderingen af ansøgerens helbredsmæssige forhold skal der lægges vægt på de objektive lægelige fund, lægelige udtalelse, udtalelser om lidelsens udvikling og forværring inden for en overskuelig tid, ansøgers evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet, samt om der foreligger et særligt skånebehov. I vurderingen af ansøgers sociale forhold skal der lægges særlig vægt på ansøgers samlede situation, herunder elementer i ansøgerens familie-, erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold, der har betydning for ansøgers funktionsnedsættelse og dens betydning for ansøgerens daglige kørselsbehov.

36 34 I vurderingen af ansøgerens daglige kørselsbehov skal der lægges vægt på, at kørselsbehovet har et sådant omfang, at bevilling af bil i væsentlig grad kompenserer for ansøgers nedsatte funktionsevne. Ansøger skal have aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Aktivitetsniveauet skal som udgangspunkt svare til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden funktionsnedsættelse med en i øvrigt tilsvarende livssituation. I vurderingen af, om ansøgeren bliver selvhjulpen i væsentlig grad ved bevilling af bil skal der, hvis ansøgeren ikke selv kan føre bilen, lægges vægt på, at ansøgeren har en anden person til at køre for sig, fx ægtefælle, samlever, chauffør m.v., og at denne er til rådighed i et sådant omfang, at det samlede daglige kørselsbehov kan dækkes herved. Der ydes ikke støtte, hvis ansøgers samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger. I vurderingen heraf skal indgå de helbredsmæssige forhold indvirkning på ansøgerens evne til at færdes, samt hvorvidt der skal tages særlige hensyn fx på grund af udtrætning eller risiko for forværring af funktionsevnen. 1.3 Støtten udbetales som et lån Støtten ydes til køb af den billigst egnede bil set i forhold til ansøgerens behov. Støtten ydes som et rentefrit lån på op til kr. (2010-pl), dog højest bilens købesum. Lånet deles op i to halvdele, hvor den ene halvdel er et rente- og afdragsfrit lån, som afskrives over låneperioden på seks år. Den anden halvdel er et rentefrit og afdragspligtigt lån, som skal betales tilbage i samme periode. Hvis der foreligger ganske særlige forhold, som betyder, at prisen på den billigst egnede bil overstiger lånerammen, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og bilens pris. Derudover indeholder servicelovens 114 bestemmelser om tilbagebetaling af lånet, fritagelse for afgifter, genbevilling af bil efter låneperiodens udløb samt om tilskud til særlig indretning

37 35 Bilag 2 Indsamling og behandling af data 2.1 Indsamling Til brug for kommunernes og de sociale nævns afgørelser i sager om støtte til køb af bil, findes der på Ankestyrelsens hjemmeside elektroniske indberetningsskemaer, som skal udfyldes for hver afgørelse, som de pågældende myndigheder har truffet. 2.2 Skemaindhold Som led i den forbedring og forenkling af regler om støtte til bil, som blev gennemført i efteråret 2010, blev det besluttet at gennemføre en forenkling af det indberetningsskema, som kommunerne skal indberette til i forbindelse med Ankestyrelsens bilstatistik. Ændringen af skemaet har betydet, at kommunerne og nævnene i løbet af 2010 har indberettet afgørelser truffet i 2010 på tre forskellige skemaer, mens de sociale nævn har indberettet på to forskellige skemaer. De seneste skemaer, er blevet væsentlig reduceret i forhold til de tidligere skemaer. I det nyeste skema er det kun afgørelser alene om biler, der skal indberettes, mens kommunerne i de tidligere skemaer også skulle indberette oplysninger om andre afgørelser truffet efter SEL 114, fx særlig indretning. Desuden er skemaer generelt skåret til, blandt andet er der ikke længere krav om at indberette civilstand, indtægtskilde, tidligere afgørelse eller diagnose. Som noget nyt skal kommunerne oplyse størrelsen på det bevilgede lån. 2.3 Behandling af skemaoplysninger For at kunne sammenligne data om afgørelser om støtte til køb af bil over årene, er der behov for at kunne sammenkøre data fra de tre forskellige skemaer. Det har betydet, at der er truffet en række valg i håndteringen af skemaerne: Datoer: I det senest anvendte skema fra 2010 angives en dato fuldt ud med dag, måned og år (fx ). I de tidligere gældende skemaer kunne datoer kun angives med måned og år. For at tilpasse de gamle datoer er der truffet det valg at tilføje 01 som modtagelses-/afgørelsesdag. I sager, hvor måned/år var ens for modtagelses- og afgørelsesdato er sagsbehandlingstiden sat til 2 uger. Låntyper: I de senest anvendte skemaer for 2010 var der mulighed for at indtaste både den ydelse, der primært var ansøgt om, og hvad der i øvrigt var ansøgt om/bevilget støtte til. Det nye skema for 2010 indeholder kun oplysninger om biler, og dermed kun det, der primært er ansøgt om. Ansøgninger og afgørelser er derfor

38 36 valideret således, at kun én låntype står tilbage i henholdsvis ansøgning/bevillinger. Hierarkiet i valideringen er følgende: Udvidet støtte, almindelig støtte; førtidig udskiftning og udskiftning. Det betyder, at hvis der fx er angivet almindelig støtte i, hvad ansøgninger primært drejer sig om og udvidet støtte i, hvad der i øvrigt er ansøgt om, vil det være udvidet støtte der indgår i statistikken. Tidligere afgørelser: Alle afgørelser truffet i 2010 er sammenholdt med tidligere data fra , hvor afgørelserne alene omhandlede bevillinger til støtte til køb af bil. Dette er gjort for at afgøre, om den bevilgede støtte er en førstegangs- eller en genbevilling. Dette har samtidig flyttet en del afgørelser fra almindelig støtte og udvidet støtte til udskiftning. Frakendelse/afslag: Ved ansøgning om genbevilling, hvor ansøgningen munder ud i et afslag, er der i nogle tilfælde angivet som frakendelse i stedet for afslag. Ved at sammenholde med andre markeringer i skemaer samt tidsinterval fra tidligere ansøgning er det forsøgt så vidt muligt at afklare, om det er en frakendelse eller et afslag. I denne forbindelse kan antallet af frakendelser afvige fra det reelle antal frakendelser. Tro og love-erklæring: I forbindelse med forenklinger og forbedringer af støtte til køb af handicapbil, jf. bekendtgørelse nr af 01. september 2010, blev det vedtaget, at kommunen kunne anvende en forenklet sagsoplysning i form af en tro og love-erklæring i sager om genbevillinger i tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed var uændret. Det har ikke været muligt at indberette denne type af erklæring i skemaerne for Denne erklæringstype medgår i de berørte tabellerne under Andre erklæringer/oplysninger i denne årsstatistik. Nævn: For at have alle data til at kunne beregne omgørelsesprocenten, skulle de tidligere nævnsskemaer suppleres med indberetninger foretaget i kommuneskemaet om, hvilken afgørelse kommunen har truffet i samme sag. 66 afgørelser truffet af nævnene i 2010 mangler at kunne blive suppleret med oplysninger fra kommunerne (ikke indberettet). Alle nævnssagerne, hvor den kommunale afgørelse ikke indgår, medgår derfor ikke i tabellerne. Det reelle antal nævnsafgørelser skal derfor tillægges 66 sager. Sagsbehandlingstid i nævn: Der er ikke oplysninger om, hvornår sagerne starter op i de sociale nævn. Derfor er det besluttet at anvende tidspunktet for sagens afgørelse i kommunen. Sagsbehandlingstiden i de sociale nævn inkluderer altså den tid, det tager for ansøgeren at klage over afgørelsen. I øvrigt gennemføres en række logiske tests omkring besvarelsernes interne overensstemmelse samt forskellige pålidelighedstests. De fleste fejl kan umiddelbart rettes i forbindelse med testene. Hvis der i øvrigt konstateres fejl og/eller mangler i et skema, som ikke umiddelbart kan korrigeres, kontaktes den myndighed, som har indsendt det pågældende skema med henblik på afklaring eller komplettering af de afgivne oplysninger. I enkelte tilfælde kan

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Årsstatistik for 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2007

Ankestyrelsens statistikker. Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2007 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114. Årsstatistik

Læs mere

Støtte til køb af bil mv.

Støtte til køb af bil mv. Ankestyrelsens statistikker Støtte til køb af bil mv. Servicelovens 99 Årsstatistik 2005 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Støtte til køb af bil mv.: Årsstatistik 2005 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Støtte til handicapbil Omsorg og Sundhed Godkendt af Social og Forebyggelsesudvalget den 10. maj 2016 Støtte til handicapbil Lovgrundlag for indsatsen 114 i Lov om Social Service / BEK

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter servicelovens 114 Årsstatistik for 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2009/1 LSF 168 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2009-5313 Fremsat den 17. marts 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016 Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til - 2016 Lovgrundlag Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 719 af 19. juni 2013 Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152363

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Støtte til køb af bil servicedeklaration 1 Støtten skal medvirke til at man får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt 2 Serviceinformationer for støtte til køb af bil efter Servicelovens

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven,

KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, BEK nr. 719 af 19/06-2013 LOVGRUNDLAG Af servicelovens 114 fremgår det, at Brønderslev

Læs mere

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr. KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114-115 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, BEK nr. 1252 af 20/11-2017 LOVGRUNDLAG Af servicelovens 114 fremgår det, at

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. februar 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2.

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:2 20. februar 2012. Husstande og familier 1. januar 2012. 1. Indledning. 2. STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2012:2 20. februar 2012 Husstande og familier 1. januar 2012 Resumé: Antallet af husstande i Danmark er i løbet af 2011 steget med 9.074. Personantallet er

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Transport

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Transport DINE SOCIALE RETTIGHEDER Transport Forord I denne pjece gennemgår jeg nogle af de muligheder og rettigheder, du har som kronisk nyresyg i forhold til transport. Pjecen indeholder kun de overordnede regler.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

1 Resumé og anbefalinger

1 Resumé og anbefalinger 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? - En undersøgelse over antallet af klager over nettillsluttede vindmøller i 2011 og 2012. September 2013. 1 Indhold Baggrund og perspektiv S. 3 Formål S.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen.

Kommunerne skal indberette alle afgørelser, som træffes efter bilbekendtgørelsen. VEJLEDNING Indberetning af kommunale afgørelser i sager om støtte til køb af bil mv. efter servicelovens 114, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 15. juni 2006 Denne vejledning vedrører Ankestyrelsens

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

LØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner

LØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner LØNNINGER pr. 1. april 2013 Danske Regioner Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 Lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter pr. 1.04.2013 på Danske Regioners

Læs mere

Støtte til køb af bil Servicelov 114

Støtte til køb af bil Servicelov 114 Støtte til køb af bil Servicelov 114 Kvalitetsstandard 2016 Hvad er støtte til bil: Støtte til bil er for eksempel Rentefrit lån til støtte til køb af billigst egnede ny bil, der ikke tidligere har været

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2008

Ankestyrelsens statistikker. Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2008 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2008 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114. Årsstatistik

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt 08-0584 - BORA - 09.03.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt Puljen for 2009 til finansiering af fleksibel master i offentlig

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere