Udvidelse af en større svineproduktion på Ørndrupvej 123 i Morsø kommune

Transkript

1 Tillæg nr. 28 til Regionplan Udvidelse af en større svineproduktion på i Morsø kommune Viborg Amtsråd Oktober 2001 VIBORG AMT. Miljø og Teknik

2 Udvidelse af en større svineproduktion på i Morsø kommune J.nr Forslag til regionplantillæg nr. 28 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg Viborg Oplag: 400 eksemplarer. Sats: Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Repro & Tryk, Skive. Forsidefoto: Landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon og Tillæg nr. 28 Viborg Amt

3 Indhold Indledning side 5 Tilføjelser..... side 6 Resumé af VVM-vurderingen side 7 Alternativer side 10 Bilag side 11 Indledning Viborg Amt har udarbejdet dette regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse på baggrund af en ansøgning om udvidelse af svineproduktionen fra 247 dyreenheder (DE) til 333 DE på ejendommen beliggende, Karby på Mors. En husdyrproduktion af en sådan størrelse kan få væsentlig betydning for landskabet og de natur- og miljømæssige forhold, samt for de fremtidige landbrugsforhold i området. Nyanlæg og væsentlige ændringer af svineproduktioner med en kapacitet over 250 dyreenheder kan derfor kun gennemføres på grundlag af en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (en såkaldt VVM-vurdering) og en konkret arealreservation til formålet i regionplanen. Amtsrådet besluttede i april 1997 at offentliggøre et debatoplæg i form af en annonce om emnet forud for eventuelt forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-vurdering. Debatoplægget var til offentlig debat i perioden 15. august til d. 15. september På foranledning af beboerne i området blev der den 10. september 1997 afholdt et offentligt møde om ansøgningen. I løbet af offentlighedsperioden indkom der i alt 27 indsigelser/bemærkninger. På foranledning af beboerne i området blev der den 10. september 1997 afholdt et offentligt møde om ansøgningen. Nedenfor er gengivet et kort resume af de indkomne bemærkninger: Der opfordres til at afvise udvidelsen på grund af påvirkningen på landbrugsstrukturen og dermed et forventet højt prisniveau på jord til udbringning af husdyrgødning. Der er bekymring for den øgede trafik med tunge køretøjer og dermed trafiksikkerheden, når trafikmængden øges, og der ved gylleudbringning kommer jord på vejen. Der opfordres til at afvise udvidelsen, da det frygtes, at den fremtidige udspredning af gylle vil belaste grundvandet, vandløb og naturen i uacceptabel grad. Der er bekymring for øgede lugtgener, da omboende allerede er generet af lugt fra gylleudspredning og staldanlæg. Efter debatperioden besluttede Amtsrådet, at igangsætte udarbejdelse et Forslag til regionplantillæg og en VVM-redegørelse for projektet. Efterfølgende begærede ansøger sagen sat i bero med baggrund i de daværende forhandlinger om Vandmiljøplan II. I august 1998 meddelte ansøger, at han ønskede sagen genoptaget, hvorefter Forslag til regionplantillæg med VVM redegørelse er udarbejdet. Forslaget til regionplantillæg med VVM redegørelse var til offentlig høring i perioden d. 11. oktober 2000 til d. 6. december Efter udløbet af offentlighedsfasen var der modtaget 14 bemærkninger/indsigelser. Nedenfor er gengivet et kort resumé af de emner, der berøres i de indkomne bemærkninger. Fra Miljø- og Energiministeriet modtoges en indsigelse grundet, at der ikke var foretaget en vurdering i forhold til de nærtliggende internationale naturbeskyttelsesområder. Der blev udtryk bekymring for naturværdierne i området, herunder Limfjorden. Enkelte anførte at en sådan udvidelse kunne have en negativ effekt på landbrugsstrukturen i området. Lugt fra den mulige kommende produktion blev fra enkelte nævnt som værende et problem. Efter offentlighedsfasen og specielt med baggrund i indsigelsen fra Miljø- og Energiministeriet har Viborg Amt udbygget VVM-redegørelsen og Regionplantillægget med enkelte afsnit. Amtsrådets holdning Det er Amtsrådet opfattelse, at den ansøgte udvidelse overholder Regionplanens retningslinier. Amtsrådets endelige vedtagelse af Regionplantillægget betyder, at der nu kan meddeles de fornødne konkrete godkendelser til produktionsudvidelsen, som herefter kan realiseres. 5

4 Tilføjelser til Regionplan Regionplan for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Med dette tillæg til Regionplanen foreslås der fastlagt nedenstående tilføjelser til retningslinie 15, pkt. 3, der omhandler byggeri og anlæg i åbne land generelt. Til retningslinie 15, pkt. 3 tilføjes Listen over konkrete arealreservationer til forskellige formål udvides med følgende: En udvidelse af svineproduktionen på landbrugsejendommen på, Morsø Kommune, til 333 dyreenheder svin. Til redegørelsesteksten til retningslinie 15, pkt. 3 tilføjes følgende Arealreservationen til udvidelsen af svineproduktionen på, i Morsø Kommune er indarbejdet i Regionplanen ved tillæg nr. 28 til Regionplan og på grundlag af en konkret VVM-vurdering. Forholdet til regionplanretningslinie 25 om beskyttelse af grundvandet er nærmere beskrevet i dette materiale. Det er heri redegjort for, at udvidelsen ikke medfører en forurening af grundvandet og overfladevandet, idet den generelle regulering af gødningstilførslen vurderes at være fuldt tilstrækkelig til at tilgodese målsætningen for beskyttelse af grundvandet. Ligeledes er der redegjort for, at de nærtliggende internationale naturbeskyttelsesområder ikke påvirkes af udvidelsen. Ændringer i ejendommens ejede, forpagtede og aftalearealer samt andelen af udyrkede arealer skal løbende vurderes af tilsynsmyndigheden. Væsentlige ændringer skal VVM visiteres. Udover at muliggøre et konkret udvidelsesønske for produktionen på ejendommen har arealreservationen den virkning, at der nu ikke skal gennemføres særlige VVM vurderinger for eventuelle fremtidige produktionsudvidelser på ejendommen, medmindre der er tale om udvidelser, som er så væsentlige, at de kan sidestilles med nyanlæg, eller som i øvrigt har væsentlige miljømæssige virkninger i forhold til omgivelserne. Såvel den aktuelle som eventuelle fremtidige produktionsudvidelser vil fordre godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven, og skal i øvrigt overholde gældende regler, f.eks. Landbrugslovens regler vedrørende arealkrav og størrelsen af husdyrholdet. Resumé af VVM-vurderingen Ansøgning Der er ansøgt om at udvide dyreholdet fra 247 DE svin og 17 DE ammekvæg til i alt 333 DE svin, idet kvæget sættes ud. Ansøgningen er begrundet med, at det etablerede produktionsanlæg til slagtesvin på ejendommen reelt har en produktionskapacitet, der er højere end beregnet, nemlig ca. 333 DE svarende til en produktion på ca slagtesvin pr. år. Af hensyn til at sikre økonomi og produktivitet i anlægget ønsker ansøger at kunne udnytte produktionskapaciteten fuldt ud. Ved fuld udnyttelse af produktionskapaciteten overstiger produktionen dermed 249 DE. Udvidelsen medfører ikke, at der skal ske bygningsmæssige udvidelser. Det eksisterende byggeri er harmonisk og tilpasset landskabet. Byggeriet er opført i 1993 og har fået tildelt Agro-Arkitekturprisen i Produktion og opbevaring af husdyrgødning På ejendommen findes 2 slagtesvinestalde på hver m 2, derudover er der maskinhus, foderlade samt fodersiloer. Der findes derudover ca m 2 gamle driftsbygninger, som ikke anvendes til svineproduktion. Der er to gylletanke på ejendommen og gyllekældre. I alt er der en kapacitet på m 3 til opbevaring af gylle svarende til en opbevaringskapacitet på 12,9 måneder. Jordtilliggende Ansøger ejer 168,7 ha. Han forpagter derudover en ejendom på i alt 21,0 ha (se bilag). Der indgås en aftale om levering af husdyrgødning, svarende til ca. 54,3 ha, på to naboejendomme i forbindelse med udvidelsen. I alt er der 195,9 ha, der kan tilføres husdyrgødning, når der er fradraget strandengsareal, skov, et fersk engareal samt bygningsparceller. Miljøbeskyttelseslovens krav til udspredningsareal (harmoniareal) på 195,9 ha og Landbrugslovens krav om, hvilket areal ansøgeren selv skal eje (99,2 ha), er således opfyldt. Påvirkning af omgivelserne Landskabelig påvirkning Det vurderes at produktionsudvidelsen vil være uden væsentlig landskabelig betydning. Under forudsætning af, at beskyttede naturtyper og landskabselementer ikke fysisk berøres, vil den landskabelige påvirkning mest bestå i, at der bliver færre og større marker. Det betyder oftest en landskabelig og naturmæssig forringelse, fordi markskellene er værdifulde levesteder for mange dyr og planter. Markskel kan også have en kulturhistorisk værdi. Projektet medfører imidlertid kun ændringer, som også ville kunne ske uden den konkret ansøgte udvidelse af svineproduktionen. Beskyttede naturtyper Områderne ved Mågeodde og Karby Odde er udpeget som EU habitatområde nummer 177 og som EU fuglebeskyttelsesområde nummer 25, se bilag 3. Området har en samlet udbredelse på i alt 497 hektar og strækker sig langs kysten på vestsiden af Mors ud mod Visby Bredning og Dragstrup Vig. Langs kysten forekommer der marint forland med uberørte strandenge med fladvandede strandsøer, rørskove, strandvolde med strandoverdrev, kystskrænter med overdrevsvegetation og losystemer. Ifølge EU-habitatdirektivet, bilag 1, er området udpeget på grund af følgende naturtyper: Enårig vegetation på strandvolde, vegetation af Salicornia og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand samt forekomsten af Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellitalia marimae). Ifølge EU Fugledirektivet, bilag 1, har forekomsten af følgende arter betydning for udpegningen: Klyde, Hjejle, Brushane, Havterne og Dværgterne. I denne liste er der taget hensyn både til ynglefugle samt trækfugle, der forekommer i området med mere end 1% af den berørte bestand. Der er tillige både oprindelige og nuværende forekomster af arter. Områderne rummer strandenge af meget god botanisk værdi og har betydning som levested for yngleog trækfugle. Vandmiljøplan II, og nye regler om, hvordan en dyreenhed beregnes, medfører ikke nogen forøgelse i harmoniarealet for denne produktion. Ifølge Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal planer, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indeholde en vurdering af planens konsekvenser for området, herunder for områdets naturtyper og levesteder, samt de arter, området er udpeget for at bevare. 6 7

5 Såfremt vurderingen viser, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, kan planen ikke gennemføres. Arealerne indenfor EU habitatområdet og EU fuglebeskyttelsesområdet har igennem mange år været anvendt til ekstensiv græsning uden tilførsel af gødning, pesticider etc. Idet denne drift fastholdes, vil både de botaniske og ornitologiske interesser være tilgodeset. Idet der ikke tilføres arealerne gødning, vil der ikke fra markerne, indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde, ske en øget udvaskning af næringsstoffer som følge af udvidelsen. Som anført i afsnittet om Grundvand vil der samlet set ske en nedgang i udvaskningen af næringsstoffer fra de marker, der ligger udenfor det internationale naturbeskyttelsesområde. Med hensyn til luftbåren kvælstof er der i afsnittet Ammoniakfordampning gjort rede for, at tabet af kvælstof til luften vil falde ved den ønskede udvidelse. Nedgangen i tabet gør sig gældende både for stald/lager og ved udbringning, hvorfor det vurderes at den mulige påvirkning vil være uden betydning. Det er på den baggrund Amtsrådets opfattelse, at det ansøgte ikke vil påvirke tilstanden i de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Ejendommens arealer er beliggende ud til Limfjorden samt ned til Spang Å. På arealer, der er beskyttet, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3, må der ikke ske ændret anvendelse, der påvirker naturtilstanden. Det gælder f.eks. vandløb, søer og moser. Spang Å er et 3 vandløb og har ifølge Regionplanen en B1 målsætning (Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk) opstrøms vejbro Karby Ørndrup, og en B2 målsætning (laksefiskevand) nedstrøms. Vandløbet er belastet med spildevand og vand fra et dambrug. Vandløbet er potentielt et fint gydevandløb for ørreder, men den nuværende vedligholdelse har en negativ effekt på vandløbet. På ansøgers ejendom findes desuden strandengsområder, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke udbringes husdyrgødning på disse arealer. På arealerne er indgået kontrakt om miljøvenlig jordbrugsforanstaltning (MVJ) i form af en aftale om afgræsning af arealerne og ingen tilførsel af kvælstof. De beskyttede naturtyper påvirkes ved nedfald af kvælstof fra luften både fra produktionsanlægget og fra udbringningen af husdyrgødningen. Med henvisning til afsnittet Ammoniakfordampning vil der imidlertid ske et nedgang i udledningen af luftbåren kvælstof efter udvidelsen. Idet der vil ske en nedgang i tabet af kvælstof til luften både fra stald/lager og ved udbringning, vurderes det, at den ønskede udvidelse ikke vil have nogen betydning for de beskyttede naturtyper. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie nr. 20 Regionplan om særlige beskyttelsesområder. Grundvand Intensivt landbrug udgør en risiko for at forurene grundvandet, og der skal jf. regionplanens retningslinie 25 tages forholdsregler til at forebygge forureningen, således at nitratindholdet i det nydannede grundvand ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter. De gennemførte beregninger af kvælstoftabet til grundvandet viser, at efter gennemførelsen af Vandmiljøplan II vil udvaskningen af nitrat fra rodzonen være ca. 39 mg pr. l, hvor den i dag er beregnet til ca. 62 mg pr. l. Vandmiljøplan II betyder, at markerne må tilføres mindre gødning pr. ha, gødningen skal udnyttes bedre, og reglerne om, hvordan en dyreenhed defineres bliver ændret til at 1 DE = 100 kg kvælstof. Reduktionen i udvaskningen af kvælstof som følge af Vandmiljøplan II svarer til, at indholdet af nitrat i det nydannede grundvand forventes at falde fra 32 mg nitrat pr. liter til ca. 20 mg nitrat pr. liter. Dermed er grænseværdien for drikkevand på 50 mg nitrat pr. l overholdt. Der er indregnet en reduktionskapacitet på 49% fra rodzonen til det nydannede grundvand. Ansøger agter at anvende teknikker der muliggør et mindre kvælstofforbrug og dermed en mindre udvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Den generelle regulering af gødningstilførslen vurderes at være fuld tilstrækkelig til at tilgodese målsætningen for beskyttelse af grundvandet, og der er derfor ikke fastsat særlige retningslinier for udvaskning af kvælstof i regionplantillægget. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 25 i Regionplan om beskyttelse af grundvandet. Limfjorden og vandløbene En forøgelse af udvaskningen af nitrat fra ejendommens marker vil medføre en forøget udledning til vandløb og Limfjorden. Ansøger ejer store strandengsarealer, som ikke anvendes som udspredningsarealer. På en del af disse arealer er indgået aftale om miljøvenligt jordbrug uden tilførsel af gødning. Arealerne bliver således afgræsset. Den ændring, der vil ske i kvælstoftilførslen til Spang Å og Limfjorden forventes ikke at have nogen miljømæssig effekt på disse, idet der kun forventes små ændringer i forhold til det eksisterende niveau. I vandløb har næringssalte ikke samme betydning for vegetation og plankton som i Limfjorden. Der findes p.t. ikke beregningsmetoder for mængden af fosfor der udvaskes fra rodzonen og dermed videre til hhv. vandløb, grundvand og Limfjorden. I sidste ende er det Limfjorden, der modtager vandet fra området. Tilførsel af næringssalte (kvælstof og fosforforbindelser) betyder meget for naturtilstanden i Limfjorden. En stor tilførsel af næringssalte gøder fjorden, så små, svævende alger får gode livsbetingelser. Med store algemængder bliver vandet uklart, og bundvegetationen bliver skygget bort. Når algerne dør og rådner op på bunden, kan der opstå iltsvind, så fisk og skaldyr dør. Regionplanens mål er, at kvælstoftilledningen til fjorden skal halveres. Det svarer til, at der i gennemsnit højst må udvaskes 13 kg. kvælstof pr. ha fra det åbne land. Beregninger af kvælstofudledningen til henholdsvis grundvand og vandløb med slutrecipient i Limfjorden viser, at kvælstoftabet til Limfjorden fra ejendommens marker vil ca. 12 kg. kvælstof pr. ha, hvis udvidelsen gennemføres. Det er på den baggrund amtsrådets opfattelse, at den ansøgte udvidelse kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 28 i Regionplan om vandkvaliteten i Limfjorden. Påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Trafik Den ansøgte udvidelse betyder, at der vil blive transporteret gylle til arealer, hvor der er truffet aftale om udbringning af husdyrgødning. Der er tale om tre ejendomme beliggende indenfor en afstand af 500m til 1km fra produktionsejendommen. Transport til de nærmeste arealer ved ejendommen, sker med gyllevogn. Antallet af eksterne transporter (transporter udenfor ejendommens arealer) stiger med ca. 67 transporter, heraf er 45 alene transport med gylle. Af hensyn til de berørte naboer og trafikafviklingen transporteres langt hovedparten af gyllen til de fjerneste arealer v. Karby i tankbil fremfor med gyllevogn. Transporterne vil ikke belaste selve Karby, da der drejes ad Houmøllevej i Torp. Vej-afstanden fra Ørndrup Hvdg. til arealerne er ca. 4 km. Ifølge de gældende regler for gylletransport, som er fastsat i Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav, må alle landmænd fragte gylle op til 10 km væk i almindelig gyllevogn. Al transport sker ad kommunevej, og Morsø Kommune har ikke bemærkninger til transporterne. Lugt Den ansøgte produktionsudvidelse overholder Miljøstyrelsens vejledende afstandskrav til bolig med hensyn til lugtgener. Det kan dog ikke undgås, at der vil være gener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på marker, som ligger tæt ved boliger. Ansøger har gennemført en række tiltag, der reducerer lugt fra produktionsanlægget. Lugtgener begrænses en del af flydelaget i gyllekanalerne og på begge tanke. Lugtgenerne begrænses yderligere ved nedsætning af råprotein i foderblandningen. Det har samtidig stor betydning, at ansøger benytter soyabaserede blandinger med lavt proteinniveau i sit fasefodringssystem i forhold til en indkøbt færdigfoderblanding. Anlægget udvides ikke fysisk, og den samlede gylleoverflade er derfor den samme før og efter udvidelsen. Da den samlede lugt- og ammoniakafgivelse fra anlægget er tæt forbundet med den samlede gylleoverflade, vil ændringen overfor omgivelserne være marginal. Set i sammenhæng med de tiltag der gøres indenfor fodringen, vurderes det at den samlede 8 9

6 påvirkning vil være den samme eller lidt mindre efter udvidelsen. Lugt i forbindelse med udbringning af gylle, begrænses ved at den gylle der udbringes tæt på Karby hovedsageligt transporteres med tankbiler, der kører i pendulfart, mens der konstant kører en gyllevogn og spreder på markerne. Gyllen bringes derved ca. dobbelt så hurtigt ud, og generne mindskes tilsvarende. Støj For at begrænse støj fra produktionsanlægget er kompressorer i formalingsanlæg og blandeanlæg aflukket for omgivelserne. Desuden er staldene velisolerede, hvilket giver en minimal støjeffekt uden for bygningerne. Afstanden til nærmeste nabobeboelse er ca. 370 m. På baggrund heraf vurderes det, at der ikke vil opstå uacceptable gener for beboelser på naboejendomme. Eventuelle nærmere vilkår om begrænsning af støj og lugtgener vil blive fastlagt af kommunen i godkendelsen af produktionsudvidelsen efter Miljøbeskyttelsesloven. taget endnu. Under alle omstændighed er afstanden fra Ørndrup Hvdg. til nærmeste svineproduktion over disse grænser, og smitterisikoen må derfor antages at være lav. Ørndrup Hvdg. s geografiske placering med vand mod vest og nord og mere end 1,2 km til nærmeste svinebesætning betyder, at antallet af besætninger der er udsat for risiko er begrænset, og at risikoen for den enkelte er relativt lille. Renere teknologi m.v. Ved udarbejdelse af VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse, er produktionen og dens virkning på omgivelserne grundigt vurderet. I miljøgodkendelsen stilles en række vilkår om driften af produktionen. Bl.a. skal der udarbejdes handlingsplaner for anvendelse af renere teknologi, og det skal løbende kunne dokumenteres at de stillede vilkår overholdes. Dette vil medføre at ejendommen alt andet lige vil forurene mindre pr. produceret enhed end gennemsnittet for tilsvarende produktioner. Alternativer 0-alternativ Hvis den planlagte produktionsudvidelse ikke realiseres, og den nuværende landbrugsdrift fortsætter uændret, vil det medføre, at der forekommer mindre mængder gylle, ligesom der skal transporteres en mindre mængde til udspredning. 0-alternativet medfører, at den eksisterende svineproduktion på 247 DE kan fortsætte. Det vil fortsat være muligt at udbringe en større mængde gylle på ejendommens arealer, f.eks. ved at der aftages gylle fra andre ejendomme. Belastningen af grundvandet og Limfjorden vil derfor ikke nødvendigvis blive mindre. Andre alternativer Der er ikke udarbejdet alternativer for ændret placering af bygningsmassen, da der ikke skal ske nybyggeri. Med baggrund i, at den ansøgte udvidelse vil kunne overholde regionplanens retningslinier, er der ikke udarbejdet alternativer vedrørende driften af ejendommen. Smitte Når produktionen stiger vil risikoen for luftbåren smitte af nabobesætninger alt andet lige også stige. Faren for smitte eksisterer hovedsageligt i forbindelse med udbrud af akutte luftvejslidelser hos besætningen. Af de luftvejslidelser der forekommer hos svin i Danmark, er det kun de mindre alvorlige der kan bæres med luften over større afstande. Smittetrykket fra en besætning stiger lineært med besætningens størrelse, men aftager eksponentielt med afstanden til naboer. Påvirkning af landbrugsstrukturen En udvidelse af svineproduktionen betyder, at der skal anvendes større arealer til udbringning af husdyrgødning indenfor en afstand af højst 15 km fra ejendommen hvorpå produktionen foregår. Det betyder, at andre husdyrproducenter ikke kan udbringe husdyrgødning på disse arealer. Der er stor husdyrtæthed i området og på Mors som helhed. Den gennemsnitlige husdyrtæthed på Sydmors er ca. 1,3 DE pr. ha. heri er indregnet den ansøgte udvidelse af produktionen på Ørndrup Hvdg. Det samlede smittetryk og -risiko i et område afgøres i højere grad af det samlede antal dyreenheder i området. Mindre ejendomme der er relativt tæt beliggende udgør således en ligeså stor risiko som store ejendomme der ligger med større afstand til naboer. Udvidelsen medfører ikke, at den konkrete ejendom udvides arealmæssigt, og som konsekvens heraf nedlægges der ikke ejendomme ved frastykning af bygningsparcellen og sammenlægning med den konkrete ejendom. I det danske svine-avlssystem er afstandskravet fra avls- og opformeringsbesætninger til nærmeste svinebesætning 500 m. Kravet er formuleret for at undgå at disse besætninger bliver smittet af sygdom, som de så vil sende videre ned i avlspyramiden. Det har været på tale at hæve denne grænse til 1000 m for at opnå ekstra sikkerhed, men det er ikke ved- Generelt betyder udvidelser af de store animalske produktioner, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; de store landbrugsbedrifter bliver større, og der bliver færre landbrug i mellemgruppen mellem 10 ha og 70 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold

7 Overførselsaftale Birkkærvej 13 Overførselsaftale Gårdvejen 3 Ejet areal Forpagtet areal Dyrehavevej 1 Viborg Amt, miljø og teknik Viborg Amt, miljø og teknik Regionplantillæg nr. 28 Mål: Ca. 1:2.800 Dato: Oktober 2001 Journalnr.: BILAG 1 Regionplantillæg nr. 28 Mål: 1: Dato: Oktober 2001 Journalnr.: BILAG 2 Baggrundsmateriale: Kampsax Geoplan Baggrundsmateriale: KMS

8 3 vandløb 3 overdrev Forpagtet areal Dyrehavevej 1 EU habitatområde og EU fuglebeskyttelsesområde 3 sø 3 mose 3 fersk eng 3 hede Ejet areal Overførselsaftale Birkkærvej 13 Overførselsaftale Gårdvejen 3 3 strandeng Viborg Amt, miljø og teknik Viborg Amt, miljø og teknik Regionplantillæg nr. 28 Mål: 1: Dato: Oktober 2001 Journalnr.: BILAG 3 Regionplantillæg nr. 28 Mål: 1: Dato: Oktober 2001 Journalnr.: BILAG 4 Baggrundsmateriale: KMS Baggrundsmateriale: KMS 14 15

9 16