Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner"

Transkript

1 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1281 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner Viggo Rask Kragh Jørgensen I denne artikel gennemgår en praktiserende læge historien bag brug af benzodiazepiner og nyere hypnotika. Det understreges, at præparaterne rigtigt anvendt er udmærkede og har en god terapeutisk plads. De nutidige korrekte indikationer og tilrådede maksimale behandlingsperioder præsenteres. Der redegøres også for de ikke ubetydelige bivirkninger og for risikoen for misbrug og virkningsløs langtidsbrug. I næste nummer følges artiklen om med en redegørelse for metoder til at reducere eller fjerne fejlbrug. BIOGRAFI: Forfatter er praktiserende læge i Thyborøn og lægemiddelkonsulent i medicinteamet i Region Midtjylland. FORFATTERS ADRESSE: Ærøvej 1B, 7680 Thyborøn. Benzodiazepinerne (BZ) blev første gang syntetiseret i 1950 erne og introduceredes i 1960 af firmaet Roche (1, 2). Det første markedsførte BZ var chlordiazepoxid (Librium), senere fulgte mange andre blandt andet den meget succesfyldte diazepam (Valium Roche) i 1963 og senere flunitrazepam (Rohypnol) i 1975 (1). BZ blev introduceret som afløseren for barbituraterne, chloralhydrat og meprobamat, som indtil da var de gængse sove- og nervemidler. Barbituraterne blev første gang introduceret i 1903, og siden fulgte ca. 50 præparater, som i varierende grad blev markedsført (2). Disse midler var karakteriseret af et stort misbrugspotentiale, et smalt terapeutisk indeks og stor toksicitet. Fra 1960 og frem til midten af 1970 steg forbruget af BZ dramatisk verden over. Siden har salget været stagnerende og for nedadgående. I 1980 erne kom gruppen af cyclopyrroloner (CP) til. Der er klare fordele ved begge grupper i forhold til tidligere anvendte stoffer, især den begrænsede toksicitet og den store terapeutiske behandlingsbredde. Den primære optimisme, hvor man troede, at man have opfundet det perfekte lægemiddel, er i de senere år blev afløst af en mere realistisk holdning, da man erkendte, at der var betydelige problemer med virkningsvarighed og afhængighed.

2 1282 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Fig. 1. Anvendelse af benzodiazepiner og cyclopyrroloner anses for at være forbundet med betydelige risici for alvorlige livstruende hændelser, f.eks. fordobler det risikoen for collum femorisfraktur hos ældre (35 37), og det forringer evnen som bilist (17, 18, 38). Foto: Rasmus Kragh Jørgensen. Selvom BZ og CP er kommet noget i miskredit i de senere år, er der ingen grund til at ønske sig tilbage til de gamle soveog antiangstmidler, der er langt mere toksiske. Hvor udbredt er problemet? Overforbrug af BZ og CP er et stort og internationalt problem, der har påkaldt sig megen opmærksomhed, uden at man dog har fundet en entydig løsning (3). Opmærksomheden er fagligt velbegrundet, da man regner med, at ca danskere er afhængige af lægemidlerne (4). I 2003 var der i Danmark brugere af BZ svarende til 6,5% af befolkningen og ca var brugere af CP svarende til 4,1% af befolkningen (5, 6). I f.eks. Norge er det samlede antal brugere på 6,5%, mens det i Spanien er helt oppe på 18%, og i Irland er det 25% (7). Vejledning I juli 2008 kom der fra Sundhedsstyrelsen en ny vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (8). I lighed med tidligere vejledninger (9, 10) foreskrev denne, at forbruget af sovemidler kun måtte vare 1 2 uger, før en nyvurdering skulle finde sted. Når midlerne anvendtes som angstdæmpende behandling, skulle der finde en nyvurdering sted efter ca. 4 uger. Ved ordinering af BZ og CP skal lægen i samråd med patienten udarbejde en behandlingsplan, der skal indeholde beslutning om: Formål med behandlingen. Behandlingsvarighed. Seponeringstidspunkt. Dosis. Kontrol. Den største forskel på cirkulæret fra 2003 og den gældende vejledning (8) er, at man i 2003 havde en passus om medicinering til ældre, nemlig at»det ikke var hensigten at sætte spørgsmålstegn ved en igangværende konstant fortløbende behandling med beroligende medicin i anbefalede doser til lægens sædvanlige patienter, der har fundet sted gennem længere tid«. I den nye vejledning (8) har

3 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1283 man erkendt, at ældre har en ændret farmakokinetik, som øger følsomheden på receptorniveau. På den baggrund konkluderes det, at langtidsbehandling (mere end få uger) principielt ikke bør finde sted til ældre. Såfremt det undtagelsesvis er indiceret, skal fordele, ulemper og indikation nøje overvejes. Midlerne skal sædvanligvis ikke ordineres til demente. Det skal påpeges, at Sundhedsstyrelsens vejledning foreskriver, at det generelt ikke kan anbefales, at man fører bil under behandling med BZ eller CP (Fig. 1). For de nærmere regler henvises til vejledningens tekst (8) samt en artikel i Månedsskriftet (11). Det påpeges ligeledes, at ved langtidsbehandling bør medicinordinationen gradvist aftrappes over flere uger eller måneder på grund af fare for abstinenssymptomer. Støttende psykoterapi kan anvendes for at lære patienterne at klare eventuelle abstinenssymptomer på en rationel måde. I vejledningen anføres det om behandling af stofmisbrugere, at ordination af BZ principielt ikke bør finde sted på grund af afhængighedspotentialet og den negative påvirkning af de kognitive funktioner, som svækker udbyttet af den psykosociale behandling. Hvis udskrivning af BZ alligevel findes indiceret, bør det gøres af den læge, der behandler patientens stofmisbrug. Hvad kan stofferne anvendes til? ANGSTTILSTANDE I november 2007 udgav Sundhedsstyrelsen et referenceprogram om angstlidelser (12). Referenceprogrammet omfatter de mest almindelige fobier, panikangst, generaliseret angst, obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Ved alle angsttilstande er der god evidens for virkningen af kognitiv adfærdsterapi. Hvis man ønsker at supplere den psykoterapeutiske behandling med farmakologisk behandling, kan antidepressiva anbefales. BZ har både en akut og en gradvis indsættende effekt over for angstsymptomer, men virkningen aftager efterhånden (3, 13, 14). Behandlingen med BZ er desuden forbundet med fare for udvikling af bivirkninger under behandlingen, samt problemer med abstinenser og afhængighed under seponeringsfasen. Ordret anbefaler man i Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angsttilstande at»behandling med BZ bør i almindelighed undgås, og hvis denne type præparater anvendes, bør det kun ske i den initiale fase og højst i 3 6 uger«(12). SØVNLØSHED Der kan være mange årsager til søvnløshed (14). Generelt gælder det, at man bør prøve ikkemedikamentelle søvnråd før en medicinsk ordination (15) (Fig. 2). Med henblik på valg af præparat er det tidligere blevet anbefalet at bruge oxazepam (Alopam) på grund af den korte halveringstid (16). Man skal så i den forbindelse gøre sig klart, at virkningen ikke er væk før sent næste dag, og at patientens evne som f.eks. bilist er påvirket (17). Ved brug af f.eks. zopiclon (Imovane) er patientens køreegenskaber næste morgen at sammenligne med køreegenskaberne hos en spritbilist (18). Hvis man anvender den korttidsvirkende cyclopyrrolon zaleplon (Sonata), er der undersøgelser der tyder på, at indflydelsen på bilkørsel er minimal (18).

4 1284 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Soveråd 1. Undgå at sove om dagen. 2. Brug soveværelset til at sove i ikke til arbejde. 3. Undgå indtagelse af kaffe, te og cola om aftenen. 4. Undgå væskeindtagelse 2 timer før sovetid. 5. Undgå at være sulten eller overmæt. 6. Undgå alkohol, det giver en urolig søvn. 7. Få regelmæssig motion, dog ikke lige før sengetid. 8. Stå op på samme tid hver dag. 9. Sørg for mørke og ro. 10. Undgå at tage bekymringer og arbejde med i seng. 11. Lav et fast ritual ved sovetid f.eks. læs lidt. 12. Hvis du ikke kan sove, så stå op, returner når du er søvnig igen. 13. Undgå ydre forstyrrelser. 14. Sørg for et godt sovemiljø, f.eks. en god madras, en god dyne og tilpas temperatur. Fig. 2. Rådene er meget virksomme til almindelige mennesker, der har fået indarbejdet uheldige søvnvaner og kan være en støtte til egentlige søvnpatienter (44). LIVSKRISER Der er selvfølgelig en glidende overgang i reaktionsmønstret på livskriser fra en normalreaktion til en egentlig patologisk tilstand som f.eks. PTSD. Alle praktiserende læger ved, at livskriser behandles med støttende samtaler, interesse og nærvær (12, 19). Tit og ofte er vilkårene, at man f.eks. i almen praksis ikke kan nå igennem med de ressourcer, man har til rådighed i den akutte fase, og så er en korttidsordination af et BZ og/eller CP en mulighed. Ordinationen bør være mindste pakning, og der laves en aftale i nærmeste fremtid, hvor man kan afsætte noget mere tid. Der er undersøgelser, der tyder på, at BZ har negativ indflydelse på psykoterapi og hermed sorgbearbejdelse, bl.a. derfor skal en behandling være kortvarig (20). Midlerne finder også anvendelse på sygehusene. For de fleste mennesker er det en brat omvæltning i deres liv pludselig at blive syge. Tankerne myldrer, og tilværelsen bliver uoverskuelig, alt imens man måske kæmper for sit liv. Indlæggelse foregår måske primært på en intensiv afdeling, hvor der er en verden og en aktivitet, der kræver lys. Der er mange fremmede lyde og regelmæssige procedurer, man ikke kan sove fra. Senere hen er indlæggelsen måske på en 4-sengsstue, hvor naboen snorker, og hvor lyden af raslende bækkener ikke er usædvanlig. Der er således mange gode grunde til i en periode at anvende sovemedicin eller nervemedicin på sygehuset. Fra Norge er erfaringen, at over 30% af patienterne får sovemedicin på sygehusene, og at det ofte er her, misbruget starter (7). ALKOHOLABSTINENSER Efter vedvarende overforbrug af alkohol opstår abstinenser i forbindelse med pludseligt ophør eller nedsættelse af et overforbrug. Tilstanden er præget af rysten, sveden, hjertebanken, uro, søvnløshed, hovedpine, kvalme og opkastninger. Der kan desuden være hallucinationer og delirium kan udvikles (21). I et Cochranereview (22) summeres det, at BZ er mere effektive i behandlingen af alkoholabstinenser end placebo, men ikke bedre end så mange andre lægemidler. Der er således mulighed for at erstatte BZ med f.eks. et barbiturat, men det bør indkalkuleres i overvejelserne, at f.eks. phenobarbital (Fenemal) anses for at være mere toksisk end et BZ samtidig med, at

5 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1285 det udskrives til en patient i krise. Almindeligvis vil man nok anse behandling med Fenemal for at være et sygehusanliggende. DEPRESSIONER En depression kan ofte være ledsaget af angstsymptomer. Ved indledning af depressionsbehandling med et antidepressiva kan det synes at være en fordel at supplere med et BZ. Et cochrane-review (23) opgør den evidensbaserede viden for denne kombination og konkluderer således: Der er hurtigere indsættende virkning og færre drop out. Den positive virkning spores i op til 4 uger. Det skal dog påpeges, at der er øget risiko for afhængighed, toleransudvikling og ulykker. Der er dog delte meninger om det hensigtsmæssige i denne sammensætning af den farmakologiske behandling (24 26). Sundhedsstyrelsen advarer direkte mod at anvende kombinationen ukritisk (25) (Fig. 3). SKIZOFRENI Skizofreni er en langvarig kronisk lidelse med en prævalens på ca. 1%. Man anser de gængse antipsykotika for at være effektive på sygdommens hovedsymptomer som f.eks. hallucination, men de har kun begrænset effekt på patienternes følelsesmæssige forstyrrelser. Derudover er der problemer med ekstrapyramidale symptomer (f.eks. muskelstivhed og rysten) samt komplians. I et Cochrane-review (27), hvor man opgør den tilgængelige litteratur, er konklusionen: Der foreligger ikke evidens for at anvende BZ alene eller i kombination med antipsykotika til skizofreni. Den eneste evidensbaserede virkning, man fandt, var en kortvarig sederende effekt. Der foreligger en dansk opgørelse, der viser, at der er en overdødelighed, når stofferne kombineres (26). Fig. 3. Sundhedsstyrelsen advarer mod kombinationen af antipsykotiske lægemidler og sove- eller nervemedicin, da der er en øget dødelighed blandt brugerne (25). Foto: Rasmus Kragh Jørgensen.

6 1286 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Bivirkninger Konfusion Svimmelhed Døsighed Faldtendens Hukommelsessvigt Psykisk afhængighed Fysisk afhængighed Rebound-effekt Følelsesmæssig afstumpethed Påvirket indlæring Påvirket hukommelse Påvirket motorik Påvirket evne til at føre et køretøj Pseudodemens Fig. 4. De almindeligste bivirkninger ved anvendelse af benzodiazepiner og cyclopyrroloner. De positive virkninger aftager Stoffernes søvnfremkaldende effekt aftager efter nogle få uger, og den angstdæmpende effekt aftager efter få måneder (3, 13, 14, 30, 31). Det vil sige, at man udsætter patienterne for en behandling, der har tabt langt den overvejende del af den tilsigtede positive virkning, og som samtidig har alvorlige både sociale og fysiske bivirkninger. Det, der fastholder patienterne i forbruget, er abstinenserne ved ophør med medicinen og en ukritisk holdning fra patienten og lægen til ordinationen (19). Området er i høj grad præget af vanetænkning og konservatisme (32). AKUT PSYKOSE Akut psykose, specielt med agitation og voldsom opførsel over for patienten selv eller mere udadrettet, kan kræve akut farmakologisk indgriben. Ofte bruges der et benzodiazepin. Behandlingen kan også bestå af et antipsykotika (28, 29). Der er ikke dokumenteret større forskelle i behandlingseffektiviteten, men der er rapporteret forskelle i bivirkningsprofilen, specielt når et af de ældre antipsykotika bruges i ren form. Her tænkes specielt på ekstrapyramidale symptomer (muskelstivhed og rysten). I Cochrane-review et (29) anbefales yderligere undersøgelser, da området er videnskabeligt svagt funderet. Konklusionen må blive, at den behandling, man vælger til akutte psykoser, beror på tradition og erfaring frem for evidens. Behandlingen skal give den nødvendige ro, til at man kan gå videre med sine diagnostiske overvejelser, udredning og behandling af den psykiske eller somatiske lidelse, der ligger til grund. Bivirkninger Anvendelse af BZ og CP giver mulighed for udvikling af både fysisk og psykisk afhængighed samt udtalt tolerans (15, 33). Der skal således mere og mere til for at opnå den ønskede effekt. Bivirkningerne er størst i begyndelsen. Der sker en gradvis tilvænning til stofferne, så den initiale meget massive effekt aftager noget (18). Der resterer i hele behandlingsperioden en reduktion i det intellektuelle funktionsniveau. Dette påvirker især indlæring og hukommelse. Patienterne oplever svimmelhed, døsighed og konfusion (15, 33). De bliver følelsesmæssigt afstumpede og deres motorik bliver dårlig med øget faldtendens (Fig. 4). Især ældre er udsat, da deres omsætning af visse af stofferne er nedsat, så der sker en ophobning af aktive metabolitter i kroppen (34). Ældre, der indtager disse stoffer, har dobbelt så stor risiko for at falde og brække hoften, som ikkebrugere har. Det skal i denne forbindelse erindres om, at der er en dødelighed for denne gruppe

7 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 1287 patienter på 20% det første år efter hoftebruddet (35 37). Personer, der indtager disse stoffer, har i gennemsnit samme sandsynlighed for trafikuheld, som bilister med en alkoholpromille på 0,5. Denne sandsynlighed stiger dramatisk ved indtagelse af selv beskedne mængder alkohol (17, 38). Der er dog mellem de forskellige stoffer betydelige forskelle på hvor lang tid, den trafikfarlige virkning holder sig på et højt niveau (18). Fig. 5. De registrerede abstinenssymptomer efter svarene i spørgeskemaundersøgelsen (39 42). Abstinenssymptomer Uro Angst Søvnbesvær Sved Tremor Rastløshed Abstinenser Tilvænnede patienter kan opleve abstinenser, når de ophører med stofferne. De mest almindelige er angivet i (Fig. 5) (39 42). Der er imidlertid også sjældnere abstinenssymptomer som f.eks. muskelkramper, paranoide vrangforestillinger, hovedpine, brænden i hænderne og svedeture (33, 43), men ingen af disse blev imidlertid beskrevet i en dansk kommune, hvor man intervenerede over for skønsmæssig 800 brugere (41, 42). Abstinenserne kan forekomme både Sammenlignelige Generisk navn doser, mg Halveringstid, timer Handelsnavn Benzodiazepiner Alprazolam 0,5 12 Alprazolam, Alprox, Tafil Bromazepam 3 15 Bromam, Lexotan Chlordiazepoxid Klopoxid, Risolid Clobazam Frisium Clonazepam 2 40 Rivotril Diazepam 5 72 Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid, Valaxona Flunitrazepam 0,5 24 Flunipam, Flunitrazepam, Lorazepam 1 12 Lorabenz, Temesta Lormetazepam 1 10 Pronoctan, Noctamide Nitrazepam 5 24 Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn Oxazepam Alopam, Oxabenz, Oxapax Triazolam 0,125 3 Halcion, Rilamir, Triazolam Cyclopyrroloner Zaleplon Sonata Zolpidem 10 2 Nimadorm, Stilnoct, Zonoct, Zolpidem Zopiclon 7,5 5 Imovane, Imozop, Imoclone, Zopiclone Tabel 1. Angiver sammenlignelige doser for benzodiazepiner og cyclopyrroloner. Tabellen bruges til beregning af, hvilke nedtrapningsstrategi der skal bruges. Halveringstiden i plasma kan variere noget bl.a. på grund af alder (30,45).

8 1288 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS under og efter behandlingen samt i nedtrapningsfasen. Der er patienter, der under behandlingen oplever abstinenser flere gange dagligt. Det er særlig hyppigt for patienter, der er i behandling med den del af lægemidlerne, der udskilles hurtigt fra kroppen (Tabel 1). På grund af dette er det nødvendigt i de fleste tilfælde med et omhyggeligt planlagt nedtrapningsforløb. På den anden side skal man også passe på ikke at lade aftrapningen forløbe i det uendelige, så man fastholder patienten i sygerollen og ikke får løst problemet. Der kan udvikles et»efternedtrapningssyndrom«, hvor abstinenssymptomerne i vekslende grad fortsætter i flere år efter behandlingens afslutning (32). En måde at forebygge det på er at nedtrappe langsomt. Praktisk vejledning og viden om aftrapning af BZ og CP kan fås ved at læse artiklen i næste nummer af Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Økonomiske interessekonflikter: Forfatteren modtager støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede problemer, herunder compliance. LITTERATUR 1. Roche. www. roche.com/home.html (2. februar 2008). 2. Lader M. History of benzodiazepine dependence. J Subst Abuse Treat 1991;8: Srisurapanont M, Critchley J, Garner P et al. Interventions to reduce benzodiazepine prescribing (Protocol). Cochrane Database Syst Rev 2007, Issue 1. Art.no.: CD Stevnhøj AL. Husmorpillen på den sorte liste. Ugeskr Læger 2004;166: Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Sundhedsstyrelsen, (8. marts 2008). 14. Gerlach J. Søvn. 1. udgave. København: PsykiatriFonden, McGwin G Jr, Sims RV, Pulley L et al. Relations among chronic medical conditions, medications, and automobile crashes in the elderly: a population-based case-control study. Am J Epidemiol 2000;152: Hansen CF. Virker antiterapeutisk. Sygeplejersken nr. 28, (8. marts 2008). 21. Bertensen A, Jørgensen OS. Psykiatrisk Ordbog. København: Hans Reitzels Forlag a/s, Ntais C, Pakos E, Kyzas P et al. Benzodiazepines for alcohol withdrawal. Cochrane database Syst Rev 2005, Issue 3. Art.no.:CD Furukawa TA, Streiner DL, Young LT et al. Antidepressants plus benzodiazepines for major depression. Cochrane database Syst Rev 2001, Issue 4. Art.no.:CD Ashton CH. Benzodiazepines: How they work and how to withdraw. The Ashton manual. aug htm (2. februar 2008). 37. Cumming R, le Couteur DG. Benzodiazepines and risk of hip fractures in older people. CNS Drugs 2003;17: Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reducing the use of benzodiazepines and cyclopyrrolones in clinical practics. Pharm Pract 2006;4: Jørgensen VRK. Benzodiazepin og cyclopyrrolon reduction i praksis: En undersøgelse fra en dansk kommune. Læge Magasinet 2007;9: Jørgensen VRK. Benzodiazepinordination! Husk afslutningen. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Medicin.dk Infomatum. Fuldstændig litteraturliste kan rekvireres hos forfatteren.

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen

Benzodiazepinordination! Husk afslutningen 1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis! af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft

Læs mere

GJ_Benzodiazepiner_rev 3_final[1].docGJ_Benzodiazepiner_rev 3.doc

GJ_Benzodiazepiner_rev 3_final[1].docGJ_Benzodiazepiner_rev 3.doc Nr.: Emne Benzodiazepiner Gruppe af lægemidler med hypnotisk, anxiolytisk, muskelafslappende og antiepileptisk effekt. Synonymer: Generisk navn Handelsnavn Generisk navn Handelsnavn Chlordiazepoxid Klopoxid

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning i praksis

Benzodiazepinaftrapning i praksis Viggo Rask Kragh Jørgensen M E D I C I N M I S B R U G 333 Benzodiazepinaftrapning i praksis Selvfølgelig kan dygtige praktiserende læger hjælpe benzodiazepinmisbrugende patienter ud af denne spændetrøje,

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser

Læs mere

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du: Kørekort-regler Kørekort-regler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjet, 2015 Lægen skal ved kørekortfornyelse bedømme om pt er habil til at køre bil (lastbil

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Reduktion af vanedannende medicin i praksis!

Reduktion af vanedannende medicin i praksis! 1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)

17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika) Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka Marts

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Skal vi overhovedet bruge sovemedicin?

Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Kirsten Damgaard Pedersen, Jens-Ulrik Rosholm & Finn Rønholt Hansen SOVEMEDICIN 1345 Skal vi overhovedet bruge sovemedicin? Forbruget af sovemedicin giver lille effekt for patienten, mange risikable bivirkninger

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1

Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning: Ofte stillede spørgsmål, OSS vers.1.1 Side 1 af 20 Information om benzodiazepiner Beroligende medicin og sovemedicin Benzodiazepinafhængighed og nedtrapning. Ofte stillede spørgsmål, OSS/FAQ version 1.1 Oversat til dansk fra: BENZODIAZEPINE

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro.

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Alopam 10 mg og 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Gruppe N Psykofarmaka

Gruppe N Psykofarmaka Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Benzodiazepiner i almen praksis

Benzodiazepiner i almen praksis Benzodiazepiner i almen praksis Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning Pas på/undgå: Den første ordination Ordinationer per telefon Gentagne ordinationer uden fornyet stillingtagen Benzodiazepiner

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Diazepam DAK 2 mg og 5 mg tabletter Diazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Diazepam DAK 2 mg og 5 mg tabletter Diazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Diazepam DAK 2 mg og 5 mg tabletter Diazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Oxapax 15 mg tabletter. oxazepam

Indlægsseddel: Information til brugeren. Oxapax 15 mg tabletter. oxazepam Indlægsseddel: Information til brugeren Oxapax 15 mg tabletter oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel..

Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel.. Nr.: Emne Zopiclon Benzodiazepinlignende lægemidldel med hypnotisk effekt. Anvendes som sovemiddel.. Generisk navn Zopiclon* Handelsnavn Imoclone Imovane Imozop Zopiclon "Stada" Zopiclone "Alpharma" Zopiklon

Læs mere

Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin

Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin 1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Ældre & søvn. Side 1 af 15

Ældre & søvn. Side 1 af 15 Ældre & søvn Side 1 af 15 Udgivet af ÆldreForum, 2000 Design: DanChristensenDesign Fotos: Michael Anderson, Marianne Grøndahl, (Billedhuset 2. Maj) Tryk: Svendborg Tryk ISBN: 87-90651-19-7 Side 2 af 15

Læs mere

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014 Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere