Tommelfinger fleksion/ekstension side finger fleksion/ekstension MCP-led side finger fleksion/ekstension PIP-led side 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tommelfinger fleksion/ekstension side 16. 2.-5. finger fleksion/ekstension MCP-led side 17. 2.-5. finger fleksion/ekstension PIP-led side 18"

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 Måling af ledbevægelighed side 4 Albue fleksion/ekstension side 7 Underarm supination side 8 Underarm pronation side 9 Håndled fleksion/ekstension side 10 Håndled radial-/ulnarfleksion side 11 Tommelfinger CMC-led abduktion side 12 Tommelfinger CMC-led ekstension side 13 Tommelfinger opposition side 14 Tommelfinger fleksion/ekstension side finger fleksion/ekstension MCP-led side finger fleksion/ekstension PIP-led side finger fleksion/ekstension DIP-led side finger pulpa-vola-afstand (PVA) proksimalt side finger pulpa-vola-afstand (PVA) distalt side 21 Måling af kraft side 22 Håndtrykskraft side 23 Kraft i trepunktsgreb, pincetgreb og nøglegreb side 24 Referencer side 25 2

4 Introduktion I 2013 besluttede DSF Håndterapi, at der skulle udarbejdes en dansk standard for ledmåling af albue, underarm, håndled og fingre samt måling af kraft. Arbejdet blev igangsat for at ensrette og kvalitetssikre målingerne. Håbet var at finde de mest valide og reliable metoder og at alle danske håndterapeuter fremadrettet ville bruge samme målemetode. Dette for at højne kvaliteten og skabe mulighed for at sammenligne resultater på patienter der overgår fra et hospital til et andet eller fra hospital til kommune. Der blev derfor nedsat en gruppe, der skulle søge evidens på målingerne. Dette viste sig at være en vanskelig opgave, idet der for de enkelte led findes forskellige målemetoder, men der er ikke i alle tilfælde studier, der har undersøgt metodernes validitet og reliabilitet. Målestandarden du sidder med er derfor ikke, som det oprindeligt var tænkt, et resultat af bedste evidens på alle områder. Enkelte steder er der fundet ligeværdige metoder for måling af et led. Disse metoder har været i høring hos alle medlemmer af DSF Håndterapi. De metoder, der fik flest velbegrundede stemmer, er valgt som den anbefalede metode i den danske standard, indtil der foreligger flere undersøgelser på området. Vel vidende at nogle kan være uenige i vores valg, håber vi alligevel der med denne standard kan skabes grobund for at ensrette de målinger, der udføres af danske håndterapeuter. De anbefalede målemetoder er illustreret med fotos. Det måleudstyr der er anvendt på billederne er eksempler på måleudstyr og ikke et udtryk for vores anbefaling af et bestemt produkt. God fornøjelse med målingerne. Målestandarden er udarbejdet for DSF Håndterapi af: Helle Puggård, Aalborg Universitetshospital, Kirsten C. Pedersen, Ergoklinikken Tåstrup og Alice Ørts, Odense Universitetshospital. 3

5 Måling af ledbevægelighed Måling af ledbevægelighed er en naturlig og værdifuld undersøgelsesmetode i håndterapeuters daglige praksis. Der findes flere instrumenter til at måle ledbevægelighed og disse har generelt bedre reliabilitet end visuelle skøn 1. Det mest anvendte instrument er goniometeret, hvilket også er det instrument, der omtales mest i denne målestandard. Der er universel enighed om, at en målestandard der beskriver, hvordan man måler ledbevægeligheden, har afgørende betydning for, at målingerne bliver brugbare og pålidelige 2-6. En sådan standard bør omfatte beskrivelse af udgangsposition, placering af goniometer, omdrejningspunkt og af hvordan man dokumenterer sine målinger. Ledbevægelighedsundersøgelsen har god reliabilitet, hvis man er omhyggelig og gør en indsats for at eliminere fejlkilder 2,4,7. En vigtig faktor er at følge sin målestandard og at dokumentere, hvis man afviger fra den 4,8. Derudover bør det tilstræbes, at undersøgelsen af én patient foretages af samme tester hver gang, da intra-rater reliabiliteten er højere end inter-rater reliabiliteten 2,5,8,9. Det er ligeledes vigtigt, at man bruger samme måleredskab hver gang man undersøger en patient. Det anbefales, at alle terapeuter i et team anvender samme redskaber og at teamet løbende øver sig i at udføre undersøgelserne, for at højne både intra- og inter-rater reliabiliteten 5,6. Selvom man forsøger at eliminere fejlkilder, er der en vis usikkerhed ved måling af ledbevægelighed. 5 afvigelse anses normalt for at være acceptabelt 2. Derfor kan man reelt ikke sige, at der er sket ændring i ledbevægeligheden, medmindre denne er >5 4. Reliabiliteten for ledmåling er forskellig fra led til led. Den er eksempelvis lidt mindre for DIP-led end for PIP- og MCP-led og endnu lavere for tommelfingerens CMC-led 1,5,10,11. Abduktionen i tommelfingerens CMC-led kan måles med forskellige instrumenter, men kun få studier understøtter, at de har bedre reliabilitet end goniometeret 7,10,12. De omkringliggende leds stilling er af afgørende betydning for bevægeligheden i det led der undersøges 2-4. Eksempelvis vil fleksion i håndleddet mindske fleksionsevnen i fingerleddene. Det er derfor vigtigt at følge standardens anvisninger for udgangsposition. 4

6 Der er lavet mange mindre undersøgelser af goniometerplaceringens betydning for et måleresultat, men ofte uden at man entydigt kan konkludere, at én metode er bedre end en anden. Ved måling af fingrene er der f.eks. både studier, der peger på, at lateral placering er mest pålidelig og studier, der peger på, at dorsal placering er mest pålidelig Eftersom dorsal placering af goniometeret er den mest anvendte i praksis 4,16 og den mest beskrevne i litteraturen, har vi valgt at anbefale denne ved måling af fingerbevægelighed. Der kan dog være tilfælde, hvor dorsal placering ikke anbefales, f.eks. ved meget ødem, ved særlig deformitet af fingeren eller hvis fingerneglen er meget buet (måling af DIP-led) 4,8. I disse tilfælde anvendes lateral placering og dette dokumenteres på måleskemaet. Måling af adduktion i tommelfingerens CMC-led er ikke medtaget i målestandarden, da denne måling ikke beskrives i litteraturen andet end værende start og slut positionen for abduktion af tommelens CMCled 2. Måling af fleksion i tommelfingerens CMC-led er ligeledes ikke medtaget på grund af stor usikkerhed ved denne måling, ligesom vi vurderer at resultatet af målingen har begrænset anvendelighed. 5

7 Måling af enhver bevægelse starter ved 0 og viser derved hvor langt et led bevæges fra dette udgangspunkt. I dokumentationen af bevægeligheden er der forskellige holdninger til, hvornår man anvender + og foran værdierne. I statistik er det meningsfuldt at angive hyperekstension med tegn, da strækkeevnen overstiger 0. En ekstensionsdefekt vil da skulle angives med +tegn. Det anses imidlertid som mere klinisk anvendeligt, at angive ekstensionsdefekten med tegn og hyperekstension med +tegn 4, hvorfor vi anbefaler dette, så længe resultaterne ikke skal bruges i statistisk øjemed. Et PIP-led der bevæges fra 20 til 110 er således et led med en strækkedefekt på 20. Ledbevægelighed kan undersøges aktivt og passivt. Det er vigtigt at anføre på måleskemaet, om der er tale om det ene eller det andet. Reliabiliteten for måling af passiv bevægelighed er lavere end for aktiv, da den kraft undersøgeren bevæger leddet med varierer 2,9. I dokumentationen er det ligeledes væsentligt at anføre, hvorvidt undersøgelsen er udført før eller efter opvarmning eller behandling. Vi anbefaler, at man i det enkelte team har en ensartet praksis for tidspunktet for undersøgelsen. Normværdier for ledbevægelighed er tilgængelige i litteraturen. Disse er dog behæftet med stor usikkerhed, da der er store variationer i bevægeligheden fra individ til individ. Disse beror bl.a. på forskelle mellem køn og aldersgrupper 2,3. Vi har derfor bevidst fravalgt at medtage normværdierne her, men anbefaler, at man altid bruger den modsatte hånd til sammenligning 2,3. 6

8 Albue Fleksion / Ekstension Fleksion Ekstension Udgangsstilling Skulder adduceret, underarmen supineret Goniometer omdrejningspunkt Laterale epikondyl på humerus Stabil akse Lateralt, parallelt med humerus Bevægelig akse Lateralt, parallelt med radius Måleredskab Goniometer 20 cm Referencer 2,4,17 7

9 Underarm Supination Supination Udgangsstilling Albuen holdes ind til kroppen og flekteres 90. Underarmen i håndkantsstilling Goniometer omdrejningspunkt Lateralt for caput ulnae Stabil akse Svarende til humerus midtlinje Bevægelig akse Antebrachium volar side, proksimalt for håndleddet/processus styloideus ulnae Måleredskab Goniometer minimum 20 cm Referencer 2,17 8

10 Underarm Pronation Pronation Udgangsstilling Albuen holdes ind til kroppen og flekteres 90. Underarmen i håndkantsstilling Goniometer omdrejningspunkt Lateralt for caput ulnae Stabil akse Svarende til humerus midtlinje Bevægelig akse Antebrachium dorsal side, proksimalt for håndleddet/processus styloideus ulnae Måleredskab Goniometer minimum 20 cm Referencer 2,17 9

11 Håndled Fleksion / Ekstension Fleksion Ekstension Udgangsstilling Underarmen i neutralstilling Goniometer omdrejningspunkt Radialt, distalt ud for processus styloideus radii Stabil akse Langs radius Bevægelig akse Radialt svarende til 2. metakarp Måleredskab Goniometer 20 cm Reference 4 10

12 Håndled Radial- / Ulnarfleksion Radialfleksion Ulnarfleksion Udgangsstilling Underarmen proneret med volarsiden ned mod underlaget Goniometer omdrejningspunkt Dorsalt, centralt over carpus Stabil akse Dorsalt på antebrachium i en midtlinie mellem radius og ulna Bevægelig akse Dorsalt på 3. metakarp Måleredskab Goniometer 20 cm Referencer 2,4,17,19 11

13 Tommelfinger CMC-led Abduktion CMC-leds abduktion Udgangsstilling Underarmen hviler på underlaget i håndkantstilling. Håndleddet holdes i neutralstilling Goniometer omdrejningspunkt CMC-leddet Stabil akse Radialt på 2. metakarp Bevægelig akse Radialt på 1. metakarp Måleredskab Goniometer 20 cm Referencer 2,4,17,20 12

14 Tommelfinger CMC-led Ekstension CMC-leds ekstension Udgangsstilling Underarmen hviler på et underlag med håndfladen mod underlaget. Håndleddet holdes i neutralstilling Goniometer omdrejningspunkt CMC-leddet Stabil akse Dorsalt på 2. metakarp Bevægelig akse Dorsalt på 1. metakarp Måleredskab Goniometer 20 cm Referencer 4,20 13

15 Tommelfinger Opposition Opposition Bevægelsen er en rotation af CMC-leddet. Tommelfingeren skal derfor føres i en bue over mod basis af lillefingeren. Udgangsstilling Underarmen hviler supineret på et underlag. Håndleddet skal være i neutralstilling Afstanden måles fra spidsen af 1. finger til basis af 5. finger. Selvom rask hånds tommelfinger ikke kan nå basis af 5. finger, måles alligevel til basis af 5. finger på afficeret hånd, men det angives på måleskemaet, hvad der er normalt for patienten Måleredskab Lineal. Afstanden måles i cm Reference 2 14

16 Tommelfinger Opposition fortsat Oppositionen kan også angives med Kapandjis oppositionsskala, der på en skala fra 0-10 beskriver hvor langt tommelfingeren kan nå over mod basis af 5. finger. Eks.: tommelfingeren opponeres svarende til 8 på Kapandjis skala. Referencer 21,22 15

17 Tommelfinger Fleksion / Ekstension Fleksion / Ekstension af tommelfingerens MCP-led Fleksion / Ekstension af tommelfingerens IP-led Udgangsstilling Underarmen og håndled i neutralstilling Omdrejningspunkt Dorsalt over henholdsvis MCP- og IP-leddet Stabil akse Dorsalt på henholdsvis 1. metakarp og proksimale phalanx Bevægelig akse Dorsalt på henholdsvis proksimale phalanx og distale phalanx Måleredskab Kort fingergoniometer Referencer 4, 17 16

18 2.-5. finger MCP-led Fleksion / Ekstension Fleksion / Ekstension af MCP-led Ved måling af fleksion i MCP-leddet udføres bevægelsen som en samlet fleksion af alle fingerled, således at fingerspidserne bøjes helt ned mod håndfladen. Ved måling af ekstension udføres bevægelsen som en samlet ekstension af alle fingerled. Udgangsstilling Underarm og håndled i neutralstilling Omdrejningspunkt Dorsalt over MCP-leddet Stabil akse Dorsalt på metakarpen Bevægelig akse Dorsalt på proksimale phalanx Måleredskab Goniometer med minimum én kort arm Referencer 2,4,8,17 17

19 2.-5. finger PIP-led Fleksion / Ekstension Fleksion / Ekstension af PIP-led Ved måling af fleksion i PIP-leddet udføres bevægelsen som en samlet fleksion af alle fingerled, således at fingerspidserne bøjes helt ned mod håndfladen. Ved måling af ekstension udføres bevægelsen som en samlet ekstension af alle fingerled. Hvis der er behov for at stabilisere MCP-leddet under målingen, anføres dette på måleskemaet. Udgangsstilling Underarm og håndled i neutralstilling Omdrejningspunkt Dorsalt over PIP-leddet Stabil akse Dorsalt på proksimale phalanx Bevægelig akse Dorsalt på mediale phalanx Måleredskab Goniometer med minimum én kort arm Referencer 2,4,8,17 18

20 2.-5. finger DIP-led Fleksion / Ekstension Fleksion / Ekstension af DIP-led Ved måling af fleksion i DIP-leddet udføres bevægelsen som en samlet fleksion af alle fingerled, således at fingerspidserne bøjes helt ned mod håndfladen. Det kan dog være nødvendigt, at ekstendere MCP-leddene lidt for at få plads til goniometeret, men ikke helt til 0.Ved måling af ekstension udføres bevægelsen som en samlet ekstension af alle fingerled. Hvis der er behov for at stabilisere PIP-leddet under målingen, anføres dette på måleskemaet. Udgangsstilling Underarm og håndled i neutralstilling Omdrejningspunkt Dorsalt over DIP-leddet Stabil akse Dorsalt på mediale phalanx Bevægelig akse Dorsalt på distale phalanx Måleredskab Goniometer med minimum én kort arm Referencer 2,4,8,17 19

21 2.-5. finger Pulpa-Vola-Afstand (PVA) Proksimalt Bevægelsen udføres som samlet fingerfleksion. Afstanden fra midten af fingerspidsen til den proksimale bøjefure angives i cm. Udgangsstilling Underarm og håndled i neutralstilling Måleredskab Lineal Referencer 2,4,8 20

22 2.-5. finger Pulpa-Vola-Afstand Distalt Bevægelsen udføres som samlet hookgreb. Det vil sige, at fingrene flekteres i PIP og DIP-leddene mens MCPleddene holdes strakte. Afstanden fra midten af fingerspidsen til bøjefuren ved basis af fingeren angives i cm. Udgangsstilling Underarm og håndled i neutralstilling Måleredskab Lineal Reference 4 21

23 Måling af kraft Undersøgelse af håndtrykskraft er en væsentlig og nødvendig undersøgelse, for at vurdere patientens kraft og dermed evne til at fastholde et objekt. Håndtrykskraften for den enkelte person bør altid sammenlignes med modsatte hånd, og ikke med andre personer 23. Der findes standarder og normer med udgangspunkt i køn og alder, men disse bør kun være delvist retningsgivende, og ikke et mål for den enkelte patient. Der vil altid være forskel i håndtrykskraften både mellem køn og alder, men også daglige aktiviteter både i form af erhverv og fritid vil påvirke håndtrykskraften 24. Undersøgelse af håndtrykskraften er ikke en undersøgelse af den enkelte muskels kraft, men en funktionel undersøgelse af grebsfunktionen, samt hvor meget patienten er i stand til at yde 24. Man skal være opmærksom på, at kraften er påvirkelig af f.eks. smerter, og dermed vil målingen altid være et udtryk for kombinationer af fysiologiske, anatomiske og psykologiske faktorer. Verbal opmuntring kan være med til at motivere patienten i forbindelse med undersøgelsen. Ønskes en valid og reliabel undersøgelse og hvor inter- og intrarater reliabliteten er optimal, skal der anvendes et måleredskab 23. Det mest anvendte redskab er et hånddynamometer (f.eks Jamar, Saehan). Hånddynamometre findes både analoge og digitale. Ud over håndtrykskraften kan trepunktsgreb, pincetgreb og nøglegreb måles. Dette kan gøres med et pinchmeter. Dette findes i forskellige modeller, både analogt og digitalt. Ethvert analogt måleredskab bør kalibreres en gang årligt 4 for at sikre, at det forbliver validt. 22

24 Håndtrykskraft Måling af håndtrykskraft Lad patienten starte med rask hånd, så denne får en fornemmelse af hvordan det skal gøres. Armen holdes ind til kroppen med albuen flekteret 90, håndleddet ekstenderet 0-30 og underarmen i neutral stilling 4. Dynamometeret kan indstilles i forskellige grebsstørrelser fra 1-5. Vær sikker på at bruge samme indstilling hver gang til samme patient og noter dette på undersøgelsesskemaet. Den mest anvendte indstilling til voksne er position Håndledsstroppen sættes om håndleddet på patienten for at undgå at dynamometeret bliver tabt. Undersøgeren understøtter dynamometeret 4 og styrer dermed albue og håndledsstilling. Patienten skal holde stilligen, mens der trykkes på dynamometeret. Undersøgelsen gentages 3 på hinanden følgende gange med hver hånd og gennemsnittet udregnes 4. 23

25 Kraft i trepunktsgreb, pincetgreb og nøglegreb Trepunktsgreb Pincetgreb Nøglegreb Generelt for alle 3 grebstyper: Lad patienten starte med rask hånd, så denne får en fornemmelse af, hvordan det skal gøres. Armen holdes ind til kroppen med albuen flekteret 90, håndleddet ekstenderet 0-30 og underarmen i neutral stilling 8,19. Undersøgeren understøtter pinchmeteret og styrer dermed albue og håndledsstilling. Patienten skal holde stillingen, mens der trykkes på pinchmeteret. Undersøgelsen gentages 3 på hinanden følgende gange med hver hånd og gennemsnittet udregnes. 24

26 Referencer: 1.Van de Pol R, Van Trijffel E, Lucas C. Inter-rater reliability for measurement of passive physiological range of motion of upper extremity joints is better if instruments are used: a systematic review. Journal of Physiotherapy. 2010;56: Norkin C, White D. Measurement of Joint Motion, a guide to Goniometry. Philadelphia: FA Davis Company; 4th edition; 2009 pp American Academy of Orthopaedic Surgeons: The Clinical Measurement of Joint Motion. Illinois: American Academy of Orthopaedic Surgeons; 1st edition; American Society of Hand Therapists: Clinical Assessment Recommendations. American Society of Hand Therapists; 2nd edition; 1992 pp41-45, Burr N, Pratt AL, Scott D. Inter-rater and Intra-rater Reliability when Measuring Interphalangeal Joints, Comparison between three hand-held goniometers. Physiotherapy. 2003;11: Pratt AL, Burr N, Scott D. An Investigation into the Degree of Precision achieved by a Team of Hand Therapists and Surgeons using Hand Goniometry with a Standardised Protocol. Hand Therapy. 2004;9: Carvalho RMF, Mazzer N, Barbieri CH. Analysis of the reliability and reproducibility of goniometry compared to hand photogrammetry. Acta ortop. bras. 2012;20: Skirven et al. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity. Philadelphia: Elsevier; 6th edition; 2011:Chap.6. 9.Lewis E, Fors L, Tharion WJ. Interrater and Interrater Reliability of Finger Goniometric Measurements. Am J Occ Ther. 2010;4: Kraker M de, Sellers RW, Schreuders TAR, Stram HJ, Hovius SER. Palmar abduction: Reliability of 6 Measurement Methods in Healthy Adults. J Hand Surg. 2009;34: Ellis B, Bruton A, Goddard JR. Joint angle measurement: a comparative study of the reliability of goniometry and wire tracing for the hand. Clinical Rehabilitation. 1997;11: Murugkar PM, Brandsma JW, Anderson AM, Gurung K. Reliability of Thumb Web Measurements. J Hand Ther. 2004;17: Kato M et al. The Accuracy of Goniometric Measurements of Proximal Interphalangeal Joints in Fresh Cadavers: Comparison between Methods of Measurement, Types of Goniometers and Fingers. J Hand Ther. 2007;20:

27 14.Groth GN et al. Goniometry of the Proximal and Distal Interphalangeal Joints, Part II: Placement Preferences, Interrater Reliability and Concurrent Validity. J Hand Ther. 2001;14: Hamilton GF, Lachenbruch PA. Reliability of Goniometers in Assessing Finger Joint Angle. Phys Ther. 1969;49: Groth GN et al. Goniometry of the Proximal and Distal Interphalangeal Joints, Part I: A Survey of Instrumentation and Placement Preferences. J Hand Ther. 2001;14: Reese NB, Bandy WD. Joint range of motion and muscle length testing. USA: Saunders Elsevier; 2010:Chap LaStayo PC. Reliability of Passive Wrist Flexion and Extension Goniometric Measurements: A Multicenter Study. Phys Ther.1994;2: Simpson CS. Hand Assessment A clinical guide for therapists. Wiltshire: APS Publishing ; 2th edition; 2005:Chap.8,9. 20.Soamer R. Joint Motion. Clinical measurement and evaluation. Edinburg: Elsevier; 2003:Chap Kapandji A. Clinical test of apposition and counter-apposition of the thumb. Ann chir. 1986;5: M. J. Barakat & J. Field & J. Taylor. The range of movement of the thumb. American Association for Hand Surgery. 2013;8: Hamilton, Ann et al: Grip Strength Testing Reliability. J Hand Ther.1994;7: Paul W. Brand. Clinical Mechanics of the Hand Mosby. St. Louis pp Mathiowetz V. Reliability and validity of grip and pinch strength evaluations. J Hand Surg. 1984; 2:

28 Fotograf: Marie-Louise Baes Grafiker: Anja Skriver Håndmodel: Mette Sanne Kudsk Olsen Udarbejdet Oktober 2014

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese

Læs mere

Kvalitet og dokumentation i håndterapi

Kvalitet og dokumentation i håndterapi Kvalitet og dokumentation i håndterapi Alice Ørts Hansen OT, Cand. Scient. San, Ph.D student Orthopaedic Research Unit Depatment of Rehabilitation Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark

Læs mere

Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger)

Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Fremstilling af Kleinertstræk (2.-5. finger) Bilag 1 Forberedelse Der kan anvendes: Skråkile, stofble, skiftesæt, saltvand, handsker og bandageringsmaterialer (Adaptic eller Mepitel, gaze og Pehahaft eller

Læs mere

Gennemgang af metoder og redskaber til undersøgelse af sensibilitet med udgangspunkt i sensibilitetsskema

Gennemgang af metoder og redskaber til undersøgelse af sensibilitet med udgangspunkt i sensibilitetsskema Gennemgang af metoder og redskaber til undersøgelse af sensibilitet med udgangspunkt i sensibilitetsskema Tilrettet og oversat af Kirsten C. Pedersen, ergoterapeut, med udgangspunkt i: Undersökning af

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1)

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1) Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2010 (1) Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 -

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 - Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 1.5.2011-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V...4 Manual Ability Classification

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

FP 450 Funktionsattest Fingre

FP 450 Funktionsattest Fingre FP 450 Funktionsattest Fingre Udfyldes af forsikringsselskabet/rekvirenten Navn: CPR-nr.: Stilling: Skadenr.: Skadedato: Udfyldes af den undersøgende læge 1 Diagnose angivet på dansk og latin Diagnose

Læs mere

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation.

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. Bilag 3 Målemanual Congenit Muskulær Torticollis - Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. - Muskelfunktion i lateral fleksorerne. - Hovedholdning og craniofascial

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

MOTOR ASSESSMENT SCALE

MOTOR ASSESSMENT SCALE MOTOR ASSESSMENT SCALE af: Janet Carr & Roberta Shepherd School of Physiotherapy Faculty of Health Sciences The University of Sydney Dansk version ved Christina Andersen Af revideret udgave af 1994 Oprindelig

Læs mere

Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder

Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder Valide og reliable ergoterapeutiske undersøgelsesmetoder Forårsmøde 2007 10. Maj 2007 FNE HÅNDTERAPI Kirsten C Pedersen Not everything that can be counted counts And not everything that counts can be counted

Læs mere

Funktionsattest ASK 350 Fingre

Funktionsattest ASK 350 Fingre Funktionsattest ASK 350 Fingre Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:.. Arbejdsskadestyrelsens journalnr.: Skadedato:.

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 15.03.2017-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af kommunikation i flg. CFCS I-V... 4 Klassifikation af håndfunktion

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Vurdering af muskeltonus/spasticitet. Manual s. 18. protokol s. 6

Vurdering af muskeltonus/spasticitet. Manual s. 18. protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet Manual s. 18. protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 MAS - udførelse Vurderes ved passiv bevægelse af leddet Først vurderes

Læs mere

Vurdering af muskeltonus - CPOP

Vurdering af muskeltonus - CPOP Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters

Læs mere

Hvorfor stå her i dag?

Hvorfor stå her i dag? Hvorfor stå her i dag? Håndortoser fordele og ulemper v/, specialergoterapeut i håndterapi Ergoklinikken, Tåstrup ergoterapeut 1 Med udgangspunkt i håndterapi har jeg i mange år rejst landet tyndt og mødt

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S 2 0 1 6 OPLÆG Lidt om postural control v. Derek Trunk Control Mesaurement

Læs mere

Vurdering af muskeltonus - CPOP

Vurdering af muskeltonus - CPOP Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1)

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.5.2010 (1) Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion:

Tapening bruges derudover til biomekanisk korrektion: aggrund for tapening: Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: sportstape ) påklistret huden forsøger at aflaste skadede strukturer. Tapening har en udbredt anvendelse indenfor idrætten,

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Til lægen Information til

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Test af maksimal isometrisk knæ og hofte muskelfunktion hos 40 65årige raske voksne Et reliabilitetsstudie af Mobile Muscle Lab

Test af maksimal isometrisk knæ og hofte muskelfunktion hos 40 65årige raske voksne Et reliabilitetsstudie af Mobile Muscle Lab Test af maksimal isometrisk knæ og hofte muskelfunktion hos 40 65årige raske voksne Et reliabilitetsstudie af Mobile Muscle Lab S. Jantzen, A. S. Bruun og S. K. Rasmussen (Fysioterapeutuddannelsen Odense,

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

ffi S--------udspring ---*tilheftning og den proximale del af m. brachialis m- brachialis

ffi S--------udspring ---*tilheftning og den proximale del af m. brachialis m- brachialis 1 Skitse af humerus (overarmsknoglen) Øverste det-åi@leben og albueben og den proximale del af nærmest albueleddet)- radius og ulna (den Indtegning af. udspring og tilheftning m usi kl er. f or m.brachialis

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse

Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse Terapiafdelingen Patienter opereret med Weilby-plastik Træningsprogram efter gipsfjernelse Patientinformation Mellemled Grundled Yderled Yderled Grundled Rodled www.koldingsygehus.dk Træningsplan for:

Læs mere

Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet

Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet forskudt i forhold til kuglens tyngdepunkt, hvilket

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation

Træningsprogram. Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Træningsprogram Program titel: Lavet af: Dekompression og A/C resektion 12 uger efter operation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800

Læs mere

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer

Fikseret ryg deformitet? Ja Nej Kommentarer Begrænsning af cervical rotation Venstre Højre Kommentarer Appendiks 1 Undersøgelse af Truncus Testpersonens navn: Ref #: Testerens navn: Dato: Niveau for manuel støtte Bækken-/lår- Sele benyttes undtagen som angivet Funktionsniveau Arme og hænder løftet undtagen

Læs mere

Genoptræning efter flexorsenelæsioner

Genoptræning efter flexorsenelæsioner Genoptræning efter flexorsenelæsioner Forsknings- og udviklingsergoterapeut Susanne Boel Gentofte Hospital Forårsmøde 2014 Dansk Selskab for Håndkirurgi Mål med genoptræningen ADL 1 One Wound Stærk heling

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Vurdering af muskeltonus - CPOP

Vurdering af muskeltonus - CPOP Vurdering af muskeltonus - CPOP Overkrydsning Manual s. 18 protokol s. 6 Vurdering af muskeltonus/spasticitet v. Modificeret Ashworth skala Manual s. 18. protokol s. 6 Beskrivelser af spasticitet Børnefysioterapeuters

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 05.06.2013-1 -

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 05.06.2013-1 - Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol 05.06.2013-1 - Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion iflg. MACS I-V... 4 Manual Ability Classification

Læs mere

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål

Gang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser

Læs mere

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI)

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Thomas Linding Jakobsen, Research Physiotherapist, MSc, PhD Section for Orthopaedic & Sports Rehabilitation

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Håndledsbrud. Behandlet med ekstern fiksation. Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Håndledsbrud Behandlet med ekstern fiksation Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken 2 Gode råd Du har fået stabiliseret dit håndled med et udvendigt

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.10.2011 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Lang arm Trykbandage

Lang arm Trykbandage Tonusnedsættende Muskeltonus nedsættes og muskellængde bibeholdes Kan forebygge kontrakturer ved daglig brug Stabiliserer led og mobiliserer bløddele Intermitterende tryk koblet til: Øger føleimpulser

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis

KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis KNUD SKYTTE BIRKEFELDT Klaverteknik på anatomisk basis Indledning Som gribeinstrument skal hånden kunne udvikle en udpræget stabilitet for at kunne fastholde især tungere genstande. Til at kunne udøve

Læs mere

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital Fracture dislocation of the elbow Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital AO Advanced Principles Course Middelfart 11-14. april 2016 Fracture dislocation of the elbow Albue

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER

BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER BRUG AF LANGE SKINFOLD CALIPER Den ene halvdel af kropsfedt er placeret direkte under huden. En effektiv og praktisk måde at måle fedt er ved måling skinfolds. Den Lange Skinfold Caliper sikrer dig nøjagtige

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Sådan genoptræner du din hånd efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Du skal i gang med at genoptræne din hånd, efter at du har haft en skade på et at af tommelfingerens sideledbånd. Efter

Læs mere

Thorax - PA. Lejring:

Thorax - PA. Lejring: Thorax - PA Bemærkninger: Stående med brystet mod filmen. Håndryggen mod hofterne - Albuerne skydes fremad. Skuldrene skal være afslappet og presses frem mod filmen. Alternativt tages udenom thorax-stativet

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange

Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Antebrachiumfrakturer Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange AO-Principles, Middelfart, April 2015 Marianne Vestergaard Lind, Overlæge Ortopædkirurgisk Klinik, Traumesektionen Rigshospitalet Skadesmekanisme

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

Christian Bisgaard Naturvidenskabelig opgave Aalborg Sportshøjskole Sebastian Steffens Håndboldkast og badmintonslag 09-04-2014 Sofie Stærk

Christian Bisgaard Naturvidenskabelig opgave Aalborg Sportshøjskole Sebastian Steffens Håndboldkast og badmintonslag 09-04-2014 Sofie Stærk Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode:... 4 Teori... 4 Undersøgelse... 4 Teori:... 5 Håndbold kast... 5 Badminton forhåndsoverhåndsslag... 5 Udgangsstilling... 5 Håndbold:... 5 Badminton:...

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Manual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol

Manual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol Manual til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol 1.5.2014 Indhold Baggrundsoplysninger... 3 Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion: MACS I-V... 4 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...

Læs mere

BESTEMMELSER FOR GRUNDOFFICERSUDDANNELSENS 1. DAGSTEST

BESTEMMELSER FOR GRUNDOFFICERSUDDANNELSENS 1. DAGSTEST Bilag 4 Hold PLØGER 2013 BESTEMMELSER FOR GRUNDOFFICERSUDDANNELSENS 1. DAGSTEST 1. GENERELT. 1.1. Grundofficersuddannelsens 1. dagstest består af Forsvarets Fysiske Test, deltest A og C. 1.2. 1. dagstesten

Læs mere

Håndkirurgisk konsultation. Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012

Håndkirurgisk konsultation. Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012 Håndkirurgisk konsultation Anja Skriver, ergoterapeut og Alice Ørts, ergoterapeut 1.11. 2012 Spørgeskema Mål (udførsel og tilfredshed) Udseende (tilfredshed og betydning) Spasticitet Abilhand kids DASH

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere