VORE SPROG. Almen Sprogforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORE SPROG. Almen Sprogforståelse"

Transkript

1 VORE SPROG Almen Sprogforståelse Vordingborg

2 KAPITEL 1 HVAD ER SPROG?... 4 KAPITEL 2 HVORDAN BESKRIVER VI SPROG?... 6 Sprog som praksis... 6 Sprog som struktur... 6 Sprog som begrebsverden... 6 KAPITEL 3 SPROGHISTORIE... 7 Kelds Morgen... 7 Arveord... 8 Låneord... 9 Oversættelseslån... 9 Fremmedord Orddannelse KAPITEL 4 SPROGENE I GYMNASIET Syntetiske og analytiske sprog Andre typer sprog KAPITEL 5 UDTRYK OG INDHOLD Tegn Alfabet KAPITEL 6 TALESPROG OG SKRIFTSPROG KAPITEL 7 SÆTNINGEN VERBAL Verbal Subjekt Verbalpladsen Sammensatte verbaler Tid Person Finitte og infinitte former Infinit nexus KAPITEL 8 SUBJEKT OBJEKT - PRÆDIKATIV Subjekt Ordklasser Valens Kopulative verber Intransitive verber Transitive verber Prædikativ og objekt i infinit nexus KAPITEL 9 ADVERBIAL Ordklasser Præpositionsforbindelser KAPITEL 10 KONJUNKTIONER

3 Parataktiske (sideordnende) konjunktioner Hypotaktiske (underordnende) konjunktioner KAPITEL 11 HELSÆTNINGSANALYSE Hovedsætning Ledsætninger Ikke -reglen Ledfunktion Øvelser til helsætningsanalyse KAPITEL 12 SOCIOLINGVISTIK Dialekter Sociolekter Kronolekter Etnolekter KAPITEL 13 SPROG OG IDENTITET Sproglige konflikter i Belgien Ukraine og Kina Sprogpurisme KAPITEL 14 OVERSÆTTELSE Oversættelsesprogrammer på nettet Menneskelige fejl Idiomer Poesi KAPITEL 15 SPROG I GLOBALISERINGEN Modersmål Officielt sprog Fremmedsprogsundervisning KAPITEL 16 HVORDAN LÆRER MAN FREMMEDSPROG? Grammatik og alle de andre regler Hvordan bliver man god til at tale? Ordbøger

4 Kapitel 1 Hvad er sprog? Når man siger sprog vil, mange nok tænke i forskellige landes sprog tysk, fransk, engelsk, spansk, kinesisk. Andre vil måske tænke sprog som dialekter, altså de forskellige sprog fra forskellige egne i et enkelt sprogområde. Man kunne også tænke på sprogformer såsom talesprog, kropssprog, tegnsprog og skriftsprog. Og så kunne man tænke i sprog som typer af sprog, f.eks. fagsprog, slang eller babysprog. Når man tænker på fagsprog, kan man også her tænke i forskellige retninger, f.eks. det naturvidenskabelige sprog,som indeholder sine helt egne, særlige tegn og strukturer. Det kan være sammenhænge som U = R I som udtrykker en sammenhæng mellem spændingen U samt modstanden R og strømstyrken I. De humanistiske og samfundsvidenskabelige fag har ikke et formelsprog, men har i lige så høj grad fagtermer og altså et fagsprog. Kunstnere inden for musik og billeder og her kan billeder også være de levende billederopererer også med sprog som jo ikke har sprog som sådan, men benytter sig af toner og/eller billeder. Vi er omgivet af sprog, og sprogfilosoffen Wittgenstein ville sige at al erkendelse går via sproget, altså at vi ikke kan erkende noget uden sprog. Denne tankegang ses også i Bibelen hvor Johannesevangeliet starter med sprog som en del af skabelsen I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen har skrevet Madsens ÆØÅ hvor han gør op med disse tanker, idet han i den ene halvdel har ord, der endnu ikke er opfundet ting til, og i den anden halvdel har ting der endnu ikke er sat ord på før Madsen vel at mærke. Et eksempel på sidstnævnte er Bejemam (s) Fællesbetegnelse for de obskure middagsretter man udelukkende spiser, når man er helt alene hjemme. Sprogforståelse må jo så være at forstå sprog. Men med de mange betydninger der ligger i ordet sprog, vil der også være mange retninger at gå i når vi taler om sprogforståelse. For dels er det at forstå ordene i f.eks. engelsk, tysk og latin. Men det er også sprogets opbygning, dvs. grammatikken. Det kan også være at forstå de handlinger eller intentioner der ligger under sproget, hvis man f.eks. siger: Sikke et dejligt vejr! til en smuk pige, man ikke kender, for at komme i snak med hende. Med andre ord: sproghandlinger. At forstå sproget er også at kende sprogets historie, og dermed få indsigt i ordenes oprindelse og lighedspunkter med andre landes sprog. Sprogforståelse kommer altså ved at arbejde med sproget i forskellige sammenhænge. Og forstår vi sproget i dets mange betydninger, så har vi et godt værktøj med os i det daglige. Men sprog er mere end bare et værktøj så vi kan få skrevet brevet eller indlægget til nyhederne eller artiklen i avisen eller sms en til kæresten. Sproget kan også udtrykke vores tanker og bruges til at reflektere med. Sproget er også et legetøj. Tænk på mærkelige rim og remser, man har læst igennem sin barndom, som ikke er til andet end underholdning: 4

5 En konge havde tre døtre. Den ældste hed Sip, den mellemste hed Sipsippernip og den yngste hed Sipsippernipsirumsip. En anden konge havde tre sønner. Den ældste hed Skrat, den mellemste hed Skratskratterat og den yngste hed Skratskratteratskrirumskrat Hvis vi har sproget, kan vi i en kommunikationssituation også skabe nærhed såvel som distance til et emne eller en person. Tænk på hvilken forskel det gør at skrive Kærlig hilsen og Kh. i et brev f.eks.? Sproget kan også sige noget om os som personer. Ikke bare ud fra hvad vi siger, men også måden vi siger det på. At have sprogforståelse vil på den ene side sige at vi skal opnå viden om sproget for at kunne forstå, og på den anden side skal vi opnå en færdighed i at bruge sproget. Det er ikke nødvendigvis et let arbejde, og ikke et arbejde der er gjort ved bare at have AP i grundforløbet i gymnasiet. Men det kan gøres til et sjovt eller et spændende arbejde som kommer igennem arbejdet med sproget. Øvelse 1.1 Prøv to og to at mime en følelse for hinanden, og lad den anden gætte hvilken følelse der er tale om. I må kun bruge kropssprog. Gentag nu legen hvor I må sige lyde, men stadig ikke sætte ord på. Gør det en forskel, og i så fald hvilken? Prøv til sidst at sætte ord på en følelse og beskriv den. Sid med ryggen til hinanden så I kun kan høre stemmen, men ikke aflæse kropssproget. 5

6 Kapitel 2 Hvordan beskriver vi sprog? En sproglig ytring kan beskrives på forskellige niveauer: som praksis, som struktur og som begrebsverden. Sprog som praksis Den sammenhæng som et sprogligt udsagn ytres i, er afgørende for hvordan det skal opfattes. Sætningen Kunne du tænke dig at smage den her? kan opfattes vidt forskelligt afhængig af situationen. Det kan være en venlig opfordring fra en mor der prøver at få sit barn til at spise broccoli for første gang. Men det kunne også opfattes som en trussel,hvis den ytres af en muskuløs herre på et værtshus, som samtidig vifter en knyttet næve foran tilhørerens ansigt. Sprog som praksis er med andre ord en kategori som ser på det sproglige udsagn i den sammenhæng, hvor det fremsættes. Sprog som struktur I denne kategori ser vi på sproget som enheder der følger bestemte regler som i et spil. I praksis er ordene de mindste enheder man gør rede for, og en strukturel analyse af ovennævnte eksempel ville se sådan ud: Udsagnet er formet som er spørgsmål bestående af et verballed (kunne tænke at smage), et subjekt (du) og et direkte objekt (den her). Verbalet kan yderligere analyseres som bestående af et modalverbum (kunne) og to infinitiver (tænke, smage). Kategorien sprog som struktur fylder meget i fremmedsprogsundervisningen da det er vigtigt at kende de sproglige strukturer for overhovedet at kunne forstå og tale et fremmedsprog. Sprog som begrebsverden Sproget betragtet som begrebsverden handler om de kategorier vi inddeler vores verden i ved hjælp af sproget. I ovenstående situation fra værtshuset ville vi måske bruge begrebet bølle eller ballademager om den muskuløse herre hvis vi skulle fortælle en ven om optrinnet. Blev politiet tilkaldt, ville de formentlig beskrive manden mere neutralt, f.eks. som en midaldrende mand med vigende hårgrænse iført mørkeblå jeans og med en tatovering af et anker på højre underarm. Med andre ord: de begreber, vi ville bruge om denne person, ville være afhængige af vores egen rolle i episoden. For voldsmandens mor er han måske en kærlig søn, mens han for kommunens embedsmænd er borger, for sygehusvæsenet er han måske patient, og for værtshusejeren kunne han være stamkunde. Øvelse 2.1 Sprog som praksis Find på en sætning som kan forstås på helt forskellige måder, afhængig af situationen. Beskriv de forskellige situationer som sætningen kan bruges i. Øvelse 2.2 Sprog som begrebsverden Find på betegnelser for dig selv som andre bruger om dig i forskellige sitautioner og fra forskellige synsvinkler. Du kan f.eks. tænke på din relation til familien (søn/datter), skolen (elev), evt. fritidsjob, sport, kontakt med kommunen osv. 6

7 Kapitel 3 Sproghistorie Kelds Morgen Da Keld vågnede mandag morgen, kom han i tanker om at han havde glemt at læse dagens historielektie. Han styrtede ud på badeværelset, fik gjort sig lidt i stand med sæbe og deodorant og fløj så, stadig iført pyjamas, ned ad trappen til køkkenet hvor havregrøden boblede lystigt på komfuret. Mor havde dækket et lækkert morgenbord med cornflakes, müesli, ristet brød og kaffe. Med bogen i den ene hånd slugte han en kop kaffe og et par skefulde cornflakes. Efter endt læsning greb han sin computer og fór ud ad døren for at nå bussen mens han gumlede på en toast med marmelade. Men for sent, bussen var allerede fyldt med passagerer, og chaufføren lukkede dørene lige for næsen af Keld så han måtte vende tilbage og springe på cyklen, hvis han skulle have noget som helst håb om at nå i skole til tiden. En ganske almindelig dansk morgen. Vi kender alle ordene i teksten, men hvor kommer de egentlig fra? Nogle af ordene springer i øjnene fordi de ser udanske ud. De kan f.eks. have en stavemåde som ikke følger normale danske regler. Det gælder ord som cornflakes, müesli, toast, computer. Andre ord har en speciel udtale: deodorant, chauffør (tryk på sidste stavelse). Den slags ord kaldes fremmedord. Der er mange andre ord i teksten som er kommet ind i dansk fra andre sprog, men er blevet så integrerede at de følger danske regler med hensyn til udtale, stavning og tryk. De kaldes låneord. De ord som har eksisteret i sproget så længe man kan spore det tilbage, kaldes arveord. Her er en oversigt over nogle arveord og låneord i teksten samt deres oprindelse. Engelsk Tysk (Nedertysk) Nederlandsk Arabisk Portugisisk toast müesli komfur kaffe marmelade cornflakes juice computer kop trappe lækker Latin Fransk Græsk Hindi Danske arveord bad lektie deodorant køkken bus chauffør passager historie cykel skole pyjamas vågne mor hånd brød bord 7

8 Arveord Arveord er ord som har eksisteret stort set uforandret i et sprog fra begyndelsen. Det nudanske sprog indeholder ca arveord. De betegner ofte nære ting som kropsdele (hoved, ben, hånd), familie (far, mor, bror) og natur (skov, træ, hane). Mange af disse ord ligner ord i andre sprog vi kender: head, bone, hand (engelsk); Vater, Mutter, Bruder (tysk); skog, träd (svensk). Det skyldes at de nordiske sprog samt tysk og engelsk har samme oprindelse idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Fransk, spansk og italiensk tilhører den romanske sprogfamilie. Det betyder at alle arveord i disse sprog kommer fra latin. Disse to sprogfamilier er medlemmer af den samme sprogslægt, den indoeuropæiske. De fleste europæiske sprog er medlemmer af denne sprogslægt. Indoeuropæisk Sprogforskere har rekonstrueret sprogenes udviklingshistorie ved at sammenligne de europæiske sprog som vi kender i dag, og dem vi kun kender fra skriftlige kilder. På denne måde har man fundet ud af, at der taltes et sprog, som vi kalder indoeuropæisk, engang for mere end 5000 år siden i et område som sandsynligvis lå i det sydlige Rusland. Der findes ingen skriftlige kilder på indoeuropæisk, men alligevel har man i dag et godt kendskab til det indoeuropæiske sprogs opbygning og ordforråd. Som navnet antyder, tales der i dag indoeuropæiske sprog i et meget stort geografisk område som strækker sig fra Indien i øst til Irland i vest. Der er nogle få sprog i Europa, som ikke tilhører den indoeuropæiske sprogslægt. Det drejer sig bl.a. om finsk, ungarsk og baskisk. Alle indoeuropæiske sprog ligner hinanden i ordforråd og grammatisk opbygning. De sprog der ligger tættest i slægtstræet, har selvfølgelig flest ligheder, men ud over slægtsforholdene spiller kulturel påvirkning også en stor rolle, specielt for ordforrådet i det enkelte sprog. Dansk har for eksempel været under stærk påvirkning af tysk fra det 15. århundrede, hvor de danske konger kom fra Tyskland, mens det i nyeste tid er blevet påvirket af engelsk gennem film og medier. 8

9 Indoeuropæiske arveord Arveord i de moderne indoeuropæiske sprog følger nogle bestemte regler, og udviklingen fra indoeuropæisk til de nyere sprog går ad bestemte veje, hvilket man især kan se på konsonanternes udvikling. Således vil indoeuropæisk b- som regel på latin udvikle sig til f-. Det kan ses i det indoeuropæiske ord *bhrather (broder), som på latin bliver til frater, mens det i de germanske sprog beholder det indledende b-: broder, Bruder, brother. Samme fænomen ses i indoeuropæisk *bher- (bære), som på latin bliver til ferre mens det i de germanske sprog hedder bære, bear, (ent)behren. En lignende udvikling ses med hensyn til indoeuropæisk p- som på latin bevares, men i germansk bliver til f: Indoeuropæisk *pater (far), latin pater, germansk: fader, Father, Vater. Låneord I dansk og de fleste andre indoeuropæiske sprog udgør låneord en meget stor del af ordforrådet. En del låneord kommer ind i sproget samtidig med de genstande eller begreber, som de beskriver. Kaffedrikken kom f.eks. til Danmark i 1600-tallet, og samtidig kom det arabiske ord kaffe til os gennem tysk. Ord som betegner skolevæsenet kom ind i dansk i løbet af senmiddelalderen hvor der blev oprettet skoler ved mange klostre. Kirkens sprog var latin, og derfor har mange af de ord som har med skolen at gøre, latinsk oprindelse. Det drejer sig om ord som lektie, rektor, disciplin, lineal, pennalhus, stil, klasse, pensum. Låneord kan også komme ind i et sprog gennem erobring af landet. Det skete i England ved normannernes invasion i 1000-tallet. Normannerne talte fransk, og deres sprog fik en kolossal indflydelse på engelsk.. Det menes at op mod 30 % af det engelsk ordforråd kommer fra fransk. Det gælder f.eks. ord som minister, government, mayor, infantry, cavalry, dragon, lion, liberalism, capitalism, cinema. Øvelse 3.1 Etymologi er læren om ords oprindelse. Du skal finde en dansk ordbog, som indeholder oplysninger om ordenes etymologi. Det kan være den store Ordbog over det Danske Sprog (ODS) eller f.eks. Politikens Nudansk Ordbog. ODS kan findes på nettet her: Find ud af, om disse ord er arveord eller låneord: faktum, låne, adresse, gris, bog. Oversættelseslån En særlig gruppe af låneord er de ord hvor man har taget enkelte elementer af et ord på et andet sprog, oversat dem hver for sig, og derefter sat dem sammen igen så det lyder som et gammelt ord på det pågældende sprog. Det gælder f.eks. ordet television, der er dannet i engelsk som en sammensætning af det græske ord tele (fjern) og det latinske vision (syn). Det har tyskerne oversat direkte til Fern-sehen og herfra har dansk så fået ordet fjernsyn. Ordet hjemmeside er dannet ved at oversætte det engelske home page, og selve ordet oversætte er i sig selv et oversættelseslån fra latin transducere (trans (over) og ducere (føre/sætte).) Et ældre oversættelseslån er det latinske conscientia. Con- betyder med med eller sammen, scientia betyder viden (ligesom det engelske science), og det er på dansk blevet oversat til samvittighed. 9

10 Fremmedord Egentlig er fremmeord også låneord, men der er det specielle ved fremmedord at de som regel ikke har tilpasset sig det pågældende sprog med hensyn til udtale, stavning eller bøjning. Man kan også bruge udtrykket fremmedord om ord, som kun bruges og forstås inden for et bestemt fagområde. De fleste fremmedord i dansk og engelsk kommer oprindelig fra latin eller græsk. Nogle af ordene stammer fra den romerske eller græske oldtid, men mange er kommet til senere som nydannelser (neologismer), dvs. ord, som er dannet på et tidspunkt, hvor der opstod et behov for en betegnelse for en ny opfindelse eller et nyt fænomen. Man har grebet tilbage til latin og græsk for at finde ordelementer, som man så har anvendt eller sat sammen på en ny måde. Det gælder f.eks. ord som radio (af latin radius: stråle) og socialisme (af latin: social og med endelsen - isme som betegner en ideologi). Nogle gange bruges udtrykket fremmedord også til at betegne ord som kun bruges og forstås inden for et bestemt fagområde. En læge kan f.eks. bruge disse ord til daglig, men for de fleste uden for sundhedsvæsenet vil de være svære eller umulige at forstå: amnese, avaskulær, intraabdominal, karcinogen. Ordene har latinsk oprindelse hvilket gælder for de allerfelste betegnelser inden for den medicinske verden. Det praktiske ved at bruge denne type ord er at de er internationale. Dvs. at en dansk læge ikke har de store problemer med at forstå en videnskabelig artikel eller føre en lægefaglig samtale på et andet sprog da alle læger bruger de samme faglige betegnelser. 10

11 Det er meget nemt at danne nye ord inden for alle videnskaber ved hjælp af græske og latinske orddele. I latindelen af denne bog kan du finde en oversigt over latinske orddele, og her er en oversigt over nogle græske orddele. Som regel forled aero: luft amfi: flersidet, alsidig antropo: menneske arkæ(o): gammel, oprindelig astro: stjerne auto: selv bio: liv demo: folk disko: skive, plade etno: folkeslag fot(o): lys geo: Jorden gynæ(ko): kvinde hetero: anderledes, anden hippo: hest holo: hel, fuldstændig homo: ens, samme hydro: vand kardio: hjerte krono: tid kyno: hund mono: enkelt, alene nark(o): bedøvelse porno: utugt psyko: sind, sjæl sym/syn: med, sammen med tele: fjern teo:gud toksiko: gift zoo: dyr xeno: fremmed, gæst øko: hus, vedr. husholdning Som regel efterled sofi: kundskab, lære fil: elsker, ven fobi: angst fon(o): lyd graf(i): beskrivelse, optegnelse gram: tegn, skrifttegn krati: herredømme, styre logi: lære, videnskab mani: vanvid, lidenskab meter: måler nomi: lovgivning, kundskab onym: navn pati: følelse, lidelse skop: syn, undersøgelse tek: samling Prøv at kombinere orddelene for at finde ord du kender. Du kan også prøve at konstruere nye ord. Orddannelse Orddannelse kan som nævnt foregå ved bruge kendte græske eller latinske elementer og sætte dem sammen på nye måder. Men en gang imellem har man brug for helt nye ord som må dannes fra bunden, hvilket er en metode især filosofferne gennem tiderne har gjort brug af. Mange af disse ord kan ikke oversættes til sprog uden for den indoeuropæiske sprogkreds da vores sprog har overtaget både ordene og tankegangen bag dem fra de gamle grækere og romere mens f.eks. østasiatiske og indianske sprog ikke har været udsat for den samme påvirkning. Den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles, som levede i det 4. århundrede før Kristi fødsel, har på denne måde dannet mange af de ord vi tager for givet i dag. De er ofte blevet oversat til latin af andre 11

12 filosoffer, først og fremmest romeren Cicero fra det første århundrede før Kristi fødsel, og det er som regel den latinske form af ordet vi kender og bruger i dag. Det gælder ord som moral, kvalitet og individuel Der er også danske videnskabsmænd som har dannet helt nye ord. Det gælder først og fremmest H.C. Ørsted ( ) som mente, at det var vigtigt at finde på danske ord for videnskabelige begreber som oxygen og hydrogen. Det blev til ordene ilt (dannet af substantivet ild) og brint (dannet af verbet brænde). Desuden har han skabt ordene vægtfylde, rumfang, autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag og tidevand. I de fleste tilfælde er det ikke til at sige hvem der har opfundet bestemte ord. De kan pludselig vise sig i sproget, og lige så pludselig forsvinde igen uden nogen påviselig grund. Mange ord er startet som slang, men har efterhånden fundet vej ind i det almindelige sprog. Det gælder ord som fed/fedt der dukkede op som et positivt udtryk, der kunne bruges om både genstande og oplevelser i 1970 erne. Ord kan også skifte betydning gennem tiden. I dag er det blandt unge helt almindeligt at bruge ordet syg/sygt som et positivt adjektiv eller adverbium. Det er ikke til at sige om denne betydning vil holde i længere tid. Den slags ord kaldes pendulord. Øvelse 3.2 Find ud af hvordan og hvornår disse ord er opstået: boykot, sabotage, bil, sandwich, skraldemand. 12

13 Kapitel 4 Sprogene i gymnasiet I gymnasiet møder man først og fremmest sprogene dansk, engelsk, latin, fransk, tysk, spansk og italiensk. Disse sprog har mange ting tilfælles. Som vi så i det forrige afsnit, er de alle indoeuropæiske, men de adskiller sig ved at tilhøre forskellige grene på det indoeuropæiske sprogtræ. Latin, fransk, spansk og italiensk hører til den romanske sprogfamilie, mens dansk, engelsk og tysk hører til den germanske sprogfamilie. Slægtskabet inden for sprogfamilierne ses tydeligst i ordforrådet. Her er nogle eksempler på arveord inden for de forskellige familier Romanske sprog Latin Fransk Spansk Italiensk Dansk oversættelse pater pére padre padre far mater mére madre madre mor manus main mano mano hånd currere courir correr correre løbe lavare laver lavar lavare vaske Andre fællestræk mellem latin, fransk, spansk og italiensk: Adjektiv og genitiv placeres efter det ord det hører sammen med. Verber bøjes i person og tal ved hjælp af en endelse. Subjekt kan udelades (gælder ikke fransk). Germanske sprog Engelsk Tysk Dansk father Vater fader mother Mutter moder hand Hand hånd hold halten holde wash waschen vaske Da engelsk, tysk og dansk tilhører forskellige grene af den germanske sprogfamilie, har de ikke så mange fællestræk som de romanske sprog. Øvelse 4.1 Find 5 arveord på de germanske sprog som ligner hinanden. Det kan være ord for slægtninge, kropsdele og andre nære ting. Tjek med en ordbog at der virkelig er tale om arveord, og ikke nyere låneord. Syntetiske og analytiske sprog Der er dog også nogle fællestræk som går på tværs af sprogfamilierne. Det er således tydeligt at tysk og latin skiller sig ud fra de andre sprog ved i større udstrækning at ændre ordenes form efter deres funktion i sætningen. F.eks. har substantiver forskellig form alt efter om de er subjekt eller objekt. Sprog som bøjer ordene på denne måde, kaldes syntetiske sprog, mens andre sprog som dansk og engelsk hvor det i højere grad er ordene placering i sætningen, der viser deres funktion, kaldes analytiske sprog. De fleste sprog i verden kan karakteriseres som enten overvejende syntetiske eller overvejende analytiske. 13

14 Syntetiske sprog I syntetiske sprog er ordets form afhængig af dets funktion i sætningen. Det ses tydeligt når et substantiv bøjes i kasus for at vise om det fungerer som subjekt, objekt eller prædikat. Rækkefølgen af ordene er ikke afgørende for sætningens betydning. Dette gælder først og fremmest for latin hvor ordene rækkefølge stort set ikke spiller nogen rolle for sætningens betydning, men også tysk er et syntetisk sprog idet kasus spiller en stor rolle her. Analytiske sprog I analytiske sprog bøjes ordene ikke i samme grad som i syntetiske, men sætningens mening udtrykkes ved ordenes rækkefølge eller ved kombinationer af ord. I et rent analytisk sprog bliver ordene slet ikke bøjet, men de fleste europæiske sprog har dog en form for bøjning af ordene. Syntetisk Analytisk Latin Tysk Engelsk Dansk Puella puerum Das Mädchen küsst den Jungen The girl kisses the boy Pigen kysser drengen basit. Puelam puer basit. Der Junge küsst das Mädchen The boy kisses the girl Drengen kysser pigen Gloser puella/puellam: pige puer/puerum: dreng der Junge/den Jungen: dreng das Mädchen: pige I det latinske eksempel kan vi se at dreng hedder puer når det er subjekt, men puerum når det er direkte objekt. Formen puer er nominativ og formen puerum er akkusativ. Som det kan ses, ændres ordstillingen ikke i de to sætninger på latin. Det er altså kun på substantivernes endelse man kan aflæse sætningens betydning. På samme måde er der Junge nominativ, mens den Jungen er akkusativ. På engelsk og dansk bøjes substantiverne ikke i kasus. Det hedder hhv. the boy og drengen både som subjekt og objekt. Andre typer sprog Der findes forskellige underarter af hovedgrupperne syntetisk og analytisk, og en af de grupper som kan være svære at forstå for én der taler et indoeuropæisk sprog, er de polysyntetiske. Her sætter man forskellige betydningsdele sammen til ord, så ordene kan blive meget lange, men til gengæld kan de udtrykke en hel sætning. Det gælder f.eks. grønlandsk. Ordet kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga betyder Jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak. Ordet er sat sammen af: Kajar-tutdlarqingnero-rusug-kalua-qaunga. Hvis man oversætter det direkte, bliver det til: Kajak ro i dygtig mere vil egentlig meget jeg

15 Kapitel 5 Udtryk og indhold is Et af de første ord mange børn lærer at stave, er is. Man kan sige at den fysiske genstand, som man holder i hånden og glæder sig til at sætte tænderne i, er indholdet mens ordet is er udtrykket for denne genstand. Et begreb er med andre ord sammensat af det som ordet beskriver (indholdet) og ordet i sin lydlige og grafiske fremtræden (udtrykket). Lydligt består ordet af vokalen [i:] og en hvislelyd (s) mens den grafiske fremtræden i skriftsprog er de to bogstaver i og s. I vores skriftsprog er der ingen logisk sammenhæng mellem indhold og udtryk, men for de første skrevne sprog som vi kender til, har det været anderledes. Tegn De ældste tegn man kender er simple gengivelser af ting og begreber. Man tegner det man vil sige, hvilket vi især kender fra de ældste ægyptiske hieroglyffer. Tegningen af en sol (udtrykket) tolkes som indholdet sol. Dette kaldes et piktogram. Det er naturligvis langt fra alle ord, som kan skrives ved hjælp af et symbol. Derfor udviklede de fleste sprog sig på den måde at tegningerne af de håndgribelige ting kom til at repræsentere en lyd, som kunne sættes sammen med andre symboler, der repræsenterede andre lyde, altså en slags rebus. På den måde kunne tegningen af en sol repræsentere lyden s-o-l i ord som solidaritet eller konsol. Alfabet I dag skrives de fleste europæiske sprog med det latinske alfabet som er den romerske version af det græske alfabet. Grækerne på deres side har overtaget alfabetet fra fønikerne, et folk som stammede fra 15

16 området omkring det moderne Israel. De drev handel og grundlagde kolonier i hele Middelhavsområdet i det første årtusind før Kristi fødsel. Fønikernes alfabet er formentlig startet som piktogrammer hvor man tegnede det, man ville gengive: Senere er hvert tegn kommet til at symbolisere den første lyd i ordet. F.eks. er tegnet for aleph, som betyder okse, kommet til at repræsentere lyden a mens tegnet gimel, kamel, står for lyden g. Det latinske alfabet er specielt derved at det gengiver både vokaler og konsonanter, mens f.eks. hebraisk og arabisk kun gengiver konsonanter. I Danmark tog man det latinske alfabet til sig omkring det 2. århundrede e.kr., men lavede bogstavformerne om så de dels var lettere at ridse ind i træ og sten, dels kunne repræsentere netop de lyde som forekom i det sprog man talte i Norden på den tid. Sådan opstod rune-alfabetet. 16

17 I det 11. og 12. århundrede overtog man hele det oprindelige latinske alfabet, og det er blevet brugt i Norden og det meste af Europa lige siden. En af de mest populære fonte på computeren hedder stadig Times New Roman, hvis store bogstaver stort set er identiske med de bogstaver som romerne skrev monumentale indskrifter med. Øvelse 5.1 Vi bruger stadig piktogrammer når vi vil gengive et enkelt budskab, f.eks. på færdselsskilte. Kan I finde andre piktogrammer som viser vej, anviser en fremgangsmåde eller forbyder noget? Hvad bruges piktogrammer ellers til? 17

18 Kapitel 6 Talesprog og skriftsprog Traditionelt deler man sproget op i talesprog og skriftsprog. Vi skelner mellem de to sprog, da talesproget har nogle elementer såsom tonefald, betoning, lydstyrke samt kropssprog som kan understøtte det, der bliver sagt. Talesproget vil ofte også være præget af en håbløs grammatik, forstået på den måde at sætninger ofte bryder sammen eller er ufuldstændige. Der er mange fyldord som tjener det formål at beholde taletiden mens man tænker, eller der er gentagelser fordi man skal have lidt tilløb til at fuldføre tanken. Talesproget er også kendetegnet ved ofte at indeholde mange hovedsætninger. I skriftsproget er fejl bandlyst, og kun at skrive i hovedsætninger vil være tegn på manglende evne til at udtrykke sig. I skriftsproget vil man have korrekt sprogbrug med variation, korrekt tegnsætning og et flow gennem teksten. Hvis vi laver en akse, hvor vi i den ene ende har talesproget og i den anden skriftsproget, så har vi nogle mellemstadier hvor talesproget er præget af skriftsproget, f.eks. når nyhedsoplæseren taler, idet der tales ud fra et manuskript. Eller når statsministeren udtaler sig om en sag, så har man gennemgået argumenterne og måske endda skrevet dem ned. I den anden ende har vi skriftsprog der kan være præget af talesproget. Det er f.eks. når vi sender en sms eller endnu mere tydeligt når vi chatter, hvor vi skriver og får svar med en hastighed der nærmer sig samtalen. Opdelingen mellem tale- og skriftsprog er blevet mere flydende på grund af vores nye medier. Og spørgsmålet er så om kravene til skrift- og talesproget også har ændret sig. De normer der gør sig gældende i hhv. skrift- og talesprog, i hvilken udstrækning gælder de i hybridformerne? Talesprog Skriftsprog Når vi taler eller skriver gør vi det oftest gennem en genre. Når vi skriver, er vi altså bevidste om vores modtager, vores budskab og den kanal vi skal have budskabet igennem. Er det en lovtekst, skal vi tage højde for at den er skrevet præcist, så loven ikke kan misforstås eller misbruges, hvilket giver en bestemt stil. Skal vi bare chatte med vennerne, så kan vi hurtigt på deres svar fornemme om vores budskab er modtaget forkert, og vi kan hurtigt justere vores udtalelse hvis vi ikke var helt præcise vi er endda så heldige at kunne kigge tilbage på vores tale og så give dem ret hvis vi har ramt ved siden af. Skriver vi på en blog, kan vi se reaktionerne fra læserne som her er en bred gruppe. Kender man ikke sin modtager, så kan der være større risiko for fejl hvis der skrives med ironi eller et forkert tonefald. Skriver vi i et sprog meget præget af talesproget i en sammenhæng hvor vi gerne vil opfattes som meget seriøse, så kan vi let opnå det modsatte. Det gælder også selvom vi egentlig har et godt talesprog. Og omvendt hvis vi taler med andre, som vi ville skrive det, så mister vi hurtigt lytterens interesse da vores tekst let kan miste noget energi, eller vi kunne blive opfattet på en forkert måde. Øvelse 6.1 Disktuer hvor på linjen fra tale- til skriftsprog følgende genrer skal sættes ind. Aviser Chat Skønlitteratur Sms s Blogs Stand-up Samtalen Breve Lovtekster Talkshows Interviews Faglitteratur Radiodokumentar Drama Nyhedsoplæsning 18

19 Øvelse 6.2 På lørdag om en uge har du en friweekend, og du vil gerne invitere en person som du er rigtig gode venner med, men også er blevet forelsket i. Du vil gerne invitere til at kunne være sammen, så personen kan få øjnene op for dig på en anden måde. Det skal nævnes at vi er i sommerhalvåret med gode temperaturer. Hvordan ville du udforme teksten, hvis det var: -et brev sendt med post -en sms -en -en samtale -en besked på Facebook Diskutér hvilke krav man ville stille til korrekt grammatik og sprog. Er der forskel på, hvordan man indleder og afslutter teksten inden for de forskellige genrer? Og giver det en ændring i læsningen af teksten? 19

20 Kapitel 7 Sætningen verbal Tekster er opbygget af en række sætninger. En sætning er en helhed som består af mindst to elementer: verballed og subjekt. Verbal Kernen i en sætning er et verballed som angiver en handling, en tilstand eller en forandring: løber, har eksisteret, døde Verbalet (som vi for nemheds skyld kalder det) findes lettest ved at finde det ord i sætningen som man på dansk kan sætte jeg foran. Så har man kernen i verbalet. Derefter ser man efter om der er andre verbalformer, som hænger sammen med denne kerne. Tilsammen udgør disse ord verbalet. Han løber en lang tur. Han har nok ikke løbet længe. Han ville gerne være løbet meget længere. Øvelse 7.1 Understreg verbalerne i denne tekst. Husk at er verbal sagtens kan bestå af flere ord. Hvorfor har jeg giftet mig? spurte Olsen en dag sig selv. Sådan et spørgsmål er altid skæbnesvangert, og det giver en del at tænke på. Det er sødt at få den, man holder af; det er bittert at komme til at tænke nærmere over det; men når man har smagt det bitre, opdager man undertiden, at mennesket ikke kan leve af sødt alene. Dog, den sidste sandhed havde Olsen aldrig erkendt. 2 Subjekt For at der kan være tale om en sætning, skal man have at vide hvem eller hvad der udfører eller oplever det, som verbet angiver. Dette kaldes subjektet: Hunden løber. -Hvem eller hvad løber?- Hunden! Misundelse har altid eksisteret. -Hvem eller hvad har altid eksisteret? Misundelse! Sætningen kan betragtes som en organisme: verbalet kan ikke eksistere uden subjekt og subjektet kan ikke eksistere uden verbal ligesom et menneske ikke kan bestå uden hoved eller krop. I alle sætninger skal der være et subjekt. Vi skal med andre ord altid have at vide hvem der udfører den handling eller er i den tilstand som verbalet angiver. Ellers er der ikke tale om en sætning. Subjektet kan godt være underforstået hvis det lige har været nævnt i den foregående sætning, som i dette eksempel: Hun tog sin hat og gik sin vej. Øvelse 7.2 Find subjekterne i teksten til forrige øvelse. 2Knud Hjortø ( ) 20

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Vordingborg Gymnasium. Vore Sprog. Almen Sprogforståelse

Vordingborg Gymnasium. Vore Sprog. Almen Sprogforståelse Vordingborg Gymnasium Vore Sprog Almen Sprogforståelse 2015 1 INDHOLD Hvad er sprog?... 7 1. Sprogforståelse... 9 Sprog som praksis... 9 Sprog som struktur... 9 Sprog som begrebsverden... 10 Verdens sprog...

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

ALMEN SPROGFORSTÅELSE

ALMEN SPROGFORSTÅELSE AP ALMEN SPROGFORSTÅELSE Identitet (1) Samarbejde om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag Fælles basis for det sproglige arbejde i gymnasiet Tages løbende op i dansk og sprogfag, forløb

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere