Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin
|
|
- Mads Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin
2 Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet Taletid Udgivet med støtte fra Sundhedsministeriet ISBN reviderede udgave 2. oplag Oplag:
3 Kender du det? Du tager sove- eller nervemedicin jævnligt Du har måske gjort det i mange år Du oplever dit følelsesliv er ændret Du oplever, at du ikke kan fungere som tidligere Du oplever en uforklarlig angst Du har intet overskud eller energi Hvis du har nogen af disse oplevelser, kan det måske skyldes din soveeller nervemedicin. BenzoRådgivningen blev i 1999 startet af en gruppe tidligere brugere af sove- og nervemedicin, som under og efter en nedtrapning manglede information og rådgivning om den svære proces, det kan være at lære at leve uden den kemiske krykke. BenzoRådgivningen har oprettet en telefonrådgivning for afhængige og på rørende, en kontaktpersonordning for afhængige under og efter nedtrapningen og der er oprettet støtte/selvhjælpsgrupper i flere byer. Kender du det? Til dig der vil vide mere om afhængighed af soveog nervemedicin. Kirsten Midtgaard Leder af BenzoRådgivningen 3
4 Hvad er sove- og nervemedicin? I 1960 erne afløste benzodiazepinerne de tidligere brugte angstdæmpende stoffer og de blev i løbet af kort tid de mest brugte midler til at dæmpe uro, angst, søvnløshed og muskelspændinger. Dengang mente man ikke, at der var bivirkninger ved brug af disse præparater, men det har vist sig at benzodiazepiner er særdeles afhængighedsskabende og bivirkningerne er mange. Præparaterne sælges under forskellige navne: Indholdsstof Alprazolam Bromazepam Chlordiazepoxid Clobazam Clonazepam Diazepam Flunitrazepam Lorazepam Lormetazepam Nitrazepam Oxazepam Triazolam Præparatnavn Alprazolam, Alprox, Tafil Bromam, Lexotan Klopoxid, Risolid Frisium Rivotril Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid,Valaxona, Valium Flunipam, Flunitrazepam, Rohypnol, Ronal Lorabenz, Temesta Pronoctan Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn Alopam, Oxabenz, Oxazepam, Oxapax, Serepax Halcion, Rilamir Cyclopyrroloner: Er kemisk set ikke benzodiazepiner, men har samme afhængighedsskabende virkning som benzodiazepiner og bør derfor omgås på samme måde. Zaleplon: Sonata Zopiclone: Zolpidem: Imoclone, Imovane, Imozop, Zopiclone, Zopiklon Eanox, Nimadorm, Stilnoct, Stilnox, Zolpidem, Zonoct 4
5 Hvordan virker benzodiazepiner? Alle benzodiazepiner har 5 primærvirkninger: 1. Hypnotisk fremkalder søvn 2. Beroligende dæmper angst / afslappende 3. Antiepileptisk mindsker sandsynligheden for krampeanfald 4. Muskelafslappende nedsætter muskelspændinger og tilknyttede smerter 5. Amnetisk nedsætter kort- og langtidshukommelsen Derudover er der mange sekundære virkninger. De forskellige benzodiazepiner har disse primære virkninger i forskellig grad. For eksempel er Diazepam relativt kraftig søvnfremkaldende, hvorimod mere moderne benzodiazepiner som Alprazolam, Lorazepam og Clonazepam har mindre søvnfremkaldende virkninger, men til gengæld har de en kraftig angstdæmpende virkning. Tro ikke, at fordi ét benzodiazepin gør dig mere søvnig end et andet, at det så er kraftigere end dem, der ikke giver søvnighed i samme grad. Ofte er det modsatte tilfældet. Benzodiazepiner siges ofte at høre til en større samling medicin med fælles betegnelsen lettere beroligende. Det er en fejlagtig betegnelse, som er på vej ud af sproget. Benzodiazepiner udskrives oftest imod angsttilstande, især panikangst og generaliseret angst. De udskrives undertiden imod krampeanfald (f.eks. børns feberkramper). Clonazepam (Rivotril) er et epilepsimiddel men udskrives ofte som angst dæmpende medicin. Benzodiazepiner udskrives også imod søvnløshed og søvn vanskeligheder. Benzodiazepiner udskrives undertiden også som muskelafslappende midler. 5
6 Halveringstid Halveringstid er et tal som fortæller hvor hurtigt medicinen nedbrydes og udskilles i kroppen. Halveringstiden afhænger af det enkelte stof og af personens alder. Benzodiazepiner (og cyclopyrroloner) har meget forskellig halveringstid. Diazepam har lang halveringstid og Zolpidem har en af de korteste. Hos ældre mennesker kan halveringstiden være flere gange længere end hos yngre. Halveringstiden har betydning for hvor ofte behovet for en ny pille melder sig, og for hvor nemt det er at nedtrappe. Den har også betydning for hvornår abstinenserne topper efter ophør. Halveringstiden har derimod ingen betydning for hvor let man bliver afhængig eller for hvor længe abstinenserne varer. Det kan være lettere at nedtrappe benzodiazepiner med lang halveringstid, fordi det er lettere at nedtrappe, når der holdes en jævnt og langsomt faldende mængde medicin i kroppen. Derfor nedtrapper man også midler med kort halveringstid først, hvis personen tager mere end ét benzodiazepin (eller cyclopyrrolon). 6
7 Brug af benzodiazepiner iflg. Sundhedsstyrelsens anbefaling Uddrag af Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. (Vejledning no. 38 af ). Indledning af en behandling med benzodiazepiner, fx mod søvnløshed, bør som hovedregel kun ske i tilfælde, som belaster patienten alvorligt, og hvor tilstanden ikke er tilgængelig for anden form for behandling. Sovemidlerne bør kun bruges i 1-2 uger, og lægen bør kun ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling bør vurderes på ny. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymring over almenmenneskelige problemer. For så vidt angår benzo diazepiner som anxiolytisk (angstdæmpende/red.) behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger. Herefter bør tilstanden vurderes på ny. Der bør ved start af enhver behandling med benzodiazepiner udfærdiges en behandlingsplan / behandlingsaftale af ordinerende læge i samråd med patienten vedrørende formålet med behandlingen, behandlingsvarighed, seponering (/udtrapning/ red.), dosis, kontrol og tilbagemelding om bivirkninger. Kørekort (alle kategorier) kan ikke anbefales ved samtidig brug af benzodiazepiner/benzodiazepinlignende midler, undtaget når de korttidssvirkende midler (halveringstid < 5 timer) anvendes mod søvnløshed i anbefalet dosering, og kørslen ikke finder sted ti timerne efter indtagelsen. 7
8 Afhængighed og bivirkninger Den tid, det tager at danne en fysisk afhængighed af et givent benzodiazepin, varierer meget. Følgende forhold kan spille en rolle: Varighed, hvor ofte man tager den og måske mest af alt: kroppens kemi. Folk er blevet afhængige på så lidt som 14 dage med regelmæssig brug af terapeutiske niveauer. Sandsynligheden for, at man bliver afhængig i en eller anden grad, er formentlig mindst 50 %, når man har taget dem dagligt i 6 måneder. Efter et års uafbrudt forbrug er det sandsynligt, at der er udviklet afhængighed. Det er uvist om nogle benzodiazepiner skaber afhængighed hurtigere end andre. Afhængighed af terapeutiske doser Folk der er blevet afhængige af terapeutiske doser af benzodiazepin har almindeligvis flere af følgende karakteristika: 1. De har taget benzodiazepiner i de ordinerede terapeutiske (almindeligvis lave) doser i måneder eller år 2. Det er gradvist blevet nødvendigt for dem med benzodiazepiner for at klare normale dagligdags aktiviteter 3. De fortsætter med at tage benzodiazepiner, skønt den oprindelige årsag til ordinationen er væk 4. På grund af abstinens-symptomer har de vanskeligheder med at ophøre med stoffet eller med at nedsætte dosis 5. Hvis de er på korttidsvirkende benzodiazepiner får de angst mellem doserne eller føler en trang efter næste dosis 6. De kontakter deres læge regelmæssigt for at få en ny recept 8
9 7. De bliver angste, hvis den næste recept ikke er let at få. De har altid deres piller på sig og tager ofte en ekstra dosis før en forventet stressende hændelse eller en nat i en fremmed seng 8. De kan have øget dosis siden den oprindelige ordination 9. De kan lide af angst, panik, agorafobi, søvnløshed og stigende fysiske symptomer på trods af, at de tager benzodiazepiner Bivirkninger Benzodiazepiner fremkalder angst Generelt kan man sige at langtidsbrug af benzodiazepiner i mange tilfælde kan føre til en tilstand som beskrevet i illustration (se nedenfor), hvor den lettere uro kan udvikle sig til panikangst over en kortere eller længere periode. Rebound symptomer Er en tilbageslagsvirkning af det oprindelige symptom i forstærket form ved ophør med medicinen selv efter kort tids brug (2 til 4 uger og derover). Typisk er Rebound insomnia (tilbageslags-søvnløshed) og Rebound anxiety (tilbageslags-angst). Kognitive funktioner påvirkes allerede efter en enkelt dosis og kan være meget udtalte ved langtidsbrug. Kan fremkalde pseudodemens. Påvirker hukommelsen, indlæringsprocessen, genkaldelsen, overblikket, struktureringsevnen, synsopfattelsen, koncentrationsevnen m.m.. Kan svække virkningen af psykoterapi. Uddrag af psykiater Jens Frydenlunds artikel: De mest almindelige typer nerve- og sovemedicin kan fremkalde de symptomer, som de egentlig skulle lindre. 9
10 10 Angstsymptomer
11 Hvorfor ophøre med benzodiazepiner? Langtidsbrug af benzodiazepiner er årsag til mange bivirkninger, herunder dårlig hukommelse og erkendelse, følelsesmæssig sløvhed, depression, øget angstniveau, fysiske symptomer og afhængighed. Alle benzodiazepiner kan producere disse bivirkninger, hvad enten de tages som sovepiller eller som angstdæmpende medicin. Der foreligger beviser for, at benzodiazepiner ikke længere er virksomme efter nogle få uger eller måneder ved regelmæssig brug. De mister meget af deres virkning på grund af udviklingen af tolerance. Når der er udviklet tolerance, opstår abstinenssymptomer, selv om brugeren fortsætter med at tage medicinen. Derfor lider mange langtidsbrugere af en blanding af medicinens negative virkninger og abstinenser på grund af tolerance. Yderligere viser kliniske eksperimenter, at de fleste langtidsbrugere af benzodiazepiner faktisk føler sig bedre tilpas efter at have ophørt med medicinen. Mange brugere har bemærket, at det først var, da de ophørte med medicinen, de blev klar over, at de havde fungeret på et niveau under det normale i forhold andre mennesker, i alle de år de havde taget medicinen. Det var som om et net eller et slør var blevet løftet fra deres øjne: Langsomt, sommetider pludseligt, blev farver klarere, græsset grønnere, tanken klarere, frygten forsvandt, humøret blev bedre og det fysiske vigør vendte tilbage. Der er derfor gode grunde for langtidsbrugere til at ophøre med deres benzodiazepiner, hvis de føler sig elendige med deres medicin. Mange mennesker er bange for nedtrapningen, men rapporter om at være gået igennem helvede kan være vildt overdrevne. Med et tilstrækkelig gradvis og individuelt tilpasset nedtrapningsskema kan nedtrapningen blive helt tålelig, endda let, især når brugeren forstår årsagen og naturen af de symptomer, der kan opstå, og dermed ikke er bange. 11
12 Mange abstinenssymptomer er simpelthen angsten for nedtrapningen (og endda angst for angsten). Folk som har haft en dårlig oplevelse, er almindeligvis blevet nedtrappet for hurtigt og uden nogen forklaring på symptomerne. Den anden yderlighed er, at nogle mennesker kan ophøre med deres benzodiazepiner uden symptomer overhovedet. I henhold til eksperterne kan dette tal være så højt som 50% efter et år med konstant brug. Selvom dette tal er korrekt, er det uklogt at ophøre pludseligt med benzodiazepiner. Fordelene ved at ophøre med benzodiazepiner betyder ikke nødvendigvis, at enhver langtidsbruger bør nedtrappe. Ingen bør tvinges eller overtales til at nedtrappe imod deres vilje. Faktisk går det ofte dårligt med folk, som ufrivilligt er blevet tvunget til at nedtrappe. På den anden side, så er chancerne for succes meget høj for dem, som er tilstrækkeligt motiverede. Som nævnt tidligere: Næsten alle, der ønsker det, kan ophøre med benzodiazepiner. Valget er dit. Uddrag af Professor Heather Ashton: Benzodiazepines:how They Work and how to Withdraw. 12
13 Nedtrapning Så snart du har besluttet dig for at nedtrappe, er der nogle ting, du bør gøre først: 1) Snak med din læge Din læge kan have nogle synspunkter, om hvorvidt det er passende for dig at ophøre med dine benzodiazepiner. I et lille antal tilfælde kan nedtrapning være utilrådeligt. Imidlertid er det nødvendigt, at du og din læge samarbejder, da han/hun skal udskrive medicinen og ved hvorfor du bruger sove- eller nervemedicin. Det er en god idé, i samarbejde med lægen, at udarbejde et dosisnedsættelsesskema for de første trin. Det kan være nødvendigt, at du nævner vigtigheden af at være fleksibel, så hastigheden af dosisnedsættelsen kan ind passes når som helst. Der kan endda være omstændigheder, som byder dig at holde en pause på et bestemt trin. En ny køreplan kan laves senere, afhængig af hvordan du har det, og lægen kan fortsætte udskrivningen i henhold til den nye plan. 2) Sørg for at have passende psykologisk støtte Støtten kan komme fra din ægtefælle, partner, familie eller en nær ven. En forstående læge kan også yde støtte og rådgive. Det ideelle er, at din vejleder er en, som har forståelse for benzodiazepinnedtrapning, og som er villig til at læse om det og lære. Frivillige støttegrupper (selvhjælpsgrupper) kan være en god hjælp. De styres ofte af folk, som har været igennem en nedtrapning, og de forstår derfor at tid og tålmodighed er nødvendigt, og de kan forsyne dig med viden om benzodiazepiner. Det kan være opmuntrende at vide, at du ikke er alene, og at der er masser af andre med et lignende problem som dig selv. Tro ikke at du vil få alle symptomer. Mange mennesker kan med den rette nedtrapningsplan og rette støtte undgå mange ubehagelige symptomer. 3) Motivation Vær overbevist du kan gøre det. Hvis du er i tvivl, så prøv en meget lille dosissænkning i nogle få dage. Prøv f.eks. at reducere din daglige dosis med en tiendedel eller en ottendedel. Det kan du sikkert gøre ved at fjerne en halv eller en kvart af dine piller. Du vil sandsynligvis 13
14 opdage, at det ingen forskel gør. Hvis du stadig er i tvivl, så lad dit mål være en dosisnedsættelse i stedet for totalt ophør. Du vil sandsynligvis ønske at fortsætte, når du først er startet. 4) Vær tålmodig Der er ingen grund til at forhaste nedtrapningen. Din krop og hjerne har brug for at tilpasse sig efter årene med benzodiazepiner. Mange mennesker har brugt et år eller mere på at gennemføre nedtrapningen. Så forhast dig ikke og frem for alt så prøv ikke at stoppe pludseligt. 5) Vælg din egen måde Forvent ikke en hurtig løsning. Langsom nedtrapning i dine egne omgivelser giver dig tid til at tilpasse dig fysisk og psykologisk, og tillader dig at fortsætte et normalt liv, at indrette nedtrapningen til din egen livsstil og at opbygge alternative metoder til at kunne leve uden benzodiazepiner. 6) Gode råd der kan lette nedtrapningen KOSTEN: Mange oplever enten en øgning eller et tab af appetit under nedtrapningen og behøver en konstant opmuntring til at spise en sund kost. (Undertiden er folk for syge til at lave mad.) Kosten kan blive et vigtigt element for energiniveauet og evnen til at klare nedtrapningen. ALKOHOL OG KOFFEIN: Alkoholindtagelse i nedtrapningsperioden er ikke tilrådeligt. Mange fortæller, at hvis de drikker under nedtrapningen forværres deres abstinenser. Der er også en snigende fare for at man øger alkoholforbruger, mens man nedtrapper benzodiazepinerne, med fare for en ny afhængighed. Kaffe og andre koffeinholdige drikke (eks. cola) kan virke angstfremkaldende under en nedtrapning. MOTION: Let motion som spadsereture eller svømning kan foretages dagligt. Hvis man plejede at være sportslig aktiv og/eller det er den foretrukne afslapningsmetode, så kan man fortsætte med det, 14
15 men man bør være opmærksom på at muskelspændinger er almindelige ved nedtrapning, og at man kan blive utroligt øm efter en dags sportsudøvelse. DAGBOG: At skrive dagbog om fremskridtene giver en følelse af at have et projekt med et mål, der skal nås. Det er også en nyttig måde at udtrykke sine følelser på. AFSPÆNDINGS- OG ÅNDEDRÆTSØVELSER: Næsten alle oplever øget angst som en del af abstinenssymptomerne, og naturligvis fik mange oprindeligt udskrevet benzodiazepinerne imod angst. Det er derfor nyttigt at man lærer at bruge afslapnings- og/ eller meditationsteknikker for at dæmpe angsten. En enkel yoga åndedrætsteknik eller tælleteknikker kan være gode redskaber til at kontrollere angstanfald, hvis man er blandt dem, der får panikanfald under nedtrapningen. HÅNDTERING AF ABSTINENSERNE: De fleste symptomer kan håndteres med almindelig fornuft. Man har ofte brug for forsikringer om, at symptomerne ikke er tegn på noget fysisk problem. Alternative håndterings-strategier må foreslås, da man kan blive nervøs og have smerter og ofte overser ret enkle metoder til at lindre generne. Graden af svækkelse, som man oplever under benzodiazepinnedtrapning, må ikke under vurderes. NADA ØREAKUPUNKTUR: Øreakupunktur som abstinensbehandling (Acudetox) er slået an mange steder i verden som en bivirkningsfri behandling med overraskende gode resultater. Metoden anvendes i dag i mere end 20 europæiske lande. NADAmodellen består af 5 nåle i hvert øre. Metoden skal opfattes som et supplement til de øvrige behandlingstilbud. Acudetox blev udviklet i begyndelsen af 1970 erne af den amerikanske psykiater Michael Smidt på baggrund af erfaringer fra Hong Kong, hvor man med succes havde behandlet narkomaner med akupunktur. 15
16 Abstinenssymptomer Abstinenser kan variere i styrke fra person til person. Symptomerne behøver ikke at være dosisrelaterede, men relateret til længden af den tid man har taget benzodiazepiner. (En person kan opleve ret pinefulde symptomer på så lidt som 30mg Oxazepam dagligt i 12 måneder.) Abstinenser kan være uberegnelige, og hos nogle mennesker kan de vare i flere måneder, endda op til et år efter ophør med benzodiazepiner. Det er ikke ualmindeligt, at man har det godt i et stykke tid for så pludselige at få anfald af abstinenser. På side 17 er beskrevet en del af de abstinenser, der kan forekomme. Det er ikke sikkert, at alle får alle symptomerne. Nogle mennesker kommer ud af et nedtrapningsforløb uden særligt mange symptomer, andre oplever mange forskellige grader af abstinenser. Ca. 50 % får ingen abstinenser, ca. 25 % får milde abstinenser og 25 % får svære abstinenser. 16
17 Skemaet skal ikke bruges dagligt, men kan blive et billede på den fremgang der er i løbet af abstinensperioden. 0 = ingen symptomer, 10 = meget svære symptomer 17
18 Sidste pille er taget, og hvad så? I den forbindelse spørger mange om, hvor længe vil abstinenserne vare endnu? Som nævnt er det meget individuelt, og for en mindre procentdel af brugerne kan det vare måneder eller år før de helt klinger af. En anden vanskelighed er at skelne mellem abstinenser og de oprindelige symptomer som man i sin tid fik udskrevet medicinen for. Benzodiazepiner helbreder intet, og derfor forsvinder angst, uro, stress osv. ikke nødvendigvis, selv om man er kommet ud af pillerne. Ofte vender de oprindelige symptomer tilbage efter et stykke tid, og man kan føle det er sværere end nogensinde at komme videre. Mange benzodiazpinbrugere har taget medicinen i årevis. 5 til 20 år er ikke usædvanligt, og for dem er det en stor omvæltning, dels ikke længere at opleve verden igennem et filter, og dels igen at skulle klare dagligdagens små og store opgaver uden den kemiske krykke. For langtidsbrugere er der mange tanker der trænger sig på nu, og som bør bearbejdes. Dette kan for nogen være en angstfremkaldende proces, og her kan fx en sparringspartner, støttegruppe eller en terapeut/psykolog være på sin plads, alt efter hvor hårdt de gamle vaner, tanker og måder at handle på, sidder fast i bevidstheden. 18
19 Hvad kan den pårørende gøre? Det er vigtigt, at den pårørende sætter sig ind i problematikken omkring nedtrapning af benzodiazepiner. Når nedtrapningen er begyndt, og der evt. viser sig abstinenssymptomer, er det vigtigt, at den pårørende forsøger at yde den støtte, der er behov for. Under en nedtrapning er symptomerne virkelige for den som er under nedtrapning, selvom de kan virke uforståelige for omgivelserne. Det er vigtigt at man møder forståelse og opmuntring fra de nærmeste til at fortsætte nedtrapningen. 19
20 Hvor får jeg hjælp? BenzoRådgivning Landsforeningen Sind Telefon BenzoRådgivningen har en telefonrådgivning, der er åben flere gange om ugen. Der er oprettet støttegrupper flere steder i landet, og via en landsdækkende telefon kontaktpersonordning kan man blive tilknyttet en bestemt kontakt person under hele nedtrapningsforløbet. Desuden afholder BenzoRådgivningen temaaftener om benzodiazepiner og foredrag for alle interesserede. Yderligere oplysninger om aktiviteter på hjemmesiden. Rådgivning for pårørende til benzodiazepinafhængige v/ Steen Jarbøel 20
21 Litteratur Psykiater Jens Frydenlund Nielsen: Benzodiazepin (BZ)nedtrapning. Psykiater Jens Frydenlund Nielsen: Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug og nedtrapning. Professor Heather Ashtons nedtrapningsvejledning: Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Alle disse kan læses på: 21
22 22 Til noter
23
24
- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereBenzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det
Læs mereBrug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereBenzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1
Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE
Læs mereBrug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereGJ_Benzodiazepiner_rev 3_final[1].docGJ_Benzodiazepiner_rev 3.doc
Nr.: Emne Benzodiazepiner Gruppe af lægemidler med hypnotisk, anxiolytisk, muskelafslappende og antiepileptisk effekt. Synonymer: Generisk navn Handelsnavn Generisk navn Handelsnavn Chlordiazepoxid Klopoxid
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereKørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:
Kørekort-regler Kørekort-regler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjet, 2015 Lægen skal ved kørekortfornyelse bedømme om pt er habil til at køre bil (lastbil
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereGuide: Sådan får du den bedste søvn
Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller
Læs mere9 Trafikfarlig medicin (H3)
9 Trafikfarlig medicin (H3) 9.1 Generelle forhold Trafikfarlig medicin sløver centralnervesystemet, hvilket blandt andet kan betyde følgende: At man bliver døsig eller søvnig Har svært ved at koncentrere
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine hvordan slipper du af med den? WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK Udarbejdet for Migræne & Hovedpineforeningen af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske MHD 1 Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?
Læs mere17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka Marts
Læs mereOxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.
Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereMaj Tilbud om Antabus-udlevering
Maj 2018 Tilbud om Antabus-udlevering Tilbud om Antabus-udlevering Du har mulighed for at indtage ordineret Antabus i klinikken på Lyngby Hovedgade 47, 2. sal (obs. 2. sal) der står Thomas Fahmy på døren.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereFOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN
FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN Til brug i almen praksis Region Midtjylland Koncern Kvalitet Kvalitet og lægemidler Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Ordination af vanedannende lægemidler... side 4 Specielt
Læs mereNedtrapning af zolpidem
Nedtrapning af zolpidem 07/06/2017 Valium online mexico 07/08/2017 Kimberly guilfoyle basketball video 07/08/2017 -Can i take ativan with nyquil -Icd 10 code for benzodiazepines abuse 07/08/2017 Diaper
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereKØREKORT OG HELBREDSFORHOLD
KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD Lægen vurderer de helbredsmæssige forhold i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort (udfylder helbredsattest). OBS! Læger har også pligt til at vurdere om en patient
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereSundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund
Sundhed og livsstil Fysioterapeut Janni Langelund Hvad er sundhed for jer? Generel Sundhed "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereGod søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!
God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereFlemming Jensen. Angst
Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereBenzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!
425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mere