Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling"

Transkript

1 Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes orden i sætningen Når man sætter ord sammen til sætninger, er det ikke ligegyldigt hvordan. Prøv fx med alfabetisk orden: 1 det er hvordan ikke ligegyldigt man når ord sammen sætninger sætter til Det er udmærket i ordbøger og lister, men i almindelig daglig tale går det ikke. Opgave 1: Kan du få mening i følgende alfabetiske sætninger? a far har penge Sørens b julen lige påske til varer c bedre én end er fugl hånden i på ti taget d en et kan liden læs stort tue vælte e det en eneste er flødeskum is jeg med rigtig stor ønsker Er der mere end én måde at sætte ordene sammen på? (Vink: Saml nominalgruperne først, fx en rigtig stor is med flødeskum.) Ordene har bestemte pladser i sætningen det gør en forskel hvilken rækkefølge de kommer i: 2a Lis slår Leo. 2b Leo slår Lis. I sætning 2a er Lis subjekt (grundled), dvs hun er den der gør noget (fx slår) eller er noget (fx hun er dum (fordi hun slår)). Leo er objekt (genstandsled) det er ham det går ud over. I sætning 2b er det omvendt: Leo er subjekt og Lis er objekt. Det mest almindelige på dansk er at subjektet kommer først, så kommer verballeddet (udsagnsleddet), og derefter objektet. Dvs vi bruger ledstillingen til at signalere hvad der er hvad. Ledstilling eller ordstilling Man taler ofte om ordstilling (på engelsk word order) i stedet for ledstilling, men leddene subjekt verbum objekt (SVO) er ikke altid kun enkeltord, se fx 3 Prinsessen på ærten har slået den standhaftige tinsoldat S V O Derfor er det rimeligt at tale om subjekt verbum objekt som led, og om deres rækkefølge som ledstilling. 1

2 2 Ledstilling og kasus Ledstillingen skal imidlertid også signalere andre ting, nemlig fx hvad vi betragter som vigtigt i sætningen. Se følgende: 4a Jeg kender ham. SVO 4b Ham kender jeg. OVS 4c Han kender mig. SVO 4d Mig kender han. OVS Sætning 4a og 4b har begge jeg som subjekt og ham som objekt, mens 4c og 4d er omvendt. Og det ved vi fordi vi kender forskel på han og ham, og på jeg og mig. Med andre ord, vi kender et lille system af ordformer: 1.person 2.person 3.person Nominativ, singularis jeg du han,hun Akkusativ, singularis mig dig ham,hende Nominativ, pluralis vi I de Akkusativ, pluralis os jer dem Nominativ og akkusativ kaldes kasus-former, og kasus er et andet middel til at signalere hvad der er hvad i sætningen: Nominativ er subjektets kasus, akkusativ er objektets kasus. Nogle andre sprog har flere kasus end dansk. Det gælder fx latin: 5a Puer pulsat puellam. drengen slår pigen 5b Puerum pulsat puella. drengen-ham slår pigen-hun, altså pigen slår drengen Her har vi altså også et kasus-system for substantiverne: Nominativ Akkusativ Singularis Pluralis Singularis Pluralis dreng puer pueri puerum pueros pige puella puellae puellam puellas og ledstillingen spiller en minimal rolle (jf kapitel 7 om bøjning). [Bemærk for resten at latin pulsat ( slår ) er det vi har på dansk i puls ( (hjerte)slag ) pulsslag er altså egentlig dobbelt konfekt.] De besværlige ord Subjekt (grundled) egentlig underkastet, dvs subjektet er det der underkastes et udsagn eller en bedømmelse. Af latin -jec- kast-, jf pro-jekt fremkastet, foreslået, og ad-jek-tiv, der står tilkastet, vedføjet et substantiv. Verbum (udsagnsled) betyder på latin bare ord uden verbum bliver der ikke nogen rigtig sætning. Når det bøjes på dansk, hedder det verbet, verber (ligesom gymnasium, gymnasiet, gymnasier). Objekt (genstandsled) af latin genstand, jf engelsk the object of my desire genstanden for min attrå. Nominativ (nævnefald) af latin nomen navn (jf svensk namn på dansk har vi svækket m til v). Akkusativ (genstandsfald) af latin accusare at anklage oprindelig er genstanden i akkusativ altså den der anklages, dvs den det går ud over. Jf også engelsk I accuse jeg anklager. Kasus (fald) af latin casus, jf engelsk in that case i så fald, i det tilfælde. Jf også fremmedordet lad os se på en konkret case tilfælde, eksempel. Genitiv Når vi taler om kasus, har vi brug for at omtale én mere: genitiv (ejefald). De danske substantiver danner den ved at tilføje -s, fx Sørens far, Rødhættes bedstemor, klassens lokale. Nogle 2

3 pronominer danner den ved særformer, fx min cykel (min er genitiv af jeg). På moderne dansk bruges genitiv kun til at sætte forrest i en benævnelse, i stedet for en artikel, jf den bedste oplevelse Rødhættes bedste oplevelse min bedste oplevelse. Læg mærke til at genitiven hæftes på hele nominalgruppen; der er derfor vi i talesproget hører udtryk som ham der bor ved siden af s hund eller kongen af Danmarks bolsjer med -s hæftet på efterleddet (han kan jo ikke være konge af bolsjerne ). Men vi har nogle forstenede udtryk der viser at genitiv tidligere også har været brugt efter fx præpositionen til: til lands, til vands, til fods, tilfreds. Dette findes også på moderne tysk, fx statt dessen i stedet for det(s). Desuden kan tysk have genitiv i objektet efter visse verber, fx ich erinnere mich dessen nicht jeg erindrer mig det(s) ikke. 3 Ledstilling på dansk Altså: vi har to midler til at signalere hvad der er subjekt og hvad der er objekt: ledstilling og kasus. Og hvis der er modstrid mellem de to, vinder kasus der er ingen der tror at det er ham der kender nogen, i sætningen Ham kender jeg. (Der er en undtagelse i talesproget: Ham Olsen kommer i aften. Ham der kommer, kender mig godt. NB: Det går kun når ham har et efterled, som Olsen eller der kommer.) På dansk har vi kun nominativ og akkusativ i pronominerne, mens substantiver (fx drengen Leo og pigen Lis) er ens som subjekt og objekt. Derfor spiller ledstillingen en stor rolle for dansk. Men som sagt bruges ledstillingen ikke kun til at signalere forskel mellem subjekt og objekt; den bruges også til at signalere fremhævelse, fx Ham kender jeg (OVS), eller i spørgende sætninger Kender jeg ham? (VSO). Fremhævelse skyldes især tekstsammenhængen, sammenlign: 6 Nå, dén Olsen ham kender jeg da godt! 7 Jeg har mødt ham han er ikke til at stole på! I sætning 6 viser ham tilbage til den netop nævnte, derfor placeres ham først i sætningen der ligger en vis modsætning i det: det kunne jo også have været en anden Olsen. I sætning 7 er der ikke nogen tvivl eller modsætning, og ham viser snarere frem i teksten, til det følgende han. Forfelt Det viser sig at vi på dansk har en almindelig tendens til at udnytte den første position i sætningen (forfeltet) til at fremhæve det som sætningen skal handle om. Det gælder også selvom vi ikke bruger pronominer. Hvis vi sætter noget andet end subjektet i forfeltet, får vi omvendt ledstilling, hvor subjektet står efter verbet (VS): 8 (Drengene slår tit pigerne, men) Lis slår Leo ikke. (OVS) 9 (Vi spiser ofte kylling, men) andesteg får Olsen sjældent. (OVS) 10 (Et uheldigt bankrøveri: Penge var der næsten ingen af, og) røveren pågreb politiet lige uden for banken. (OVS) I sekvensen røveren pågreb politiet er grammatikken egentlig tvetydig men vi ved jo nok hvem der pågriber hvem. I spørgende sætninger uden spørgeord er der omvendt ledstilling (VS) uden forfelt: 8a Slår Leo ikke Lis? 9a Får vi andesteg? 10a Pågreb politiet røveren? Adverbialled (A-led) I forfeltet kan vi imidlertid ikke alene placere et objekt, men også et adverbialled (biordsled), også med efterfølgende omvendt ledstilling: 3

4 Forfelt 11 Til jul får vi andesteg. 12 I skolen slår Lis ikke Leo. 13 Uden for banken pågreb politiet røveren. Forfeltet er altså en meget anvendelig position. Med det som udgangspunkt kan vi lave et foreløbigt skema over leddenes normale positioner: 14 Forfelt verbum subjekt A-led objekt A-led a Leo slår * ikke Lis i skolen b Lis slår Leo ikke * i dag c Får vi sjældent andesteg til jul? d Til jul får vi jo altid andesteg * e Røveren pågreb politiet straks * udenfor f Politiet pågreb * straks røveren uden for banken g Hvor pågreb politiet så røveren *? h Hvem pågreb politiet så * udenfor? En * angiver det sted hvor leddet i forfeltet normalt ville stå. Hvis ikke andre led rykker frem, gør subjektet (sætning a og f). Undtagen i den spørgende sætning der er forfeltet tomt (sætning c). Dog ikke hvis spørgsmålet indledes med et spørgeord (sætning g og h). Det kræver lidt tålmodighed at få hold på systemet. Men brugen er der ingen problemer i hvis du har dansk som modersmål, tænker du ikke over det. Som det ses, har A-leddene to normale positioner (ud over forfeltet): enten til slut, eller i midten mellem subjekt og objekt. I begge positioner kan der godt være flere A-led (som i sætning d, eller som i Leo slår da nok ikke Lis med en kæp i skolen i dag). De A-led der står til slut, fortæller som regel om måde (Leo slår ikke Lis med en kæp) eller sted (i skolen) eller tid (i dag). Og det er i reglen dem der kan flyttes til forfeltet. Mens en del A-led i midterposition (fx ikke eller jo) ikke kan forekomme i forfelt. (Det er et helt mirakel at vi så nemt kan hitte ud af det!) I øvrigt skal vi lægge mærke til at A-led ofte udtrykkes ved en præposition (forholdsord) fulgt af en benævnelse (i dag, i skolen, med en kæp, på den første skoledag, osv), foruden ved hjælp af et adverbium (hårdt, straks, ofte, sjældent). Opgave 2: Prøv at flytte leddet fra forfeltet hen på den plads det ellers kunne have stået på, og prøv at bestemme hvilke led sætningerne består af: a I dag b Noget af det c Rødhætte d Hvor læser vi grammatik. fatter jeg ikke. kender du vel fra Grimms eventyr? fandt prinsen sin prinsesse? Hvorfor mon det er svært at flytte hvor fra forfeltet? 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord Vi mangler endnu en position i den danske sætning. Det skyldes at vi kan have både hjælpeverbum og hovedverbum i sætningen. Af pladshensyn er det afsluttende A-led udeladt: 15 Forfelt verbum subjekt A-led verbum objekt A a Leo har * ikke slået Lis b Røveren ville politiet straks pågribe * c Hvem havde politiet ellers pågrebet *? d Altid skal vi * have andesteg! e Leo bliver * ofte slået f Fuglen er * sørme fløjet Vi kan stille det op i et nydeligt mønster: 4

5 Forfelt V1 Subj A1 V2 Obj A2 Hvis der ikke er noget hjælpeverbum i V1, rykker hovedverbet frem i V1, og V2 bliver så tom, jf eksemplerne i 14. Det er karakteristisk for V1 hvadenten det er hjælpeverbum eller hovedverbum at det altid vil være enten præsens (nutid) eller præteritum (datid). Finitte verbalformer og infinitiv Præsens og præteritum kaldes finitte ( begrænsede ) former fordi de begrænser tiden i modsætning til infinitiv: At rejse er at leve, sagde H.C.Andersen, og mente dermed at det gjaldt når som helst, uden begrænsning (latin in-finit-iv, af finis ende, grænse, jf engelsk finish, fransk finir; det danske fin oprindelig fin og færdig er et låneord af samme latinske rod, lånt via fransk). Infintiv er grundformen den form der kan have at foran: vi kan sige at rejse, men ikke at rejser eller at rejste: infinitiv på dansk ender på -e (næsten altid undtagelser er ord som at sy, at slå, at bo). Jf også kapitel 11, afsnit 6. Danske hjælpeverber Hjælpeverber 'hjælper' et hovedverbum: være Svinedrengen er gået i gang. (før nutid perfektum) Han var jo kommet. (før datid plusquamperfektum) have Prinsessen har selv set ham. (før nutid perfektum) Hun havde fået lyst. (før datid plusquamperfektum) blive Hun bliver fristet af et spilleværk. (passiv) Men hun blev pågrebet af kongen. (passiv) Efter disse tre hjælpeverber er hovedverbet (V2) i perfektum participiums-form (datids tilllægsmåde): gået, kommet, set, fået, fristet, pågrebet det er dem der ender på -t på dansk. Deuden har vi 7 hjælpeverber der kaldes modalverber, og de følges af et hovedverbum (V2) i infinitiv (navnemåde). Eksempler (hjælpe- og hoved-verber er understreget): burde kunne måtte skulle ville turde gide Du bør holde dig fra Svinedrengen. Han burde bare passe svinene. Han kan kysse mine hofdamer! Men hun kunne ikke slippe. Prinsesser må ikke kysse svinedrenge. Så måtte hofdamerne stå for. Du skal bare kysse 100 gange! Det skulle hun ikke gøre. Jeg vil ikke have det! sagde kongen. Og så ville Svinedrengen heller ikke have hende. Det tør hun ikke gøre mere. Turde du godt kysse en svinedreng? Jeg gider ikke fortælle mere. Og Svinedrengen gad heller ikke være med mere. Hjælpeverber og hovedverber danner tilsammen en verbalgruppe (en ordgruppe ligesom nominalgrupper og A-grupper, se kapitel 8 om benævnelser). Leddene i verbalgruppen står blot ikke samlet, men forskellige steder i sætningen, nemlig i V1 og V2. 5 Prædikativ - omsagnsled På den plads hvor objektet står, kan vi også have en anden slags led: 16 Forfelt V1 subjekt A1 V2??? A2 a Leo er * ikke dum b Så gad Lis * ikke blive vred c Nu blev det vist svært * d Har eleverne måske været sure? 5

6 Ord som dum, vred, svært, sure er klart nok ikke objekter (genstandsled genstande er de jo da ikke). Vi kalder dem på dansk omsagnsled til grundled, og på latin prædikativ til subjekt. Det skyldes at de siger noget om subjektet (deraf ordet omsagn, som er en ret direkte oversættelse af prædikativ). Men selvom de ikke er genstande, så er adjektiver som dum, vred, svært alligevel nominaler, ligesom subjektet de siger noget om subjektet, og de bøjes som det substantiv de lægger sig til: 17 Fælleskøn (n-ord) en svær opgave opgaven er svær Intetkøn (t-ord) et svært liv livet er svært Pluralis nogle svære opgaver opgaverne er svære Og bøjes skal de (efter Gte-bøjningen, se kapitel 7) hvadenten adjektiverne står vedføjet (attributivt), som i anden kolonne; eller prædikativt, som i tredie kolonne (jf også eksemplerne i 16). (Se også kapitel 8 om adjektivets funktion i benævnelsen.) Siden det nu viser sig at vi på objektspladsen kan have andre nominaler end objekter, kan vi ændre vores formel en smule, således at vi kalder subjektet N1 og det andet nominal N2. På den måde bliver formlen endnu pænere: Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 Den gælder også hvis omsagnet (subjektsprædikativet) i N2 er en beskrivende benævnelse (som et fjols eller genier), og ikke bare et beskrivende adjektiv (som dum eller kloge): 18 Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 a Leo er * vist dum b * Er Leo ikke et fjols c Eleverne kan * godt være kloge d Ofte er de genier Opgave 3: Find ud af hvilke led der er i følgende sætninger, og hvor der er omvendt ledstilling (VS). Prøv at passe dem ind i feltskemaet (jf eksempel 18). a b c d e f g h Svinedrengen havde såmænd lavet et spilleværk. Det ville prinsessen gerne have. Svinedrengen ville have 100 kys af prinsessen. Hofdamerne gad han ikke kysse. Kejseren var vist blevet sur på grund af balladen. Måske var prinsessen en dum lille gås. Hun blev i hvert fald smidt uden for porten. Alles ist weg! 6 Dobbelt-positioner De sidste fire positioner (altså A1, V2, N2 og A2) kan rumme mere end et led. Flere led i A1 19 Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 a Leo er * nu vist alligevel en bandit b Han har * sørme da ellers ikke slået Lis i dag De ord der indsættes i A1, er som regel småord og mange af dem er forbandet svære at oversætte til andre sprog. 6

7 Flere led i V2 20 Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 a Nu er pigen nok blevet gjort vred * b Prinsen ville * vel gerne have imponeret hende De ord der indsættes i V2, er ekstra hjælpeverber foran hovedverbet (ville...have imponeret). Og vi kan endda have flere: Hun kunne jo være blevet forelsket. Altså: V2 være blevet forelsket Verberne i V2 er aldrig finitte de er enten infintiv eller participium, jf afsnit 4 ovenfor. To benævnelser i N2 21 Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 a Han har * i stedet givet pigen en glassko b Læreren kunne * godt have fortalt eleverne et eventyr Når vi indsætter 2 led i N2, er det første oftest et indirekte objekt (på dansk kaldet hensynsled ), foran et direkte objekt. I eksemplerne i 21 er pigen og eleverne altså indirekte objekter; og en glassko og et eventyr er direkte objekter (genstandsled). Men der er også andre muligheder: 22 Forfelt V1 N1 A1 V2 N2 A2 a Olsen har * tit kaldt mig en idiot b Her kunne læreren nemt have gjort eleverne trætte * I 22 er mig og eleverne direkte objekter, mens en idiot og trætte er omsagn dog her naturligvis ikke til subjektet, men til objektet, altså prædikativ til objektet. Der er enkelte andre muligheder, men de er sjældne, så vi stopper her. Opgave 4: Reglen med flere led i N2 gælder også for andre sprog, fx engelsk, jf følgende historie: Uden for en restaurant står en bums. Så kommer der en fin herre ud og siger: Call me a cab! Bumsen ser op og ned ad ham og siger så: Okay, you re a cab! Hvilke led er me og a cab i henholdsvis den fine herres og bumsens fortolkning af sætningen Call me a cab? Opgave 5: Find selv eksempler på flere led i A2. 7 Opsummering af ledstilling Når vi taler til daglig, kan vi sagtens producere ca 200 ord i minuttet. Alligevel kan vi samtidig holde rede på en ganske indviklet ledstilling. Hvis vi har dansk som modersmål, behøver vi altså slet ikke alle de regler og feltskemaer der er beskrevet ovenfor. Hvad har vi så brug for at vide? Jo, først og fremmest er det rart at vide at det ikke kun er fremmedsprog der er komplicerede. 7

8 Samtidig er det godt at vide at vi helt ubevidst mestrer en lang række sproglige regler, der gør det muligt for os at bruge vores modersmål med stor variation somme tider endda med elegance. For det andet er det godt at have en vis fornemmelse for hvad det er vi kan, når vi skal tilegne os et fremmed sprog. De regler vi bruger på vores modersmål, er dybt forankrede i hjernen. Hvis man kender lidt til dem, kan man bedre fornemme hvilke andre regler man skal tilegne sig på fremmedsproget. Derfor er det godt at vide at en sætning på dansk består af subjekt, hjælpeverbum, hovedverbum, fulgt af prædikativer, eller indirekte og direkte objekter. Og at adverbialer kan placeres forskellige steder i mønstret. Sætninger på fremmede sprog består af stort set de samme led blot i et anderledes mønster. Opgave 6: Vi slutter med et par eksempler på fremmedsprog oversat ord for ord. Prøv selv at læse den danske oversættelse op. Og husk: der skal ikke tryk på den the book, das Buch og le livre svarer til bogen på dansk. Hvad er de vigtigste forskelle fra dansk ledstilling? 1 Haven t you read the book? Har-ikke du læst den bog? omvendt ledstilling, men markerer spørgsmål enten ved hjælp af li eller med intonation. Når der ikke står den foran bog, er det fordi der ikke findes bestemthed med artikel på russisk. I det franske eksempel er der dobbelt nægtelse: ne + verbum + pas. Pas betyder egentlig skridt udviklingen bagved er fra je ne vas pas jeg går ikke et skridt til je ne chante pas jeg synger ikke et skridt. Her har pas skridt mistet sin oprindelige betydning, ligesom hvis man på dansk siger jeg synger ikke en snus, hvor en snus blot er en forstærker. Forskellen er at den franske forstærker er blevet obligatorisk. Desuden kan man lægge mærke til den særlige franske spørgeform er-det at... udtalt /æ:ske/. Man kan måske fristes til at mene at ledstilling burde kaldes en led stilling. Men som danskere klarer vi vores uden problemer. Og udlændinge klarer nok også deres. Det er først når man bliver opmærksom på det fx når man skal lære et fremmed sprog, eller vil prøve at forstå sit eget helt at det bliver kompliceret. Og det kan sagtens blive endnu mere kompliceret. Faktisk er de sætninger der er brugt i dette kapitel simplere end nogle af dem vi møder i dagligsproget. 2 Hast du das Buch nicht gelesen? Har du den bog ikke læst? 3 Est-ce que tu n a pas lu le livre? Er-det at du ikke-har (slet) læst den bog? 4 Tu li ne prochital knigu? Du? ikke har-læst bog? Det sidste eksempel i opgaven er russisk, men skrevet med latinske bogstaver. li er en spørge-markør russisk bruger ikke 8

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Kapitel 8 BENÆVNELSER

Kapitel 8 BENÆVNELSER Kapitel 8 BENÆVNELSER Indhold: 1 Paradis 2 Hvad skal vi med substantiver? 3 Adjektiver/tillægsord 4 Pronominer/stedord 5 Den lille pige med svovlstikkerne 6 Artikler/kendeord 7 Ordgrupper 8 En heks heksen

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kapitel 9 UDSAGN OG SÆTNINGER

Kapitel 9 UDSAGN OG SÆTNINGER Kapitel 9 UDSAGN OG SÆTNINGER Indhold: 1 Udsagn 2 Verbets tider 3 Forskellige verber 4 Sætningens led 5 Adverbialled (biordsled) 6 Andre typer adverbier 7 Ledsætninger 8 Opsamling 1 Udsagn Når vi skal

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatikken skal automatiseres

Grammatikken skal automatiseres Grammatikken skal automatiseres Af Hanne Lisbeth Pedersen, lærer emerita 66 Durch, für, gegen, ohne, wider, um. De fleste husker denne remse fra deres barndoms tyskundervisning. Mange steder lærer eleverne

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?

GODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E marts 2013 Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E marts 2013 Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau E Navn: Klasse: 1 Sammensatte ord. Hedder det påskeferie eller påske ferie? Gækkebrev eller gække brev? En af de mest almindelige stavefejl er, at man deler sammensatte ord. Det ses ofte

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal:

I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Samtale (f 2) Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner. relevante spørgeord og svarstrategier. Fokus- læringsmål Samtale Eleverne kan fortælle om sig selv

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

December 2014 Niveau E

December 2014 Niveau E December 2014 Niveau E Navn: Klasse: 1 Kender du forskel? Vælg de rigtige ord i boksen skriv dem på linjerne og streg ud i boksen efterhånden. poten potten hulerne hullerne biler biller pilede pillede

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Vordingborg Gymnasium. Vore Sprog. Almen Sprogforståelse

Vordingborg Gymnasium. Vore Sprog. Almen Sprogforståelse Vordingborg Gymnasium Vore Sprog Almen Sprogforståelse 2015 1 INDHOLD Hvad er sprog?... 7 1. Sprogforståelse... 9 Sprog som praksis... 9 Sprog som struktur... 9 Sprog som begrebsverden... 10 Verdens sprog...

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE ENGELSK SPROGFORSTÅELSE Med et rids af grundreglerne i engelsk grammatik, beregnet for dansksprogede Af: Chresten Frostholm Indholdsfortegnelse: 1. Forord s. II 2. Grammatiske betegnelser s. III - IV 3.

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Et år i Paris. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris?

Et år i Paris. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris? Opgaver til Et år i Paris Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris? 2. Hvorfor er Lone ked af det? OPGAVE 2

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Trinmålene efter 9. klasse Fælles Mål 2009 Klassen arbejder hen mod trinmålene efter 9. klasse. Alle mål skal betragtes ud fra, at eleverne er undervejs i forhold til

Læs mere

Øvebog. Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse

Øvebog. Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse Øvebog Kapitel 2 Noget om skole og uddannelse 1 Modalverber Gør A s udsagn og spørgsmål færdige. Og skriv B s kommentarer eller spørgsmål. Der er hjælp på side 48-49 i grundbogen. A: Signe vil godt A:

Læs mere