VORE SPROG. Almen Sprogforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VORE SPROG. Almen Sprogforståelse"

Transkript

1 VORE SPROG Almen Sprogforståelse Vordingborg

2 KAPITEL 1 HVAD ER SPROG?... 4 KAPITEL 2 HVORDAN BESKRIVER VI SPROG?... 6 Sprog som praksis... 6 Sprog som struktur... 6 Sprog som begrebsverden... 6 KAPITEL 3 SPROGHISTORIE... 7 Kelds Morgen... 7 Arveord... 8 Låneord... 9 Oversættelseslån... 9 Fremmedord Orddannelse KAPITEL 4 SPROGENE I GYMNASIET Syntetiske og analytiske sprog Andre typer sprog KAPITEL 5 UDTRYK OG INDHOLD Tegn Alfabet KAPITEL 6 TALESPROG OG SKRIFTSPROG KAPITEL 7 SÆTNINGEN VERBAL Verbal Subjekt Verbalpladsen Sammensatte verbaler Tid Person Finitte og infinitte former Infinit nexus KAPITEL 8 SUBJEKT OBJEKT - PRÆDIKATIV Subjekt Ordklasser Valens Kopulative verber Intransitive verber Transitive verber Prædikativ og objekt i infinit nexus KAPITEL 9 ADVERBIAL Ordklasser Præpositionsforbindelser KAPITEL 10 KONJUNKTIONER

3 Parataktiske (sideordnende) konjunktioner Hypotaktiske (underordnende) konjunktioner KAPITEL 11 HELSÆTNINGSANALYSE Hovedsætning Ledsætninger Ikke -reglen Ledfunktion Øvelser til helsætningsanalyse KAPITEL 12 SOCIOLINGVISTIK Dialekter Sociolekter Kronolekter Etnolekter KAPITEL 13 SPROG OG IDENTITET Sproglige konflikter i Belgien Ukraine og Kina Sprogpurisme KAPITEL 14 OVERSÆTTELSE Oversættelsesprogrammer på nettet Menneskelige fejl Idiomer Poesi KAPITEL 15 SPROG I GLOBALISERINGEN Modersmål Officielt sprog Fremmedsprogsundervisning KAPITEL 16 HVORDAN LÆRER MAN FREMMEDSPROG? Grammatik og alle de andre regler Hvordan bliver man god til at tale? Ordbøger

4 Kapitel 1 Hvad er sprog? Når man siger sprog vil, mange nok tænke i forskellige landes sprog tysk, fransk, engelsk, spansk, kinesisk. Andre vil måske tænke sprog som dialekter, altså de forskellige sprog fra forskellige egne i et enkelt sprogområde. Man kunne også tænke på sprogformer såsom talesprog, kropssprog, tegnsprog og skriftsprog. Og så kunne man tænke i sprog som typer af sprog, f.eks. fagsprog, slang eller babysprog. Når man tænker på fagsprog, kan man også her tænke i forskellige retninger, f.eks. det naturvidenskabelige sprog,som indeholder sine helt egne, særlige tegn og strukturer. Det kan være sammenhænge som U = R I som udtrykker en sammenhæng mellem spændingen U samt modstanden R og strømstyrken I. De humanistiske og samfundsvidenskabelige fag har ikke et formelsprog, men har i lige så høj grad fagtermer og altså et fagsprog. Kunstnere inden for musik og billeder og her kan billeder også være de levende billederopererer også med sprog som jo ikke har sprog som sådan, men benytter sig af toner og/eller billeder. Vi er omgivet af sprog, og sprogfilosoffen Wittgenstein ville sige at al erkendelse går via sproget, altså at vi ikke kan erkende noget uden sprog. Denne tankegang ses også i Bibelen hvor Johannesevangeliet starter med sprog som en del af skabelsen I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen har skrevet Madsens ÆØÅ hvor han gør op med disse tanker, idet han i den ene halvdel har ord, der endnu ikke er opfundet ting til, og i den anden halvdel har ting der endnu ikke er sat ord på før Madsen vel at mærke. Et eksempel på sidstnævnte er Bejemam (s) Fællesbetegnelse for de obskure middagsretter man udelukkende spiser, når man er helt alene hjemme. Sprogforståelse må jo så være at forstå sprog. Men med de mange betydninger der ligger i ordet sprog, vil der også være mange retninger at gå i når vi taler om sprogforståelse. For dels er det at forstå ordene i f.eks. engelsk, tysk og latin. Men det er også sprogets opbygning, dvs. grammatikken. Det kan også være at forstå de handlinger eller intentioner der ligger under sproget, hvis man f.eks. siger: Sikke et dejligt vejr! til en smuk pige, man ikke kender, for at komme i snak med hende. Med andre ord: sproghandlinger. At forstå sproget er også at kende sprogets historie, og dermed få indsigt i ordenes oprindelse og lighedspunkter med andre landes sprog. Sprogforståelse kommer altså ved at arbejde med sproget i forskellige sammenhænge. Og forstår vi sproget i dets mange betydninger, så har vi et godt værktøj med os i det daglige. Men sprog er mere end bare et værktøj så vi kan få skrevet brevet eller indlægget til nyhederne eller artiklen i avisen eller sms en til kæresten. Sproget kan også udtrykke vores tanker og bruges til at reflektere med. Sproget er også et legetøj. Tænk på mærkelige rim og remser, man har læst igennem sin barndom, som ikke er til andet end underholdning: 4

5 En konge havde tre døtre. Den ældste hed Sip, den mellemste hed Sipsippernip og den yngste hed Sipsippernipsirumsip. En anden konge havde tre sønner. Den ældste hed Skrat, den mellemste hed Skratskratterat og den yngste hed Skratskratteratskrirumskrat Hvis vi har sproget, kan vi i en kommunikationssituation også skabe nærhed såvel som distance til et emne eller en person. Tænk på hvilken forskel det gør at skrive Kærlig hilsen og Kh. i et brev f.eks.? Sproget kan også sige noget om os som personer. Ikke bare ud fra hvad vi siger, men også måden vi siger det på. At have sprogforståelse vil på den ene side sige at vi skal opnå viden om sproget for at kunne forstå, og på den anden side skal vi opnå en færdighed i at bruge sproget. Det er ikke nødvendigvis et let arbejde, og ikke et arbejde der er gjort ved bare at have AP i grundforløbet i gymnasiet. Men det kan gøres til et sjovt eller et spændende arbejde som kommer igennem arbejdet med sproget. Øvelse 1.1 Prøv to og to at mime en følelse for hinanden, og lad den anden gætte hvilken følelse der er tale om. I må kun bruge kropssprog. Gentag nu legen hvor I må sige lyde, men stadig ikke sætte ord på. Gør det en forskel, og i så fald hvilken? Prøv til sidst at sætte ord på en følelse og beskriv den. Sid med ryggen til hinanden så I kun kan høre stemmen, men ikke aflæse kropssproget. 5

6 Kapitel 2 Hvordan beskriver vi sprog? En sproglig ytring kan beskrives på forskellige niveauer: som praksis, som struktur og som begrebsverden. Sprog som praksis Den sammenhæng som et sprogligt udsagn ytres i, er afgørende for hvordan det skal opfattes. Sætningen Kunne du tænke dig at smage den her? kan opfattes vidt forskelligt afhængig af situationen. Det kan være en venlig opfordring fra en mor der prøver at få sit barn til at spise broccoli for første gang. Men det kunne også opfattes som en trussel,hvis den ytres af en muskuløs herre på et værtshus, som samtidig vifter en knyttet næve foran tilhørerens ansigt. Sprog som praksis er med andre ord en kategori som ser på det sproglige udsagn i den sammenhæng, hvor det fremsættes. Sprog som struktur I denne kategori ser vi på sproget som enheder der følger bestemte regler som i et spil. I praksis er ordene de mindste enheder man gør rede for, og en strukturel analyse af ovennævnte eksempel ville se sådan ud: Udsagnet er formet som er spørgsmål bestående af et verballed (kunne tænke at smage), et subjekt (du) og et direkte objekt (den her). Verbalet kan yderligere analyseres som bestående af et modalverbum (kunne) og to infinitiver (tænke, smage). Kategorien sprog som struktur fylder meget i fremmedsprogsundervisningen da det er vigtigt at kende de sproglige strukturer for overhovedet at kunne forstå og tale et fremmedsprog. Sprog som begrebsverden Sproget betragtet som begrebsverden handler om de kategorier vi inddeler vores verden i ved hjælp af sproget. I ovenstående situation fra værtshuset ville vi måske bruge begrebet bølle eller ballademager om den muskuløse herre hvis vi skulle fortælle en ven om optrinnet. Blev politiet tilkaldt, ville de formentlig beskrive manden mere neutralt, f.eks. som en midaldrende mand med vigende hårgrænse iført mørkeblå jeans og med en tatovering af et anker på højre underarm. Med andre ord: de begreber, vi ville bruge om denne person, ville være afhængige af vores egen rolle i episoden. For voldsmandens mor er han måske en kærlig søn, mens han for kommunens embedsmænd er borger, for sygehusvæsenet er han måske patient, og for værtshusejeren kunne han være stamkunde. Øvelse 2.1 Sprog som praksis Find på en sætning som kan forstås på helt forskellige måder, afhængig af situationen. Beskriv de forskellige situationer som sætningen kan bruges i. Øvelse 2.2 Sprog som begrebsverden Find på betegnelser for dig selv som andre bruger om dig i forskellige sitautioner og fra forskellige synsvinkler. Du kan f.eks. tænke på din relation til familien (søn/datter), skolen (elev), evt. fritidsjob, sport, kontakt med kommunen osv. 6

7 Kapitel 3 Sproghistorie Kelds Morgen Da Keld vågnede mandag morgen, kom han i tanker om at han havde glemt at læse dagens historielektie. Han styrtede ud på badeværelset, fik gjort sig lidt i stand med sæbe og deodorant og fløj så, stadig iført pyjamas, ned ad trappen til køkkenet hvor havregrøden boblede lystigt på komfuret. Mor havde dækket et lækkert morgenbord med cornflakes, müesli, ristet brød og kaffe. Med bogen i den ene hånd slugte han en kop kaffe og et par skefulde cornflakes. Efter endt læsning greb han sin computer og fór ud ad døren for at nå bussen mens han gumlede på en toast med marmelade. Men for sent, bussen var allerede fyldt med passagerer, og chaufføren lukkede dørene lige for næsen af Keld så han måtte vende tilbage og springe på cyklen, hvis han skulle have noget som helst håb om at nå i skole til tiden. En ganske almindelig dansk morgen. Vi kender alle ordene i teksten, men hvor kommer de egentlig fra? Nogle af ordene springer i øjnene fordi de ser udanske ud. De kan f.eks. have en stavemåde som ikke følger normale danske regler. Det gælder ord som cornflakes, müesli, toast, computer. Andre ord har en speciel udtale: deodorant, chauffør (tryk på sidste stavelse). Den slags ord kaldes fremmedord. Der er mange andre ord i teksten som er kommet ind i dansk fra andre sprog, men er blevet så integrerede at de følger danske regler med hensyn til udtale, stavning og tryk. De kaldes låneord. De ord som har eksisteret i sproget så længe man kan spore det tilbage, kaldes arveord. Her er en oversigt over nogle arveord og låneord i teksten samt deres oprindelse. Engelsk Tysk (Nedertysk) Nederlandsk Arabisk Portugisisk toast müesli komfur kaffe marmelade cornflakes juice computer kop trappe lækker Latin Fransk Græsk Hindi Danske arveord bad lektie deodorant køkken bus chauffør passager historie cykel skole pyjamas vågne mor hånd brød bord 7

8 Arveord Arveord er ord som har eksisteret stort set uforandret i et sprog fra begyndelsen. Det nudanske sprog indeholder ca arveord. De betegner ofte nære ting som kropsdele (hoved, ben, hånd), familie (far, mor, bror) og natur (skov, træ, hane). Mange af disse ord ligner ord i andre sprog vi kender: head, bone, hand (engelsk); Vater, Mutter, Bruder (tysk); skog, träd (svensk). Det skyldes at de nordiske sprog samt tysk og engelsk har samme oprindelse idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Fransk, spansk og italiensk tilhører den romanske sprogfamilie. Det betyder at alle arveord i disse sprog kommer fra latin. Disse to sprogfamilier er medlemmer af den samme sprogslægt, den indoeuropæiske. De fleste europæiske sprog er medlemmer af denne sprogslægt. Indoeuropæisk Sprogforskere har rekonstrueret sprogenes udviklingshistorie ved at sammenligne de europæiske sprog som vi kender i dag, og dem vi kun kender fra skriftlige kilder. På denne måde har man fundet ud af, at der taltes et sprog, som vi kalder indoeuropæisk, engang for mere end 5000 år siden i et område som sandsynligvis lå i det sydlige Rusland. Der findes ingen skriftlige kilder på indoeuropæisk, men alligevel har man i dag et godt kendskab til det indoeuropæiske sprogs opbygning og ordforråd. Som navnet antyder, tales der i dag indoeuropæiske sprog i et meget stort geografisk område som strækker sig fra Indien i øst til Irland i vest. Der er nogle få sprog i Europa, som ikke tilhører den indoeuropæiske sprogslægt. Det drejer sig bl.a. om finsk, ungarsk og baskisk. Alle indoeuropæiske sprog ligner hinanden i ordforråd og grammatisk opbygning. De sprog der ligger tættest i slægtstræet, har selvfølgelig flest ligheder, men ud over slægtsforholdene spiller kulturel påvirkning også en stor rolle, specielt for ordforrådet i det enkelte sprog. Dansk har for eksempel været under stærk påvirkning af tysk fra det 15. århundrede, hvor de danske konger kom fra Tyskland, mens det i nyeste tid er blevet påvirket af engelsk gennem film og medier. 8

9 Indoeuropæiske arveord Arveord i de moderne indoeuropæiske sprog følger nogle bestemte regler, og udviklingen fra indoeuropæisk til de nyere sprog går ad bestemte veje, hvilket man især kan se på konsonanternes udvikling. Således vil indoeuropæisk b- som regel på latin udvikle sig til f-. Det kan ses i det indoeuropæiske ord *bhrather (broder), som på latin bliver til frater, mens det i de germanske sprog beholder det indledende b-: broder, Bruder, brother. Samme fænomen ses i indoeuropæisk *bher- (bære), som på latin bliver til ferre mens det i de germanske sprog hedder bære, bear, (ent)behren. En lignende udvikling ses med hensyn til indoeuropæisk p- som på latin bevares, men i germansk bliver til f: Indoeuropæisk *pater (far), latin pater, germansk: fader, Father, Vater. Låneord I dansk og de fleste andre indoeuropæiske sprog udgør låneord en meget stor del af ordforrådet. En del låneord kommer ind i sproget samtidig med de genstande eller begreber, som de beskriver. Kaffedrikken kom f.eks. til Danmark i 1600-tallet, og samtidig kom det arabiske ord kaffe til os gennem tysk. Ord som betegner skolevæsenet kom ind i dansk i løbet af senmiddelalderen hvor der blev oprettet skoler ved mange klostre. Kirkens sprog var latin, og derfor har mange af de ord som har med skolen at gøre, latinsk oprindelse. Det drejer sig om ord som lektie, rektor, disciplin, lineal, pennalhus, stil, klasse, pensum. Låneord kan også komme ind i et sprog gennem erobring af landet. Det skete i England ved normannernes invasion i 1000-tallet. Normannerne talte fransk, og deres sprog fik en kolossal indflydelse på engelsk.. Det menes at op mod 30 % af det engelsk ordforråd kommer fra fransk. Det gælder f.eks. ord som minister, government, mayor, infantry, cavalry, dragon, lion, liberalism, capitalism, cinema. Øvelse 3.1 Etymologi er læren om ords oprindelse. Du skal finde en dansk ordbog, som indeholder oplysninger om ordenes etymologi. Det kan være den store Ordbog over det Danske Sprog (ODS) eller f.eks. Politikens Nudansk Ordbog. ODS kan findes på nettet her: Find ud af, om disse ord er arveord eller låneord: faktum, låne, adresse, gris, bog. Oversættelseslån En særlig gruppe af låneord er de ord hvor man har taget enkelte elementer af et ord på et andet sprog, oversat dem hver for sig, og derefter sat dem sammen igen så det lyder som et gammelt ord på det pågældende sprog. Det gælder f.eks. ordet television, der er dannet i engelsk som en sammensætning af det græske ord tele (fjern) og det latinske vision (syn). Det har tyskerne oversat direkte til Fern-sehen og herfra har dansk så fået ordet fjernsyn. Ordet hjemmeside er dannet ved at oversætte det engelske home page, og selve ordet oversætte er i sig selv et oversættelseslån fra latin transducere (trans (over) og ducere (føre/sætte).) Et ældre oversættelseslån er det latinske conscientia. Con- betyder med med eller sammen, scientia betyder viden (ligesom det engelske science), og det er på dansk blevet oversat til samvittighed. 9

10 Fremmedord Egentlig er fremmeord også låneord, men der er det specielle ved fremmedord at de som regel ikke har tilpasset sig det pågældende sprog med hensyn til udtale, stavning eller bøjning. Man kan også bruge udtrykket fremmedord om ord, som kun bruges og forstås inden for et bestemt fagområde. De fleste fremmedord i dansk og engelsk kommer oprindelig fra latin eller græsk. Nogle af ordene stammer fra den romerske eller græske oldtid, men mange er kommet til senere som nydannelser (neologismer), dvs. ord, som er dannet på et tidspunkt, hvor der opstod et behov for en betegnelse for en ny opfindelse eller et nyt fænomen. Man har grebet tilbage til latin og græsk for at finde ordelementer, som man så har anvendt eller sat sammen på en ny måde. Det gælder f.eks. ord som radio (af latin radius: stråle) og socialisme (af latin: social og med endelsen - isme som betegner en ideologi). Nogle gange bruges udtrykket fremmedord også til at betegne ord som kun bruges og forstås inden for et bestemt fagområde. En læge kan f.eks. bruge disse ord til daglig, men for de fleste uden for sundhedsvæsenet vil de være svære eller umulige at forstå: amnese, avaskulær, intraabdominal, karcinogen. Ordene har latinsk oprindelse hvilket gælder for de allerfelste betegnelser inden for den medicinske verden. Det praktiske ved at bruge denne type ord er at de er internationale. Dvs. at en dansk læge ikke har de store problemer med at forstå en videnskabelig artikel eller føre en lægefaglig samtale på et andet sprog da alle læger bruger de samme faglige betegnelser. 10

11 Det er meget nemt at danne nye ord inden for alle videnskaber ved hjælp af græske og latinske orddele. I latindelen af denne bog kan du finde en oversigt over latinske orddele, og her er en oversigt over nogle græske orddele. Som regel forled aero: luft amfi: flersidet, alsidig antropo: menneske arkæ(o): gammel, oprindelig astro: stjerne auto: selv bio: liv demo: folk disko: skive, plade etno: folkeslag fot(o): lys geo: Jorden gynæ(ko): kvinde hetero: anderledes, anden hippo: hest holo: hel, fuldstændig homo: ens, samme hydro: vand kardio: hjerte krono: tid kyno: hund mono: enkelt, alene nark(o): bedøvelse porno: utugt psyko: sind, sjæl sym/syn: med, sammen med tele: fjern teo:gud toksiko: gift zoo: dyr xeno: fremmed, gæst øko: hus, vedr. husholdning Som regel efterled sofi: kundskab, lære fil: elsker, ven fobi: angst fon(o): lyd graf(i): beskrivelse, optegnelse gram: tegn, skrifttegn krati: herredømme, styre logi: lære, videnskab mani: vanvid, lidenskab meter: måler nomi: lovgivning, kundskab onym: navn pati: følelse, lidelse skop: syn, undersøgelse tek: samling Prøv at kombinere orddelene for at finde ord du kender. Du kan også prøve at konstruere nye ord. Orddannelse Orddannelse kan som nævnt foregå ved bruge kendte græske eller latinske elementer og sætte dem sammen på nye måder. Men en gang imellem har man brug for helt nye ord som må dannes fra bunden, hvilket er en metode især filosofferne gennem tiderne har gjort brug af. Mange af disse ord kan ikke oversættes til sprog uden for den indoeuropæiske sprogkreds da vores sprog har overtaget både ordene og tankegangen bag dem fra de gamle grækere og romere mens f.eks. østasiatiske og indianske sprog ikke har været udsat for den samme påvirkning. Den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles, som levede i det 4. århundrede før Kristi fødsel, har på denne måde dannet mange af de ord vi tager for givet i dag. De er ofte blevet oversat til latin af andre 11

12 filosoffer, først og fremmest romeren Cicero fra det første århundrede før Kristi fødsel, og det er som regel den latinske form af ordet vi kender og bruger i dag. Det gælder ord som moral, kvalitet og individuel Der er også danske videnskabsmænd som har dannet helt nye ord. Det gælder først og fremmest H.C. Ørsted ( ) som mente, at det var vigtigt at finde på danske ord for videnskabelige begreber som oxygen og hydrogen. Det blev til ordene ilt (dannet af substantivet ild) og brint (dannet af verbet brænde). Desuden har han skabt ordene vægtfylde, rumfang, autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag og tidevand. I de fleste tilfælde er det ikke til at sige hvem der har opfundet bestemte ord. De kan pludselig vise sig i sproget, og lige så pludselig forsvinde igen uden nogen påviselig grund. Mange ord er startet som slang, men har efterhånden fundet vej ind i det almindelige sprog. Det gælder ord som fed/fedt der dukkede op som et positivt udtryk, der kunne bruges om både genstande og oplevelser i 1970 erne. Ord kan også skifte betydning gennem tiden. I dag er det blandt unge helt almindeligt at bruge ordet syg/sygt som et positivt adjektiv eller adverbium. Det er ikke til at sige om denne betydning vil holde i længere tid. Den slags ord kaldes pendulord. Øvelse 3.2 Find ud af hvordan og hvornår disse ord er opstået: boykot, sabotage, bil, sandwich, skraldemand. 12

13 Kapitel 4 Sprogene i gymnasiet I gymnasiet møder man først og fremmest sprogene dansk, engelsk, latin, fransk, tysk, spansk og italiensk. Disse sprog har mange ting tilfælles. Som vi så i det forrige afsnit, er de alle indoeuropæiske, men de adskiller sig ved at tilhøre forskellige grene på det indoeuropæiske sprogtræ. Latin, fransk, spansk og italiensk hører til den romanske sprogfamilie, mens dansk, engelsk og tysk hører til den germanske sprogfamilie. Slægtskabet inden for sprogfamilierne ses tydeligst i ordforrådet. Her er nogle eksempler på arveord inden for de forskellige familier Romanske sprog Latin Fransk Spansk Italiensk Dansk oversættelse pater pére padre padre far mater mére madre madre mor manus main mano mano hånd currere courir correr correre løbe lavare laver lavar lavare vaske Andre fællestræk mellem latin, fransk, spansk og italiensk: Adjektiv og genitiv placeres efter det ord det hører sammen med. Verber bøjes i person og tal ved hjælp af en endelse. Subjekt kan udelades (gælder ikke fransk). Germanske sprog Engelsk Tysk Dansk father Vater fader mother Mutter moder hand Hand hånd hold halten holde wash waschen vaske Da engelsk, tysk og dansk tilhører forskellige grene af den germanske sprogfamilie, har de ikke så mange fællestræk som de romanske sprog. Øvelse 4.1 Find 5 arveord på de germanske sprog som ligner hinanden. Det kan være ord for slægtninge, kropsdele og andre nære ting. Tjek med en ordbog at der virkelig er tale om arveord, og ikke nyere låneord. Syntetiske og analytiske sprog Der er dog også nogle fællestræk som går på tværs af sprogfamilierne. Det er således tydeligt at tysk og latin skiller sig ud fra de andre sprog ved i større udstrækning at ændre ordenes form efter deres funktion i sætningen. F.eks. har substantiver forskellig form alt efter om de er subjekt eller objekt. Sprog som bøjer ordene på denne måde, kaldes syntetiske sprog, mens andre sprog som dansk og engelsk hvor det i højere grad er ordene placering i sætningen, der viser deres funktion, kaldes analytiske sprog. De fleste sprog i verden kan karakteriseres som enten overvejende syntetiske eller overvejende analytiske. 13

14 Syntetiske sprog I syntetiske sprog er ordets form afhængig af dets funktion i sætningen. Det ses tydeligt når et substantiv bøjes i kasus for at vise om det fungerer som subjekt, objekt eller prædikat. Rækkefølgen af ordene er ikke afgørende for sætningens betydning. Dette gælder først og fremmest for latin hvor ordene rækkefølge stort set ikke spiller nogen rolle for sætningens betydning, men også tysk er et syntetisk sprog idet kasus spiller en stor rolle her. Analytiske sprog I analytiske sprog bøjes ordene ikke i samme grad som i syntetiske, men sætningens mening udtrykkes ved ordenes rækkefølge eller ved kombinationer af ord. I et rent analytisk sprog bliver ordene slet ikke bøjet, men de fleste europæiske sprog har dog en form for bøjning af ordene. Syntetisk Analytisk Latin Tysk Engelsk Dansk Puella puerum Das Mädchen küsst den Jungen The girl kisses the boy Pigen kysser drengen basit. Puelam puer basit. Der Junge küsst das Mädchen The boy kisses the girl Drengen kysser pigen Gloser puella/puellam: pige puer/puerum: dreng der Junge/den Jungen: dreng das Mädchen: pige I det latinske eksempel kan vi se at dreng hedder puer når det er subjekt, men puerum når det er direkte objekt. Formen puer er nominativ og formen puerum er akkusativ. Som det kan ses, ændres ordstillingen ikke i de to sætninger på latin. Det er altså kun på substantivernes endelse man kan aflæse sætningens betydning. På samme måde er der Junge nominativ, mens den Jungen er akkusativ. På engelsk og dansk bøjes substantiverne ikke i kasus. Det hedder hhv. the boy og drengen både som subjekt og objekt. Andre typer sprog Der findes forskellige underarter af hovedgrupperne syntetisk og analytisk, og en af de grupper som kan være svære at forstå for én der taler et indoeuropæisk sprog, er de polysyntetiske. Her sætter man forskellige betydningsdele sammen til ord, så ordene kan blive meget lange, men til gengæld kan de udtrykke en hel sætning. Det gælder f.eks. grønlandsk. Ordet kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga betyder Jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak. Ordet er sat sammen af: Kajar-tutdlarqingnero-rusug-kalua-qaunga. Hvis man oversætter det direkte, bliver det til: Kajak ro i dygtig mere vil egentlig meget jeg

15 Kapitel 5 Udtryk og indhold is Et af de første ord mange børn lærer at stave, er is. Man kan sige at den fysiske genstand, som man holder i hånden og glæder sig til at sætte tænderne i, er indholdet mens ordet is er udtrykket for denne genstand. Et begreb er med andre ord sammensat af det som ordet beskriver (indholdet) og ordet i sin lydlige og grafiske fremtræden (udtrykket). Lydligt består ordet af vokalen [i:] og en hvislelyd (s) mens den grafiske fremtræden i skriftsprog er de to bogstaver i og s. I vores skriftsprog er der ingen logisk sammenhæng mellem indhold og udtryk, men for de første skrevne sprog som vi kender til, har det været anderledes. Tegn De ældste tegn man kender er simple gengivelser af ting og begreber. Man tegner det man vil sige, hvilket vi især kender fra de ældste ægyptiske hieroglyffer. Tegningen af en sol (udtrykket) tolkes som indholdet sol. Dette kaldes et piktogram. Det er naturligvis langt fra alle ord, som kan skrives ved hjælp af et symbol. Derfor udviklede de fleste sprog sig på den måde at tegningerne af de håndgribelige ting kom til at repræsentere en lyd, som kunne sættes sammen med andre symboler, der repræsenterede andre lyde, altså en slags rebus. På den måde kunne tegningen af en sol repræsentere lyden s-o-l i ord som solidaritet eller konsol. Alfabet I dag skrives de fleste europæiske sprog med det latinske alfabet som er den romerske version af det græske alfabet. Grækerne på deres side har overtaget alfabetet fra fønikerne, et folk som stammede fra 15

16 området omkring det moderne Israel. De drev handel og grundlagde kolonier i hele Middelhavsområdet i det første årtusind før Kristi fødsel. Fønikernes alfabet er formentlig startet som piktogrammer hvor man tegnede det, man ville gengive: Senere er hvert tegn kommet til at symbolisere den første lyd i ordet. F.eks. er tegnet for aleph, som betyder okse, kommet til at repræsentere lyden a mens tegnet gimel, kamel, står for lyden g. Det latinske alfabet er specielt derved at det gengiver både vokaler og konsonanter, mens f.eks. hebraisk og arabisk kun gengiver konsonanter. I Danmark tog man det latinske alfabet til sig omkring det 2. århundrede e.kr., men lavede bogstavformerne om så de dels var lettere at ridse ind i træ og sten, dels kunne repræsentere netop de lyde som forekom i det sprog man talte i Norden på den tid. Sådan opstod rune-alfabetet. 16

17 I det 11. og 12. århundrede overtog man hele det oprindelige latinske alfabet, og det er blevet brugt i Norden og det meste af Europa lige siden. En af de mest populære fonte på computeren hedder stadig Times New Roman, hvis store bogstaver stort set er identiske med de bogstaver som romerne skrev monumentale indskrifter med. Øvelse 5.1 Vi bruger stadig piktogrammer når vi vil gengive et enkelt budskab, f.eks. på færdselsskilte. Kan I finde andre piktogrammer som viser vej, anviser en fremgangsmåde eller forbyder noget? Hvad bruges piktogrammer ellers til? 17

18 Kapitel 6 Talesprog og skriftsprog Traditionelt deler man sproget op i talesprog og skriftsprog. Vi skelner mellem de to sprog, da talesproget har nogle elementer såsom tonefald, betoning, lydstyrke samt kropssprog som kan understøtte det, der bliver sagt. Talesproget vil ofte også være præget af en håbløs grammatik, forstået på den måde at sætninger ofte bryder sammen eller er ufuldstændige. Der er mange fyldord som tjener det formål at beholde taletiden mens man tænker, eller der er gentagelser fordi man skal have lidt tilløb til at fuldføre tanken. Talesproget er også kendetegnet ved ofte at indeholde mange hovedsætninger. I skriftsproget er fejl bandlyst, og kun at skrive i hovedsætninger vil være tegn på manglende evne til at udtrykke sig. I skriftsproget vil man have korrekt sprogbrug med variation, korrekt tegnsætning og et flow gennem teksten. Hvis vi laver en akse, hvor vi i den ene ende har talesproget og i den anden skriftsproget, så har vi nogle mellemstadier hvor talesproget er præget af skriftsproget, f.eks. når nyhedsoplæseren taler, idet der tales ud fra et manuskript. Eller når statsministeren udtaler sig om en sag, så har man gennemgået argumenterne og måske endda skrevet dem ned. I den anden ende har vi skriftsprog der kan være præget af talesproget. Det er f.eks. når vi sender en sms eller endnu mere tydeligt når vi chatter, hvor vi skriver og får svar med en hastighed der nærmer sig samtalen. Opdelingen mellem tale- og skriftsprog er blevet mere flydende på grund af vores nye medier. Og spørgsmålet er så om kravene til skrift- og talesproget også har ændret sig. De normer der gør sig gældende i hhv. skrift- og talesprog, i hvilken udstrækning gælder de i hybridformerne? Talesprog Skriftsprog Når vi taler eller skriver gør vi det oftest gennem en genre. Når vi skriver, er vi altså bevidste om vores modtager, vores budskab og den kanal vi skal have budskabet igennem. Er det en lovtekst, skal vi tage højde for at den er skrevet præcist, så loven ikke kan misforstås eller misbruges, hvilket giver en bestemt stil. Skal vi bare chatte med vennerne, så kan vi hurtigt på deres svar fornemme om vores budskab er modtaget forkert, og vi kan hurtigt justere vores udtalelse hvis vi ikke var helt præcise vi er endda så heldige at kunne kigge tilbage på vores tale og så give dem ret hvis vi har ramt ved siden af. Skriver vi på en blog, kan vi se reaktionerne fra læserne som her er en bred gruppe. Kender man ikke sin modtager, så kan der være større risiko for fejl hvis der skrives med ironi eller et forkert tonefald. Skriver vi i et sprog meget præget af talesproget i en sammenhæng hvor vi gerne vil opfattes som meget seriøse, så kan vi let opnå det modsatte. Det gælder også selvom vi egentlig har et godt talesprog. Og omvendt hvis vi taler med andre, som vi ville skrive det, så mister vi hurtigt lytterens interesse da vores tekst let kan miste noget energi, eller vi kunne blive opfattet på en forkert måde. Øvelse 6.1 Disktuer hvor på linjen fra tale- til skriftsprog følgende genrer skal sættes ind. Aviser Chat Skønlitteratur Sms s Blogs Stand-up Samtalen Breve Lovtekster Talkshows Interviews Faglitteratur Radiodokumentar Drama Nyhedsoplæsning 18

19 Øvelse 6.2 På lørdag om en uge har du en friweekend, og du vil gerne invitere en person som du er rigtig gode venner med, men også er blevet forelsket i. Du vil gerne invitere til at kunne være sammen, så personen kan få øjnene op for dig på en anden måde. Det skal nævnes at vi er i sommerhalvåret med gode temperaturer. Hvordan ville du udforme teksten, hvis det var: -et brev sendt med post -en sms -en -en samtale -en besked på Facebook Diskutér hvilke krav man ville stille til korrekt grammatik og sprog. Er der forskel på, hvordan man indleder og afslutter teksten inden for de forskellige genrer? Og giver det en ændring i læsningen af teksten? 19

20 Kapitel 7 Sætningen verbal Tekster er opbygget af en række sætninger. En sætning er en helhed som består af mindst to elementer: verballed og subjekt. Verbal Kernen i en sætning er et verballed som angiver en handling, en tilstand eller en forandring: løber, har eksisteret, døde Verbalet (som vi for nemheds skyld kalder det) findes lettest ved at finde det ord i sætningen som man på dansk kan sætte jeg foran. Så har man kernen i verbalet. Derefter ser man efter om der er andre verbalformer, som hænger sammen med denne kerne. Tilsammen udgør disse ord verbalet. Han løber en lang tur. Han har nok ikke løbet længe. Han ville gerne være løbet meget længere. Øvelse 7.1 Understreg verbalerne i denne tekst. Husk at er verbal sagtens kan bestå af flere ord. Hvorfor har jeg giftet mig? spurte Olsen en dag sig selv. Sådan et spørgsmål er altid skæbnesvangert, og det giver en del at tænke på. Det er sødt at få den, man holder af; det er bittert at komme til at tænke nærmere over det; men når man har smagt det bitre, opdager man undertiden, at mennesket ikke kan leve af sødt alene. Dog, den sidste sandhed havde Olsen aldrig erkendt. 2 Subjekt For at der kan være tale om en sætning, skal man have at vide hvem eller hvad der udfører eller oplever det, som verbet angiver. Dette kaldes subjektet: Hunden løber. -Hvem eller hvad løber?- Hunden! Misundelse har altid eksisteret. -Hvem eller hvad har altid eksisteret? Misundelse! Sætningen kan betragtes som en organisme: verbalet kan ikke eksistere uden subjekt og subjektet kan ikke eksistere uden verbal ligesom et menneske ikke kan bestå uden hoved eller krop. I alle sætninger skal der være et subjekt. Vi skal med andre ord altid have at vide hvem der udfører den handling eller er i den tilstand som verbalet angiver. Ellers er der ikke tale om en sætning. Subjektet kan godt være underforstået hvis det lige har været nævnt i den foregående sætning, som i dette eksempel: Hun tog sin hat og gik sin vej. Øvelse 7.2 Find subjekterne i teksten til forrige øvelse. 2Knud Hjortø ( ) 20

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Kan du se hvad jeg sagde?

Kan du se hvad jeg sagde? 10 Kan du se hvad jeg sagde? Tegnsprog et dansk mindretalssprog som de fleste fascineres af, men som de færreste kender til. Af Thomas Troelsgård De fleste der ser døve bruge tegnsprog, bliver fascineret

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort Side 1 af 74 Vi taler dansk 2 Repetitionskort Forlaget Synope 2015 Side 2 af 74 INDHOLD Generelt om brug af kortene... s. 3 Planer og ønsker for dagen/ugen skal / vil + infinitiv... s. 4 skal + retning.

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere