Klart språk i Norden. Islandsk klarsprog som forskningsområde. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s
|
|
- Jette Kvist
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Islandsk klarsprog som forskningsområde Ari Páll Kristinsson Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s URL: Författarna och Nätverket för språknämnderna i Norden Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger.
2 Ari Páll Kristinsson Islandsk klarsprog som forskningsområde 5 Nedenfor bliver der præsenteret nogle overvejelser om forskningsstatus i Island inden for klarsprogsområdet, og der bliver stillet men ikke svaret på en række spørgsmål af generel karakter om klarsprog som forksningsfelt, for siden at drøfte nogle bestemte problemstillinger der kan anses som relevante i islandsk sammenhæng. Manglende forskning(sinteresse) Der findes i virkeligheden ingen forskning i islandsk klarsprog, dvs. i den forstand at man kan henvise til den som rigtig klarsprogsforskning på et tilstrækkelig højt niveau. Der findes hverken (a) omfattende stilundersøgelser i fx forvaltningssproget, eller (b) omfattende kvantitative opinionsundersøgelser hvor man har prøvet at vurdere om almenheden oplever at det er let svært at forstå offentlig sprogbrug, og (c) man har heller ikke forsket i om der findes bestemte tiltag hos fx enkelte institutioner, firmaer eller ministerier for at målbevidst gøre sprogbrugen lettere tilgængelig, og om disse tiltag eventuelt var effektive eller ej. Resultater fra undersøgelser af en eller flere af ovennævnte tre forskningstyper kunne naturligvis hjælpe til at danne et bedre og mere solidt videnskabeligt grundlag for vurderinger og overvejelser om det ville være ønskværdigt med bestemte klarsprogstiltag i Island, og eventuelt i hvor stor grad, og på hvilke områder, og også for at pege på områder der kræver videre forskning. Der findes en række spørgsmål som det er vigtigt at overveje inden man går videre i klarsprogsforskningen. Det gælder i hvert fald for det islandske sprog- og forskningssamfund hvor man ikke har nogen forskningstradition at bygge på inden for dette område. Jeg har ikke svarene, kun spørgsmålene: Hvilke forskningsspørgsmål er de vigtigste? Hvorfor? Hvilke metoder bør bruges? 5 Teksten bygger på mit indlæg på et seminar om klarsprogsforskning i Norden, København, 8. maj 2012, arrangeret af den nordiske klarsprogsgruppe og Nordisk Sprogkoordination. Myndighetstexter ur medborgarperspektiv 41
3 Hvilke teoretiske modeller har man som udgangspunkt? Hvilken uddannelse kræves der hos dem der forsker i klarsprog? Hvilken fare er på færde når interessegrupper (ministerier, kommuner, statens institutter, firmaer) bidrager til eller betaler for forskningen i deres egen sprogbrug? Hvilke forkningsfonds eller forskningsinstitutter anser denne slags forskning som vigtigt videnskabeligt arbejde? Hvilke videnskabsfag tilhører klarsprogsforskningen? Drejer det sig først og fremmest om lingvistik og kun i mindre grad om andre fag, fx jura, statsvidenskab, management, projekt management, business, public relations, psykologi, pædagogik osv.? Bør specialister fra de forskellige fagområder inddrages til tværfaglige forskningsprojekt? Når det gælder institutter som beskæftiger sig bl.a. med sprogplanlægningsforskning på korpusområdet så er det rimeligt at spørge om de har anset klarsprog for en (viktig) forskningsopgave eller ikke. For Islands vedkommende har man faktisk nylig fået et slags svar på dette spørgsmål. I Árni Magnússon-instituttet for islandske studiers strategiarbejde i årene har man nedprioriteret (helt bogstavelig: nederste plads) klarsprog som indsats- og forskningsområde i instituttets regi. Resultatet blev bekræftet på et institutmøde i efteråret 2010, og det blev endnu igen formelt bekræftet tidlig i Instituttets resultat udtrykker efter min mening den traditionelle generelle holdning i det islandske sprogsamfund. Holdningen kan beskrives således: Det er fremover vigtigt indenfor korpusplanlægningen at lægge vægt på leksikalsk purisme, og også på god sprogbrug men man er ikke begejstret for at styrke klarsprog som et særligt sprogligt forsknings- og indsatsområde. Relevante klarsprogsproblemstillinger Man kan sagtens hævde at den almindelige holdning inden for den offentlige sprogdiskurs i Island er at en af de mange fordele med leksikalsk purisme er at den fremmer klar sprogbrug. Et tydeligt eksempel på dette synspunkt finder man hos juraprofessor Sigurður Líndal (1988): Sú hreintungustefna sem miðar að því að varðveita móðurmálið stuðlar að festu og samhengi tungunnar. Hefur það ótvírætt gildi fyrir alla skipulega stjórnarhætti. Auk þess ber að hafa í huga að orð af innlendum uppruna eru einatt gagnsæ, þannig að hver maður, sem málið kann, getur skilið þau. Þetta stuðlar að því að tungan verði sameign allrar þjóðarinnar og hlýtur að auðvelda upplýsingamiðlun. Skynsamleg hreintungustefna er því tvímælalaust líkleg til að bæta stjórnsýslumálið sem upplýsingamiðil til almennings. (1988: 17) Indholdet i citatet oven for er stort set følgende: Sproglig purisme værner om natio- 42 Myndighetstexter ur medborgarperspektiv
4 nalsproget og som følge heraf så bidrager purismen til fasthed og til godt organiseret regerings- og ledelsespraksis, også fordi indenlandsk ordmateriale er transparent og let forståeligt for almindeligheden, og det gør informationsformidlingen lettere. Det er derfor uden tvivl sandsynligt at fornuftig sprogpurisme forbedrer statsforvaltningens sprog som redskab for informationsformidling, mener juraprofessor Sigurður Líndal. Han sætter her ord på den dogmatiske holdning inden for islandsk sprogideologi der forbinder leksikalsk purisme og klarsprog. Naturligvis er det ikke tilstrækkeligt at lægge kun vægt på puristisk ordforråd. Det kræves også god sprogbrug, ifølge den herskende sprogideologi. Hvad indebærer dette begreb i islandsk sammenhæng? Indenfor den islandske sprogrøgt betyder god sprogbrug bl.a. at man skriver korte meninger og bruger andre stilistiske virkemidler som man kender fra den klassiske sagastil, og at man respekterer iøvrigt de grammatiske normer for litterært norrønt og yngre standard islandsk. Den traditionelle dogma foreskriver med andre ord at klare og tydelige tekster er en naturlig følge af god sprogbrug. Dette er forklaringen på at det ikke har været indlysende for islændingene at de bør lægge vægt på klarsprog som et oplagt særligt indsatsområde man har ikke været overbevidst om at det tilføjer noget som helst nyt til de nuværende anstrengelser for god sprogbrug (herunder naturligvis klar sprogbrug) i skolerne, i redaktionerne, i firmaerne osv. Den reserverede holdning til klarsprogsarbejde som et særligt og vigtigt felt indenfor sprogrøgten er alligevel nu blevet forsigtigt udfordret i en ny sproglov i Island. Dette er et eksempel på en atypisk proces i islandsk sprogplanlægning, dvs. vi har her at gøre med et eksempel på at lovgivningen er tidligere ude end samfundets ideologier. Altinget vedtog nemlig i 2011, bl.a. efter svensk forebillede, en lov om det islandske sprogs og det islandske tegnsprogs status. Lovens 10. paragraf foreskriver: Mál það sem er notað í starfsemi ríkis og sveitarfélaga eða á vegum þeirra skal vera vandað, einfalt og skýrt (Alþingi 2011). Dette betyder omtrent: Hos staten og kommunerne bør man bruge godt, enkelt og klart sprog. Der er alligevel ikke alle der fortolker paragraffens indhold på samme måde, især når det gælder begrebet einfalt enkelt, fordi det er jo indlysende at offentlige dokumenter ofte behandler meget indviklede sager. Det har ikke været en prioritet i Island at forske i hvor klar uklar den offentlige sprogbrug er, med øje på hvilke sproglige faktorer der muligvis virker hæmmende for modtagernes forståelse af teksterne. Men måske skabes der netop nu på Island et lidt bedre grundlag for denne type forskning. Man kan nu, siden 2011, fx henvise til den ovennævnte lovparagraf om godt, enkelt og klart sprog, og pege på at det kræves forskningsgrundlag for at kunne implementere lovens bestemmelse på dette område. En anden faktor er også vigtig i denne sammenhæng, dvs. at stemningen i Island eftir det økonomiske, polititiske og moralske kollaps i oktober 2008, var stærkt præget af kravet Myndighetstexter ur medborgarperspektiv 43
5 for et mere solidt og gennemskueligt demokrati, de almindelige borgeres deltagelse i beslutninger, forøget computer literacy og informationsformidling gennem internet, og kravet for en fornyet islandsk forfatning hvor en af argumenterne netop var at folket behøver en folkelig forfatning (som ikke kun er en oversat kopi af den danske forfatning): en forfatning som det ikke er kun jurister der forstår. Som jeg allerede har været inde på, så mangler der empiriske klarsprogsforskningsresultater i Island der har sprogbrug og sprogforståelse som udgangspunkt. Men jeg vil afslutningsvis pege på at der findes tilgængelig en hel del materiale som det kan være meget nyttigt at forske i i klarsprogssammenhæng. Her tænker jeg på materiale som hovedsagelig er af anektotisk og ideologisk natur, og som nødvendigvis bygger på sprogbrugernes fornemmelse og deres subjektive vurderinger. Denne type materiale bør ikke undervurderes, fordi det ikke drejer sig her om noget opspind men tværtimod bygger det på og genspejler et aller andet som er til stede i den sproglige virkelighed hos de mennesker der danner sprogsamfundet, og det kommer til udtryk i den offentlige diskurs om sprog og sprogbrug. Derfor er det interessant i sig selv som forskningsobjekt. Det kan fx dreje sig om påstand af denne her slags: det er svært at forstå myndighedernes, lægernes, juristernes... sprog, dvs. påstand der ikke nødvendigvis er blevet bekræftet empirisk men beskriver alligevel en fornemmelse der må have en eller anden forklaring. Forskernes opgave er at analysere denne slags påstand nærmere ud fra forskellige vinklinger. Det er viktigt at studere den islandske (såvel som hele den nordiske) diskurs som har med klarsprog på en eller anden måde at gøre. Selve diskursen danner et forskningsgrundlag, og analyser af den kan også fungere som vejledninger inden vi tager beslutninger om anden slags forskning. Jeg afslutter med tre eksempler på emner som det kan være frugtbart at se nærmere på for det islandske sprogs vedkommende: den holdning at leksikalsk purisme modvirker uklar sprogbrug; at dårlig sprogbrug gerne defineres bl.a. med henvisning til uklar sprogbrug; påstande om fx substantivsygdommen som man har henvist til i den sproglige diskurs om uklar sprogbrug, på trods af at man ikke har dokumenteret at der findes en sammenhæng mellem hyppig brug af substantivkonstruktioner i islandsk og dårlig tekstforståelse. Referencer Alpb ingi Lög um stöd u íslenskrar tungu og íslensks táknmáls. Sigurd ur Líndal Málfar og stjórnarfar. Málfregnir 3: Myndighetstexter ur medborgarperspektiv
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereAri Páll Kristinsson, Sigrún Steingrímsdóttir, Birgitta Guðmundsdóttir & Olga M. Cilia (U)forståelige love, domme og digital formidling
Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening Rapport fra Nordisk klarsprogskonference, 4.-5. maj 2017 Ari Páll Kristinsson, Sigrún Steingrímsdóttir, Birgitta Guðmundsdóttir & Olga M. Cilia (U)forståelige
Læs mereNy sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Ny sprogpolitik, traditionelt sprogrøgtsarbejde. Vurdering af situationen i Island Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2010, s. 33-38 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereSprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereIslændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder
Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds
Læs mereSpørgsmål om ophavsret den islandske erfaring
Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereTerminologiske oplysninger som del af det almensproglige: webportalen málið.is
Nordterm 2017 Kongsberg, Norge Tema: «Hvem er brukerne av terminologiske ressurser og hvordan når vi ut til dem?» Ari Páll Kristinsson, Halldóra Jónsdóttir & Steinþór Steingrímsson Árni Magnússon-instituttet
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereEvaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?
Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning
Læs mereDansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN
Tema Fra data til beslutninger Årgang 14 nr. 26 / 2019 Titel Forfattere Sidetal Udgivet af URL Fra data til beslutninger hvordan får vi en bredere forståelse af universitetsuddannelsernes værdi og betydning?
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereInformationsteknologien og små sprogsamfund
Eiríkur Rögnvaldsson Háskóla Íslands Informationsteknologien og små sprogsamfund 1. Indledning I denne artikel vil jeg fokusere på relativt nye medier som CD-ROM og Internettet. Jeg vil hævde at den hurtige
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mere6.5.2 Útgáfa 1.2 Dags Frágangur handlista. Leiðbeiningar. Leiðbeiningar. Mannvirkjastofnun. Í grein í byggingarreglugerð segir:
. gr. byggingarreglugerðar, nr. 112/2012, sbr. rgl. nr. 1173/2012, 350/2013, 280/2014, 360/2016 og 666/2016 Lög um mannvirki, nr. 160/2010 Frágangur handlista Í grein í byggingarreglugerð segir: Handlistar
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
BA i Kommunikation, AAU Besvaret af: 17 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad, 2 = i
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST9
It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)
Læs mereSygeplejens hellige gral
1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mere15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET MAJ
15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET 23.-24. MAJ 2018 www.nordisksymposium.sdu.dk 15. NORDISKE SYMPOSIUM OM BØRNESPROG SYDDANSK UNIVERSITET, 23.-24. MAJ 2018 BØRNS SPROG PÅ BLOKKEN
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereLexicoNordica Titel: Forfatter: Ordbogsbrug i Norden Henning Bergenholtz og Sven-Göran Malmgren Kilde: LexicoNordica 15, 2008, s. 1-4 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereEFFEKT AF LEDERUDDANNELSE
EFFEKT AF LEDERUDDANNELSE Publiceret: 5. juli 2019 Af Karsten Mellon og Peter Sørensen Peter Sørensens ph.d.-afhandling Developing Leadership Behaviour handler primært om effekt af formelle, kompetencegivende
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereKvinder i islandsk erhvervsliv
Kvinder i islandsk erhvervsliv Creditinfo - undersøgelse i 2009 I foråret 2009 udførte Creditinfo en undersøgelse af islandske kvinders andel i erhvervslivet, bestyrelser og drift. Dette er den mest omfattende
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs merePublic Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen
27. August 2004 Public Governance fra forskerbidrag til topledelse i hverdagen Det talte ord gælder. Overskriften for i dag var: På sporet af god offentlig topledelse. Og jeg synes, at dagen i dag viser,
Læs mereHans Henrik Sorgenfrey og Simon Ulrik Kragh. Nytænkning i "erhvervssproglig forskning"?
Hans Henrik Sorgenfrey og Simon Ulrik Kragh 281 Nytænkning i "erhvervssproglig forskning"? En kommentar til Hans Peder Kromanns indlæg i Hermes 1 * I første nummer af "Hermes" har Hans-Peder Kromann et
Læs mereFagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.
Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereRetskrivning og normering i nutidens Island nogle tanker
Retskrivning og normering i nutidens Island nogle tanker Jóhannes B. Sigtryggsson I artiklen fortælles om nye islandske regler for retskrivning og tegnsætning fra 2016 og 2018, og det diskuteres om det
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereVedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.
Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereDet talte ord gælder. Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 66 Offentligt Det talte ord gælder Ministertale ved samråd i Socialudvalget, SOU alm.del Samrådsspørgsmål D Da SL offentliggjorde konklusionerne fra deres
Læs mereI denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:
VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereHvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk
Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Af Bo Hårdell, BA i lingvistik, MA i tegnsprogstolkning fra EUMASLI. Indledning Danske Døves
Læs mereVejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal
Vejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal Læs vejledningen her igennem, inden du skal aflevere dit projekt/bacheloropgave, så du kan have alle nødvendige
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHvordan vurderer du kursets relevans for dig?
Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Vi arbejder med evaluering, i en eller anden form, hver eneste dag. Så der er relevant at blive bevidst om tanker og modeller bag evalueringer, samt at blive
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereFOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING
FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereHvordan. Publikationsindberetning. Side 1
Hvordan Publikationsindberetning Kun den første interne SDU forfatter skal indberette en publikation, også selv om andre SDU forfattere bidrager til publikationen. De vil også få kredit for deres arbejde!!!
Læs mereAtt: Mads Ellehammer:
KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mere