Skoleledelsens pædagogiske beretning for 2011

Transkript

1 Skoleledelsens pædagogiske beretning for 2011 Et af de Pædagogiske indsatsområder i indeværende skoleår har været at optimere brugen af IT som arbejdsredskab. Formålet er at vi i stadig højere grad lader informationsteknologien indgå som en integreret del af undervisningen, på samme måde som det også er blevet en integreret del af vores dagligdag. Fra og med indeværende skoleår er det blevet obligatorisk for eleverne i klasse at medbringe en bærbar PC, som en fast del af skoletaskens indhold, med alle de fordele og udfordringer det giver. Fordelene er mange, men for blot at give et par eksempler, kan jeg nævne, at der ligger uanede mængder af gratis undervisningsmaterialer, opgaver, undervisningsrelaterede spil, links og informationer, der understøtter fagligheden og mulighederne for at undervisningsdifferentiere. Fremlæggelser i forskellige fagdiscipliner optimeres med muligheden for at flere grupper kan fremlægge for hinanden på samme tid (hvilket fremmer brugen af forskellige læringsstile: som fx cooperative learning). Som et sidste eksempel vil jeg nævne Friheden til at kunne bruge internettet når muligheden byder sig. Der er selvfølgelig også en del udfordringer som vi er nødt til at forholde os til så som elevernes adgang til forskellige fristelser på nettet, i form af spil, facebook, twitter, Arto og andre sociale netværk. Vi har haft de pædagogiske overvejelser vedr. disse mulige fristelser. Der er mulighed for at lægge forskellige filtre ind på skolens trådløse netværk, som man eksempelvis ikke kan gå på Facebook m.v. Men vi har efter nøje overvejelser besluttet, at disse fristelser er en del af den virkelighed, vores elever vil møde på videregående uddannelser og senere hen, på deres arbejdsplads. Men frem for at lægge forskellige filtre ind via netværket, filtre som de fleste elever, hurtigt finder ud af at omgås, så vil vi hellere lære eleverne, hvordan man bruger IT som arbejdsredskab samt opøve gode arbejdsvaner herunder selvstændig stillingtagen til, hvornår man kan tillade sig at gå på nettet, spille eller chatte via sociale netværk. SMART boards Et andet tiltag, der understøtter skolens intention om at lade informationsteknologien blive en integreret del af undervisningen, og som jeg har beskrevet ovenfor, er, at vi nu har Smartboards i alle klasser fra klasse. Den projektorienterede arbejdsform Et tredje indsatsområde for indeværende skoleår har været at optimere den Projektorienteret arbejdsform, således at vi helt bevidst og systematisk træner denne arbejdsform allerede fra 6. klasse af. Det skal være med til, i langt højere grad, at lære eleverne en faglig fordybende arbejdsform samt at træne forskellige kompetencer, som fx ansvarlighed, overblik, gode arbejdsvaner og en øget bevidsthed om egne faglige læreprocesser; alt sammen noget eleverne

2 kan få gavn af i den daglige undervisning og i deres videregående uddannelser. Disse kompetencer er samtidig kompetencer, der i høj grad efterlyses fra erhvervslivets side. Første hjælpskursus til alle elever over en årrække På forældrerepræsentantskabets opfordring og økonomiske støtte, tilbydes der fra og med indeværende skoleår førstehjælpskursus for alle skolens elever. Helt konkret betyder det, at alle elever, på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, bliver undervist i førstehjælp og således hvert andet år får en undervisning, der er tilpasset deres alderstrin. Skoleskak Endnu et pædagogisk initiativ der er påbegyndt i indeværende skoleår har været et tilbud til klasses elever, om at kunne melde sig til skoleskak. Det var egentlig tænkt som et pædagogisk indsatsområde i forhold til en bestemt elevgruppe, nemlig de elever, der har koncentrations- og fordybelsesvanskeligheder. Jeg vil nu citere fra en artikel fra Kristeligt Dagblad, 29. november 2011, en artikel der i øvrigt kan findes på skolens hjemmeside: - Ifølge ny forskning, er en målrettet træning af arbejdshukommelsen en sikker vej til at børnene klarer sig bedre i skolen. En effektiv metode er skoleskak, fordi barnet omgående mærker konsekvensen af ikke at koncentrere sig (citat slut) Vi tilbød dog skoleskak for alle elever fra klasse og det har vist sig at det har været en ganske pæn succes. Der har i snit fra oktober frem til påske været tilmeldt godt og vel 20 elever, og selvom, det kan være vanskeligt lige at dokumentere effekten af et sådant tiltag, så har det været en succes hos de elever, der har benyttet sig af tilbuddet, ligesom det også har givet ganske gode resultater, der dog ikke entydigt kan tilbageføres til deltagelse i skoleskak. Men vi fortsætter under alle omstædigheder med at tilbyde skoleskak i det kommende skoleår. En skole for de privilegerede? Er SJS en skole for de privilegerede? Svaret på det må være ja, i og med, at vi er en betalingsskole. Det kunne således også tyde på at vi er en eliteskole, men elitære, det er vi bestemt ikke. Derimod er vi meget ambitiøse på vores elevers vegne, både de elever, der fra fødselen har fået rigtig gode evner og de elever der måske ikke lige har evner, der rækker til en akademisk uddannelse. Vi har en hel del forældre, der trods en stram privatøkonomi prioriterer at sætte deres børn på en betalingsskole. Samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ringsted Skolen har et meget frugtbart og konstruktivt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ringsted. Der hersker stor respekt fra PPR s side i forhold til vores måde at tackle elever med forskellige udfordringer. I det hele taget er vi meget glade for samarbejdet med PPR. Karakterer og ranglister Da vi ved skoleårets start i august kunne konstatere, at Sct. Joseph Skole, på en rangliste over samtlige 1218 grundskoler i Danmark lå placeret som nr. 17, kunne vi naturligvis glæde os over

3 dette. Vi glæder os altid på elevernes og egne vegne, når de opnår gode faglige resultater, set i forhold til deres evner. Men omvendt er vi meget bevidste om at en studenterhue eller en akademisk uddannelse er ikke nogen garanti for et godt liv. Derfor er en stor del af SJS mål også at give eleverne indsigt i gode dannelsesidealer med henblik på at de forhåbentlig vil kunne bruge disse i deres eget liv, fremover, og således også blive kendetegnende på deres eget menneskesyn. Joseph Skole er ikke en skole for katolikker, men det er en katolsk skole for alle, der måtte ønske at sætte deres børn på skolen, i forhold til den pædagogiske tilgang og ud fra det menneskesyn skolen bygger på. Vores mål er, at vi skal kunne gøre en forskel ved at bidrage til at gøre Danmark, ja verden, til et bedre sted at være. Men for at det ikke bare skal være floskler og pæne, sympatiske ord på skolens hjemmeside, så må vores mål, vores vision altid være, at såvel eleverne som deres forældre rent faktisk oplever, at dette mål er en del af det levede liv på skolen. Det er vores, og alle andre skolers opgave, at sørge for at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at forfølge deres personlige mål. Vi skal være med til at sikre elevernes fremtid ved at give dem viden og uddannelse samt en viden om, hvad gode menneskelige egenskaber indebærer i forhold til at få et godt liv. Elevråd Overordnet set har skolen en forpligtigelse til og en formuleret målsætning om at opdrage og danne eleverne som kommende, demokratiske, selvstændigt tænkende og kritisk stillingtagende, aktive samfundsborgere. Allerede i skolen skal eleverne således møde og lære demokratiske spilleregler samt begyndende indflydelse og medbestemmelse. Samtidig lærer eleverne også, at demokrati ikke er det samme som, at man altid får sine egne ønsker og ideer igennem, men at det er flertallets/fællesskabets ønsker, der styrer i et demokratisk samfund. Netop derfor er det vigtigt, at eleverne bibringes et realistisk billede af hvad demokrati er, dels i skoleverden dels i tiden efter grundskoleforløbet. En del af den demokratiske dannelse får eleverne qua deres indflydelse via elevrådene. Jeg ved at elevrådsformanden vil fortælle om hvad der har været arbejdet med i løbet af indeværende skoleår, så jeg skal ikke foregribe Karolines indlæg, men blot nævne et enkelt elevrådsforslag, der er effektueret, nemlig elevskabe/lockers til eleverne fra klasse. Fra august 2011 er det muligt for eleverne på disse klassetrin at leje en locker/elevskab. Elevrådet lavede selv en business case altså en model for, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, praktisk og økonomisk. På baggrund af deres business case kunne det hurtig besluttes at indføre elevskabene. Dette blot som et enkelt eksempel på elevrådets demokrati og medindflydelse Tilsyn / kommunalt På årsmødet 2011 valgte man at vi skulle have kommunalt tilsyn i indeværende skoleår. Det glædede mig rigtig meget, da det alt andet lige giver jer forældre et fingerpeg om, hvordan vi klarer os i forhold til den offentlige skole. Skolelederens pædagogiske tilsynsbesøg i klasserne Som skoleleder benytter jeg mig også af muligheden for at gå på pædagogisk tilsyn i klasserne. Giver mig et ganske godt indblik i, hvordan undervisningen foregår, og hvordan forskellige relationer fungerer og om det vi melder ud vedr. vores pædagogik og menneskesyn også udfolder

4 sig i skolens dagligdag. Jeg er via mine tilsynsbesøg MEGET tryg på forældrenes vegne i forhold til vores virke. Jeg vil derfor også med glæde og stolthed rette en stor tak til vores dygtige og meget engagerede lærere. Skolens ledelse kritiske venner Men hvad så med skolens ledelse? Hvem tjekker ledelsen? Overordnet set er det selvfølgelig undervisningsministeriet, skolens tilsynsførende og skolens bestyrelse, der skal have fingeren på pulsen. Men via vores medlemskab af Foreningen Af Katolske Skoler, indgår vi i forskellige samarbejdsrelationer med de 21 andre katolske skoler i DK. Primært drejer det sig om videndeling vedr. administration, skolepolitik, ledelsesmæssige forhold etc. Skolens ledelse har i løbet af de sidste 2 år deltaget i et uddannelsesforløb eller skoleledelsesseminar, der har taget udgangspunkt i at gøre ledelserne endnu bedre til at lede samt til at indgå i regionale netværk. Direkte afledt af dette er skolens ledelse indgået i et regionalt partnerskab med skolen på Østerbro, hvor vi indenfor FAKS er hinandens Kritiske venner. De besøgte SJS i starten af april måned og i maj måned er der så genvisit hvor skolens ledelse besøger ISJ på Østerbro. Man blotter sig selvfølgelig en del, når man giver andre lov til at komme og se os i kortene, men det er vi villige til, da vi gerne vil blive klogere på vores egen ledelsesstil. De stikord stikord/fokusområder, som vi gerne ville have feedback på fra vores ledelseskolleger fra Østerbro var Ledelsesstil Ledelsens lydhørhed/fleksibilitet Kommunikation (tydelig/ikke tydelig, konkret/ukonkret m.v.) Hvad er ledelsens styrker/svagheder? Hvordan udmønter skolens værdigrundlag sig i hverdagslivet og hvordan understøttes dette evt. af ledelsen? Er ledelsen udviklingsparat? Og med udgangspunkt i disse stikord, havde de mulighed for at interviewe noget af personalet (OK; KW; AJ; MMA; MP). De fire fra Østerbro, skulle IKKE referere, hvad den enkelte havde sagt i interviews, men derimod drage konklusioner i forhold til det, de valgte at melde tilbage til skolens ledelse, i forhold til de aftalte fokusområder. Det var meget spændende og lærerigt for begge parter. Forældrerepræsentantskabet Da formanden for Forældrerepræsentantskabet, Tina Bak, vil fortælle om arbejdet i FR, lidt senere, vil jeg ikke sige så meget om det. Men jeg vil fremhæve, at, set fra skolens side, så har arbejdet i FR har været præget af positivitet og stor vilje til at bakke op om skolen. Det glæder jeg mig naturligvis meget over. SFO

5 En meget vigtig del af skolens virke er skolefritidsordningen, i daglig tale kaldet SFO en. Uden SFO en ville vi have svært ved at eksistere som skole, da der er et helt reelt pasningsbehov hos de fleste børnefamilier i dag. Når man husker at en skolefritidsordning ikke kan tilbyde de samme fysiske rammer og forhold som et fritidshjem, så mener jeg dog stadig, at SFO på SJS gør et fantastisk stykke arbejde for at vores elever, i det der er deres fritid, møder et trygt, levende og inspirerende miljø, hvor frihed, medbestemmelse og ansvarlighed er centrale elementer i dagligdagen. Vi er bevidste om, at SFO er ofte ses som et appendix til skolen, og det kan udelukkes at vi nogle gange falder i den samme grøft, men vigtigt er det, at vi har fokus på samarbejdet. Jeg vil rette en stor tak til SFO-medarbejderne og selvfølgelig til SFO-afdelingslederen, Mette Hjelm Pedersen. SFO-personalet har en ualmindelig lav syge- og fraværsprocent. Bestyrelsen Skolens ledelse og bestyrelsen har virkelig ydet et meget stort arbejde med at skabe overblik over skolens økonomi både på den korte og den lange bane. Skolens bestyrelsesformand, har lige givet en grundig information vedr. skolens økonomiske forhold og senere vil skolens forretningsfører orientere om regnskab 2011 og budget 2012, men en enkelt detalje vil jeg dog lige komme ind på, og det er det der drejer sig om vores beslutning at lave en forholdsvis lille elevudvidelse på + 5 elever. Denne elevtalsudvidelse, var grundet i en økonomisk sikring af skolen. Ellers er der blevet lavet en 10-årig vedligeholdelsesplan, der styringsmæssigt gør det nemt at overskue og fastholde de nødvendige vedligeholdelsesarbejder, der skal til, for at skolen kan siges at være en velholdt skole. Vedligeholdelsesplanen er tilgængelig, således at alle personalegrupper kan se, hvilke vedligeholdelsesarbejder der er planlagt år for år og har mulighed for at komme med yderligere forslag til vedligeholdelse. Arbejdet i bestyrelsen har været meget målrettet og meget positivt. Skolens bestyrelse er ulønnet, men lægger en kæmpe arbejdsindsats for skolens ve og vel. På elevernes, forældrenes og personalets vegne vil jeg rette en stor tak til skolens bestyrelse for indsatsen.