Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem"

Transkript

1 Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Resumé, program og skriftlige oplæg fra høring i Landstingssalen, Christiansborg den 25. februar

2 Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Den 25. februar 2009 i Landstingssalen, Christiansborg Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Nanna Engberg, projektleder Gy Larsen, projektleder Eva Glejtrup, projektsekretær Resumé Journalist Thomas Klenow With ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Tlf.: Rapporten kan også hentes på Teknologirådets hjemmeside: (under Høringer) Teknologirådets rapporter 2/09 2

3 Indholdsfortegnelse Program...4 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel...6 Resumé af høringen...7 Præsentation af oplægsholdere Oplæg 1 Af Jes Vilhelmsen Oplæg 2 Af Henning Jørgensen Oplæg 3 Af Asbjørn Sonne Nørgaard Oplæg 4 Af Lars Haagen Pedersen Oplæg 5 Af Erik Nielsen Oplæg 6 Af Jørgen Peter Holst Oplæg 7 Af Palle Christiansen Oplæg 8 Af Morten Kaspersen Oplæg 9 Ad Lizette Risgaard Oplæg 10 Af Henrik Bach Mortensen Deltagerliste Teknologirådets udgivelser

4 Program Høringen er arrangeret for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg af Teknologirådet onsdag d. 25. februar kl i Landstingssalen på Christiansborg. Beskæftigelsesindsatsen skal fra 1. august 2009 overgå til et enstrenget kommunalt system. Det betyder, at kommunerne skal overtage de statslige dele af jobcentrene, og dermed bliver jobcentrene fremover alene kommunalt drevet. Formålet med høringen er at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere de kommende nye vilkår for beskæftigelsesindsatsen med eksperter og centrale aktører på arbejdsmarkedsområdet, inden Folketinget behandler lovforslaget i løbet af foråret. Hvad vil de nye rammer betyde for beskæftigelsesindsatsen generelt, for ansatte og arbejdsgivere, for kommuner og jobcentre, for a-kasser og for regionale samt lokale beskæftigelsesråd? Kaffe og indtjek 9.00 Velkomst ved Knud Kristensen, formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 1. blok: Overordnede vurderinger af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 9.05 Jes Vilhelmsen, senioranalytiker, AE Rådet 9.15 Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedspolitik, AAU 9.25 Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab, SDU 9.35 Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd 9.45 Spørgsmål fra Arbejdsmarkedsudvalget til oplægsholderne Kaffepause 2. blok: De involverede aktørers vurderinger af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen Erik Nielsen, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jobcentrenes rolle i et enstrenget beskæftigelsessystem Jørgen Peter Holst, jobcenterchef, Jobcenter Odense Regional styring af beskæftigelsesindsatsen i et nyt system Palle Christiansen, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Et nyt beskæftigelsessystem set fra A-kassernes synsvinkel Morten Kaspersen, formand, A-kassernes Samvirke 4

5 11.25 Arbejdsmarkedets parters syn på et enstrenget beskæftigelsessystem Lizette Risgaard, næstformand, LO Henrik Bach Mortensen, direktør, DA Spørgsmål fra Arbejdsmarkedsudvalget til oplægsholderne Afslutning ved Lone Møller, næstformand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 5

6 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel Medlemmer af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Knud Kristensen, Formand Medlem af Folketinget (KF) Lone Møller, Næstformand Medlem af Folketinget (S) Peter Juel Jensen Medlem af Folketinget (V) Louise Schack Elholm Medlem af Folketinget (V) Jens Vibjerg Medlem af Folketinget (V) Anne-Marie Meldgaard Medlem af Folketinget (S) Thomas Adelskov Medlem af Folketinget (S) Leif Lahn Jensen Medlem af Folketinget (S) Bjarne Laustsen Medlem af Folketinget (S) Bent Bøgsted Medlem af Folketinget (DF) Eigil Andersen Medlem af Folketinget (SF) Morten Østergaard Medlem af Folketinget (RV) Line Barfod Medlem af Folketinget (EL) Medlemmer af Folketingets Kommunaludvalg Erling Bonnesen Medlem af Folketinget (V) Lennart Damsbo-Andersen Lene Hansen Flemming Bonne Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (SF) Ordstyrere Knud Kristensen Lone Møller Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Næstformand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 6

7 Resumé af høringen Sådan virker det systemet Jes Vilhelmsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde hellere set, at det enstrengede beskæftigelsessystem var blevet lagt i statsligt regi. Det nye lovforslag indeholder en lang række problemer, men eftersom lovforslaget var nyt og særdeles kompliceret, kunne det være svært at gennemskue alle dets konsekvenser, sagde oplægsholderen. Kort fortalt medfører det nye system at kommunerne får dækket 75 pct. af udgifterne i aktiveringsperioden og 50 pct. ved passiv ledighed. Dog er der en ind- fasningsordning. I begyndelsen finansierer staten 100 pct. af dagpengeudgifterne i de første 18 uger, hvilket nedtrappes til fire uger i I lovforslaget arbejdes også med, at kommunen modtager en øget grundfinansiering. Desuden er der afsat et rådighedsbeløb på til aktivering. I takt med at ordningen ind- fases, lægges større og større vægt på økonomiske incitamenter. Her ligger en konflikt i forhold til, at modellen også skal være bæredygtig for kommunerne. Bruger man ledighedstallene for som eksempel den sidste periode med stigende ledighed - så ser man, at der kan være store forskelle mellem kommunerne. I snit steg antallet af ledige og aktiverede med 12,5 pct. men nogle steder steg tallet 30 pct. for eksempel i Lejre, Hillerød og Glostrup, mens det faldt ned til 2,5 pct. i kommuner som Ærø, Bornholm og Thisted. I forslaget til finansieringsmodel er der tale om, at de hårdest ramte kommuner skal kunne kompenseres. Men alligevel kan de komme til at hænge på en merudgift. Tilskud og forsikring Det nye system bygger på tilskud og en forsikringsordning. Kommunerne får som udgangspunkt et beskæftigelsestilskud. Og så er der nogle midtvejs- og eftereguleringer i forhold til udviklingen i landsdelen som er et nyt begreb. For at undgå de store forskelle ser man på disse landsdele, hvor kommunerne gerne skal ligne hinanden. Forsikringsordningen, som den står i lovudkastet, virker uklar. Det ser ud til at ledigheden kan udvikle sig op til fem procent uden at der sker noget. Derefter skal der være en budgetbelastning. Har man sagt forsikring, må man også sige selvrisiko. Her ser det ud til at kommunernes selvrisiko stiger i takt med at ledigheden stiger. Kommunerne bliver mere udsatte, hvis den generelle ledighed i samfundet stiger. Et andet problem er, at kommunen tilsyneladende kun bliver kompenseret i tilskudsåret. Hvis slagteriet lukker, bliver kommune altså kun kompenseret det første år. Hvis ledigheden ikke er bragt ned året efter, hænger kommunen tilsyneladende på hele udgiften, sagde Jes vilhelmsen - med forbehold for at lovforslaget var meget nyt. Han efterlyste generelt at der udarbejdes flere risikoscenarier. Forslaget indeholder en fare for, at der vil blive satset mere på kvantitet end kvalitet, fordi kommunerne får 75 pct.s dækning, når de ledige er i aktivering, men kun 50 pct. når de er passive. Nogle kommuner vil tænke mere på masseaktivering end i god aktivering. Samtidig er der stor risiko for at uddannelsesaktiveringen vil forsvinde. Den er dyrere end de andre aktiveringsforløb, men efter AE s vurdering er denne form for aktivering en af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik. For hver gang der opstår en ny virksomhed, så er der en tendens til at de nye job kræver større kvalifikationskrav. 7

8 Småskala-snavs og kommunegrænser Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet "Hvis guderne rigtig vil straffe os, så skal de bare opflytte alle vores ønsker," sagde Oscar Wilde engang og set i det lys er det ikke sikkert, at den kommende placering af beskæftigelsessystemet bliver så gavefyldt, som nogle i kommunerne tror. Positivsiden er et enstrenget system frem for to parallelle systemer. Det giver muligheden for større gennemsigtighed og sammenlignelighed, i forhold til tidligere, hvor der ikke var megen indsigt i, hvad kommunerne foretog sig. Problemer er der mange af. Blandt andet et småskala-problem, fordi systemet ændres fundamentalt: Fra at dreje sig om det samlede arbejdsmarked, til at der fremover skal gælde en geografisk afgrænsning, hvor kriteriet hedder kommunegrænsen. Og det vil give spændinger mellem det funktionelle syn og det geografiske: Skal man vælge det nationale perspektiv, der drejer sig om det samlede arbejdsmarked, så virksomhederne får deres arbejdskraft og de ledige kommer i beskæftigelse. Eller bliver perspektivet lokalt, så det drejer sig om velfærden i lokalområdet, for når en kommune pludselig kan begynde at tænke tingene sammen lokalt, så opstår der nye muligheder på det kommunale plan. Modellen afløser den regionale arbejdsmarkedspolitik, som er blevet afviklet siden Det er den, der skabte de store resultater i 90'erne og begyndelsen af dette årtusinde, da dansk flexicurity blev en international bestseller. Det bliver den nu model ikke. Den kommunale selvbefrugtning Hvor gode er kommunerne så til at arbejde på tværs og hente inspiration udefra? Ikke ret gode ifølge en analyse, der er på vej fra Aalborg Universitet. Den viser at nye ideer opstår ved selvbefrugtning. Kommunerne udvikler deres beskæftigelsespolitik ved at kigge på sig selv. Engang imellem skeler de til nabokommunen. Men inspirationen hentes ikke fra KL eller Arbejdsmarkedsstyrelsen. Når man spørger i hvilken grad at jobcentre samarbejder med andre jobcentre altså med andre kommuner så er der ingen der siger i meget høj grad. Og kun 9 pct. svarer "i høj grad". Så i det fælleskommunale samarbejde ligger gode forbedringspotentialer. Løsningen kan være at indfører en regionsbetragtning. På finansieringssiden tales der om landsdele. Tilsvarende kan man lave otte-ni regioner, hvor der virkeligt sikres en koordineret indsats. Der er brug for at løfte noget op over kommunen. Staten, kommunerne og Sorteper Den vertikale styring er et andet hovedproblem hvilket bunder i at rollefordelingen mellem stat og kommuner fremover bliver fuldstændig uklar: Hvem skal bære ansvaret for ledighedsudviklingen, hvor vi alene i år kan nå op på ledige. Det bliver et spil om sorteper. Og det virker som om nogen bevidst har skabt sådan en model, hvor uklarhed nærmest er indbygget. Men det kan vi ikke leve med. Hverken politisk, økonomisk eller administrativ. Nogle ting skal afklares. Kommunekassetænkning bliver et andet problem. Og her vil de ansvarlige pådrage sig et stort ansvar selv om det er lovligt: Uddannelse vil sikkert blive nedprioriteret endnu mere, fordi det koster. Og det er meget nemmere at sætte særligt tilrettelagte forløb i gang. For eksempel hjemmeaktivering, hvor man siger til folk: "hvis du nu står op og smører madpakker til dine to børn inden du sender dem i skole, kan vi så ikke sige, at du bruger 18 timer på det pr. uge?" - og så er der straks statslig refusion. Kreativiteten bliver stor i det ganske land fremover. Og det kan især gå ud over uddannelse, for det skal til nu. 8

9 Væk med manualisering De senere års ekstreme manualisering af arbejdet i jobcentrene skal også væk. Det er jo sådan, at man ikke længere stoler på de ansatte, de decentrale ledere. Derfor kommer arbejdsmarkedsstyrelsen med den ene vejledning efter den anden, med visitationsredskaber, matchkategorisering. Vi får et maskinbureaukrati frem for en lærende organisation, og det betyder at professionalismen i jobcentrene forsvinder, fordi medarbejderne dekvalificeres. Jobcentrene er derfor blevet et lavstatusområde. En løsning kan være flere penge til efter- og videreuddannelse fordi området mangler en fælles grunduddannelse. Og netop en grunduddannelse ville det også være en god idé at oprette. Området skal gøres attraktivt. Derfor vil det være en god idé at udskyde ikrafttrædelsen fra 1/8 til 2010, så man kunne arbejde nogle af disse usikkerheder igennem og blive enige om nogle modeller. Finansieringens forsikringsparadoks Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Finansieringen af det ny beskæftigelsessystem er en variant af cirklens kvadratur altså en umulighed fordi man vil kombinere en incitamentsstruktur med et økonomisk sikringssystem: På den ene side skal kommunerne straffes eller belønnes, alt efter hvor godt de løser opgaven. Men samtidigt skal kommunerne sikres, så man ikke pludselig står med en kommune, der skal fyre folkeskolelærere for at finansiere dagpengemodtagere. Den nuværende model bygger på et stort risikofællesskab. Historisk set har det ikke altid været sådan. Fra starten i 1907 var der rige og fattige arbejdsløshedskasser med en til tider meget skæv fordelingspolitik. Der blev ikke lagt vægt på social sikring for de fattige a-kasser, ikke mindst SID, måtte gennem årene have særlig ordninger for at klare sig. Først i 1966 kom den nuværende model, hvor staten overtog den marginale risiko: Alle betaler det samme, og så betaler staten. Men den nye model vender den gamle incitamentsstruktur tilbage. Set fra KL side er det klassisk, de vil gerne styrke kommunerne, ligesom med strukturreformen. Men hvad vil de enkelte kommuner. For hvad sker der, når arbejdsløsheden stiger, og når det rammer ujævnt. Incitamenterne er klare: Når kommunerne får forsikrede ledige i job, falder udgifterne og skatteindtægterne stiger. Det er til at forstå. Og når kommunerne får passive ledige i aktivering, så mindskes kommunernes udgift til understøttelse fra 50 pct. til 25 pct. Derfor er rigtige job er det bedste. Aktivering der virker, er det næstbedste, aktivering der ikke virker det tredje bedste, passiv forsørgelse det fjerdebedste. I en situation med stor og stigende ledighed, vil man for at følge med gøre brug af aktivering der ikke virker. Uanset om det bliver genbrugsstationer eller 18 timers aktivering i eget hjem. Det vil enhver kommune gøre, det er klart. Det negative incitament er også klart: Hvis man ikke får folk i aktivering, når de skal, så er der 100 pct. udgifter til kommunen. Det ligger også i lovforslaget. Så hvis der skal aktiveres, så vil der blive aktiveret uanset hvad. Risiko og udligning I forhold til disse grundincitamenter, må man se på kommunernes risiko, som de med stor sikkerhed ikke vil være i stand til at bære alene. Derfor indeholder lovforslaget en række mekanismer, der skal undgå at de kommer i økonomisk uføre. 9

10 For det første er der en indfasningsperiode. I begyndelsen friholdes kommunerne for udgifter i et antal uger i starten af ledighedsperioden. Fra 18, til 12 til 8 og til sidst når det er fuldt indfaset 4 uger. Her tager staten risikoen. Det andet er udligningen mellem kommunerne i form af et tilskud, der skal korrigere for udviklingen i ledigheden i landsdelen. En kommune der ligger i en landsdel med høj ledighed får altså flere penge end en kommune i en landsdel med lav ledighed. Det betyder, at dem man måler sig op imod - det er nabokommunerne i landsdelen: Hvis det går værre i éns kommune end i andre kommuner i landsdele, så får man hammeren. Det er sådan incitamentet skal virke. Nettoeffekt er, at landsdelen fungerer som risk- pool og benchmark for kommunen. Hvis kommunens ledighed stiger, får den større tilskud, hvis landsdelen ledighed også stiger -- og et mindre tilskud, hvis landsdeles ledighed falder eller er konstant. Det er altså afvigelsen fra landsdelen, der resulterer i varierende tilskud. Da man benchmarker sig mod landsdelen skal man have ledigheden ned i egen kommune, og den skal faktisk helst stige i nabokommunen samtidig. Så hvis man endelig skulle finde på at samarbejde med andre kommuner, så husk at samarbejde med en uden for landsdelen. Forsikringsordning Alligevel siger man så, at hvis det går meget slemt, så er der brug for et sikkerhedsnet. Det kaldes en 'forsikringsordning'. Den træder i kraft hvis kommunens ledighed er meget større eller udvikler sig meget mere negativt end gennemsnittet i landsdelen. Men man er altså bange for effekten af incitamentet og siger så, at det må slå igennem op til en variation på 5 pct. i forhold til landsdelsgennemsnittet. Hvis det overskrides, så kan kommunerne ikke tage ansvaret. Så må der findes på noget andet. Om arbejdsmarkedspolitik og aktivering Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd I Danmark har vi valgt et system med en sammenpresset indkomstfordeling, det vil sige med en meget lille indkomstforskel mellem ledige og beskæftigede især i forhold til de lavtlønnede. For eksempel er der fem procent af de beskæftigede, som tjener mindre end 10 kroner ekstra ved at være i arbejde. Dermed er den aktive arbejdsmarkedspolitik den krumtap der holder beskæftigelsen i gang: Den hjælper og motiverer de ledige til at komme hurtigere i beskæftigelse, og den forhindrer utilsigtet brug af dagpengesystemet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er forklaringen på den gode situation med lav strukturel ledighed og høj beskæftigelse. Det Økonomiske Råd har analyseret den aktive arbejdsmarkedspolitik for at se på dens effekter. De kan opdeles i en række punkter. Nummer et er svært at måle. Det drejer sig om, at man som ledig ikke kan gemme sig og modtage penge, hvis man i virkeligheden ønsker at have meget fritid eller at lave sort arbejde. Formentlig er dette den største effekt, men kan som sagt ikke måles. Så er der motivationseffekten: Når man bliver udsat for aktivering, så tænker man, at det måske ville være rart i et ordentligt job, og det får den aktiverede til at søge effektivt i systemet. Den effekt kan måles. Den reducerer varigheden af ledigheden med 3/4 uge i snit for alle ledige. Og det er rigtig meget set i forhold til de omkring ledige, som vi har i øjeblikket. Motivationseffekten er den største af de effekter, der kan måles. 10

11 Så er der den løndæmpende effekt. Hvis arbejdsmarkedet fungerer dårligt, så stiger lønningerne, fordi der nogle steder er høj beskæftigelse og andre steder høj ledighed. Den aktive arbejdsmarkedspolitik modvirker denne mismatch-ledighed. Uddannelse virker ikke Aktiveringen kan virke både positivt og negativ. Den kan motivere folk til at søge, men aktiveringen kan også være med til at fastholde folk på stedet, Så det er det nødvendigt at se på, hvilken type aktivering der virker bedst. Her viser Det økonomiske Råds beregninger noget overraskende: Nemlig at uddannelsesaktivering i de fleste tilfælde ikke har nogen gavnlig virkning for beskæftigelsen. Det har til gengæld den private jobtræning. Måler man på effekten ser man, at privat jobtræning giver fem procents højere sandsynlighed for at komme i job en effekt der holder i fire år. Næstbedst er offentlig aktivering, der dog først virker efter 2,5 år. Til gengæld viser beregningerne, at uddannelsesaktivering samlet set ikke giver øget beskæftigelse. Og det var overraskende for Det Økonomiske Råd. Når tallene bliver brudt ned, viser det sig dog, at ledige uden uddannelse kommer mere i beskæftigelse, hvis de får uddannelse. Omvendt har uddannelse generelt set en negativ effekt for de folk, som har en uddannelse i forvejen. Ekstra uddannelse trækker ned for de uddannede, når de skal finde arbejde. I den forbindelse skal man lægge mærke at uddannelsesaktivering er dyr og der hvor man har brugt det indtil nu, har det ikke haft den positiv virkning. Hvis man regner på det samfundsøkonomisk set, så er der et lille positivt overskud ved både privat- og offentlig jobtræning, til gengæld giver uddannelsesaktivering et underskud på fem milliarder kroner. Misk-match i matchgruppe 1-3 Set med Det Økonomiske Råds briller, har Den Aktive Arbejdsmarkedspolitik har virket godt siden år 2000: Matchning og rådgivning er blevet bedre, forpligtelsen til jobsøgning er skærpet og sanktionerne er skærpet alt i alt har det fået den strukturelle ledighed til at falde. Man skal dog bemærke at effekten har været størst på de forsikrede ledige, altså i de statslige jobcentre. Det peger på at der er brug for at kommunerne bliver bedre til at lære af hinanden. For eksempel viser en beregning, at der er store forskelle på, hvordan kommunerne bedømmer deres ledige. I nogle jobcentre bedømmes 80 pct. af de ledige til at ligge i matchgruppe 1-3, mens det i andre jobcentre er under 20 procent. Det kan pege i retning af, at der er behov for at tilføre ressourcer til job-centrene. Hvis der de kommende år skal føres ekspansiv finanspolitik, bør man overveje muligheden af at ansætte flere i jobcentrene for at øge effektiviteten. Den nye model indeholder flere problemer. En perfekt forsikring kan ikke fungere side om side med incitamentet. Der er risiko for at nogle kommuner får et økonomisk problem som følge af ledigheden og at der vil opstå et pres for stigende statslige overførsler til kommuner, der klarer sig dårligt. Modellen tilskynder også den enkelte kommune til at tænke for meget på sig selv. Hvis man ansætter en fra nabokommunen bliver man ramt af det der samspil, der siger, at hvis det går nabokommunen godt og en selv dårligt, så rammes man økonomisk. 11

12 Spørgsmål og svar Skal regningen tørres af? Bjarne Lausten (S): Drejer dette forslag sig mest af alt om i en svær tid at få tørret regningen af på kommunerne? Og er det muligt at løse det geografiske problem, så man ikke risikerer at kommunerne skal spare på andre områder og så man undgår at kommunerne vil gribe til madpakkeaktivering? Svar: Asbørn Sonne Nørgaard, SDU Der er intet der tyder på at det er et besparelsesprojekt, for kommunerne holdes under et skadesfri. Tværtimod kan det få udgifterne til at vokse. Du kan få kommuner, der har brug for et ekstratilskud, fordi det går dårligt. For man kan ikke leve med, at en kommune går i sort eller skal lukke en skole. Så de skal have penge. Men de kommuner der klarer sig godt, de skal jo have gevinsten, for at have klaret sig godt. Det vil være svært at skære deres tilskud. Svar: Jes Vilhelmsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Det er ikke et besparelsesforslag. Men fordelingen mellem kommunerne kan være skæv. Og med den model der ligger nu, kan man ikke identificere de gode resultater. Hvis der bliver nedlagt et slagteri i en kommune, som samtidig har lavet den bedste indsats, man overhovedet kan forestille sig, så bliver de ikke belønnet for det. Det bliver tilfældigheder, der giver omfordeling mellem kommunerne i en landsdel. Hvad skal kommunerne stille op? Line Barfod (EL): Hvis der skal være en idé med incitamentsstrukturen, så skal kommunerne vel også kunne tage et ansvar. Vi har forstået på statsministeren, at det ikke er regeringens ansvar, at der er arbejdsløshed. Hvad kan kommunerne gøre, som regeringen ikke kan? Noget andet er at service- og anlægsloftet forhindrer kommunerne i det, som ellers ville være naturligt i situationen, nemlig at få sat gang i nogle af de opgaver. Så helt konkret, hvad forestiller I jer at kommunerne kan gøre med dette incitament? Svar: Asbørn Sonne Nørgaard, SDU Det bliver nok ikke kommunerne, der kommer til at føre ekspansiv finanspolitik. Det tror jeg ikke. Men vi har set på hvordan forskellige aktiveringsformer er blevet brugt historisk set. For eksempel en analyse midt i med en nogenlunde tilsvarende konjunktur. Dengang brugte kommunerne i høj grad offentlig aktivering og hovedsageligt i egne institutioner. Det tror jeg vi vil se en del af igen. Jeg tror vi vil se noget på aktiveringen, mens det vil være svært at se noget på jobskabelseseffekten Efteruddannelse til jobcentermedarbejdere Lone Møller(S) Næstformand i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg: Jeg tror det er rigtigt, at vi skal strikke en efteruddannelse sammen for at få de forskellige strukturer og kulturer til at hænge sammen. Så jeg vil gerne vide, hvor hurtigt man kan gøre det og mon man på den baggrund skal udskyde ikrafttrædelsen. Svar: Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet: Sammenligner man med Førtidspensionsreformen og det tilknyttede arbejdsevnebegreb - der blev alle landets socialrådgiver sendt på ugelange kurser med masser millioner. fra Folketinget. Der har ikke været én eneste dag eller krone sat af til efteruddannelse til denne meget større reform. Aalborg Universitet kan sætte sådan en uddannelse i gang hurtigt, hvis vi taler med Arbejdsmarkedsstyrelsen om det. 12

13 Forsigtige eller dristige incitamenter Jens Vibjerg (V): For Jes Vilhelmsens (AE-Rådet) vedkommende var jeg i tvivl om han synes, vi har for lidt økonomisk incitament eller for meget. Når vi snakker kontanthjælp, så ved vi at kommunerne har et større økonomisk incitament. Så har vi været for forsigtige? Mislykket uddannelsesaktivering UR: Talrige indlæg tog udgangspunkt i undersøgelsen fra Det Økonomiske Råd, der viser at uddannelsesaktivering er en speget affære især for de højtuddannede: Line Barfod (EL): Du må gerne uddybe at uddannelse ikke kan betale sig. Hvis en får betalt et buskørekort og senere bliver buschauffør så kan det vel betale sig? Svar: Lars Haagen Pedersen, Det Økonomiske Råd: Vi har set på om sandsynligheden for at få job er større, når man har været igennem et aktiveringsforløb med uddannelse. Her viser det sig, at den dominerende effekt er, at hvis man har været i et uddannelsesforløb, så søger man mere snævret end ellers. De muligheder, man ser for sig, er styret af uddannelsesaktiveringen. Når man tager et kørekort, er det oplagt, at man har nogle muligheder, man ikke have i forvejen. Derfor ser vi også, at det virker bedre på folk, der ikke har nogen uddannelse. Vores konklusion på uddannelsesaktivering er altså, at den måde den hidtil er givet på ikke har været vellykket. Man skulle nok fokusere mere på folk, der slet ikke har uddannelse. Kommentar: Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet: Jeg forstår det ikke. Vi ved uddannelse er adgangsbilletten til jobs. Vi ved det er adgangsbillet til gode jobs. Det satses der på over alt i verden, fordi produktionsapparatet fremover sidder mellem ørerne. Kan det virkeligt passe, at det eneste sted uddannelse ikke virker, er når det går gennem et jobcenter? Teori og metodegrundlag er forkerte. Man kan ikke se effekterne af uddannelse på den måde man gør det på. Det svarer nærmest til, at man sætter en svangerskabsforebyggende kampagne i gang og går ud seks måneder efter og måler, at der er færre fødsler. Uddannelse må blive et hovedinstrument, ligesom i 90 erne. Når konjunkturerne går ned, må vi sørge for, at gøre folk beredte til at kunne tage imod de jobs der kommer, når vi igen får gang i maskineriet og gang i økonomien. Jes vilhelmsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Vismændenes resultater viser, at uddannelsesaktiveringen klart skulle have været målrettet bedre. Men samtidig skal man hæfte sig ved, at det virker for de ufaglærte. Så man skal spørge sig: hvad er det man gør for de ufaglærte, siden det virker? Vi ved at før velfærdsreformen, så havde hver 10. aktiveringsforløb kun en varighed på en enkel dag. Så vi må ind og se på hvem det er, der har fået hvilke tilbud. Det drejer sig om at få omskoling til andre erhverv, hvor der er job åbninger. Man kan frygte at uddannelsesaktiveringen forsvinder, når kommune overtager indsatsen. Lars Haagen Pedersen, Det Økonomiske Råd: Det Økonomiske Råd er ikke de eneste, der laver disse overvejelser. Og resultatet skyldes ikke, at vi ikke kan regne. Der er også folk på universiteterne som har lavet disse undersøgelser. Og man får samme resultat hver gang. Uddannelse er ikke nogen god aktiveringsform for folk der i forvejen har en høj uddannelse. Ingen siger, at det ikke er en god ide, at store dele af en generation bliver uddannet højt, og at de bliver det tidligt i livet. Så uddannelse er vigtig. Men vi ser på uddannelse i aktiveringssammenhæng og så er spørgsmålet: Er aktiveringssituationen den rigtige til at lave udannelse i? Uddannelsesaktivering er primært blevet brugt til at give relativ korte kurser til folk som har relativt lange uddannelser. Det er ikke det samme som at give dem en ny uddannelse. Vi taler om kurser, der er forholdsvis dyre i forhold til anden aktivering. Men kurserne har ikke nogen særlig beskæftigelsesrettet effekt. Og det er det, som vi måler. 13

14 Svar: Jes vilhelmsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Det grundlæggende problem i denne model er, at du ikke kan belønne de gode resultater. Og det er tilfældigheder der fordeler penge mellem landsdele. Jeg mener ikke der er udspændt noget sikkerhedsnet. Der er en forsikringsordning, hvor man garanterer, at hvis man har en stigning i ledigheden på mere end 5 pct. point i forhold til landsdelen, så vil man gå ind og kompensere. Men kun i tilskudsåret. Året efter hænger man på udgiften. Så nogle kommuner bliver ramt i økonomien. Grundlæggende er modellen ikke konstrueret til at belønne de gode resultater. Derfor er den tænkt helt forkert. Svar 2: Asbjørn Sonne Nørgaard, SDU: For lidt eller for meget incitament - Det kommer an på hvad man vil. I andre sammenhænge synes det rimeligt, at kunne straffe eller belønne dem, der har ansvaret for en udvikling. Det er basalt i demokratiet. Men når det gælder beskæftigelsen, tror jeg ikke du finder ret mange, der ville hævde, at det er kommunens politik, der er den mest afgørende faktor for erhvervslokalisering eller og nedlægning af virksomheder. Meget kan siges, men ét ligger fast: Det bliver et nulsumsspil. Faktisk bliver der tale om en belønning af dem, der af mere eller mindre tilfældige grunde klarer sig bedre. Det ville være effekten. Tidligere erkendte man, at de små risikofællesskaber ikke er rimelige. Der er for megen tilfældighed i det. Men det er det man prøver at skabe igen. Så hellere tage et gammelt VK-forslag fra 1950'erne, som sidst blev forslået i 90'erne - nemlig en obligatorisk offentlig A-kasse. I dag er det vist kun radikale som mener det. Ministerens bekvemmelighed Eigil Andersen (SF): En sagde, at de forsikrede arbejdsløse bliver taberne eller komme i en dårlig situation så hvordan bliver den forsikredes møde med jobcenteret? Kan man forestille sig at det for en minister i virkeligheden er meget politisk bekvemt, at det nu bliver uklart hvem der har ansvaret for ledighedsudviklingen i DK? Morten Østergaard (RV): Til Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet. Vi ved at vi får en ret voldsom vækst i ledigheden. Er det et klogt tidspunkt at lave en stor omstillingsproces, som uanset hvad, vil sluge ressourcer? Til Lars Haagen Pedersen, Er der ikke risiko for et stort samfundsøkonomisk tab, når folk med en høj udannelse bliver formidlet til jobs, som måske var mere egnet til andre lokalt Til Asbjørn Sonne Nørgaard hvilke incitamenter har en kommune til at gøre opmærksom på, hvis man har ledige jobs til folk i nabokommunen Svar: Professor Henning Jørgensen, AAU: Om det er politisk klogt eller ej - skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er i al fald bekvemt for en minister ikke at have ansvaret for en ledighed, der eksploderer. Men det er ikke sjovt for kommunerne. Og nu må alle gode kræfter prøve at hjælpe kommunerne til at få det her løst, når det nu er politisk besluttet. Men der er for mange uklarheder: Vi ved der skal være stærkere statslig styring - hvordan? Der skal være kommunal autonomi - hvordan? Vi ved ikke, hvordan de regionale beskæftigelsesregioner skal være. Vi har ikke fået kvalificering af de ansatte på plads. Vi har ikke fået integrationen af de tidligere AF-medarbejdere på plads. 14

Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur?

Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Asbjørn Sonne Nørgaard Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem,

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem:

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem: 1 Billede: Mand og dame giver håndtryk. Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd Udarbejdet i samarbejde mellem: Logo for LO Logo for FTF Logo for DA Logo for DH Logo for KL 2 Anbefalinger til det

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3).

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3). Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) DAGSORDEN Møde nr. : 04/2008 Sted : Mødelokale 2 Dato : 16. april 2008 Start kl. : 12.00 Slut kl. : 14.00 Lokalt beskæftigelsesråd (LBR) Torben Nielsen, DA Tom Levi Larsen,

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Fokus på indsats og resultater Beskæftigelsesregion Nordjyllands tilgang til jobcentrene

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe Mødedato 31. marts 2008 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:00 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - byrådssalen Afbud: Thyge Pind, Lars Juul Andersen, Jan Nielsen, Bent Larsen Fraværende: Jobcenterchef

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lovforslag til udmøntning af beskæftigelsesreform 2014

Lovforslag til udmøntning af beskæftigelsesreform 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Lovforslag til udmøntning af beskæftigelsesreform 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 26. september 2014

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 090. Orientering fra formanden 171 091. Orientering fra administrationen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne

Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne 1 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Overordnet set er der behov for at skabe

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere