Vordingborg Gymnasium. Vore Sprog. Almen Sprogforståelse

Transkript

1 Vordingborg Gymnasium Vore Sprog Almen Sprogforståelse

2 INDHOLD Hvad er sprog? Sprogforståelse... 9 Sprog som praksis... 9 Sprog som struktur... 9 Sprog som begrebsverden Verdens sprog Farver, dyr og materialer Analytiske og Syntetiske sprog Analytiske sprog Syntetiske sprog Andre typer sprog Sproghistorie Kelds Morgen Arveord Indoeuropæiske arveord Låneord Oversættelseslån Fremmedord Det danske sprogs udvikling Orddannelse Nye ord OPSAMLING AF KAPITEL 2: Sproghistorie Sprog i globaliseringen Modersmål Officielt sprog Fremmedsprogsundervisning Udtryk og indhold

3 Tegn Alfabet Talesprog og skriftsprog Ordklasser Substantiver Køn Tal og bestemthed Kasus Verber Tid Person Pronominer Adjektiver Gradbøjning Køn og tal Adverbier Dannet af adjektiver Ægte adverbier Præpositioner Konjunktioner Artikler Opsamling af kapitel 6: ordklasser Sætningen verbal Verbal Verbalpladsen Tid Opsamling af kapitel 7: verbal Subjekt objekt prædikativ

4 Subjekt Ordklasser Valens Kopulative verbaler Intransitive verbaler Transitive verbaler OPSAMLING AF KAPITEL valens Adverbial Ordklasser Adverbier Præpositionsforbindelser Køreplan for sætningsanalyse opsamling af kapitel 9: adverbialer adverbialer fortæller om: Adverbialer kan bestå af: Konjunktioner PARATAKTISKE KONJUNKTIONER HYPOTAKTISKE KONJUNKTIONER Opsamling af kapitel 10: konjunktioner Parataktiske konjunktioner forbinder samme slags hypotaktiske konjunktioner underordner Helsætningsanalyse HOVEDSÆTNING LEDSÆTNING IKKE-REGL EN LEDFUNKTION Substantiviske ledsætninger

5 adverbielle ledsætninger Sociolingvistik DIALEKTER Sociolekter KRONOLEKTER ETNOLEKTER Sprog og identitet SPROGLIGE KONFLIKTER I BELGIEN KROATIEN OG KINA SPROGPURISME Oversættelse OVERSÆTTELSESPROGRAM MER PÅ NETTET MENNESKELIGE F EJL POESI I: Lectio prima II: Lectio secunda Orddannelse III: Lectio tertia Ordklasser Øvelse III.II IV: Lectio quarta V: Lectio quinta VI: Lectio sexta genitiv Ablativ VIi: Lectio septa VIII: Lectio octava IX: Lectio nona

6 X: Lectio decima XI: Lectio undecima XII: Lectio duodecima SAMLET GLOSELISTE GRAMMATISKE BETEGNEL SER

7 HVAD ER SPROG? 7

8 Almen Sprogforståelse hvad mon det er? Det må være noget med at forstå sprog, men det kan ikke dreje sig om at lære fransk, tysk eller engelsk, for de sprog er jo fag i sig selv i gymnasiet. Det er altså ikke fremmesprogundervisning det handler om, men snarere at prøve at få en forståelse for det der er fælles for alle sprog eller i hvert fald for de sprog, man beskæftiger sig med i gymnasiet. Men hvad er sprog egentlig? Hvad forstår vi ved begrebet sprog? Prøv at kigge på billederne på forrige side og overvej disse spørgsmål: Er der andre former for sprog end det talte og det skrevne sprog? Er det kun mennesker, der har et sprog? Hvad bruger vi sproget til? Bruger vi sproget forskelligt i forskellige kommunikationssituationer? 8

9 1. SPROGFORSTÅELSE Sprogforståelse kan være mange ting. Det kan handle om at undersøge det, som kendetegner alle sprog, altså de strukturer, som gør sprog til sprog. Det viser sig f.eks., at alle de sprog i verden, som forskerne har undersøgt, har en bestemt gruppe ord som beskriver handlinger (verber/udsagnsord) og en anden gruppe ord som beskriver ting, genstande og personer (substantiver/navneord). Begrebet sprogforståelse kan også dække over den praksis vi bruger, når vi skal beskrive en sproglig ytring. Den kan beskrives på forskellige niveauer: som praksis, som struktur og som begrebsverden. I denne bog skal vi beskæftige os med alle tre niveauer. SPROG SOM PRAKSIS Den sammenhæng, som et sprogligt udsagn ytres i, er afgørende for, hvordan det skal opfattes. Sætningen Kunne du tænke dig at smage den her? kan opfattes vidt forskelligt afhængig af situationen. Det kan være en venlig opfordring fra en mor, der prøver at få sit barn til at spise broccoli for første gang. Men det kunne også opfattes som en trussel, hvis den ytres af en muskuløs herre på et værtshus, som samtidig vifter en knyttet næve f oran tilhørerens ansigt. Sprog som praksis er med andre ord en kategori som ser på det sproglige udsagn i den sammenhæng, hvor det fremsættes. Øvelse 1.1 Sprog som praksis Find på en sætning, som kan forstås på helt forskellige måder, afhængig af situationen. Beskriv de forskellige situationer, som sætningen kan bruges i. SPROG SOM STRUKTUR I denne kategori ser vi på sproget som enheder der følger bestemte regler som i et spil. I praksis er ordene de mindste enheder man gør rede for, og en strukturel analyse af ovennævnte eksempel ville se sådan ud: Udsagnet er formet som et spørgsmål bestående af et verballed (kunne tænke at smage), et subjekt (du) og et direkte objekt (den her). Verbalet kan yderligere analyseres som bestående af et modalverbum (kunne) og to infinitiver (tænke, smage). Kategorien sprog som struktur fylder meget i fremmedsprogsundervisningen da det er vigtigt at kende de sproglige strukturer for overhovedet at kunne forstå og tale et fremmedsprog. 9

10 Øvelse 1.2 Sprog som struktur Prøv at analysere den sætning, du fandt på Øvelse 1.1. Du skal finde verbal (udsagnsled), subjekt (grundled) og andre led som forekommer i sætningen. Du må også gerne prøve at gøre rede for evt. hoved- og ledsætning (bisætning). SPROG SOM BEGREBSVERDEN Sproget betragtet som begrebsverden handler om de kategorier, vi inddeler vores verden i ved hjælp af sproget. I ovenstående situation fra værtshuset ville man måske bruge begrebet bølle eller ballademager om den muskuløse herre, hvis man skulle fortælle en ven om optrinnet. Blev politiet tilkaldt, ville de formentlig beskrive manden mere neutralt, f.eks. som en midaldrende mand med vigende hårgrænse iført mørkeblå jeans og med en tatovering af et anker på højre underarm. Med andre ord: de begreber, vi ville bruge om denne person, ville være afhængige af vores egen rolle i episoden og vores forhold til den truende mand. For voldsmandens mor er han måske en kærlig søn, mens han for kommunens embedsmænd er borger, for sygehusvæsenet er han måske patient, og for værtshusejeren kunne han være stamkunde. Øvelse 1.3 Sprog som begrebsverden Find på betegnelser for dig selv som andre bruger om dig i forskellige sitautioner og fra forskellige synsvinkler. Du kan f.eks. tænke på din relation til familien (søn/datter), skolen (elev), evt. fritidsjob, sport, kontakt med kommunen osv. VERDENS SPROG Det kan være svært at forestille sig, at et sprog kan være anderledes indrettet end éns modersmål. Mange synes f.eks. det er mærkeligt, at tysk har fire kasus, eller at man på fransk ikke skelner mellem hans og hendes. Men der findes endnu mærkeligere fænomener: På mange sprog findes der ikke særskilte former for ental (singularis) og flertal (pluralis). Det gælder så store sprog som kinesisk, japansk og koreansk. På sidstnævnte sprog kan denne sætning: Tõi mua báo have flg. betydninger: jeg køber en avis jeg købte en avis jeg køber aviser jeg købte aviser 1 Selvfølgelig er det muligt at angive om man nu har købt én eller flere aviser og hvornår man har gjort det, men de t gøres ved at sætte små ord ind i sætningen og ikke ved at bøje selve substantiverne og verberne. 1 Eksemplet er hentet fra: Ebbe Spang-Hanssen: Sprogets verden og din. København

11 FARVER, DYR OG MATERIALER Man kunne måske tro, at et område som farver blev behandlet nogenlunde på samme måde i alle sprog, da farverne jo er de samme overalt i verden. Men det viser sig, at der er store forskelle i sprogenes opfattelse af farverne. På russisk findes der ikke et fælles ord for farven blå, men derimod to helt forskellige ord for henholdsvis lyseblå og mørkeblå. Nogle sprog har kun to farver, lys og mørk, og grønlandsk har på grund af landets særegne naturforhold kun ord for ganske få farver, nemlig forskellige nuancer af hvid og grå samt rød (ordet for rød betyder egentlig blodfarvet ). Et helt specielt fænomen for det engelske sprog er den måde, man angiver flokke af dyr. På dansk bruger vi ord som flok eller stime om de allerfleste grupper af dyr, men på engelsk skal man være omhyggelig med at bruge den rigtige betegnelse: a pride of lions a murder of crows a crash of rhinos a school of fish a host of sparrows a husk of rabbits -Denne liste er slet ikke udtømmende. Man kan finde en række andre betegnelser på nettet ved at søge på terms of venery eller collective nouns. ANALYTISKE OG SYNTETISKE SPROG Når man ser efter fællestræk for verdens mange sprog, er det tydeligt, at de nogenlunde deler sig i to grupper, alt efter om det først og fremmest er ordenes rækkefølge eller den måde ordene bøjes på, der afgør hvordan et udsagn skal forstås. ANALYTISKE SPROG På dansk og engelsk er det ordenes rækkefølge, der er afgørende. I en normal fremsættende sætning står leddene i rækkefølgen: subjekt (grundled) - verbal (udsagnsled) - objekt (genstandsled), forkortet SVO: Pigen ser hesten Hvis vi skifter rækkefølgen af leddene til VSO, bliver det på dansk til et spørgsmål: Ser pigen hesten? Hvis vi laver andre kombinationer af de tre led, fungerer sætningen ikke længere: SOV: Pigen hesten ser det giver ikke rigtig mening! eller: VOS: Ser hesten pigen det giver en helt anden mening. Hvis vi bytter helt rundt på ordene, får vi igen en helt anden mening. Nu skifter subjekt og objekt plads: Hesten ser pigen. Nu er det pludselig hesten, der gør noget, og altså er subjekt. Det skyldes, at den nu indtager subjektspladsen, som altså på dansk er i begyndelsen af sætningen. 11

12 Sprog, hvor sætningens betydning er afhængig af ordenes rækkefølge, kaldes analytiske sprog. SYNTETISKE SPROG I syntetiske sprog er ordets form afhængig af dets funktion i sætningen. Det ses tydeligt, når et substantiv bøjes i kasus for at vise, om det fungerer som subjekt, objekt eller prædikat. Rækkefølgen af ordene er ikke afgørende for sætningens betydning. Dette gælder først og fremmest for latin, hvor ordenes rækkefølge stort set ikke spiller nogen rolle for sætningens betydning. I stedet bøjes substantiverne i kasus for at vise deres rolle i sætningen. Subjektet (grundled) skal altid stå i nominativsform og objektet (genstandsled) i akkusativsform. Her er ordene puella (pige) og equus (hest) i de to kasus: Nominativ puella equus Akkusativ puellam equum Puella videt equum: pigen ser hesten (Puella er nominativ og er derfor subjekt. Equum er akkusativ og er derfor objekt) Puellam videt equus: hesten ser pigen (Puellam er akkusativ og er derfor objekt. Equus er nominativ og er derfor subjekt) ANDRE TYPER SPROG Der findes forskellige underarter af hovedgrupperne syntetisk og analytisk, og én af de grupper, som kan være svære at forstå for én der taler et indoeuropæisk sprog, er de polysyntetiske. Her sætter man forskellige betydningsdele sammen til ord, så ordene kan blive meget lange, men til gengæld kan de udtrykke en hel sætning. Det gælder f.eks. grønlandsk. Ordet kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga betyder Jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak. Ordet er sat sammen af: Kajar-tutdlarqingne-ro-rusug-kalua-qaunga. Hvis man oversætter det direkte, bliver det til: Kajak ro i dygtig mere vil egentlig meget jeg. 12

13 2. SPROGHISTORIE KELDS MORGEN Da Keld vågnede mandag morgen, kom han i tanker om, at han havde glemt at læse dagens historielektie. Han styrtede ud på badeværelset, fik gjort sig lidt i stand med sæbe og deodorant og sprang så, stadig iført pyjamas, ned ad trappen til køkkenet, hvor havregrøden boblede lystigt på komfuret. Mor havde dækket et lækkert morgenbord med cornflakes, müesli, brunchpølser med ketchup og kaffe. Med bogen i den ene hånd slugte han en kop kaffe og et par skefulde cornflakes. Han greb sin computer og fór ud ad døren for at nå bussen, mens han gumlede på en toast med marmelade. Men for sent, bussen var allerede fyldt med passagerer, og chaufføren lukkede døren lige for næsen af Keld, så han måtte vende tilbage og springe på cyklen, hvis han skulle have noget som helst håb om at nå i skole til tiden. -En ganske almindelig dansk morgen. Vi kender alle ordene i teksten, men hvor kommer de egentlig fra? I sproghistorien beskæftiger man sig med sprogenes udvikling og de enkelte ords historie. Læren om ordenes oprindelse kaldes etymologi. Der er mange ord i teksten som er kommet ind i dansk fra andre sprog. Disse ord kaldes låneord. Nogle af dem springer i øjnene fordi de ser udanske ud. De kan f.eks. have en stavemåde som ikke følger normale danske regler; det gælder ord som cornflakes, müesli og toast. Andre ord har en speciel udtale: deodorant, chauffør, computer. Den slags låneord kaldes fremmedord. Andre af låneordene er blevet så integrerede at de følger danske regler med hensyn t il udtale, stavning og tryk. Ord som ikke er låneord, men har eksisteret i sproget så længe man kan spore det tilbage, kaldes arveord. Danske arveord i teksten er f.eks. vågne, brød, hånd, bord, mor. 13

14 -Her er en oversigt over nogle låneord i teksten og deres oprindelse. Engelsk Tysk (Nedertysk) Nederlandsk Arabisk Portugisisk toast cornflakes juice computer müesli kop trappe lækker komfur kaffe sukker marmelade Latin Fransk Græsk Hindi Malayisk bad lektie deodorant køkken bus chauffør passager historie cykel skole pyjamas ketchup ARVEORD Arveord er ord, som har eksisteret stort set uforandret i et sprog fra begyndelsen. Det nudanske sprog indeholder ca arveord (ud af et samlet ordforråd på mindst ord). De betegner ofte nære ting som kropsdele (hoved, ben, hånd), familie (far, mor, bror) og natur (skov, træ, hane). Mange af disse ord ligner ord i andre sprog vi kender: head, bone, hand (engelsk); Vater, Mutter, Bruder (tysk); skog, träd (svensk). Det skyldes, at de nordiske sprog samt tysk og engelsk har samme oprindelse, idet de tilhører den germanske sprogfamilie. Fransk, spansk og italiensk tilhører den romanske sprogfamilie. Det betyder at alle arveord i disse sprog kommer fra latin. Disse to sprogfamilier er medlemmer af den samme sprogslægt (også kaldet sprogæt), den indoeuropæiske. De fleste europæiske sprog er medlemmer af denne sprogslægt, men der er nogle få sprog i Europa, som ikke tilhører den indoeuropæiske sprogslægt. Det drejer sig bl.a. om finsk, ungarsk og baskisk. 14

15 Sprogforskere har rekonstrueret sprogenes udviklingshistorie ved at sammenligne de europæiske sprog, som vi kender i dag, og dem vi kun kender fra skriftlige kilder. På denne måde har man fundet ud af, at der taltes et sprog, som vi kalder indoeuropæisk, engang for mere end 5000 år siden i et område som sandsynligvis lå i det sydlige Rusland. Der findes ingen skriftlige kilder på indoeuropæisk, men alligevel har man i dag et godt kendskab til det indoeuropæiske sprogs opbygning og ordforråd. Hvor mange sprog kan I? Hvor mange sprog kender du? -Hvilke sprog kan du tale flydende? -Hvilke sprog kan du nogenlunde forstå? Find ud af flg. for hvert af de sprog du kender: Er det indoeuropæisk? Hvilken sprogfamilie tilhører det? Hvilke andre indoeuropæiske sprog ligner det? - Hvis det ikke er indoeuropæisk: hvilken sprogslægt tilhører det? Find flere sprogslægter/sprogætter her: Alle indoeuropæiske sprog ligner hinanden i ordforråd og grammatisk opbygning. De spr og, der ligger tættest i slægtstræet, har selvfølgelig flest ligheder, men ud over slægtsforholdene spiller kulturel påvirkning også en stor rolle, specielt for ordforrådet i det enkelte sprog. Dansk har for eksempel været under stærk påvirkning af tysk fra det 15. århundrede, hvor de danske konger kom fra Tyskland, mens det i nyeste tid er blevet påvirket af engelsk gennem film og medier. Der findes en del andre sprogslægter i verden end indoeuropæisk. I dette link kan du se et kort over de største slægters udbredelse: llk.dk/0tkm7j INDOEUROPÆISKE ARVEORD Arveord i de moderne indoeuropæiske sprog følger nogle bestemte regler, og udviklingen fra indoeuropæisk til de nyere sprog går ad bestemte veje, hvilket man især kan se på konsonanternes udvikling. Hvis et ord på indoeuropæisk begynder med b, vil det på latin som regel udvikle sig til p. På de germanske sprog vil ordet beholde sit indledende b. 15

16 Indouropæisk Latin Dansk Tysk Engelsk *Bhrater frater broder Bruder brother *Bher fero bære bear (ent)behren En lignende udvikling ses med hensyn til indoeuropæisk p- som på latin bevares, men i germansk bliver til f: Indoeuropæisk *pater (far), latin pater, germansk: fader, Father, Vater. LÅNEORD I dansk og de fleste andre indoeuropæiske sprog udgør låneord en meget stor del af ordforrådet. En del låneord kommer ind i sproget samtidig med de genstande eller begreber, som de beskriver. Kaffedrikken kom f.eks. til Danmark i tallet, og samtidig kom det arabiske ord kaffe til os gennem tysk. Ord som betegner skolevæsenet, kom ind i dansk i løbet af senmiddelalderen, hvor der blev oprettet skoler ved mange klostre. Kirkens sprog var latin, og derfor har mange af de ord, som har med skolen at gøre, latinsk oprindelse. Det drejer sig om ord som lektie, rektor, disciplin, lineal, pennalhus, stil, klasse, pensum. Låneord kan også komme ind i et sprog gennem erobring af landet. Det skete i England ved normannernes invasion i 1000-tallet. Normannerne talte fransk, og deres sprog fik en kolossal indflydelse på engelsk. Det menes, at op mod 30% af det engelske ordforråd kommer fra fransk. Det gælder f.eks. ord som minister, government, mayor, infantry, cavalry, dragon, lion, liberalism, capitalism, cinema. Øvelse 2.1 Prøv først at gætte på, om nedenstående ord er arveord eller låneord. Slå dem herefter op i en ordbog og se, om du har gættet rigtigt. Du kan bruge en fysisk ordbog eller f.eks. Den Danske Ordbog på ARVEORD LÅNEORD gris adresse faktum hjem bøg studere søster 16

17 OVERSÆTTELSESLÅN En særlig gruppe af låneord er de ord hvor man har taget enkelte elementer af et ord på et andet sprog, oversat dem hver for sig, og derefter sat dem sammen igen så det lyder som et gammelt ord på det pågældende sprog. Det gælder f.eks. ordet television, der er dannet i engelsk som en sammensætning af det græske ord tele (fjern) og det latinske vision (syn). Det har tyskerne oversat direkte til Fern-sehen og herfra har dansk så fået ordet fjernsyn. Ordet hjemmeside er dannet ved at oversætte det engelske home page, og selve ordet oversætte er i sig selv et oversættelseslån fra latin transducere (trans (over) og ducere (føre/sætte).) Et ældre oversættelseslån er det latinske conscientia. Con- betyder med med eller sammen, scientia betyder viden (ligesom det engelske science), og det er på dansk blevet oversat til samvittighed. FREMMEDORD Egentlig er fremmeord også låneord, men der er det specielle ved fremmedord, at de som regel ikke har tilpasset sig det pågældende sprog med hensyn til udtale, stavning eller bøjning. De fleste fremmedord i dansk og engelsk kommer oprindelig fra latin eller græsk. Nogle af ordene stammer fra den romerske eller græske oldtid, men mange er kommet til senere som nydannelser (neologismer), dvs. ord, som er dannet på et tidspunkt, hvor der opstod et behov for en betegnelse for en ny opfindelse eller et nyt fænomen. Man har grebet tilbage til latin og græsk for at finde ordelementer, som man så har anvendt eller sat sammen på en ny måde. Det gælder f.eks. ord som radio (af latin radius: stråle) og socialisme (af latin: social og med endelsen - isme som betegner en ideologi). Nogle gange bruges udtrykket fremmedord også til at betegne ord som kun bruges og forstås inde n for et bestemt fagområde. En læge kan f.eks. bruge ord til daglig, som for de fleste uden for sundhedsvæsenet vil være svære eller umulige at forstå, f.eks.: amnese, avaskulær, intraabdominal, karcinogen. Ordene har latinsk oprindelse, hvilket gælder for de allerfleste betegnelser inden for den medicinske verden. DET DANSKE SPROGS UDVIKLING Det danske sprog har ligesom alle andre sprog udviklet sig gennem tiden. Denne tekst er fra den danske Rimkrønike, der er skrevet omkring 1500, og som fortæller historien om de danske konger. Kan du læse (noget af) teksten? Hvilke ord kan du genkende? Wilde gud meg ther tijll nadhen giffuæ aff danæ konninghæ wilde iegh skriffuæ Hwoth the i fordum mwnne bedriffuæ ther the wore mecktigæ oc wore i liffuæ Thet syer Beda 2 then ærilighe man Thet ær well giort i hwo thet kan ath skriffuæ forælderes gerningher allæ Ere the ondæ man maa them fly Ere the godæ man maa them thy och engælunde fraa them fallæ Thi thet the gamblæ haffue fordum giort Thet ær the vnghæ efftherligen stort ath the mwæ oc saa gøræ Men haffue the giort thet lasteligt ær. 2 Beda er en engelsk munk, der bl.a. var kendt for at have forfattet en krønike over det engelske folks historie. 17

18 ORDDANNELSE Det er meget nemt at danne nye ord ved hjælp af græske og latinske orddele. I latindelen af denne bog kan du finde en oversigt over latinske orddele, og her er en oversigt over nogle græske orddele. Som regel forled Som regel efterled aero: luft amfi: flersidet, alsidig arkæ(o): gammel, oprindelig astro: stjerne auto: selv bio: liv demo: folk disko: skive, plade etno: folkeslag fot(o): lys geo: Jorden gynæ(ko): kvinde hetero: anderledes, anden holo: hel, fuldstændig homo: ens, samme hydro: vand kardio: hjerte krono: tid mono: enkelt, alene nark(o): bedøvelse porno: utugt psyko: sind, sjæl sym/syn: med, sammen med tele: fjern teo:gud zoo: dyr xeno: fremmed, gæst øko: hus, vedr. husholdning sofi: kundskab, lære fil: elsker, ven fobi: angst fon(o): lyd graf(i): beskrivelse, optegnelse gram: tegn, skrifttegn krati: herredømme, styre logi: lære, videnskab mani: vanvid, lidenskab meter: måler nomi: lovgivning, kundskab onym: navn pati: følelse, lidelse skop: syn, undersøgelse tek: samling Prøv at kombinere orddelene for at finde ord, du kender. Du kan også prøve at konstruere nye ord. NYE ORD Orddannelse kan altså foregå ved at bruge kendte græske eller latinske elementer og sætte dem sammen på nye måder. Men en gang imellem har man brug for helt nye ord som må dannes fra bunden, hvilket er en metode især filosofferne gennem tiderne har gjort brug af. Mange af disse ord kan ikke oversættes til sprog uden for den indoeuropæiske sprogkreds, da vores sprog har overtaget både ordene og tankegangen bag dem fra de gamle grækere og ro mere, mens 18

19 f.eks. østasiatiske og indianske sprog ikke har været udsat for den samme påvirkning.den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles, som levede i det 4. århundrede før Kristi fødsel, har på denne måde dannet mange af de ord, vi tager for givet i dag. De er ofte blevet oversat til latin af andre filosoffer, først og fremmest romeren Cicero fra det første århundrede før Kristi fødsel, og det er som regel den latinske form af ordet, vi kender og bruger i dag. Det gælder ord som moral, kvalitet og individuel. Der er også danske videnskabsmænd, som har dannet nye ord. Det gælder først og fremmest H.C. Ørsted ( ) som mente, at det var vigtigt at finde på danske ord for videnskabelige begreber som oxygen og hydrogen. Det blev til ordene ilt (dannet af substantivet ild) og brint (dannet af verbet brænde). Desuden har han skabt ordene vægtfylde, rumfang, autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag og tidevand. I de fleste tilfælde er det ikke til at sige, hvem der har opfundet bestemte ord. De kan pludselig vise sig i sproget, og lige så pludselig forsvinde igen uden nogen påviselig grund. Mange ord er startet som slang, men har efterhånden fundet vej ind i det almindelige sprog. Det gælder ord som fed/fedt, der dukkede op i 1970 erne som et positivt udtryk, der kunne bruges om både genstande og oplevelser. Ord kan også skifte betydning gennem tiden. I dag (2015) er det blandt unge almindeligt at bruge ordet syg/sygt som et positivt adjektiv eller adverbium. Det er ikke til at sige, om denne betydning vil holde i længere tid. Den slags ord kaldes pendulord. Øvelse 2.2 Find ud af, hvordan og hvornår disse ord er opstået: 1. boykot 2. bil 3. sandwich 4. skraldemand 5. cardigan Du kan bruge en fysisk ordbog eller Den danske Ordbog på 19

20 OPSAMLING AF KAPITEL 2: SPROGHISTORIE DEFINITIONER Arveord: Ord, som har eksisteret i sproget så længe, man kan spore det tilbage. Låneord: Ord, som er kommet ind i et sprog fra andre sprog. Fremmedord er en særlig slags låneord, som ikke har tilpasset sig sproget fuldstændig mht. udtale, tryk eller bøjning. SPROGSLÆGTER OG- FAMILIER De fleste europæiske sprog tilhører den indoeuropæiske sprogslægt. Dank, tysk og engelsk tilhører den germanske sprogfamilie. Fransk, spansk og italiensk tilhører den romanske sprogfamilie. 20

21 3. SPROG I GLOBALISERINGEN Et globalt sprog må kunne forstås og tales over det meste af verden. Man kunne måske definere et globalt sprog som et sprog der har en særlig status i alle, eller i det mindste i de fleste, lande. Men hvordan kan et sprog opnå særlig status i så mange lande? MODERSMÅL Det første åbenlyse svar må være, at et globalt sprog er nødt til at være et sprog der er modersmål for en stor del af jordens befolkning. De sprog, vi her kan inkludere, er først og fremmest kinesisk (mandarin), engelsk og spansk, som er de tre sprog i verden, som flest mennesker taler som modersmål. Hvis dette var det eneste krav til et globalt sprog, ville kinesisk altså føre stort. Men kan vi virkelig sige, at kinesisk er et globalt sprog, når det primært tales i Kina? Næppe! Kinesisk er et stort sprog, men altså ikke et globalt sprog, da sproget ikke kan siges at have en særlig status i ret mange lande over resten af verden. Engelsk og spansk er i øvrigt langt fra på højde med kinesisk, når det kommer til antallet af mennesker, der taler sproget som modersmål. Vi kan altså konkludere at et stort antal mennesker, der taler et bestemt sprog som modersmål, ikke alene gør sproget til et globalt sprog. OFFICIELT SPROG Udover at være modersmål, kan et sprog opnå særlig status i et land ved at blive gjort til landets officielle sprog, selvom det ikke er landets indbyggeres modersmål. I mange lande har store grupper af indbyggere vidt forskellige modersmål, og derfor kan det være praktisk at vælge ét enkelt sprog som officielt sprog. Et lands officielle sprog er det sprog, der bruges til at kommunikere inden for landets officielle instanser, for eksempel i regeringsregi, inden for retssystemet, i landsdækkende medier eller inden for uddannelsessystemet. I et land, hvor det officielle sprog ikke er det samme som befolkningens modersmål, er det klart, at man for at opnå succes i landet er nødt til at beherske det officielle sprog foruden sit modersmål. Inden for dette punkt vinder især engelsk status som globalt sprog, da det er officielt sprog i rigtig mange lande udover dem, hvor det også er modersmålet. Det gælder fx en del afrikanske lande, for slet ikke at tale om Indien, som jo er et temmelig stort land, hvor kun ganske få har engelsk som modersmål, men hvor de fleste indbyggere alligevel taler engelsk, da det er landets officielle sprog. Også spansk har status af officielt sprog i en del lande, om end ikke så mange som engelsk. FREMMEDSPR OGSUN DER VISNIN G Selvom et sprog absolut ingen officiel status har, kan det opnå det, som vi før har omtalt som særlig status i et land gennem fremmedsprogsundervisningen ved at være det fremmedsprog, børn bliver undervist i som det første fremmedsprog. I Danmark, som i rigtig mange andre lande, er dette første fremmedsprog engelsk, selvom dette sprog ingen officiel status har her i landet. 21

22 Typisk har der været tradition for, at første fremmedsprog i de tidligere kolonier rundt om i verden har været kolonimagtens sprog. Fx har man lært fransk i tidligere franske kolonier, spansk i tidligere spanske kolonier, på samme måde som russisk har været det dominerende fremmedsprog i de tidligere Sovjetstater og i østbloklandene. Der er dog efterhånden en stigende tendens til, at det de fleste steder er engelsk, der opnår særlig status i fremmedsprogsundervisningen, også hvor andre sprog tidligere har været dominerende. Resultatet er, at engelsk i dag er det sprog, som har status som første fremmedsprog i flest lande overhovedet. Således kan vi sige, at inden for hvert af de her nævnte parametre som gør sig gældende for et globalt sprog, er der indtil flere store og vigtige sprog. Men det eneste som for alvor gør sig gældende inden for alle tre parametre, og dermed er et sandt globalt sprog, er engelsk. I disse lande er engelsk officielt sprog Øvelse 3.1 Gå ind på følgende hjemmeside, hvor det engelske sprogs udvikling beskrives: Prøv at finde ud af, hvad der gør, at et sprog kan opnå særlig status et bestemt sted i en bestemt periode. På baggrund af dette, hvorfor har så netop engelsk status af at være et globalt sprog? 22

23 Øvelse 3.2 Find ud af, hvor mange mennesker, der har disse sprog som modersmål: Kinesisk Engelsk Spansk Tysk Fransk Dansk Øvelse 3.3 Hvilke sprog tales der i landene i skemaet nedenfor? Hvilket sprog er officielt sprog for hvert enkelt land? En god kilde til disse oplysninger er LAND TALTE SPROG OFFICIELLE SPROG Algeriet Kenya Schweiz Tyrkiet Thailand 23

24 4. UDTRYK OG INDHOLD Indhold Udtryk is Et af de første ord mange børn lærer at stave, er is. Man kan sige, at den fysiske genstand, som man holder i hånden og glæder sig til at sætte tænderne i, er indholdet, mens ordet is er udtrykket for denne genstand. Et begreb er med andre ord sammensat af: det som ordet beskriver (indholdet) og ordet i sin lydlige og grafiske fremtræden (udtrykket). Lydligt består ordet af vokalen [i:] og en hvislelyd (s) mens den grafiske fremtræden i skriftsprog er de to bogstaver i og s. I vores skriftsprog er der ingen logisk sammenhæng mellem indhold og udtryk, men for de første skrevne sprog, som vi kender til, har det været anderledes. TEGN De ældste tegn, man kender, er simple gengivelser af ting og begreber. Man tegner det, man vil sige, hvilket vi især kender fra de ældste ægyptiske hieroglyffer. Tegningen af en sol (udtrykket) tolkes som indholdet sol. Dette kaldes et piktogram. Det er naturligvis langt fra alle ord, som kan skrives ved hjælp af et symbol. Derfor udviklede de fleste sprog sig på den måde, at tegningerne af de håndgribelige ting kom til at repræsentere en lyd, som kunne sættes sammen med andre symboler, der repræsenterede andre lyde, altså en slags rebus. På den måde kunne tegningen af en sol repræsentere lyden s-o-l i ord som solidaritet eller konsol. 24

25 Øvelse 4.1 Prøv at skrive navnet på en person, en filmtitel eller en bynavn som en rebus. Lad de andre i klassen forsøge at løse reb usen. Øvelse 4.2 Vi bruger stadig piktogrammer, når vi vil gengive et enkelt budskab, f.eks. på færdselsskilte. Kan I finde piktogrammer, som viser vej, anviser en fremgangsmåde eller forbyder noget? Hvad bruges piktogrammer ellers til? ALFABET I dag skrives de fleste europæiske sprog med det latinske alfabet, som er den romerske version af det græske alfabet fra omkring 500 f.kr. Grækerne på deres side har overtaget alfabetet fra fønikerne, et folk som stammede fra området omkring det moderne Israel. De drev handel og grundlagde kolonier i hele Middelhavsområdet i det første årtusind før Kristi fødsel. Fønikernes alfabet er formentlig startet som piktogrammer, hvor man tegnede det, man ville gengive: Senere er hvert tegn kommet til at symbolisere den første lyd i ordet. F.eks. er tegnet for aleph, som betyder okse, kommet til at repræsentere lyden a, mens tegnet gimel, kamel, står for lyden g. 25

26 Det latinske alfabet er specielt derved, at det gengiver både vokaler og konsonanter, mens f.eks. hebraisk og arabisk kun gengiver konsonanter. I Danmark tog man det latinske alfabet til sig omkring det 2. århundrede e.kr., men lavede bogstavformerne om, så de dels var lettere at ridse ind i træ og sten, dels kunne repræsentere netop de lyde, som forekom i det sprog, man talte i Norden på den tid. Sådan opstod rune-alfabetet. I det 11. og 12. århundrede overtog man i Norden hele det oprindelige latinske alfabet, og det er blevet brugt i det meste af Europa lige siden. En af de mest populære fonte på computeren hedder stadig Times New Roman, og dets store bogstaver er stort set er identiske med de bogstaver, som romerne skrev monumentale indskrifter med. I dag finder vi i Europa udover det latinske alfabet flg. alfabeter, som også er udviklet af det fønikiske alfabet: I andre dele af verden har man udviklet andre skriftsystemer. Kinesisk skrift begyndte ligesom hieroglyfferne som piktogrammer, og udviklede sig gennem tiden til en stavelsesskrift, hvor hvert tegn i princippet står for en stavelse, men også samtidig for en betydning. For at kunne læse nutidige tekster på kinesisk skal man kende ca tegn. 26

27 5.TALESPROG OG SKRIFTSPROG Traditionelt deler man sproget op i talesprog og skriftsprog. Vi skelner mellem de to sprog, da talesproget har nogle elementer såsom tonefald, betoning, lydstyrke samt kropssprog som kan understøtte det, der bliver sagt. Talesproget vil ofte også være præget af en håbløs grammatik, forstået på den måde, at sætninger ofte bryder sammen eller er ufuldstændige. Der er mange fyldord, som tjener det formål at beholde taletiden, mens man tænker, eller der er gentagelser, fordi man skal have lidt tilløb til at fuldføre tanken. Talesproget er også kendetegnet ved ofte at indeholde mange hovedsætninger. I skriftsproget er fejl bandlyst, og kun at skrive i hovedsætninger vil være tegn på manglende evne til at udtrykke sig. I skriftsproget vil man have korrekt sprogbrug med variation, korrekt tegnsætning og et flow gennem teksten. Hvis vi laver en akse, hvor vi i den ene ende har talesproget og i den anden skriftsproget, så har vi nogle mellemstadier, hvor talesproget er præget af skriftsproget, f.eks. når nyhedsoplæseren taler, idet der tales ud fra et manuskript. Eller når statsministeren udtaler sig om en sag, så har man gennemgået argumenterne og måske endda skrevet dem ned. I den anden ende har vi skriftsprog, der kan være præget af talesproget. Det er f.eks. når vi sender en sms eller endnu mere tydeligt når vi chatter, hvor vi skriver og får svar med en hastighed der nærmer sig samtalen. Opdelingen mellem taleog skriftsprog er blevet mere flydende på grund af vores nye medier. Og spørgsmålet er så om kravene til skrift - og talesproget også har ændret sig. Talesprog Skriftsprog Når vi skriver, er vi bevidste om vores modtager, vores budskab og den kanal vi skal have budskabet igennem. Er det en lovtekst, skal vi tage højde for, at den er skrevet præcist, så loven ikke kan misforstås eller misbruges, hvilket giver en bestemt stil. Skal vi bare chatte med vennerne, så kan vi hurtigt på deres svar fornemme om vores budskab er modtaget forkert, og vi kan hurtigt justere vores udtalelse, hvis vi ikke var helt præcise vi er endda så heldige at kunne kigge tilbage på vores tale og så give dem ret, hvis vi har ramt ved siden af. Skriver vi på en blog, kan vi se reaktionerne fra læserne, som her er en bred gruppe. Kender man ikke sin modtager, så kan der være større risiko for fejl, hvis der skrives med ironi eller et forkert tonefald. Skriver vi i et sprog meget præget af talesproget i en sammenhæng, hvor vi gerne vil opfattes som meget seriøse, så kan vi let opnå det modsatte. Det gælder også, selvom vi egentlig har et godt talesprog. Og omvendt hvis vi taler med andre, som vi ville skrive det, så mister vi hurtigt lytterens interesse, da vores tekst let kan miste noget energi, eller vi kunne blive opfattet på en forkert måde. 27

28 Øvelse 5.1 Disktuer hvor på linjen fra tale- til skriftsprog følgende genrer skal sættes ind. Aviser Chat Skønlitteratur Sms s Blogs Samtale Lovtekst Drama Tweet Radiodokumentar Faglitteratur Stand up Øvelse 5.2 På lørdag om en uge har du en friweekend, og du vil gerne invitere en person som du er rigtig gode venner med, men også er blevet forelsket i. Du vil gerne invitere til at kunne være sammen, så personen kan få øjnene op for dig på en anden måde. Det skal nævnes at vi er i sommerhalvåret med gode temperaturer. Hvordan ville du udforme teksten, hvis det var: -et brev sendt med post -en sms -en -en samtale -en besked på Facebook Diskutér hvilke krav man ville stille til korrekt grammatik og sprog. Er der forskel på, hvordan man indleder og afslutter teksten inden for de forskellige genrer? Og giver det en ændring i læsningen af teksten? 28

29 6. ORDKLASSER Det er nødvendigt at kende de forskellige ordklasser for at kunne analysere og beskrive sproget. Du har sikkert tidligere arbejdet med ordklasser, så her følger kun en kort genopfriskning. SUBSTANTIVER Substantiver (navneord) betegner genstande (bord, bil), levende væsner (menneske, gorilla, Christine) abstrakte begreber (kærlighed, stat). Ofte kan man sætte en eller et foran, og for næsten alle substantiver (som ikke er proprier/egennavne) gælder det, at de kan sættes i bestemthed. KØN Substantiver har køn på mange sprog. Latin og tysk har tre køn, fransk, spansk og dansk har to køn, mens engelsk ikke har køn. På dansk er maskulinum og femininum erstattes af fælleskøn. Maskulinum Femininum Neutrum Latin servus (slave) ancilla (pige) templum (tempel) Tysk der Hund die Mauer das Haus Fransk le billet la gare findes ikke Dansk en hest (fælleskøn) et hus TAL OG BESTEMTHED Substantiver bøjes i tal og bestemthed. Singularis Pluralis Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt Dansk et træ træet træer træerne Engelsk a tree the tree trees the trees Tysk ein Baum der Baum Bäume die Bäume Fransk un arbre l arbre des arbres les arbres 29

30 KASUS På nogle sprog bøjes substantiver i kasus. På dansk har substantiverne kun en særlig form i en enkelt kasus, nemlig genitiv, men på tysk findes der fire og på latin fem kasus. Dansk Tysk Latin Nominativ manden der Mann vir Akkusativ manden den Mann virum Genitiv mandens des Mannes viri Dativ (til) manden dem Mann viro Øvelse 6.1 Find alle substantiver i teksten og markér dem med rødt. Louisa er i sin lejlighed og det er længe siden hun har været ude af den. Hun lægger ikke mærke til lugten, men den er der. Indestængt og fuld af skimmel og råd. Det er mørkt i stuen, hun sidder indpakket i tæpper i et sofahjørne, hun hakker tænder og venter på søvnen. Aner gennem øjnenes sprækker tingenes konturer i rummet, alle tingene der tavse står og ser ud som om de hvert øjeblik kan vælte ned over hende, splintres i tusinde stykker på gulvet. Hun lukker øjnene hårdt og falder ind i drømmen. Forlader kulden i rummet, halvmørket og alt det dirrende stille. Hun kan flyde som et blad på vandet. Det er ikke svært. Drømmen fylder så meget nu, den er vokset og vokset. 3 Øvelse 6.2 Et substantiv skal altid slås op i ordbogen i ubestemt form, singularis. Find først ud af, hvilken form ordene i skemaet herunder står i, og find derefter ordbogsformen af hvert substantiv. Bøjet form SING. PLUR. BESTEMT UBESTEMT Opslagssform Eks.: stolene x x stol studenten købere fårene strandsten brødet 3 Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie 30

31 VERBER Verber betegner hvad nogen eller noget gør, er eller bliver. Det er den eneste ordklasse, der kan bøjes i tid. TID På de forskellige sprog bruges tiderne lidt forskelligt, og det er ikke alle sprog, der har særlige former i alle tider. EKSEMPLER PÅ VERBER BØJET I TID Præsens Præteritum Futurum Perfektum Pluskvamperfektum (nutid) (datid) (fremtid) (før nutid) (før datid) Dansk taler talte vil tale har talt havde talt Engelsk speaks spoke will speak has spoken had spoken Tysk spricht sprach wird sprechen hat gesprochen hatte gesprochen Fransk parle parlait parla a parlé avais parlé Øvelse 6.3 Find alle verber i teksten til Øvelse 6.1 og markér dem med blåt. PERSON På mange sprog bøjes verbet i person. Det vil sige, at man på verbets form kan se, hvem eller hvad der er subjekt i sætningen. EKSEMPLER PÅ PERSONBØJNING Dansk Engelsk Tysk Latin Singularis 1. person jeg lever I live ich leb-e viv-o 2. person du lever you live du leb-st viv-is 3. person han lever he live-s er leb-t viv-it Pluralis 1. person vi lever we live wir leb-en vivi-mus 2. person I lever you live Ihr leb-t vivi-tis 3. person de lever they live sie leb-en viv-unt 31

32 PRONOMINER Pronomen kaldes også stedord, da det står i stedet for et andet ord, normalt et substantiv. EKSEMPLER PÅ PRONOMINER Personlige Possesive Relative Dansk jeg, mig, du, dig, han, hun, hende min, din, sin, hans, hendes som, der, hvis, hvilket Engelsk I, me, you, he, him, she, her my, mine, yours, his, her who, that, which Tysk ich, mich, mir, du, dich, dir mein, dein, sein, ihr der, die, das, die Fransk je, me, tu, te, il, elle, lui mon, ma, ton, ta qui Desuden findes der interrogative (hvem, hvad, hvilket) og indefinitte (noget, nogen, hinanden). Øvelse 6.4 Find alle pronominer i teksten til øvelse 6.1 og markér dem med gult. ADJEKTIVER Kan beskrive et substantiv: grøn, stor, afskyelig. GRADBØJNING De fleste adjektiver kan bøjes i grad. Positiv Komparativ Superlativ Dansk stor større størst Engelsk big bigger biggest Tysk groβ gröβer am Gröβten Latin magnus maior maximus 32

33 KØN OG TAL Når et adjektiv lægger sig til et substantiv, skal det på de fleste sprog bøjes i samme køn og tal som substantivet. SINGULARIS PLURALIS BESTEMT UBESTEMT BESTEMT UBESTEMT Fælleskøn den røde bil en rød bil de røde biler røde biler Intetkøn det røde hus et rødt hus de røde huse røde huse Øvelse 6.5 Find alle adjektiver i teksten til Øvelse 6.1 og markér dem med grønt. Adjektiver kan bruges på to måder: prædikativt og attributivt: Prædikativt: Koen er glad. Attributivt: Den glade ko. ADVERBIER Adverbier lægger sig til: Adjektiver: Han var enormt stor. Verber: De skreg højt. Andre adverbier: De skreg forfærdeligt højt. Sætninger: Det får du mig aldrig til. Man kan skelne mellem adverbier, som er dannet af adjektiver, og ægte adverbier. Dannet af adjektiver På dansk sætter man ofte t på et adjektiv, når man vil lave det om til et adverbium (hård, hårdt). På engelsk sættes ly på (quick, quickly). På tysk er adverbium identisk med adjektivets grundform. Adverbier dannet af adjektiver kan som regel bøjes i grad: Kim råbte højt Jonas råbte højere Christine råbte højest 33

34 ADJEKTIV ADVERBIUM Dansk Hun har sin pæne frakke på. Hun tager nederlaget pænt. Engelsk That was a nice meal. She fits the dress nicely. Tysk Er ist ein frecher Kerl. Sie antwortete frech. ÆGTE ADVERBIER Adverbier som ikke kan bøjes, f.eks.: aldrig, dog, desværre, sandsynligvis Øvelse 6.6 Er det understregede ord adjektiv eller adverbium? 1. Alle børnene løb meget hurtigt. 2. Geparder er de hurtigste dyr i verden. 3. Er badevandet rent her? 4. De havde tidligere boet i Roskilde. 5. Står du altid tidligt op? 6. Græsset er altid meget grønnere på den anden side af hegnet. 7. Hvem gør rent her på skolen? 8. Det dufter lysegrønt af græs. PRÆPOSITIONER Angiver forhold eller relationer i tid og sted. Dansk Engelsk Tysk Fransk Latin på, i, ved, fra, til, over, under at, on, from, to, over, till an, auf, hinter, in, neben dans, sans, sous, à, contre ad, ab, in, contra, trans, ex Præpositioner optræder ofte sammen med et eller flere substantiver, en styrelse: Præposition i til på grund af Styrelse København den sødeste vendinde de mange problemer 34

35 KONJUNKTIONER Konjunktioner (bindeord) bruges til at binde ord, led eller sætninger sammen. De kan være enten parataktiske (sideordnende) eller hypotaktiske (underordnende). PARATAKTISKE HYPOTAKTISKE Dansk og, men, eller at, da, før, hvis, når, inden Engelsk and, but, or that, when, before, if, since Tysk und, aber, sondern, oder als, da, wenn, bevor, obwohl Fransk et, ma, donc quand, que, avant que, si Hvis en sætning indledes med en hypotaktisk konjunktion, er det en ledsætning. Indledes sætning med en parataktisk konjunktion, er den altid af samme værdi som den foregående sætning (dvs. enten hoved- eller ledsætning). Læs mere om hoved- og ledsætninger i kapitel 11. Øvelse 6.7 Find alle konjunktioner i teksten til øvelse 6.1 og markér dem med orange. Øvelse 6.8 Hvert af disse ord har flere betydninger og kan tilhøre forskellige ordklasser. Find ud af, hvilke ordklasser hvert enkelt ord kan tilhøre og find grundformen (ordbogsformen) for hvert ord i hver ordklasse. 1. hylder 2. får 3. løber 4. stole 5. dyr 6. stemmer 7. tjener 8. skørt Får får får? Forskrækkelsen har lammet lammet fuldstændig. Kender du den om tæppehandlerens søn, der blev løber? 35

36 ARTIKLER Artikler lægger sig til substantiver og bestemmer deres køn, tal og (på nogle sprog) kasus. EKSEMPLER PÅ ARTIKLER BESTEMT UBESTEMT Dansk --- en/et Engelsk the a Tysk der, die, das eine, eine Fransk le, la, les un, une, des På dansk sættes den bestemte artikel bag på substantivet: et bord bordet. 36

37 OPSAMLING AF KAPITEL 6: ORDKLASSER ORDKLASSE DEFINITION BØJES I EKSEMPLER Substantiv Beskriver genstande, levende væsner, begreber Tal, bestemthed, kasus bus, Josefine, dannelse Verbum Beskriver handling, tilstand eller forandring Tid, person hoppe, sove, dø Pronomen Står i stedet for et substantiv Tal, kasus hun, den, de, deres Adjektiv Lægger sig til et substantiv eller pronomen Bøjes efter substantivet samt i grad blå, herlig, stor Adverbium Lægger sig til et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium Nogle adverbier kan bøjes i grad meget, aldrig, snart Præposition Udtrykker forhold Kan ikke bøjes på, i, ved, på grund af Konjunktion Forbinder ord, led eller sætninger Kan ikke bøjes og, men, for, at, fordi, selv om Artikel Bestemmer et substantiv mht. køn og tal Bøjes i køn, tal og kasu en, et 37

38 7. SÆTNINGEN VERBAL Tekster er opbygget af en række sætninger. En sætning er en helhed, som består af mindst to elementer: verbal og subjekt. VERBAL Kernen i en sætning er et verbal, som angiver en handling, en tilstand eller en forandring: løber, har eksisteret, døde Verbalet findes lettest ved at finde det ord i sætningen, som man på dansk kan sætte jeg foran. Dette er den finitte del af verbalet. Derefter ser man efter, om der er andre verbalformer, som hænger sammen med denne kerne. Disse andre dele af verbalet kaldes infinitte. Tilsammen udgør disse ord verbalet. Han løber en lang tur. Han har nok ikke løbet længe. Han ville gerne være løbet meget længere. Øvelse 7.1 Understreg verbalerne i denne tekst. Husk at et verbal sagtens kan bestå af flere ord. I min barndom, som fandt sted i de tv-løse 1950 ere, var der ingen tid, vi så mere frem til, end sommerferien. Skolen måtte nødtvunget slippe os. Når vi daskede ned ad Skolevej den sidste dag før sommerferien, følte man vitterligt, at man havde retten på sin side. Et helt år havde skolevæsenet stjålet af ens kostbare tid. Uendelige timer med regning, skrivning. blækindføring og hvad ved jeg. En af mine klassekammerater havde regnet ud, hvad et helt skoleår betød af frarøvelse af vor frihed. Det blev måneder, når man talte skoletiden sammen. 4 VERBALPLADSEN Verbalet kan bestå af: 1. Et enkelt verbum, som er bøjet i tid (løber, går, er). 2. Et hjælpeverbum og et hovedverbum (har løbet, er gået, havde været, blev hentet). 3. Et modalverbum og en infinitiv (kan løbe, kunne gå, skal være). 4 Bjarne Nielsen Brovst; Den forsvundne barndom

39 1. ENKELT VERBUM På de fleste sprog består præsens (nutid) og præteritum/imperfektum (datid) af et enkelt ord: Dansk Engelsk Tysk Fransk Præsens (nutid) han løber he runs er laüft il court Præteritum/imperfektum (datid) han løb he ran er lief il courut Øvelse 7.2 Lav 5 sætninger på dansk og 5 på engelsk, hvor verbalet består af ét ord. 2. HJÆLPEVERBUM OG HOVEDVERBUM Perfektum og pluskvamperfektum Perfektum (før nutid) og pluskvamperfektum (før datid) dannes af et hjælpeverbum og perfektum participium/kort tillægsform. (F.eks. hentet, skudt, sat, efterladt). Denne form kan aldrig være verballed i sig selv. Man kan f.eks. ikke sige: *Chaufføren efterladt sin bil i vejkanten. *Hvem skudt papegøjen? I begge udsagn mangler der et hjælpeverbum. EKSEMPLER PÅ SAMMENSATTE TIDER Hjælpeverbum Perfektum participium Perfektum (før nutid) har hentet Pluskvamperfektum (før datid) er har havde var havde forsvundet spist hentet forsvundet spist 39

40 Øvelse 7.3 Find de verbaler i Øvelse 7.1, som består af hjælpeverbum + hovedverbum. Øvelse 7.4 Find 5 verber på dansk, som danner førtider (perfektum og pluskvamperfektum) med være som hjælpeverbum (f.eks. er gået ) og 5, som danner førtider med have (f.eks. har spist ). Har verberne i hver gruppe noget til fælles? PASSIV De passive former består på de fleste sprog også af hjælpeverbum og hovedverbum. I aktiv form er det subjektet, der udfører verbets handling eller er i verbets tilstand: Tyven stjæler cyklen. (Tyven er subjekt) I passiv form går verbets handling ud over subjektet: Cyklen bliver stjålet. (Cyklen er subjekt). På dansk kan passiv dannes på to måder: ved at sætte s på verbet (hentes) eller ved at bruge blive + perfektum participium (bliver hentet). På engelsk, tysk og fransk dannes passiv ved hjælp af et hjælpeverbum. AKTIV PASSIV Dansk drikker drikkes/bliver drukket læser læses/bliver læst Engelsk takes is taken beats is beaten Tysk nimmt wird genommen hört wird gehört Fransk vend est vendu trouve est trouvé 40

41 Øvelse 7.5 Omskriv sætningerne fra aktiv til passiv. Du kan selv vælge, hvilken af de to danske passivformer, du vil bruge. 1. Katte spiser mange mus. 2. De spiser også fugle, rotter og regnorme. 3. Den lille kattekilling fangede musen, som kiggede op af hullet. 4. Musene plager mange kornlagre. 5. Derfor værdsætter mange landmænd kattenes tilstedeværelse. 6. Kattene skræmmer som regel musene fra vid og sans. 7. I gamle dage forbandt mange mennesker katte med hekse og overtro. Øvelse 7.6 Her er en række avis-overskrifter. Lav hver overskrift om til en sætning. 1. Kendt københavnsk restaurant raseret af brand. 2. Tapper Kate upåvirket af nøgenskandalen. 3. Mand stukket i maven med saks. 4. Mand røvet og påkørt af tog. 5. Ung kvinde voldtaget på diskotek. 6. Såret kvinde fængslet og sigtet for mordbrand. 3. MODALVERBER Ordene kunne, skulle, ville og burde er eksempler på modalverber. De kan i nogle tilfælde godt være verballed i sig selv ( eleven kan sit stof ), men for det meste danner de et verbal sammen med en infinitiv. Her er der altså også tale om sammensatte verbaler: Eleverne kan læse. Verbal: kan læse. Mange studenter vil gerne have et sabbatår. Verbal: vil have. Øvelse. Øvelse 7.7 Find alle verbaler. Husk at få hele verbalet med, dvs. både modalverbum og infinitiv. 1. Det ville være besynderligt! 2. Revisoren ville ikke godkende regnskabet. 3. På det grundlag kunne den anklagede ikke dømmes. 4. Vi må indstille os på et mere voldsomt klima. 5. Burde vi ikke have hørt fra ham nu? 6. Det skulle du ikke have gjort! 7. Skal du virkelig tale i telefon nu? 8. Jeg ville have sagt det før. 9. Landsholdet kunne godt bruge en sejr lige nu. 41

42 Øvelse 7.8 Prøv at lave sætninger med så lange verbaler som muligt. Brug modalverber og sammensatte verbalformer. Det ville jeg ikke have troet om hende! Det skulle nok kunne lade sig gøre. TID Som vi har set, dannes nogle af tiderne med hjælpeverber, men præsens (nutid) og præteritum (datid) består på de fleste sprog af et enkelt ord. I afsnit 6 kan du finde en oversigt over verbernes tider. Øvelse 7.9 Denne tekst er skrevet i præteritum (datid). Find og understreg først alle verbaler. Omskriv så hele teksten til perfektum. Årstiderne skiftede, uden at Margrethe bemærkede det noget videre: somrene var for varme, vintrene for kolde. Hun blev inde, hvor airconditioning og oliefyr holdt temperaturen konstant. Sommerferierne tilbragte deres barn i en lejr oppe i bjergene. Erling spillede golf med et par venner, når han kom hjem fra kontoret. 5 Øvelse 7.10 Skriv 5 sætninger på dansk med hver af disse tider: præsens, præteritum, perfektum (15 sætninger i alt!) 5 Christian Kampmann: Ly (1965) 42

43 Øvelse 7.11 Find alle verbaler i denne tekst og undersøg hvilken tid hvert verbal står i. Der var en gang en konge, der havde tre sønner. Den ene hed Skrat, den anden Skratskratterat, og den tredie Skratskratteratskratskrirumskrat. Der var også en anden konge, der havde tre døtre. Den ene hed Sip, den anden Sipsippenip, og den tredje Sipsippenipsipsirumsip. Da de var blevet voksne, giftede den ene konges sønner sig med den anden konges døtre. Skrat fik Sip, Skratskratterat fik Sipsippenip, og Skratskratteratskratskrirumskrat fik Sipsippenipsipsirumsip. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. 43

44 OPSAMLING AF KAPITEL 7: VERBAL VERBAL Kernen i verbalet er det ord, der på dansk kan sættes jeg foran. Det er den finittte del af verbalet. Nogle verbaler består kun af en finit verbalform: søgte, henter, afviser. Verbalet kan også bestå af en finit + en eller flere infinitte verbalformer: vil søge, har hentet, var blevet afvist. VERBALPLADSEN KAN UDFYLDES AF: Et usammensat verbal (siger) Et sammensat verbal: o Hjælpeverbum + hovedverbum (har sagt, bliver sagt) o Modalverbum + infinitiv (vil sige) o Modalverbum + hjælpeverbum + infinitiv (ville have sagt) o Passiv form (bliver sagt) 44

45 8. SUBJEKT OBJEKT PRÆDIKATIV I forrige kapitel så vi, at kernen i en sætning er verbal og subjekt. Vi skal nu beskæftige os lidt mere med subjektet, og derefter gå videre til de andre led, som kan findes i en sætning: objekter prædikativer adverbialer SUBJEKT Man finder subjektet ved at spørge: hvem/hvad+verbal. I aktive sætninger er subjektet den eller det, der udfører den handling eller er i den tilstand, som verbalet viser. Pigen cykler. -Subjekt: pigen. Katten er grå. -Subjekt: katten. Af og til kan man høre den forklaring, at subjektet er den der udfører handlingen i sætningen, men det gælder kun, hvis verbalet står i aktiv form. I en passiv sætning er subjektet den, som handlingen går ud over. Pigen bliver kørt i skole af sin far. Subjekt: pigen. Hunden bliver bidt af naboens kat. Subjekt: hunden. -Selv om katten er meget stolt af at have bidt hunden, er det altså hunden, der er subjekt i den passive sætning. 45

46 Ordklasser Kernen i subjektet er som regel et substantiv eller pronomen. Substantivet kan have en artikel (f.eks. en, et, den, det) og et eller flere adjektiver samt evt. et adverbielt led. Den lille sorte kat spinder. Subjekt: den lille sorte kat. Hunden med øjne så store som tekopper sad på kisten med pengene. Subjekt: hunden med øjne så store som tekopper. En ledsætning kan også fungere som subjekt. Det vil blive gennemgået i kapitel 11: Helsætningsanalyse. Øvelse 8.1 Find alle verbaler og subjekter i teksten. Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong. Selve Ækvators linje trak sig over højlandet femogtyve mil længere nordpå. Men min farm lå to tusinde meter over havet. Midt på dagen kunne man nok føle det, som om man var kommet højt op og tæt til solen, men formiddagene og aftenerne var klare og svale, og nætterne var kolde. 6 Øvelse 8.2 Lav 5 sætninger som kun indeholder subjekt og verbal. Prøv at lave så lange subjekter som muligt. Eksempel: Den gamle mand i huset ved havet med de mange flaskeskibe i vinduet sov. Alle firmaets ansatte og deres ægtefæller er inviteret! Den lille hund med den lange pels, de store øjne og den flade næse snorkede. 6 Karen Blixen: Den afrikanske farm (1937) 46

47 VALENS Alle sætninger indeholder altså verbal og subjekt. Hvilke led vi ellers kan finde i sætningen, er afhængig af verbets valens. I denne bog bruges begrebet valens til at beskrive, hvilke led der kan knyttes til et bestemt verbal. Man kan sige, at valens henviser til verbalets styrke: jo stærkere verbalet er, desto flere led kan det bære. Der findes tre slags verbaler: 1. Kopulative 2. Intransitive 3. Transitive KOPULATIVE VERBALER Arne er soldat Verbalet er angiver ikke en handling, men viser en overensstemmelse mellem Arne og soldat. Med andre ord: Arne = soldat. På dansk er flg. verber kopulative: være, blive, kaldes, virke og nogle få andre. Kopulative verber kan ikke tage objekt, men kun subjektsprædikativ. Man finder subjektsprædikativet ved at spørge hvem/hvad + kopulativt verbal + subjekt: Hunden og katten er de bedste venner. -Hvem eller hvad er hunden og katten? De er bedste venner! Så er de bedste venner subjektsprædikativ. Øvelse 8.3 Lav 5 sætninger på dansk med kopulative verber. Lav en liste over kopulative verber på engelsk og tysk eller fransk. Nogle af de kopulative verber kan også optræde uden subjektsprædikativ, f.eks.: De er i København. Vi bliver her. Desuden er det vigtigt at huske, at nogle af verberne også kan være hjælpeverber (være og blive). I de tilfælde er de ikke verballed i sig selv, men kun sammen med den betydningsbærende del af verbalet, f.eks. Han var valgt til præsident. Her er verbalet var valgt. Ordet var optræder ikke her som kopulativt verbum, og det er derfor ikke subjektsprædikativ. Øvelse 8.4 I hvilke sætninger er der brugt kopulative verbaler? Hvis du er i tvivl, kan det hjælpe at lave sætningen om til præsens (nutid), hvis den står i en anden tid. 1. Bliver hun student i år? 2. Han er nu så sød! 3. De virker da meget fredelige. 4. Bussen er kørt fast i en snedrive. 5. Natten var mørk og kold. 6. Husmændene havde altid været fattige. 7. Det nye statsfængsel kaldes et luksusfængsel. 8. Oplysningerne er hentet fra Wikipedia. 47

48 INTRANSITIVE VERBALER Solen skinner Verbet skinne kan ikke have et direkte objekt. Man kan ikke skinne noget. Det udtrykker heller ikke overensstemmelse mellem subjektet (solen) og noget andet, sådan som kopulative verbaler gør. Derfor er skinne et intransitivt verbal, som ikke kræver andre led end subjekt, for at sætningen er komplet. Der kan godt være nogle ord i sætningen, som fortæller om måden solen skinner på (stærkt, varmt) eller tidspunktet (om sommeren, på onsdag) eller stedet (i København, på de Kanariske Øer), men så er der tale om adverbielle led, ikke direkte objekt. Hvis verbalet har passiv form, opfører det sig ligesom et intransitivt verbal. Det betyder, at der ikke kan være direkte objekt i en passiv sætning. Eksempler på intransitive verber: dø, falde, smile, vokse Øvelse 8.5 Find 10 forskellige intransitive verbaler på dansk og lav en sætning med hvert verbal. Prøv at bruge flere forskellige tider. Nogle verber er altid intransitive. Det vil sige, at de aldrig kan tage objekt. Det gælder f.eks. hoppe (man kan ikke hoppe noget ) spæne (man kan ikke spæne noget ) springe (man kan ikke springe noget ) -og mange andre ord En del verber kan både optræde med og uden direkte objekt. Man kan både sige: Eleven skriver stil. Og Eleven skriver. Begge sætninger er grammatisk korrekte. I den første sætning optræder skriver som et transitivt verbal og i den anden sætning som intransitivt. Samme verbum kan altså optræde i begge roller. Øvelse 8.6 Find 5 forskellige verber på dansk, som både kan optræde med og uden direkte objekt (se eksemplet overnfor). Lav nu med hvert verbum 1 sætning, hvor det optræder med direkte objekt (transitivt) og 1 sætning, hvor det optræder uden direkte objekt (intransitivt). 48

49 TRANSITIVE VERBALER Arkæologen fandt stenøksen Handlingen fandt går ud over noget, nemlig stenøksen. Fandt er et transitivt verbal, som kræver et direkte objekt. Man finder det direkte objekt ved at spørge: Hvem/hvad + transitivt verbal + subjekt: Kamphunden åd den lille pekingeser. -Hvem eller hvad åd kamphunden? -Den lille pekingeser! Så er den lille pekingeser direkte objekt. På sprog med kasus-bøjning af substantiver og artikler skal det direkte objekt som regel stå i akkusativ. TRANSFORMATIONSPRØVEN Hvis man er i tvivl, om man har fundet det direkte objekt i en sætning, kan man tjekke det ved at omskrive sætningen til passiv. Det direkte objekt skal så blive til subjekt i den passive sætning: Arkæologen fandt stenøksen Vi vil nu undersøge, om stenøksen er direkte objekt. Det gør vi ved at omskrive sætningen til passiv: Stenøksen blev fundet (af arkæologen) Denne transformation kan godt lade sig gøre, og derfor har vi analyseret sætningen rigtigt. -Vi laver en ny prøve med sætningen: Solen skinner hele dagen Vi vil undersøge, om hele dagen er direkte objekt i sætningen. Vi prøver derfor med en omkskrivning til passiv, der kommer til at lyde sådan: Hele dagen bliver skinnet (af solen). Den sætning duer ikke, og derfor må vi have taget fejl, da vi troede, at hele dagen var direkte objekt i sætningen. Øvelse 8.7 Prøv selv at lave transformationsprøven på disse sætninger. Definér derefter hvert verbal som enten transitivt eller intransitivt. 1. Hassan sov godt hele natten. 2. Han hængte skjorten tilbage i skabet. 3. Skiltet hang højt oppe over forretningen. 4. Springer du ikke snart i vandet? 5. Karaktergennemsnittet sprænger alle rekorder i år. 6. Barnet druknede i den lille sø. 7. Bonden druknede alle kattekillingerne. 8. Far hviler sig. 9. Hunden døde i tirsdags. 10. Mon naboen dræbte hunden? 49

50 DOBBELT TRANSITIVE VERBALER En særlig gruppe af transitive verber er de dobbelt transitive. De beskriver, at man giver noget til nogen eller gør noget for nogen. Det er f.eks.: give, forære, overdrage. De dobbelt transitive verber tager både direkte og indirekte objekt. Søren forærede sin kæreste en ring. Man finder det indirekte objekt ved at spørge (til) hvem/hvad + dobbelt transitivt verbal + subjekt + direkte objekt: Studenterne gav professoren en buket blomster. -(Til) hvem eller hvad gav studenterne en buket blomster? Til professoren! Så er professoren indirekte objekt.. På kasusprægede sprog skal det indirekte objekt som regel stå i dativ. 50

51 Øvelse 8.8 Find og understreg først alle transitive verbaler. Find derefter ud af, om nogen af dem er dobbelt transitive. Find til sidst objekter (direkte og indirekte) for de transitive verbaler. 1. Patrick skrev en sms. 2. Christine modtog den med glæde. 3. Hun nærmest jublede under læsningen. 4. Men efter endt læsning gav Christine Patrick en syngende lussing. 5. Patrick blev meget forskrækket. 6. Han tabte sin mobil på gulvet. 7. Hvad skrev Patrick mon i den sms. 8. Den indeholdt sikkert en fornærmelse. 9. Senere forærede Christine Patrick en ny mobil. 10. Patrick sender nu Christine lange, kærlige sms er. TRANSITIVT-KOPULATIVE VERBALER En mindre undergruppe under de transitive er de transitivt-kopulative verbaler. De knytter et led til det direkte objekt ligesom de kopulative verber knytter et led til subjektet. Det er udtryk med en betydning af at gøre noget ved det direkte objekt. Børnene kaldte kaninen Magnus. Direkte objekt: kaninen. Objektsprædikativ: Magnus. 51

52 Øvelse 8.9 Afgør først, om verbalet i sætningen er kopulativt, intransitivt eller transitivt. Analysér derefter hver sætning. 1. Hvem sidder dér bag skærmen med klude om sin hånd? 2. Det er såmænd Jens Vejmand. 3. Han må forvandle de hårde sten til brød. 4. Han jævnede for andre den vanskelige vej. 5. Men til sidst sagde armen nej. 6. Han tabte hammeren brat. 7. Der står på kirkegården et gammelt, frønnet bræt. 8. Det er såmænd Jens Vejmands. 9. Hans liv var fuldt af sten. 10. Men på hans grav i døden man gav ham aldrig én. 52

53 OPSAMLING AF KAPITEL 8 Subjekt : hvem eller hvad + verbal Subjektsprædikat Direkte objekt Indirekte objekt Objektsprædikat : hvem eller hvad + kopulativt verbal + subjekt : hvem eller hvad + transitivt verbal + subjekt : hvem/hvad + dobbelt transitivt verbal + subjekt + direkte objekt. : hvad + transitivt-prædikativt verbal + subjek + direkte objekt. VALENS Kopulativt verbal: tager subjektsprædikat (er, bliver, hedder, kaldes, virker) Intransitivt verbal: kan hverken tage objekt eller subjektsprædikat (skinner, springer, dør) Transitivt verbal: tager direkte objekt (finder, henter, dræber) Dobbelt transitivt verbal: tager både direkte objekt og indirekte objekt (giver, forærer, overdrager) Transitivt-prædikativt verbal: tager både direkte objekt og objektsprædikat (kalder, gør til) 53

54 9. ADVERBIAL Når vi har fundet verbal og subjekt, objekter og prædikativer, kan der stadig være en del af sætningen tilbage, som ikke er identificeret. Her kommer adverbialerne ind i billedet. Alle sætninger kan indeholde adverbialer, som fortæller om tid, sted, måde, grad, årsag eller andre omstændigheder. Kanariefuglen stirrede længselsfuldt ud gennem burets tremmer hver dag. Verbal: stirrede ud Subjekt: kanariefuglen Der er ikke flere obligatoriske led, da stirre ud er intransitivt. Det vil sige, at de resterende led er adverbialer: Adverbialer findes ved at stille følgende spørgsmål til sætningen: Hvor / hvornår / hvor længe / hvordan / hvorfor/ hvorfra / hvortil / hvormed længselsfuldt (hvordan?) gennem burets tremmer (hvor?) hver dag (hvornår?) Prøv selv at se på det følgende eksempel: Med en tilfreds mine slugte skildpadden guldfiskeæggene i dammen. Verbal: slugte. Det er transitivt, og der skal derfor findes et direkte objekt. Prøv selv at finde det, definér de øvrige led (adverbialer), og forklar, hvilken funktion de har i sætningen (angiver de tid, sted, måde ). Fælles for adverbialerne er, at de angiver omstændigheder ved sætningen eller giver ekstra oplysninger. TID Han går altid hjem sent om aftenen STED I skolen er han altid i godt humør MÅDE Hun synger rædselsfuldt GRAD Han kører meget dårligt bil ÅRSAG Skolen var lukket på grund af snestorm OMSTÆNDIGHED Pia gik i skole i sin søsters nye kjole. 54

55 ORDKLASSER Adverbialer kan dannes på mange forskellige måder. Det er ikke ligesom med verbaler, som kun kan bestå af verber, eller subjekt, objekt og prædikativ, som normalt består af substantiver eller pronominer. Her er nogle eksempler på, hvilke ordklasser der kan udgøre adverbialet. ADVERBIER Et adverbial kan simpelt hen bestå af et adverbium. Adverbier kan lægge sig til verber, adjektiver, andre adverbier eller hele sætninger. Verber: Hun synger vidunderligt. Han går mærkeligt Adjektiver: Han er temmelig klog Det er ekstremt kedeligt at vente på bussen. Andre adverbier: Hun malede stakittet enormt hurtigt. Hele sætninger: Jeg kan ikke lide kaffe Du kan læse mere om adverbier i kapitel 6. Øvelse 9.1 Lav først en sætning med hvert af adjektiverne nederst i kassen. Lav derefter adjektiverne om til adverbier, og lav en ny sætning for hvert adverbium. Eksempel: hård. 1. Jorden er hård. 2. Manden arbejder hårdt. Adjektiver: venlig, god, sej, syg, glad PRÆPOSITIONSFORBIN DEL SER Præpositionsforbindelser kan også være adverbialer, f.eks.: I byen På grund af dovenskab Under dynen Med højagtelse Præpositionsforbindelser er dog ikke altid adverbialer. De kan også optræde i præpositionalobjekter. Her er de en del af verbalet, mens styrelsen fungerer som direkte objekt. Forskellen kan ses i disse to sætninger: a. Drengen venter på bussen. Verbal: venter på. Direkte objekt: bussen. b. Drengen venter på banegården. Verbal: venter. Adverbial: på banegården. I sætning a) er præpositionen en del af verbalet. Ofte kan sådan et verbal erstattes af et enkelt ord (her kunne det være afventer, så sætningen skrives Drengen afventer bussen ). Sætning b) er svar på spørgsmålet hvor venter drengen?, og dermed lever det op til kriterierne for et adverbielt led. 55

56 Øvelse 9.2 Find adverbialerne. 1. I sne står urt og busk i skjul. 2. Det er så koldt derude. 3. Dog synger der en lille fugl på kvist bag frosne rude. 4. Giv tid, giv tid den nynner brat. 5. Spurven sidder stum bag kvist. 6. Kålgårdspilen piber trist. (kålgårdspil = et piletræ, som står i køkkenhaven) 7. Trange tider langsomt skrider. 8. Lad det nu fryse, lad mig nu gyse. Øvelse 9.3 Opsamling af sætningsanalyse Analysér sætningerne. 1. Anders And har tre nevøer. 2. De hedder Rip, Rap og Rup. 3. Ingen kender deres forældre. 4. Hele familien bor i Andeby. 5. De kalder af og til deres Onkel Joachim en gammel gnier. 6. Men de er alligevel meget glade for ham. 7. Onkel Joachim forærer som regel ikke sine nevøer penge. 8. Til gengæld giver han dem gerne arbejde. 9. De fleste kender historierne fra Andeby. 10. De har været populære blandt børn og voksne siden 1950 erne. 56

57 KØREPLAN FOR SÆTNINGSANALYSE Find verbal og subjekt Hvad er verbalets valens? Kopulativ (være, blive osv.) Intransitiv Transitiv (tager objekt) (kan ikke tage objekt) Find det direkte objekt Er verbalet dobbelt transitivt? (give, forære osv.) Find subjektsprædikat ja nej Find det indirekte objekt Er verbalet transitivt-kopulativt? (kalder, gør til) Find adverbialer nej ja Find objektsprædikat 57

58 OPSAMLING AF KAPITEL 9: ADVERBIALER ADVERBIALER FORTÆLLER OM: tid sted måde grad årsag omstændighed ADVERBIALER KAN BESTÅ AF: Adverbier (aldrig, næsten, temmelig) Adverbielle udtryk (i høj grad, som regel) Præpositionsfordbindelser (på skolen, om onsdagen, fra en god ven) Elefanten Erna optrådte næsten hver dag i cirkus med en cirkusprinsesse på ryggen. Koret sang smukt den dag i kirken foran alle bryllupsgæsterne fra nær og fjern. Til fødsesldagsfesten for Albert blev børnene under megen skrig og skrål fodret med lagkage med flødeskum og kagemand med vingummi. 58

59 10. KONJUNKTIONER Vi skal nu se på, hvordan sætninger kan kombineres. Derfor har vi brug for at kende til ordklassen konjunktioner. Konjunktion kaldes også bindeord og findes som henholdsvis parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner. PARATAKTISKE KONJUNKTIONER At en konjunktion er parataktisk betyder, at det der står på hver side af konjunktionen er lige meget værd. Der står altså samme slags på begge sider. De vigtigste parataktiske konjunktioner er: og, eller, men, for. De kan forbinde ord, ordgrupper eller sætninger. Forbinder ord eller ordgrupper: o Hunden og katten løb en tur o På trods af det manglende halsbånd og det noget forkomne udseende, virkede hunden velopdragen. Forbinder sætninger: o Hunden gik en tur, og katten tog en lur. o Hunden håbede at dens ejer snart ville komme hjem, eller at den ville få et kødben. HYPOTAKTISKE KONJUNKTIONER Hypotaktiske konjunktioner optræder næsten altid i begyndelsen af en sætning. Der er så mange, at man ikke kan opstille en komplet liste, men nogle af de mest almindelige er: at, da, når, hvis, inden, indtil, mens, idet, efter at, for at, selv om, fordi, skønt De hypotaktiske konjunktioner bruges til at forbinde en hovedsætning og en ledsætning eller en overordnet og en underordnet ledsætning. Øvelse 10.1 Indsæt den parataktiske konjunktion, som passer bedst. 1. Jeg er simpelthen så træt,...det er Bente også. 2. Mogens bor i Roskilde,... det har han ikke altid gjort. 3. Kunne du tænke dig en kop kaffe,... du hellere have te? 4. Vi har ingen småkager,... du kan få en spandauer. 5. Morten...Peter er tossede med sport. 6. De synes fodbold er alle tiders,... de er ikke så interesserede i curling. 59

60 Øvelse 10.2 Indsæt den hypotaktiske konjunktion, som passer bedst. 1. Hunden spiste en kotelet,... den var så sulten den fik øje på kattens madskål, kastede den sig også over den. 3. Hunden slubrede glad kattens mad i sig,...den slet ikke var sulten længere. 4. Men katten var så træt,...den ikke orkede at angribe hunden katten var den mindste, endte den dog med at tæske hunden ejeren ikke havde stoppet slagsmålet, havde katten nok revet hunden til blods. Øvelse 10.3 Find alle konjunktioner i denne tekst. Del dem op i parataktiske og hypotaktiske. Tornerose (Fra Grimms Eventyr) For mange, mange år siden levede der en konge og en dronning, og de sagde hver dag: "Bare vi dog havde et barn," men de fik ingen. En dag, da dronningen var i bad, kom en frø krybende hen til hende og sagde: "Dit ønske skal blive opfyldt. Inden et år skal du føde en datter." Det gik, som frøen havde sagt. Dronningen fødte en datter, der var så smuk, at kongen blev ude af sig selv af glæde og besluttede at fejre det med en stor fest. Han indbød ikke blot sine venner og slægtninge, men også de vise feer, for at de skulle holde deres hånd over barnet. Der var tretten, men da han kun havde tolv guldtallerkener, måtte den ene blive hjemme. Festen blev fejret med stor pragt, og feerne gav barnet vuggegaver. Den ene gav hende dyd, den anden skønhed, den tredie rigdom og de andre alle mulige gode egenskaber. Da de elleve havde givet deres gaver, trådte pludselig den trettende ind i salen. Hun ville hævne sig, fordi hun ikke var indbudt, og uden at se til højre eller venstre gik hun lige hen til vuggen og sagde: "Når kongedatteren er blevet femten år, vil hun stikke sig på en ten og dø." Derpå vendte hun sig om og gik. Alle blev rædselsslagne, men så trådte den tolvte fe frem. Ophæve den onde spådom kunne hun ikke, men hun sagde: "Kongedatteren skal ikke dø. Hun falder blot i en dyb søvn, og den vil vare i hundrede år". 60

61 OPSAMLING AF KAPITEL 10: KONJUNKTIONER PARATAKTISKE KONJUNKTIONER FORBINDER SAMME SLAGS og, eller, men, for HYPOTAKTISKE KONJUNKTIONER UNDERORDNER at, da, når, hvis, indtil... Jeg håber at du er klar over at du tager fejl når du påstår at Superman ville vinde over Batman hvis de mødtes i en duel. 61

62 11. HELSÆTNINGSANALYSE I helsætningsanalysen ser man på, hvordan sætninger arbejder sammen. Først skal vi have nogle definitioner på plads: Periode: Tekststykke fra punktum til punktum. Helsætning: Hovedsætning med tilhørende ledsætninger. Hovedsætning: En sætning som ikke er led (eller del af et led) i en anden sætning. Ledsætning: En sætning som er led (eller del af et led) i en anden sætning. I dette kapitel markerer vi HOVEDSÆTNINGER MED BLÅT og LEDSÆTNINGER MED GRØNT HOVEDSÆTNING En hovedsætning er en sætning, som ikke er led i en anden sætning. En hovedsætning kan ikke nødvendigvis stå alene. Omvendt kan man sige, at hvis en sætning står alene mellem to punktummer, er det en hovedsætning. Ole og Sorte gik en tur. Her er kun én sætning, altså er det en hovedsætning. Ole og Sorte elsker at gå tur når solen skinner. Her er der to sætninger, da der jo er to verbaler. Hovedsætningen er den, som ikke er underordnet, altså ikke er led i en anden sætning. Her er det første sætning, som er hovedsætningen, fordi den anden sætning, når solen skinner, fungerer som adverbial i hovedsætningen. Den er altså underordnet hovedsætningen, og er derfor en ledsætning. Kort sagt kan man altså sige, at hvis en sætning er et led i en anden sætning, så er det en ledsætning. Nogle gange kan hovedsætninger stå alene, men det kan de ikke nødvendigvis: Ole sagde at han allerede havde gået en tur i dag. Hovedsætningen i denne helsætning er Ole sagde, da denne sætning ikke fungerer som led i en anden sætning. Sætningen Ole sagde er således hovedsætning, men kan ikke stå alene. Øvelse 11.1 Prøv selv at lave 5 helsætninger (hovedsætning+ledsætning), hvor hovedsætningen ikke kan stå alene. 62

63 LEDSÆTNING En ledsætning er en underordnet sætning. Den kan aldrig stå alene. Se på følgende eksempel: Ole går altid hjem når klokken er halv fem. Her har vi to sætninger, hvoraf den ene ( når klokken er halv fem ) både er en sætning, da den indeholder subjekt og verbal, og fungerer som adverbial for den anden, og derfor er en ledsætning. Ole går altid hjem klokken halv fem. Dette eksempel ligner det forrige til forveksling - indholdet er i hvert fald det samme. Men her ser vi, at det adverbial, som før var en ledsætning, ikke er det længere. Da klokken halv fem ikke indeholder noget verbal, er det ikke en sætning, og altså kun et led. IKKE-REGLEN Som danske sprogbrugere kan vi benytte os af en lille test for at finde ud af, om vi står over for en hoved- eller en ledsætning. Dansk har nemlig den specialitet, at adverbielle led skal placeres mellem subjekt og verbal i en ledsætning, menskal stå efter verbalet i en hovedsætning. Derfor kan vi bruge denne tommelfingerregel: Hvis ordet ikke skiller subjekt og verbal: ledsætning. Hvis verballedet består af flere ord, gælder reglen for den finitte del af verbalet (altså det ord man på dansk kan sætte jeg foran). Hovedsætning De kommer ikke. For de var ikke inviteret. Klokken er ikke fem. Vi havde ikke haft det problem. Ledsætning at de ikke kommer. fordi de ikke var inviteret. når klokken ikke er fem. da vi ikke havde haft det problem. Udover ikke-reglen kan man også bruge den regel, at hvis sætningen indledes af en hypotaktisk konjunktion, er det altid en ledsætning. 63

64 Øvelse 11.2 Del først teksten op i sætninger og brug så ikke-reglen til at finde hoved- og ledsætninger. Crobby sad næsten altid dér i Nymosen på sin bænk og drak, men var aldrig rigtig fuld og blev aldrig nogensinde vred eller ophidset. Han sad og fortalte børnene historier om hvad han havde oplevet og rundt omkring inviterede man ham tit til middag, fordi han sikkert ville have godt af noget varmt og fast. Og nu og da hjalp han til hos slagteren og købmanden og fik lidt for det, og kvinderne i De Gule Huse plejede at bruge ham som baby-sitter når de skulle på indkøb. Så anbragte de ungerne på bænken hos Crobby, og så snakkede han med dem og gav dem noget mad eller løb rundt og spillede bold eller vaskede sin skjorte i mosevandet imens. 7 LEDFUNKTION Ledsætningen kan have forskellige funktioner i forhold til hovedsætningen. Der findes 3 forskellige ledfunktioner: Substantiviske ledsætninger når ledsætningen fungerer som subjekt, subjektsprædikativ eller objekt. Adverbielle ledsætninger når ledsætningen fungerer som adverbial. Adjektiviske ledsætninger når ledsætningen fungerer som underled til et af de andre led i sætningen. SUBSTANTIVISKE LEDSÆTNINGER Når en ledsætning fungerer som subjekt, subjektsprædikativ eller objekt i hovedsætningen, kalder vi den substantivisk. Grunden til navnet er, at den kan erstattes af et substantiv uden at sætningen bliver grammatisk ukorrekt. Her to verbaler og dermed to sætninger. Gartneren garanterer, at haven altid er pæn og ordentlig. At du kommer for sent, er jo ikke min skyld ADVERBIELLE LEDSÆTNINGER Når en ledsætning fungerer som adverbial for hovedsætningen, er den en adverbiel ledsætning. Lige som andre adverbialer giver adverbielle ledsætninger ekstra oplysninger eller omstændigheder ved den overordnede sætning. Disse omstændigheder kan fx være tid, sted, måde, grad, årsag eller sammenligning. 7 Dan Turéll: Vangede Billeder 64

65 Hunden gøede højt fordi den ville drille katten. Her er der tale om en årsagsledsætning, da den adverbielle ledsætning angiver en ekstra omstændighed: vi får årsagen til, at hunden gør højt at vide. Når solen går ned, bliver det pludselig mørkt Her er der tale om en tidsledsætning, da den adverbielle ledsætning angiver en ekstra omstændighed: vi får at vide, på hvilket tidspunkt det pludselig bliver mørkt. -Man kan også sagtens have en hovedsætning med flere adverbielle ledsætninger tilknyttet, fx: Når klokken bliver otte, går han altid hjem fordi han er bange for mørke. Vi får her to ekstra omstændigheder at vide i de adverbielle ledsætninger, hvornår og hvorfor han går hjem, altså tid og årsag. Derudover er der i denne sætning tilknyttet et par adverbialer, som ikke er ledsætninger, men kun led (da de ikke indeholder subjekt og objekt), som fortæller os hvor ofte og hvorhen han går. ADJEKTIVISKE LEDSÆTNINGER (RELATIVE SÆTNINGER) Når en ledsætning beskriver eller lægger sig til et led i den overordnede sætning, er der tale om en adjektivisk ledsætning. De indledes på dansk ofte med som eller der. Adjektiviske ledsætninger kan ofte (men ikke altid!) udelades uden at sætningen bliver grammatisk ukorrekt: Min bror, som er læge, blev gift i lørdags. Her ser vi hvordan den adjektiviske ledsætning som er læge ligeså godt kunne have stået i en parentes, og altså godt kunne have været udeladt. -I nogle tilfælde går det dog slet ikke at udelade den adjektiviske ledsætning: Den som ikke vil høre, må føle. Her bruges den adjektiviske sætning som definition af en bestemt gruppe mennesker, og den kan derfor ikke fjernes, uden at sætningens mening går tabt. Ledsætningen er altså bestemmende, siden den ikke kan fjernes. 65

66 Øvelse 11.3 Definér hovedsætning og ledsætning i de følgende helsætninger. Afgør hvilken type ledsætning, der er tale om (substantivisk, adjektivisk eller adverbiel). 1. Den der skriver d i gjort skal have sin ende smurt. 2. Sporene i sneen viste hvilken vej hunden var gået. 3. Hvis du giver en is spiser jeg den. 4. Da de endelig nåede frem, var butikken allerede lukket. 5. At bade ved stranden er sjovt hvis det ikke regner. 6. Børnene sprang ud i bølgerne men de voksne syntes det var for koldt. 7. Jeg håber du har husket regnfrakken. 8. Slagteren som solgte byens bedste pølser blev anholdt for bedrageri. 9. Han havde stjålet opskriften hos konkurrenten mens hans kone havde opholdt konkurrenten med snak. 10. Han påstår at han er uskyldig og at pølseopskriften er nedarvet i hans families gennem generationer. Øvelse 11.4 Pararbejde A finder på en sætning enten en hoved- eller en ledsætning. B skal så lave en periode med A s sætning, som indeholder en hoved- og en ledsætning. Hvis A s sætning er en hovedsætning, skal B altså finde på en ledsætning, den kan sættes sammen med, og hivs A s sætning er en ledsætning, skal B finde på en hovedsætning, den kan sættes sammen med. Eksempel: A: Hvis du ikke skynder dig B: Hvis du ikke skynder dig, kommer du for sent til koncerten. -Så er det B s tur til at finde på en sætning. 66

67 Øvelse 11.5 Find ud af, hvor mange helsætninger hver periode består af. Find for hver helsætning ud af, hvad der er hovedsætninger og hvad der er ledsætninger. Se på ledsætningerne og prøv at identificere, hvilke ledsætningstyper der er tale om. For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje. Han holdt meget af maltbolsjer. Han havde spist dem regelmæssigt gennem mange år, og det var gået godt hidtil. Han havde altid en lille oval blikæske med maltbolsjer i lommen, og når han følte en kildren i halsen eller trængte til stimulans, plejede han at spise ét... Men så en dag gik det galt og det blev hans død. En smuk aften i juni, mens syrenerne og guldregnen blomstrede på Langelinje, var han gået fra sin lejlighed i Classensgade ved halvottetiden for at foretage sin sædvanlige spadseretur på Langelinje. Hans kone skulle have aftenteen færdig klokken halv ni, men han fik ingen te den aften. Han så aldrig mere sin kone. Han gik ned ad trappen for sidste gang og vidste ikke, at han aldrig mere skulle tælle de marmorerede felter på væggen og mærke ejendommens særlige lugt. 8 8 Hans Scherfig: Det forsømte forår 67

68 12. SOCIOLINGVISTIK Sociolingvistik handler om sprogets rolle i samfundet. Vigtige begreber er i denne forbindelse norm og variation. Vi har i Danmark (som i de fleste andre lande) et standardsprog, som f.eks. er det sprog, man underviser udlændinge i, og hvis regler man kan slå op i ordbøger og grammatikker. Men det betyder ikke, at sproget ikke kan tales og skrives efter andre regler afhængig af social sammenhæng, alder, geografisk oprindelse osv. DIALEKTER Dialekter kender vi alle til. Tager man fra f.eks. Sydsjælland til København, vil man hurtigt opdage, at sproget ændrer sig undervejs. Vokalen A er blevet anderledes at høre på, og mærker man efter i munden, ligger a et i København længere inde i munden sammenlignet med a et sydpå som ligger fremme. Drager man så mod vest, vil man igen høre nye nuancer i sproget. På Fyn har man f.eks. et dyr på kun ét bogstav nemlig en g! Det skyldes at mange bogstaver ikke bliver tydeligt udtalt. Tager man til f.eks. Sønderborg, vil mange danskere føle, man allerede er i Tyskland, fordi man ikke kan forstå det sprog, der bliver talt. Men at sproget lyder anderledes, eller dialekten har sine helt egne ord for noget er blot én side af sagen. Ordet træls er et kendt jysk ord som ikke bruges ret meget på Sjælland, selvom det er ved at være almindelig kendt. Ser man på grammatikken, vil man også kunne se forskelle fra det grammatisk korrekte rigsdanske. Nogle steder i Jylland opererer man med kun ét køn nemlig fælleskøn, så man sætter artiklen en foran alle substantiver: en bil, en dukke, en hus, en brev osv. Ligeledes sætter vi på rigsdansk artiklen efter substantivet når man vil skrive ordet i bestemt form: bilen, huset, dukken. Men den bestemte form i området med én artikel bliver så til æ hus, æ bil, æ brev. Denne ordstilling minder meget om det engelske system hvor vi jo også har a house the house, a letter the letter som ubestemt og bestemt form. I Vendsyssel findes der et område, som ikke bare har to køn men hele tre altså ligesom på tysk. Så dialekter er ikke bare en anden udtale af ordene eller indførelsen af nye ord, men kan betyde en helt anden sprogstruktur mht. bøjninger og ordstillinger. Igennem de sidste generationer hvor arbejdskraften er blevet mere mobil, og vi flytter til byerne for at få uddannelse og videre herfra til et arbejde, er dialekterne ikke så tydelige længere idet vi er blevet blandet sammen og påvirkes af hinanden. Men ser man på den ældre befolkning, har vi stadig i tydelig grad dialekterne. På tv ser eller hører man også oftere dialekterne selvom de ikke er så udtalte. 68

69 Øvelse 12.1 Gå ind på hjemmesiden og klik dig rundt på danmarkskortet for at høre forskellige dialekter. Udvælg to dialekter og prøv at beskrive deres særkendetegn. SOCIOLEKTER At arbejde med sociolekter er at arbejde med sprog som det kommer til udtryk inden for forskellige samfundsgrupper eller klasser. Inden for en bestemt ungdomskultur kan man f.eks. have sit eget særlige sprog, sine egne udtryk som er med til at definere gruppen og som udenforstående ikke forstår, medmindre de går ind i gruppen eller tilegner sig sproget. Forskellige sociale klasser kan også have eget sprog som kan være et udtryk for et bestemt uddannelsesniveau. Hva det for noget fucking pis å fyre af? over for Jeg er ikke ganske enig med det du siger. Øvelse 12.2 Find 5 udtryk, som du mener er karakteristiske for en bestemt social gruppe, og som normalt ikke bruges uden for denne gruppe. KRONOLEKTER Det græske ord kronos betyder tid, og vi kender det fra ord som f.eks. kronologi. Kronolekter handler derfor om sprog i forskellige generationer. Er man f.eks. i en tøjbutik og der kommer en ældre kunde ind i butikken, så kunne det hedde: Kan De hjælpe mig, frøken?. Er det en yngre kunde ville det samme budskab måske blive kommunikeret ud ved: Jeg vil gerne have hjælp. Mange midaldrende og ældre i dag er bekymrede, når de hører deres børn og unge tale indbyrdes pga. sproget. Det er tiltaleformen, ordvalgene og tonen, der oftest bekymrer, men spørger man de unge, så ligger der ikke noget i det Jamen sådan taler vi jo bare sammen. At være ens bitch eller kælling vil klinge meget negativt i voksnes ører, men kan være neutralt i de unges. Mødet mellem to generationer kan derfor gå grueligt galt, hvis ikke man som ung er bevidst om de forskellige sprognormer gennem tid. Man kunne selvfølgelig også sige, at de voksne og ældre bare skulle følge med. Men sproget kan bygge broer såvel som bryde dem ned, hvis man ikke får brugt det rigtige sprog. Forestil dig en familiefest med alle generationer repræsenteret måske en 18-års fødselsdag. En overraskende, længe ønsket gave pakkes op. Fødselaren siger måske: Sygt! Den er herre-nice. Det er bare den svedigste gave!. Moderen kommenterer: Fedt. Det var lige, hvad du ønskede dig. Mormor siger: Nej, hvor dejligt. Og oldemor giver sit besyv med: Du er da vist en lykkens Pamfilius! ETNOLEKTER En sprogvairation der er karakteristisk for en bestemt etnisk gruppe kaldes en etnolekt. Det kan f.eks. være variationer af dansk standardsprog, som det tales af indvandrere med arabisk baggrund, hvor det danske sprog er blandet med bestemte arabiske gloser, og hvor de danske regler for ordstilling, brug af artikler og verbernes tid og form ofte brydes. Dette sprog, som ofte bruges bevidst af unge, når de er i selskab med andre unge, markerer et tilhørsforhold til en særlig etnisk og social gruppe, men de fleste lægger dette sprog fra sig, når de bliver voksne, og tilstræber i stedet at tale dansk standardsprog. 69

70 Wallah billa, du skylder mig para, habibi! Wallah, du er min habibi, taieb! Men nogle gange er du mashalla- jalla! Øvelse 12.3 Find nogle andre ord for de nedenstående. Det kan f.eks. være synonymer, slangudtryk eller forældede udtryk: 1. Ung kvinde 2. Spise 3. Dø 4. Se fjernsyn 5. Blive/være ked af det Karakterisér de fundne ord i forhold til sociolingvistikken dvs. er det alternative o rd brugt inden for en bestemt gruppe, generation, et geografisk område osv. Øvelse 12.4 Teksten nedenfor er taget fra digtsamlingen White Girl skrevet af Christina Hagen. Hvad kendetegner teksten? Hvilken eller hvilke lekter er der tale om? Harlem, New York, du fucking slappe af nu! Du mig skræmme fra vid og sans, du råbe efter mig på gade: Hello din fucking White trash, du råbe og jeg bare skynde mig væk og løbe ind i gyde og gemme mig bag skraldespand. Ja, du grine med din sort ven, du synes sjov, og du hund har med, som bare gø og gø efter mig, den finde mig i skraldespand. Alle jeres øjne bare helt sorte og i bare nidstirre mig dag lang og kigge rigtig ondskabsfuld på min hud og min blå øjen. Jeg gå med poser i hånd fra købmand. Jeg tænke: Det være lækker med frisk frugt og se sol gå ned i park på bænk, mens din sort ven bare jage mig rundt med sin grin. Jeg tænke, han piske mig, hvis han kunne. Jeg ingen frugt spise, jeg ingenting se i Harlem, New York, jeg bare gå rigtig stresset og være bange og skynde mig ned til den tog og gemme min hud under jakke. Du holde up gøre mig bange! Prøv at skrive teksten om til korrekt dansk. Hvad gør det ved indholdet i teksten? 70

71 13. SPROG OG IDENTITET Mange steder i verden spiller sproget en stærk rolle som identitetsbærer. I det meste af Danmark har vi haft et fælles sprog gennem adskillige hundrede år, og vi er derfor stort set fri for sproglige konflikter, men mange steder på jorden giver spørgsmålet om national-, regional- og mindretalssprog anledning til konflikter. SPROGLIGE KONFLIKTER I BELGIEN Belgien har tre officielle sprog: fransk, flamsk og tysk. Flamsk er stort set identisk med nederlandsk, Hollands officielle sprog, men af politiske grunde bruger belgierne selv som regel betegnelsen flamsk om deres sprog. Landet er inddelt i fire geografiske sprogområder: flamsk, fransk, tysk og blandet. Hvis man bor i f.eks. det franske sprogområde, er skolesproget fransk, alle breve fra myndighederne er på fransk, og det er de fransksprogede medier, som dominerer i det pågældende område. Men hvis en kommune i én af sprogregionerne har et mindretal på mindst 30 % med et andet modersmål end regionens officielle, kan de pågældende anmode om at blive betjent af myndighederne på deres eget sprog. Det er dog en vanskelig proces at komme igennem med sådan en anmodning, hvilket giver anledning til en del konflikter. Kravet om betjening på eget modersmål gælder f.eks. henvendelser til og fra lokale myndigheder og undervisning i underskolen, men ikke henvendelser til statslige myndigheder eller undervisning på gymnasialt niveau. Belgiens sprogområder:nederlandsk (gul), fransk (rød), tysk(blå), fransk/nederlandsk (skraveret) KROATIEN OG KINA Gadeskilt i Bruxelles på både flamsk og fransk. I det nordlige sprogområde er det officielle sprog flamsk, og henvendelser fra myndighederne, vejskilte, uddannelse osv. foregår altid på flamsk. I den sydlige del af landet er det det franske sprog, som spiller denne rolle. Det betyder, at det er vanskeligt at samle nationen om nationale begivenheder og institutioner som f.eks. kongehus og parlament. Der findes i øjeblikket ingen nationale partier eller medier; partier er enten flamsk- eller fransktalende, tv-stationer er enten flamsk- eller fransktalende osv. Der findes en meget stærk bevægelse i den flamsktalende del af landet, som ønsker at dele landet i to selvstændige stater, da de ikke mener, de forskellige sproggrupper har ret meget til fælles. I den jugoslaviske republik, som eksisterede fra , var serbokroatisk det fælles sprog for serbere, kroatere, bosniere og montenegrinere. Men siden Jugoslavien blev opdelt i selvstændige lande, har især Kroatien kæmpet for, at kroatisk skulle opfattes som et selvstændigt sprog, og ikke bare som en variant af serbokroatisk. Det be tyder meget for opbygningen af kroaternes nationalitetsfølelse at have deres eget sprog. I 2011 udgav en kroatisk forsker en bog, hvor hun påpegede, at kroatisk var en variant af serbokroatisk, og hun blev straks meldt til politiet af en forening til fremme af kroatisk kultur, fordi hun efter deres mening undergravede den kroatiske nationalitetsfølelse. I Kina fastholder myndighederne, at der kun findes ét kinesisk sprog, selv om det er en kendsgerning, at langt fra alle kinesere kan tale sammen på deres respektive modersmål. I virkeligheden tales der nemlig i Kina mange sprog, som er 71

72 indbyrdes stærkt forskellige. Men de kinesiske myndigheder har af ideologiske grunde valgt at anse alle landets sprog for at være dialekter af samme sprog, fordi man mener, at det vil styrke nationalfølelsen og sammenholdet i landet. SPROGPURISME I mange lande er man meget opmærksom på, hvordan nye ord kommer ind i sproget. Man vil helst ikke have for mange ord med en fremmed klang, fordi man mener, at sprogets rolle er at styrke den nationale identitet. Som vi tidligere har set, består ordforrådet på de fleste sprog af en blanding af arveord og låneord, men i nogle lande vil man slet ikke acceptere låneord, men sørger i stedet for at finde oprindelige ord eller danne nye ord af gamle orddele på det pågældende sprog (nydannelser/neologismer). Det sker i særlig udpræget grad i Island, men også færøsk, kroatisk, tamil og til en vis grad tyrkisk er præget af denne tendens, som kaldes for sprogpurisme. Her er nogle eksempler på danske/internationale ord, som det færøske sprognævn har oversat til færøske nydannelser: DANSK/INTERNATIONALT air bag baseball breaking news bulimi computer empati firewall rehabilitere slush ice smoothie smart phone FÆRØSK stoytkoddi (stødpude) hornabóltur (hjørnebold) bráðtíðindi (pludselig nyhed) matfýsni (madafvisning) telda (sammentrækning af tele og data) t-postur ikensla (medfølelse) verjugarður (beskyttelsesdige) endurmenna (genudvikle) blotísur (grød-is, sjap-is) fruktsopi (flydende frugt, en tår frugt) snildfón (klog/smart telefon) Øvelse 13.1 Forestil dig, at Danmark havde en officiel puristisk sprogpolitik. Prøv at komme med bud på danske ord til erstatning for disse ord fra andre sprog: 1. weekend (engelsk) 2. online (engelsk) 3. deja vú (fransk) 4. smoothie (engelsk) 5. telefon (nydannelse fra græsk) 6. browser (engelsk) 7. sauna (finsk) 8. astronaut (nydannelse fra latin) 72

73 14. OVERSÆTTELSE Når man oversætter fra et sprog til et andet, er det vigtigere at få tekstens grundlæggende mening med, end at oversætte teksten ord for ord. Man har i mange år troet, at man meget snart kunne overlade oversættelsesarbejdet til computere, men det er endnu ikke lykkedes at lave computerprogrammer, som kan oversætte præcist og nuanceret. Nogle gange går det helt galt, som det kan ses i flg. eksempel på en dansk oversættelse af en brugsanvisning: Rensning metode: Slukke for den kraft og ophæve den stik. Aldrig nogen sinde slette sig af den alcohol men hjælp anti-afholdsmand eller gold klæde behage. Det kan vist blive meget svært at følge den brugsanvisning! OVERSÆTTELSESPR OGR AM MER PÅ NETTET Mange tror, at de kan slippe nemmere om ved en oversættelsesopgave ved at bruge webbaserede programmer som Google Translate. Selv om tjenesten måske nok kan bruges i en snæver vending til at oversætte enkelte ord eller sætninger, kan det meget nemt gå galt. Her er nogle autentiske eksempler på oversættelser fra Google Translate og Babel Fish: DANSK TEKST De havde aldrig brudt sig om hendes måde at være på. Mange ældre anser de unges sprog for vulgært. Har Annette virkelig allerede slået op med sin kæreste? Ansér I ham egentlig for pålidelig? Dér havde de virkelig trådt i spinaten. ENGELSK OVERSÆTTELSE They had never broken out of her way to be on. Many older consider young people's language of vulgar. Has Annette really already beaten up with his girlfriend? I consider him really reliable. There they had really enterede into the spinach. Øvelse 14.1 Find selv på sætninger, som du tror, Google Translate eller andre oversættelsestjenester vil have svært ved at oversætte korrekt. Prøv at oversætte dem ved hjælp af flere forskellige tjenester og se, hvad der kommer ud af det. MENNESKELIGE FEJL Selv når der står et menneske bag oversættelsen, kan det dog gå galt. Hvis man ikke er opmærksom, falder man ofte i den fælde at tro, at enslydende ord på to sprog nødvendigvis betyder det samme. Det gælder f.eks. det engelske ord copy,som ofte kan oversættes med den danske glose kopi. Men ikke altid! På dansk betyder kopi en nøjagtig gengivelse af en original, mens det engelske ord ofte skal oversættes med eksemplar. 73

74 Det kan føre til uheldige misforståelser i forbindelse med tekstning af engelsksprogede film. Her kunne plottet dreje sig om et testamente, som kun findes i ét eksemplar (one copy), som måske er blevet stjålet. Hvis den danske oversætter ikke tænker sig om, og oversætter copy med kopi, må den danske seer undre sig: Det kan da være lige meget, at der kun er én kopi. Man kan da bare finde originalen frem, og så er problemet løst! ANDRE OVERSÆTTELSESFÆLDER Engelsk ord Betydning Dansk ord Betydning spot få øje på spotte håne overtake overhale overtage komme i besiddelse af thick dum (om personer) tyk kraftig outlandish besynderlig, mærkelig udenlandsk fra udlandet branch gren, afdeling branche område i erhvervslivet Man kalder denne type ord falske venner eller falsche Freunde med et tysk udtryk. Her er en liste med falske venner på tysk: TYSK BETYDNING MAN SKULLE TRO DET -MEN DET HEDDER BETØD Ansicht synspunkt ansigt Gesicht Kiste kasse kiste Sarg Öl olie øl Bier blöd dum blød weich Tür dør tyr Bulle Øvelse 14.2 Herunder ses nogle autentiske eksempler på oversættelsesfejl fra engelsk i dansk TV. Prøv at forklare, hvordan fejlene er opstået, og ret dem. Engelsk He was a Vietnam vet. You look like af Navy Seal. Where do you keep your firearms? You ve got ivory skin. He reciprocated. Dansk oversættelse Han var dyrlæge fra Vietnam. Du ligner en babysæl. Hvor har du gemt din brandalarm? Du har elefanthud. Han sad fast i sin lynlås. 74

75 POESI I poesien spiller selve det sproglige udtryk, altså rytme, lyde og melodi en stor rolle. Det kan være meget svært at gengive en poetisk tekst på et andet sprog, og det er da også som regel kun digtere som vover sig ud i at oversætte poesi. Ofte må man vælge om man kun vil prøve at gengive det præcise, leksikalske indhold i et digt eller en sangtekst, når man oversætter, eller man skal prøve at nærme sig digtets sproglige tone, men til gengæld give kø b på præcisionen i gengivelse af sætningsopbygning og lignende. Hvis der også er rim involveret, bliver det ekstra svært. På dansk rimer hjerte meget belejligt på smerte, men desværre gælder det samme ikke for heart og pain på engelsk! Øvelse 14.3 Prøv at forestille dig at du skulle oversætte teksterne herunder til et andet sprog. Hvilke udtryk ville være vanskelige at oversætte og hvorfor? 1. Frankrig og Østrig, som havde skulet ondt til hinanden i mere end 200 år, kunne pludselig enes om i fællesskab at banke prøjserne, inden de blev for høje i hatten. Folk var ved at tabe næse og mund af forbløffelse over at finde ærkefjenderne Frankrig og Østrig arm i arm - formentlig lige så forbavset som vi blev i 1990, da Sovjetunionen og USA i fællesskab smøgede ærmerne op for at dreje halsen om på Saddam Hussein. 2. De, som boede her, var småfolk i små lejligheder og med små ambitioner. De manglede ikke det daglige brød eller tag over hovedet, og deres største drøm var engang at få sparet sammen til en kolonihave eller- hvis drømmene var helt vilde og luftige- til en brugt bil, som kunne bruges til søndagsturen med familien og en tur i skoven pinsemorgen med madkurv: Rød Ålborg, hjemmelavet leverpostej og to slags sild: rød og hvid- og så, naturligvis: de stegte i marinade. 75

76 LATIN 76