Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin"

Transkript

1 Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin

2 Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet Taletid Udgivet med støtte fra Sundhedsministeriet ISBN reviderede udgave 2. oplag Oplag:

3 Kender du det? Du tager sove- eller nervemedicin jævnligt Du har måske gjort det i mange år Du oplever dit følelsesliv er ændret Du oplever, at du ikke kan fungere som tidligere Du oplever en uforklarlig angst Du har intet overskud eller energi Hvis du har nogen af disse oplevelser, kan det måske skyldes din soveeller nervemedicin. BenzoRådgivningen blev i 1999 startet af en gruppe tidligere brugere af sove- og nervemedicin, som under og efter en nedtrapning manglede information og rådgivning om den svære proces, det kan være at lære at leve uden den kemiske krykke. BenzoRådgivningen har oprettet en telefonrådgivning for afhængige og på rørende, en kontaktpersonordning for afhængige under og efter nedtrapningen og der er oprettet støtte/selvhjælpsgrupper i flere byer. Kender du det? Til dig der vil vide mere om afhængighed af soveog nervemedicin. Kirsten Midtgaard Leder af BenzoRådgivningen 3

4 Hvad er sove- og nervemedicin? I 1960 erne afløste benzodiazepinerne de tidligere brugte angstdæmpende stoffer og de blev i løbet af kort tid de mest brugte midler til at dæmpe uro, angst, søvnløshed og muskelspændinger. Dengang mente man ikke, at der var bivirkninger ved brug af disse præparater, men det har vist sig at benzodiazepiner er særdeles afhængighedsskabende og bivirkningerne er mange. Præparaterne sælges under forskellige navne: Indholdsstof Alprazolam Bromazepam Chlordiazepoxid Clobazam Clonazepam Diazepam Flunitrazepam Lorazepam Lormetazepam Nitrazepam Oxazepam Triazolam Præparatnavn Alprazolam, Alprox, Tafil Bromam, Lexotan Klopoxid, Risolid Frisium Rivotril Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid,Valaxona, Valium Flunipam, Flunitrazepam, Rohypnol, Ronal Lorabenz, Temesta Pronoctan Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn Alopam, Oxabenz, Oxazepam, Oxapax, Serepax Halcion, Rilamir Cyclopyrroloner: Er kemisk set ikke benzodiazepiner, men har samme afhængighedsskabende virkning som benzodiazepiner og bør derfor omgås på samme måde. Zaleplon: Sonata Zopiclone: Zolpidem: Imoclone, Imovane, Imozop, Zopiclone, Zopiklon Eanox, Nimadorm, Stilnoct, Stilnox, Zolpidem, Zonoct 4

5 Hvordan virker benzodiazepiner? Alle benzodiazepiner har 5 primærvirkninger: 1. Hypnotisk fremkalder søvn 2. Beroligende dæmper angst / afslappende 3. Antiepileptisk mindsker sandsynligheden for krampeanfald 4. Muskelafslappende nedsætter muskelspændinger og tilknyttede smerter 5. Amnetisk nedsætter kort- og langtidshukommelsen Derudover er der mange sekundære virkninger. De forskellige benzodiazepiner har disse primære virkninger i forskellig grad. For eksempel er Diazepam relativt kraftig søvnfremkaldende, hvorimod mere moderne benzodiazepiner som Alprazolam, Lorazepam og Clonazepam har mindre søvnfremkaldende virkninger, men til gengæld har de en kraftig angstdæmpende virkning. Tro ikke, at fordi ét benzodiazepin gør dig mere søvnig end et andet, at det så er kraftigere end dem, der ikke giver søvnighed i samme grad. Ofte er det modsatte tilfældet. Benzodiazepiner siges ofte at høre til en større samling medicin med fælles betegnelsen lettere beroligende. Det er en fejlagtig betegnelse, som er på vej ud af sproget. Benzodiazepiner udskrives oftest imod angsttilstande, især panikangst og generaliseret angst. De udskrives undertiden imod krampeanfald (f.eks. børns feberkramper). Clonazepam (Rivotril) er et epilepsimiddel men udskrives ofte som angst dæmpende medicin. Benzodiazepiner udskrives også imod søvnløshed og søvn vanskeligheder. Benzodiazepiner udskrives undertiden også som muskelafslappende midler. 5

6 Halveringstid Halveringstid er et tal som fortæller hvor hurtigt medicinen nedbrydes og udskilles i kroppen. Halveringstiden afhænger af det enkelte stof og af personens alder. Benzodiazepiner (og cyclopyrroloner) har meget forskellig halveringstid. Diazepam har lang halveringstid og Zolpidem har en af de korteste. Hos ældre mennesker kan halveringstiden være flere gange længere end hos yngre. Halveringstiden har betydning for hvor ofte behovet for en ny pille melder sig, og for hvor nemt det er at nedtrappe. Den har også betydning for hvornår abstinenserne topper efter ophør. Halveringstiden har derimod ingen betydning for hvor let man bliver afhængig eller for hvor længe abstinenserne varer. Det kan være lettere at nedtrappe benzodiazepiner med lang halveringstid, fordi det er lettere at nedtrappe, når der holdes en jævnt og langsomt faldende mængde medicin i kroppen. Derfor nedtrapper man også midler med kort halveringstid først, hvis personen tager mere end ét benzodiazepin (eller cyclopyrrolon). 6

7 Brug af benzodiazepiner iflg. Sundhedsstyrelsens anbefaling Uddrag af Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. (Vejledning no. 38 af ). Indledning af en behandling med benzodiazepiner, fx mod søvnløshed, bør som hovedregel kun ske i tilfælde, som belaster patienten alvorligt, og hvor tilstanden ikke er tilgængelig for anden form for behandling. Sovemidlerne bør kun bruges i 1-2 uger, og lægen bør kun ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling bør vurderes på ny. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymring over almenmenneskelige problemer. For så vidt angår benzo diazepiner som anxiolytisk (angstdæmpende/red.) behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger. Herefter bør tilstanden vurderes på ny. Der bør ved start af enhver behandling med benzodiazepiner udfærdiges en behandlingsplan / behandlingsaftale af ordinerende læge i samråd med patienten vedrørende formålet med behandlingen, behandlingsvarighed, seponering (/udtrapning/ red.), dosis, kontrol og tilbagemelding om bivirkninger. Kørekort (alle kategorier) kan ikke anbefales ved samtidig brug af benzodiazepiner/benzodiazepinlignende midler, undtaget når de korttidssvirkende midler (halveringstid < 5 timer) anvendes mod søvnløshed i anbefalet dosering, og kørslen ikke finder sted ti timerne efter indtagelsen. 7

8 Afhængighed og bivirkninger Den tid, det tager at danne en fysisk afhængighed af et givent benzodiazepin, varierer meget. Følgende forhold kan spille en rolle: Varighed, hvor ofte man tager den og måske mest af alt: kroppens kemi. Folk er blevet afhængige på så lidt som 14 dage med regelmæssig brug af terapeutiske niveauer. Sandsynligheden for, at man bliver afhængig i en eller anden grad, er formentlig mindst 50 %, når man har taget dem dagligt i 6 måneder. Efter et års uafbrudt forbrug er det sandsynligt, at der er udviklet afhængighed. Det er uvist om nogle benzodiazepiner skaber afhængighed hurtigere end andre. Afhængighed af terapeutiske doser Folk der er blevet afhængige af terapeutiske doser af benzodiazepin har almindeligvis flere af følgende karakteristika: 1. De har taget benzodiazepiner i de ordinerede terapeutiske (almindeligvis lave) doser i måneder eller år 2. Det er gradvist blevet nødvendigt for dem med benzodiazepiner for at klare normale dagligdags aktiviteter 3. De fortsætter med at tage benzodiazepiner, skønt den oprindelige årsag til ordinationen er væk 4. På grund af abstinens-symptomer har de vanskeligheder med at ophøre med stoffet eller med at nedsætte dosis 5. Hvis de er på korttidsvirkende benzodiazepiner får de angst mellem doserne eller føler en trang efter næste dosis 6. De kontakter deres læge regelmæssigt for at få en ny recept 8

9 7. De bliver angste, hvis den næste recept ikke er let at få. De har altid deres piller på sig og tager ofte en ekstra dosis før en forventet stressende hændelse eller en nat i en fremmed seng 8. De kan have øget dosis siden den oprindelige ordination 9. De kan lide af angst, panik, agorafobi, søvnløshed og stigende fysiske symptomer på trods af, at de tager benzodiazepiner Bivirkninger Benzodiazepiner fremkalder angst Generelt kan man sige at langtidsbrug af benzodiazepiner i mange tilfælde kan føre til en tilstand som beskrevet i illustration (se nedenfor), hvor den lettere uro kan udvikle sig til panikangst over en kortere eller længere periode. Rebound symptomer Er en tilbageslagsvirkning af det oprindelige symptom i forstærket form ved ophør med medicinen selv efter kort tids brug (2 til 4 uger og derover). Typisk er Rebound insomnia (tilbageslags-søvnløshed) og Rebound anxiety (tilbageslags-angst). Kognitive funktioner påvirkes allerede efter en enkelt dosis og kan være meget udtalte ved langtidsbrug. Kan fremkalde pseudodemens. Påvirker hukommelsen, indlæringsprocessen, genkaldelsen, overblikket, struktureringsevnen, synsopfattelsen, koncentrationsevnen m.m.. Kan svække virkningen af psykoterapi. Uddrag af psykiater Jens Frydenlunds artikel: De mest almindelige typer nerve- og sovemedicin kan fremkalde de symptomer, som de egentlig skulle lindre. 9

10 10 Angstsymptomer

11 Hvorfor ophøre med benzodiazepiner? Langtidsbrug af benzodiazepiner er årsag til mange bivirkninger, herunder dårlig hukommelse og erkendelse, følelsesmæssig sløvhed, depression, øget angstniveau, fysiske symptomer og afhængighed. Alle benzodiazepiner kan producere disse bivirkninger, hvad enten de tages som sovepiller eller som angstdæmpende medicin. Der foreligger beviser for, at benzodiazepiner ikke længere er virksomme efter nogle få uger eller måneder ved regelmæssig brug. De mister meget af deres virkning på grund af udviklingen af tolerance. Når der er udviklet tolerance, opstår abstinenssymptomer, selv om brugeren fortsætter med at tage medicinen. Derfor lider mange langtidsbrugere af en blanding af medicinens negative virkninger og abstinenser på grund af tolerance. Yderligere viser kliniske eksperimenter, at de fleste langtidsbrugere af benzodiazepiner faktisk føler sig bedre tilpas efter at have ophørt med medicinen. Mange brugere har bemærket, at det først var, da de ophørte med medicinen, de blev klar over, at de havde fungeret på et niveau under det normale i forhold andre mennesker, i alle de år de havde taget medicinen. Det var som om et net eller et slør var blevet løftet fra deres øjne: Langsomt, sommetider pludseligt, blev farver klarere, græsset grønnere, tanken klarere, frygten forsvandt, humøret blev bedre og det fysiske vigør vendte tilbage. Der er derfor gode grunde for langtidsbrugere til at ophøre med deres benzodiazepiner, hvis de føler sig elendige med deres medicin. Mange mennesker er bange for nedtrapningen, men rapporter om at være gået igennem helvede kan være vildt overdrevne. Med et tilstrækkelig gradvis og individuelt tilpasset nedtrapningsskema kan nedtrapningen blive helt tålelig, endda let, især når brugeren forstår årsagen og naturen af de symptomer, der kan opstå, og dermed ikke er bange. 11

12 Mange abstinenssymptomer er simpelthen angsten for nedtrapningen (og endda angst for angsten). Folk som har haft en dårlig oplevelse, er almindeligvis blevet nedtrappet for hurtigt og uden nogen forklaring på symptomerne. Den anden yderlighed er, at nogle mennesker kan ophøre med deres benzodiazepiner uden symptomer overhovedet. I henhold til eksperterne kan dette tal være så højt som 50% efter et år med konstant brug. Selvom dette tal er korrekt, er det uklogt at ophøre pludseligt med benzodiazepiner. Fordelene ved at ophøre med benzodiazepiner betyder ikke nødvendigvis, at enhver langtidsbruger bør nedtrappe. Ingen bør tvinges eller overtales til at nedtrappe imod deres vilje. Faktisk går det ofte dårligt med folk, som ufrivilligt er blevet tvunget til at nedtrappe. På den anden side, så er chancerne for succes meget høj for dem, som er tilstrækkeligt motiverede. Som nævnt tidligere: Næsten alle, der ønsker det, kan ophøre med benzodiazepiner. Valget er dit. Uddrag af Professor Heather Ashton: Benzodiazepines:how They Work and how to Withdraw. 12

13 Nedtrapning Så snart du har besluttet dig for at nedtrappe, er der nogle ting, du bør gøre først: 1) Snak med din læge Din læge kan have nogle synspunkter, om hvorvidt det er passende for dig at ophøre med dine benzodiazepiner. I et lille antal tilfælde kan nedtrapning være utilrådeligt. Imidlertid er det nødvendigt, at du og din læge samarbejder, da han/hun skal udskrive medicinen og ved hvorfor du bruger sove- eller nervemedicin. Det er en god idé, i samarbejde med lægen, at udarbejde et dosisnedsættelsesskema for de første trin. Det kan være nødvendigt, at du nævner vigtigheden af at være fleksibel, så hastigheden af dosisnedsættelsen kan ind passes når som helst. Der kan endda være omstændigheder, som byder dig at holde en pause på et bestemt trin. En ny køreplan kan laves senere, afhængig af hvordan du har det, og lægen kan fortsætte udskrivningen i henhold til den nye plan. 2) Sørg for at have passende psykologisk støtte Støtten kan komme fra din ægtefælle, partner, familie eller en nær ven. En forstående læge kan også yde støtte og rådgive. Det ideelle er, at din vejleder er en, som har forståelse for benzodiazepinnedtrapning, og som er villig til at læse om det og lære. Frivillige støttegrupper (selvhjælpsgrupper) kan være en god hjælp. De styres ofte af folk, som har været igennem en nedtrapning, og de forstår derfor at tid og tålmodighed er nødvendigt, og de kan forsyne dig med viden om benzodiazepiner. Det kan være opmuntrende at vide, at du ikke er alene, og at der er masser af andre med et lignende problem som dig selv. Tro ikke at du vil få alle symptomer. Mange mennesker kan med den rette nedtrapningsplan og rette støtte undgå mange ubehagelige symptomer. 3) Motivation Vær overbevist du kan gøre det. Hvis du er i tvivl, så prøv en meget lille dosissænkning i nogle få dage. Prøv f.eks. at reducere din daglige dosis med en tiendedel eller en ottendedel. Det kan du sikkert gøre ved at fjerne en halv eller en kvart af dine piller. Du vil sandsynligvis 13

14 opdage, at det ingen forskel gør. Hvis du stadig er i tvivl, så lad dit mål være en dosisnedsættelse i stedet for totalt ophør. Du vil sandsynligvis ønske at fortsætte, når du først er startet. 4) Vær tålmodig Der er ingen grund til at forhaste nedtrapningen. Din krop og hjerne har brug for at tilpasse sig efter årene med benzodiazepiner. Mange mennesker har brugt et år eller mere på at gennemføre nedtrapningen. Så forhast dig ikke og frem for alt så prøv ikke at stoppe pludseligt. 5) Vælg din egen måde Forvent ikke en hurtig løsning. Langsom nedtrapning i dine egne omgivelser giver dig tid til at tilpasse dig fysisk og psykologisk, og tillader dig at fortsætte et normalt liv, at indrette nedtrapningen til din egen livsstil og at opbygge alternative metoder til at kunne leve uden benzodiazepiner. 6) Gode råd der kan lette nedtrapningen KOSTEN: Mange oplever enten en øgning eller et tab af appetit under nedtrapningen og behøver en konstant opmuntring til at spise en sund kost. (Undertiden er folk for syge til at lave mad.) Kosten kan blive et vigtigt element for energiniveauet og evnen til at klare nedtrapningen. ALKOHOL OG KOFFEIN: Alkoholindtagelse i nedtrapningsperioden er ikke tilrådeligt. Mange fortæller, at hvis de drikker under nedtrapningen forværres deres abstinenser. Der er også en snigende fare for at man øger alkoholforbruger, mens man nedtrapper benzodiazepinerne, med fare for en ny afhængighed. Kaffe og andre koffeinholdige drikke (eks. cola) kan virke angstfremkaldende under en nedtrapning. MOTION: Let motion som spadsereture eller svømning kan foretages dagligt. Hvis man plejede at være sportslig aktiv og/eller det er den foretrukne afslapningsmetode, så kan man fortsætte med det, 14

15 men man bør være opmærksom på at muskelspændinger er almindelige ved nedtrapning, og at man kan blive utroligt øm efter en dags sportsudøvelse. DAGBOG: At skrive dagbog om fremskridtene giver en følelse af at have et projekt med et mål, der skal nås. Det er også en nyttig måde at udtrykke sine følelser på. AFSPÆNDINGS- OG ÅNDEDRÆTSØVELSER: Næsten alle oplever øget angst som en del af abstinenssymptomerne, og naturligvis fik mange oprindeligt udskrevet benzodiazepinerne imod angst. Det er derfor nyttigt at man lærer at bruge afslapnings- og/ eller meditationsteknikker for at dæmpe angsten. En enkel yoga åndedrætsteknik eller tælleteknikker kan være gode redskaber til at kontrollere angstanfald, hvis man er blandt dem, der får panikanfald under nedtrapningen. HÅNDTERING AF ABSTINENSERNE: De fleste symptomer kan håndteres med almindelig fornuft. Man har ofte brug for forsikringer om, at symptomerne ikke er tegn på noget fysisk problem. Alternative håndterings-strategier må foreslås, da man kan blive nervøs og have smerter og ofte overser ret enkle metoder til at lindre generne. Graden af svækkelse, som man oplever under benzodiazepinnedtrapning, må ikke under vurderes. NADA ØREAKUPUNKTUR: Øreakupunktur som abstinensbehandling (Acudetox) er slået an mange steder i verden som en bivirkningsfri behandling med overraskende gode resultater. Metoden anvendes i dag i mere end 20 europæiske lande. NADAmodellen består af 5 nåle i hvert øre. Metoden skal opfattes som et supplement til de øvrige behandlingstilbud. Acudetox blev udviklet i begyndelsen af 1970 erne af den amerikanske psykiater Michael Smidt på baggrund af erfaringer fra Hong Kong, hvor man med succes havde behandlet narkomaner med akupunktur. 15

16 Abstinenssymptomer Abstinenser kan variere i styrke fra person til person. Symptomerne behøver ikke at være dosisrelaterede, men relateret til længden af den tid man har taget benzodiazepiner. (En person kan opleve ret pinefulde symptomer på så lidt som 30mg Oxazepam dagligt i 12 måneder.) Abstinenser kan være uberegnelige, og hos nogle mennesker kan de vare i flere måneder, endda op til et år efter ophør med benzodiazepiner. Det er ikke ualmindeligt, at man har det godt i et stykke tid for så pludselige at få anfald af abstinenser. På side 17 er beskrevet en del af de abstinenser, der kan forekomme. Det er ikke sikkert, at alle får alle symptomerne. Nogle mennesker kommer ud af et nedtrapningsforløb uden særligt mange symptomer, andre oplever mange forskellige grader af abstinenser. Ca. 50 % får ingen abstinenser, ca. 25 % får milde abstinenser og 25 % får svære abstinenser. 16

17 Skemaet skal ikke bruges dagligt, men kan blive et billede på den fremgang der er i løbet af abstinensperioden. 0 = ingen symptomer, 10 = meget svære symptomer 17

18 Sidste pille er taget, og hvad så? I den forbindelse spørger mange om, hvor længe vil abstinenserne vare endnu? Som nævnt er det meget individuelt, og for en mindre procentdel af brugerne kan det vare måneder eller år før de helt klinger af. En anden vanskelighed er at skelne mellem abstinenser og de oprindelige symptomer som man i sin tid fik udskrevet medicinen for. Benzodiazepiner helbreder intet, og derfor forsvinder angst, uro, stress osv. ikke nødvendigvis, selv om man er kommet ud af pillerne. Ofte vender de oprindelige symptomer tilbage efter et stykke tid, og man kan føle det er sværere end nogensinde at komme videre. Mange benzodiazpinbrugere har taget medicinen i årevis. 5 til 20 år er ikke usædvanligt, og for dem er det en stor omvæltning, dels ikke længere at opleve verden igennem et filter, og dels igen at skulle klare dagligdagens små og store opgaver uden den kemiske krykke. For langtidsbrugere er der mange tanker der trænger sig på nu, og som bør bearbejdes. Dette kan for nogen være en angstfremkaldende proces, og her kan fx en sparringspartner, støttegruppe eller en terapeut/psykolog være på sin plads, alt efter hvor hårdt de gamle vaner, tanker og måder at handle på, sidder fast i bevidstheden. 18

19 Hvad kan den pårørende gøre? Det er vigtigt, at den pårørende sætter sig ind i problematikken omkring nedtrapning af benzodiazepiner. Når nedtrapningen er begyndt, og der evt. viser sig abstinenssymptomer, er det vigtigt, at den pårørende forsøger at yde den støtte, der er behov for. Under en nedtrapning er symptomerne virkelige for den som er under nedtrapning, selvom de kan virke uforståelige for omgivelserne. Det er vigtigt at man møder forståelse og opmuntring fra de nærmeste til at fortsætte nedtrapningen. 19

20 Hvor får jeg hjælp? BenzoRådgivning Landsforeningen Sind Telefon BenzoRådgivningen har en telefonrådgivning, der er åben flere gange om ugen. Der er oprettet støttegrupper flere steder i landet, og via en landsdækkende telefon kontaktpersonordning kan man blive tilknyttet en bestemt kontakt person under hele nedtrapningsforløbet. Desuden afholder BenzoRådgivningen temaaftener om benzodiazepiner og foredrag for alle interesserede. Yderligere oplysninger om aktiviteter på hjemmesiden. Rådgivning for pårørende til benzodiazepinafhængige v/ Steen Jarbøel 20

21 Litteratur Psykiater Jens Frydenlund Nielsen: Benzodiazepin (BZ)nedtrapning. Psykiater Jens Frydenlund Nielsen: Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug og nedtrapning. Professor Heather Ashtons nedtrapningsvejledning: Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Alle disse kan læses på: 21

22 22 Til noter

23

24

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1 Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Reduktion af vanedannende medicin i praksis! 1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte om psykofarmaka og udviklingshæmning Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sindslidelse Dette temahæfte handler

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere