Depression hos kræftpatienter Symptombehandling
|
|
- Holger Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Depression hos kræftpatienter Symptombehandling Denne symptombehandling er under større revision og forventes tilgængelig omkring medio december 2011
2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Definition og vigtigste Symptomer 3 Hyppighed 4 Screening for depression 4 Risikofaktorer 4 Differentialdiagnoser / Medicinske og Farmakologiske årsager til depressive symptomer 5 Behandling 6 Algoritme for behandling af depression hos kræftpatienter 7 Referencer 9 Depression 2
3 Indledning Patienter med en livstruende sygdom som eksempelvis kræft oplever i deres sygdomsforløb grader af psykisk stress (psychological distress), der afspejler sig i et continuum af symptomer fra normale reaktioner (som eksempelvis tristhed og sorg over at have mistet sit gode helbred og frygt for fremtiden) over tilpasnings- og belastningsreaktioner til klinisk psykisk sygdom som depression, angst og confusion. Overordnet kan distress i forbindelse med kræft defineres som en multifaktoriel, ubehagelig emotionel oplevelse af en psykologisk (kognitiv, behavioral, emotionel), social og/eller eksistentiel/åndelig natur, der interfererer med muligheden for at takle (cope with) kræften, dens fysiske symptomer og dens behandling (1). Distress har således betydning for forløbet af kræftsygdommen, herunder muligt også for overlevelsen (2). Psykisk stress hos palliative patienter er underdiagnosticeret og underbehandlet (3). Gennem de senere år er der kommet mere fokus på at erkende, anerkende og behandle hele dette spektrum af distress gennem tidlig opsporing ved screening og efterfølgende relevant tværfaglig intervention. National Comprehensive Cancer Network (NCCN) i USA har offentliggjort en klinisk retningslinje for kræftpatienter Distress management (1). Nedenstående fokuserer på identifikation og behandling af depressiv sygdom hos kræftpatienter med fokus på de palliative patienter. Definition og vigtigste symptomer De internationalt anvendte definitioner af depression er 1) Diagnostic and Statistical Manual of the American Psychiatric Association, fourth edition (DSM IV) og 2) WHOs seneste International Classification of Diseases (ICD 10). I ICD 10 inddeles depression i tre sværhedsgrader, mens man i DSM taler om Major Depression og Minor Depression. Her udover er de to definitioner meget ens. ICD 10 er den officielle diagnoseliste i Danmark og skal derfor anbefales. Kriterier for depression i henhold til ICD 10: A: Varighed mindst 2 uger B C Mindst to af følgende depressive kernesymptomer: 1) Nedtrykthed 2) Nedsat lyst eller interesse 3) Nedsat energi eller øget trætbarhed Mindst to af følgende ledsagesymptomer: 4) Nedsat selvtillid/selvfølelse 5) Selvbebrejdelser/skyldfølelse 6) Tanker om død/selvmord 7) Tænke-/koncentrationsbesvær 8) Agitation/hæmning 9) Søvnforstyrrelser 10)Appetit/vægtændring Depression af lettere grad: Depression af moderat grad: Depression af svær grad: A + 2 i B + 2 i C A + 2 i B + 4 i C A + alle B + 5 i C Depression 3
4 BEMÆRK: Symptomerne 3), 7), 9) og 10) vil meget ofte være en del af selve kræftsygdommens symptomatologi, specielt ved fremskreden sygdom. I disse tilfælde må vægten lægges på de øvrige depressive symptomer. Erfaring viser, at det er svært at skelne mellem hvilke af disse symptomer, der skyldes selve kræftsygdommen og hvilke der skyldes den depressive lidelse. Der er lavet specielle diagnostiske kriterier for depression hos somatisk syge patienter, men disse har ikke fundet generel anerkendelse eller udbredelse (3). Hyppighed Prævalensen af depression hos cancer patienter varierer i litteraturen fra 0 % til 58 %. Denne store variation i prævalens skyldes forskelle i definitioner, metode og sammensætningen af patientpopulationer, men også forskelle mellem forskellige sygdomsfaser og kræfttyper. Hyppigheden rapporteres specielt høj for oro-pharynx cancer (22-57 %), pancreas cancer (33-50 %), brystkræft (1,5-46 %) og lungekræft (11-44 %) og noget mindre i kræfttyper som kolon (13-25 %), gynækologisk cancer (12-23 %) og lymfom (8-19 %) (4). Det er velkendt, at aftagende funktionsstatus er korreleret med stigende hyppighed af depression. Overordnet peger data på at ca. 25 % af kræftpatienter lider af moderat til svær depression, hvilket er langt højere end i den danske normalbefolkning (3-4 %) (5). Screening for depression Det er velkendt at depression hos kræftpatienter er underdiagnosticeret, og det er vigtigt at screene kræftpatienter i alle faser for depression. Der findes talrige screenings- og vurderings redskaber for depression, men det er kendetegnede for flere at de er tidskrævende og kan være belastende for de somatisk syge patienter (3). Det mest anvendte spørgeskema til kræftpatienter er HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale). En canadisk undersøgelse tyder på, at et enkelt spørgsmål Er du deprimeret? er en effektiv måde at screene palliative patienter for depression. Efterfølgende undersøgelser i England og Japan har dog ikke helt kunnet eftervise resultatet (lavere sensitivitet og specificitet) (3,6,7). Risikofaktorer En kombination af flere risikofaktorer bør medføre skærpet klinisk opmærksomhed med henblik på diagnostik af depressiv lidelse. Risikofaktorer inkluderer: Tidligere depressive episoder Familiær anamnese med depression Tidligere selvmordsforsøg Nylig svær belastning Alkohol- misbrug Dårligt kontrolleret smertetilstand Dårlig performance status Manglende social støtte Køn har vist sig ikke at være en risikofaktor for depression hos kræftpatienter, hvor mænd udvikler depression lige så hyppigt som kvinder (9). Depression 4
5 Differentialdiagnoser / Medicinske og Farmakologiske årsager til Depressive symptomer Kræftpatienter og specielt patienter i palliativ fase kan have mange andre problemer og symptomer end depression. Tilpasnings- og belastningsreaktioner : En eksklusions diagnose. Udvikles inden for én måned efter belastning eller traume. Symptomerne overstiger, hvad man normalt ville forvente, men opfylder ikke kriterierne for andre psykiske lidelser, herunder major depression / depressiv sygdom. Angsttilstande: Angst ses hyppigt hos patienter med depression og omvendt. Almindeligvis vil man tillægge depression Medicinske tilstande: Metaboliske: hyperkalciæmi, hypokaliæmi, uræmi, hypo/hyper-glycæmi, hypoxi, vitamin B12 mangel Endokrine: hypothyreoidisme, hyperparathyreoidisme Addison Neurologiske: hjernemetastaser eller primær hjernesvulst, mb. Parkinson apopleksi demens Infektioner: hepatitis HIV Farmaka: Vinca alkaloider L-asparaginase Procarbazine Corticosteroider Sedativer Antihypertensiva H2 antagonister Anticonvulsiva Depression 5
6 Behandling Sundhedsstyrelsen har udsendt kommentarer til de svenske retningslinier for behandling af depression (10), og forventes at udsende en retningslinje i slutningen af Generelt skal følgende relevante punkter omkring behandling af depression fremhæves (10): Der findes et stort antal antidepressive lægemidler og flere former for psykoterapi, som har veldokumenteret effekt i behandlingen af depression hos voksne. Ved svær depression er tricykliske antidepressiva og elektrokonvulsiv behandling (ECT) de bedst dokumenterede behandlinger. Effekten af antidepressive lægemidler indtræder hurtigere end effekten af psykologisk behandling. Der er ingen signifikant forskel i, hvor effektive de forskellige antidepressive lægemidler er ved behandling af lettere og moderat depression. I gennemsnit fører den først påbegyndte lægemiddelbehandling til utilfredsstillende resultat hos hver tredje patient pga. udeblivende effekt eller bivirkninger. Pludselig afbrydelse af behandling med antidepressiva kan give seponeringssymptomer. Ved vedvarende lettere depressiv forstemning har lægemiddelbehandling større effekt end psykoterapi. Ved terapiresistente depressioner findes et vist belæg for tillæg af mianserin eller mirtazapin til et SSRI-præparat eller TCA, når disse er prøvet først uden effekt på depressionen. Den bedst dokumenterede behandling af psykotiske depressioner er ECT. Der er bedre effekt af at kombinere TCA med antipsykotika end at give et af disse præparater separat. Der findes et moderat belæg for, at et kortvarigt (mindre end 6 uger) tillæg af benzodiazepiner til antidepressiv behandling giver en hurtigere effekt, hvis søvnvanskeligheder eller angst er et fremtrædende symptom. Efter opnået symptomfrihed under lægemiddelbehandlingen er risikoen for tilbagefald høj, hvis ikke behandlingen fortsætter i samme dosering af lægemidlet i mindst 6 mdr. Patienter, som har hyppige tilbagefald eller særlig svære depressive episoder, får halveret risikoen for tilbagefald, hvis lægemiddelbehandlingen fortsætter i op til 3 år. Der findes god dokumentation for effekten af behandling med både antidepressiva og psykoterapi hos ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler at behandle moderat depression med antidepressiva, men ved akut behandling af lettere til moderat depression hos voksne er flere slags psykoterapier lige så effektive som antidepressiva. En fortsat psykoterapeutisk kontakt med mindre hyppighed reducerer eller forsinker tilbagefald, specielt hvis akutbehandlingen med lægemiddel eller psykoterapi ikke har resulteret i fuld symptomfrihed. Ved lettere til moderat depression er en kombination af psykoterapi og lægemidler ikke med sikkerhed mere effektiv end behandlingerne givet hver for sig, mens der ved svære depressioner findes et moderat belæg for at kombinationsbehandling er mere effektiv end blot medicinsk behandling. Ved depression og samtidig somatisk sygdom er der en begrænset viden på området, men studier tyder på, at behandlingsresultater ligner dem, der opnås hos personer uden somatisk sygdom. Depression 6
7 Der findes evidens for effekt af motion ved let og moderat depression og for effekt af lysbehandling ved både sæson- (vinterdepression) og ikke- sæsonafhængig depression (11). Depression optræder hyppigt sammen med en anden legemlig eller psykisk lidelse, hvilket ofte medfører en forværring af sygdomsforløbet (12). Vedrørende depression hos kræftpatienter foreligger få kontrollerede randomiserede forsøg med antidepressiva. Der er oftest for få patienter i de enkelte undersøgelser til at man kan drage relevante konklusioner. Mianserin har haft signifikant positiv effekt over for placebo i 2 undersøgelser inkluderende henholdsvis 73 og 55 patienter (13, 14). I en multicenterundersøgelse, der inkluderede 479 patienter med brystkræft i kemoterapi, fandtes SSRI midlet paroxetin at have signifikant bedre effekt på depression end placebo, mens der ikke var forskel mellem grupperne på træthed (fatigue), der var undersøgelsens primære effektmål (15). Resultatet er senere eftervist i en monocenter undersøgelse på 94 patienter med brystkræft (16). Generelt må SSRI anbefales som førstevalg til kræftpatienter på grund af god bivirkningsprofil og få interaktionsproblemer (17). Interaktionsproblematikken er specielt vigtig i relation til patienter i palliativ fase, der i forvejen ofte er bredt medicinerede. Det samme gør sig gældende for ældre patienter (18). En anden mulighed er at vælge antidepressivum ud fra øvrige symptomatologi (f.eks. Mirtazapin ved appetitløshed og kakeksi). For de palliative patienter gælder, at man ofte ikke har tid til at vente på effekten af traditionelle antidepressiva (1-6 uger). Et relevant alternativ er psykostimulantia, hvor methylphenidat er det bedst undersøgte. Effekten indtræder inden for ca. 2 døgn og man bør øge dosis grafvist til effekt eller bivirkninger. Methylphenidat kan tillige reducere sedation ved opioidbehandling (9). Der foreligger flere meta-analyser, der belyser effekten af psykosociale interventioner på distress hos kræftpatienter. Effekten er kompleks og resultaterne ikke entydige (1, 9). Der er få kontrollerede undersøgelser omkring psykoterapi til behandling af depression hos kræftpatienter. En nyligt publiceret randomiseret undersøgelse tyder på at kognitiv terapi kan have væsentlig betydning i behandling af depressive symptomer hos patienter med fremskreden kræft (20). Konklusivt er der fortsat sparsom evidens omkring behandling af depression hos kræftpatienter. På basis af foreliggende data og evidens fra behandling af depression generelt er neden for opstillet et forslag til en algoritme for behandling af depression hos kræftpatienter. Algoritme for behandling af depression hos kræftpatienter 1. Screening: Har patienten følt sig nedtrykt/deprimeret og følt manglende interesse og/eller manglende glæde ved de fleste aktiviteter? Hvis ja gå videre 2. Opfylder patienten kriterierne for depressiv sygdom i henhold til ICD-10?. Hvis ja gå videre 3. Har patienten tidligere haft depression eller andre behandlingskrævende psykiske sygdomme?. Hvis ja bør oplysninger om tidligere behandling indhentes. Psykiatrisk tilsyn overvejes. 4. Har patienten en depression af svær grad, psykotiske symptomer og/eller tanker om selvmord eller selvmordsplaner?. Hvis ja - konferer med psykiater omkring behandling. Depression 7
8 5. Eventuelle reversible kliniske årsager identificeres og behandles. 6. Smerter og andre fysiske symptomer behandles. 7. Revider patientens medicinliste og reducer/seponer om muligt medicin, der kan udløse depressive symptomer. 8. Tal med patienten om eventuelle sociale og eksistentielle problemer og aftal, hvorledes disse problemer gribes an. Hvis ja - henvis eventuelt til socialrådgiver eller psykolog 9. Anbefal patienten motion efter evne. 10. Hvis punkt 5, 6, 7 og 8 ikke er problemer, der kan løses snarest gå direkte videre til punkt Revurder patienten efter ca. 1 uge. Er patienten fortsat klinisk deprimeret? Hvis nej fortsæt behandling og kontrol uændret. Hvis ja gå videre til punkt Instituer farmakologisk antidepressiv behandling: Start med et SSRI præparat (få bivirkninger, lav interaktion og høj specificitet), f.eks. citalopram 20mg x 1, sertralin 50mg x1 eller escitalopram 10mg x1.. Hvis manglende effekt efter 1 uge til 14 dage dosisøgning, typisk til den dobbelte dosis. Ved effekt forstås, at der er en objektiv eller subjektiv bedring ikke at patienten er rask. Hvis manglende effekt efter 4 uger kan forsøges: a) Yderligere dosisøgning, f.eks. til Citalopram 60mg x 1 eller b) Suppler med antidepressiva med anden effekt, f. eks. Mianserin 30mg stigende til 60/90mg vesper (tetracyklisk og mindre toksisk end de tricykliske, men kan som bivirkning have døsighed, specielt initialt) eller c) Skift til anden type antidepressiva (TCA eller præparat med både noradrenerg og serotonerg effekt - dual action) f.eks.: Mirtazapin mg 1 time før sengetid er velegnet til appetitløse og kakektiske patienter, idet en (bi)virkning kan være appetitstimulation og vægtøgning (samt døsighed); Nortriptylin (TCA med mange anticholinerge bivirkninger) 25mg x 2, stigende med 25mg hver 2. dag til mg dgl. Gives før sengetid eller fordelt på to doser. Kan serummonitoreres. N.B.: Hvis patienten er i den terminale fase og skønnes at have kort overlevelse (f.eks.< 2 mdr.) er behandling med methylphenidat (psykostimulantia) et relevant alternativ, idet den antidepressive effekt indtræder inden for 2 døgn. Start med 5 mg morgen og middag. Gradvis dosisøgning hver 2. dag til effekt eller bivirkninger. Sjældent indikation for >30 mg dgl. NB Aldrig farmakologisk behandling alene, altid kombineret med psykisk støtte og follow up. NB Tjek i lægemiddelkataloget for farmako - kinetiske interaktioner! NB Hos patienter med nyreinsufficiens, leverinsufficiens, udtalt kakeksi og hos ældre skal dosis nedsættes til ca. halvdelen af vanlig dosis. NB Juster altid dosis på basis af virkning og bivirkninger. 13. Henvis eventuelt patienten til psykolog m.h.p. støtte eller psykoterapi. 14. Monitorer behandlingseffekten regelmæssigt. 15. Ved manglende effekt eller komplikationer: konferer med psykiater. Depression 8
9 Referencer 1. National Comprehensive Cancer Network Practice Guidelines. Distress Management Guidelines, version Rockledge (PA): National Comprehensive Cancer Network ( / apr. 2007). 2. Ferraro KF, Nuriddin TA. Psychological distress and mortality: are women more vulnerable? J Health Soc Behav Sep; 47: Kelly B, Chochinov H M. Measurement of psychological distress in palliative care. Pall Med 2006; 20: Massie MJ. Prevalence of Depression in Patients with cancer. J Natl Cancer Inst monogr 2004;32: Olsen LR, Munk-Jørgensen P, Bech P. Forekomsten af depression i Danmark. Ugeskr læger 2007; 169: Chochinov H M, Wilson K G, Enns M et al. Are You Depressed? Screening for Depression in the Terminally Ill. Am J Psychiatry 1997; 154: Lloyds-Willaims M, Dennis M, Taylor F et al. Is asking patients in palliative care, Are You Depressed? appropriate? Prospektive study. BMJ 2003;327: Vinberg M, Kessing LV. Risikofaktorer for udvukling af affektiv lidelse. Ugeskr læger 2007; 169: Breitbart W, Chochinov M et Passik S. Depression in patients with advanced illness. In: Doyle, Hanks and MacDonald (ends). Oxford textbook of Palliative Medicine 2 nd edition. Oxford University Press 2004: 75o Eplov LF, Jørgensen T, Hougaard E et al. Behandling af depressionssygdomme. Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologievaluering, november Martiny K, Pernille B, Lund V. Fysiske behandlingsmetoder ved depression: lysbehandling, motion, magnetisme og søvnmanipulation. Ugeskr læger 2007; 169: Kessing LV, Hansen HV, Hougaard E et al. Forebyggende ambulant behandling. Ugeskr læger 2007; 169: Pirl WF. Evidence Report on the Occurrence, Assessment, and Treatment of Depression in Cancer Patients. J Natl Cancer Inst monogr 2004; 32: Fisch M. Treatment of Depression in Cancer. J Natl Cancer Inst monogr 2004; 32: Morrow GR, Hickok JT, Roscoe JA et al. Differential Effects of Paroxetin on Fatigue and Depression: A randomized, Double-Blind Trial From the University of Rochester Cancer Center Community Clinical Oncology Program.J Clin Oncol 2003; 21: Roscoe JA, Morrow GR, Hickok JT. Effects of paroxetin hydrochloride (Paxil) on fatigue and depression in breast cancer patients receiving chemotherapy. Breast Cancer Research and Treatment 2005; 89: Berney A, Stiefel F, Mazzocato C, Buclin T. Psychopharmacology in supportive care of cancer: a review for the clinician. III. Antidepressants. Support Care Cancer 2000; 8: Gulmann NC og Lolk A. Depression hos ældre. Ugeskr læger 2007; 169: Wilson KG, Chochinov HM, de Faye BJ and Breitbart W. Diagnosis and Management of Depression in Palliative Care. In: Chochinov HM and Breitbart W (eds). Handbook of Psychiatry in Palliative Medicine. Oxford University Press 2000: Depression 9
10 20. Savard J, Simard S, Giguère I et al. Randomized clinical trial on cognitive therapy for depression in women with metastatic breast cancer: Psychological and immunolocigal effects. Palliative and supportive care 2006; 4, Lise Pedersen, Onkolog og Diplom uddannelse. i Palliativ Medicin, overlæge, dr. med., palliativ medicinsk afd., BBH og Morten Birket-Smith, Psykiater, overlæge, dr. med., liaisonpsykiatrisk enhed, BBH Depression 10
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereHjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereovervej seponering/behandlingsvarighed
BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,
Læs mereDepression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund
Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereDepression hos børn og unge
302 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Depression hos børn og unge Merete Juul Sørensen Fokus på depression hos børn og unge har været stigende gennem de seneste årtier. Den alment praktiserende læge møder jævnligt
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereBEHANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME
BEANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 2005 Kommenterede udenlandske
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mere