Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum"

Transkript

1 Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Udarbejdet af: Lau Østberg Larsen og Janus Damm Radiografstuderende hold 55, 7. semester. Bachelorprojekt 3. eksterne opgave Anslag: Vejleder: Carsten A. Lauridsen Sygepleje- og radiografskolen i Herlev Afleveret den 5. januar 2007 Opgaven må gerne udlånes

2 ABSTRACT: Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Orbital Bismuth-shielding during CT-cerebrum Formål: At vurdere billedkvalitet og måle dosis til linsen, når der benyttes Bismuthafdækning af orbita ved CT af cerebrum på scannere der benytter AEC (Automatic Exposure Control). Metode og materialer: Til dosismåling er der foretaget 60 scanninger på et fantom, hvor der på 30 af disse scan blev benyttet et 4-laget Bismuth-afdækning (0,06mm Pb). Forsøgene blev udført på en 64 MSCT scanner, med patient size - og z-axis AEC. Der blev scannet med 135 kv, og scannet fra Basis cranii til 1cm. under vertex. Rørkipningen svarede til OM (orbito-meatal) planet. Til måling af dosis til linsen blev der benyttet én TLD (Thermoluminerende Dosimetre) til hver scan. TLD en blev placeret på fantomet svarende til linsen. Til vurderingen af billedkvaliteten blev der foretaget målinger af standardafvigelsen (SD) på 5 scan med og 5 scan uden Bismuthafdækning. Derudover blev billedkvaliteten bedømt af en radiolog med over 10 års erfaring. Resultater: Den målte dosis til øjets linse er 46,03 msv med Bismuth-afdækning og msv uden Bismuth-afdækning. AEC kompenserede for den øgede attenuation fra Bismuth-afdækningen med en stigning på 12,5% i mas (fra 160 til 180 mas). Til trods for dette blev der ved brug af Bismuth-afdækningen fundet en signifikant (p=0,0001 ved en Wilcoxon s test) nedsættelse af dosis til linsen på 28%. Ved en sammenligning af målingerne, hvor der tages højde for den øgede rørstrøm, er dosisbesparelsen pr. mas blevet udregnet til 36%. Der blev ikke fundet nogen betydelig støjforøgelse eller artefakter i områder af diagnostisk interesse. Konklusion: Der skal foretages ca. 86 scanninger af cerebrum, før tærskelværdien for stråleinduceret cataract opstår, når Bi-afdækningen benyttes på en scanner med AEC. Hvis der ikke benyttes Bi-afdækning er antallet af scanninger reduceret til 63. Grundet det forhøjede mas-produkt og antallet af scanninger før tærskelværdien nås, finder vi ikke Bismuth-afdækningen relevant til voksne patienter i MSCT-scannere med AEC og kipning i forhold til OM-planet.

3 ABSTRACT (ENGLISH): Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Orbital Bismuth-shielding during CT-cerebrum Purpose: To assess the image quality and measure the dose to the lens of the eye when using a Bismuth-shield on the orbitas during CT-scans of the cerebrum with AEC (Automatic Exposure Control). Method and materials: 60 scans were performed on a phantom of the head. 30 of these scans were performed with a 4-layer Bismuth-shield (0,06mm Pb). A 64 MSCT-scanner with patient size - and z-axis AEC were used for the experiments. The scanner was set to 135 kv, beginning at the base of the scull to 1cm below the vertex. Angulation of the gantry was set to the OM (orbito-meatal) plane. Measurements of the dose were done by using a TLD (thermoluminecedosimetry) in each scan. The TLD was placed on the phantom according to the lens. To assess the image quality, measurements of the standard deviation (SD) were made on 5 scans with and 5 scans without the Bismuthshield. Furthermore a radiologist with more than 10 years of experience assessed the image quality. Results: The measured dose to the lens was 46,03 msv with the Bismuth-shield and msv without the Bismuth-shield. AEC compensated for the attenuation of the Bismuth-shield by increasing the mas-product with 12,5% (from 160 to 180 mas). Despite this, the use of the Bismuth-shield proved a significant (p=0,0001 using a Wilcoxons test) lower dose to the lens, the decreased dose was 28%. By comparing the doses and accounting for the increased mas, reduction in dose pr. mas was calculated to 36%, when using the Bismuth-shield. There was not found a significant increase in the noise level of the images or artefacts in areas of diagnostic relevance. Conclusion: 86 scans of the cerebrum have to be performed before reaching the limit of radiation induced cataract, when using a Bismuth-shield on a scanner using AEC. If the Bismuth-shield isn t used, 63 scans have to be performed. Due to the increased masproduct, and the number of scans before the limit is reached, we do not find the Bismuth-shield relevant for adult patients undergoing a CT-scan of the cerebrum, when using AEC and tilting the gantry according to the OM-plane.

4 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 6 2. PROBLEMFELT 7 3. AFGRÆNSNING 9 4. PROBLEMFORMULERING Nøglebegreber LÆSEVEJLEDNING VALG AF LITTERATUR METODE Etiske overvejelser Empirisk metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode TEORI Billedkvalitet i CT Støj Artefakter CT teknik Spiral-SSCT MSCT AEC Stråleskader til linsen Delkonklusion VALG AF ARTIKLER Præsentation af artikler KVANTITATIV EMPIRI 28

5 10.1 Materialer Scanner og protokol Bismuth TLD Fantom Forsøgsdesign Udførsel af forsøget Målinger i PACS Præsentation og analyse af resultater Delkonklusion KVALITATIV EMPIRI Overvejelser omkring interviewet Interviewsituationen Opbygning af interviewguide Etiske overvejelser Analysemetode Analyse af interview Delkonklusion DISKUSSION Forsøget en diskussion Billedkvalitet en diskussion Dosis en diskussion Relevans ved brugen af Bi-afdækning til orbita en diskussion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE 51

6 1. Indledning En bacheloruddannelse i radiografi lægger vægt på en kritisk stillingtagen til praksis samt videreudvikling af faget (1 s4-5). I vores praktikperioder på diverse hospitaler, har vi observeret hvor store variationer der kan forekomme ved samme undersøgelse. Disse forskelle har eksisteret på trods af, at apparaturet har haft de samme egenskaber, og patientgrupperne har været tilnærmelsesvis ens. Ved røntgenundersøgelser er det radiologen og radiografens ansvar at sørge for at den diagnostiske kvalitet er acceptabel, hvorimod det i sidste ende er radiograferne, som er ansvarlige for at minimere den unødige dosis. Dvs. hvis radiografen har en mulighed for at mindske dosis, uden at påvirke den diagnostiske kvalitet, vil det altid være at foretrække. Den mest strålebelastende modalitet er CT-scanneren, en undersøgelse fra Storbritannien i 2005 fastslår at selvom CT kun stod for 6% af røntgenundersøgelserne, gav CT 50% af den samlede dosis i Storbritannien (2 s172). I Danmark er den sidste undersøgelse af denne art foretaget i slutningen af 90 erne, og den fastsætter at CT stod for 37% af den samlede dosis her (bilag 1). Da flere og flere undersøgelser bliver foretaget i CT (3 s15), mener vi at det i netop denne modalitet er oplagt at undersøge mulighederne for videreudvikling af dosisbesparende foranstaltninger. Vores erfaring er at CT-cerebrum er en hyppig forekommen undersøgelse, samtidig har vi oplevet stor variation i protokollerne til CTcerebrum. Nogle hospitaler har første scansnit gennem den supraorbitale-meatale linje som beskrevet af European Guidelines on Quality Criteria for Computed Tomography (4) og har dermed undgået at give orbita direkte stråling. Andre hospitaler scanner igennem orbita, da de med ovenstående kipning, flytter det første snit ned til foramen magnum. Disse forskelle på standard-protokollerne giver forskellig patientdosis. Opsætningen af protokoller anbefales, ud fra et strålehygiejnisk perspektiv, at foregå ud fra As Low As Reasonably Achievable (ALARA) -princippet, som betyder at dosis skal sættes så lavt som muligt, samtidig med at resultatet bliver tilfredsstillende (5 s792). Visse undersøgelser viser at man kan reducere dosis til orbita med 78%, ved at foretage en kipning ud af orbita (6 s176). Røntgenafdelinger skal derfor beslutte sig for om resultatet af en scanning startende ved foramen magnum opvejer den øgede dosis. 6

7 Udviklingen af nye teknologier inden for CT har forbedret mulighederne for diagnosticering. Dette har både været på det billedbearbejdende plan, hvor computerens udvikling har hjulpet til at få en bedre billedkvalitet, men også selve scanneren har udviklet sig i sin opbygning (5 s327). En af de nyere udviklinger indenfor opbygningen af CT-scanneren har været introduktion af multi-slice CT (MSCT). MSCT har gjort undersøgelsestiden hurtigere og flere rekonstruktionsmuligheder er blevet gjort tilgængelige efter at selve scanningen er fuldført. I de gamle singleslice-scannere var det ikke muligt at scanne hele fossa posterior uden at få artefakter, hovedsageligt pga. nonlineært partial volume artefakter (3 s113). Dette problem er løst med den nye MSCT teknologi vha. Volume Artefact Reduction (VAR) princippet (3 s114). Vi har i praktikken bemærket et strålehygiejnisk problem, da de øgede muligheder for bedre billedkvalitet i fossa posterior, gør det muligt at flytte første snit distalt, hvilket placerer orbita i strålefeltet. Nye scannere og protokoller kan som nævnt højne den diagnostiske kvalitet af undersøgelsen og spare tid, men vi undrer os over, at vi ikke har oplevet tilsvarende tiltag i forbindelse med at sænke patientdosis. Vi har fra udenlandske videnskabelige artikler, læst at man ved hjælp af en afdækning af orbita bestående af Bismuth (Bi) kan mindske dosis til linsen betydeligt. Endvidere konkluderer samtlige artikler, vi har læst, at brugen af Bi-afdækning er anbefalelsesværdig. Vi mener derfor at en undersøgelse af denne form for afdækning kan være relevant for mange patienter. Dette er vores motivation for at skrive denne opgave. 2. Problemfelt Det er en radiograffaglig problemstilling at sikre at patienten får en undersøgelse foretaget med et diagnostisk tilfredsstillende resultat, samtidig med at der ikke gives overflødig dosis. Hvorfor har vi ikke oplevet større kendskab til afdækning med Bi i Danmark, hvis det kan sænke dosis, uden at forringe billedkvaliteten? 7

8 Den nye teknologi i forbindelse med MSCT giver mange muligheder, kan dette have imponeret ansatte på radiologiske afdelinger i en sådan grad, at de ikke har overvejet alternativerne for, hvordan man nedsætter dosis? Muligheden for at få bedre billedkvalitet er steget, men det kan ske på bekostning af højere patientdosis. Er for meget af fokus i CT på billedkvaliteten, da man har accepteret, at det er en strålebelastende undersøgelse, og derfor nedprioriterer brugen af Bi? Eller skal der for mange scanninger af cerebrum til for at der opstår stråleskader i orbita? En røntgenafdeling bliver til en vis grad nødt til at investere i ny teknologi, for at kunne yde en tilfredsstillende service for befolkningen. Dette vil bevirke at der løbende skal implementeres nyt udstyr i afdelingen. Ressourcerne på at oplære personale i nye arbejdsgange samt lave kvalitetssikring, kan gøre at det bliver uoverskueligt at indføre nye tiltag i forbindelse med strålehygiejne, som f.eks. Bi-afdækning af orbita. Kan grunden til den manglende brug af Bi-afdækning derfor findes i ledelsens prioriteringer i forhold til implementeringen af nye arbejdsgange? Vi er ikke stødt på nogen form for strålebeskyttelse til patienter i vores praktikperioder i CT, udover gonadebeskyttere. Kan det også være et problem, at beskyttelsesmulighederne ikke bliver gjort tilgængelige på markedet, da der ingen efterspørgsel er? Kan den manglende efterspørgsel skyldes, at der ifølge afdelingen ikke foreligger valide resultater omkring effekten af forskellige afdækninger? Når der findes undersøgelser med positive resultater, hvad er grunden så til at afdækningen ikke bliver efterspurgt? Hvis de undersøgelser vi har fundet, taler sandt, hvorfor har SIS så ikke anbefalet brugen af Bi, og derved skabt større fokus på området? Er grunden til at man ikke anbefaler Bi-afdækning til orbita i Danmark, at undersøgelserne er udenlandske, og derfor ikke betragtes som valide for de danske røntgenafdelinger? Ved indførelsen af nye tiltag og arbejdsgange, skal man også være opmærksom på de konsekvenser, det vil have for radiografernes hverdag. Hvilken betydning får det for radiografen at skulle benytte Bi-afdækningen? Selv om muligheden for en dosisbesparelse er til stede, vil det så være for ressourcekrævende for radiografen at benytte afdækningen til dagligt? Det er et stort diagnostisk problem, hvis introduktionen af nye elementer under scanningen påvirker billedkvaliteten negativt. Ifølge artiklerne vi har læst kan Bi- 8

9 afdækingen have indflydelse på støjen i billedet (7 s563), og derved skabe en dårligere lav-kontrast opløsning (LKO) (5 s280). Har Bi en påvirkning på billedkvalitet, i en sådan grad at det ikke er muligt at stille en korrekt diagnose i cerebrum? Et andet problem i CT er artefakter. Artefakter kan defineres som en fejl eller støj i et billede, som ikke kan relateres til det betragtede objekt (8 s188). Dette er en uønsket effekt, og ved introduktionen af Bi-afdækning er det derfor nødvendigt at vurdere omfanget af nytilkomne artefakter. Udover aftefakter kan nye elementer i billederne, som f.eks. Bi-afdækningen, betegnes som forstyrrende for radiologen, da denne ikke er vant til at abstrahere fra disse elementer. Er grunden til den manglende brug af Biafdækning, at der skabes for mange artefakter, for meget støj og/eller forstyrrende elementer i billederne? De nyere scannere kan vha. Automatic Exposure Control (AEC) regulere dosis, så detektorerne altid vil få tilstrækkeligt med stråling til at konstruere billedet (9 s182). Et problem kan derfor være at scanneren automatisk vil give mere dosis, når Biafdækningen er til stede, og dermed ophæve dosisbesparelsen. Kan grunden til at Biafdækningen ikke bliver benyttet være, at der ikke er påvist dosisbesparelser i scannere med AEC? 3. Afgrænsning Fokus i denne opgave vil være rettet mod dosismålinger og billedkvalitetsvurderinger. Til at vurdere dosis vil vi måle overfladedosis til orbita svarende til linsen. I forbindelse med billedkvaliteten vil vi beskæftige os med støj, artefakter og forstyrrende elementer. Vi vil kun gennemgå de artefakttyper, som Bi-afdækningen har indflydelse på. Som før nævnt er CT-cerebrum en hyppig forekommen undersøgelse i CT, hvor en variation af protokollerne er blevet observeret. Vi vil derfor kun beskæftige os med denne undersøgelse. Vi vil benytte én scanner fra et hospital, hvor en 64 MSCT-scanner med AEC er tilgængelig. Til undersøgelserne vil vi benytte hospitalets standardprotokol til CT-cerebrum, da dette vil gøre opgaven mere aktuel for en røntgenafdeling. Da vi ikke finder det etisk forsvarligt at lave forsøg på patienter, hvor vi endnu ikke er sikre på et dosisbesparende resultat, har vi valgt at benytte et fantom til vores målinger. 9

10 Med hensyn til selve Bi-afdækningen har vi valgt kun at bruge ét mærke, som kan købes i Danmark. Når vi beskæftiger os med billedkvalitet, vil vi kun se det i forholdt til LKO, da det er denne opløsning, der bliver prioriteret ved CT-cerebrum. Derudover kan LKO en blive påvirket af Bi, hvilket gør en vurdering af denne opløsning relevant. Forudsætningerne for at læse denne opgave er at læseren har et grundlæggende kendskab til røntgenfysik og CT-teknik. 4. Problemformulering Hvilken indflydelse har Bismuth-afdækning af orbita på billedkvaliteten og dosis til øjets linse ved en standardprotokol CT-scanning af cerebrum? 4.1 Nøglebegreber Med Bismuth-afdækning menes en markedsført 4-laget 0.06mm Pb ækvivalent Bismuth-afdækning til orbita, rekvireret fra et dansk hospital. Med billedkvaliteten menes en vurdering af støj og artefakter i billedet. Med standardprotokol menes en uændret CT-cerebrum protokol fra en 64-slice MSCTscanner, der benytter spiral-scan og AEC på et udvalgt hospital. Med dosis til øjets linse menes en måling med TLD er placeret direkte på øjet, svarende til linsen. 5. Læsevejledning I første afsnit vil vi præsentere litteraturen, som vi bruger til at undersøge og analysere vores problemstilling. Vi vil derefter argumentere for metoderne, vi benytter til at indsamle empiri. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive den udvalgte teori benyttet til at belyse vores problemstillinger i opgaven. 10

11 Vi har fundet artikler der har undersøgt indflydelsen af Bi-afdækning på CT-cerebrum. Vi har brugt dem til at give os inspiration og viden i forhold til vores problemstilling og vil derfor præsentere en analyse af de udvalgte artikler. Præsentationen af vores kvantitative og derefter kvalitative empiri vil udgøre de to næste afsnit, disse to afsnit vil indeholde overvejelser, forberedelser samt analyser af vore indsamlede data. Efter vores empiriindsamlinger vil vi diskutere vores resultater i forhold til den benyttede teori. Slutteligt vil vi komme med en konklusion, hvor vi forholder os til problemformuleringen, samt lave en perspektivering hvori vi vil vurdere hvilke konsekvenser vores konklusion kan have for patienter, røntgenafdelinger og -personale. Til sidst har vi valgt at vedlægge vigtige korrespondancer som bilag. Vi har til denne opgave hentet korrespondancer med SIS, personale på røntgenafdelingerne og Santax Medico. 6. Valg af litteratur Som videnskabsteoretisk baggrund har vi benyttet bøgerne: Videnskabsteori af Jacob Birkler (10) og Videnskab og Forskning af Anne-Lise Salling Larsen og Hans Vejleskov (11) Vi har valgt disse bøger, da de begge henvender sig til mellemlange sundhedsuddannelser, og er ment som grundlag for bl.a. bachelorprojekter. Til argumentation for de benyttede empirimetoder har vi valgt bøgerne: Fra Spørgsmål til Svar af Henning Olsen (12). Denne bog forholder sig både til kvalitative og kvantitative metoder. Dette gør den egnet til at danne et overblik over de forskellige muligheder, som de to metoder indeholder. Til teorien omkring empiriindsamling og analyse har vi valgt mere uddybende litteratur: De indsamlede data ved dosismålingerne har vi valgt at analysere vha. udvalgte statistiske teorier. Til at få den fornødne viden på dette område har vi valgt at benytte bøgerne: Statistik i Ord af Hans Lund et. al. (13) og Basal og Sundhedsvidenskabelig Statistik Begreber og Metode af Klaus Johansen (14). Begge bøger giver en introduktion til de benyttede statistiske analyser. Selv om bøgerne stort set beskæftiger sig med samme teori, vælger vi at benytte begge, da det til tider kan lette forståelsen, 11

12 hvis man har flere kilder. Til præsentation af histogrammer har vi benyttet Multivariate Density Estimation (15) af David W. Scott, da den indeholder en formel anbefalet af vores statistiske vejleder. Til opslag i tabeller har vi valgt at benytte Geigy Scientific Tables af C. Lentner (16). Da tabellerne i teoribøgerne er begrænsede, er dette en bedre opslagsbog. Til vores indsamling af kvalitative data, har vi valgt at foretage et interview. Teorien omkring interviewsituationen og forberedelserne hertil, har vi valgt at benytte os af bøgerne: Interview af Steinar Kvale (17) og Kvalitative Brugerundersøgelser på Sygehusafdelinger af Rikke Gut (18). Steinar Kvale var en af de første, som begyndte at beskæftige sig med kvalitativ forskning. Der fandtes ikke meget litteratur omkring denne metode, da han begyndte at foretage kvalitativ forskning. Han valgte derfor at skrive en bog omhandlende dette emne. Dermed var han en af de første til at beskrive refleksionerne over metodiske og teoretiske spørgsmål, som kan bruges ved udførelse af kvalitativ forskning. Interview egner sig til vores opgave, da den beskriver hvilke etiske og metodiske overvejelser man skal gøre sig før et interview. Derudover har bogen et teoriafsnit om det semistrukturerede interview, hvilket passer til vores interviewsituation. Rikke Gut beskæftiger sig overordnet med samme teorier som Kvale. Teorien bliver dog fremstillet simplificeret, hvilket gør det nemmere at overskue de forskellige aspekter, som skal tages stilling til. På baggrund af dette mener vi at bogen kan hjælpe os til vores kvalitative empiriindsamling, da den giver et godt overblik. Teorien omkring CT-teknik har vi valgt at få fra bøgerne: CT-teknik af Bo Haugaard Jørgensen (3), The Essential Physics of Medical Imaging af Jerrold T. Bushberg et. al. (5), Radiologic Science for Technologists af Stewart C. Bushong (19) samt Computed Tomography: Physical Principles, Clinical Applications, and Quality Control af Euclid Seeram (8). De tre engelske bøger er alle blevet præsenteret i undervisning af CT-teknik. De er alle skrevet af enten forskere, doktorer eller professorer, og er henvendt til fysikere, læger og andet klinisk personale, som har interesse i røntgenfysik, radiografisk billeddannelse og modaliteter. Uddybelsen af de enkelte emner i afsnittene varierer lidt fra hinanden, hvilket gør dem alle egnet som litteratur til denne opgave. Vi har benyttet disse tre bøger, alt efter hvilket afsnit i opgaven de beskriver bedst. Derudover har vi benyttet dem som supplerende og 12

13 afklarende viden i forhold til hinanden. Jørgensen har skrevet sin bog som lærebog til radiografstuderende, dette giver den en mere enkel indgangsvinkel til teorien. Den indeholder dog viden og pointer, som er relevante for denne opgave. Der findes ikke meget teori omkring AEC, da det er en forholdsvis ny teknik indenfor CT-scannere. Litteraturen vi vil benytte til at belyse dette emne er rapporten: Report CT Scanner Automatic Exposure Control Systems (20) af Nicholas Keat. Rapporten præsenterer og tager stilling til forskellige producenters AEC-typer, bl.a. Toshiba Aquilion s SureExposure. Rapporten er udgivet af ImPACT Group, som er Storbritanniens evalueringscenter af CT-scannere. Vi vil supplere med Computed Tomography af Willi A. Kalender (9), da der er et mindre afsnit om emnet i denne bog der skaber et generelt overblik over funktionen af AEC. Den sidste bog vi vil bruge til vores teori er: Imaging Systems for Medical Diagnostics af Arnulf Oppelt (red.) (21). Denne bog er udgivet i samarbejde med Siemens hvilket man skal tage højde for ved læsning, da den kan være påvirket af at producenten præsenterer egne produkter. Fordelene ved den er at den er af nyere dato (2005), hvilket gør at den præsenterer nyere teknik, som ikke er tilgængelig i de andre bøger. Afsnittene vi bruger, mener vi ikke er påvirket af producenten, på en sådan måde, at den er uegnet til vores opgave. Det etiske udgangspunkt vil være i forhold til de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (22), som er udarbejdet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden, og som er grundlag for Lokaletisk Komités vurderinger af ansøgninger. Anatomiske opslag vil vi foretage i Atlas der Anatomie des Menschen (23) af Frank H. Netter pga. dens deltaljerede tegninger og præcise betegnelser. Information omkring scanneren har vi indhentet vha. producentens hjemmeside (24). 7. Metode I dette afsnit vil vi præsentere og argumentere for de valgte teoretiske og empiriske metoder. 7.1 Etiske overvejelser Vores etiske overvejelser, i forbindelse med vores forsøg, er gjort i henhold til etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, der siger: For at inddrage deltagere i 13

14 et forskningsprojekt skal det være sandsynliggjort, at den gruppe, der indgår i forskningen, har mulighed for at kunne nyde godt af resultaterne (22 s6). Da CTundersøgelser, som tidligere nævnt, giver en betydelig dosis finder vi det uetisk at udføre vores forsøg på patienter. Vi har kun en formodning om at dosis til linsen vil reduceres. Vi mener dog at der skal foreligge resultater med høj datakvalitet (beskrevet i næste afsnit), som bekræfter dosisbesparelsen, før vi finder det forsvarligt at inddrage patienter i vores forsøgsdesign. Flere afdelinger og personer vil bruge tid på denne opgave. Vi mener derfor også at vi har et etisk ansvar overfor de involverede, og er derfor forpligtet til at fremstille opgaven sandfærdigt. Opgaven vil også blive stillet tilgængelig via skolens hjemmeside, så alle interesserede kan se resultaterne. En af de første overvejelser vi gjorde før vi kontaktede afdelingerne, var at vi ville fremstå velforberedte, ambitiøse og engagerede. Overvejelserne blev gjort på grund af, at vi ikke ville mindske andre radiografstuderendes muligheder, ved at være et dårligt eksempel. Derudover gik vi ud fra at de involveredes interesse for projektet ville blive større, hvis vi åbenlyst virkede engagerede og ambitiøse Af hensyn til alle involverede har vi valgt at anonymisere alle informationer, som kan lede tilbage til personer, som muligvis ikke er interesserede i dette. Vi har valgt at bruge navnene på producenterne af scanneren og materialerne. Vi mener ikke at denne opgave får personlige konsekvenser, ved at nævne produkterne, vi benytter. 7.2 Empirisk metode Vi vil i denne opgave benytte den positivistiske videnskabsteori, som knyttes til naturvidenskaben. Ved denne metode forsøger man at finde en forklaring på forhold vha. en omhyggelig indsamling af empiri. Vi vil i forhold til alle aspekter forsøge at forholde os intersubjektivt, dvs. at vores resultater skal kunne reproduceres af andre, selvom deres holdning til emnet er anderledes (10 s ). Vores analyse vil blive foretaget i forhold til den induktive metode, da den vil være baseret på indsamling af empiri til at begrunde effekten af Bi-afdækningens betydning for dosis til linsen (10 s69). Til indsamling af empiri, kan to metoder benyttes: den kvalitative og den kvantitative. 14

15 En kvalitativ undersøgelse går i dybden, men kan ikke anvendes til at vise omfanget af de forskellige observationer. Den beskriver egenskaber, vi ikke kan måle og veje f.eks. værdier, normer eller holdninger. Kvantitativ empiriindsamling bruges til at beskrive omfanget af problemet, og på den måde muliggøre målbare resultater. (12 s10). For at skabe en høj datakvalitet skal man opnå høj reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. (11 s35). På baggrund af dette har vi gjort følgende overvejelser omkring projektet; Da vi i denne opgave ønsker at få indblik i Bi s indflydelse på dosis, har vi valgt at benytte en kvantitativ metode ved at foretage flere scan med og uden Bi-afdækning. I henhold til vores etiske overvejelser har vi valgt at bruge et fantom, dette giver os et problem i forhold til validiteten, da resultaterne vil give en afspejling af fantomets målinger og ikke eventuelle patienters. Validiteten af projektet er derfor afhængig af fantomets lighed med et voksent menneskes hoved. Vi bestræber os på at foretage tilstrækkeligt med målinger til at opnå en høj reliabilitet. Målingen af dosis vil vi foretage ved placering af TLD er ved hvert scan. Til en vurdering af LKO har vi valgt at måle støjforholdene i de forskellige scanserier, da vi samtidig mener at billedkvaliteten skal være acceptabel, for at vores resultater vil være interessante. Til en subjektiv vurdering af billederne, har vi valgt at benytte os af et kvalitativt interview med en radiolog, med mere end ti års erfaring. Vi mener, at den store erfaring vil gøre analysen af interviewet mere generaliserbar, da erfarne radiologer bør dele basale diagnostiske og billedkvalitetsmæssige synspunkter. På denne måde vil vi være i stand til at danne os et realistisk billede af, om Bi-afdækning af orbita kan benyttes i praksis uden konsekvenser for diagnosticeringen. I de næste to afsnit vil vi beskrive den kvantitative- og kvalitative metode, vi har benyttet i opgaven. 15

16 7.2.1 Kvantitativ metode Forskellige metoder og opstillinger kan benyttes til at analysere kvantitative data. Dette afsnit vil beskrive de vigtigste metoder, som vi kan benytte til dette projekt. Det første man skal gøre ved de indsamlede data, er at få et overblik over disse. Det kan gøres ved en rangordning. Processen foretages ved at sortere dosismålingerne i forhold til værdien, hvor den mindste får rang 1 og den største får rangen svarende til antallet af målinger (13 s29-32; 14 s20). En grafisk fremstilling af data kan også være nødvendig i analysen af data. En nyttig metode til denne form for fremstilling er et histogram. Et histogram er et søjlediagram, som opsættes ved at inddele x-aksen ind i tilpassede intervaller med bredden: Søjlebredde = Dmax Dmin 1 + log 2 (n) Hvor; Dmax = højeste måling, Dmin = laveste måling og n = antallet af målinger (15 s48) Højden af søjlerne bestemmes af det antal målinger, som ligger inden for det beregnede interval. Derved fås et udtryk for hyppigheden (14 s16). Ved vores test af måleresultaterne opstilles en hypotese (H 0 -hypotese), som påstår at de målte data kommer fra samme fordeling. Dette gøres vha. en udregnet teststørrelse (t). H 0 -hypotesen kan forkastes eller bekræftes med et bestemt signifikansniveau (p-værdi) ved opslag i en tabel (14 s42). Det er dog ikke med sikkerhed muligt at forudsige hvilke tests, der kan foretages på målingerne. Vi vil derfor præsentere kravene og principperne for de enkelte tests, der er relevante for vores forsøgsdesign. Derefter vil vi foretage beregningerne i afsnittet Præsentation og analyse af resultater. De muligheder man har til at foretage en statistisk analyse kan være parametriske eller ikke-parametriske (14 s42). Derudover kan de være parrede eller uparrede. Da man kan se vores datasæt, som målinger foretaget på samme individ før og efter en intervention, benytter vi en parret (13 s80-81). En parametrisk test, som kan bruges til denne opgave, er den parrede t-test. Denne test kan bruges hvis de målte data kan antages at være normalfordelte. Dette vil fremgå af histogrammet, hvis det er klokkeformet og symmetrisk omkring middelværdien. Testen sammenligner middelværdierne for de to datasæt (13 s88; 14 s43). Hvis målingerne ikke 16

17 er normalfordelte kan man benytte den non-parametriske Wilcoxon s test. Testen foretages ved at differencen fra hvert enkelt forsøg med og uden Bi udregnes. Differencerne sættes i rangorden i forhold til deres numeriske værdi. Teststørrelsen findes ved at addere rangværdierne til de negative (Σ-) og positive (Σ+) differencer. Den mindste af de to summer (Σ min ), er teststørrelsen (14 s91-93). Hvis man kan forkaste H 0, er det muligt at sammenligne dosis fra de to forsøgsopstillinger. Middelværdien kan beregnes ved at addere målingerne som man vil undersøge, og derefter dividere med antallet af målinger. Værdien vil derfor være et udtryk som tager hensyn til alle størrelser af alle målinger. Medianen kan bruges til at vise hvilken værdi, som har den midterste rangværdi. Denne værdi tager dermed ikke hensyn til de yderste rangværdier, men giver derimod udtryk for at halvdelen af målingerne ligger over eller under medianen (13 s42; 14 s50-51) Kvalitativ metode Interviewet er helt konkret en metode, hvorpå vi kan indhente viden fra en radiolog. I et kvalitativt interview er samtalen grundlæggende, men den er dog ikke karakteriseret på samme måde som i dagligdagstalen. Det er ikke en samtale mellem to ligestillede parter, og det er langt mere struktureret, hvilket fjerner dele af spontaniteten, som man kender fra dagligdagen. Intervieweren skal bestemme emnet, og sørge for at samtalen holder sig inden for de relevante rammer, udover det skal der opfølges på svar fra radiologen (17 s19). Vi mener, at interview er anvendeligt i den del af vores opgave, hvor vi vil have afklaret nogle spørgsmål af en interviewperson, som kan bedømme et billede på et højere niveau, end vi er i stand til. Dette er grunden til at vi gerne vil interviewe en erfaren radiolog. Som udgangspunkt til interviewet har vi valgt at benytte os af et semistruktureret interview. Ved den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der skal belyses. (18 s20). Den semistrukturerede form vil derfor gøre det nemmere for os at afprøve hypoteser, mens der samtidig vil være plads til at bevæge sig ud i eksplorative diskussioner. På denne måde er det i løbet af interviewet muligt at få en dybere indsigt i radiologens meninger og holdninger omkring billederne (17 s104; 18 s14-22). 17

18 Det semistrukturerede interview giver en frihed i forhold til besvarelserne af interviewspørgsmålene og derved åbnes for, at radiologen kan give uddybende og nuancerede besvarelser. Dette er en dynamisk form for empiriindsamling, hvilket åbner muligheden for at uforudsete problemstillinger kan dukke op, som vi kan spørge ind til. Dette ville ikke på samme måde være muligt, hvis vi præsenterede radiologen for et spørgeskema. 8. Teori I dette afsnit vil vi præsentere den teori, vi mener, er nødvendig, til at vurdere konsekvenserne af Bi-afdækningen. Derudover er afsnittet ment som grundlag for en senere diskussion af eventuelle alternative foranstaltninger, der kan benyttes for at optimere brugen af Bi. Afsnittet vil hovedsagligt omhandle teknikker fra en Toshiba Aquilion 64, da det er denne scanner, vi har benyttet til vore forsøg. 8.1 Billedkvalitet i CT Vi ved fra de læste artikler at brugen af Bi kan give anledning til en forringet billedkvalitet i form af støj og artefakter. Vi vil i følgende afsnit beskrive disse begreber. Dette vil også være relevant teori, når vi skal måle støjen i vores fantomscanninger. Man opdeler billedkvalitet i to hovedgrupper i CT; Lav-kontrast opløsning (LKO), og Rumlig opløsning (RO). RO prioriteres når man ønsker skarptegning af mindre strukturer der afviger markant i Hounsfield Units (HU) fra det omkringliggende væv, f.eks. forskellen mellem knogler og bløddele (3 s83). LKO prioriteres når ønsker man at skelne mellem vævstyper der har små absorptionskforskelle i HU. Da grå og hvid substans kun afviger marginalt fra hinanden (3 s91), er det derfor vigtig, at LKO i billedet er god ved CT af cerebrum. En af de mest afgørende faktorer for LKO er støjen (5 s280). 18

19 8.1.1 Støj Når vi beskæftiger os med LKO, er god billedkvalitet meget afhængig af lavt støjniveau (8 s382). For at sænke støjniveauet er man nødt til at øge dosis. Den største støjfaktor er kvantestøj, der bevirker at billedet bliver grumset (3 s103). Til at beskrive forholdet mellem billedets kvantestøjforhold og dosis benyttes formlen: 1. Dosis σ = (3 s104) For at kunne bestemme niveauet af støjen i billedet, kan man vurdere et homogent område, og derefter måle hvor stor forskellen er i HU (19 s438). Dette benytter vi os af til at bestemme, om der er ændrede støjforhold efter introduktionen af Bi-afdækningen på vores fantom. Graden af støj i et afgrænset homogent område kaldes standardafvigelsen (SD). Denne værdi kan aflæses i PACS og er givet ved formlen: SD = (X i X) 2 n - 1 Hvor: X i = Den enkelte pixelværdi, X = Gennemsnittet af pixelværdierne i det valgte område og N = Antallet af pixel i det valgte område (5 s274) Artefakter Man opdeler artefakter i grupper efter udseende; ringartefakter, stregartefakter og forvrængning. Disse artefakter deles ligeledes op i grupper efter årsag; Patientrelaterede, fysisk relaterede og scannerrelaterede. De artefakter som er relaterede til fysikken er; partial volume, Beam Hardening og foton starvation. De patientrelaterede er bevægelses- og metalartefakt. Slutteligt kan der opstå artefakter ved måle- og detektorfejl, disse kaldes scannerrelaterede (3 s ). Vi vil kun gennemgå partial volume-, beamhardening- og Conebeam artefaktet, da Bi-afdækningen teoretisk ikke har indflydelse på andre artefakttyper. Partial volume deles op i to kategorier lineær og nonlinær. Det lineære partial-volume artefakt opstår når forskellige vævstyper med næsten ens HU ligger i samme voxel. 19

20 Scanneren beregner et gennemsnit af HU, og præsenterer derfor en upræcist gengivelse af det scannede objekt (8 s192). Vi mener ikke at Bi har indflydelse på denne type partial volume artefakt, men kan derimod have indflydelse på den nonlineære type. Nonlinær partial volume opstår når et objekt, som f.eks. Bi-afdækningen, kun delvist er scannet med i et plan, og slet ikke bliver scannet med ved modstående rørvinkel. Artefaktet optræder som streger, ringudtrækninger eller generelle forstyrrelser i billedet (3 s113). For at undertrykke dette artefakt kan man mindske snittykkelsen. I MSCT foretages løbende summering af tynde snit. Dette kaldes Volume Artefact Reduction (VAR) (3 s ). Som beskrevet i efterfølgende afsnit benytter MSCT en større conebeamvinkel end i single slice-ct (SSCT). Dette kan resultere i conebeamartefakter, hvilket opstår ved at et punkt kommer til at ligge i to forskellige snit ved en fuld rotation, og giver et forkert billede af strukturen. Da Bi-afdækningen placeres perifert fra rotationsaksen, vil risikoen for dette artefakt blive større, i kraft af at conebeamvinklen samtidig er størst her (3 s167; 8 s193). Conebeamartefaktet undertrykkes i Aquilion-scanneren, ved hjælp af TCOT(21 s461; 24), der beskrives nærmere i afsnittet MSCT Beamhardening artefakt opstår, når de lavenergiske fotoner ikke når frem til detektorerne, og strålebundet derved bliver hårdt. Dette kan resultere i at enkelte strukturer ændrer HU (8 s191). Der bliver dog ved præprocessingen foretaget en beam hardening korrektion, hvilket kan minimere artefaktet, når de lav-energiske fotoner bliver absorberet. Når Bi lægges på patienten, kan denne effekt opstå, og derved øges risikoen for beam hardening artefakter. Beam hardening artefaktet optræder som mørke skygger bag tætte strukturer. Ved en CT-cerebrum kan dette f.eks. være bag craniekassen (3 s. 103). 8.2 CT teknik En traditionel SSCT-scanner bygger på det princip, at man ved hjælp af flere forskellige projektioner af et objekt, kan beregne attenuationen af områder i objektet. Når en patient gennemgår en CT-scanning af cerebrum, roterer røntgenrøret rundt om patientens 20

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Kontrast opløsning Rumlig opløsning Signal- Støj forhold (S/N) DOSIS Artefakter 03-10-2012 side 3 Billedkvalitet Den

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Lungescreening ved lav dosis CT

Lungescreening ved lav dosis CT Lungescreening ved lav dosis CT opgaven Martin Bjerregaard Wied Studienummer: 66080015 Hold 65 Afleveringstidspunkt: 7. april 2010 Anslag: 27.441 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Lau Kent Jeppesen

Læs mere

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? PRIS 23.09.10 PRIS 23.09.10 Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? Gennemgang i dag: Projekt Billedkvalitet Filtreret tilbage projektion Iterativ rekonstruktion

Læs mere

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse University College Nordjylland Hanne Veggerby Rikke Hansen Radiografuddannelsen Hold R05V 6. Juni 2008 7. semester Vejleder: Karen Johnsen Bachelorprojekt CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved

Læs mere

Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger

Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger Bismuth-beskyttelse af lens ved pædiatriske CT-scanninger Radiografuddannelsen UCN, Aalborg Vejleder: Jeanne E. Debess Forfattere: Christina L. Haahr Trine K.G. Larsen Mette K. Villadsen Bachelor, Modul

Læs mere

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup.

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup. 1 Forord Dette er et Bachelor projekt, skrevet på 7. Semester af tre Radiografstuderende i Odense. Vi vil gerne starte med at gøre opmærksom på, at hvis ikke andet er opgivet, er illustrationerne og figurerne

Læs mere

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid.

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. 3. Eksterne opgave, Bacheloropgave 7. semester. Af: Kasper Dalhoff Larsen,

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

CT scannerens opbygning

CT scannerens opbygning 03-10-2012 side 1 CT scannerens opbygning May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Dag 1 Dag 2-6 Dag 7 Lektion 3 Intro Lektion 1 Lektion 2 Repetiti jkfhujfhg on Teori Eazy-Wiz Øvelser: CT scanneren Formidling

Læs mere

CT Urografi protokoller

CT Urografi protokoller Bachelorprojekt på Radiografuddannelsen i Herlev, afleveret d. 7. januar 2005. CT Urografi protokoller på Sjælland Figur 1 Udarbejdet af Radiografstuderende Kasper Damsbo og Signe Olsen - hold 51 på sygepleje-

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen Radiografuddannelsen 7. semester Bachelorprojekt 4. eksterne prøve Udarbejdet af: Vejleder: Skole: Christian Engsbro Hold 59 Rikke Vinterberg Professionshøjskolen

Læs mere

Hvorfor skal vi CT-skanne?

Hvorfor skal vi CT-skanne? A-kursus CT teknik asbjoern.seegert@rsyd.dk tlf: 7636 30 Agenda Hvorfor skal vi CT-skanne Historik Hvad er en CT-skanning egentlig Billedrekonstruktion Vigtige forhold CT-tal og windowsetting Antal snit

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen

Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen Dosisreducerende tiltag til mammae ved CT-scanning af thorax/øvre abdomen - Et studie af stråledosis og billedkvalitet ved bismuthafdækning eller X-CARE Radiografuddannelsen UCN, Aalborg R11S Modul 14

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Optimering af CT bihuleprotokoller

Optimering af CT bihuleprotokoller Optimering af CT bihuleprotokoller V e j l e d e r : C a r s t e n A. L a u r i d s e n 1 / 6-2 0 1 1 A n t a l a n s l a g : 8 1. 7 1 2 P r o f e s s i o n s h ø j s k o l e n M e t r o p o l R a d i

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

CT skanning Basal teknik

CT skanning Basal teknik CT skanning Basal teknik Billeddiagnostisk kursus i Pædiatrisk Pulmonologi Onsdag den 14. april 2010 Gratien Andersen, overlæge Billeddiagnostisk Afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Introduktion

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier, TV billeder Vi ser farven og lysstyrken Kontinuerlig billede

Læs mere

Bachelor Opgave Modul 14. CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse

Bachelor Opgave Modul 14. CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse Modul 14 CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse Navne: Dato/år: 27/5 2013 Vejleder: Thomas Søndergaard Larsen Antal anslag: 93.775 1 CT Scanning af mænd med gonadebeskytter -dosisstudie

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Dosis May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Fordeling af undersøgelser 03-10-2012 side 3 Andel af dosis 03-10-2012 side 4 CT i Norden 50/80% af den totale stråling til befolkingen Markant

Læs mere

Reduktion af stråledosis til mammae ved Multi Slice Computed Tomography af thorax

Reduktion af stråledosis til mammae ved Multi Slice Computed Tomography af thorax University College Nordjylland Kirsten Sangill Radiografuddannelsen Tina D. Pedersen 4. januar 2008 Lene T. Adamsen Vejleder: Karen Johnsen Hold R04S 7. semester Bachelorprojekt Reduktion af stråledosis

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Axial/sekventiel CT Cerebrum

Axial/sekventiel CT Cerebrum Axial/sekventiel CT Cerebrum -Et fantomstudie omkring off-centrerings indflydelse på støj og lavkontrast Professionshøjskolen University College Nordjylland Bachelorprojekt, modul 14 Afleveret fredag d.

Læs mere

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? AIR GAP En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? DITTE BORK VOSS & LINE LITTAU METHMANN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, RADIOGRAFUDDANNELSEN BACHELOROPGAVE, MODUL

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Pædiatri i radiografien

Pædiatri i radiografien Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52 Bachelorprojekt - 1 - Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Indledning....4 Læsevejledning...4 I....5 Problemfeltet og dets afgrænsning...5 Problemformulering....8 II...9 Metode....9 Generaliserbarhed...10 Reliabilitet...10

Læs mere

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Radiografuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Udarbejdet af: Anders Nørregaard 9686 og Dennis Mortensen 10375

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Dosisreducering til glandula thyroidea samt vurdering af thyroideakrave og AECs dosisreducerende egenskaber ved CTscanning

Dosisreducering til glandula thyroidea samt vurdering af thyroideakrave og AECs dosisreducerende egenskaber ved CTscanning UNIVERSITY COLLAGE NORDJYLLAND RADIOGRAFUDDANNELSEN Dosisreducering til glandula thyroidea samt vurdering af thyroideakrave og AECs dosisreducerende egenskaber ved CTscanning af cerebrum Bachelorprojekt

Læs mere

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Ekstern filtrering ved børnethorax

Ekstern filtrering ved børnethorax Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Ekstern filtrering ved børnethorax Bacheloropgave Navne: Jacob Nattestad, Lam K. Ha & Morten T. Ernst R07A Dato/år: 31/5 2010 Vejleder: Thomas Søndergaard

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK DECEMBER 215 UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK - med fokus på CT 23-214 UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK 23-214 Sundhedsstyrelsen, 215 Du kan frit referere teksten

Læs mere

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat?

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat? Multi - etnisk CT Disposition 30 min Spørgsmål / Debat? 2003 SVS 16 slice CT 2003 RIS.PACS jan. 2004 Radiologi - Nuclear med. Undersøgelsesprofil i CT CT oversigt i stedet for Rtg. CT urografi CT ansigtsskelet

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg Eva Hjorth Larsen. Benjamin Gjerrild Nielsen

Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg Eva Hjorth Larsen. Benjamin Gjerrild Nielsen [År] Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet stx11-matn/a-080501 Tirsdag den 8. maj 01 Forberedelsesmateriale til stx A Net MATEMATIK Der

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903 Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder

Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Hold 55 7. semester 5. januar 2007 Vejleder: Rikke Vinterberg Antal anslag med mellemrum: 63.555 Opgaven

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Optimering af Columna cervicalis undersøgelser

Optimering af Columna cervicalis undersøgelser Omar Muharemovic, Martin Drost Nielsen & Michael Rasmus Sauer Pedersen Syvende semester, hold 53 Optimering af Columna cervicalis undersøgelser - et fantomforsøg - Bachelorprojekt 3. eksterne prøve Vejleder:

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere