Status for nationale sektorplaner skabelon for nationale sektorplaner

Transkript

1 Status for nationale sektorplaner skabelon for nationale sektorplaner Tværoffentligt seminar 9. februar 2017 Teit Groth, Finansdepartementet

2 Sektorplaner status: Erhverv Turisme Turistcentre Ikke lige efter skabelonen men den er der! Råstof Ingen Første opdatering påbegyndt Fiskeri Ingen Påbegyndes Fangst Ingen Påbegyndes Landbrug Ingen Påbegyndes Meget få anlæg, men grundlaget for de øvrige sektorer. Fx vi bygger lufthavne og havne hvor der er brug for dem, ikke hvor det er nemmest at bygge dem. 2

3 Luftfart Sektorplaner status: Infrastruktur og boliger Lufthavne Helikopterflyvepladser I offentlig høring forår 2017, efter intern høring i 2016 Havne Havne I offentlig høring til 20. marts Havneanlæg Derefter godkendelse af Naalakkersuisut Tele Teleanlæg Påbegyndes, i samarbejde med TELE, i 2017 Søkabel Bolig Boliger Tilstandsrapporter for alle selvstyreejede boliger færdiggøres i Grundlag for overdragelse til kommuner Dumpe Affald Forbrændingsanlæg Opdateres i forhold til de mål, der skal Modtagefaciliteter Natrenovationsanlæg opstilles i kommunale sektorplaner. Vandkraftværk Energi Forslag forventes i høring i foråret 2017 Varmeforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg Drikkevand Vandbehandlingsanlæg Ressortområde skal afklares, efter at Energi er overført til Indvindingsanlæg Spærrezoner Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 3

4 Sektorplaner status: Uddannelse og velfærd Førskole og Daginstitutioner Kommunal drift, men Selvstyrefinansieret anlæg. folkeskole Folkeskoler Uddannelsesplan II, men mangler - stadig - tilstand- Skolehjem rapporter som grundlag for fuld kommunal overtagelse Kollegier Kollegier Udskilles som særskilt sektorplan i 2017 Erhvervsuddannelser Uddannelsesplan II, men mangler - stadig - tilstand- Uddannelse Gymnasier rapporter og anlægssektorplan Universiteter Kirker Idrætsanlæg Kultur, Kulturhuse Der mangler - stadig - tilstandsrapporter kunst og kirke Biblioteker og en anlægssektorplan Nationalmuseet Nationalteateret Hospital Sundhed Sundhedscentre Sendes i høring primo 2017 Tandlægeklinikker Bygdesundhed Ældre Plejehjem Tilstandsrapport for ældreboliger, sept Døgninstitutioner Børn- og ungeinstitutioner Deloitte undersøge udbud/ efterspørgsel, april 2016 Handicap Handicapinstitutioner Påbegyndes 4

5 Sektorplaner (repetition): 4 principper, 1 mål 1. Fælles koordinering på tværs af selvstyrets sektorer og mellem selvstyre (+ selvstyrevirksomheder) og kommuner 2. Prioritering for hele landet, så der sikres sammenhæng 3. Åbenhed og forudsigelighed for borgere og erhvervsliv 4. Gunstige rammevilkår for private og offentlige investeringer Mål: Samfundsmæssig fremtidssikring/ økonomisk holdbarhed Teit

6 Øvelse, 2 minutter 1. Opvarmingsspørgsmål: Sammenhæng mellem ressourcetrekant og grupperingen af sektorplaner? 2. Vi startede arbejdet med sektorplaner i Er status tilfredsstillende? 6

7 Bekendtgørelse om sektorplaner Fra bemærkningerne til Budgetlovens 13: En sektorplan beskriver det til enhver tid gældende strategi inden for den pågældende sektor. En sektorplan viser således mulige politiske tilvalg og fravalg inden for en sektor, og den beskriver også nye projekter, som allerede er politisk besluttet. Sektorplanerne er rullende i den forstand, at de dækker en længerevarende periode og opdateres årligt. Naalakkersuisut vil bl.a. kunne pålægge alle departementer at udarbejde rullende sektorplaner, og indgå i dialog med kommunerne og relevante selskaber med ansvar for eksempelvis infrastruktur og forsyning under udarbejdelsen. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at de rullende sektorplaner skal gøres offentligt tilgængelige på Grønlands Selvstyres hjemmeside og justeres minimum én gang årligt. 7

8 Obligatoriske punkter i en sektorplan Skabelonen for sektorplaner omfatter nu, udover en række forhold der kan behandles, obligatoriske punkter der skal behandles: STATUS: - Tilstandsvurderinger, fysisk lokalisering, - Vedtagne politiske prioriteringer HANDLING: -Overordnet strategi for området, herunder sektorplanens samfundsøkonomiske effekter -Oversigt over anlægsprojekter, både Selvstyrets og kommunale -Bæredygtigheds- og miljøvurdering OPFØLGNING: - Plan for evaluering og løbende opfølgning 8

9 Skabelon for sektorplaner E: Opfølgning (Vi starter med det sidste) Opfølgning på denne skabelon: Budgetloven giver hjemmel til en bekendtgørelse, hvor vi fastsætter regler om sektorplaner, hvad departementer og kommuner skal levere. Den vil vi skrive på baggrund af vores erfaringer med tre, snart fire, sektorplaner, hvor af én måske to lever op til vores skabelon. Vi vil meget gerne have kommentarer. Vi har gjort nogle ting obligatoriske, andre er forslag til hvad man kan skrive ind. ØVELSE: Notér til gruppearbejdet, om der mangler ting i sektorplanen, alternativt om den er så omfattende, at der ikke er kræfter til implementeringen, når vi endelig har planlægningen på plads. 9

10 Skabelon for sektorplaner A: Resume - Når der foreligger en sektorplan Men tænk på at transparensen, åbenheden, ikke er det mindst vigtige i projektet. Resuméet er for sektorplanen, hvad planstrategien er for kommuneplanen. Her siger vi til borgerne - og investorerne - hvad vi har vedtaget af prioriteringer 10

11 Skabelon for sektorplaner B1: Tilstand, status og interessenter Obligatorisk: Tilstandsbeskrivelser af fysiske anlæg. Betingelsen for at bevillingerne på et område kan overdrages til kommunerne, der er tilstandsrapporter som aftalegrundlag. Og at mål og rammer er opstillet i en sektorplan. EKS: Boliger, både lokale sektorplaner og en national sektorplan Forudsætninger: EKS: Lufthavne som forudsætning for turisme Interessenter: Hvem er det vi er i dialog med/ burde være i dialog med EKS: Hovedstadsstrategi 11

12 Skabelon for sektorplaner B2: Udviklingstendenser, andre sektorplaner og lokalisering Obligatorisk: Geografier, demografisk udvikling. Her er vi kommet et meget godt stykke på vej med nogle fælles rammer, i Grønlands Statistik og i landsplanredegørelserne. Det samme gælder i forhold til andre sektorer. Hvordan sektorplanen forholder sig til den kommunale planlægning? Her ligger et pænt stykke arbejde. Et arbejde, der er aktualiseret med diskussionen af udflytning af arbejdspladser. EKS: Selvstyret skal blive enigt med kommunerne om fordelingen af uddannelsesinstitutioner. Der kan ikke være gymnasium i enhver større by, det er der ikke volumen til. Det ville, på den anden side, næppe være hensigtsmæssigt kun at have ét gymnasium i landet uanset volumen. 12

13 Skabelon for sektorplaner: C 1 og 2: Politiske målsætninger og succeskriterier Visioner og målsætninger er kernekompetencer for embedsmænd med en lille smule hollandsk syge. Virksomheder bliver ramt på pengepungen, hvis de ikke når deres mål. Bloktilskuddet kommer, uanset om vi når vores mål. Succeskriterier, som faktisk kan måles, er derfor vigtige. EU tilskud kommer ikke automatisk 13

14 Skabelon for sektorplaner: D 1-7: Handlingsplan, projekter Strategi Oversigt over projekter. Og hvorfor? De skal kunne ses i NunaGIS, planlagte, projekterede igangværende. Bæredygtighedsvurdering, miljøpåvirkning Anlægsbudget Økonomiske effekter Konsekvensvurdering og risikoanalyse 14

15 Skabelon for sektorplaner E: Opfølgning Opfølgning på denne skabelon: Budgetloven giver hjemmel til en bekendtgørelse, hvor vi fastsætter regler om sektorplaner, hvad departementer og kommuner skal levere. Den vil vi skrive på baggrund af vores erfaringer med tre, snart fire, sektorplaner, hvor af én måske to lever op til vores skabelon. Vi vil meget gerne have kommentarer. Vi har gjort nogle ting obligatoriske, andre er forslag til hvad man kan skrive ind. ØVELSE: Notér til gruppearbejdet, om der mangler ting i sektorplanen, alternativt om den er så omfattende, at der ikke er kræfter til implementeringen, når vi endelig har planlægningen på plads. 15

16 BONUS: Stedbundne ressourcer Stedbundne ressourcer er fortrinsvis knyttet til primær produktion: Fiskeri, fangst, råstoffer, landbrug. Der må man ud af byen. Turisme er også en stedbunden ressource, uanset at den er tertiær produktion. Isfjorden i Ilulissat kan ikke flyttes ind til byen. Men isbjergene skal stadigvæk markedsføres, turisterne skal sejles ud til dem, der skal sættes pokemoner på dem etc. De sælger ikke sig selv. De er råmateriale, en nødvendig forudsætning, men kun en mindre del af den samlede produktion Stedbundne ressourcer kan være så omfattende, at de tiltrækker mobile ressourcer, dvs arbejdskraft. Aluminiumssmelteren i Maniitsooq, var interessant, p.gr.a. af adgangen til enorme mængder vandkraft Teit,

17 Urbanisering: Primær produktion Folk flytter fra yderområder til byer. Hvorfor? Før industrialiseringen var 70 % af befolkningen beskæftiget med primær produktion: Landbrug, fangst, minedrift, etc. I dag, i de nordiske lande snakker vi under 5 % Primær produktion er ofte stedbunden. Landbrug kræver jord, minedrift er meget lokaliseret Fangst er lokaliseret, men flytter sig over tid. De gamle fangersamfund skiftede boplads efter sæsoner. Torsk og makrel kommer og går over længere årrækker, efter ændringer i havtemperatur Det er svært at følge efter fiskestimer med velfærdsstatens infrastruktur Teit,

18 Urbanisering: Sekundær produktion Forarbejdning, industriproduktion. For 100 år siden ville jeg starte med økse, sav og høvl, (forarbejdning, sekundær produktion) hvis jeg skulle bruge en stol. I dag sørger ingeniører, marketingsfolk etc. for at jeg kan købe bordet i IKEA, til en brøkdel af den pris det ville have kostet for 100 år siden. Så hvor jeg før kunne gå til en lokale snedker og bestille min stol, så produceres den nu på fabrikker, til et national eller globalt marked Lavere transportomkostninger betyder at det er blevet billigere at transportere råvarer til forarbejdning og varer til forbrugerne. Det afgørende for placering af en fabrik er adgang til kompetent arbejdskraft, helst billig Mange mennesker, volumen, bliver en ressource i sig selv Teit,

19 Urbanisering: Tertiær produktion Tertiær produktion: Bl.a. service, administration, forskning, uddannelse Produktionsanlæg, fabrikker, maskiner er designet af højtuddannede ingeniører. Én landmand i dag producerer mere end 100 landmænd gjorde for 100 år siden, ved hjælp af den viden og know-how, der er akkumuleret i videnssamfundet. Hvis jeg falder ned af stolen, bliver jeg hentet af en ambulance, højt specialiserede læger tager sig af mig, og velfærdsstaten sørger for at sætte mig op på min stol igen. Så jeg kan se fjernsyn, gå på nettet osv Underholdning, turisme, luksusforbrug er blevet en langt større del af økonomien. Videnssamfundet kræver masser af volumen Teit