Pilotkommuner til strategiske Indeklimaplaner

Transkript

1 Projektansøgning Realdania Pilotkommuner til strategiske Indeklimaplaner Et projekt udviklet af Albertslund, Ballerup og Gate 21 Foto: Torben Åndahl, AI Okt Udarbejdet af Gate 21

2 Introduktion Tankerne bag Vi har i dag kendskab til, at der i størstedelen af de danske folkeskoler er en udfordring med for høje CO 2- koncentrationer. Samtidig er der på rigtigt mange af landets skoler udfordringer med støj/akustik, kemiske stoffer, luftfugtighed, dårlig belysning, mv. Omvendt ved vi, at et godt indeklima kan reducere sygefravær og øge indlæringen. Værdien af at fokusere på at forbedre indeklimaet på de danske skoler er derfor stor. Mange danske folkeskoler er nedslidte og står over for at skulle renoveres. Det er vigtigt, at renoveringerne ikke bliver spareøvelser, hvor formålet bliver at opnå størst mulige energibesparelser for færrest kroner. I stedet skal vi sætte elevers og læreres behov i centrum og designe løsninger, som først og fremmest understøtter et sundt indeklima og et godt læringsmiljø. Indeklima og læringsmiljø er tæt koblede, fordi indeklimaet har stor betydning for elevers indlæring, komfort og velvære på skolen. Samtidigt skal løsningerne naturligvis også være energieffektive og økonomisk bæredygtige. Det er en svær øvelse at designe renoveringsløsninger, der understøtter et ønsket læringsmiljø, og det stiller krav til både strategi, systematik, proces og brugerinvolvering. Indledningsvist er det nødvendigt med et overblik over kommunens bygningsportefølje for at kunne vurdere baseline: hvordan er status på indeklimaet, hvor skal indsatserne igangsættes, hvordan skal de prioriteres og hvilken økonomi knytter sig til indsatsen. Herefter skal der arbejdes organisatorisk, da en bæredygtig strategi på området altid vil forudsætte et samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og afdelinger ift. at sikre forståelse, timing, implementering og opfølgning, som tager højde for eventuelt planlagte skolerenoveringer, udbygninger, mv. Endelig skal der arbejdes med målsætninger og vision samt konkrete prioriterede handlinger. Langt de fleste kommuner har et ønske om at skabe det bedst tænkelige indeklima og læringsmiljø, men kommunens økonomiske ramme betyder, at der må prioriteres. Samtidigt arbejder kommuner i disse år med optimering af deres kvadratmeter, herunder åbner op for øget brug af skolernes lokaler efter lukketid, samt optimere udnyttelsen af hvert lokale. Dette for at spare penge, ressourcer samt øge serviceniveauet i kommunen. Sådanne tiltag sætter øget pres på indeklimaet, hvis ikke der målrettes en indsats som tager højde for det øgede pres på lokalerne. Alt dette kan rummes i en strategisk indeklimaplan. En sådan plan vil kunne bidrage med overblik og strategiske prioriteringer, sådan at man får mest muligt indeklima ud af de givne ressourcer i kommunen. Den strategiske indeklimaplan skal skabe overblikket ud fra hvilket kommunen kan prioritere og sammenholde; skolernes tilstand, planlagte investeringer samt overordnet ressource- og investeringsmæssige muligheder. Indeklimaområdet er samtidigt et område, hvor kommunerne kan have gavn af en tværkommunal erfaringsudveksling ift. at dele erfaringer om bygningstypologier og indeklimaudfordringer, teknologier, best practices og visioner for fremadrettede renoveringer. Derfor ser projektteamet meget positivt på, at Realdania har bevilliget midler til at initiere en indsats, som netop adresserer disse behov. Baggrunden for Gate 21, Albertslund og Ballerup kommuners deltagelse i dette projekt er et ønske om at skabe det bedst tænkelige indeklima og læringsmiljø på de kommunale skoler. I de konkrete kommuner er målet at løfte indsatsten et skridt videre mod en endnu mere helhedsorienteret indsats, som er forankret 2

3 på alle skoler og i alle relevante led; politisk, i administrativt, hos ejendomsadministrator, skolens ledelse samt hos personale ogelever. Projektets partnerne samles i et partnerskab, hvor også en følgegruppe bestående af Hvidovre Kommune, Furesø Kommune, Odsherred Kommune, Hørsholm Kommune og Guldborgsund Kommune deltager i udvalgte aktiviteter. Målet er at udvikle en systematiseret og best practise orienteret indeklimastrategi, som kan anvendes ifm. fremadrettede skolerenoveringer. Strategien skal gøre det nemmere at planlægge og sammentænke indsatser og målsætninger på tværs af kommunen, f.eks. klima, bæredygtighed, brugerinvolvering mm. Kommunerne har begge prioriteret området i deres budgetter; I Albertslunds kommunens anlægsplan fra det netop vedtagne 2019-budget ses at der de kommende år (fra ) er afsat i alt 21 mio. kr. til lys, lyd, luft, indeklima på folkeskoleområdet. I Ballerup kommune er der følgende budgetter, hvor af en del retter sig direkte mod indeklima og en del omhandler både energioptimering og indeklima; Indeklima Daginstitutioner 2 mio. kr. 2,5 mio. kr. 2 mio. kr. Indeklima skoler 2 mio. kr. 6 mio. kr. 6 mio. kr. Energibesparende foranstaltninger 10 mio. kr. 10 mio. kr. 8 mio. kr. 8 mio. kr. Projektets formål og organisering Projektet har til formål at understøtte Albertslund og Ballerup kommuner i udviklingen af strategiske indeklimaplaner, der anviser udfordringer med skolernes indeklima samt peger på potentielle løsningsmodeller inden for kommunens økonomiske ramme. De strategiske indeklimaplaner udvikles i dette tværkommunale partnerskab, hvor kommunerne løbende sparrer og ideudveksler med hinanden; Albertslund med fokus på for alvor at tænke strategisk og systematisk på indeklima og Ballerup som den erfarne sparringspartner, der skal have samlet eksisterende kortlægninger i en strategisk handlingsplan og udpeget kommende udviklingsprojekter og innovationsbehov. For at kunne målrette kommunens indsats, er det en forudsætning at blive klogere på den bygningsmasse, som er i kommunen og skabe en praksis for at prioritere indeklima i kommende renoveringer, både ifm. selve renoveringsprocessen, men lige så vel i den efterfølgende drift. Målet er, at planen kan understøtte gennemførelse af skolerenoveringer, som både har fokus på effektiv indeklima-og energistyring, gode læringsmiljøer og en fornuftig økonomisk bundlinje. Det skaber både øget værdi for brugerne af bygningen og for kommunen som virksomhed. Gate 21 koordinerer ift. de to kommuner og Realdania samt involverer andre kommuner fra Region Sjælland og Hovedstaden i en igangsættende indeklimaindsats. Gate 21 oplevede i ansøgningsforløbet, at rigtigt mange kommuner havde interesse i at udvikle en fokuseret strategisk indeklimaindsats, men de kunne ikke se sig ind i rammerne og tidsplanen for ansøgningen. Det gælder bl.a. Odsherred, Hørsholm, Guldborgsund, Furesø, Hvidovre, mfl. Disse kommuner vil blive involveret i en følgegruppe, hvor deltagerne får mulighed for at dele erfaringer og viden med hinanden og drøfte, hvordan de kan håndtere fremadrettede renoveringsindsatser. Ligeledes udvikles i fællesskab værktøjer og løsningsmodeller, som kan understøtte en mere holistisk skolerenovering. Herudover vil Gate 21 invitere virksomheder og forskningsinstitutioner ind undervejs i processen med henblik på at udfordre kommunernes strategier og løsningsforslag. 3

4 Projektet vil bruge udviklingen af de strategiske indeklimaplaner til at gøre indeklimadagsordenen til en integreret indsats på tværs af forvaltninger og afdelinger i de to kommuner. Samtidig vil det tværkommunale perspektiv og følgegruppen bidrage til, at de løsningsmodeller som peges på, vil blive repliceret eller inspirere en lang række andre kommuner. Hvad bygger vi videre på? En væsentlig forudsætning for at komme det dårlige indeklima til livs er som nævnt at have en strategi for kommunens indsatser. Derfor er det nødvendigt med en screening af kommunens bygninger. Begge kommuner har i større og mindre omfang gennemført kortlægninger af indeklimaet på kommunens skoler. Ballerup har gennemført en samlet kortlægning af kommunens ni skoler, hvor Albertslund har kortlagt enkelte indeklimaparametre på nogle af kommunens skoler, såsom ventilation på Herstedlund Skole. Fælles for begge kommuner er, at kortlægningerne ikke har ført til videre strategisk handlen og prioritering. Projektet ser et potentiale i at anvende kortlægningerne i en større strategisk sammenhæng ift. hvilke initiativer, skolen skal prioritere fremadrettet, og hvordan de bør implementeres og effektueres. Derfor er en vigtig del af udviklingen af den strategiske indeklimaplan at sætte eksisterende viden og data i spil samt evaluere på tidligere indsatser. Projektet bygger videre på erfaringer fra tidligere Gate 21 projekter, bl.a. fra Skolerenovering i en helhed og Plan C. I projektet Skolerenovering i en helhed er udviklet et evalueringsværktøj, som giver gode råd og vejledning til, hvordan den kommunale bygningsejer griber en helhedsorienteret skolerenovering an og evaluerer på de valgte løsninger. Udover at være et værktøj som evaluerer en løsning, kan det også anvendes i planlægningsfasen ift. at blive klogere på og ikke mindst synliggøre, hvilke initiativer man vælger at prioritere og fravælge. Værktøjet har yderligere den dimension, og nogle parametre både håndterer den oplevede værdi og den målte værdi. Ballerup spillede en central rolle i projektet, kender værktøjet og kan bidrage med at overføre egne erfaringer til Albertslund samt udfordre egen kommune endnu mere med at komme i bund på alle skolerne med principperne i projektet. Udover Skolerenovering i en helhed tager projektet udgangspunkt i erfaringerne fra Plan C, hvor Totalværdimodellen blev udviklet. Formålet med modellen er at styrke bygherrens evne til at indarbejde et helhedsorienteret syn på økonomi og kvalitet allerede i forstadiet til en renoveringssag. Med begrebet totalværdi udvides forståelsen af værdiskabelsen i en konkret opgave til både at omfatte den økonomiske, sociale og miljømæssige værdi samt at tænke hele bygningens levetid (driften) med ind i beregningerne. I dette projekt havde Albertslund projektlederrollen og bidrog med at udvikle værktøjer og anvende disse, bl.a. i forbindelse med cases for udvikling sundhedsfremmende belysning til nye plejeboliger, CTSoptimering samt klimaskærmsprojekter. Erfaringerne fra ovenstående projekter er vigtige i udviklingen af kommunernes strategiske indeklimaplaner ift. at kunne udforme strategier og gøre disse konkrete, visionære og handlingsorienterede. 4

5 Projektet strategiske indeklimaplaner i et tværkommunalt perspektiv Overordnet proces og metode I det kommende projekt vil processen med at formulere strategiske indeklimaplaner i de to kommuner være inspireret af tidligere arbejde med f.eks. strategisk energiplanlægning. Processen kommer her til at indeholde følgende kernekomponenter; - Identifikation af mål for indeklimaindsatsen i kommunens skoler, herunder kobling til øvrige relevante strategier og planer f.eks. kommunens ejendomsstrategi (Identifikation af mål) - Skabe overblik over kommunernes folkeskoler; arealer, bygninger og fremtidige brugssituation, herunder vurdere hvordan hensyn til arealoptimering og ændringer i børneantallet vil påvirke den fremtidige kontekst (bygningsmasse og behov) - Have fokus på at forskellige behov/typer af skoler kræver forskellig handling. Alder, installationer, tilstand, brugsmønstre mv. spiller en stor rolle for den nødvendige indsats (bygningernes stand) - Kortlægge, måle og screene udfordringer og behov samt bruge planen til at bryde udfordringerne ned i håndterbare størrelser. Projektet har fokus på luftkvalitet i bred forstand (CO2, radon, kemiske stoffer, fugtighed og temperatur), lyd og akustik (larm og støj i børnehøjde, rummenes akustiske kvaliteter) og lys (dagslys og tilført lys; farvetemperaturer, fordeling i rummet, lysstyrker, mv.) samt fysiske rammer (indeklima status) - Blive klarere i mål og vision samt økonomi og sikre at målere rejser gennem hele renoveringsprocessen (bygherre): slut- og delmål og tidsplan og budget (vision og rammer) - Fordre helhedstænkning: sammentænke løsninger og teknologier med læringsmiljø og målsætninger med andre relevante kommunale strategier; bæredygtighed, klima, uddannelse, energi, etc. (kobling til andre politikker) - Fokusere på en bæredygtig organisation og herunder understøtte samarbejde på tværs af afdelinger i kommunen (organisering) - Have et større fokus på drift og involvering af relevant personale (ejerskab) - Blive konkret og handlingsorienteret og prioritere kommunens indsats, herunder også have fokus på anvendelse af de bedste og mest kosteffektive løsninger (teknologiske muligheder) - Skabe rammerne for sparring med andre kommuner og virksomheder, der kan udfordre og inspirere valg af løsninger og målsætninger (Best Practice) Nedenfor illustreres, hvordan processen er planlagt, herunder hvilke aktiviteter og hvilket type af samarbejde som vil dominere undervejs: 5

6 Baseline en indeklimastatus på de udvalgte skoler Nedenfor følger en gennemgang af de to kommuners arbejde med indeklima indtil nu og hvilke cases, som de ønsker at inddrage i udviklingen af deres strategiske indeklimaplaner. Begge kommuner vil kigger på ALLE folkeskoler i kommunen for at få et samlet udgangspunkt for, hvilke indsatser, som kan igangsættes fremadrettet, og hvor indsatserne har den største værdi. Albertslund Kommunen har fire folkeskoler og ønsker at inddrage dem alle ifm. udviklingen af en strategisk indeklimaplan. Skolerne er: Herstedlund Skole Herstedlund skole er bygget i år Der går ca. 600 elever på skolen. Der er særlige krav til den termiske komfort, da elever beskæftiger sig med stillesiddende arbejde i undervisningen. Bygningen opvarmes via. ventilationsanlæggene og radiatorer. Alle ventilationsanlæg er udstyret med genveksling. Hele bygningsmassen på nær taget lader til at være i nogenlunde stand, og en skønsmæssig levetid for taget er ifølge tagrapporten på ca år. Skolen døjer med for høje temperaturer bl.a. på grund af solindfald fra vinduerne. Bedre akustik og lys i klasseværelserne, er også noget som skolen efterspørger. 6

7 Herstedvester Skole Herstedvester skole er bygget i år Der går ca. 900 elever på skolen. Skolen består af 4 bygninger som kan spejles i sin akse. Til hver af de yderste bygninger (A og D) hører 2 teknik rum i hvert sit hjørne, og bygningerne i midten har et enkelt stort teknikrum hver, med tilslutningsanlæg og ventilation. Der er særlige krav til den termiske komfort, da elever beskæftiger sig med stillesiddende arbejde i undervisningen. Bygningen opvarmes via. ventilationsanlæggene og radiatorer. Ventilationen er alle udstyret med genveksling og enkelte med roterende varmevekslere, samt nye pumper og frekvensomformere. Udskiftning af varmeveksler er blevet anbefalet. Bedre akustik og lys i klasseværelserne, og en bedre styring af varmen i bygningen, er noget som skolen efterspørger. Herstedøster Skole Herstedøster skole er bygget i år Der går knapt 1000 elever på skolen. Der er særlige krav til den termiske komfort, da elever beskæftiger sig med stillesiddende arbejde i undervisningen. Bygningen opvarmes via. ventilationsanlæggene og radiatorer. Ventilationen er udstyret med genveksling og enkelte med frekvensomformere. Udskiftning af varmevekslere anbefales. Derudover døjer med for lave temperaturer i fællesområderne i de kolde perioder af året. Der ønskes bedre inddragelse af meget store og velindrettet fællesområder. Således at der bliver et godt indeklima alle steder. Bedre lys og akustik i klasseværelserne. Egelundskolen Egelundskole er bygget i år Der går ca. 400 elever på skolen. Bygningselementerne i hovedbygningen består af 4 næsten identiske sektioner som er forbundet med en korridor. Der er særlige krav til den termiske komfort, da eleverne beskæftiger sig med stillesiddende arbejde i undervisningen. Bygningen opvarmes primært via. radiatorer, da ventilationen på skolen består af punktudsugning som danner et undertryk i bygningen, som derved trækker frisk luft direkte ind gennem ventilationsspalter i vinduerne. Herved sikres den korrekte luftkvalitet. Dog anvender ventilationen til gymnastiksalen forvarmning af indblæsningsluften via en hedeflade, som anvender fjernvarme til opvarmning. Det eneste energibesparende tiltag er recirkulering af udblæsningsluften. Bedre udnyttelse og styring af varmen i bygningen, samt bedre lys i klasseværelserne, er noget som skolen efterspørger Albertslund har arbejdet med indeklima over en årrække. Dette både ift. at kortlægge / screene kommunens skoler, og ift. mindre initiativer. Kommunen har primært arbejdet med ventilation, men har også beskæftiget sig med belysning og akustik. Nedenfor er liste over de aktiviteter, kommunen har gjort for forbedring af indeklima på skolerne siden 2014: 7

8 Skole Aktivitet År Herstedlund Skole Ny ventilation i A-fløjen 2014 Herstedlund Skole Ny ventilation i B-fløjen 2015 Egelundskolen Lysprojekt koblet med nyfortolkning af pædagogiske læringsrum 2015 Brøndagerskolen Udskiftning af ventilationsanlæg 2016 (specialskole) Herstedlund Skole Forsøg med udskiftning af vinduer, solafskærmning 2016 Herstedlund Skole Forbedring af lys og lyd i gang i B-fløj, stuen 2016 Kongsholm gymnasium Demonstrationsprojekt i 3 klasseværelser: lys og lyd 2016 og HF Herstedlund Skole Udskiftning af vinduer, akustik og lys i 3 klasseværelser 2017 demonstrationsprojekt Herstedlund Skole Undersøgelse af ventilation 2017 Herstedlund Skole Forbedring af lys og lyd i gang i B-fløj, 1. sal 2018 Kommunen har en politisk godkendt vision om at overgå til lavtemperaturfjernvarme, og denne indsats ønskes koblet med indeklimaindsatsen. Kommunens indeklimasats skal samtidig ses som et led i kommunens visioner og strategier på skoleområdet. Kommunen har pr. dags dato ikke nogen indeklimastrategi, hvorfor nærværende projekt skal understøtte udviklingen af en plan, som kan sikre en struktureret indeklimaindsats Ballerup Ballerup har fem distriktsskoler, som alle vil blive inddraget ifm. udviklingen af en strategisk indeklimaplan. Skolerne er: Skovlunde Skole, afdeling Nord og Syd. Ballerup har brugt innovationssamarbejdet i projektet skolerenovering i en helhed til at teste forskellige helhedsorienterede løsninger og blive klogere på skolens muligheder. Projektet har foregået på afdeling Nord. Derfor bliver Skovlunde Skole en case i projektet. Skovlunde Skole Nord og Skovlunde Skole Syd rummer i alt 1230 elever. Skovlunde Skole Nord er bygget i 1961 og har ca. 400 elever. Skolen har halveret CO 2-koncentrationen fra 2000 til 1000 ppm ved at installere en central løsning med tre anlæg. Skovlunde skole Syd har et uacceptabelt atmosfærisk indeklima i hovedparten af lokalerne med en CO 2-koncentration på over 2000 ppm flere steder. Yderligere er der behov for at arbejde med akustik. Baltorpskolen Baltorpskolen har 900 elever. Det atmosfæriske indeklima er tæt på acceptabelt med kun få CO 2- værdier, som er for høje. Erfaringer herfra vil blive anvendt på kommunens andre skoler, og fokus vil være på eksisterende ventilationsanlæg reguleres så driften optimeres. Samtidig er der et opmærksomhedspunkt mod for høje radonkoncentrationer. 8

9 Skovvejen skole Vest og Øst Skovvejens Skole Vest bærer tydeligt præg af, at lokalerne med decentrale ventilationsanlæg ikke er ventileret tilstrækkeligt, samt at de øvrige klasselokaler ligeledes har behov for forbedringer. Dagslysforholdene er generelt fornuftige for undervisningslokalerne på skolen, dog kan dagslysforholdene forbedres i faglokale for billedkunst. De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i den faglige vurdering. Skovvejens skole Øst bærer præg af, at den eksisterende mekaniske ventilation har behov for justeringer og evt. fornyelse. Luftkvaliteten, målt ved CO 2 niveau, for klasselokaler og fællesrum/atrier overstiger den anbefalede grænse, på nær elevkantinen og fysik, hvorfor der er behov for indeklimaforbedringer. De akustiske forhold anbefales forbedret med udgangspunkt i bemærkninger fra skolens personale samt fra den faglige vurdering. Daglysforholdene på Skovvejens skole Øst er fornuftige. Måløvhøj skole; Målingerne på Måløvhøj skole viser, at CO 2 koncentrationen er for høj i mange af lokalerne. I særligt musiklokalerne og klassefløje i stueetagen samt i indskolingen er der målt CO 2 koncentrationer som ofte kommer over 2000 ppm, hvorfor der er behov for indeklimaforbedringer. Der er mekanisk udsugning eller mekanisk balanceret ventilation i lokalerne. Målingerne viser, at anlæggene ikke sikrer et tilstrækkeligt højt luftskifte. Radonmålinger med Bq/kbm i underetage/parterre viser, at der er behov for at øge ventilationen. De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i bemærkninger fra skolens personale samt fra den faglige vurdering. Forbedring af dagslysforhold også anbefalet. Hedegårdsskolen Skolen har en for høj CO 2-koncentration på over1000 ppm flere steder. Hedegårdsskolen bærer præg af, at der for hovedparten af skolen ikke er tilstrækkeligt ventileret. Luftkvaliteten, målt ved CO 2 niveau, for klasselokalerne overstiger den anbefalede grænse og har behov for indeklimaforbedringer. Da der er mekanisk ventilation i de fleste områder, er der ikke på denne skole anbefalet en total ændring til trods for, at CO 2-niveauet er i den høje ende mange steder på skolen. Forslagene er derfor i første omgang begrænset til at få forbedret og trimmet de eksisterende ventilationsanlæg. Ballerups grundige indeklimakortlægning fra 2016 kan læses her; 9

10 Projektets aktiviteter Projektets hovedaktiviteter vil være følgende: Aktivitet 1 projektledelse Formål: I denne aktivitet vil projektets indhold blive endeligt detaljeret. Her vil formål, milepæle, succeskriterier og detaljeret tidsplan for projektet blive endelig aftalt. Herunder vil det blive aftalt med Realdania, hvordan, hvornår og i hvilket omfang der skal koordineres med de andre pilotkommuner. Ligeledes vil det blive aftalt med projektets følgekommuner, hvornår og hvordan de skal involveres i processen. Aktivitet: Aktiviteten indeholder den løbende projektledelse som vil blive varetaget af Gate 21 og vil indeholde aktiviteter som: Sikring af løbende fremdrift, koordinering og økonomisk styring inden for og mellem kommuner Koordinere med Realdania Drive rådgiverindkøb Afsluttende gennemskrivning af strategiske indeklimaplaner Løbende formidling af projektresultater og involvering af følgekommuner Rollefordeling: Gate 21: projektledelse Kommuner: Albertslund og Ballerup Rådgiver: der laves aftaler, evt. udbud ved projektopstart 10

11 Aktivitet 2 Identifikation af eksisterende mål Formål: Formålet med denne fase er at identificere politisk vedtagne mål og visioner i den enkelte kommune som rammesætter kommunens arbejde med indeklima i kommunens skoler. Det er i denne fase, at ambitionsniveauet for indeklimaet i skolerne fastlægges. Når vi her taler ambitionsniveau, kan det være fra bare at overholde loven til at være den kommune med det bedste indeklima på skolerne. Ambitionsniveauet sammensættes ud fra de vedtagne politikker, strategier og planer, som relaterer sig til området. Det kan f.eks. være kommunens ejendomsstrategi, men også politikker inden for undervisningsområdet. Albertslund Kommune I seneste ejendomsstrategi fra 2017 har det primære fokus været at skabe et bedre læringslys på udvalgte skoler, herunder Herstedlund skole. Ligeledes har der været fokus på at skabe en bedre dialog med brugerne samt udnytte bygningsrelateret data bedre. 1 Endelig er der afsat 21 mio. til indeklimaforbedringer de næste 5 år Ballerup Kommune I budgetaftalen for 2018 har Ballerup Kommune fokus på at skabe de optimale fysiske rammer for børns læring og trivsel gennem investeringer i forbedringer af skolernes indeklima. Denne indsats udvides til også at gælde daginstitutioner. Ligeledes ønsker kommunen at begrænse antallet af elever i klasserne ved at skabe en ramme for et ovre niveau på 25 elever pr. klasse. 2 Aktiviteter Albertslund og Ballerup Kommune vil være med til at identificere hvilke mål og visioner der på indeklimaområdet. Det gøres ved at danne et overblik over hvilke politiske beslutninger, strategier og planer der knytter sig til området. Hvis det ønskes, kan Gate 21 s evalueringsværktøj bruges til at opstille mål for indsatsen. Rollefordeling: Gate 21 understøtter kommunerne i at identificere politiske og strategiske mål og visioner i kommunen som rammesætter arbejdet med indeklima. Output: Identifikation af eksisterende politiske beslutninger, strategier og handlingsplaner 1 Kilde: file:///c:/users/mdw/downloads/%c3%98konomiudvalget_ _Punkt_9_Bilag_3_Aarsrapport_for_kommunale_ejendomme_2016.pdf 2 Kilde: 11

12 Aktivitet 3 Screening /kortlægning af udfordringer og behov Formål: Formålet med screeningen er at opnå en detaljeret og systematisk kortlægning af kommunens indeklimaudfordringer og skabe retning ift. hvilke indsatser, som bør igangsættes. Samtidig skal screeningen anvendes til at sammenholde de identificerede indeklimaudfordringer med bygningstypologien for at blive klogere på, om der er et mønster mellem bygningstypologien og den primære indeklimaudfordring. Der tages udgangspunkt i beskrivelsen af bygningstypologier fra forundersøgelsen indeklima i skoler 3. Albertslund Kommune Albertslund Kommune gennemførte i 2017 en undersøgelse på Herstedvester skole med fokus på den eksisterende ventilationsløsning i facaden. Ligeledes er gennemført en screeningsrapport, som kortlagde muligheden for at omstille til lavtemperaturfjernvarme pr og eventuelle tiltag til at nå dertil. Kortlægningen gennemført i nærværende projekt vil bygge oven på nævnte rapporter. Ballerup Kommune Ballerup kommune gennemførte i juni 2016 en indeklimakortlægning af kommunens på daværende tidspunkt ni folkeskoler. Enkelte skoler er efterfølgende blevet slået sammen, hvorfor antallet af folkeskoler i dag tæller fem. På alle skoler blev foretaget en kortlægning af skolens indeklimaforhold og opstillet forbedringsforslag samt et overslag over, hvad udbedringerne ville koste i kroner og ører. Derudover blev foretaget en teknisk gennemgang af ventilationsanlæggene på skolerne, og på baggrund heraf blev der lavet et overslag over årlige udgifter til service af ventilationsanlæg og automatik. Kommunens rolle i nærværende projekt er derfor at samle eksisterende kortlægninger og foretage eventuelle opdateringer og revideringer af de skoler, som er slået sammen eller på anden vis har ændret sig siden kortlægningen blev gennemført. Aktiviteter Albertslund og Ballerup Kommuner vil samle eksisterede kortlægninger og materiale og løbende sparre med hinanden om behovet for yderligere data og håndtering af dette. Der vil blive gennemført yderligere indeklimamålinger i det omfang, som det vurderes nødvendigt. Kommunerne overvejer at lease udstyr til dette, evt. gennem rådgiver. 3 Kilde: file:///c:/users/aue/downloads/dtu%20formidlingsrapport%201%20(2).pdf 12

13 Kortlægningen vil fokusere på jf. metode side 5; Den overordnede kontekst Relevans af andre kommunale politikker Bygningsmasse og behov Nuværende organisering Kommunens/skolernes økonomi Status på indeklimaet i alle skolerne; Fysiske rammer (oplevet og målt) Luft (oplevet og målt) Lys (oplevet og målt) Lyd (oplevet og målt) Energiforbrug og CTS/styring Kortlægningen, som vil ligge til grund for udviklingen af strategiske indeklimaplaner, vil bygge på erfaringer fra Skolerenovering i en helhed. Principperne udviklet i evalueringsværktøjet vil blive indtænkt i screeningen af kommunens indeklimaudfordringer for på sigt at kunne teste værktøjet. Værktøjet skiller sig ud ved både at tage højde for det målte og det oplevede indeklima, den målte og oplevede brugerinddragelse og de målte og oplevede fysiske rammer - og netop disse principper ønskes indtænkt i udviklingen af de strategiske indeklimaplaner. 13

14 Rollefordeling Gate 21 udbyder og indkøber rådgiver på vegne af de to kommuner. Kommunerne formulerer i fællesskab med rådgiveren kriterierne, som kortlægningen skal indeholde. Kommunerne indhenter relevant data, som analyseres i fællesskab med rådgiver. Gate 21 samler op og faciliterer processen. Output Screeningsrapport pr. skole, som kortlægger både lys, lyd, luft og temperatur samt fysiske rammer. Samtidig er fokus på brugerinddragelse, det oplevede indeklima og balancering af adfærd og teknik. Aktivitet 4 Udarbejdelse af strategisk Indeklimavision og - plan Formål Med udgangspunkt i ovenstående kortlægning igangsættes en proces internt i kommunen ift. at beskrive (og senere konkretisere) kommunens indeklimavision. Kommunen skal tage stilling til de identificerede udfordringer fra kortlægningen samt den overordnede kontekst ift. at definere Status for indeklimaet/præsentation af screening Opstilling af endelig vision og mål samt kobling til kommunens andre politikker prioriteringsindsatser og handlinger: teknik, adfærd, renovering, brugerinvolvering, mv tidsplan, risici/udfordringer, organisering og ansvarsfordeling, budget og økonomi Ballerup og Albertslund mødes løbende og drøfter indsatser og prioriteringer for at komme nærmere aktiviteter, som kan igangsættes. Her vil både være fokus på mindre og større initiativer, som kan igangsættes, og som har helholdsvis teknisk og adfærdsmæssig karakter. I den forbindelse indhentes gode eksempler på teknologi- og adfærdsinitiativer, som tjener til inspiration. Der hentes bl.a. inspiration fra Skolerenovering i en helhed, hvor en række nudgingaktiviteter blev gennemført. Projektet viste, at eleverne ved at forlade lokalet kunne reducere CO 2-niveauet væsentligt, men at det hurtigt steg igen. Som en del af projektet blev arbejdet aktivt med indeklima i undervisningen, og det medførte et andet engagement og ejerskab ift. at lufte ud hos elever og lærere. Aktiviteter Gate 21 faciliteter en proces for udvikling af indeklimavision med det formål at beskrive, hvad kommunen ønsker at få ud af at arbejde med indeklima. Processen kunne være en workshop internt i kommunen og efterfølgende en workshop på tværs af kommuner ift. at ideudveksle og sparre. Her vil følgekommunerne spille en rolle. Der vil i udviklingsprocessen også være fokus på, hvordan kommunen er organiseret, og om igangsættelse af nye initiativer skal tænkes anderledes og mere på tværs. Ovenstående udviklingsproces munder ud i, at Ballerup og Albertslund Kommuner udarbejder en strategisk indeklimavision og -plan. 14

15 Rollefordeling Gate 21 understøtter kommunerne i udviklingen af deres indeklimavision og -plan. Følgekommunerne inddrages til dels at inspirere med eksempler og blive inspireret. Output Strategisk indeklimavision og -planer for Albertslund og Ballerup Kommuner. Aktivitet 5 Formidlings- og tværgående mødeaktiviteter, der skal udbrede kendskab til kommunernes strategiske indeklimaplaner Formål Formålet med nærværende arbejdspakke er at formidle projektets resultater, inspirere og skabe relevans for andre kommuner i Danmark. Kortlægningen og systematiseringen af data er dels interessant for de to kommuner at dele viden om, men det er også relevant for andre kommuner ift. at få et pejlemærke for, hvor omfattende dataindsamlingen bør være samt hvilke indeklimaudfordringer, som identificeres i forskellige bygningstypologier. Arbejdspakken skal også bruges til at skabe momentum for, at kommunerne fremadrettet i højere grad samarbejder og dele viden om gode og dårlige erfaringer ift. at løse indeklimaudfordringer. Aktiviteter Gate 21 vil anvende dets netværk til at udbrede projektets resultater og Inddrage aktører som enten ønsker at blive inspireret, eller som kan inspirere andre. Gate 21 vil gøre brug af egen hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier og afholdelse af workshops. Ligeledes er Gate 21 opmærksom på at formidle til Realdanias netværk. Albertslund og Ballerup deler viden om projektet internt i egne kommuner. Ligeledes vil Gate 21 opfordre Albertslund og Ballerup Kommuner til at anvende eksterne kanaler. Der kommunikeres løbende med Realdania. Hvis der er relevante paralleller til andre pilotkommuner/pilotprojekter, vil der også her være fokus på at dele erfaringer og viden. Rollefordeling Gate 21 er overordnet formidler af projektresultater til eksterne aktører, hvorimod kommunen er ansvarlig for den interne vidensdeling i kommunen. Rådgiver involveres i det omfang, det giver mening. Output Kommunikationsplan 15

16 Organisering Bag projektet står et partnerskab bestående af Albertslund Kommune, Ballerup Kommune og Gate 21. Partnerskabets sammensætning er værdifuld, fordi de to kommuner hver især får mulighed for at udvikle deres strategiske platform for deres videre indeklimaindsats på skolerne. Ballerup har stor erfaring med at arbejde med indeklima, mens Albertslund er en af landets mest erfarne kommuner, når det kommer til at arbejde strategisk med indeklima- og energiområdet også i relation til kommunens bygninger. Samtidigt får de begge mulighed for at få ekstern rådgivning i et omfang, som ikke ville kunne lade sig gøre uden projektet samt for at sparre med hinanden og Gate 21 om proces, metoder, teknologier og løsninger. Derudover har Gate 21 mulighed for at involvere virksomheder og forskningsinstitutioner til at kvalificere og udfordre kommunernes ambitioner og planer. Endelig vil følgegruppen af 5 eller måske flere kommuner sikre en bredere forankring af projektets resultater på sigt; Følgende organisation er planlagt: Kort om projektgruppen Gate 21 er projektejer for projektet og gennemfører projektet i et strategisk samarbejde med projektgruppen. Gate 21 indgår individuelle samarbejdsaftaler med projektpartnere. Gate 21 er projektleder o Projekt- og partnerorganisation for kommuner, virksomheder og universiteter o Har til formål at accelerere den grønne omstilling gennem innovative projekter o Tæller ca. halvdelen af de danske kommuner som medlemmer eller partnere o Har stor erfaring med tværkommunale projekter Albertslund o Vestegnskommune, hvor størstedelen af kommunens bygninger er bygget i 1960 erne og 70 erne. God replicerbarhed til nabokommuner, hvor skolerne har samme alder, f.eks. Brøndby, Ishøj, Hvidovre, mv. Kommunen har haft stor erfaring med at arbejde strategisk og målrettet med energibesparelser og klimatiltag. Ønsker samme strategiske fokus på indeklima som en naturlig og integreret del af kommunens klimapolitik. o Ca elever i folkeskolen fordelt på fire folkeskoler i fire distrikter 16

17 Ballerup o Alder og udfordringer på skoler minder om Albertslund, så god mulighed for erfaringsoverførelse og replicerbarhed. Stor erfaring med kortlægning/screening af alle skoler og et indledende forsøg på strategisk handlingsplan. Står for at skulle lave en egentlig strategisk handlings- og investeringsplan og udpege konkrete indsatser og udviklingsprojekter. Herunder overvejelser ift. detaljering af indeklimascreeninger ift. helhedstænkning således at fokus for alvor bevæger sig væk fra CO 2 niveauer som den altdominerende parameter. Indeklima overvejelser i relation til arealoptimering vil også blive adresseret i næste fase. Rådgiver udbydes og indkøbes under projekt Følgegruppe/Gate 21 netværk; der vil i forløbet blive delt oplysninger samt afholdt et arrangement, hvor andre kommuner bliver inddraget i dialogen om udvikling af et strategisk afsæt for kommunal indeklimaindsats. Deltagende kommuner vil sandsynligvis være Odsherred, Furesø, Hørsholm, Guldborgsund og Hvidovre. Projektteamet leverer gerne CV er for de medarbejdere, som vil arbejde på projektet. 17

18 Kommunens interne organisering Nedenfor følger en beskrivelse af organiseringen i Albertslund Kommune og Ballerup Kommune. Albertslund Kommune Arbejdet med de kommunale ejendomme er i Albertslund Kommune placeret under afdelingen Miljø & Teknik. Afdelingen indeholder bl.a. enheden Ejendomme, som er ansvarlig for nybyggeri, renovering, drift, vedligeholdelse, energistyring, porteføljestyring mm. På vedligeholdelsesområdet er ansat seks mand, hvoraf to sidder med kommunens skoler. Alle seks mand arbejder med indeklima som en del af renovering, drift og vedligehold, men der ligger ingen strategi for indeklimaarbejdet. Kommunen har dog en politisk godkendt ejendomsstrategi, som indeholder et overordnet mål om at udvikle sunde rammer for kommunens borgere og ansatte. Udover de seks ansatte er også ansat to personer med teknisk ansvar, som styrer skolernes CTS-anlæg fra Albertslund Rådhus. Der er servicepersonel tilknyttet hver skole. Ved akutte sager kan servicepersonalet kontakte kommunens call center. Energiudgifter administreres fra rådhuset, hvorfor skolen ikke har indblik i eventuelle energibesparelser. Der er tæt samarbejde med kommunens andre forvaltninger, bl.a. ifm. arbejdet med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer på kommunens skoler og koblingen med indeklima. Ballerup Kommune Center for Ejendomme omfatter 85 personer, mens vedligeholdsafdeling har 12 personer ansat. Sekretariat og udvikling (projektorienteret) omfatter 6 personer. Der er pt. stort fokus på arealoptimering i disse afdelinger. I kommunen findes en intern VVS-afdeling 4 VVS er og en elektriker, som har et stort kendskab til bygningerne. Det er værdifuldt for kommunen ift. at identificere og løse de problemstillinger, som opstår undervejs. Herudover findes et team af servicemedarbejdere på i alt 40 personer, som arbejder i distrikter med bl.a. vagt og sikring. Strukturen er centraliseret og der er et godt samarbejde på tværs af andre centre, f.eks. i form af samarbejde med kultur, miljø, mm. Der er meget i dialog med andre centre, særligt de seneste år. Driften er centraliseret og herfra styres el, vand, varme, hvilket gør det nemt at følge op på tværgående indsatser. 18

19 Tid og økonomi Tidsplanen

20 Projektomkostninger og finansiering Nedenfor præsenteres budgettet for ansøgningen. Alle beløb er eksklusive moms. 20