Hvorfor skal vi CT-skanne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor skal vi CT-skanne?"

Transkript

1 A-kursus CT teknik tlf: Agenda Hvorfor skal vi CT-skanne Historik Hvad er en CT-skanning egentlig Billedrekonstruktion Vigtige forhold CT-tal og windowsetting Antal snit og snittykkelse Axial eller spiral skanning? Dosisbesparende teknikker Eksempler på forskellige postprocessinger (Artefakter) (Hvor meget stråling giver en CT-skanning) 2 Fordele ved CT-skanninger Billede-information i 3 dimensioner Hvorfor skal vi CT-skanne? 3 Konventionel projektionsrøntgen lider under at man projicerer 3D strukturer ned i et 2D plan CT giver en præcis diagnostisk information om fordelingen af strukturer indeni kroppen Rigtig god lavkontrast 4 Selvom den rumlige opløsning er mindre i CT, så har CT en fantastisk god lavkontrast følsomhed, hvilket gør det muligt at skelne selv meget små ændringer i vævet. Ulempen ved CT-skanninger Patientdosis Andre nævneværdige faktorer CT-skanning tager længere tid end en konventionelt røntgenundersøgelse Historik 6 En CT-skanner koster kassen 1

2 Computerbaseret Tomografi Den første CT-skanner JT Tomografi kommer af de to græske ord tomos ~ snit og grafia ~ beskrivelse Hvorfor tomografi? Jo, vi ser objektet fra alle sider (hele vejen rundt om objektet) Computer kommer af det latinske computare ~ at regne I moderne CT foretager man typisk -1 millioner målinger/beregninger og ender op med snitbilleder Grundlæggerne af CT: Alan M. Cormack og Geofrey N. Hounsfield (Nobelprisen i medicin 1979) 7 CT-skanneren blev udviklet samtidig med computernes fremkomst i starten af 70-erne. Den første skanner blev udviklet af G. N. Hounsfield (fik Nobel prisen i 1979) De første skannere var meget mindre end i dag, og blev benyttet som rene hjerneskannere. Det første kliniske CT-billede blev præsenteret i Hounsfield og de første CT-skannere Når vi åbner for dyret 9 Siemens Siretom (1974) De første kliniske CT billeder CT-skannere i dag antal snit : 1 skantid : 7min billedmatrix : 80x80 8 gråtoner (3 bit) Opløsning : 0,4 lp/mm (opløse objekter ned til en størrelse på 1,2mm) 11 antal snit : 64 og op til 320 per rotation skantid : få sekunder billedmatrix : 12x12 (24x24) Bitdybde : gråtoner per billedepræsentation 12 Rekonstruktionen tog én nat. Opløsning : bedre end 1 lp/mm (opløse objekter ned til en størrelse på 0, mm) Næsten Real time rekonstruktion. 2

3 Udviklingen på CT området 1972: Hounsfield præsenterer det første kliniske CT-billede. 1974: CT-skannere bliver kommercielt tilgængelige. 1976: sekunder pr. rotation 1986: 3D rekonstruktion (MPR og SSD). 1988: Slip-Ring teknologien indføres i skannerne. 1989: Den første spiralskanner. 1997: Real time billedrekonstruktion (1 billede pr sekund). 1998: Den første multislice spiralskanner (4 slice). 200: Vi snakker 64 slice og rotations tider på ca. 0,33sek som standard 2006: Den første CT-skanner med to rør og to detektorer. 2007: Første CT-skanner der dækker 16cm i en rotation (320 slice). 20: Slicekrigen er slut udviklingen går nu mere i retning af iterative rekonstruktioner og Dual Energy 13 Stigning i antal CT-skanninger over 30 år (USA) (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) 14 Den moderne CT-skanner Forbedret billedkvalitet 1 16 Systemets opbygning - Oversigt Opbygningen af den Gantry Leje Generator moderne CT-skanner Betjeningskonsol Computer Arbejdsstation Evt. kontrastsprøjte og EKG 3

4 Systemets opbygning - Gantry Åbent Gantry set forfra Systemets opbygning Slipring teknologi Åbent Gantry set bagfra Røntgenrør Detektor Data Aqusitions System Kølesystem vand eller luft Systemets opbygning - Røntgenrøret Fungerer principielt som alle røntgenrør til optagelse af alm. Billeder Systemets opbygning Bow tie filter Dosis til detektor uden bow tie filter Specielle features Skal kunne modstå en meget høj varmebelastning Skal kunne give lange eksponeringer Designet skal kunne modstå store g-kræfter fra de hurtige rotationer Indeholder et bow tie filter, som former/shaper røntgenfeltet til anatomisk område Dosisbesparende Gør data mere optimal for billedrekonstruktion 21 Forstørret udgave af bow tie filter med strålefelt Dosis til detektor med bow tie filter (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) 22 Systemets opbygning Data Acqusition System Opgave: at transformere den absorberede stråling til et elektrisk signal, forstærke signalet og konvertere det fra analog til digital form. Komponenter: Røntgenfølsomme detektor elementer Forstærker, da det elektriske signal er meget svag ADC (16 bits) 23 Hvad er en CT-skanning egentlig? 24 4

5 Princippet i CT-skanning kort fortalt Den principielle funktion af den moderne CT-skanner I en CT undersøgelse opdeles det skannede volumen (patient) i en stor gruppe af små voxels. Hver voxel svarer til et bestemt område i patienten. En CT-skanning/rekonstruktion består i, at bestemme svækkelsen af røntgenstrålen i hver voxel, og visualisere denne svækkelse på en brugbar måde Et snit er en visulalisering af et plan af voxels projekteret ned i 2 dimensioner. Anatomien projekteres fra forskellige vinkler ( ) Kollimatorens åbning bestemmer hvor stort område af patienten der bestråles per rotation Den principielle funktion af den moderne CT-skanner Hvordan laver vi en CT undersøgelse? Detektorens konfiguration i skanretningen (z-retningen) bestemmer hvor tynde snit der kan rekonstrueres 27 Patient registrering (manuelt eller via RIS) Positionering af patienten Topogram/SurView/skanogram/Pilotskan Skannet planlægges (spiral/axial) Skannet udføres Rekonstruktion fra optagede data Postprocessing af billedet (MPR,SSD,VRT,MIP.) Undersøgelsen afsluttes og billederne lagres (i PACS eller printes ud) 28 (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) Vejen fra skanner til færdigt billede Den fysiske problemstilling beskrevet matematisk - 1 Hvert snit består af en matrix af voxler. Ved billedrekonstruktion tildeles hver af voxlene en værdi proportional med absorptionen i voxlen Vha. Window Level og Window Width tildeles en gråtone til hver af pixlerne i det færdige billede Dataene opsamles af skannerens detektorer.

6 Den fysiske problemstilling beskrevet matematisk - 2 Den fysiske problemstilling beskrevet matematisk Man kan også tænke på det som en slags kæmpe SUDOKU Det skannede ukendte objekt skal visualiseres digitalt i en 12*12 matrix. Hver matrix-element (pixel/voxel) skal tildeles en værdi (gråtone), svarende til svækkelsen gennem pixlen/voxlen. Til rådighed har vi rådata, som er det signal vores detektor optager ved de forskellige projektioner rundt om patienten Tom 12*12 matrix Rekonstrueret billede af skannet objekt 1 Projektion Flere Projektioner Billedrekonstruktion 33 Kort og Godt? en CT-skanning og rekonstruktion går ud på, at bestemme svækkelsen af røntgenstrålen svarende til det lille anatomiske område hver voxel udgør. Gruppen af voxels danner et 3D billede af det skannede objekt (patient). 34 (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) Billedrekonstruktion? 3 Skanning og optagelse af rådata Filtreret tilbageprojektion Iterativ rekonstruktion 36 6

7 skanning og optagelse af rådata 37 Objekt der skal skannes (hvis indre man selvfølgelig ikke kender på forhånd) Objekt placeret i skanner Dataopsamling 1 Når røntgenstrålingen er tændt, vil hver røntgenstråle penetrere en bestemt del af objektet og ramme et udsnit af detektoren (detektorelement) 38 Der skannes en enkelt rotation (Forlad lokalet) Røntgenrør Leje Detektor A C Dataopsamling 2 B D A, B, C, D er fire forskellige projektioner (svarende til forskellige tidspunkter i rotationen). For hver projektion er intensiteten angivet af den 39 røntgenstråling der rammer et udsnit (element) af detektoren. Intensiteten er lavest der hvor strålingen er blevet mest svækket gennem objektet A C Rådata 1 B D Vores rådata består af kendskab til den intensitet hver detektorudsnit (detektorelement) har modtaget i hver projektion. Med kendskab til vores rådata, skal vi nu forsøge at rekonstruere et billede af objektet. 40 Rådata 2 Værdien på hvert detektorelement omregnes til dens reciprokke værdi A 1/ = Rekonstruktion ved filtreret tilbageprojektion (FBP) ,2 7

8 A Princippet i tilbageprojektion (altså uden filtrering) - 1 B Princippet i tilbageprojektion (altså uden filtrering) - 2 A B C 0,2 0,2 0,2 0,2 D 0,2 0,2 0,2 0,2 Tilbageprojektion betyder at værdien af hver detektorudsnit (detektorelement) føres tilbage til et område svarende til det bestrålede område af objektet. Dette gøres for alle projektioner 43 0,2 C 0,2 0,4 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,6 0,6 0,8 0,6 0,4 0,4 0,6 0,4 0, = 0,4 D 0,2 Værdierne af alle tilbageprojektionerne lægges 44 sammen, og man får en tal-matrix. Princippet i tilbageprojektion (altså uden filtrering) - 3 Påsætning af filter 0,4 0,6 0,8 = = = 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,6 0,4 0,6 0,4 0,4 0,6 0,4 Forestil dig så situationen med mange flere projektioner og mange detektorelementer (finere opdeling af detektorbuen). Så bliver resultatet noget der ligner: 0,6 0,8 0,4 0,6 = Hver tal i matrixen repræsenterer en estimeret svækkelse af et område af objektet. Hvis vi farvekoder tallene i matrixen fås noget der minder om et billede af objektet 4 Objekt der skal skannes og gengives ved rekonstruktion Rekonstrueret billede uden filtrering Rekonstrueret billede med filtrering 46 OBS. I virkeligheden vil man aldrig foretage en rekonstruktion uden en såkaldt filtrering. Filtrering er en essentiel matematisk del af rekonstruktionen. Filtreringen fjerner den uskarphed tilbageprojektionen medfører! Faktaboks Eksempel på forskellige filtre (kernel) - 1 Den matematiske operation der udføres når man påfører filtret hedder Foldning (dansk) eller Convolution (engelsk) Dette matematiske filter i rekonstruktionen må ikke forveksles med den fysiske filtrering der sker af røntgenstrålen i røntgenrøret. 47 Blød (bløddele) 48 Hård (knogler eller skarpe kontrast overgange) 8

9 Eksempel på forskellige filtre (kernel) - 2 Eksempel på forskellige filtre (kernel) Standard algoritme Hård algoritme Blød algoritme Standard algoritme Blød algoritme Hård algoritme Eksempel på forskellige filtre (kernel) - 4 Eksempel på forskellige antal projektioner Blød algoritme - støjundertrykkende projektioner 24 projektioner Iterativ Rekonstruktion 1 Iterativ Rekonstruktion 3 A C B D Vores udgangspunkt for en iterativ rekonstruktion er at vi kender detektorsignalet i et antal projektioner. Iterativ rekonstruktion går ud på at skabe et 4 objekt der ved en simulering af røntgenstrålens penetrering gennem objektet præcis vil resultere i det samme detektorsignal som blev optaget ved den virkelige skanning 9

10 Iterativ Rekonstruktion 2 Iterativ Rekonstruktion - iterationsloop nr. 2 Trin 1 Vores første gæt på hvordan objektet ser ud Simulering af røntgenstrålen gennem vores gæt såkaldt forward projektion. Trin 3 Resultatet af sammenligningen (fra alle projektioner) bruges til at korrigere vores gæt på objektet. Korrektionen udføres på baggrund af en model (som typisk er en fabrikshemmelighed) Trin 1 Vores andet gæt på hvordan objektet ser ud Simulering af røntgenstrålen gennem vores gæt såkaldt forward projektion. Trin 3 Resultatet af sammenligningen (fra alle projektioner) bruges til at korrigere vores gæt på objektet. Korrektionen udføres på baggrund af en model (som typisk er en fabrikshemmelighed) 2 6 Trin 2 Trin 4 Trin 2 Trin 4 Sammenligning af simuleret data og rådata Ukendt/skannet objekt Med udgangspunkt i det nye gæt foretages en ny iteration (trin 1 4) Sammenligning af simuleret data og rådata Ukendt/skannet objekt 2 Med udgangspunkt i det nye gæt foretages en ny iteration (trin 1 4) Iterationen afsluttes når man i trin 2 opnår sammenlignelige resultater i forhold til et i forvejen defineret kriterium (konvergens). rådata simuleret objekt og data rådata simuleret objekt og data Iterativ Rekonstruktion 3 Eksempel på udviklingen i en iterativ proces Det iterative princip lidt mere teknisk Physics for diagnostic radiology third edition (P P Dendy, B Heaton) giver på figuren side 27 en glimrende gennemgang af princippet i iterativ billedrekonstruktion. 7 8 (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) I de følgede dias har jeg forsøgt kort at gengive/gennemgå deres figur Det iterative princip lidt mere teknisk Det iterative princip lidt mere teknisk Udgangspunktet er at vi kender detektorsignalet for en række projektioner. Projektionen P 1 giver detektorsignal 1, 12 og 18. Projektionen P 2 giver detektorsignal 12, 24 og 9. Projektionen P 3 giver detektorsignal 9, 18 og 9. Projektionen P 4 giver detektorsignal 8, 18 og. Vi skal nu forsøge at skabe/gætte et objekt, der giver samme detektorsignaler 9 A) Tilbageprojektion langs P 1: De optagede data fra projektion P 1 (1, 12 og 18) tilbageprojekteres til det pixelerede objekt. Værdien 12 bliver således tilbageprojekteret ud til de tre pixels, så værdien for hver af disse pixels bliver 4 (3*4 = 12). Disse tilbageprojekterede værdier udgør udgangspunktet for den iterative proces. (obs de tilbageprojekterede værdier er i dette tilfælde detektorsignalet divideret med antal pixel, som signalet fordeles ud på) B) Forward projektion langs P 2: Med start i udgangspunktet. Summen af pixelværdierne langs projektionen P 2 findes, og er 1 for alle tre rækker (+4+6 = 1). C) Gæt: Vi gætter på, at projektionen P 2 har givet detektorsignal på 1, 1 og 1 D) Sammenligning: Gættet på P 2 (1, 1 og 1) sammenlignes med hvad der i virkeligheden blev optaget af data (12, 24 og 9). Den øverste række i P 2-projektionen er 3 større end det virkelige datasæt (1 kontra 12), den mellemste rækker er 9 lavere end det virkelige datasæt (1 kontra 24), og den nederste række er 6 større end det virkelige datasæt (1 kontra 9). 60

11 Det iterative princip lidt mere teknisk Det iterative princip lidt mere teknisk Konvergens E) Korrektion: Pixelværdier i øverste række reduceres alle med 1 den totale reduktionen langs rækken bliver således 3 - og summen langs P 2 passer med virkelige detektorsignal på 12 Pixelværdier i mellemste række øges alle med 3 den totale reduktionen langs rækken bliver således 9 og summen langs P2 passer med virkelige detektorsignal på 24 Pixelværdier i nederste række reduceres alle med 2 den totale reduktionen langs rækken bliver således 6 og summen langs P2 passer med virkelige detektorsignal på 9 Når korrektionen er færdig, har vi dannet et nyt udgangspunkt B) Forfra (ny iteration) Med start i det nye udgangspunkt gentages processen fra B-E, men denne gang er det projektionen P 3 der indgår i sammenligningen Vores gæt på detektorsignaler bliver, 1 og 12, mens det virkelige datasæt giver detektorsignaler på 9, 18 og Iterationerne forsættes, indtil der opnås et opjekt, som giver detektorsignaler meget lig de virkelige detektorsignaler for alle projektioner. Obekt fremkommet ved iterativ proces, hvor vi tog udgangspunkt i detektorsignalerne for de forskellige projektioner Det fysiske (ukendte) objekt som gav de detektorsignaler, vi tog udgangspunkt i Det iterative fundne objekt, vil ca. give samme detektorsignaler som vi fik i virkeligheden, og vil derfor være et godt bud på, hvad der er skannet. 62 Forskelle på filtreret tilbageprojektion (FBP) og iterativ rekonstruktion Eksempel på billede rekonstrueret med FPB og iterativ rekonstruktion Iterativ rekonstruktion udnytter de opsamlede data bedre og giver mulighed for at reducere dosis til patienten (i forhold til FBP) Iterativ rekonstruktion giver en billedkvalitet med et markant anderledes udtryk. Man skal lære at kigge på og diagnosticere ud fra denne nye billedkvalitet For at imødekomme dette vil det diagnostiske billede typisk bestå af en vægtning af iterativ rekonstruktion og FBP f.eks. 30% iterativ og 70% FBP. Denne vægtning kan man typisk indstille på skanneren. Nogle iterative rekonstruktionsmodeller kræver så meget regnekræft, at iterationen i dag tager fra 1 min og op til flere timer. Patientdosis vil så typisk være reduceret markant! Ny arbejdsgang nødvendig 63 FPB med diagnostisk kvalitet FPB ved 60% lavere dosis Iterativ rekonstruktion ved de 60% lavere dosis 64 (Siemens Product Brochure Definition Flash) FBP Eksempel på hvilken anderledes billedkvalitet iterativ rekonstruktion giver Iterativ Rekonstruktion Navne på producenternes iterative produkter GE: ASIR og VEO Siemens: IRIS, SAFIRE Philips: IDose, IMR Toshiba: AIDR 3D 6 66 (Taget fra 11

12 CT-tal og window-setting CT-tal og window-setting Antal snit og snittykkelse Axial eller Spiral skanning? CT-tal (Hounsfield unit) 1 CT-tal (Hounsfield unit) 0,4 0,6 = = 0,4 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,6 0,4 0,6 0,6 0,8 0,6 = 0,8 = 0,4 0,4 0,6 0,4 Fra skannerens rekonstruktion af de optagede data fås µ materiale for hver voxel µ vand slås op i en tabel, afhænger af benyttede kv (rørspænding) 69 CT-tal tildeles enheden HU (Hounsfield unit) 70 De tilbageprojekterede og filtrerede data i hver voxel er et udtryk for absorbtionskoefficienten µ af materialet/vævet i den voxel. Absorbtionskoefficienten for en voxel udtrykker, hvor stor svækkelse (absorption) der har været af røntgenstrålingen i materialet/vævet svarende til voxel. I det færdige diagnostiske billede er absorbtionskoefficienter omregnet til Hounsfield skalaen Bemærk at CT tallet for vand = 0 HU Bemærk at CT tallet for luft = -00 HU Hounsfield skalaen (CT-tal) 3 CT Window level Benvindue Spleen Kidneys Blood Heart Liver Tumor Hounsfield unit De viste gråskalaværdier Hvid 40 0 Bone Water Pancreas Adrenal Gland Intestine Bladder 71 Window width W Window center C 72 Lungevindue Mamma Air Fat Lung Ved at omregne til CT-tal opnås at pixelværdierne altid vil ligge mellem -00 og 3000 HU. Hvis man ikke omregnede til CT-tal vil en 120 kvskanning give nogle pixelværdier i en anden størrelsesorden en end 80 kv-skanning 0 Sort -00 CT Windowing Window width (W): Bredden af det densitetsområde der repræsenteres med gråskalaen. Window center (C): Centrum til det valgte densitetsområde. 12

13 Betydningen af CT windowing - 1 Betydningen af CT windowing - 2 CT-skalaen er defineret med værdier fra - 24 til Det menneskelige øje kan i bedste fald skille gråtoner. Vi sætter derfor Window Level (WL) og Window Width (WW) så man bedst mulig viser det diagnostisk interessante i billedet. En lille WW giver bedre kontrast i billedet, men kan føre til at man mister information. 73 Billederne til højre er parvist identiske, bortset fra indstillingerne af WL og WW. Den korrekte indstilling afhænger af hvad man ønsker at se! Lille Window Width Stor Window Width 74 Typisk 12x12 eller CT-tal (Hounsfield unit) 24 x24. Ét billedelement = 1 pixel Oversigt over de enkelte trin i dataopsamling, rekonstruktionen og endelig tilblivelse af det diagnostiske billede Rumligt element = voxel Voxel højden angiver billedets snittykkelse. 7 1) Patienten skannes og data opsamles 2) Billedrekonstruktion Filtreret tilbageprojektion eller iterativ rekonstruktion (eller en blanding) giver en værdi til hver voxel, der repræsenterer absorptionen (absorptionskoefficienten) af vævet/materialet fra pågældende voxel. Ved filtreret tilbageprojektion findes forskellige filtre til filtreringen. Valg af filter har markant indflydelse på den endelige billedkvalitet. 3) Udregning af CT-tallet Fra den givne absorptionskoefficient til hver voxels udregnes et CT-tal. 4) Det diagnostiske billede CT-tal svarende til det diagnostiske interessante væv (f.eks. Knogle eller lunge) udvælges. Denne selektion af CT-tal bestemmes af window-indstillinger. De udvalgte CT-tal tildeles hver sin gråtone. 76 Hvad betyder 4 snit? Antal snit og snittykkelse Vi laver 4 billeder pr. rotation 13

14 Muligheder fra en standard 64 slice skanner Muligheder fra en standard 64 slice skanner En standard 64 slice skanner giver som udgangspunkt mulighed for, at rekonstruere 64 snit per rotation. Snittykkelse vil svare til tykkelsen af hver detektorrække, typisk 0,62 mm I visningen kan man vælge at lægge flere snit sammen, således at tykkere snit vises, f.eks. 2, -,0mm snit Man siger at man skanner tyndt og viser tykt Z-akse (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) 79 Under dannelse af rådata kan man vælge at koble flere detektorrække sammen. Kobling af f.eks. 8 detektorrækker vil resultere i 8 snit af,0 mm tykkelse. Gøres dette på rådataniveau (altså under dataopsamling), kan man aldrig rekonstruere tyndere snit I dette tilfælde vil man både skanne tykt og vise tykt Ved at skanne tykt reduceres den datamængde som billedserien udgør. Kobling af flere detektorrække under dataopsamling Z-akse 80 (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) Tykke snit for god lavkontrastopløsning Tynde snit for god rumlig opløsning 3 mm snit mm snit mm snit 1 mm snit En større snittykkelse forbedrer lavkontrastopløsningsevnen og mindsker støjen i billedet. Fører samtidig til en udviskning af små strukturer noget som går ud over den rumlige opløsning. Tynde snit forbedrer opløsningsevnen for små detaljer i strukturer af ben. Fører samtidig til mere støj i billedet noget som går ud over lavkontrastopløsningen. Axial eller spiral skanning Axial eller spiral Axial skan : rtg, lejebevægelse, rtg,. (step and shoot) Spiral skan : rtg. og lejebevægelse hele tiden 14

15 Axial eller spiral? (1) Problemet med axial I axial kan man kun rekonstruere snit svarende til de placeringer de pågældende detektorrækker har i forhold til patienten under CTskannerens rotation. Placeringen af de enkelte kan ikke ændres efter skanningen er udført 8 Men der er jo faktisk 3 mus.. Placeringen af de rekonstruerede snit ligger fast, når skanningen er færdig. 86 Én mus... Løsningen er : Spiral skan spiralskanning Ved spiralskanning benyttes en kontinuerlig dataopsamling. Benytter z-interpolation for rekonstruktion i snit. Kan rekonstruere billederne i en vilkårlig position. 87 I spiral kan man rekonstruere snit i en vilkårlig placering af det skannede volumen. Placeringen af de enkelte snit kan vælges frit efter skanningen er udført Rekonstruktionen foretages på baggrund z-interpolation af de detekterede signaler der ligger tættest på den valgte snit-placering 88 Røntgenrørets spiralbane Axialt snit i vilkårlig placering spiralskanning Princippet i z-interpolation Princippet i z-interpolation Der benyttes også datapunkter fra forrige (eller næstkommende) rotation

16 Pitch Pitch Definition: F/(n*T) F: Lejets forflytning (i mm) under en rotation n*t: Strålefeltet udnyttede brede (i mm) (n = antal detektorrækker) (T = breden af en detektorrække) Lav pitch Høj opløsning Høj dosis Længere skantid Høj pitch Mindre opløsning Mindre dosis Mindre skantid Dosis og støj - protokoloptimering Dosisbesparende teknikker 93 Støjindholdet i billedet vokser når dosis til patienten reduceres Man optimerer typisk en CT-skanningsprotokol efter hvilket støjindhold der kan tolereres i forhold til de diagnostiske krav 94 CT: Jo lavere kv jo lavere dosis Rørstrømmen (ma) og mas per rotation 140 kv 120 kv 0 kv 80 kv 9 Rørstrømmen ma er proportional med den øjeblikkelige strålingsmængde/dosis, der kommer fra røret. mas per rotation er ma gange røntgenrørets rotationstid (i sek). mas per rotation er proportional med den strålingsmængde/dosis, der kommer fra røret under en rotation. Reduktion i ma eller mas er rotation vil reducere dosis til patienten 96 (Dias lånt af Jesper Thygesen) 16

17 Reduktion og af ma og mas/rotation Dosismodulering i skanplan (rundt om patient) ALARA princippet opfordrer til at man sætter ma eller mas/rotation så lavt som diagnostisk muligt. Hvordan gøres dette under f.eks. en fuldkropsskanning uden at overeksponere eller undereksponere anatomiske områder med forskellig tykkelse og absorption? SVAR: Dosismodulering. 97 Jo tykkere et objekt der bestråles, jo mere svækker objektet strålingen. Menneskekroppen har ikke samme tykkelse lateralt som AP/PA. Strålingsmængden kan med fordel reduceres AP/PA i forhold til lateralt osv. (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) 98 Dosismodulering i skanretning (langs patienten også kaldet z-retning) Menneskekroppen varierer meget i tykkelse, komposition og densitet fra kranium til fod Strålingsmængden kan med fordel reduceres hvor kroppen ikke er så tyk eller dens (The Essential Physics of Medical Imaging 3rd. Ed) Den gule kurve viser hvordan strålingsmængden ændres på langs af patient (i skanretning) Den orange kurve viser hvordan strålingsmængden ændres rundt om patienten (i skanplan) 99 Dosismodulering i praksis Dosismoduleringsteknik er forskellig fra skannerproducent til skannerproducent GE, Toshiba, Philips og Siemens kører med hver deres unikke bud på hvordan dosismodulering foretages Nogen bestemmer niveauerne for ma eller mas per rotation på baggrund af et eller to oversigtsbilleder Nogen bestemmer niveauerne for ma eller mas per rotation på baggrund af hvad signalet var i samme projektion ved forrige rotation Det betyder at man skal have detaljekendskab til den enkelte scanner for at kunne udnytte dosismoduleringen optimalt 0 3D billedrekonstruktion - MPR Den mest almindelige form for 3D billedrekonstruktion kaldes MPR. Multi Planar Reformation Dette giver tre tværsnit: Axial Eksempler på forskellige Coronal Saggital 1 2 postprocessinger Skrå og kurvede snit er også en mulighed MPR anvendes ved : overalt 17

18 3D rekonstruktion/billedvisning SSD Shaded Surface Display Forestil dig dit objekt som en gruppe af voxels Hver voxel er i rekonstruktionen tildelt et CT-tal I 3D billedvisning visuliaseres disse CT-tal i forskellig farvesætning, gennemsigtighed, vinkel og lyssætning 3 Man vælger sig et bestemt område af HU-værdierne (CT-tal) der skal vises. Billedet bliver derefter genereret ud fra en tænkt betragtningsvinkel og lyssætning. Illusionen om 3D kommer af at partier nærmere i billedet er farvet lysere. Anvendes ved bløddele og knogler. Diagnostisk værdi er typisk ikke så høj. 4 VRT - Volume Rendering Technique Billedeksempler VRT - I De forskellige HU-værdier tildeles en bestemt farve og gennemsigtighed Billedet af foden viser at man kan benytte sig af delvis gennemsigtighed for at vise både knogler og blødvæv. Som for SSD kommer illusionen om 3D ved, at områderne nærmest i billedet får lysere farver Det nederste billedet er af blodårer i hjernen. Vælger her at se på de HU-værdier der svarer til kontraststoffet benyttet i blodbanen, og lader alle andre være 0% gennemsigtig. Dette svarer til SSD. Her er farven valgt til at være blå i stedet for det naturlige rød. 6 Billedeksempler VRT - II Virtuel endoskopi 7 8 Anvendes overalt 18

19 MIP Maksimum Intensity Projection MIP ser ned gennem hele stabelen af billeder, og viser den pixelværdi der har den højeste værdi. 9 Artefakter 1 MIP anvendes ved : Arterier Artefakter i CT Artefakter i CT Forstyrrelser i billedet som kan være patient, operatør eller maskinrelaterede Patient bevægelse Metal artefakter Beam hardening artefakts Partial volume artefakts Udstyrsrelaterede artefakter 111 Patient bevægelse Frivilig bevægelse Respiration Synke bevægelser Ufrivillig bevægelse Hjertet 112 (Dias lånt af Jesper Thygesen) (Dias lånt af Jesper Thygesen) Artefakter i CT Artefakter i CT Metal artefakter (Metal artefakt er et eksempel på beamhardening artefakt) 113 Partial volume artefakter Opstår når strålen voxlen dækker flere typer væv. F.eks. Knogle og blødt væv mm 2 mm 114 (Dias lånt af Jesper Thygesen) (Dias lånt af Jesper Thygesen) 19

20 Artefakter i CT Udstyrsrelaterede artefakter Eks. Defekt detektor 11 Hvor meget stråling giver en CT-skanning 116 DLP Dosis Længde Produkt DLP er en størrelse der angiver, hvor stor strålingsmængde en skanner giver under en CT-skanning. DLP måles i et såkaldt CTDI-fantom, der groft sagt simulerer patientlignende forhold. DLP (IEC-krav) skal angives for hver skanning kan typisk findes på skankonsollen inden undersøgelsen afsluttes Gengives også typisk i en dosisrapport, som måske også sendes til PACS 117 DLP og effektiv dosis Effektiv dosis er et risikotal der kvantificerer risikoen fra en bestråling (mere om det senere på ugen) Effektiv dosis kan estimeres fra DLP Effektiv Dosis = DLP*konversionsfaktor Konversionsfaktor afhænger Strålekvalitet Geometriske forhold Anatomiske område Dog findes lister med udregnede konversionsfaktorer Liste med konversionsfaktorer beregnet/bestemt ud fra standard undersøgelser. 118 Effektiv dosis for forskellige røntgenundersøgelser Undersøgelse Effektiv dosis Risiko CT Thorax + Abdomen 1-20 msv 1 af CT øvre abdomen msv 1 af Colon 6 msv 1 af Bækken 2 msv 1 af.000 Columna thoracalis 0,6 msv 1 af Mammografi 0,3 msv 1 af Columna cervicalis 0,2 msv 1 af Thorax msv 1 af Albue, crus, ankel 0,002 msv 1 af Hånd, Fingre 0,0002 msv 1 af Listen er af ældre dato! Fortæller dog udmærket forholdet mellem forskellige røntgenundersøgelser. CT-skanning er den mest dosistunge røntgenundersøgelse! 20

A-kursus. CT teknik. tlf:

A-kursus. CT teknik. tlf: A-kursus CT teknik asbjoern.seegert@mt.regionsyddanmark.dk tlf: 7636 3010 Agenda Hvorfor skal vi CT-skanne Historik Hvad er en CT-skanning egentlig Billedrekonstruktion Vigtige forhold CT-tal og windowsetting

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? PRIS 23.09.10 PRIS 23.09.10 Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? Gennemgang i dag: Projekt Billedkvalitet Filtreret tilbage projektion Iterativ rekonstruktion

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier, TV billeder Vi ser farven og lysstyrken Kontinuerlig billede

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Kontrast opløsning Rumlig opløsning Signal- Støj forhold (S/N) DOSIS Artefakter 03-10-2012 side 3 Billedkvalitet Den

Læs mere

CT skanning Basal teknik

CT skanning Basal teknik CT skanning Basal teknik Billeddiagnostisk kursus i Pædiatrisk Pulmonologi Onsdag den 14. april 2010 Gratien Andersen, overlæge Billeddiagnostisk Afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Introduktion

Læs mere

Lungescreening ved lav dosis CT

Lungescreening ved lav dosis CT Lungescreening ved lav dosis CT opgaven Martin Bjerregaard Wied Studienummer: 66080015 Hold 65 Afleveringstidspunkt: 7. april 2010 Anslag: 27.441 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Lau Kent Jeppesen

Læs mere

CT scannerens opbygning

CT scannerens opbygning 03-10-2012 side 1 CT scannerens opbygning May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Dag 1 Dag 2-6 Dag 7 Lektion 3 Intro Lektion 1 Lektion 2 Repetiti jkfhujfhg on Teori Eazy-Wiz Øvelser: CT scanneren Formidling

Læs mere

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat?

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat? Multi - etnisk CT Disposition 30 min Spørgsmål / Debat? 2003 SVS 16 slice CT 2003 RIS.PACS jan. 2004 Radiologi - Nuclear med. Undersøgelsesprofil i CT CT oversigt i stedet for Rtg. CT urografi CT ansigtsskelet

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Generator, gennemlysning og digital radiologi

Generator, gennemlysning og digital radiologi Generator, gennemlysning og digital radiologi Emner Røntgenrør og generator Billedforstærker og TV-kæde DR-receptor Andre digitale modaliteter Specielle teknikker 1 Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@rsyd.dk

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Lidt mere om teknikken ved hjerte CT

Lidt mere om teknikken ved hjerte CT Lidt mere om teknikken ved hjerte CT Problemet ved fotografering af hjerter består naturligvis i undgåelse af det sædvanlige fænomen, at når et stationært billede af et objekt viser dette i mere end én

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK DECEMBER 215 UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK - med fokus på CT 23-214 UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK 23-214 Sundhedsstyrelsen, 215 Du kan frit referere teksten

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 AF KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG DR RØNTGENANLÆG 2005 Kontrol af DR røntgenanlæg Redaktion Statens Institut for

Læs mere

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid.

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid. 3. Eksterne opgave, Bacheloropgave 7. semester. Af: Kasper Dalhoff Larsen,

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC A KURSUS 204 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi BILLEDKVALITET OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC m.m. Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Billedkvalitet

Læs mere

Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum

Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Bismuth-afdækning af orbita ved CT af cerebrum Udarbejdet af: Lau Østberg Larsen og Janus Damm Radiografstuderende hold 55, 7. semester. Bachelorprojekt 3. eksterne opgave Anslag: 83975 Vejleder: Carsten

Læs mere

CT Teknik A-kursus 2011: Teknik og Strålebeskyttelse

CT Teknik A-kursus 2011: Teknik og Strålebeskyttelse CT Teknik A-kursus 2011: Teknik og Strålebeskyttelse Jesper Thygesen Indkøb b & Medicoteknik, Region Midtjylland c/o Aarhus Universitetshospital, Skejby Email: jesthy@rm.dk CT Teknik Dagens program: 11.00

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver

Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver Nikon PC-E 24, 45 & 85 mm Perspective Control / tilt-shift objektiver Tekst og foto Per Buchmann Tre special objektiver til tilt-shift og makro fotografering, optimeret Nikon s nyeste digitale kamera teknikker.

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

Billedbehandling i praksis

Billedbehandling i praksis Billedbehandling i praksis Øvelser til værktøjerne i simpel billedbehandling Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Billedstørrelse, billedformater m.m...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed.

Udstyrenes evne til at finde fremmedlegemer afhænger af røntgenkildens energi og effekt, produktet/emnets tykkelse og detektorens følsomhed. InSPIRe Demonstrationsprojekt - Resultater Lavenergi røntgen til detektion af brusk i kødprodukter 28. nov. 2014 2000857-13-11-01 MAHD/MADL Sammendrag Formål Metode Brusk forekommer naturligt men er ofte

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52

Mette Fiedel & Eva Holst Hold 52 Bachelorprojekt - 1 - Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Indledning....4 Læsevejledning...4 I....5 Problemfeltet og dets afgrænsning...5 Problemformulering....8 II...9 Metode....9 Generaliserbarhed...10 Reliabilitet...10

Læs mere

Pædiatri i radiografien

Pædiatri i radiografien Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet DTU. Kursus 02511. Forside + 25 sider. 2. juni 2014. 1 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 2. juni 2014 Kursus navn: Indledende Medicinsk Billedanalyse Kursusnr: 02511 Varighed: 4 timer

Læs mere

Digital fotografering CCD elementer

Digital fotografering CCD elementer CCD-element Det vil her være formålstjenligt at kigge lidt på hvilke hovedtyper af digitalkameraer, der anvendes idag. Kameraets lysfølsomme chip (ccd-chip) ser ikke farver. Hvert enkelt pixelelement på

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Online billede filtrering

Online billede filtrering Online billede filtrering Eksamensprojekt 2014 Andreas Lorentzen, klasse 3.4 Roskilde Tekniske Gymnasium Programmering C 09-05-2014 I dette projekt vil jeg demonstrerer en af de mange ting moderne browsere

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi

Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Videreudvikling af undersøgelsestypen: Fluoroskopi Hysterosalpingografi Radiografuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Udarbejdet af: Anders Nørregaard 9686 og Dennis Mortensen 10375

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 CT lab funktion på OUH CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 1 2 Ideen opstod under mine besøg i det store udland og ideen støttede min CT overlæge hele vejen igennem Tiden arbejder for

Læs mere

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1

Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Vurdering af billedmanipulation Opgave 1 Beskriv de enkelte funktioner i dit tegneprogram... Er der tale om en korrektion eller en modifikation? Før vi kan begynde at kategorisere de forskellige funktioner

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage).

ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Hvad betyder ISO? ISO-følsomhed udtrykker hastigheden af fotografisk negativmaterialer (tidligere udtrykt som ASA i de analoge dage). Da digitale kameraer ikke bruger film, men har en billedsensor i stedet,

Læs mere

CT Urografi protokoller

CT Urografi protokoller Bachelorprojekt på Radiografuddannelsen i Herlev, afleveret d. 7. januar 2005. CT Urografi protokoller på Sjælland Figur 1 Udarbejdet af Radiografstuderende Kasper Damsbo og Signe Olsen - hold 51 på sygepleje-

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE 2012 Protokol for modtage- og statuskontrol af CT-skannere Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING Billeder åbnes via: File - Open... Et billede kan roteres via: Image - Rotate Canvas Under Image - Image Size... kan billedets størrelse og opløsning ændres. Under Image -

Læs mere

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST 1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014

Digital røntgenoptagelse med sensorer. Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Digital røntgenoptagelse med sensorer Louise Hauge Matzen og Ann Wenzel Sektion for Oral Radiologi 2014 Den digitale sensor En sensor er en røntgenreceptor, hvor energien fra røntgenstråling konverteres

Læs mere

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole.

Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. Udnyttelse af den høje detaljeringsgrad i et 3d print Af Flemming Tvede Hansen, Ph.d., Danmarks Designskole. I forbindelse med mit ph.d. projekt Materialedreven 3d digital formgivning. Eksperimenterende

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL

BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL BRUGERVEJLEDNING PINNACLE UCL May-Lin Martinsen Brugervejledning Pinnacle UCL... 1 1 Log ind... 2 2 Find patient/plan... 2 3 Fjerne lejet... 2 4 punkter... 3 5 konturer:... 3 5.1 Tumor (palliativ plan)...

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686

Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 Digital Drejeskive Decoder til 7286 / 7686 7687 Marklin 7687 Drejeskive Decoderen kan anvendes på følgende måder til etablering af Styring til Drejeskiven fra Centralstation 2. (Dette dokument tager udgangspunkt

Læs mere

Ø ko n o m i s ke f o rd e l e ve d r e n l u f t. Camfil Farr clean air solutions

Ø ko n o m i s ke f o rd e l e ve d r e n l u f t. Camfil Farr clean air solutions Ø ko n o m i s ke f o rd e l e ve d r e n l u f t Camfil Farr Segment brochure LC C L iv s cy k l u s o m ko s t n i n ge r Camfil Farr clean air solutions H va d ko s t e r re n l u f t I et ventilationsanlæg

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Bitdybde i digitale billeder

Bitdybde i digitale billeder Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er: bits * 8 = bytes bytes / 8 = bits Dette

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres.

Når der stilles fokus, drejer objektivets ende ikke med. Dvs. hvis der bruges pol-filter, så fastholdes indstillingen, når der fokuseres. Generelt indtryk Sigma 28mm mini-wide II f/2,8 er et mindre objektiv; vejer ikke alverden, bruger 52mm filtre og rager blot mellem 5,1 og 5,7 cm ud foran dit kamera (med OM->4/3 adapter). Objektivet er

Læs mere

Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Hvidovre Hospital vers.1.6

Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Hvidovre Hospital vers.1.6 Kl. mikrobiologisk afdeling Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse: Generelt om WWBakt...3 Brugere...3 Anvendelse af patientoplysninger....3 Adgang til programmet...3 Anbefalet skærmindstilling....3 Log på programmet...4

Læs mere

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Billeder og tegninger i Writer Indhold Billeder og tegninger i Writer Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...3 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Skygge...7 Justering af billedet...8

Læs mere

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.

P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet

Læs mere

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af

Læs mere

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål

DTU M.SC. SKRIFTLIG EKSAMEN Reviderede Spørgsmål Skriftlig prøve, 9. januar 1997. Kursus navn : 04250 - Indledende billedbehandling. Tilladte hjælpemidler : Alle sædvanling. "Vægtning" : Alle opgaver vægtes ligeligt. Navn :.................................................

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi CT-skanning: Urologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby CT-skanning Urologi I Billeddiagnostiske

Læs mere

Appendiks til Grafisk design side 122

Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks til Grafisk design side 122 Appendiks 122/2 Et helt almindeligt portrætfotografi Her er et billede af et helt almindeligt menneske. Modellen er ikke professionel, og billedet er et eksempel på

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

1 Bits og Bytes Computere er fortræffelige til at opbevare data og behandle data Af data vil vi i dette afsnit primært beskæftige os med billeder, tekst og lyd, og se på, hvordan sådanne data lagres i

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk HVORFOR ER SCANEX... VI KENDER VORES MARKED RIGTIG GODT VI FORHANDLER KUN NOGET VI KAN STÅ INDE FOR EN SCANEX SERVICEAFTALE SIKRER DIG

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere