Informationsteknologien og små sprogsamfund
|
|
- Kirsten Henriksen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eiríkur Rögnvaldsson Háskóla Íslands Informationsteknologien og små sprogsamfund 1. Indledning I denne artikel vil jeg fokusere på relativt nye medier som CD-ROM og Internettet. Jeg vil hævde at den hurtige vækst i brugen af disse medier kan muligvis være en langt større trussel til små sprogsamfund end vi har tænkt. Grunden er at informationsteknologien vil i fremtiden bygge i en langt større grad end den har gjort på alment sprog. Man skulle måske tro at dette ville være en fordel for sproget, og det bliver det nok, men kun for de sprog som kan bruges på dette område. Jeg er bange for at i det mindste islandsk og færøsk ikke kommer at blive blandt disse. I løbet af de sidste få år er små sprogsamfunds chancer for at overleve blevet væsentlig formindsket. Dette skyldes hovedsagelig tre faktorer. Den første er tilkomsten af satellit-tv. En anden faktor er tilkomsten af al slags materiale på CD-ROM, fx lege, underholdning, undervisningsmateriale og information. Den tredje faktor er Internettet og World Wide Web. Folk læser nu meget mindre på deres eget sprog og lytter mindre til deres eget sprog end de gjorde før, siden størstedelen af materialet på de tre ovennævnte medier er på et udenlandsk sprog -sædvanligvis engelsk. Den tid som folk bruger til disse medier bliver derfor ikke nyttet til at øve og forstærke deres eget sprog, sprogfølelse og sprogbrug. Dertil kommer at folk er under et meget større pres fra udenlandske sprog end de var før, siden disse medier spreder jo engelsk fra morgen til midnat. Men der er også andre faktorer som måske er de farligste for de små sprog, selv om det ikke er så iøjefaldende. Det er den indflydelse som dette har på folks ideer om deres eget sprog og dets position. Mediet og sproget ser ofte ud til at være særlig tæt knyttet; folk føler at det er naturligt og måske uundgåeligt at den slags materiale er på engelsk. Det er godt kendt, i Island i det mindste, at popgrupper ofte digter deres tekster på engelsk, selv om de ikke kender sproget særlig godt. En af årsagene til dette er naturligvis drømmen om verdensberømthed, men en anden er også at mange synes at musikken lyder bedre når man synger på engelsk. Man hører ofte at islandsk ikke egner sig for popmusik. Dette er et klart eksempel hvor medium og sprog bliver ét. Der er ingen grund til at tænke at det samme ikke kan hænde i de visuelle medier; og hvad betyder det for sprogets fremtid?
2 2. Sproget og myndighederne I de sidste årtier har man gjort et væsentligt stykke arbejde i at oversætte ordforråden fra adskillige fagområder til islandsk. Men nu er situationen helt anderledes. Det drejer sig ikke længere om at der ikke findes islandske fagord på enkelte områder. Det drejer sig simpelthen om at man ikke længere kan bruge islandsk i adskillige situationer ikke hellere de hyppige ord som findes i sproget. Det nytter ikke ad ordene findes hvis sproget er ubrugeligt. Desværre ser det ud til at de islandske myndigheder ikke har helt forstået hvad der står på spil. Det må dog indrømmes at i 1996 udgav regeringen hæftet Framtíðarsýn ríkisstjórnar Íslands um upplýsingasamfélagið (Den islandske regerings syn på informationssamfundet). I forord til dette hæfte siger premierminister Davíð Oddsson (s. 3): De ændringer som nu er begyndt må derfor forstærke islandsk kultur og befolkningens tro på den særstilling og rolle. Det er tilfældigvis sådan at den islandske kulturelle arv består næsten udelukkende af information. Informationsteknologien og telekommunikation vil derfor ikke kun åbne nye muligheder for fremtidens udvikling af islandsk samfund; den vil også være banebrydende hvad angår præsentation og forståelse af de værdier som det islandske folk har skabt gennem århundrederne. 1 Undervisningsministeriet har også udgivet et hæfte samme år; Í krafti upplýsinga. Tillögur menntamálaráðuneytisins um menntun, menningu og upplýsingatækni (I oplysningens magt. Undervisningsministeriets forslag angående uddannelse, kultur og informationsteknologi). Der finder man et afsnit som hedder Islandsk sprog og udgivelse af islandsk kulturelt material i elektronisk form. Der sættes der nogle mål angående islandsk sprog (s. 53): Mål: Forsvare islandsk sprog indenfor informationssamfundet, så sproget kan udvikles i overensstemmelse med islandsk sprogpolitik. Al slags islandsk materiale må være tilgængelig på elektronisk form. Orddannelse indenfor informationsteknologien må forstærkes. Alle de vanligste computerprogrammer skal oversættes til islandsk. 2 1 Þær breytingar sem í hönd fara verða því að styrkja íslenska menningu og trú þjóðarinnar á eigin sérstöðu og hlutverk. Svo vill til að íslenskur menningararfur er að langmestu leyti fólginn í upplýsingum. Upplýsinga- og fjarskiptatæknin lýkur því ekki einungis upp nýjum möguleikum er varða framtíðarþróun íslensks samfélags, heldur mun þessi tækni valda straumhvörfum í kynningu og skilningi á þeim verðmætum sem þjóðin hefur skapað á liðnum öldum. 2 Markmið Standa vörð um íslenska tungu í upplýsingasamfélaginu og tryggja að tungumálið fái
3 Dette lyder alt sammen meget godt, men det er ikke nok; det er ikke nok at sætte sig mål, hvis man ikke stræber efter at nå disse mål. Situationen er faktisk blevet værre i komputerindustrien i de sidste år. Operatingssystemer og programmer har ganske vist altid været på engelsk i en stor grad, men det første operatingssystem blev dog oversat til islandsk allerede i nitten hundrede en og firs. I PC-ernes første år blev nogle tekstbehandlingsprogrammer oversat til islandsk, men de var primitive og blev aldrig alment brugt. Det er alligevel iøjnefaldende at i disse år ser det ud til at have været helt naturligt at kræve ad sådanne programmer var på islandsk. Det første fuldkomne tekstbehandlingsprogram der blev oversat til islandsk var WordPerfect i nitten hundrede seks og firs, og det fik en stor udbredelse. Den største grund for udbredelsen har sandsynligvis været den islandske oversættelse, blandt andet fordi de islandske myndigheder valgte programmet for brug i skoler og institutioner. Af en eller anden grund fortsatte denne udvikling ikke. Den første Windows-udgave af WordPerfect blev ganske vist oversat til islandsk, men de sidste 5 år i det mindste er nye versioner af programmet ikke blevet oversatte. To af de bedst kendte tekstbehandlingsprogrammer, Word og WordPerfect, sælges nu kun i de originelle engelske udgaver; og Windows er aldrig blevet oversat til islandsk. Macintosh-maskiner har derimod haft et islandsk operationssystem helt fra begyndelsen, men nu sælges der også Macintosh-kloner med engelsk operationssystem. Man hører ofte at det er sært at myndighederne skal have valgt PC-maskiner med Windows. I undervisningsministeriets ovennævnte hæfte sættes vistnok det mål at Windows bliver oversat til islandsk, men det er altså endnu ikke sket. Man kan måske sige at for nogle år siden gjorde det ikke meget at operationssystemerne var på engelsk; dengang var de relativt simple, med få kommandoer, som mange var desuden forkortelser men ikke uændrede engelske ord. Men system som Windows er en helt anden sag, fordi det indeholder en stor mængde tekst. Desuden er Windows opbygget sadan at dets kommandoer ofte viser sig blandt tekst fra andre Windows-baserede programmer. Hvis disse programmer er på et andet sprog, fx islandsk, får man en sær blandning af sprog. 3. Islandsk i multimedia I løbet af de sidste år er der blevet udgivet store mængder af al slags underholdning og information på multimedia. Her kan man nævne að þróast í samræmi við íslenska málstefnu. Hvatt verði til að íslenskt efni verði í auknum mæli á boðstólum á tölvutæku formi. Efla þarf nýyrðasmíð sem tengist upplýsingatækni og tölvuvæðingu. Stefnt skal að því að íslenska algengustu gerðir hugbúnaðar.
4 encyclopædier som Microsoft Encarta, men også materiale som dækker enkelte fagområder. En del af dette er lavet for skoleelever, og det er ofte særlig godt at bruge multimedia for at præsentere og forklare diverse fagområder for børn. Det er muligt at forklare mange ting meget bedre ved samspil af tekst, billede og lyd, end man kunne gøre i en bog. De unge er også vant til sådan en forklaringsmåde fra fjernsynet, og den ligger derfor nær, i stedet for at tage en bog ned fra reolen og slå op i den. Men denne slags materiale er naturligvis meget ofte på engelsk - og vil at blive det. Det er meget dyrt at producere den slags materiale, og derfor er det helt udelukket at det nogen sinde bliver muligt at oversætte det til islandsk, eller producere noget lignende for Islændinge. Det samme kan man sige om WWW. Der kan man finde en enorm masse information of hvadsomhelst, men størstedelen af den information er på engelsk. Det er naturligvis et og andet man kan gøre. I undervisningsministeriets ovennævnte hæfte står der bl.a. (s. 53): Med informationsteknologien har vi fået et meget større udvalg af materiale på CD-ROM og Internettet. Islændinge må lægge vægt på at forstærke produktion af islandsk materiale i konkurrencen på dette område ligesom andre områder. Brug af islandsk sprog indenfor informationsteknologien må forstærkes, og man må have adgang til en stor mængde af diverse material på islandsk. Islandske producenter må have lejlighed til at benytte sig af den nye teknologi så de kan producere en tilstrækkelig mængde islandsk materiale i fremtiden. 3 Det er helt nødvendigt at lægge hovedvægten på at forstærke modersmålet og gøre det muligt for det at overleve, i stedet for at kæmpe ensidigt imod udenlandsk indflydelse. Her har man mange muligheder. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at forøge og forbedre modersmålsundervisningen i skolene, fra børnehave til studentereksamen. Man må ikke bruge alle sine kræfter til at rette enkelte fejl; i stedet for må man øve læsning, skrivning, sprogbrug og sprogforståelse. Nu arbejder man med en ny undervisningsplan for grundskolen og gymnasiet, hvor der netop bliver lagt vægt på disse faktorer. Det er også meget vigtigt at forøge produktion af islandsk materiale på de områder hvor presset fra udenlandsk materiale er størst. Der bliver ofte omtalt hvor vigtig islandsk filmproduktion er for islandsk sprog og kultur. Derimod har 3 Með upplýsingatækni hefur framboð á erlendu efni á geisladiskum og á Interneti aukist verulega. Íslendingar verða að leggja áherslu á að styrkja íslenska framleiðslu í samkeppni á þessu sviði sem og öðrum. Styrkja þarf notkun íslenskrar tungu í upplýsingatækni og stuðla að nægu framboði efnis þannig að hægt sé að nálgast sem fjölbreyttast efni á íslensku. Framleiðendur hér á landi verða að geta nýtt sér nýja tækni og stuðlað að góðu framboði á íslensku efni á geisladiskum og Interneti á komandi árum. Íslendingar taka til dæmis þátt í norrænu verkefni um bókmenntir sem gefa á út á margmiðlunardiski. Mikilvægt er að skapa góð skilyrði fyrir áframhaldandi starfsemi á þessu sviði og treysta þar með íslenska menningu í alþjóðlegu upplýsingasamfélagi framtíðar.
5 man ikke talt meget om islandsk multimedia i denne sammenhæng. Multimedia materiale på islandsk eksisterer, men i en meget ringe grad, og produktionen af den slags materiale er meget dyr. Men nu arbejdes der på multimediaproduktioner om islandsk sprog for skoleelever. Vi som står bag dette projekt tror at selv om det aldrig bliver muligt at producere på islandsk mere end en en små andel af alt som eksisterer på udenlandsk, så er det vigtigt at lave sådanne programmer for at vise folk at det er muligt, og at det slet ikke er nødvendigt at denne slags materiale kun er på udenlandske sprog. Det er også nødvendigt at forøge og forstærke oversættelser af forskellig slags materiale. Der eksisterer en nordisk fond som giver bidrag til oversættelser af litteratur fra et nordisk sprog til et andet; men så vidt jeg ved eksisterer der ikke nogen fond som yder bidrag til oversættelser af film, multimediaproduktioner eller programmer. Det er i og for sig forståeligt at islandske komputersælgere ikke har været villige til at koste på oversættelse af store programmer for et så lille marked. Tekstmængden i programmer har mangedoblets i løbet af de sidste få år, og det er et vældig stort stykke arbejde at oversætte fx en ny version af et tekstbehandlingsprogram. Det ville være nødvendigt at forhøje programmets pris for at betale oversættelsen, og det ville forøge faren for at brugerne køber en udenlandsk version af programmet, eller foretager en ulovlig kopiering, som naturligvis vil formindske markedet endnu mere. Men naturligvis mangler der også gode oversættere. Der findes næsten ikke nogle kurser i oversættelsesteori, fx på Islands Universitet, og hvad der findes handler mest om oversættelse af litteratur, men ikke oversættelse af brugstekster, som er en helt anden sag. For nogle år siden blev der udarbejdet et plan om kurser i oversættelsesteori ved universitetet, men på grund af finansieringsproblemer er denne plan ikke blevet udført. 4. Den store trussel Desværre frygter jeg at sproget er nu I større fare end det hidtil har været. Islændinge er vistnok kendte for deres purisme, og deres aktivitet i dannelse af nye ord. Islandsk sprogfolk stræber efter at have islandske ord over enhver ting og ethvert begreb, og der eksisterer forskellige såkaldte ordnævn som har den opgave at danne islandske ord over nye ting og begreber fra diverse fagområder. Disse nævn gør naturligvis et meget vigtigt stykke arbejde, og det er faktisk lykkedes at danne islandske ord som virkelig bliver brugt over mange begreber indenfor nye fagområder. Íslensk málnefnd har fx udgivet ordsamlinger for dataindustrien, flyvning o.fl. Trods dette mangler der naturligvis endnu islandske ord over stadig flere begreber. Vores omgivelser ændrer sig med stadig større fart, og der bliver stadig opfundet nye redskaber som snart bliver helt nødvendige for folk. Men
6 jeg tror ikke at islandsk holder op med at være islandsk på grund af nogle udenlandske ord. Så længe sprogets struktur holdes uforændret tror jeg at vi godt kan sige at islandsk sprog er blevet bevaret; og så længe vi kan bruge islandsk i vores vanlige omgivelser tror jeg at sproget vil leve. Men det er informationsteknologien som er den største trussel ved islandsk sprogs fremtid. Denne trussel er helt ny, men den vokser meget hurtigt, siden udviklingen på dette område sker med en enorm fart. Der eksisterer allerede al slags opslagsværk og databanker enten på CD-ROM eller på Internettet. Brugen af Internettet er vokset meget hurtigt i Island, og en stor del af befolkningen har allerede adgang til det. For mange er Internettet allerede bleved en uundværlig informationskilde. Informationsteknologiens verden ændrer sig med en stor fart. Sprogets funktion i denne verden bliver større og større. Sådan er det fx i al slags søgning efter information. I stedet for at spørgsmål bliver stillet på en standardisert måde, med et begrænset ordforråd, bliver kravet snart at man kan stille sine spørgsmål ved hjælp af sit normale sprog, på samme måde som man ville spørge et andet menneske. Det er helt klart at dette vil gøre det meget lettere for folk at finde frem til information i databanker, siden det ikke er længere nødvendigt at lære komplicerede regler for stilning af spørgsmål. I hæftet Language and Technology, som EU har udgivet, siger der bl.a. (s. 6-7): In an ideal world, every user would be able to access the information they required using their own language, and be able to receive the information in their own language. Information in this context includes business and commercial information (including advertisements, orders, bills, payments, etc.), educational materials, entertainment, and so on. Men her kommer vi til et stort problem. Hvis dette skal være muligt må man have en enorm mængde af detaljerede oplysninger om sproget, og de må systematiseres på en bestemt måde, så programmene kan bygge deres analyse på dem. Man behøver altså en stor database med detaljerede oplysninger om en stor mængde ord; og det vil koste vældig meget at bygge op en sådan database. Man ønsker også at kunne tale med datamaskinerne, give dem mundtlige kommandoer, i stedet for at taste dem ind. Hvis dette skal være muligt skal man også have en fuldkommen fonetisk analyse af det relevante sprog, og sådan en analyse savnes for islandsk fx. Her har vi altså fået en helt ny situation, som ikke har nogle paraleller på ældre stadier i sproghistorien. Vi er kommet til den punkt at modersmålet ikke længere kan bruges på vigtige områder i vanligt folks daglige tilværelse. Læg mærke til at der er tre faktorer som spiller sammen, og i det ligger faren. Jeg tror at sproget kan forsvare sig mod to af disse faktorer, men når alle tre kommer sammen tror jeg at sproget er i fare. Det gør ikke så meget at folk fra enkelte fagområder, fx flyfolk, taler engelsk eller bruger engelske ord i deres arbejde, fordi der er både
7 tale om en relativt lille gruppe, og begrænsede omstændigheder. Man ved godt at sprog begynder at dø ved omstændigheder af denne slags; når sproget ikke længere kan bruges i alle situationer som vanligt folk befinder sig i dagligdags. Modersmålet bliver da underordnet, det er kun for hjemmebrug men kan ikke længere bruges til alvorlige ting. Når denne situation kommer op duer det ikke at eje en stor litterær arv og lave mange nye ord; sproget er på faldende fod, og dør på relativt kort tid. Den unge generation synes ikke længere at det lønner sig at lære sig dette sprog, men lægger i stedet for hovedvægt på at lære sig et udenlandsk sprog, dvs. Engelsk. Det er klart at det islandske sprogsamfund ikke har nået frem til denne situation endnu, men den ligger måske ikke så langt væk. Jeg tror at ændringerne i de aller sidste år har været langt drastiskere end de fleste har lagt mærke til. Sprogrøgtere må derfor spekulere hvad de kan gøre i denne situation. Hvis små sprog som islandsk og færøsk skal have mulighed for at overleve må sprogfolk ændre deres kurs. De må indse at omgivelserne er blevet radikalt forændret, og de må finde på nye metoder for at bevare sproget. Politikere må forstå at det koster mange penge at forsvare de små sprogsamfund, og de må bestemme hvor mange penge de er villige at bruge til at bevare sproget. Det er naturligvis muligt at oprette de samme slags databaser for små sprog som der allerede eksisterer for de store hvis man har penge nok. Men der skal virkelig meget til. I Island har man nævnt en sum af 300 millioner danske kroner, men uanset hvor realistisk den sum er, så er det klart at kostnaderne er enorme sandsynligvis for store til at man kan håbe ad myndigheder vil gøre noget i sagen. 5. Hvad med fremtiden? Man bør dog ikke tænke at al udvikling inden for informationsteknologien er negativ for sproget. Hvis man handler rigtigt skulle det tværtimod være muligt at bruge udviklingen til en væsentlig forstærkelse af små sprog. Den Europæiske Union har for for længe siden indset at det skaber mange problemer hvor mange sprog der tales indenfor Europa. Disse problemer må på en eller anden måde formindskes, for at gøre kulturell og økonomisk samarbejde indenfor Europa lettere. Men Unionen har også indset at denne mangfoldighed faktisk kan forstærke Europa i kulturelt og økonomisk henseende. I hæftet Language and Technology står der fx (s. 7): We should se Europe s linguistic diversity not as a weakness, however, but as one of its great strengths. National and regional differences - which reflect and are reflected by language - lead to a rich diversity of attitudes and approaches to solving problems and creating solutions. This leads to the creation of a wider variety of products, in many languages.
8 I overensstemmelse med dette har EU i de sidste år ydet et væsentligt bidrag til projekter som har det foremål at gøre det lettere at overføre information fra et sprog til et andet. Jeg kan her nævne et maskinoversættelsesprojekt som EUROTRA. Men i løbet af de allersidste år har Unionen ændret sin kurs. I stedet for at finansiere oversættelsesprojekter vil Unionen nu støtte oprettelsen af databaser om enkelte sprog. Disse databaser kan derefter bruges i mange slags kommercielle programmer, fx oversættelsesprogrammer, korrekturlæsningsprogrammer etc. Her kan man særlig nævne PAROLE-projektet, som 14 vesteuropæiske sprog deltager i. Indenfor dette projekt skal der oprettes databaser for hvert enkelt sprog, med 20 million ords korpus og 20 tusind ord leksikon. Ganske vist er der mange som tror at disse databaser ikke er store nok, og de programmer som bliver baseret på dem ikke kommer at virke. Men selv om dette projekt gør hvad det skal løser det ikke nogle problemer for små sprogsamfund som islandsk og færøsk, fordi de ikke deltager i projektet. Man kan godt sige at Islændinge kun kan beskylde sig selv for dette, fordi de havde mulighed for at deltage fra begyndelsen, siden projektet også omfatter EES. Men desværre blev man ikke tidligt nok klar over hvor meget står på spil. Sidste år prøvede Leksikografisk institut ved Islands Universitet, i samarbejde med Viki ehf. og institutioner i Norge og Irland, at ansøge om penger for at oprette PAROLE-lignende databaser, men denne ansøgning blev ikke godkendt. Derfor sker der for tiden meget lidt på dette område i Island. Det er nok rigtigt som Ari Páll Kristinsson skriver i det sidste nummer af Sprog i Norden (s. 43) at det konservative sprogværns status i Island er utrolig stærk. Men jeg er ikke sikker på at det traditionelle sprogværn har midler som duer i den nye situation. Litteraturliste Ari Páll Kristinsson Konservativt sprogværn i et samfund under store omvæltninger. Sprog i Norden, s Framtíðarsýn ríkisstjórnar Íslands um upplýsingasamfélagið. Ríkisstjórn Íslands, Reykjavík, Í krafti upplýsinga. Tillögur menntamálaráðuneytisins um menntun, menningu og upplýsingatækni Menntamálaráðuneytið, Reykjavík, Language and Technology. From the Tower of Babel to the Global Village. Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg, 1996.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Informationsteknologien og små sprogsamfund Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1998, s. 82-93 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSådan er jeg. Spil og leg 14 Følelser
Spil og leg 14 Læsebog side 40 41 Opgavebog side 68 Tegund: Samtalsæfing Form: Hópleikur Markmið: Að þjálfa orðaforða sem snýr að tilfinningum, persónueinkennum og útliti. Undirbúningur: Prenta út opgaveblad
Læs mereKlart språk i Norden. Islandsk klarsprog som forskningsområde. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Islandsk klarsprog som forskningsområde Ari Páll Kristinsson Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 41-44 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereAutomatiske metoder til excerpering af nye ord
Automatiske metoder til excerpering af nye ord Kristín Bjarnadóttir og Eiríkur Rögnvaldsson Seminar om sprogrøgt og sprogteknologi København 29. oktober 2007 Foredragets emne Prototype af et værktøj for
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereTerminologiske oplysninger som del af det almensproglige: webportalen málið.is
Nordterm 2017 Kongsberg, Norge Tema: «Hvem er brukerne av terminologiske ressurser og hvordan når vi ut til dem?» Ari Páll Kristinsson, Halldóra Jónsdóttir & Steinþór Steingrímsson Árni Magnússon-instituttet
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereNy sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Ny sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2010, s. 33-38 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013
Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,
Læs mereDrama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.
Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs meredansk tv guide 4FF5B32E065D94EADE23B49ADD83576C Dansk Tv Guide
Dansk Tv Guide Thank you for downloading. As you may know, people have search hundreds times for their chosen readings like this, but end up in infectious downloads. Rather than enjoying a good book with
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative
Læs mereFélag dönskukennara Aðalfundur 15. febrúar 2011. Brynhildur Anna Ragnarsdóttir
Félag dönskukennara Aðalfundur 15. febrúar 2011 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir Tungumálatorg Initiativ fra Islands undervisnings- og kulturministerium I samarbejde med Islands Universitet School of Education
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereHvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?
OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereGruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen
Opgaverne er lavet af: A er lavet af alle D er lavet af alle F er lavet af alle G er lavet af alle Gruppe: Steffen Klausen, Hani Al-kerdi, Mathias Hansen og Jesper Anthonisen Sikkerhed og risikofaktorer
Læs mereSøgning på Internettet
Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...
Læs mereTL TL TL TL DW DL DL DW TW TL TL DL DL DW TL TL TW DL TW. Af Mogens Jerløv
Af Mogens Jerløv Vind i Wordfeud strategi og taktik Af Mogens Jerløv FeudMaster ApS og TURBINE Forlaget ApS, Aarhus 0 Layout: Pedersen & Pedersen Illustrationer: Artman Adventures Trykt i Danmark. udgave,.
Læs mereEU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE
CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 3 Hvad er Creative Europe? Creative Europe er Europa-Kommissionens
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereForspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet
Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver
Læs mereDet Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund
Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereOpgaver til modul 1. Grundlæggende informationsteknologi
Opgaver til modul 1 Grundlæggende informationsteknologi Opgaverne svarer i indhold og sværhedsgrad til dem, der stilles ved prøven til PC-kørekort. Når du har gennemarbejdet teksterne, bør det ikke tage
Læs mereIntegrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk
Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten
Læs mereBegynderens Guide Til Chatbots
Begynderens Guide Til Chatbots Spørgsmål eller brug for hjælp? hejanton Ring på 31 56 43 21 Skriv til info@hejanton.com mere på hejanton.com Indholdsfortegnelse Side 3 - Side 9 - Side 11 - Side 12 - Hvad
Læs mereGólfhitagrind FHF. Hægt er að stýra hverjum loka með vaxmótorum, sem síðan er stjórnað af hitastilli í viðkomandi rými.
Notkun FHF gólfhitagrindin er notuð til að stjórna vatnsrennsli í gólfhitakerfum. Hvert rör í kerfinu er tengt gólfhitagrindinni sem gerir kleift að stjórna vatnsrennsli í hverri rás og hita í hverju rými
Læs mereMaskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav
Dansk standard Rettelsesblad DS/EN 60204-1/Corr. 1. udgave 2010-08-16 Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Del 1: Generelle krav Safety of machinery Electrical equipment of machines Part 1: General
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereDyrebingo. Önnur útfærsla
Opgaveblad 2A Opgaveblad 2C Dyr i Danmarks natur Læsebog side 10 11 Opgavebog side 19 Tegund: Bingó með myndaspjöldum Form: Hópleikur Markmið: Að þjálfa orðaforða tengdan dýrum. Undirbúningur: Prenta út
Læs mereSÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING
SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014
Læs mereFjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.
Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem
Læs mereGIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden
Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys
Læs mereISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog
Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mere6.5.2 Útgáfa 1.2 Dags Frágangur handlista. Leiðbeiningar. Leiðbeiningar. Mannvirkjastofnun. Í grein í byggingarreglugerð segir:
. gr. byggingarreglugerðar, nr. 112/2012, sbr. rgl. nr. 1173/2012, 350/2013, 280/2014, 360/2016 og 666/2016 Lög um mannvirki, nr. 160/2010 Frágangur handlista Í grein í byggingarreglugerð segir: Handlistar
Læs mereInspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse
Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm
Læs mereNovo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed.
Indledning Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Den har rødder helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1920 erne, men dengang
Læs mereSideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.
1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:
Læs mereNordicom-Information 35 (2013) 3-4
Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi
Læs mereChikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August
August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2
Læs mereCentrale strømforsyningssystemer
Dansk Standard DS/EN 50171 1. udgave 2001-08-29 Centrale strømforsyningssystemer Central power supply systems DS/EN 50171 København DS projekt: 30769 ICS: 29.200 Deskriptorer: belysning til nødudgang,elektriske
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereRasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012
ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereMaintenance Documentation for maintenance
Dansk standard DS/EN 13460 3. udgave 2009-12-15 Vedligehold Dokumentation for vedligehold Maintenance Documentation for maintenance DS/EN 13460 København DS projekt: M245239 ICS: 01.110; 21.020 Første
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereVocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01
Vocally 3 Infinity In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning Rev 1.01 Dette er en Dansk udgave af producentens officielle bruger manual. Der henvises til den officielle i tvivls tilfælde og
Læs mereKOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8
KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER
Læs mereVPN VEJLEDNING TIL MAC
VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på
Læs mereNarcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING
Narcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING F EL L O W SH IP Copyright 2012 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes World Service Office PO Box 9999 Van Nuys, CA 91409 USA
Læs mereGoddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus.
Talepapir Aarhus Kommune Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus. Jeg har set frem til mødet i dag. Det er afgørende for mig, at vi får givet jer en omhyggelig orientering
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen
vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger
Læs merePolitiske perspektiver ved fri software politikernes roller
Politiske perspektiver ved fri software politikernes roller Politikernes rolle Sikre samfundets interesser Ikke IT-branchens overlevelse Det klarer IT-branchen fint selv Grib ind når det fri marked ikke
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.
MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereInterview med butikschef i Companys Original
Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk
40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen
Læs mereEr der stadig behov for brugeruddannelse?
Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereIkke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?
Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereBRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE
BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold
Læs mereStream II Firmware. Brug af dette dokument:
Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereFAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019
FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mere\ \ Computerens Anatomi / /
HTX Roskilde - mat-it-prog, 1.4 \ \ Computerens Anatomi / / Introduktion En PC ( personlige computer ) eller computer er bygget op af forskellige komponenter. Vi vil hermed gennemgå størstedelen af computerens
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereDanskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance
Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at
Læs mereDårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur
Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]
Læs mereART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer
Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Oversigt forord koncept dogme målgruppe why its important økonomi plan En tanke bli r til en ide, som bli r til
Læs mereHow Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.
Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.
Læs mereÆldres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2017 Ældres anvendelse af internet 2017 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mere2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.
Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Engelsk
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv.
Læs mereÅrsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017
Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.
Læs mere