resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "resultaterne og sammenholde dem med hinanden."

Transkript

1 ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus, der hed Dansk som 2. sprog i fagene. Det var et mindre, ret nyt kursus dengang. Det kom jeg så på og må indrømme, at da så jeg lyset bl.a. på grund af en meget dygtig underviser, Peter Müller, fra Ellekærskolen, men også fordi jeg pludselig kunne se, hvordan man egentlig burde undervise tosprogede i matematik. Jeg så nye muligheder for at udvikle det matematiske sprog. Efter kurset kom jeg med i en arbejdsgruppe i Århus Kommune, som skulle hedde Sproget i matematikken, SIMprojektet. Hvem sad med i arbejdsgruppen? Der var folkeskolelærere, seminariumlærere, forskere, lingvister og folk fra skoleforvaltningen. Det var et halvpolitisk forum. Det var rigtig spændende og udfordrende. På det tidspunkt fik jeg et barselsvikariat for en seminarielærer. Og siden har jeg været ansat på VIA med to faste hold samt nogle dage på det store diplomkursus. Derudover er jeg begyndt at undervise på egen hånd i andre kommuner. Hvorfor er det så vigtigt at klæde folk i skoler og institutioner på til det her? Ja, vi taler jo alle sammen om, hvor dårligt vores to-sprogede børn klarer sig i skolen. Vi kan se, hvor dårlige eksamensresultaterne er i 9. klasse. Men de klarer sig faktisk endnu dårligere i matematik, end de gør i dansk. Man har jo i mange år talt om modersmåls-undervisning, om begrebet teknisk læser og om sprogudvikling i

2 dansksproget. Tidligere var det dansklærerne, der havde ansvaret for børnenes sproglige udvikling. Indtil for 4 år siden sagde jeg selv til skole/hjemsamtaler, at når bare barnet fik lært at læse, skulle det nok få styr på matematikken. Det helt nye i dag er efter min mening at alle faglærere er ansvarlige for elevens sproglige udvikling. Den anden nye ting er, at vi i dag betragter matematik som et sprog på linje med engelsk, dansk, tysk og fransk og serbo-kroatisk. Det er et sprog, man skal lære. Men er det ikke først fra 3. og 4. klasse, at man skal begynde på det her? Nej, det er jo netop den store fejl ved de fleste af de bogsystemer, der findes på markedet, at i klasse er matematikbogen en udfyld-ningsbog, hvor man sidder og skriver svar. Pludselig, når man kommer i 4. eller 5. kl., har man en masse tekst. Det er lige præcis der, hvor de tosprogede falder fra, fordi de aldrig har brugt de tekniske redskaber i matematik til at løse konkrete problem-stillinger. Kan du give et par eksempler på, hvordan du kan undervise på en anderledes måde i indskolingen? Det der skal udvikles er jo det matematiske sprog. Og for at gøre det har jeg tre ting, der skal tilgodeses i hver aktivitet. For det første er det at bruge hverdagssproget. For det andet skal der være noget konkret at kigge på og arbejde med. Og for det tredje skal man gøre brug af matematik- sproget. Hvis man f.eks. går ned til købmanden og køber en is til 5 kroner og et stykke slik til 3 kroner, så skal man samtidig kunne sige: Hvad er det for et regnestykke jeg laver og springe over i symbolsproget: 5 plus 3 er lig med 8. Samtidig skal man også kunne sidde med de konkrete penge i hånden. Der kunne gives mange andre eksempler, men det er de her tre ben, der er forudsætningen for en vellykket aktivitet. Du laver også regnehistoier. Hvad er det? Det er vigtigt, at man har en fælles kontekst. Man kan f.eks. lave en historie om en aktivitet, som klassen har haft sammen. Det kan være en tur på lejrskole, en udflugt til den gamle by eller et besøg hjemme hos mig i Ry. Så laver jeg en historie om det, hvor der er nogle matematiske spørgsmål, der skal besvares undervejs. F.eks. i 1. og 2. kl. noget om togbilletter: hvad man kan spare ved at købe klippekort og den slags. Det kan også være i dansk, hvor de får matematik-eventyr, hvor der kan være nogle regnestykker undervejs eller en idrætsdag, hvor de skal finde

3 resultaterne og sammenholde dem med hinanden. Kræver tankegangen mere forberedelse af matematiklæreren? Ja, i begyndelsen. Men efterhånden som jeg har prøvet det nogle gange, bruger jeg ikke mere tid, end jeg gjorde før. Har du testresultater inden for denne undervisningsform? Nej, det er så nyt endnu, så der endnu ikke foreligger resultater. Jeg er overbevist om, at det her er godt, men jeg kan endnu ikke bevise det rent statistisk. Vi prøvede faktisk under SIM-projektet at få forskere med, men det var for dyrt at få rigtige statistikere fra universitetet med dengang. ikke kun fag-fagligt. Før i tiden gav vi jo bare denne gruppe nogle flere regnestykker, når de var først færdige. Nu kan vi udfordre dem sprogligt og bede dem om at formulere noget skriftligt eller mundtligt eller måske lave nogle opgaver til de andre. Det har gjort det nemmere for mig at undervisningsdifferentiere. I dansk har vi et begreb som teknisk læser. Er der nogle paralleller til det i matematikken? Ja, vi bruger faktisk udtrykket en teknisk regner. Man kan godt regne, men har svært ved at bruge det i en sammenhæng. Når jeg har matematik, træner jeg ord. Vi øver ord, som er vigtige i matematik. Typisk har vi ugens ord på tavlen i klassen. Det kan være foran, bagved, højre, venstre, midt imellem osv. Jeg er meget bevidst om at træne før-faglige ord. Nogle lingvister har lavet en ordliste på en 4-5 sider med de ord, der optræder hyppigst i matematik. Og de ord træner vi, ligesom man kan gøre det i dansk. Jesper, er det kun de tosprogede, der har gavn af det her? Nej, det har vist sig, at mange børn med dansk som modersmål også har meget gavn af undervisningsformen. En del børn har brug for at få udviklet deres sproglige kompetencer. Men vi oplever faktisk også, at vi kan udfordre de fagligt stærke elever sprogligt og

4 Er der forståelse og vilje til at give ressourcer til dansk som 2. sprog? Ja, der bliver afsat midler til det bl.a. også i børnehaverne. I et par kommuner underviser jeg børnehavepædagogerne i, hvordan de kan arbejde med sproget, så børnene faktisk har nogle af de her ting med i bagagen, når de kommer i skole. Til sidst: er indsatsen til gavn for integrationen? Ja, i høj grad. Vi er nødt til at sørge for, at de tosprogede får en skolegang, hvor de kan være med på lige fod med alle andre. Og det her er én af måderne. De skal lære at læse og skrive som alle andre, men også lære at kunne begå sig kommunikativt og sprogligt, så de kan klare sig lige så godt til eksamen og på længere sigt få lige så gode uddannelser som børn med dansk som modersmål. Det er selvfølgelig også vigtigt at få hjemmenes opbakning, men hvis de oplever, at deres børn får skabt skole-glæde, så er det første skridt i hvert fald taget.

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE HVIS MAN GØR DET, MAN ALTID HAR GJORT, FÅR MAN DE RESULTATER, MAN ALTID HAR FÅET. Hvad er Backspin? I Backspin tilbyder vi børn og unge personlige og faglige

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

»Som lærer får lov man til at dele liv med liv«

»Som lærer får lov man til at dele liv med liv« »Som lærer får lov man til at dele liv med liv«i ægte forkyndelse tilbyder man tilhøreren muligheden for at tage imod eller at forkaste. Det andet er manipulation eller indoktrinering; det kan jeg ikke

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor

Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor Lektiehjælpernes Hvem, Hvad, Hvor - En informationsmappe for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp Lektiehjælpen er etableret i samarbejde med Brug for alle unge - en kampagne ved Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere