Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum"

Transkript

1 Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Udarbejdet af: Lau Østberg Larsen og Janus Damm Radiografstuderende hold 55, 7. semester. Bachelorprojekt 3. eksterne opgave Anslag: Vejleder: Carsten A. Lauridsen Sygepleje- og radiografskolen i Herlev Afleveret den 5. januar 2007 Opgaven må gerne udlånes

2 ABSTRACT: Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Orbital Bismuth-shielding during CT-cerebrum Formål: At vurdere billedkvalitet og måle dosis til linsen, når der benyttes Bismuthafdækning af orbita ved CT af cerebrum på scannere der benytter AEC (Automatic Exposure Control). Metode og materialer: Til dosismåling er der foretaget 60 scanninger på et fantom, hvor der på 30 af disse scan blev benyttet et 4-laget Bismuth-afdækning (0,06mm Pb). Forsøgene blev udført på en 64 MSCT scanner, med patient size - og z-axis AEC. Der blev scannet med 135 kv, og scannet fra Basis cranii til 1cm. under vertex. Rørkipningen svarede til OM (orbito-meatal) planet. Til måling af dosis til linsen blev der benyttet én TLD (Thermoluminerende Dosimetre) til hver scan. TLD en blev placeret på fantomet svarende til linsen. Til vurderingen af billedkvaliteten blev der foretaget målinger af standardafvigelsen (SD) på 5 scan med og 5 scan uden Bismuthafdækning. Derudover blev billedkvaliteten bedømt af en radiolog med over 10 års erfaring. Resultater: Den målte dosis til øjets linse er 46,03 msv med Bismuth-afdækning og msv uden Bismuth-afdækning. AEC kompenserede for den øgede attenuation fra Bismuth-afdækningen med en stigning på 12,5% i mas (fra 160 til 180 mas). Til trods for dette blev der ved brug af Bismuth-afdækningen fundet en signifikant (p=0,0001 ved en Wilcoxon s test) nedsættelse af dosis til linsen på 28%. Ved en sammenligning af målingerne, hvor der tages højde for den øgede rørstrøm, er dosisbesparelsen pr. mas blevet udregnet til 36%. Der blev ikke fundet nogen betydelig støjforøgelse eller artefakter i områder af diagnostisk interesse. Konklusion: Der skal foretages ca. 86 scanninger af cerebrum, før tærskelværdien for stråleinduceret cataract opstår, når Bi-afdækningen benyttes på en scanner med AEC. Hvis der ikke benyttes Bi-afdækning er antallet af scanninger reduceret til 63. Grundet det forhøjede mas-produkt og antallet af scanninger før tærskelværdien nås, finder vi ikke Bismuth-afdækningen relevant til voksne patienter i MSCT-scannere med AEC og kipning i forhold til OM-planet.

3 ABSTRACT (ENGLISH): Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Orbital Bismuth-shielding during CT-cerebrum Purpose: To assess the image quality and measure the dose to the lens of the eye when using a Bismuth-shield on the orbitas during CT-scans of the cerebrum with AEC (Automatic Exposure Control). Method and materials: 60 scans were performed on a phantom of the head. 30 of these scans were performed with a 4-layer Bismuth-shield (0,06mm Pb). A 64 MSCT-scanner with patient size - and z-axis AEC were used for the experiments. The scanner was set to 135 kv, beginning at the base of the scull to 1cm below the vertex. Angulation of the gantry was set to the OM (orbito-meatal) plane. Measurements of the dose were done by using a TLD (thermoluminecedosimetry) in each scan. The TLD was placed on the phantom according to the lens. To assess the image quality, measurements of the standard deviation (SD) were made on 5 scans with and 5 scans without the Bismuthshield. Furthermore a radiologist with more than 10 years of experience assessed the image quality. Results: The measured dose to the lens was 46,03 msv with the Bismuth-shield and msv without the Bismuth-shield. AEC compensated for the attenuation of the Bismuth-shield by increasing the mas-product with 12,5% (from 160 to 180 mas). Despite this, the use of the Bismuth-shield proved a significant (p=0,0001 using a Wilcoxons test) lower dose to the lens, the decreased dose was 28%. By comparing the doses and accounting for the increased mas, reduction in dose pr. mas was calculated to 36%, when using the Bismuth-shield. There was not found a significant increase in the noise level of the images or artefacts in areas of diagnostic relevance. Conclusion: 86 scans of the cerebrum have to be performed before reaching the limit of radiation induced cataract, when using a Bismuth-shield on a scanner using AEC. If the Bismuth-shield isn t used, 63 scans have to be performed. Due to the increased masproduct, and the number of scans before the limit is reached, we do not find the Bismuth-shield relevant for adult patients undergoing a CT-scan of the cerebrum, when using AEC and tilting the gantry according to the OM-plane.

4 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 6 2. PROBLEMFELT 7 3. AFGRÆNSNING 9 4. PROBLEMFORMULERING Nøglebegreber LÆSEVEJLEDNING VALG AF LITTERATUR METODE Etiske overvejelser Empirisk metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode TEORI Billedkvalitet i CT Støj Artefakter CT teknik Spiral-SSCT MSCT AEC Stråleskader til linsen Delkonklusion VALG AF ARTIKLER Præsentation af artikler KVANTITATIV EMPIRI 28

5 10.1 Materialer Scanner og protokol Bismuth TLD Fantom Forsøgsdesign Udførsel af forsøget Målinger i PACS Præsentation og analyse af resultater Delkonklusion KVALITATIV EMPIRI Overvejelser omkring interviewet Interviewsituationen Opbygning af interviewguide Etiske overvejelser Analysemetode Analyse af interview Delkonklusion DISKUSSION Forsøget en diskussion Billedkvalitet en diskussion Dosis en diskussion Relevans ved brugen af Bi-afdækning til orbita en diskussion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE 51

6 1. Indledning En bacheloruddannelse i radiografi lægger vægt på en kritisk stillingtagen til praksis samt videreudvikling af faget (1 s4-5). I vores praktikperioder på diverse hospitaler, har vi observeret hvor store variationer der kan forekomme ved samme undersøgelse. Disse forskelle har eksisteret på trods af, at apparaturet har haft de samme egenskaber, og patientgrupperne har været tilnærmelsesvis ens. Ved røntgenundersøgelser er det radiologen og radiografens ansvar at sørge for at den diagnostiske kvalitet er acceptabel, hvorimod det i sidste ende er radiograferne, som er ansvarlige for at minimere den unødige dosis. Dvs. hvis radiografen har en mulighed for at mindske dosis, uden at påvirke den diagnostiske kvalitet, vil det altid være at foretrække. Den mest strålebelastende modalitet er CT-scanneren, en undersøgelse fra Storbritannien i 2005 fastslår at selvom CT kun stod for 6% af røntgenundersøgelserne, gav CT 50% af den samlede dosis i Storbritannien (2 s172). I Danmark er den sidste undersøgelse af denne art foretaget i slutningen af 90 erne, og den fastsætter at CT stod for 37% af den samlede dosis her (bilag 1). Da flere og flere undersøgelser bliver foretaget i CT (3 s15), mener vi at det i netop denne modalitet er oplagt at undersøge mulighederne for videreudvikling af dosisbesparende foranstaltninger. Vores erfaring er at CT-cerebrum er en hyppig forekommen undersøgelse, samtidig har vi oplevet stor variation i protokollerne til CTcerebrum. Nogle hospitaler har første scansnit gennem den supraorbitale-meatale linje som beskrevet af European Guidelines on Quality Criteria for Computed Tomography (4) og har dermed undgået at give orbita direkte stråling. Andre hospitaler scanner igennem orbita, da de med ovenstående kipning, flytter det første snit ned til foramen magnum. Disse forskelle på standard-protokollerne giver forskellig patientdosis. Opsætningen af protokoller anbefales, ud fra et strålehygiejnisk perspektiv, at foregå ud fra As Low As Reasonably Achievable (ALARA) -princippet, som betyder at dosis skal sættes så lavt som muligt, samtidig med at resultatet bliver tilfredsstillende (5 s792). Visse undersøgelser viser at man kan reducere dosis til orbita med 78%, ved at foretage en kipning ud af orbita (6 s176). Røntgenafdelinger skal derfor beslutte sig for om resultatet af en scanning startende ved foramen magnum opvejer den øgede dosis. 6

7 Udviklingen af nye teknologier inden for CT har forbedret mulighederne for diagnosticering. Dette har både været på det billedbearbejdende plan, hvor computerens udvikling har hjulpet til at få en bedre billedkvalitet, men også selve scanneren har udviklet sig i sin opbygning (5 s327). En af de nyere udviklinger indenfor opbygningen af CT-scanneren har været introduktion af multi-slice CT (MSCT). MSCT har gjort undersøgelsestiden hurtigere og flere rekonstruktionsmuligheder er blevet gjort tilgængelige efter at selve scanningen er fuldført. I de gamle singleslice-scannere var det ikke muligt at scanne hele fossa posterior uden at få artefakter, hovedsageligt pga. nonlineært partial volume artefakter (3 s113). Dette problem er løst med den nye MSCT teknologi vha. Volume Artefact Reduction (VAR) princippet (3 s114). Vi har i praktikken bemærket et strålehygiejnisk problem, da de øgede muligheder for bedre billedkvalitet i fossa posterior, gør det muligt at flytte første snit distalt, hvilket placerer orbita i strålefeltet. Nye scannere og protokoller kan som nævnt højne den diagnostiske kvalitet af undersøgelsen og spare tid, men vi undrer os over, at vi ikke har oplevet tilsvarende tiltag i forbindelse med at sænke patientdosis. Vi har fra udenlandske videnskabelige artikler, læst at man ved hjælp af en afdækning af orbita bestående af Bismuth (Bi) kan mindske dosis til linsen betydeligt. Endvidere konkluderer samtlige artikler, vi har læst, at brugen af Bi-afdækning er anbefalelsesværdig. Vi mener derfor at en undersøgelse af denne form for afdækning kan være relevant for mange patienter. Dette er vores motivation for at skrive denne opgave. 2. Problemfelt Det er en radiograffaglig problemstilling at sikre at patienten får en undersøgelse foretaget med et diagnostisk tilfredsstillende resultat, samtidig med at der ikke gives overflødig dosis. Hvorfor har vi ikke oplevet større kendskab til afdækning med Bi i Danmark, hvis det kan sænke dosis, uden at forringe billedkvaliteten? 7

8 Den nye teknologi i forbindelse med MSCT giver mange muligheder, kan dette have imponeret ansatte på radiologiske afdelinger i en sådan grad, at de ikke har overvejet alternativerne for, hvordan man nedsætter dosis? Muligheden for at få bedre billedkvalitet er steget, men det kan ske på bekostning af højere patientdosis. Er for meget af fokus i CT på billedkvaliteten, da man har accepteret, at det er en strålebelastende undersøgelse, og derfor nedprioriterer brugen af Bi? Eller skal der for mange scanninger af cerebrum til for at der opstår stråleskader i orbita? En røntgenafdeling bliver til en vis grad nødt til at investere i ny teknologi, for at kunne yde en tilfredsstillende service for befolkningen. Dette vil bevirke at der løbende skal implementeres nyt udstyr i afdelingen. Ressourcerne på at oplære personale i nye arbejdsgange samt lave kvalitetssikring, kan gøre at det bliver uoverskueligt at indføre nye tiltag i forbindelse med strålehygiejne, som f.eks. Bi-afdækning af orbita. Kan grunden til den manglende brug af Bi-afdækning derfor findes i ledelsens prioriteringer i forhold til implementeringen af nye arbejdsgange? Vi er ikke stødt på nogen form for strålebeskyttelse til patienter i vores praktikperioder i CT, udover gonadebeskyttere. Kan det også være et problem, at beskyttelsesmulighederne ikke bliver gjort tilgængelige på markedet, da der ingen efterspørgsel er? Kan den manglende efterspørgsel skyldes, at der ifølge afdelingen ikke foreligger valide resultater omkring effekten af forskellige afdækninger? Når der findes undersøgelser med positive resultater, hvad er grunden så til at afdækningen ikke bliver efterspurgt? Hvis de undersøgelser vi har fundet, taler sandt, hvorfor har SIS så ikke anbefalet brugen af Bi, og derved skabt større fokus på området? Er grunden til at man ikke anbefaler Bi-afdækning til orbita i Danmark, at undersøgelserne er udenlandske, og derfor ikke betragtes som valide for de danske røntgenafdelinger? Ved indførelsen af nye tiltag og arbejdsgange, skal man også være opmærksom på de konsekvenser, det vil have for radiografernes hverdag. Hvilken betydning får det for radiografen at skulle benytte Bi-afdækningen? Selv om muligheden for en dosisbesparelse er til stede, vil det så være for ressourcekrævende for radiografen at benytte afdækningen til dagligt? Det er et stort diagnostisk problem, hvis introduktionen af nye elementer under scanningen påvirker billedkvaliteten negativt. Ifølge artiklerne vi har læst kan Bi- 8

9 afdækingen have indflydelse på støjen i billedet (7 s563), og derved skabe en dårligere lav-kontrast opløsning (LKO) (5 s280). Har Bi en påvirkning på billedkvalitet, i en sådan grad at det ikke er muligt at stille en korrekt diagnose i cerebrum? Et andet problem i CT er artefakter. Artefakter kan defineres som en fejl eller støj i et billede, som ikke kan relateres til det betragtede objekt (8 s188). Dette er en uønsket effekt, og ved introduktionen af Bi-afdækning er det derfor nødvendigt at vurdere omfanget af nytilkomne artefakter. Udover aftefakter kan nye elementer i billederne, som f.eks. Bi-afdækningen, betegnes som forstyrrende for radiologen, da denne ikke er vant til at abstrahere fra disse elementer. Er grunden til den manglende brug af Biafdækning, at der skabes for mange artefakter, for meget støj og/eller forstyrrende elementer i billederne? De nyere scannere kan vha. Automatic Exposure Control (AEC) regulere dosis, så detektorerne altid vil få tilstrækkeligt med stråling til at konstruere billedet (9 s182). Et problem kan derfor være at scanneren automatisk vil give mere dosis, når Biafdækningen er til stede, og dermed ophæve dosisbesparelsen. Kan grunden til at Biafdækningen ikke bliver benyttet være, at der ikke er påvist dosisbesparelser i scannere med AEC? 3. Afgrænsning Fokus i denne opgave vil være rettet mod dosismålinger og billedkvalitetsvurderinger. Til at vurdere dosis vil vi måle overfladedosis til orbita svarende til linsen. I forbindelse med billedkvaliteten vil vi beskæftige os med støj, artefakter og forstyrrende elementer. Vi vil kun gennemgå de artefakttyper, som Bi-afdækningen har indflydelse på. Som før nævnt er CT-cerebrum en hyppig forekommen undersøgelse i CT, hvor en variation af protokollerne er blevet observeret. Vi vil derfor kun beskæftige os med denne undersøgelse. Vi vil benytte én scanner fra et hospital, hvor en 64 MSCT-scanner med AEC er tilgængelig. Til undersøgelserne vil vi benytte hospitalets standardprotokol til CT-cerebrum, da dette vil gøre opgaven mere aktuel for en røntgenafdeling. Da vi ikke finder det etisk forsvarligt at lave forsøg på patienter, hvor vi endnu ikke er sikre på et dosisbesparende resultat, har vi valgt at benytte et fantom til vores målinger. 9

10 Med hensyn til selve Bi-afdækningen har vi valgt kun at bruge ét mærke, som kan købes i Danmark. Når vi beskæftiger os med billedkvalitet, vil vi kun se det i forholdt til LKO, da det er denne opløsning, der bliver prioriteret ved CT-cerebrum. Derudover kan LKO en blive påvirket af Bi, hvilket gør en vurdering af denne opløsning relevant. Forudsætningerne for at læse denne opgave er at læseren har et grundlæggende kendskab til røntgenfysik og CT-teknik. 4. Problemformulering Hvilken indflydelse har Bismuth-afdækning af orbita på billedkvaliteten og dosis til øjets linse ved en standardprotokol CT-scanning af cerebrum? 4.1 Nøglebegreber Med Bismuth-afdækning menes en markedsført 4-laget 0.06mm Pb ækvivalent Bismuth-afdækning til orbita, rekvireret fra et dansk hospital. Med billedkvaliteten menes en vurdering af støj og artefakter i billedet. Med standardprotokol menes en uændret CT-cerebrum protokol fra en 64-slice MSCTscanner, der benytter spiral-scan og AEC på et udvalgt hospital. Med dosis til øjets linse menes en måling med TLD er placeret direkte på øjet, svarende til linsen. 5. Læsevejledning I første afsnit vil vi præsentere litteraturen, som vi bruger til at undersøge og analysere vores problemstilling. Vi vil derefter argumentere for metoderne, vi benytter til at indsamle empiri. I det efterfølgende afsnit vil vi beskrive den udvalgte teori benyttet til at belyse vores problemstillinger i opgaven. 10

11 Vi har fundet artikler der har undersøgt indflydelsen af Bi-afdækning på CT-cerebrum. Vi har brugt dem til at give os inspiration og viden i forhold til vores problemstilling og vil derfor præsentere en analyse af de udvalgte artikler. Præsentationen af vores kvantitative og derefter kvalitative empiri vil udgøre de to næste afsnit, disse to afsnit vil indeholde overvejelser, forberedelser samt analyser af vore indsamlede data. Efter vores empiriindsamlinger vil vi diskutere vores resultater i forhold til den benyttede teori. Slutteligt vil vi komme med en konklusion, hvor vi forholder os til problemformuleringen, samt lave en perspektivering hvori vi vil vurdere hvilke konsekvenser vores konklusion kan have for patienter, røntgenafdelinger og -personale. Til sidst har vi valgt at vedlægge vigtige korrespondancer som bilag. Vi har til denne opgave hentet korrespondancer med SIS, personale på røntgenafdelingerne og Santax Medico. 6. Valg af litteratur Som videnskabsteoretisk baggrund har vi benyttet bøgerne: Videnskabsteori af Jacob Birkler (10) og Videnskab og Forskning af Anne-Lise Salling Larsen og Hans Vejleskov (11) Vi har valgt disse bøger, da de begge henvender sig til mellemlange sundhedsuddannelser, og er ment som grundlag for bl.a. bachelorprojekter. Til argumentation for de benyttede empirimetoder har vi valgt bøgerne: Fra Spørgsmål til Svar af Henning Olsen (12). Denne bog forholder sig både til kvalitative og kvantitative metoder. Dette gør den egnet til at danne et overblik over de forskellige muligheder, som de to metoder indeholder. Til teorien omkring empiriindsamling og analyse har vi valgt mere uddybende litteratur: De indsamlede data ved dosismålingerne har vi valgt at analysere vha. udvalgte statistiske teorier. Til at få den fornødne viden på dette område har vi valgt at benytte bøgerne: Statistik i Ord af Hans Lund et. al. (13) og Basal og Sundhedsvidenskabelig Statistik Begreber og Metode af Klaus Johansen (14). Begge bøger giver en introduktion til de benyttede statistiske analyser. Selv om bøgerne stort set beskæftiger sig med samme teori, vælger vi at benytte begge, da det til tider kan lette forståelsen, 11

12 hvis man har flere kilder. Til præsentation af histogrammer har vi benyttet Multivariate Density Estimation (15) af David W. Scott, da den indeholder en formel anbefalet af vores statistiske vejleder. Til opslag i tabeller har vi valgt at benytte Geigy Scientific Tables af C. Lentner (16). Da tabellerne i teoribøgerne er begrænsede, er dette en bedre opslagsbog. Til vores indsamling af kvalitative data, har vi valgt at foretage et interview. Teorien omkring interviewsituationen og forberedelserne hertil, har vi valgt at benytte os af bøgerne: Interview af Steinar Kvale (17) og Kvalitative Brugerundersøgelser på Sygehusafdelinger af Rikke Gut (18). Steinar Kvale var en af de første, som begyndte at beskæftige sig med kvalitativ forskning. Der fandtes ikke meget litteratur omkring denne metode, da han begyndte at foretage kvalitativ forskning. Han valgte derfor at skrive en bog omhandlende dette emne. Dermed var han en af de første til at beskrive refleksionerne over metodiske og teoretiske spørgsmål, som kan bruges ved udførelse af kvalitativ forskning. Interview egner sig til vores opgave, da den beskriver hvilke etiske og metodiske overvejelser man skal gøre sig før et interview. Derudover har bogen et teoriafsnit om det semistrukturerede interview, hvilket passer til vores interviewsituation. Rikke Gut beskæftiger sig overordnet med samme teorier som Kvale. Teorien bliver dog fremstillet simplificeret, hvilket gør det nemmere at overskue de forskellige aspekter, som skal tages stilling til. På baggrund af dette mener vi at bogen kan hjælpe os til vores kvalitative empiriindsamling, da den giver et godt overblik. Teorien omkring CT-teknik har vi valgt at få fra bøgerne: CT-teknik af Bo Haugaard Jørgensen (3), The Essential Physics of Medical Imaging af Jerrold T. Bushberg et. al. (5), Radiologic Science for Technologists af Stewart C. Bushong (19) samt Computed Tomography: Physical Principles, Clinical Applications, and Quality Control af Euclid Seeram (8). De tre engelske bøger er alle blevet præsenteret i undervisning af CT-teknik. De er alle skrevet af enten forskere, doktorer eller professorer, og er henvendt til fysikere, læger og andet klinisk personale, som har interesse i røntgenfysik, radiografisk billeddannelse og modaliteter. Uddybelsen af de enkelte emner i afsnittene varierer lidt fra hinanden, hvilket gør dem alle egnet som litteratur til denne opgave. Vi har benyttet disse tre bøger, alt efter hvilket afsnit i opgaven de beskriver bedst. Derudover har vi benyttet dem som supplerende og 12

13 afklarende viden i forhold til hinanden. Jørgensen har skrevet sin bog som lærebog til radiografstuderende, dette giver den en mere enkel indgangsvinkel til teorien. Den indeholder dog viden og pointer, som er relevante for denne opgave. Der findes ikke meget teori omkring AEC, da det er en forholdsvis ny teknik indenfor CT-scannere. Litteraturen vi vil benytte til at belyse dette emne er rapporten: Report CT Scanner Automatic Exposure Control Systems (20) af Nicholas Keat. Rapporten præsenterer og tager stilling til forskellige producenters AEC-typer, bl.a. Toshiba Aquilion s SureExposure. Rapporten er udgivet af ImPACT Group, som er Storbritanniens evalueringscenter af CT-scannere. Vi vil supplere med Computed Tomography af Willi A. Kalender (9), da der er et mindre afsnit om emnet i denne bog der skaber et generelt overblik over funktionen af AEC. Den sidste bog vi vil bruge til vores teori er: Imaging Systems for Medical Diagnostics af Arnulf Oppelt (red.) (21). Denne bog er udgivet i samarbejde med Siemens hvilket man skal tage højde for ved læsning, da den kan være påvirket af at producenten præsenterer egne produkter. Fordelene ved den er at den er af nyere dato (2005), hvilket gør at den præsenterer nyere teknik, som ikke er tilgængelig i de andre bøger. Afsnittene vi bruger, mener vi ikke er påvirket af producenten, på en sådan måde, at den er uegnet til vores opgave. Det etiske udgangspunkt vil være i forhold til de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (22), som er udarbejdet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden, og som er grundlag for Lokaletisk Komités vurderinger af ansøgninger. Anatomiske opslag vil vi foretage i Atlas der Anatomie des Menschen (23) af Frank H. Netter pga. dens deltaljerede tegninger og præcise betegnelser. Information omkring scanneren har vi indhentet vha. producentens hjemmeside (24). 7. Metode I dette afsnit vil vi præsentere og argumentere for de valgte teoretiske og empiriske metoder. 7.1 Etiske overvejelser Vores etiske overvejelser, i forbindelse med vores forsøg, er gjort i henhold til etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, der siger: For at inddrage deltagere i 13

14 et forskningsprojekt skal det være sandsynliggjort, at den gruppe, der indgår i forskningen, har mulighed for at kunne nyde godt af resultaterne (22 s6). Da CTundersøgelser, som tidligere nævnt, giver en betydelig dosis finder vi det uetisk at udføre vores forsøg på patienter. Vi har kun en formodning om at dosis til linsen vil reduceres. Vi mener dog at der skal foreligge resultater med høj datakvalitet (beskrevet i næste afsnit), som bekræfter dosisbesparelsen, før vi finder det forsvarligt at inddrage patienter i vores forsøgsdesign. Flere afdelinger og personer vil bruge tid på denne opgave. Vi mener derfor også at vi har et etisk ansvar overfor de involverede, og er derfor forpligtet til at fremstille opgaven sandfærdigt. Opgaven vil også blive stillet tilgængelig via skolens hjemmeside, så alle interesserede kan se resultaterne. En af de første overvejelser vi gjorde før vi kontaktede afdelingerne, var at vi ville fremstå velforberedte, ambitiøse og engagerede. Overvejelserne blev gjort på grund af, at vi ikke ville mindske andre radiografstuderendes muligheder, ved at være et dårligt eksempel. Derudover gik vi ud fra at de involveredes interesse for projektet ville blive større, hvis vi åbenlyst virkede engagerede og ambitiøse Af hensyn til alle involverede har vi valgt at anonymisere alle informationer, som kan lede tilbage til personer, som muligvis ikke er interesserede i dette. Vi har valgt at bruge navnene på producenterne af scanneren og materialerne. Vi mener ikke at denne opgave får personlige konsekvenser, ved at nævne produkterne, vi benytter. 7.2 Empirisk metode Vi vil i denne opgave benytte den positivistiske videnskabsteori, som knyttes til naturvidenskaben. Ved denne metode forsøger man at finde en forklaring på forhold vha. en omhyggelig indsamling af empiri. Vi vil i forhold til alle aspekter forsøge at forholde os intersubjektivt, dvs. at vores resultater skal kunne reproduceres af andre, selvom deres holdning til emnet er anderledes (10 s ). Vores analyse vil blive foretaget i forhold til den induktive metode, da den vil være baseret på indsamling af empiri til at begrunde effekten af Bi-afdækningens betydning for dosis til linsen (10 s69). Til indsamling af empiri, kan to metoder benyttes: den kvalitative og den kvantitative. 14

15 En kvalitativ undersøgelse går i dybden, men kan ikke anvendes til at vise omfanget af de forskellige observationer. Den beskriver egenskaber, vi ikke kan måle og veje f.eks. værdier, normer eller holdninger. Kvantitativ empiriindsamling bruges til at beskrive omfanget af problemet, og på den måde muliggøre målbare resultater. (12 s10). For at skabe en høj datakvalitet skal man opnå høj reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. (11 s35). På baggrund af dette har vi gjort følgende overvejelser omkring projektet; Da vi i denne opgave ønsker at få indblik i Bi s indflydelse på dosis, har vi valgt at benytte en kvantitativ metode ved at foretage flere scan med og uden Bi-afdækning. I henhold til vores etiske overvejelser har vi valgt at bruge et fantom, dette giver os et problem i forhold til validiteten, da resultaterne vil give en afspejling af fantomets målinger og ikke eventuelle patienters. Validiteten af projektet er derfor afhængig af fantomets lighed med et voksent menneskes hoved. Vi bestræber os på at foretage tilstrækkeligt med målinger til at opnå en høj reliabilitet. Målingen af dosis vil vi foretage ved placering af TLD er ved hvert scan. Til en vurdering af LKO har vi valgt at måle støjforholdene i de forskellige scanserier, da vi samtidig mener at billedkvaliteten skal være acceptabel, for at vores resultater vil være interessante. Til en subjektiv vurdering af billederne, har vi valgt at benytte os af et kvalitativt interview med en radiolog, med mere end ti års erfaring. Vi mener, at den store erfaring vil gøre analysen af interviewet mere generaliserbar, da erfarne radiologer bør dele basale diagnostiske og billedkvalitetsmæssige synspunkter. På denne måde vil vi være i stand til at danne os et realistisk billede af, om Bi-afdækning af orbita kan benyttes i praksis uden konsekvenser for diagnosticeringen. I de næste to afsnit vil vi beskrive den kvantitative- og kvalitative metode, vi har benyttet i opgaven. 15

16 7.2.1 Kvantitativ metode Forskellige metoder og opstillinger kan benyttes til at analysere kvantitative data. Dette afsnit vil beskrive de vigtigste metoder, som vi kan benytte til dette projekt. Det første man skal gøre ved de indsamlede data, er at få et overblik over disse. Det kan gøres ved en rangordning. Processen foretages ved at sortere dosismålingerne i forhold til værdien, hvor den mindste får rang 1 og den største får rangen svarende til antallet af målinger (13 s29-32; 14 s20). En grafisk fremstilling af data kan også være nødvendig i analysen af data. En nyttig metode til denne form for fremstilling er et histogram. Et histogram er et søjlediagram, som opsættes ved at inddele x-aksen ind i tilpassede intervaller med bredden: Søjlebredde = Dmax Dmin 1 + log 2 (n) Hvor; Dmax = højeste måling, Dmin = laveste måling og n = antallet af målinger (15 s48) Højden af søjlerne bestemmes af det antal målinger, som ligger inden for det beregnede interval. Derved fås et udtryk for hyppigheden (14 s16). Ved vores test af måleresultaterne opstilles en hypotese (H 0 -hypotese), som påstår at de målte data kommer fra samme fordeling. Dette gøres vha. en udregnet teststørrelse (t). H 0 -hypotesen kan forkastes eller bekræftes med et bestemt signifikansniveau (p-værdi) ved opslag i en tabel (14 s42). Det er dog ikke med sikkerhed muligt at forudsige hvilke tests, der kan foretages på målingerne. Vi vil derfor præsentere kravene og principperne for de enkelte tests, der er relevante for vores forsøgsdesign. Derefter vil vi foretage beregningerne i afsnittet Præsentation og analyse af resultater. De muligheder man har til at foretage en statistisk analyse kan være parametriske eller ikke-parametriske (14 s42). Derudover kan de være parrede eller uparrede. Da man kan se vores datasæt, som målinger foretaget på samme individ før og efter en intervention, benytter vi en parret (13 s80-81). En parametrisk test, som kan bruges til denne opgave, er den parrede t-test. Denne test kan bruges hvis de målte data kan antages at være normalfordelte. Dette vil fremgå af histogrammet, hvis det er klokkeformet og symmetrisk omkring middelværdien. Testen sammenligner middelværdierne for de to datasæt (13 s88; 14 s43). Hvis målingerne ikke 16

17 er normalfordelte kan man benytte den non-parametriske Wilcoxon s test. Testen foretages ved at differencen fra hvert enkelt forsøg med og uden Bi udregnes. Differencerne sættes i rangorden i forhold til deres numeriske værdi. Teststørrelsen findes ved at addere rangværdierne til de negative (Σ-) og positive (Σ+) differencer. Den mindste af de to summer (Σ min ), er teststørrelsen (14 s91-93). Hvis man kan forkaste H 0, er det muligt at sammenligne dosis fra de to forsøgsopstillinger. Middelværdien kan beregnes ved at addere målingerne som man vil undersøge, og derefter dividere med antallet af målinger. Værdien vil derfor være et udtryk som tager hensyn til alle størrelser af alle målinger. Medianen kan bruges til at vise hvilken værdi, som har den midterste rangværdi. Denne værdi tager dermed ikke hensyn til de yderste rangværdier, men giver derimod udtryk for at halvdelen af målingerne ligger over eller under medianen (13 s42; 14 s50-51) Kvalitativ metode Interviewet er helt konkret en metode, hvorpå vi kan indhente viden fra en radiolog. I et kvalitativt interview er samtalen grundlæggende, men den er dog ikke karakteriseret på samme måde som i dagligdagstalen. Det er ikke en samtale mellem to ligestillede parter, og det er langt mere struktureret, hvilket fjerner dele af spontaniteten, som man kender fra dagligdagen. Intervieweren skal bestemme emnet, og sørge for at samtalen holder sig inden for de relevante rammer, udover det skal der opfølges på svar fra radiologen (17 s19). Vi mener, at interview er anvendeligt i den del af vores opgave, hvor vi vil have afklaret nogle spørgsmål af en interviewperson, som kan bedømme et billede på et højere niveau, end vi er i stand til. Dette er grunden til at vi gerne vil interviewe en erfaren radiolog. Som udgangspunkt til interviewet har vi valgt at benytte os af et semistruktureret interview. Ved den semistrukturerede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der skal belyses. (18 s20). Den semistrukturerede form vil derfor gøre det nemmere for os at afprøve hypoteser, mens der samtidig vil være plads til at bevæge sig ud i eksplorative diskussioner. På denne måde er det i løbet af interviewet muligt at få en dybere indsigt i radiologens meninger og holdninger omkring billederne (17 s104; 18 s14-22). 17

18 Det semistrukturerede interview giver en frihed i forhold til besvarelserne af interviewspørgsmålene og derved åbnes for, at radiologen kan give uddybende og nuancerede besvarelser. Dette er en dynamisk form for empiriindsamling, hvilket åbner muligheden for at uforudsete problemstillinger kan dukke op, som vi kan spørge ind til. Dette ville ikke på samme måde være muligt, hvis vi præsenterede radiologen for et spørgeskema. 8. Teori I dette afsnit vil vi præsentere den teori, vi mener, er nødvendig, til at vurdere konsekvenserne af Bi-afdækningen. Derudover er afsnittet ment som grundlag for en senere diskussion af eventuelle alternative foranstaltninger, der kan benyttes for at optimere brugen af Bi. Afsnittet vil hovedsagligt omhandle teknikker fra en Toshiba Aquilion 64, da det er denne scanner, vi har benyttet til vore forsøg. 8.1 Billedkvalitet i CT Vi ved fra de læste artikler at brugen af Bi kan give anledning til en forringet billedkvalitet i form af støj og artefakter. Vi vil i følgende afsnit beskrive disse begreber. Dette vil også være relevant teori, når vi skal måle støjen i vores fantomscanninger. Man opdeler billedkvalitet i to hovedgrupper i CT; Lav-kontrast opløsning (LKO), og Rumlig opløsning (RO). RO prioriteres når man ønsker skarptegning af mindre strukturer der afviger markant i Hounsfield Units (HU) fra det omkringliggende væv, f.eks. forskellen mellem knogler og bløddele (3 s83). LKO prioriteres når ønsker man at skelne mellem vævstyper der har små absorptionskforskelle i HU. Da grå og hvid substans kun afviger marginalt fra hinanden (3 s91), er det derfor vigtig, at LKO i billedet er god ved CT af cerebrum. En af de mest afgørende faktorer for LKO er støjen (5 s280). 18

19 8.1.1 Støj Når vi beskæftiger os med LKO, er god billedkvalitet meget afhængig af lavt støjniveau (8 s382). For at sænke støjniveauet er man nødt til at øge dosis. Den største støjfaktor er kvantestøj, der bevirker at billedet bliver grumset (3 s103). Til at beskrive forholdet mellem billedets kvantestøjforhold og dosis benyttes formlen: 1. Dosis σ = (3 s104) For at kunne bestemme niveauet af støjen i billedet, kan man vurdere et homogent område, og derefter måle hvor stor forskellen er i HU (19 s438). Dette benytter vi os af til at bestemme, om der er ændrede støjforhold efter introduktionen af Bi-afdækningen på vores fantom. Graden af støj i et afgrænset homogent område kaldes standardafvigelsen (SD). Denne værdi kan aflæses i PACS og er givet ved formlen: SD = (X i X) 2 n - 1 Hvor: X i = Den enkelte pixelværdi, X = Gennemsnittet af pixelværdierne i det valgte område og N = Antallet af pixel i det valgte område (5 s274) Artefakter Man opdeler artefakter i grupper efter udseende; ringartefakter, stregartefakter og forvrængning. Disse artefakter deles ligeledes op i grupper efter årsag; Patientrelaterede, fysisk relaterede og scannerrelaterede. De artefakter som er relaterede til fysikken er; partial volume, Beam Hardening og foton starvation. De patientrelaterede er bevægelses- og metalartefakt. Slutteligt kan der opstå artefakter ved måle- og detektorfejl, disse kaldes scannerrelaterede (3 s ). Vi vil kun gennemgå partial volume-, beamhardening- og Conebeam artefaktet, da Bi-afdækningen teoretisk ikke har indflydelse på andre artefakttyper. Partial volume deles op i to kategorier lineær og nonlinær. Det lineære partial-volume artefakt opstår når forskellige vævstyper med næsten ens HU ligger i samme voxel. 19

20 Scanneren beregner et gennemsnit af HU, og præsenterer derfor en upræcist gengivelse af det scannede objekt (8 s192). Vi mener ikke at Bi har indflydelse på denne type partial volume artefakt, men kan derimod have indflydelse på den nonlineære type. Nonlinær partial volume opstår når et objekt, som f.eks. Bi-afdækningen, kun delvist er scannet med i et plan, og slet ikke bliver scannet med ved modstående rørvinkel. Artefaktet optræder som streger, ringudtrækninger eller generelle forstyrrelser i billedet (3 s113). For at undertrykke dette artefakt kan man mindske snittykkelsen. I MSCT foretages løbende summering af tynde snit. Dette kaldes Volume Artefact Reduction (VAR) (3 s ). Som beskrevet i efterfølgende afsnit benytter MSCT en større conebeamvinkel end i single slice-ct (SSCT). Dette kan resultere i conebeamartefakter, hvilket opstår ved at et punkt kommer til at ligge i to forskellige snit ved en fuld rotation, og giver et forkert billede af strukturen. Da Bi-afdækningen placeres perifert fra rotationsaksen, vil risikoen for dette artefakt blive større, i kraft af at conebeamvinklen samtidig er størst her (3 s167; 8 s193). Conebeamartefaktet undertrykkes i Aquilion-scanneren, ved hjælp af TCOT(21 s461; 24), der beskrives nærmere i afsnittet MSCT Beamhardening artefakt opstår, når de lavenergiske fotoner ikke når frem til detektorerne, og strålebundet derved bliver hårdt. Dette kan resultere i at enkelte strukturer ændrer HU (8 s191). Der bliver dog ved præprocessingen foretaget en beam hardening korrektion, hvilket kan minimere artefaktet, når de lav-energiske fotoner bliver absorberet. Når Bi lægges på patienten, kan denne effekt opstå, og derved øges risikoen for beam hardening artefakter. Beam hardening artefaktet optræder som mørke skygger bag tætte strukturer. Ved en CT-cerebrum kan dette f.eks. være bag craniekassen (3 s. 103). 8.2 CT teknik En traditionel SSCT-scanner bygger på det princip, at man ved hjælp af flere forskellige projektioner af et objekt, kan beregne attenuationen af områder i objektet. Når en patient gennemgår en CT-scanning af cerebrum, roterer røntgenrøret rundt om patientens 20

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup.

Abstract et bachelorprojekt af C.D. Gade, M. Jensen og M.B. Krarup. 1 Forord Dette er et Bachelor projekt, skrevet på 7. Semester af tre Radiografstuderende i Odense. Vi vil gerne starte med at gøre opmærksom på, at hvis ikke andet er opgivet, er illustrationerne og figurerne

Læs mere

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid.

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. 3. Eksterne opgave, Bacheloropgave 7. semester. Af: Kasper Dalhoff Larsen,

Læs mere

Hvorfor skal vi CT-skanne?

Hvorfor skal vi CT-skanne? A-kursus CT teknik asbjoern.seegert@rsyd.dk tlf: 7636 30 Agenda Hvorfor skal vi CT-skanne Historik Hvad er en CT-skanning egentlig Billedrekonstruktion Vigtige forhold CT-tal og windowsetting Antal snit

Læs mere

Optimering af CT bihuleprotokoller

Optimering af CT bihuleprotokoller Optimering af CT bihuleprotokoller V e j l e d e r : C a r s t e n A. L a u r i d s e n 1 / 6-2 0 1 1 A n t a l a n s l a g : 8 1. 7 1 2 P r o f e s s i o n s h ø j s k o l e n M e t r o p o l R a d i

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Bachelor Opgave Modul 14. CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse

Bachelor Opgave Modul 14. CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse Modul 14 CT dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse Navne: Dato/år: 27/5 2013 Vejleder: Thomas Søndergaard Larsen Antal anslag: 93.775 1 CT Scanning af mænd med gonadebeskytter -dosisstudie

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52 Bachelorprojekt - 1 - Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Indledning....4 Læsevejledning...4 I....5 Problemfeltet og dets afgrænsning...5 Problemformulering....8 II...9 Metode....9 Generaliserbarhed...10 Reliabilitet...10

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og Jakob Gjerlevsen Mai-Britt Johansen R04A Radiografuddannelsen CVU Lillebælt Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 PROBLEMFELT...4

Læs mere

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk.

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk. Projektskabelon i 2012 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sammenligning af syv optimerede DR systemer Comparison of seven optimized DR systems 2. Resumé Generelt er teknologien indenfor billeddiagnostiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56 AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning:...2 2.0 Problemfelt:...2 3.0 Afgrænsning:...8 4.0 Problemformulering:...9

Læs mere

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC A KURSUS 204 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi BILLEDKVALITET OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC m.m. Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Billedkvalitet

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Navne: Rune Kring Johan Høising Eckmann Anne Catherine Støvring Opgaven

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Generator, gennemlysning og digital radiologi

Generator, gennemlysning og digital radiologi Generator, gennemlysning og digital radiologi Emner Røntgenrør og generator Billedforstærker og TV-kæde DR-receptor Andre digitale modaliteter Specielle teknikker 1 Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@rsyd.dk

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 1.1 DEN DIGITALE RADIOGRAFI... 5 1.1.1 Fordele ved DR og CR i forhold til F/F... 5 1.1.2 Ulemper ved DR og CR i forhold til F/F... 6 1.1.3 Fordele ved DR i forhold

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen Matematik A Højere handelseksamen hhx141-mat/a-305014 Fredag den 3. maj 014 kl. 9.00-14.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL May-Lin Martinsen Brugervejledning Pinnacle UCL... 1 1 Log ind... 2 2 Find patient/plan... 2 3 Fjerne lejet... 2 4 punkter... 3 5 konturer:... 3 5.1 Tumor (palliativ plan)...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

MASTER I MEDICINSK BILLEDDIAGNOSTIK SYDDANSK UNIVERSITET

MASTER I MEDICINSK BILLEDDIAGNOSTIK SYDDANSK UNIVERSITET MASTER I MEDICINSK BILLEDDIAGNOSTIK SYDDANSK UNIVERSITET Modulnummer: Masterprojekt Modultitel: Klinisk anvendelse af iterativ rekonstruktion og dosismodulation ved computer tomografi - retrospektivt studie

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Vippeskannerens billedkvalitet i vertikalt og horisontalt plan og hvordan dette kan optimeres

Vippeskannerens billedkvalitet i vertikalt og horisontalt plan og hvordan dette kan optimeres Vippeskannerens billedkvalitet i vertikalt og horisontalt plan og hvordan dette kan optimeres Bachelorprojekt Udarbejdet af: Frederik Hvid Mortensen, 66080067, hold 66 Jonas Sterup Bovin, 66080152, hold

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 CT lab funktion på OUH CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 1 2 Ideen opstod under mine besøg i det store udland og ideen støttede min CT overlæge hele vejen igennem Tiden arbejder for

Læs mere

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE 2012 Protokol for modtage- og statuskontrol af CT-skannere Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Retningslinjer for radiografer ved radiologiske børneundersøgelser

Retningslinjer for radiografer ved radiologiske børneundersøgelser Retningslinjer for radiografer ved radiologiske børneundersøgelser Rigshospitalet Radiologisk klinik Børnegruppen Februar 2012 4.udgave Indholdsfortegnelse: Introduktion og formål... 3 Retningslinjer...

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

METODEBESKRIVELSE...5

METODEBESKRIVELSE...5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 1.1 PROBLEMSTILLINGER...2 1.2 PROBLEMAFGRÆNSNING...3 1.3 PROBLEMFORMULERING...5 1.4 NØGLEBEGREBER...5 2 METODEBESKRIVELSE...5 3 VALG OG KRITIK AF TEORI...7 4 VALG OG

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh141-mat/b-23052014 Fredag den 23. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF Sammenligning af to måleserier En af de mest grundlæggende problemstillinger i statistik består i at undersøge om to forskellige måleserier er signifikant forskellige eller om forskellen på de to serier

Læs mere