Madvaner og klimapåvirkning
|
|
- Mathilde Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Madvaner og klimapåvirkning Et notat fra Aarstiderne med bidrag fra CONCITO August 2015 v. Svend Daverkosen, Miljøchef
2 Resume Klimaaftrykket fra kosten i de danske hjem fordeler sig i grove træk således: Produktion (incl. ILUC) på landbrugene og gartnerierne % Indtransport fra producent til Aarstidernes pakkeri + slutdistribution < 10 % Pakning, emballage, lagring % Forarbejdning i hjemmene < 10 % Primærproduktionen udgør således klart den største post. Vegetabilske fødevarer udleder 7 gange mindre CO₂ end de animalske. Hvis du kan nedsætte din kødration i aftenmåltidet med 4 gram oksekød, 7 gram svinekød eller 12 gram fjerkræ, kan du købe al din mad i Sydspanien og derved betale, hvad transporten koster. Brugen af måltidskasser nedsætter kødrationen i aftensmåltidet og får folk til at omsætte flere grønsager i forhold til den typiske danske kost. Brugen af måltidskasser nedsætter madspildet i hjemmet for langt de fleste familier. Hvordan kom vi i gang? I Aarstiderne har vi siden 2007 lavet miljøredegørelser for vores miljø- og CO₂-aftryk som så mange andre virksomheder. Det har givet god anledning til at se, hvor vi kunne forbedre os ved nye teknikker, øget genbrug og smartere transportløsninger. Men i bund og grund er Aarstiderne en handelsvirksomhed, som køber økologiske varer ude hos landmænd og gartnere, kører varerne til vores pakkeri i Barrit, pakker dem ned i kasser og transporterer dem herefter ud til vores kunders køkken- eller hoveddør. Derfor kommer ca. 70 % af vores CO₂-synder fra transport af varerne. Og den europæiske transportsektor har vi som et lille firma ikke den helt store påvirkningskraft på. Så vidt så godt. Vores dagligdag er udover transporten fyldt med udvikling af den økologiske dyrkning, masser af opskrifter, smagen af nye krydderurter, kødudskæringer og sprøde rodfrugter krydret med en konstant dialog med vores kunder om, hvordan det gode måltid gennemføres, den rette tilberedning læres og den store nydelse, når det lykkes, kan udfoldes! Så i efteråret 2014 satte vi os for at lave noget mere kunde- og medarbejdervenligt klimaarbejde, der kunne give os alle bedre værktøjer i den løbende debat om at træffe de klimarigtige valg, når vi spiser og sammensætter kasser. Heldigvis kom vi nogenlunde samtidig til at snakke med den Grønne Tænketank CONCITO, og opdagede at begge parter gik og tumlede med nogle af de samme (grønne) tanker. Vi fik hurtigt lavet en arbejdsdeling, hvor CONCITO ved Videnschef Torben Chrintz med deres erfaring og ekspertise om klimaberegninger har leveret de grundlæggende beregningstal, der kommer fra analyseværktøjet Simapro og Ecoinvent databasen - som er verdens største database over livscycklusanalyser - og Aarstiderne ved Landbrugs- og klimachef Svend Daverkosen har lavet modelberegningerne. 2
3 Undersøgelsen Vi ville finde ud af, hvilke faktorer, der betyder meget eller lidt for klimaaftrykket fra vores valg af menuer i det daglige. Både for at kunne give bedre vejledning til vores kunder og for bedre at kende konsekvenserne af vores valg af opskrifter i vores Måltidskasser, som nu til dags leverer omkring måltider om ugen i de danske hjem. I hele værdikæden fra jord til bord indgår mange faktorer: Produktion (primær) i landbrug og gartneri, herunder 1) Beslaglæggelsen af jord kaldet ILUC* 2) Selve produktionen i form af redskaber, traktorer, diesel mv.* Forarbejdning på vaskeri, mejeri, slagteri, sylteri, saftpresning mv.* Transport fra gårdene til Aarstidernes pakkeri* Energiforbrug ved pakning af kasser, truckkørsel, elhunde, emballageforbrug mv. Transport af pakkede kasser til kunderne På nuværende tidspunkt (juni 2015) har vi undersøgt de med * markerede områder. Ikke nødvendigvis udtømmende, men på en måde, så vi har et bud på en beregningsmetode og dermed denne posts størrelse i det samlede billede. Vi arbejder videre med hele rækken af punkter, så vi får et dækkende billede for den samlede udledning fra fødeindtagelse fra Aarstidernes kasser. Dertil skal lægges betydningen af råvareog/eller madspild i: Primærproduktionen Under transport I pakkeri I husholdningerne Målet med Aarstidernes kunderettede klimaarbejde er at få belyst alle disse processer i et omfang, der giver mening for de beslutninger, vi og vores kunder dagligt træffer, når vi vælger, hvilken mad vi spiser. 3
4 Grundlaget Emnet klimabelastning kræver en doktorgrad for at nå hele vejen rundt om alle facetter og kunne alle detaljer om emnet. Derfor har vi måttet økonomisere med vores kræfter for at lave de mest brugbare og relevante data. Vi har i første omgang koncentreret os om 4 delområder: Primærproduktion inkl. ILUC Transport fra gårdene til vores pakkeri Strømforbrug i husholdningerne Madspild i husholdningerne Produktionen i landbrug og gartneri Ifølge gængs praksis indenfor klimaberegninger, omfatter primærproduktionen af fødevarer den direkte påvirkning ved brug af redskaber, traktorer, diesel, m.v. samt omkostningen ved beslaglæggelse af et stykke land, som kunne have været natur. ILUC kan også udtrykkes som fraværet af natur. Den naturlige vegetation vil langt de fleste steder i verden være skov. Dvs. et habitat eller et økosystem, som er meget effektiv til at fastholde, tilbageholde kulstof i form af biomasse i planter og vedmasse og som humus, organisk stof i jorden. Ved produktion af landbrugsprodukter tages der udgangspunkt i produktionen af hvede, svarende til 6 ton hvede produceret pr. ha på verdensplan. Hvede bruges som basis, da det er en af de betydeligste afgrøder på verdensplan. Vi kender den antagne direkte udledning fra hvedeproduktion. Dyrker vi i stedet kartofler med en produktion af færdigvarer på 25 ton pr. ha modsvarer udledningen fra 25 ton kartofler således udledningen fra 6 ton hvede. Der er her gjort den simple forudsætning, at udledningen fra produktionen på en hektar er ens for alle afgrøder. Det er selvfølgelig en forsimpling, men helt rimeligt, da alle beregninger foretages for rigtig mange forskellige afgrøder og varenumre, der indgår i Aarstidernes sortiment. Der er således for alle afgrødetyper undersøgt det udbytte, som vores økologiske leverandører typisk har ved at anvende den viden, vi har fra vores daglige kontakt med avlerne samt en direkte indsamling af data fra nogle af vores danske og spanske leverandører. Det er her værd at være opmærksom på, at ILUC eller fraværet af natur på landbrugsarealerne er den største post i klimabelastningen fra primærproduktionen. Den udgør 2/3 af udledningen fra primærproduktionen. I en del klimaberegninger, hvor der regnes på enkeltprodukter udelades den ofte, hvilket giver anledning til, at der i presse og populærlitteratur kan findes mange afvigende tal for udledningen fra primærproduktionen. Når ILUC udgør så stor en andel af værdien er det værd at være opmærksom på, om den er medtaget eller ej, når der angives udledningsværdier for diverse fødevarer i populære artikler. Animalske fødevarer bliver til ved, at der dyrkes noget foder på et givet areal, som dyr bliver fodret med. Dyrene respirerer og for drøvtyggernes vegne bøvser og prutter de ekstra meget og udleder klimabelastende gasser. Så produktionen af foderet sammen med indsatsen med at producere dem i staldog foderanlæg mv. samt deres direkte udledning ved prut og bøvs udgør dyrenes samlede belastning. Når foderet først skal høstes på marken for derefter at indgå i dyrenes stofskifte vil der undervejs forbruges noget energi i fødekæden. Derfor vil en given mængde energi, der kommer fra et dyr, der er fodret med foder fra en mark, der i stedet kunne have produceret menneskeføde direkte, typisk have beslaglagt et 4
5 noget større areal for at producere det animalske produkt. Til gengæld er energitætheden målt på kcal/100 gram, som det udtrykkes på pakningerne, i den høje ende for animalske produkter. I den almindelige debat forvirrer disse to modsatrettede forhold for de animalske produkter ofte den almindelige borger. Vi ville finde et udtryk for, hvordan danskerne spiser især deres aftensmad. Vi har læst alle rapporterne fra DTU s Fødevareinstitut, som kortlægger danskernes spisevaner hvert 5. år på grundlag af et meget omfattende interviewmateriale. Desværre har det ikke været muligt for os at adskille aftenmåltidet fra det samlede fødeindtag. I stedet har vi trawlet en række kogebøger igennem og fundet en lang række normale opskrifter som kan udtrykke den normale bredde og variation i danskernes aftenmåltider. Af beregningsmæssige årsager har vi været nødt til at nøjes med at bruge de opskrifter, som har haft meget nøje angivelser af mængder. Så vi har beregnet 33 opskrifter fra REMA1000, Opskrifter.dk, Frk. Jensen, God Mad let at lave og Burger King. Med baggrund i udbytteoplysninger for 400 af Aarstidernes varenumre har vi beregnet en gennemsnitsudledning fra hver hovedgruppe af fødevarer: Korn, bønner og ærter Frugt Kartofler Grove grønsager Sydgrønt Bladgrønt Pasta, ris og melprodukter Konserves Krydderier Ost Fløde/ surmælksprodukter Æg Okse- og lammekød Svinekød Fjerkræ Fisk Gruppen fisk dækker f.eks. både magre og fede fisk, som i praksis har lidt forskellig udledning. For nogle af grupperne f.eks. konserves er antagelserne ikke særlig underbyggede. Til gengæld fylder disse grupper meget lidt i opskrifterne. Så da hver ret består af mange bestanddele, giver beregninger baseret på gennemsnitstal for disse grupper alligevel et meget tydeligt billede af, hvilke ingredienstyper og hvilke retter, der har høj hhv. lav CO₂-udledning. Beregningerne af CO₂-udledningen for produktion af råvarer for de 33 retter viser, så vidt de 33 retter er tæt på den typiske danske kost, at den animalske del af danskernes kost i de fleste tilfælde står for over 90 % af udledningen. I denne beregning er kun medtaget selve produktionen, dvs. frembringelsen af en råvare i landbrug eller gartneri. Derefter kommer en række andre udledningsposter i form af tilvirkning, pakning, transport og videre håndtering frem til salg til den endelige bruger samt udledning ved madlavning i hjemmene. Kigger vi nærmere på tallene får retterne lavere klimabelastning, jo mindre kød de indeholder. En del af retterne indeholdt kødmængder på op til 250 gram pr. kuvert, hvilket giver nogle meget store udledningstal. Helt afgørende for den enkelte rets udledning er kødmængden og dernæst kødtypen. I aftagende rækkefølge er belastningen størst fra okse-, svine-, fjerkrækød og bedst kommer fisk ind på højde med grønsager. En af overraskelserne ved gennemgangen var, at enkelte vegetarretter, f.eks. en 5
6 opskrift på løgtærte gav en udledning højere end fiskeretterne og tæt på et par fjerkræretter. Kiggede vi nærmere på ingredienserne, viste det sig hurtigt, at en pæn portion ost i løgtærten gav forklaringen. Havde ostemængden været halveret ville rettens belastning se meget bedre ud. Vegetarretter med et minimum af mejeriprodukter ligger allerlavest i CO₂-udledning. De danske retter er også beregnet med indhold af energi (kcal/100 gram). Figuren viser tydeligt, at selv retter med små eller ingen mængder kød kan bidrage med et højt indhold af energi CO₂e pr. Kuvert (flæskesteg=100) Kcal. Pr. Kuvert Figur 1 CO₂-udledning og indhold af energi pr. kuvert af 8 typiske danske retter. Sammenligner vi de danske retter med Aarstidernes måltidskasser, ser vi 2 tendenser. Først og fremmest og ikke særligt overraskende gælder det for Aarstidernes måltidskasser som for de danske retter, at jo mere kød et måltid indeholder, jo mere CO₂e udledes også per kuvert. De kød-tunge måltidskasser som lowcarb kassen og kvik kassen + (hvor der er tilsat 50 % ekstra kød, til de kødsultne kunder) kan altså lege med nogle af de tungere drenge inden for de danske retter. De resterende kasser fordeler sig midt imellem de danske retter indeholdende rødt kød og fjerkræ. Den klimavenlige Grønne kasse kan snige sig helt ned og holde fjerkræ og fiskeretterne med selskab. 6
7 CO₂e Figur 2 Samlet CO₂ pr. kuvert. Krebinetter i brun sovs er sat til 100 (markeret med rød skygge), de resterende måltider er sat i forhold til denne kasse Hvor meget belaster kilokalorierne? Grundlæggende spiser vi for at skaffe os den nødvendige energi for at kunne opretholde vores kropsfunktioner. Det udtrykkes oftest ved en vares indhold af kilokalorier forkortet kcal. Vi stillede nu spørgsmålet. Hvilke fødevarer udleder mest pr. 100 kcal og hvilke mindst? Ved at bruge de gennemsnitstal, vi havde fået dannet for de enkelte kategorier kunne vi opgøre det på følgende måde, hvor korn- og bønneprodukter blev sat til indeks 1: Varegruppe Indekstal Hvede, bønner, ærter 1 Grove grønsager, kartofler, rodfrugter, kål 2 Sydgrønt, tomat, squash, melon, auberginer 3 Bladgrønt 6 Fisk 4 Æg 7 Fjerkræ 20 Mejeriprodukter 20 Svinekød 30 Okse-, lamme- og gedekød 50 7
8 De vegetabilske varer kan samles i et udledningstal på 4. De animalske varer kan samles i en gruppe med et udledningstal på knap 30. Det vil sige, animalske fødevarer udleder i gennemsnit ca. 7 gange så meget som vegetabilske målt i forhold til, hvor meget energi de bidrager med. Transport af fødevarer Da vi ikke alle bor på landet og dyrker vores mad selv, skal fødevarerne transporteres for at nå frem til de munde, de skal mætte. CONCITO har fundet normtallene frem for, hvor meget CO₂-udledning det koster at køre i forskellige køretøjer. Vi har regnet på det for at få en fornemmelse for, hvor meget transporten betyder i forhold til de andre poster. Aarstiderne har for mange år siden valgt en No-Fly-Policy, så ingen af vores varer er fløjet hertil. Langt de fleste varer, vi bruger, kommer fra EU og bliver med få undtagelser kørt fra landmændene og gartnerne direkte til vores pakkeri uden ekstra omveje eller ompakninger. En del af vores udenlandske varer kommer fra Spanien. Så vi har regnet på, hvad det betyder at hente råvarerne til en aftensmad i Spanien fremfor i Danmark. Vi har regnet med km kørsel fra Sydspanien og 200 km i Danmark. Vi har sammenstillet merudledningen af CO₂ med mængden af kød i en ret og set, hvor meget man skal reducere sin kødration med i et aftensmåltid på 500 gram, for at neutralisere virkningen af at køre råvarerne fra Spanien. Resultaterne blev for os ret overraskende: Ved at reducere kødrationen med: 4 gram oksekød, eller 7 gram svinekød, eller 12 gram fjerkræ I et aftensmåltid kan CO₂-udledningen forblive den samme, som hvis måltidet bestod udelukkende af danske råvarer. Konklusionen er, at selv om fragten af varerne bliver diskuteret ofte, når talen falder på klimaspørgsmål, så udgør de samlet under 10 % af den samlede udledning fra madvarerne. Tilberedning af måltidet i hjemmene? Når en kasse fra Aarstiderne rammer dørtrinnet i en af de danske hjem, skal maden endelig laves, så de duftende retter kan sættes på bordet. Hertil medgår der el til kogning, stegning, brasning og bagning. For at kunne vejlede vores kokke og kunder til at bruge de bedste metoder ved tilberedningen samt for at få en fornemmelse af denne del af fødekædens betydning for den samlede udledning har vi i marts-april 2015 sammen med Maria Therese Laub og Nadia Devargue, Stud. BA i Ernæring og Sundhed fået lavet en regnemodel, hvor vi med forskellige forsøgsopstillinger fik målt energiforbruget ved brug af forskellige redskaber i et køkken indbefattende komfur, ovn, kogekedel, m.v. og opstillet en regnemodel, der kunne udregne elforbruget for diverse retter tilberedt i et køkken. Tre typer af Måltidskasser fra Aarstiderne i form af Kvikkassen, Vegetarkassen og Den Grønne kasse blev beregnet. Kasserne blev valgt ud fra, at de har bestemte karakteristika, der betyder noget for tilberedningsmetoden. Kvikkassen skal, som navnet siger, kunne laves hurtigst og indeholder de letteste grønsager og mere forarbejdede ingredienser. 8
9 Vegetarkassen er, som navnet siger, en kasse uden kød, så det er et stort indhold af grønsager, der skal tilberedes. Den Grønne Kasse er vores såkaldte Klimakasse. Kød og grønsager i kassen er udelukkende danske og oftere af den lidt grovere slags. Stivelsesprodukter og andre kolonialvarer kan være udenlandske. Den indeholder et fiske-, et kød- og et vegetarmåltid. Tilberedningstiden blev beregnet med de menuer, de 3 Måltidskasser indeholdt i uge 9-13 i 2015 ved hjælp af regnearksmodellen. Modellen er relativ simpel, så de eksakte tal skal tages med et gran salt. Dog er der ingen tvivl om, at de gennemsnitlige Kwh-forbrug for et aftensmåltid for 4 personer i undersøgelsen giver et meget dækkende ide, om niveauet for elforbrug til almindelig dansk madlavning. Beregningerne viste for de 3 Måltidskasser i uge 9-13: Gennemsnitligt elforbrug pr. ret, Kwh Lavest målte elforbrug pr. ret, Kwh Højest målte elforbrug pr. ret, Kwh Kvikkassen 0,48 0,16 1,10 Vegetarkassen 0,80 0,38 1,42 Den Grønne Kasse 0,88 0,56 1,29 Gennemsnit alle kasser 0,72 0,16 1,42 Gennemsnit for retter 0,90 med brug af ovn Retter med opvarmning i over 30 min. 0,99 Det samlede billede Hensigten med vores kunderettede klimaarbejde er at belyse hele kæden fra jord til bord, så vi kender virkningen og betydningen af alle de faktorer, der er bragt i spil undervejs fra opdyrkningen af jorden, såningen af frøet, dyrkning og høst af planten, opfodring af dyret, slagtning, forarbejdning, transport, emballering, pakning, lagring, transport til kunden og tilberedningen i hjemmet. Vi har fået startet på beskrivelsen af flere af områderne, men har ikke været hele vejen igennem endnu. Men en forsigtig prognose kan vi godt angive. Hvis vi tager udgangspunkt i de typiske retter, som Aarstidernes kasser indeholder, er fordelingen af klimaaftrykket i form af CO₂-udledning procentvis ca. som følger: Produktion (incl. ILUC) 70 80% Indtransport fra producent til Aarstidernes pakkeri + slutdistribution <10% Pakning, emballage, lagring 10 20% Forarbejdning i hjemmene < 10% 9
10 Råvare- og madspild Aarstiderne er grundlæggende en forkortet fødekæde, hvor kunderne afgiver deres bestillinger nogle dage før leveringen, så varerne kan bestilles meget mere præcist hos landmændene og gartnerne. Desuden sætter vi en ære i at holde kontakten direkte til producenterne, så der er så direkte en kontakt som muligt. Derfor kan vi med et meget lille råvarespild undervejs bringe varer frem til vores kunder. I køkkenerne skulle vi så gerne også have et minimalt madspild. For at se, om det passede, har vi lavet en undersøgelse af, hvordan 12 familier normalt spiser i 2 uger, hvorefter de har fået en Måltidskasse i 2 uger. Interviewene, der er tilrettelagt og foretaget af sociologistuderende Signe Frøkiær Schou og Drude Daverkosen viser, at familierne med Måltidskasserne fik noget mindre spild af råvarer og madrester, når Måltidskasserne leverer tilpassede afmålte mængder til de enkelte retter. Det lykkedes dog ikke, hvis familierne fik en kasse, der ikke passede dem i størrelsen, som når en familie med 2 voksne og 2 små børn fik en 4-personerskasse eller hvis familierne var vant til at lave en klar madplan og følge den præcist ved indkøb. I det første tilfælde blev problemet løst ved at bestille en 3 personers kasse i stedet. I det andet tilfælde kan man vist udtrykke det ved, at gevinsten ved tilpassede indkøb og valg af retter allerede var sket. Undersøgelsen er relativt lille og er ment som en kvalitativ pilotundersøgelse med henblik på at kunne gå dybere med nogle af disse emner senere. Aarstidernes Klimaopråb! Spis flere planter Spis mindre kød Spis resterne Spis mere lokalt Spis sjovere Spis mere sammen Nyd det mere! 10
CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning
CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning 20122015 Denne udgave er opdateret: 21042016 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir 1. Indledning Som økologisk
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood
Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Anne Dahl Lassen a, Jonathan Rasmus og Michael Søgaard Jørgensen
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereAalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010
Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs merelækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.
forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereDet bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok
Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter
Læs mereHusmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).
Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereErnæringsindsatser på Abildgården
Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereStevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs
Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser Erfaringsudveksling undervejs Plante fra Sydamerika, Stevia rebaudiana Bertoni, dvs. naturligt forekommende
Læs mereInspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...
Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereMåltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den
Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,
Læs mereØkologisk kød på menuen
Fremtid Vækst Balance Økologisk kød på menuen Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Landbrug & Fødevarer 131014_økokødfolder_8sider.indd 1 21/10/13 15.49 God appetit og arbejdslyst 131014_økokødfolder_8sider.indd
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereBYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,
Læs mereHvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende
Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Dias 2 KITCHEN-projektet Samarbejdsprojekt MAPP Karen Brunsø, Lektor Maria Kümpel Nørgaard,
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereDu har mulighed for at vælge mellem flere retter og der må gerne bestilles flere af samme slags. Vær opmærksom på påstemplet "holdbarhedsdato".
Produkter Kølevakummad Levering af mad til Voksenspecialområdet kan ske på 2 måder, enten ved bulkpakninger eller som enkeltportioner. Produktionsformen er identisk og det er alene leveringensformen der
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereAffaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS
Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?
Læs mereVores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet
Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, John E Hermansen Er der noget om, at de røde bøffer påvirker klimaet mere end gulerødderne? Og hvor meget
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.
rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig
Læs mereMad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden
Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSundhedsugen uge 17-2011.
Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereBilag til Økodag på Madskoler 2009
Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mere1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe
1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereBILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15
Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror
Læs mereForbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)
Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning
Læs mereKantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet
Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Personalegode og sundhedsfremme i ét Forord I en hverdag, hvor der skal være plads til både familie, fritid og arbejde, er en hjælpende hånd fra arbejdspladsen
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereEvaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder
Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen
Læs mereKØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG
KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG Dejlig mad giver glæde VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS MADSERVICE Vi giver dig den gode smag af det sunde hjemmelavede måltid bragt direkte hjem til dig. Vores menuer er
Læs mereHvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereMalet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS
GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen
Læs mereF Ø D E V A R E S T Y R E L S E N
1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers
Læs merekampen mod barattan Kampen Kampen gegn vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD
kampen mod barattan gegn madspild matarsoun Kampen Kampen matkamsotting matsmovtinn ruoktaaihsatveilku kia vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD KOLOFON
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereMADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS
MADPOLITIK KIRKEBY BØRNEHUS VALG AF PRODUKTER... 3 Råvarer... 3 Råvarer med så lidt forarbejdning som muligt, gerne økologisk.... 3 Råderummet er forældrenes... 4 Særlige lejligheder... 4 RAMMER FOR MAD
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus
Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus Rapporten er udarbejdet af NB Consult. April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Metode... 4 Målgruppe...
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mere80,- Fødselsdagstilbud. Fedtfattigt nordisk farsbrød Pr. stk. kr. 45,- Ta 2 stk. for KUN. Friskhakket oksekød. Spicy vikingekøller.
Fødselsdagstilbud Kød, troværdighed og godt slagterhåndværk Spicy vikingekøller Se side 2 Oksesteg "Royal" Se side 4 Friskhakket oksekød Se side 7 Fedtfattigt nordisk farsbrød Pr. stk. kr. 45,- Ta 2 stk.
Læs mereOpskrifter fra Byens Køkken
Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan
Læs mereSpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter
SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights
Markedsanalyse 4. oktober 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg Highlights Flertallet spiser pålæg
Læs mere