Miljø- og teknikudvalget DAGSORDEN

Transkript

1 Miljø- og teknikudvalget DAGSORDEN Sted: Beredskabsgården N. P. Josiassens Vej 1, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 25. november 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Niels Ole Birk ((V) Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Beredskabsgården Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo oktober Valg af medlemmer til Kollektiv Trafikråd Godkendelse af aftaleholdere 2015 miljø- og teknikudvalgets område Energiforsyningsstrategi for Grenaa Forslag til Risikostyringsplan Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd Orientering om "Landbruget i landskabet" Orientering om husstandsvindmøller Orientering om status på fredningssag Naturpleje på Anholt Beskyttelse af grundvandet ved Grenaa By, Dolmer Kildeplads Kørsel af elever til specialskole samt borgere til genoptrænings- og aktivitetscentre Forsøg med ny bybus i Grenaa Orientering om budget 2015 for buskørsel Bustransport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse Natur- og rekreativt potentiale på kommunalt ejet landbrugsjord Arbejdsmarkedspolitik Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice Takstgodkendelse for Aqua Djurs Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget Meddelelser / efterretning Orientering om klagesag Bilagsoversigt Norddjurs Kommune

3 1. Dialogmøde med Beredskabsgården P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Beredskabsgården v. beredskabschef Leif Bang. Beredskabschefen orienterer om status i dag, overvejelserne i forbindelse med ny struktur på beredskabsområdet og hvilken betydning det vil få for samarbejdet med kommunen. Dialogmødet er berammet til at vare en halv time. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialog og orientering tages til efterretning. 1

4 2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo oktober S00 14/2861 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 92,9 mio. kr. Årets driftsbudget pr. ultimo oktober ekskl. overførte midler viser, at der forventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 19,4 mio. kr. forventes et forbrug på 13,6 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt en mindreudgift på 10,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 55,6 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften i forhold til korrigeret budget skyldes primært, at de overførte midler ikke forventes anvendt fuldt ud i Ser man bort fra de overførte midler er der et forventet merforbrug på driften på 3,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsagelig forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion, samt merudgift vedr. skade på Grenaa-Anholt færgen, herunder diverse afledte omkostninger. Budgetflytninger mellem udvalg: 2

5 Der overføres 0,013 mio. kr. fra økonomiudvalget til miljø- og teknikudvalget som kompensation for Vej og ejendoms hovedudvalgsmedlem i Anlæg Der forventes et mindreforbrug på 10,0 mio. kr., som omfatter projekter specificeret i vedlagte bilag til budgetopfølgningen. Af mindreforbruget forventes 9,6 mio. kr. overført til anvendelse i 2015 og 0,4 mio. kr. henlagt i kassen. Bemærkninger fremgår af bilaget. Opmærksomhedspunkter: Vej og Ejendom: Vejafvandingsbidrag: Der er i 2014 afregnet 2,9 mio. kr. til AquaDjurs as vedr. vejafvandingsbidrag svarende til 8% af de udførte kloakanlægsarbejder i På budget 2014 er afsat 2,7 mio. kr. iflg. AquaDjurs forventede anlægsudgifter i Der vil således være en overskridelse på 0,2 mio. kr., som forsøges afholdt indenfor vej og ejendoms totale budgetramme. Grenaa Lystbådehavn: Der er p.t. et underskud på ca. 0,4 mio. kr., herunder manglende leje, merudgifter vedrørende en ekstra omfangsrig oprensning og uddybning af lystbådehavnen, samt udgifter til undersøgelse af sætningsskader i havneområdet. Miljø- og teknikudvalget har den 28. oktober 2014 vedtaget at fritage lystbådefonden for betaling af leje i Den budgetterede leje udgør 0,217 mio. kr., som skal finansieres af driften på vej og ejendoms område. Afvigelserne som følge af foranstående opmærksomhedspunkter forsøges afholdt indenfor udvalgets totale budgetramme. 3

6 Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 73,5 76,9 3,4 Overførte driftsmidler 19,4 13,6-5,8 Drift i alt 92,9 90,5-2,4 Anlæg 55,6 45,7-10,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. budgetomplaceringen på 0,013 mio. kr. fra økonomiudvalget til miljø- og teknikudvalget tiltrædes, 2. budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. okt pdf /14 2 Åben Anlæg ult oktober 2014.pdf /14 4

7 3. Valg af medlemmer til Kollektiv Trafikråd A00 13/22252 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling To medlemmer af Kollektiv Trafik Råd har været nødt til at trække sig fra rådet, grundet flytning og andet arbejde. Rådet skal bestå af mellem fem - syv medlemmer og det er rådets ønske at have syv medlemmer. Rådet har derfor brug for to nye medlemmer. I den forbindelse har rådet gennem dagpressen, kommunens hjemmeside og direkte invitationer til foreninger/interesseorganisationer opfordret interesserede i at melde sig til det kommende arbejde i rådet. Der er indkommet en række forslag, som Kollektiv Trafik Råd gennemgår på rådets møde den 20. november Kollektiv Trafik Råds anbefaling til miljø- og teknikudvalget om valg af nye medlemmer vil foreligge til mødet. I dag er følgende medlemmer af rådet: Erik Laursen, (formand) Ældrerådet Lars Ry Jørgensen (næstformand) Viden Djurs Vagn Rohde, Grenaa Gymnasium Kai Hansen, Norddjurs Fritidsråd Mads Nikolajsen, kommunalbestyrelsesmedlem, medlem af miljø- og teknikudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget godkender Kollektiv Trafik Råds indstilling til valg af nye medlemmer til rådet. 5

8 4. Godkendelse af aftaleholdere 2015 miljø- og teknikudvalgets område A00 14/17125 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I henhold til Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune fra december 2008 skal miljø- og teknikudvalget efter indstilling fra udviklingsdirektøren beslutte, hvilke aftaleenheder, der skal være indenfor udvalgets område. Derfor har administrationen udarbejdet følgende forslag til aftaleenheder i 2015: Aftalegiver Aftaleenhed Aftaleholder Kim Kofoed Hansen Byg og miljø Lotta Dybdahl Sandsgaard Kim Kofoed Hansen Vej og ejendom Kim T. Jensen Kim Kofoed Hansen Sekretariat for udviklingsdirektør Christina Lundbergh Direktørområderne vil i samarbejde med økonomi og indkøb og de enkelte aftaleenheder udarbejde et aftale- og dialogstyringsdokument for hver aftaleenhed for perioden 1. januar til den 31. december De underskrevne aftale- og dialogstyringsdokumenter vil blive lagt på inden udgangen af januar Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udvalgsdirektøren indstiller, at forslag til aftaleenheder for 2015 godkendes. 6

9 5. Energiforsyningsstrategi for Grenaa P20 14/708 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Udviklingsforvaltningen modtog i januar 2014 tilsagn fra Energistyrelsen om støtte på 0,55 mio. kr. til et projektsamarbejde om udarbejdelse af en energiforsyningsstrategi for Grenaa i Partnerskabet, der skal gennemføre projektet, består udover kommunen af Grenaa Varmeværk, Verdo, Djurs Bioenergi, Lallemand, DBH Technology A/S (Hveiti), DS Smith, Aqua Djurs og Reno Djurs I/S. Projektets samlede budget er på 1,101 mio. kr., hvoraf størstedelen af udgifterne skal finansiere rådgivningsydelser, dels i form af faglig bistand inden for energiplanlægning, dels i form af proceshjælp til samarbejde, inddragelse af interessenter og samling af faglig viden til et samlet udkast til energiforsyningsstrategi for Grenaa Projektets succeskriterier har været at udarbejde et forslag til energiforsyningsstrategi, et forslag til aftalesæt mellem parterne og at indsamle erfaringer med strategisk samarbejde i et tværorganisatorisk partnerskab. Gennem projektforløbet har der været afholdt fire partnerskabsmøder med deltagelse af partnerskabets virksomheder, Norddjurs Kommune, herunder miljø- og teknikudvalgsformanden samt den faglige rådgiver. Der foreligger nu en afrapportering fra partnerskabet, der sendes til Energistyrelsen som slutafrapportering på projektet og udgør det foreløbige udkast til energiforsyningsstrategien. Det oprindelige mål var, at projektet skulle afsluttes med et endeligt udkast til energiforsyningsstrategi for Grenaa. Arbejdet i partnerskabet har dog indledt en række positive og fremsynede forhandlinger selskaberne imellem, hvorfor forvaltningen anbefaler, at endelig stillingtagen til fremtidig energiforsyningsstrategi for Grenaa udsættes til marts

10 På baggrund af de anbefalinger partnerskabet har givet, og under hensyntagen til resultaterne af de igangværende forhandlinger, vil forvaltningen udarbejde et endeligt forslag til energiforsyningsstrategi for Grenaa. Til brug for forvaltningens videre arbejde foreslås det, at følgende overordnede politiske målsætninger for den fremtidige energiforsyning i Grenaa vedtages: Norddjurs Kommune ønsker, at: energiforsyningen i Grenaa er grøn, fleksibel og med høj grad af forsyningssikkerhed, energiforsyningen i Grenaa, også i fremtiden, er parat til at udnytte evt. overskudsvarme, tilpasse sig industriens behov samt de lovgivningsmæssige og teknologiske muligheder, energiforsyningen i Grenaa kan levere konkurrencedygtige priser til gavn for borgere og industri, det strategiske samarbejde mellem de lokale energiaktører og den lokale industri fortsat understøttes. Økonomiske konsekvenser Udarbejdelse af energiforsyningsstrategi samt understøttelse af det strategiske samarbejde mellem energiaktører og industri finansieres af anlægspulje til udarbejdelse af klimahandleplan i 2014 og Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: energiforsyningsstrategi for Grenaa fremsættes til politisk behandling i marts 2015, energiforsyningsstrategien udarbejdes med udgangspunkt i ovenstående målsætninger. 8

11 Bilag: 1 Åben Hovedrapport: Grenaa - Energiforsyningsstrategi /14 9

12 6. Forslag til Risikostyringsplan P20 12/13664 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, der fastsætter mål og indsatser for at sikre en passende styring af oversvømmelsesrisici i et område omkring Allingåbro og Randers Fjord, som er udpeget af staten pga. særlig risiko for oversvømmelse. Kommunen er forpligtet til at vedtage planen senest den 22. december 2014, hvorefter den skal i seks måneders offentlig høring og vedtages senest den 22. oktober Den endelige plan samles med landets øvrige risikostyringsplaner i en samlet plan, der offentliggøres af Miljøministeren. Klimaet ændrer sig, og vi har i de seneste år oplevet flere tilfælde med usædvanlige stormfloder og skybrud, der understreger behovet for, at vi tilpasser vores samfund til et klima, der er under forandring. EU har derfor i oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF) besluttet, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser. I den danske implementering af direktivet er der udpeget ti områder som berører 22 kommuner. Områderne er udpeget, hvor oversvømmelser giver størst risiko for sundhed, miljø og kulturarv. For hvert område skal der udarbejdes en risikostyringsplan. Kystdirektoratet har efter udpegningen foretaget en detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i de ti områder. Det er denne detaljerede kortlægning, hvorpå Norddjurs Kommune bygger sin vurdering af risikoområdet og udarbejder forslag til mulige handlinger for at imødekomme oversvømmelsesrisikoen. Norddjurs Kommunes risikostyringsplan vedrører en del af det større risikoområde Randers Fjord, der går på tværs af Norddjurs og Randers Kommune. Planen er derfor udarbejdet i samarbejde med Randers Kommune. Risikostyringsplanen er i planhierarkiet overordnet kommuneplanen, hvorfor kommuneplanen og kommunens øvrige planlægning ikke må stride mod risikostyringsplanen. Forslag til risikostyringsplanen er afstemt med både kommuneplanen og forslag til klimatilpasningsplan. 10

13 Risikostyringsplanen har fokus på risikoen for oversvømmelse i dag og fokuserer kun på stormflodshændelser. For at perspektivere de indsatser der fremgår af planen er der dog inddraget scenarier, der er fremskrevet i forhold til fremtidens klima. En risikovurdering af fremtidens klima vil ske i den næste risikostyringsplan, der skal vedtages om seks år. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. Risikostyringsplanen fastsætter følgende overordnede målsætninger: Forebyggelse af nye risici: Planlægning, anlægsarbejder og naturforvaltning mv. skal tage højde for fremtidige klimapåvirkninger. Reduktion af eksisterende risici: Der skal skabes robuste og bæredygtige løsninger, som giver merværdi og ikke udelukker adgang til vandet under normale vejrforhold Der skal ske løbende dialog med borgere, landbrug, virksomheder og andre interessenter i de oversvømmelsestruede områder med henblik på at vælge de bedste lokale løsninger. Reduktion af skader under en oversvømmelse: Der udarbejdes en indsatsplan for oversvømmelse og nedsættes en krisestab, der træder sammen, når vandstanden i Randers Fjord varsles til mere end 1,50 meter (DVR90). Krisestaben varetager krisestyringen ved oversvømmelser og indsatsplanen rammesætter den operative indsats, herunder prioriteringen af opgaver, organisering og ansvarsfordeling. Borgere i oversvømmelsestruede områder skal kunne varsles i kritiske situationer. Opfølgning på oversvømmelse: Ved oversvømmelser eller højvandshændelser, hvor krisestaben har været samlet, evalueres forløbet efterfølgende for at forbedre beredskabet og indsatserne. Risikostyringsplanen indeholder forslag til en lang række indsatser. Der peges blandt andet på en indsats for at kortlægge digernes højde og kvalitet samt en undersøgelse af forskellige muligheder for sikring på lang sigt. Derudover peges der også på en indsats for at sikre 11

14 adgangsveje til Ørsted-området, da disse er i risiko for oversvømmelse i en grad, hvor de ikke kan anvendes som adgangsveje for redningskøretøjer. Risikostyringsplanen anbefaler desuden, at der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser i indsatsområdet fastsættes en byggekote på tre meter og at alle eksisterende lokalplaner, der ikke er tilstrækkeligt klimasikre, opdateres ved klimalokalplan. Risikostyringsplanen fremsætter ikke egentlige restriktioner eller handlepligt for borgere. Kommunen har handlepligt vedrørende sikring af adgangsveje. Øvrige forslag til sikring mod havvand sker på et forhandlingsgrundlag med de enkelte lodsejere og pumpelaug. Risikostyringsplanen er screenet for miljøvurdering. Det er vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes. Forslag til risikostyringsplan er vedlagt som bilag og vil, efter vedtagelse, blive lagt ud på kommunens digitale planportal. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til risikostyringsplan vedtages og sendes i seks måneders offentlig høring. Bilag: 1 Åben Udkast Risikostyringsplan_v1.docx /14 2 Åben Manual til Risikokortlægning til MTU - bilag /14 3 Åben Teknisk notat til MTU - bilag /14 12

15 7. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd P20 14/14446 Åben sag Sagsgang: EU, KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I Danmark har mobilitetsplanlægning oftest været anvendt i de større byer, som har udfordringer med trængsel, støj, manglende fremkommelighed og tilgængelighed, men begrebet har ikke været anvendt i væsentlig grad udenfor de større byer. Behovet for sammenhæng, større mobilitet og fleksibilitet mellem flere forskellige transporttyper er i høj grad også aktuelt udenfor de større byer. Det skyldes en særlig udfordring i store afstande og behov for at tiltrække arbejdskraft og bosætning. Danmark er et af de lande, hvor der pendles oftest og længst for at komme på arbejde. Mere end 40 % arbejder ikke i den samme kommune som den, de er bosat i. Flere undersøgelser viser, at den negative tendens til affolkning i landdistrikterne vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes bevidst på at udvikle infrastrukturen, herunder den kollektive trafik og fremme af cyklismen, samtidigt med at der skabes større fleksibilitet mellem transportformerne. I Norddjurs Kommune viser en undersøgelse at antallet af kunder i den kollektive trafik vil falde med 1,3 % inden 2017, hvis der ikke gøres en aktiv indsats på området. Djurslands placering i forhold til Aarhus, Randers og resten af det østjyske vækstcenter, nødvendiggør en styrkelse af mobiliteten. Dette medvirker til at skabe et større udviklingspotentiale for hele den østjyske region og dermed vækst for erhvervslivet, turismen og bosætningen. Det grundlæggende i arbejdet med mobilitet er at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer i forhold til den kollektive trafik, bilisme, cyklisme, herunder fremme af mere energivenlige transportformer. Rygraden i en kommende strategi for mobilitet vil være den kommende letbane, men mobilitet handler også om meget andet. 13

16 Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune arbejder systematisk på at skabe et bæredygtigt og sammenhængende transportsystem ved tiltag på en række konkrete områder som f.eks.: Styrkelse af den kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik Indtænke skolebuskørslen som en del af den almindelige kollektive trafik Skabe et sammenhængende cykelstisystem og nye cykelstier/ruter for at styrke tilgangen til stationerne og busholdepladser Forbedre omstigningsforhold mellem transportformer Stationer og rejseforhold gøres attraktive Forbedre pendler- og cykelfacilliter ved udvalgte stationer, overdækket og aflåst cykelparkering, bedre belysning Udvikling af IT-systemer der giver brugerne af den kollektive transport realtidsinformationer etc. specielt i Grenaa Introduktion af el-cykler og biler i forbindelse med pendlerpladser Etablere og optimere Park and Ride (parkeringsmuligheder) ved stationer og trafikknudepunkter langs den kommende letbane (Trustrup, Grenaa og Rugvænget) Adfærdspåvirkning information og kampagner Fremme overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, samt sikre sammenhæng mellem trafikarter. Nyt bybusstem i Grenaa 2016/17 Indarbejde løsninger, der betyder at den regionale timemodel bliver koblet op i forhold til både Aarhus og Randers, så begge byer kan nås på en time med kollektiv trafik uanset, hvor i Norddjurs borgerne bor. Transportsystemet bliver på den måde sammentænkt med Aarhus og den øvrige region. 14

17 For at skabe sammenhæng mellem de forslåede indsatser og målene for projektet, vil det være oplagt at udarbejde en mobilitetsstrategi og en operationel mobilitetsplan. Gennem det sidste halve år har Norddjurs Kommune samarbejdet med Syddjurs Kommune og Midttrafik for at afdække mulighederne for at udarbejde en mobilitetsstategi/plan. Det har resulteret i udarbejdelsen af vedlagte kommissorium, at der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Projektet er blevet præsenteret for Djurslands UdviklingsRåd (DUR), der anbefalede at arbejde videre med projektet under arbejdstitlen Fra infrastruktur til mobilitet. Efterfølgende har Region Midtjylland meddelt, at regionen gerne vil deltage i projektet. Norddjurs Kommune samarbejder med Midttrafik på at realisere pendlerpotentialet på Djursland med den kommende letbane som rygrad. Projektet Fra infrastruktur til mobilitet kan med fordel udbredes i Business Region Aarhus samarbejdet, der aktuelt arbejder for at skabe vækst i hele den østjyske byregion.business Region Aarhus er ét ud af to store danske vækstcentre med højbefolkningstilvækst og en koncentration af arbejdspladser, institutioner, organisationer, viden og forskning. Sammenhængskraften gør Norddjurs, som en del af den østjyske byregion, til en væsentlig aktør for denne udvikling. Forventet tidsplan: Milepæl # Beskrivelse Tidspunkt M1 Godkendelse af projektbeskrivelse i November 2014 styregruppen M2 Politisk behandling i udvalg November 2014 M3 Politisk behandling i December 2014 byråd/kommunalbestyrelse M4 Projektledelse opstart Januar 2015 M5 Afslutning af forberedelsesfase, herunder Februar 2015 inddragelse af aktører og udarbejdelse af analyser og scenarier. Orientering DUR M6 Politisk orientering i udvalg og Maj-juni 2015 kommunalbestyrelse/byråd samt DUR M7 Afslutning af målsætningsfase, herunder Juli

18 fastsættelse af mål, indikatorer og mobilitetsløsninger M8 Politisk orientering i udvalg og i DUR September 2015 M9 Afslutning af udviklingsfase, herunder Januar 2016 afklaring af ansvar og midler, evalueringsdesign og kvalitetstjek M10 Politisk vedtagelse af mobilitetsplan 1. kvartal 2016 Herefter implementeringsfase Frem til januar Økonomiske konsekvenser For at sikre den nødvendige fremdrift i projektet er det nødvendigt at tilføre projektet ressourcer. Udviklingen af strategien er berammet til 1,6 mio. kr. Det foreslås, at hver af de fire parter bidrager med en ¼ af budgettet. Fordelt med 0,8 mio. kr. i 2015 med et ønske om et tilsvarende beløb i Midttrafik og Region Midtjylland har accepteret fordelingen. Udgiften for Norddjurs Kommune udgør således 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2015 og Beløbet dækker udgifter til personale, ekstern konsulenthjælp samt udgifter til borgerinddragelse og evaluering. Udgifter til konkrete mobilitetsløsninger er ikke indregnet. Norddjurs Kommunes andel af udgiften foreslås finansieret ligeligt mellem erhvervsudvalgets udviklingspulje og miljø- og teknikudvalgets budget til kollektiv trafik. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. kommissorium godkendes, 2. erhvervsudvalget bevilger 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 fra udviklingspuljen, 3. miljø- og teknikudvalget bevilger 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 fra budgettet til kollektiv trafik Bilag: 1 Åben Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf /14 16

19 Beslutning i Erhvervsudvalget den Punkt 1 og 2 tiltrædes. Punkt 3 behandles af miljø og teknikudvalget. 17

20 8. Orientering om "Landbruget i landskabet" P15 10/19667 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i projektet Landbruget i landskabet, som startede i 2010 og har været i proces siden og skal være afsluttet i foråret Projektet er finansieret gennem fondsmidler og medarbejdertimer fra de to kommuner. Videncenter for landbrug er tovholder på projektet. Produktet af projektet er en metode, som i fremtiden kan bruges som et redskab til at udarbejde udviklingsplaner for større landbrug. Redskaberne skal tilgodese relevante forhold både i forhold til det åbne land, landmand, kommune og interessenter. Redskaberne skal ligeledes indgå i arbejdet med en ændring af både planlov og miljølov, som er gældende for området. Kommunernes fysiske planlægning for det åbne land i forhold til landbrugets bygningsmæssige produktionsapparat har i hovedtræk været landbrugets domæne. Det vil sige, at kommunerne ikke har foretaget arealreservationer til landbrugserhvervets produktionsapparatet ligesom i byområderne, hvor der planlægges for lokalisering af virksomheder. Landbruget som erhverv har ændret sig på to fronter. Det ene er landbrugets strukturudvikling med stadig større bedrifter, der ofte består af spredte opkøb af ejendomme. Disse bedrifter har på grund af deres størrelse og produktion behov for at kende rammer og muligheder og dermed mindske usikkerheden for drift og udvikling i fremtiden. Det andet er samfundets stadigt stigende forventninger til landbruget, udmøntet i specifik lovgivning og regulering dels i forhold til produktionen og dels i forhold til fremtidige udviklingsmuligheder. Det er kommunernes opgave at sørge for, at gældende love og regler i forhold til landbrugsdrift overholdes, ligesom det er kommunen, der skal udmønte nye tiltag inden for området. I Norddjurs Kommune har man udarbejdet en jordbrugsanalyse, der har til formål at udpege de bedst egnede arealer for landbrugsproduktion i det åbne land i forhold til 18

21 landbruget. Det vil sige, at kommunerne planlægger for benyttelse - at de bedste arealer udnyttes til produktion og beskyttelse at de mest værdifulde landskaber bevares. Landmændene planlægger ud fra en virksomheds synsvinkel hvor kan der findes udvidelsesmuligheder for produktionen og på bedriften. Begge parter er underlagt et tilladelses- og kontrolsystem, der ikke i sin nuværende form motiverer til helhedstænkning, planlægning og bæredygtig udvikling. Derfor har Videncenter for landbrug, Norddjurs Kommune, Hjørring Kommune, Djursland Landboforening og Landbo Nord indledt et samarbejde med Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser om at finde nye veje for planlægningen af landbruget i landskabet. Med kommunerne som omdrejningspunkt og koordinatorer for planlægningen, har samarbejdet udarbejdet udviklingsplaner for to landmænd i Norddjurs Kommune, lige som der er udarbejdet udviklingsplaner for landmænd i Hjørring Kommune. I arbejdet med udviklingsplanerne er der afholdt værdimøder med landmænd og møder med relevante interessenter. Værdimøde er et møde, hvor kommune, landmand og rådgivning mødes, og hvor landmanden bliver interviewet om, hvordan han driver sin landbrugsejendom, og om hvordan han ser sin rolle som fremtidens landmand. Udvalget vil blive præsenteret for det endelige resultat af arbejdet inden sommerferien Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at punktet tages til efterretning. 19

22 9. Orientering om husstandsvindmøller G01 13/14108 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget besluttede den 27. november 2013 at meddele landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på Batterivej 6, Grenaa. Husstandsvindmøllen skulle placeres indenfor udpegning af Bevaringsværdigt Landskab. Forvaltningen meddelte landzonetilladelse den 9. december 2013, og Danmarks Naturfredningsforening (DN) påklagede afgørelsen den 14. januar Den 11. november 2014 indkaldte Natur- og Miljøklagenævnet til besigtigelse på stedet. Indkaldelsen blev besvaret af ansøger med følgende meddelelse: På grund af Natur og Miljøklagenævnets meget lange sagsbehandlingstid, har vi imidlertid for længe siden besluttet, at vi ikke længere er interesseret i at opstille den. Natur- og Miljøklagenævnet har herefter ophævet kommunens landzonetilladelse og afsluttet sagen, jf. det vedlagte bilag. Øvrige sager om husstandsvindmøller i 2014: Forvaltningen har meddelt landzonetilladelse til opstilling af to husstandsvindmøller på henholdsvis Fuglebækvej ved Trustrup og Gammeljord ved Ørsted. Begge møller placeres udenfor udpegning af Bevaringsværdigt Landskab. Afgørelserne er ikke blevet påklaget. Miljø- og teknikudvalget behandlede den 27. februar 2014 en ansøgning om opstilling af en husstandsvindmølle på Strandagervej nord for Grenaa. Sagen var på dagsordenen, fordi møllen blev ansøgt opstillet indenfor udpegning af Bevaringsværdigt Landskab udvalget besluttede, at meddele afslag på ansøgningen. Afslaget er ikke påklaget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 20

23 Bilag: 1 Åben Afgørelse, Natur og Miljøklagenævnet /14 21

24 10. Orientering om status på fredningssag P17 08/6551 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fredningsnævnet har meddelt Norddjurs Kommune, at nævnet har besluttet, at forlænge sin egen frist for at behandle fredningssagen på Anholt med yderligere to år til den 17. december Normalt vil et fredningsforslag falde bort, hvis der ikke er truffet endelig afgørelse i sagen senest to år efter, at fredningsforslaget er rejst. Det var det, der skete sidste gang, der blev rejst et fredningsforslag på Anholt. Fredningsnævnet begrunder fristforlængelsen med, at nævnet ikke kan nå at færdigbehandle sagen inden at den nuværende frist udløber den 17. december Inden den 1. november 2014 sendte Norddjurs Kommune en opgørelse over kommunens erstatningskrav i forbindelse med fredningen til Fredningsnævnet. Ud over erstatningskrav fra kommunen, har Anholt Havn, en mindre lodsejer samt Anholt Gods fremsendt erstatningskrav i sagen. De samlede erstatningskrav udgør godt 38,3 mio. kr. Norddjurs Kommune har fået erstatningskravene tilsendt til kommentering, med frist til den 19. december Fredningsnævnets afgørelse er vedhæftet til orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 22

25 Bilag: 1 Åben Forlængelse af fristen for fredningsnævnets behandling af sagen - Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt - Forlængelse af 2- årsfristen for fredningsnævnets afgørelse i sagen.pdf /14 23

26 11. Naturpleje på Anholt Ø34 14/18296 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har søgt NaturErhvervstyrelsen om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning på tilgroede arealer på Anholt, og har fået et tilskud på knap 3,8 mio. kr. til projektet. Der er tale om et tilskud der dækker 100 % af udgifterne, dog ikke kommunens egen administration mv. Formålet med projektet er, at naturen opnår såkaldt gunstig bevaringsstatus. Projektet er således medvirkende til, at Norddjurs Kommune gennemfører indholdet af kommunens Natura 2000-handleplan og til at Danmark opfylder sine forpligtelser i relation til EU s habitatdirektiv. Projektet omfatter kun dele af de arealer som Norddjurs Kommune er forpligtet til at pleje inden for Natura 2000 området. Projektet omfatter ikke arealer uden for Natura 2000-området og arealer, i det verserende fredningsforslag for Anholt, hvor der er fremsat forslag om at Norddjurs Kommune får en plejepligt Projektperioden skal være afsluttet senest den 1. maj 2015, fordi 75 % af tilskuddet kommer fra EU-midler med en begrænset løbetid. Arbejderne er ikke omfattet af krav om EU-udbud, men da opgaven vurderes at have grænseoverskridende interesse er opgaven udbudt ved annoncering i EU-Tidende. Tilbudsfristen udløber den 27. november 2014 kl De udbudte opgaver omfatter naturpleje på et bruttoareal på 327 ha med klitnaturområder. Nettoarealet udgør ca. 129 ha og indeholder naturtyperne grå-/grøn klit og klitlavninger. Naturplejen gennemføres ved at rydde uønsket vegetation, primært bevoksninger med arter af bjergfyr, østrigsk fyr, rynket rose, birk og slåen. Da naturpleje af denne karakter, og på en afsidesliggende ø som Anholt, ikke er en standardvare, gennemføres udbuddet som et funktionsudbud, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune ikke stiller detaljerede kravspecifikationer. Det er op til tilbudsgiver at byde ind med den opgaveløsning som tilbudsgiver finder optimalt, særligt med hensyn til borttransport af vedmasse fra øen. 24

27 Tildelingskriterierne er valgt til hhv. pris (20-30%), løsningsbeskrivelse (50-60%) og nøglemedarbejdere (20%). Tildelingskriterierne er valgt for at sikre, at arbejderne sker af en høj faglig kvalitet, inden for den fastsatte tidsramme og under størst mulig hensyntagen til miljøet, flora og fauna samt beboere og gæster på øen. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses som en driftsopgave, da projektet forventes gennemført og afsluttet inden for budgetår Norddjurs Kommune vil skulle stå i forskud med udgifterne op til kr. 3,7 mio. kr. Tilskuddet vil dog blive søgt udbetalt i to rater, hvor første rate udgør op til 85 % af tilsagnsbeløbet. Udgifter til administration mv. afholdes inden for forvaltningens ordinære driftsbudget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Tilsagn om tilskud til naturpleje på Anholt - Afgørelse fra /14 NaturErhverv 2 Åben Luftfoto - Naturpleje på Anholt - Fredning_forslag /14 25

28 12. Beskyttelse af grundvandet ved Grenaa By, Dolmer Kildeplads G14 14/17711 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Vandcenter Djurs A/S ønsker at beskytte grundvandet i en del af det opland, hvor grundvandet, der oppumpes ved Dolmer kildeplads, bliver dannet. Beskyttelsen planlægges gennemført ved erhvervelse af arealer, eller råderet over arealer med henblik på skovrejsning. Den igangværende jordfordelingssag, i forbindelse med den kommende omfartsvej, er en gunstig lejlighed til at vandværket erhverver arealerne. Den del af indvindingsoplandet, der vurderes at være nødvendig at erhverve og beskytte, udgør ca. 57 ha. og fremgår af bilag 1. Den nuværende arealanvendelse er konventionelt landbrug. Arealet er afgrænset mod syd af Mellemstrupvej, mod vest af A16, mod nord af den nye omfartsvej, og mod øst af Dolmer By og Tyvhøjvej. Norddjurs Kommune ejer resten af det boringsnære indvindingsopland. Arealerne er bortforpagtede med restrektioner om, at der hverken må anvendes gødning eller pesticider. Dolmer Kildeplads udgøres af fem indvindingsboringer. Grundvandsspejlet står kun få meter under terræn og magasinet karakteriseres som ubeskyttet og meget sårbart. Boringerne viser en vandkvalitet der er betydeligt påvirket af overfladeaktiviteter. Blandt andet med nitratindhold i alle boringer, op til 34 mg/l. Grænseværdien i drikkevand er 50 mg/l. Der er desuden registreret fund af pesticider i form af BAM i fire ud af de fem boringer. Kravene til vandkvalitet er pt. overholdt, men vandværket ønsker at imødegå en uheldig udvikling, samt at tilbyde Grenaa bys forbrugere og industri den bedst mulige vandkvalitet, således som det må forventes af en større vandforsyning. Selve kildepladsen er af væsentlig betydning for forsyning af Grenaa by og udgør samtidig en væsentlig del af den forsyningskapacitet, der skal være til rådighed for eventuelle kommende industrier, herunder Bioethanolfabrik m.m. 26

29 Vandcenter Djurs har netop fået fornyet tilladelsen til indvinding af drikkevand i Dolmer Enge i en ny 30 års periode. Tilladelsen giver mulighed for, at der indvindes m3 årligt. Som gennemsnit er der de seneste fem år indvundet m3 årligt. En beskyttelse gennem opkøb af det skitserede område vurderes at kunne gennemføres for en beløbsramme på 5 6 mio. kr. Det anses for at være urealistisk og væsentligt dyrere at etablere en alternativ kildeplads. Vandcenter Djurs vurderer, at beløbet hertil vil være minimum 30 mio. kr. Norddjurs Kommune har vurderet de hydrogeologiske forhold, sårbarhed og udvaskning af nitrat i det skitserede område, i forhold til den ønskede effekt på kildepladsen. De arealer der ønskes erhvervet er alle beliggende indenfor kildepladsens indvindingsopland. Det betyder, at den nedbør der siver ned på arealet og bliver til grundvand vil nå frem til kildepladsen inden for en ganske overskuelig fremtid. Beregninger viser, at grundvandsdannelsen i området er meget høj, og det vurderes at ca. 45 % af den samlede indvundne vandmængde er dannet på de arealer, der nu ønskes erhvervet. Beregninger viser at der i 2012 i gennemsnit blev udvasket 98 mg nitrat pr. liter fra arealerne ved den nuværende anvendelse. Hvis arealanvendelsen ændres til skov, vil udvaskningen være så lav som 12 mg/l. Selv om grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg nitrat pr. liter, ønsker vandværket indholdet så lavt som muligt. Norddjurs Kommune har i Kommuneplan 2013 udlagt hele kildepladsens indvindingsopland til positiv skovrejsning, netop begrundet i varetagelsen af drikkevandsinteresserne. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det er både nødvendigt og forsvarligt at sikre kildepladsen for en længere tidshorisont gennem skovrejsning på de skitserede arealer. Samtidig er det vurderet, at der er proportionalitet i indsatsens omfang og økonomi, både set i relation til vandværkets forbrugere samt hensynet til de lodsejere der bliver berørt af indsatsen. 27

30 Miljøbeskyttelseslovens 24 åbner mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Regeringen har gennem en tilskudsordning tilskyndet kommunerne til at gennemføre udredninger om vandværkernes kildepladser, de såkaldte BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), med henblik på at belyse mulige trusler mod drikkevandskvaliteten, samt pege på indsatser der kan gennemføres ved anvendelse af 24. Norddjurs Kommune har gennemført en sådan udredning i Rapporten om Dolmer Kildeplads afspejler i al væsentlighed de ovenfor anførte aspekter. Vandcenter Djurs er underlagt Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som årligt fastsætter et prisloft for hvilke takster vandværket lovligt kan opkræve. Når vandværkets forbrugere skal bære udgiften for den nødvendige indsats, er det nødvendigt at Forsyningssekretariatet anerkender projektet som et miljømål, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen, hvorved der kan gives et tillæg til prisloftet. Dette fordrer, at kommunen udsteder påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 24, samt at kommunalbestyrelsen udtrykker vilje til at projektet, i mangel af frivillige aftaler kan gennemføres ved ekspropriation. Sidstnævnte vil tillige betyde, at erstatninger eller afståelsessummer kan fritages for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens 11, hvilket vil være til gunst for lodsejerne der skal afstå jord, samt fremme forhandlingsprocessen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Udgifter til beskyttelse af grundvandet efter Miljøbeskyttelseslovens 24 kan med baggrund i lovens 64 pålægges vandværkets forbrugere, der får gavn af indsatsen, som et tillæg til vandprisen, når kommunalbestyrelsen har vedtaget påbuddet som et miljømål. Forvaltningen vurderer, at der er proportionalitet i indsatsens omfang og økonomi, både i relation til vandværkets forbrugere, hensynet til de lodsejere der bliver berørt af indsatsen og til den alternative indsats, nemlig at flytte kildepladsen. 28

31 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Dolmer Kildeplads udlægges som angivet med rød skravering på kortbilag 1, 2. Vandcenter Djurs A/S meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24, om at foretage de nødvendige og tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet i det udlagte BNBO omkring Dolmer Kildeplads, 3. såfremt frivillige aftaler med lodsejere ikke er mulige kan arealerhvervelsen gennemføres ved ekspropriation, 4. når Vandcenter Djurs A/S har erhvervet arealerne, tinglyses der vilkår inden for det samlede BNBO om, at der ikke må bruges gødning eller pesticider på arealerne, eller ske ændring til anden arealanvendelse, der kan udgøre en trussel for grundvandet. Bilag: 1 Åben Skovrejsning Dolmer kort fra VC Djurs /14 29

32 13. Kørsel af elever til specialskole samt borgere til genoptrænings- og aktivitetscentre G00 14/15169 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Sagen handler om udbud af den kommunale kørsel og beskriver de tilbud, der er i denne forbindelse. Kommunen er forpligtet til at sørge for at elever til specialskole (pt. 204 elever) samt borgere, der skal til genoptrænings,- eller aktivitetscenter, kan blive kørt dertil. I dag er det et enkelt vognmandsfirma, der har kontrakt på kørslen. Kontrakten blev efter udbud indgået den 15. december 2011 til ikrafttrædelse 1. januar Kontrakten udløber den , men har option på forlængelse i et år. Kørsel med specialskoleelever udføres med 21 busser på den måde, at forvaltningen meddeler hvilke elever, der skal køres, hvorefter vognmanden selv koordinerer kørslen. Budget 2014 svarer til budget 2015 jf. afsnit om økonomiske konsekvenser nedenfor. Kørslen til genoptrænings- og aktivitetscentre foregår på den måde, at når busserne hver dag er færdig med at køre skolekørsel, anvendes i alt 4 busser til at køre borgere til og fra centrene i hhv. Auning og Grenaa. Det er vognmanden, der koordinerer kørslen indenfor garantitiden (= de timer, busserne hver dag er til rådighed for centrene). Centret i område vest har endvidere en medarbejder, der kører for centret. Antallet af til- og frakørsler samt antal kørselsberettigede borgere fremgår af vedlagte bilag 1 og 2. Busserne kan transportere 19 ad gangen uden hjælpemidler. Der er færre pladser, hvis der er hjælpemidler med. Kørsel til genoptrænings- og aktivitetscenter er en kørselstype, der -modsat specialskolekørslen- som udgangspunkt ikke kræver fast bil og chauffør, hvorfor den kan køres som variabel kørsel / flexkørsel ligesom fx lægekørsel og flextur m.v. Kørselstypen er for Norddjurs Kommune medtaget i udbuddet for Fynbus, Sydtrafik og Midttrafik. Udbudsmateriale til 4. fælles udbud med kontraktstart den 1. marts 2015 er vedlagt som bilag 3. Norddjurs Kommunes kørsel er, ved administrativ beslutning, gratis medtaget i udbuddet som en option, således at en eventuel kørsel kan tages ind som variabel kørsel i løbet af 30

33 udbudsperioden. Tilkendegivelsen forpligter ikke kommunen til at lade trafikselskaberne udføre kørslen i løbet af udbudsperioden, men giver mulighed for at kunne gøre det. Flexkørsel giver mulighed for valg af serviceniveau tilpasset den enkelte borger, som f.eks. fast adresse, hentes ved døren også på 2. sal, lås døren m.v. Forskellen på fast kørsel og flexkørsel / variabel kørsel er, at der ved fast kørsel er fast bil med fast chauffør uden samkørsel med andre kørselstyper, mens der ved variabel kørsel er variabel bil, variabel chauffør og samkørsel med andre kørselsordninger. Se evt. nærmere på side 4 i bilag 10. I samme bilags side 5 er oplistet hvilken kørsel, Norddjurs Kommune har besluttet at få kørt hos Midttrafik som variabel kørsel/flexkørsel. Det er hovedsageligt lægekørsel, brækket ben, flextur og individuelt handicap. Midttrafik har desuden oplyst, at kommunerne Favrskov, Holstebro, Horsens, Silkeborg, Skive, Syddjurs og Aarhus bruger flexkørsel til genoptræningscenter. For begge centerområder Øst og Vest gælder, at der i hvert område pt. er 5 borgere, som kan have brug for en kort periode med fast chauffør. Denne mulighed er til stede via flexkørsel/variabel kørsel. Det betyder, at kommunen har mulighed for at udbyde al kørsel til centrene som variabel kørsel/flexkørsel. Skulle det efter en periode vise sig at være problematisk i forhold til brugerne, vil det være muligt på et senere tidspunkt at udbyde kørslen eller en del af kørslen som fast kørsel. Det foreslås, at evaluere kørslen efter 6 måneder, og i den forbindelse tage stilling til, om der er behov for fast kørsel, hvor borgeren kan have en fast chauffør. Viser evalueringen, at forventningerne ikke indfries, kan kørslen ved nyt EU-udbud udbydes som fast kørsel. Kørslen kan både blive dyrere og billigere efter nyt udbud. Den rammetid, centrene har i dag, dækker ikke længere behovet for til- og frakørsel til centrene. Der er et stigende antal henvisninger (flere genoptræningsplaner). Brug af flexkørsel/variabel kørsel betyder, at træningstiderne kan fordeles ud over hele dagen, så centrenes kapacitet udnyttes bedre. Det er fortsat centrene, som har ansvaret for at overholde 31

34 det tildelte kørselsbudget. Dette vil tilskynde til en god kørselskoordination/færrest mulige kørsler. Den, for borgeren væsentligste forskel på fast kørsel og flexkørsel/variabel kørsel er, at borgeren med flexkørsel/variabel kørsel vil opleve, at der er flere forskellige chauffører og vogntyper, og at flexkørsel/variabel kørsel vil ske med den bestilte vogntype, der er billigst i forhold til den bestilte tur og har lidt større fleksibilitet i forhold til afhentningstidspunkter. Ved fast kørsel vil bilen som standard være der til aftalt tid. Herudover har kommunen pligt til at befordre de visiterede borgere til tale- og sprogundervisning, brækket ben-kørsel (elever som er kommet til skade, der ikke kan befordre sig selv samt elever, der ikke kan benytte andre tilbud) læge, diagnostisk undersøgelse, hjælpemiddelafprøvning, kompenserende specialundervisning (kompenserende specialundervisning er ikke med i udbud gældende fra marts 2015 efter ønske fra området, der har foretaget ansættelse i stedet for). Disse kørselstyper får Norddjurs Kommune som allerede nævnt, i dag kørt via Midttrafiks flexkørsel. Det fungerer på den måde, at kommunen logger på Midttrafiks turbestilling, og vælger rejsetype, som bestilles via cpr.nr., der henter navn og adresse, herefter vælges hvor der skal køres til, tidspunkt (hvornår borgeren senest skal være fremme og samtidig kan der bestilles returrejse), ligesom der kan bestilles f.eks. lift. Der er endelig ca elever i almindelig folkeskole, som pga. afstand til skolen, er transportberettigede. Denne transport udføres af 3 busselskaber efter lovbundet udbud, foretaget af Midttrafik. Bussernes køreplan er tilrettet skolernes ringetider. Busserne er åbne for alle borgere i det omfang, der er plads. For denne kørsel er der i 2014 et budget på ca. 11,5 mio. kr. Kontrakterne er gældende indtil 31. juli Almindelig skolebuskørsel planlægges efter de transportberettigede elevers bopæl i forhold til lovpligtige afstandsbestemmelser. Serviceniveau For borgerne har det stor betydning, hvor lang tid, de fx må vente på at blive kørt hjem fra lægen igen, hvor lang tid, de skal tåle at sidde i bilen/bussen fordi, der skal flere passagerer med eller hvor lang tid inden, forældre fx kan melde varige adresseændringer ind. 32

35 I vedlagte bilag 4 er forslag til serviceniveau for kørsel til træning og aktivitet sammen med visitationskriterierne i bilag 5. I vedlagte bilag 6 er kommunens serviceniveau for specialskolekørsel, som vedtaget i kommunalbestyrelsen den 17. september 2013 beskrevet. Rammeaftalen for Flextrafik (bilag 7) mellem Norddjurs Kommune og Midttrafik blev besluttet indgået i økonomiudvalget 5. april 2011 og i kommunalbestyrelsen 14. juni Rammeaftalen gælder flextur og kommunal kørsel (til taleinstitut, før taleinstitut, brækket ben, kompenserende specialundervisning, lægekørsel, genoptræning, diagnostisk undersøgelse, hjælpemiddelafprøvning, brækket ben folkeskole). Eventuelle ændringer til aftalen skal kommunen aflevere til Midttrafik i august måned, så disse ændringer kan medtages i Midttrafiks udbud med ikrafttrædelse 1. marts. Rammeaftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel med virkning til 1. marts. Kørslen er med i Trafikselskabernes fælles udbud hvert år til ikrafttrædelse 1. marts. Fremtidig kørsel til specialskole og genoptrænings- og aktivitetscentre. Fsv. angår kørsel til specialskole samt borgere til genoptrænings- aktivitetscenter er der 3 mulige scenarier. 1. Kontrakten med den nuværende vognmand har en option, der giver mulighed for forlængelse i et år. 2. Kommunen kan iværksætte nyt udbud af kørslen. 3. Kommunen kan indgå samarbejde med Midttrafik om udbud og administration af kørslen. 4. Kommunen kan selv købe busser og ansætte chauffører (indlicitering). Scenarie 1, forlængelse af eksisterende kontrakt med vognmand: Fordele: Ordningen bibeholdes hvorfor budgettet må forventes at kunne holdes, hvis forvaltningen fortsat er i tæt daglig kontakt med vognmanden. Al kørsel køres som fast kørsel, 33

36 hvilket vil sige, at der kun er et minimum af koordinering i genoptrænings- og aktivitetscentrene. En forlængelse vil give tid til at undersøge alternative muligheder, fx om der er mulighed for at løse opgaven internt. Ulemper: Utilfredshed med servicen, Nuværende vognmand har ikke et egentligt køreplanlægningsredskab. Det betyder at fleksibiliteten i forbindelse med de kørselsændringer der løbende kommer, specielt i forhold til specialklasseelever ikke kan i mødekommes, så ændringerne, der gennemføres, ofte medfører en merudgift for kommunen. Der har været en stor udskiftning af chauffører samt en arbejdsnedlæggelse. Manglende fleksibilitet i enkelte tilfælde har skabt usikkerhed blandt både elever, deres forældre og ikke mindst personalet. Derudover har det betydet en mængde ekstra arbejde i forvaltningerne i forbindelse med den daglige drift. Der vil ikke i særlig høj grad kunne etableres samordning af udbud og driftsafvikling på tværs af ordninger og kommuner, hvilket alt andet lige, vil medføre et dyrere tilbud, end hvis der samordnes. Det er sårbart med kun en enkelt vognmand i forhold til fx arbejdsnedlæggelse eller konkurs. Scenarie 2, nyt eget udbud: Fordele: Mulighed for at formulere en bedre kontrakt, der tager højde for nogle af de mangler, den gamle har. Al kørsel køres som fast kørsel, hvilket vil sige, at koordinering af kørslen kan udbydes som den, vi kender i centrene i dag. Ulemper: Kommunen kan få et dyrere bud (men måske også et billigere). Samtidig vil udnyttelsen af bilerne/busserne være begrænset i forhold til at betjene genoptrænings- og aktivitetscentrene, hvilket har stor betydning for at udnytte centrenes kapacitet fuldt ud fordelt over centrenes åbningstid. Der vil ikke i særlig høj grad kunne etableres samordning af udbud og driftsafvikling på tværs af ordninger (fx flextur, teletaxi, handicapkørsel, lægekørsel, genoptræning m.m., så en person med brækket ben kan godt komme til at køre sammen med en person, der fx har bestilt en flextur) og kommuner, hvilket alt andet lige, vil medføre et dyrere tilbud end hvis der samordnes. 34