Referat af Kommunalbestyrelsens ekstraordinære møde 01/2011, den 10. marts 2011

Transkript

1 Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Ansøgning om ekstrabevilling til renovering af Minngortuunnguup Atuarfia. Punkt 03 Selvstyrefinansiering af boliger på Akia samt kommunale byggesæt til opførelse af boliger og dagplejecentre i Kangaamiut og Atammik. Generelle sager Punkt 04 RUS-redegørelse. Punkt 05 Eventuelt. Mødet starter kl. 13:00 Deltagere: Atassut Søren Alaufesen, Sisimiut Bitten Heilmann, Maniitsoq Inuit Ataqatigiit Anda Berthelsen, Sarfannguit Ane Marie Schmidt Hansen, Sisimiut Regine Petrussen, Sisimiut stedfortræder for Olga Berthelsen Ljungdahl Katrine Larsen Lennert Beathe Poulsen, Atammik Siumut Hermann Berthelsen, Sisimiut Evelyn Frederiksen, Sisimiut Alfred Olsen, Sisimiut Efraim Olsen, Kangaamiut Hans Frederik Olsen, Sisimiut (deltog ikke i pkt. 05 eventuelt under drøftelse af Igloo Mountain) Morten Siegstad, Sisimiut Karl Davidsen, Maniitsoq Fraværende med afbud: Olga Berthelsen Ljungdahl (IA) Karl Lyberth (S) Fraværende uden afbud: 1

2 Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Godkendt. 2

3 Punkt 02 Ansøgning om ekstrabevilling til renovering af Minngortuunnguup Atuarfia Journalnr Baggrund Under projekteringen af Minngortuunnguup Atuarfia, er det blevet klart at renoveringen ikke vil kunne overholde den af selvstyret afsatte budgetramme på 96 mil.kr, hvorfor der nu søges om en ekstrabevilling. Regelgrundlag Tillægsbevillinger skal godkendes i Kommunalbestyrelsen. Renovering af skolen betales med 100% refusion af selvstyret i henhold til aftale nr Etablering af skolepasning er 100% en kommunal anlægsudgift. Faktiske forhold Ved afholdelse af arkitektkonkurrence for renovering af Minngortuunnguup Atuarfia indkom 3 forslag til et renoveringsprojekt. Ved vurdering af de tre forslag fandt man at ingen af projekterne umiddelbart kunne overholde den afsatte budgetramme på 96mil.kr uden ændringer og besparelser. Se bilag 1. Ved bedømmelsen blev det økonomisk mest fordelagtige projekt valgt og projektering af opgaven startede. Efter tilpasning af projektet fra arkitektkonkurrencen lavede arkitekterne et overslag som viste at byggeriet overskred budgetrammen med 15,2 mil.kr. Der blev derfor lavet en kraftig besparelse af arealer i bygningen, omfang af renovering blev mindsket og kommunen påtager sig tilsynsopgaven. Overskridelsen kunne ikke indhentes helt, men blev reduceret til 5,5mil.kr. Se bilag 2 øverst. Klasseværelser og faglokaler opfylder lige netop areal kravene i Atuarfitsialak, men der er sparet på grupperum så der kun er ca. halvdelen af de m2 som ellers er foreskrevet. Dette er vurderet af skolens personale til at være det bedste sted at spare kvadratmeter. Som projektet fremstår nu med en overskridelse af budgettet på 5,5mil.kr er der ikke flere m2 som kan skæres væk uden at det går ud over undervisningen. En del af overskridelsen skyldes at skolepasningsordningen er indarbejdet i den nye skole, hvilket gør at der skal anlægges 50m2 til skolepasning som koster knap 1mil.kr. Til gengæld flytter skolepasningen ud af deres lokaler på ca.150m2 som så kan overdrages til andet formål. Det eneste sted der er tilbage at spare areal, er ved at lade gymnastiksalen udgå af skolerenoveringen. Hvis man skal opfylde Atuarfitsialak vil man kun kunne spare 190m2 ved at skære gymnastiksalen væk, selvom salen og omklædning er 340m2. Dette skyldes at gymnastiksalen har en dobbeltfunktion og delvist indgår i skoletorvet. Skærer man gymnastiksalen væk vil man skulle lave flere m2 til et skoletorv, og man vil derfor kun spare ca. 3mil.kr. Pga. projektets størrelse skal opgaven udbydes landsdækkende. Dette giver mulighed for at et udenbys firma, som kan bygge billigere end det vi er vant til i Sisimiut, byder på opgaven. Skulle man ved licitationen finde ud af at opgaven blev 5mil.kr billigere kan man ikke senere tilbygge gymnastiksalen da den skal ligge inde midt i bygningen hvis den skal udnyttes optimalt. Gymnastiksalen skal ikke bruge vinduer i siderne hvilket gør at den udnytte pladsen midt i bygningen. Skolens andre lokaler har brug for dagslys og man kan derfor ikke senere bygge gymnastiksalen udenpå den nye skole da det vil fjerne dagslyset fra andre lokaler. 3

4 Økonomiske og administrative konsekvenser Det er et meget stort ønske fra skolen at beholde en gymnastiksal. Skolen har derfor gennemgået deres budget og fundet de driftsbesparelser som den nye skole med en gymnastiksal vil give. Se bilag 2 nederst. Konto Vand Tandlægen som ligger inde i skolens bygning betaler i øjeblikket et årligt beløb på kr for el, vand og varme. Ved renoveringen vil der blive installeret måler på vandet hvilket vil give en besparelse på skolens vandforbrug. Estimeret besparelse/år: 5.000kr fra år 2013 Konto El I sommeren 2011 nedrives B718, B719 og B720 hvilket vil mindske strømforbruget for skolen. Det nye byggeri vil få nyere og mindre strømforbrugende lamper samt lysstyring hvilket vil sænke elforbruget. Yderligere vil tandlægen afregne el efter egen måler hvilket vil være med til at sænke forbruget. Estimeret besparelse/år: kr fra sommer år 2012 Konto Olie til opvarmning Som beskrevet ovenfor nedrives nogle bygninger i sommeren Dette vil mindske opvarmningsbehovet på skolen. Renoveringen omfatter desuden efterisolering af ydervægge og loft hvilket vil mindske opvarmningsbehovet for de eksisterende bygninger betydeligt. Estimeret besparelse/år: kr fra sommer år 2012 Konto Bygning Denne konto bruges normalt til bygningsvedligehold. Den nye bygning vil i den første årrække have et meget begrænset behov for vedligehold. Derudover udføres den nye skole med slagsikre ruder i nederste etage for at undgå hærværk. Estimeret besparelse/år: kr fra år 2015 Konto Leje af lokaler Denne konto bruges udelukkende til leje af idrætshallen. Skolens nuværende gymnastiksal er lukket pga. skimmelsvamp hvorfor skolen er nødsaget til at leje sig ind i idrætshallen til alle deres idrætstimer. Dette er en udgift på kr årligt som godt og vel kan halveres når skolen igen får deres egen gymnastiksal. Estimeret besparelse/år: kr fra år 2015 Konto Diverse indtægter Som beskrevet tidligere betaler tandlægen i øjeblikket kun kr/år for el, vand og varme. Indtægten for varme vil i fremtiden være betydeligt højere, når dette afregnes efter måler eller m2. Estimeret indtægtsforøgelse/år: kr fra år 2014 Konto Diverse indtægter Skolen vil i fremtiden kunne tage betaling for udlejning af deres skoletorv og gymnastiksal, hvilket vil give nogle lejeindtægter og gøre at skolen ikke underbyder forsamlingshuset. Estimeret indtægtsforøgelse/år: kr fra år

5 Fra år 2015 vil den samlede årlige besparelse være kr. Af en tilbagebetalingsberegning kan man se at driftsbesparelserne allerede i år 2019 vil have tilbagebetalt de 5,5mil.kr. Se bilag 2, for beregning af tilbagebetalingstid. Kommunens bevilling på 5,5mil.kr skal indplaceres i budgetåret 2014/2015. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Administrationens vurdering Der vil være meget store fordele ved at bygge gymnastiksalen sammen med skolerenoveringen. Skolen vil kunne udnytte gymnastiksalen sammen med deres skoletorv og man vil derfor kunne spare ca. 150m2 på skoletorvet. Det vil sige at gymnastiksalen i princippet kan opføres for kun ca. 3mil.kr hvis den bygges i forbindelse med skolerenoveringen. Hvis man vælger at spare gymnastiksalen væk ved renoveringen, og man senere vil bygge en gymnastiksal af tilsvarende areal som en tilbygning til skolen, vil det komme til at koste ca.5,5mil.kr. Allerede nu er der forespørgsler fra htx og højskolen som gerne vil benytte idrætshallen til undervisning, men det er der ikke mulighed for da Minngortuunnguup Atuarfia benytter idrætshallen onsdag fra kl.8. til kl og resten af ugens hverdage fra kl.8. til kl Der er desuden mange sportsforeninger som gerne vil benytte hallerne om aftenen. Den nye gymnastiksal vil kunne lånes ud til eksterne brugere og foreninger efter skoletid og vil give bedre træningsmuligheder for byens sportsforeninger. Ud over at det er et meget stort ønske fra skolen kunne det altså også tyde på at der er brug for mere hal plads i byen. Derfor er det administrationens vurdering at det vil være mest hensigtsmæssigt at bevilge de ekstra 5,5mil.kr i forbindelse med skolerenoveringen, da man derved vil få mest for pengene. Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget har behandlet sagen på sit møde den 8. marts At man skal påpege overfor arkitekterne, at prisstigning med 15 % uacceptabel. Punktet videresendes til Økonomiudvalget Borgmesterens behandling af sagen Borgmesteren har den 9. marts 2011 behandlet sagen på vegne af økonomiudvalget. Indstilling Det indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse, at der bevilges 5,5 mil.kr ekstra til renoveringen af Minngortuunnguup Atuarfia fra kassebeholdningen år 2014/2015 så skolen kan bygges med skolepasning og en gymnastiksal. at driftsbesparelserne fra konto indarbejdes i driftsbudget år 2012 og fremover til fordel for kassebeholdningen. 5

6 Afgørelse Indstillingen blev godkendt. Bilag 1. Priser og arealer i arkitektkonkurrenceforslag. 2. C-D overslag Renovering af Minngortuunnguup Atuarfia. 3. Plantegninger af renoveringsprojekt for Minngortuunnguup Atuarfia. 6

7 Punkt 03 Selvstyrefinansiering af boliger på Akia samt kommunale byggesæt til opførelse af boliger og dagplejecentre i Kangaamiut og Atammik Journalnr. Baggrund Grønlands Selvstyre ved Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik meddeler i mail af 21. februar 2011, at de vil opføre 36 boliger i 3 punkthuse på Akia i Sisimiut finansieret 2/3 af Selvstyret og 1/3 af realkreditlån. Departementet forespørger endvidere i mail af 28. februar 2011 om kommunen er interesseret i 3 stk. kommunale byggesæt i år. Svarfristen er to dage senere, hvorfor administrationen foreløbigt accepterer tilbuddet. Efterfølgende meddeler Departementet, at en anden kommune har takket nej til 2 kommunale byggesæt, hvorfor kommunen kan få yderligere 2 byggesæt i år. Kommunen accepterer også foreløbigt dette, men forespørger for muligheden for yderligere 1 byggesæt, så den samlede leverance kommer op på 6 kommunale byggesæt. Regelgrundlag Kommunalbestyrelsen har bevillingskompetencen i kommunerne efter indstilling fra økonomiudvalget. Såvel Byhuse, Kommunale udlejningsboliger og Kommunale byggesæt fremgår af Finansloven for 2011 under konto Boligprojekter og Erstatningsbyggeri. Under Byhuse fremgår det, at de opføres og ejes af Selvstyrets boligselskab Illuut A/S. Under Kommunale udlejningsboliger fremgår det, at de ikke kan bevilges i byerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Under Kommunale byggesæt fremgår det, at kommunerne kan tage aktiv del i opgaven ved at boligforsyne deres borgere via bl.a. kommunale byggesæt. Faktiske forhold De tilbudte kommunale byggesæt kan fås i henholdsvis en type 3 på 75 m2 og en type 4 på 105 m2. Selvstyret betaler 100% for byggesættene og giver lidt tilskud til mandetimer, men ellers er det kommunens ansvar at opført byggesættene. Der er ikke den store forskel i opførelsespris på de to typer. I såvel Kangaamiut som Atammik kan boligstandarden godt trænge til et løft ligesom de eksisterende dagplejecentre kunne forbedres. De store byggesæt på 105 m2 er fleksible og kan således både anvendes til at forbedre bolig- og dagplejeforholdene i bygderne. Økonomiske og administrative konsekvenser Teknik- og miljøområdet i Maniitsoq har vurderet udgifterne til opførelse af de kommunale byggesæt til ca. 1,0-1,2 mio. kr. pr stk. Ved opførelse af 6 byggesæt med 4 i Kangaamiut og 2 i Atammik vil den kommunale udgift løbe op i ca. 6,6 mio. kr. 7

8 Teknik- og miljøområdet i Maniitsoq er af den opfattelse, at i forhold til en hensigtsmæssig byggetakt og set i forhold til de eksisterende byggeplaner i Maniitsoq med elværk, daginstitution og ældreboliger vil det være vanskeligt at kunne sætte flere byggerier i gang i bygderne omkring Maniitsoq i år. Det vil således være hensigtsmæssigt med opstart af 2 byggesæt i Kangaamiut i år og de resterende 4 byggesæt til næste år. Der er i budget afsat 12 mio. kr. til opførelse af almene boliger i Sisimiut, men Selvstyret har meddelt, at de opfører 36 boliger i 3 punkthuse på Akia uden kommunal medfinansiering. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at det er vigtigt at forbedre boligforholdene for kommunens ansatte i bygderne, ligesom reformen med oprettelse af dagplejecentre i bygderne bør forbedres med bedre bygningerne til formålet. Borgmesterens behandling af sagen Borgmesteren har den 9. marts 2011 behandlet sagen på vegne af økonomiudvalget. Indstilling Det indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse, at bevillingen på 12 mio. kr. til udlejningsboliger i Sisimiut på konto ophæves og midlerne tilbageføres til kassebeholdningen, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2010, 6,0 mio. kr. i 2011 og 4,0 mio. kr. i 2012 at der bevilges 6,6 mio. kr. til opførelse af 6 kommunale byggesæt i Kangaamiut og Atammik med finansiering fra kassebeholdningen, fordelt med 1,6 mio. kr. i 2011, 3,4 mio. kr. i 2012 og 1,6 mio. kr. i 2013 Afgørelse Indstillingen godkendt. Bilag 1. Finansloven vedr. konto Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 8

9 Punkt 04 RUS-redegørelse Journalnr Baggrund Ved kommunalbestyrelsesmødet den 24. februar 2011 blev der orienteret om spydspidsprojekter i forhold til Regional udviklingsstrategi RUS. Der er nu kommet RUS-redegørelse fra Selvstyret der i forvejen er drøftet i styregrupperne både i den politiske og administrative til kommunalbestyrelsens kommentar og drøftelse. RUS-redegørelsen bliver drøftet i Inatsisartut den 31. marts Til orientering kan oplyses at der i den politiske styregruppe for RUS sidder alle medlemmer af Naalakkersuisut samt alle borgmestrene. I den administrative styregruppe for RUS sidder alle departementchefer og kommunaldirektører. Udover styregrupperne er der lagt op til en bred samarbejdsform mellem Selvstyret, kommunerne, KANUKOKA, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer samt tilforordnede såsom departementer, selskaber som GTE, GV og GD. Regelgrundlag RUS er et Naalakkersuisut initiativ der i processen vil komme til at berøre og formentlig også bane vejen for ændringer i lovgrundlaget så der skabes et bedre fundament for at Grønland kan blive sikres en bæredygtig fremtid Faktiske forhold Af RUS-redegørelsen fremgå sammenfatning af indholdet for RUS-redegørelsen af afsnit Executive Summary Strategien består af syv nationale delstrategier indenfor uddannelse samt erhvervs- og arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at de fire kommuner har udarbejdet hver deres strategi for, hvordan de i deres kommune kan fremme vækst og velstand. Nedenfor ses de syv nationale delstrategier og nogle af de vigtigste planer for dem: Fokuseret indsats i folkeskolen: - Inerisaavik udarbejder tids- og handleplan for hver kommune. Grundlag for samlet handlingsplan (Ingen tidsplan forventeligt første halvår af 2011) - Øget fokus på sprogkundskaber i folkeskolen (ingen tidsplan) - Øget fokus på brug af IKT i undervisningen (ingen tidsplan) En lettere overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne - Samlet plan for vejledningsindsatsen vedtages i løbet af Februar marts: Forløbsanalyse ift. elever fra folkeskolen - Sektorstrategi for kollegier, skoler og efterskoler prioriteret indsatsområde i foråret Strømlinet brobygningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne 9

10 En samlet plan for ungdomsuddannelserne - Udarbejdelse af handlingsplan i foråret 2011 for at skaffe flere lærepladser Et rummeligt arbejdsmarked med faglig og fysisk mobilitet - Der skal snarest vedtages overordnede politiske principper for at få målrettet og prioriteret det administrative arbejde med handlingsplan for 1) brobygning, visitering og vejledning, 2) omskoling og opkvalificering til væksterhverv, 3) det rummelige arbejdsmarked - Plan for nemmere adgang til mobilitetsfremmende indsatser Etablering af erhvervsklynger omkring væksterhverv - Råstof (antageligt foråret 2011): - IBA-aftalerne evalueres for at drage nytte af erfaringerne - bedre sammenspil mellem råstofskolen og kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger - Råstofskolen skal sikres mere stabile bevillinger - evt. tilpasning af lovgivning vedr. deltidsledige, der tjener en årsløn på mindre end et år - Erhvervsfremme - Ny erhvervsfremmestruktur og efterfølgende oplæg om innovation i første halvår af Rapport om Grønlands konkurrenceevne ift. de nye væksterhverv forventes færdig til maj - Tilpasning af lovgivningsmæssige rammer ift. væksterhverv, herunder næringsloven - tilskudsanalyse Turismeerhvervet: - Ny turismestrategi på vej i løbet af første halvår af 2011 Modernisering af det kystnære fiskeri - Revidering af fiskeriloven: - Første fase gennemføres til FM 2011 med forventet 2. og 3. behandling på EM Uddybende analyse af strukturproblemerne inden for fiskerierhvervet i første halvår Anden fase gennemføres senest FM 2012: generationsskifte, ressourcerentebeskatning mv. - Forvaltningsplan for hellefiskeri - Forslag til en ny forvaltningsplan for hellefiskeri foråret skal fungere som overgangsperiode for strukturtilpasningen Øget afsætning af grønlandske fødevarer: - Strategi- og handlingsplan vil blive udarbejdet i 2. halvår af Den vil bl.a. indeholde: - hjemmeproduktion - Servicekontrakter på indhandlingsanlæg - Veterinær og erhvervsfremmeområdet - Særlig indsats for øget afsætning af sælskind på hjemmemarkedet Arbejdet med at forberede en national anlægsstrategi - En opdateret statusrapport omanlægsområdet vil blive udarbejdet i løbet af foråret National anlægs- og investeringsstrategi for perioden udarbejdes - Sektorstrategi omkring kollegier, skoler og efterskoler bliver prioriteret indsatsområde i foråret

11 Udviklingskonferencer I løbet af 2011 søges afholdt regionale udviklingskonferencer blandt andet mhp. at udvikle bygderne. Derudover henvises til kommunernes spydspidsprojektet i redegørelsen. Administrationens vurdering RUS projektet er lokaliseret i formandens departement og har stor bevågenhed i Naalakkersuisut, og der er lagt op til et arbejde der skal munde ud i en afhjælpning af nogle af de strukturelle udfordringer/problemer som Grønland kæmper med. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at spå om resultaterne af RUS, men det er vigtigt at kommunen arbejder med på projekterne for at udnytte de muligheder der ligger heri, muligheder der ligger i direkte forlængelse af kommunens Planstrategi. Indstilling Administrationen indstiller til kommunalbestyrelsen at drøfte RUS-redegørelsen Afgørelse Taget til efterretning med de faldne bemærkninger. Bilag 1. RUS-redegørelse Punkt 05 Eventuelt 11

12 Kl Skatte- of Velfærdskommissionen redegjorde for betænkningen. Redegørelsen blev fremført af formand Torben M. Andersen, Professor, Århus Universitet og Per Bach Jørgensen, Kontorchef, Skatteministeriet tilforordnet. Kl Igloo Mountain ApS fremlagde deres planer, fremlæggerne var direktørerne Klavs Sefeld Møller og Laarseeraq Skifte. Kommunalbestyrelsen var principielt enige i planerne. Mødet slut kl