Workshop b: Følelser på/i arbejdet hvordan håndteres den følelsesmæssig involvering

Transkript

1 Workshop b: Følelser på/i arbejdet hvordan håndteres den følelsesmæssig involvering Værktøjer til det psykiske arbejdsmiljøarbejde Uddannelsesforbundets og Handelsskolernes Lærerforenings årlige arbejdsmiljøseminar september 2012 Middelfart Karen Albertsen Jenny Hjortebjerg

2 PROGRAM WORKSHOP Velkommen Oplæg om følelser på/i arbejdet hvordan håndteres den følelsesmæssige involvering Interview-øvelse Opsamling og afrunding 2

3 INDHOLD PRÆSENTATION Følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser Hvordan måler man det? Hvilke faggrupper oplever dem? Hvilke konsekvenser kan de have? Hvad er det, der belaster? Empati kontra professionel rolle Relations-arbejde som del af kerneopgaven? Udvikling af fælles rammer for beskyttelse Samtalen som redskab 3

4 DEFINITIONER Følelsesmæssige krav Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. Især hvis der er tale om mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Det vil tit være sådan, at høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man arbejder med mennesker. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle de følelsesmæssige krav. Krav om at skjule følelser Krav om at skjule følelser findes især i arbejdet med klienter, patienter, elever og kunder. Ofte er der tale om, at man skal være høflig og venlig, selv om den pågældende kunde/klient ikke selv optræder særlig venligt eller høfligt. Også her gælder det om at være klædt på til at tackle kravene. De ansatte kan fx have behov for at vide, hvor grænsen går for det, de skal finde sig i, hvis de bliver truet eller forulempet. Citeret fra Nationale Data, Psykisk arbejdsmiljø. 4

5 Følelsesmæssige krav Hvor ofte skal du tage stilling til andre menneskers problemer i dit arbejde? Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 5

6 FØLELSESMÆSSIGE KRAV I ARBEJDET (0-100) Socialrådgivere Undervisnings- og omsorgsarbejde, handikappede Folkeskolelærere Fysio- og ergoterapeuter Sygeplejersker Lærere på mellemuddannelser Total Elektrikere Øvrige faglærte industriarbejdere Tømrere og snedkere - byggeri Laboranter Blikenslagere - byggeri Kilde: NAK,

7 FØLELSESMÆSSIGE KRAV FORDELT PÅ FTF BRANCHEGRUPPER NAK Administration, service og tjenesteydelser 52,5 Dag- og døgninstitution 61,2 Finans og forsikring 41,3 Sundhedssektoren 60,9 Undervisning 66,4 Total 58, Følelsesmæssige krav Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

8 Krav om at skjule følelser Kræver dit arbejde at du skjuler dine følelser? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringer grad I meget ringe grad Skal du være venlig og imødekommende over for alle uanset hvordan de er overfor dig? I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Kræver dit arbejde, at du behandler alle ens også når du ikke har lyst til det? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 8

9 KRAV OM AT SKJULE FØLELSER FORDELT PÅ FTF BRANCHEGRUPPER 3-Dækker ,6 Administration, service og tjenesteydelser 58,8 Dag- og døgninstitution 58,6 Finans og forsikring 52,2 Sundhedssektoren 63,0 Undervisning 61,9 Total 59, Krav om at skjule følelser Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

10 Hvilke konsekvenser kan de følelsesmæssige krav få for helbred og velbefindende? 10

11 ARBEJDSRELATERET UDBRÆNDTHED Følelsesmæssige krav Kvantitative krav - arbejde meget 0,20 0,24 Utryghed i arbejdet Kvantitative krav - arbejde hurtigt Krav om at skjule følelser 0,05 0,04 0,10 Mening i arbejdet Beslutningskontrol Rolleklarhed Social støtte - overordnede Social støtte - kolleger Udviklingsmuligheder -0,08-0,10-0,10-0,10-0,10-0,13 Arbejdsrelateret udbrændthed Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

12 STRESS Kvantitative krav - arbejde meget Følelsesmæssige krav 0,25 0,22 Utryghed i arbejdet 0,15 Krav om at skjule følelser 0,04 Udviklingsmuligheder Beslutningskontrol Mening i arbejdet Social støtte - overordnede Social støtte - kolleger Rolleklarhed -0,04-0,04-0,05-0,08-0,12-0,12 Stress Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

13 PSYKISK VELBEFINDENDE Rolleklarhed Social støtte - kolleger Mening i arbejdet Beslutningskontrol Social støtte - overordnede Udviklingsmuligheder 0,10 0,08 0,07 0,07 0,07 0,06 Krav om at skjule følelser -0,04 Kvantitative krav - arbejde meget Utryghed i arbejdet Følelsesmæssige krav -0,14-0,08-0,10 Psykisk velbefindende Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

14 GENERELT SELVVURDERET HELBRED Mening i arbejdet 0,10 Udviklingsmuligheder 0,07 Social støtte - kolleger 0,07 Rolleklarhed 0,07 Social støtte - overordnede 0,04 Kvantitative krav - arbejde meget -0,03 Følelsesmæssige krav -0,06 Utryghed i arbejdet -0,09 Generelt selvvurderet helbred Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

15 TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDSMARKEDET Udviklingsmuligheder,990 Rolleklarhed,992 Social støtte overordnede,992 Utryghed i arbejdet 1,007 Kvantitative krav - arbejde meget 1,010 Følelsesmæssige krav 1,011 0,970 0,980 0,990 1,000 1,010 1,020 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Psykisk Arbejdsmiljø og helbred, FTF 2011

16 MELLEM EMPATI OG PROFESSIONALISME Empati i den anden et vigtigt redskab i arbejdet på godt og ondt Nødvendigt for at kunne møde eleven/den unge voksne Hvis man står alene med sin oplevelse af, hvordan man skal håndtere relationerne bliver det meget ensomt for den enkelte og meget kaotisk for arbejdspladen Nødvendigt at overholde og indordne sig under den professionelle ramme: Betingelserne omkring arbejdet Hvis man alene holder sig til den professionelle ramme og til reglerne bliver det meget rigidt og meget ufølsomt overfor de særlige behov 16

17 AT SKABE DET FÆLLES TREDJE Det fælles tredje Relation (empati) Den professionelle ramme 17

18 I HVILKEN GRAD ER ARBEJDE MED RELATIONER EN DEL AF KERNEOPGAVEN SOM UNDERVISER? Arbejde med relationen Gennemføre Undervisning 18

19 En anden trekant - Virksomhedens sociale kapital VIRKSOMHEDENS SOCIALE KAPITAL Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

20 EN DEFINITION Hasle et al,

21 AT RUMME ELEVERNE MED SÆRLIGE BEHOV Nogle elever vil ikke rummes Nogle elever kan ikke rummes Svært at afvise elever, der ikke kan rummes? Hvilke elever kan jeg rumme? Hvordan kan jeg rumme? At Rumme eleverne, lærerne, tillidsrepræsentanterne, lederne. 21

22 CONTAINER OG CONTAINED Projektiv identifikation: De dele af selvet, som man ikke kan vedkende sig eller acceptere (contained), projiceres over i en container. Der kan de behandles som noget fremmed, som man ikke selv har del i. Containeren kan være læreren, TR, lederen, skolen. Skabelse af syndebukke Skabelse af autoriteten og den gode leder 22

23 SAMTALEN SOM REDSKAB TIL HÅNDTERING AF DEN FØLELSESMÆSSIGE BELASTNING PÅ ARBEJDET Hvad kan en samtale? Flere typer samtaler Den konstruktive, den reflekterende Den afvisende, den dominerende Klarlægge rammen Hvor, hvad, hvordan At lytte Overfladisk set er fortælleren den aktive og den lyttende den passive i dialogen. I virkeligheden er det at lytte fuldt så aktivt og anstrengende som det at fortælle. Crafoord s 7 niveauer i at lytte 1. Lytte til teksten, 2. Lytte empatisk, 3. Lytten til den forskudte/fortættede undertekst, 4. Lytte på tiltalen, 5. Lytten til det modsigelsesfulde, 6. Lytte til vækkede følelser, 7. Den ubevidste lytten 23

24 INTERVIEW-ØVELSE: Gå sammen 2 og 2 (en gruppe m. 3 pers. v. ulige deltagerantal) Klarlæg rollerne (hvem starter med at interviewe/blive interviewet) 10 min interview, derefter byttes roller og nyt interview af 10 min. foretages, afrund med 10 min. fælles refleksion omkring oplevelsen af interviewet Tema for interview: følelsesmæssig belastning på arbejdspladsen To spørgsmål til at begynde med: 1. Hvordan kommer følelsesmæssig belastning til udtryk på din arbejdsplads? Erfaringer/oplevelser, overvejelser, håndtering mm 2. Hvordan forholder I jer til følelsesmæssig belastning på din arbejdsplads? Medarbejder imellem? Mellem leder og medarbejder? Mellem ledere? 24

25 OPSAMLING Anbefaling til mere viden om samtale: Clarence Crafoord (1996): Mennesket er en fortælling tanker om kunsten at samtale. Hans Reitzels Forlag. Gode kollegiale samtaler Der støtter og udvikler. BAR undervisning og forskning,

26 I er meget velkomne til at kontakte os Karen Albertsen Mobil Jenny Hjortebjerg TeamArbejdsliv ApS 26

27 27

28 28

29 THE STRESS-AS-OFFENSE-TO-SELF (SOS) PERSPECTIVE Developed by Professor, psychologist,norbert Semmer, University of Bern, Switzerland SOS is not a theory in the strict sense of the word, but rather a broader theoretical framework that has threats to the self as the starting point, tries to integrate existing research, and elaborates the implication of its central premises for the development of new concepts The SOS perspective has generated a good amount of empirical research, however more in the work and organizational psychology field and less in epidemiology

30 DEFINTION AF STRESS Klassisk En stress reaktion opstår, hvis en udfordring overstiger en persons muligheder for succesfuld håndtering af udfordringen (trussel) The Stress-as-Offense-to-Self (SOS) Stress opstår, når vigtige personlige målsætninger trues Selvværd og oplevelse af social værdi i forhold til andre vigtige målsætning for alle mennesker Når selvværd og oplevelse af social værdi trues, opstår stress

31 STRESS AS OFFENCE TO THE SELF (SOS) Trusler mod personligt selvværd: Stress gennem utilstrækkelighed Trusler mod social værdi: Stress gennem mangel på respekt

32 TRUSLER MOD SOCIALT SELV-VÆRD STRESS SOM DISRESPEKT Direkte og indirekte mangel på anerkendelse og respekt Illegitim adfærd Illegitime stressorer Illegitime opgaver

33 Fra krænkende adfærd til urimelige arbejdsopgaver Tage Søndergaard Kristensen frit efter Semmer 2007.

34 MÅLING AF ILLEGITIME OPGAVER OG Måling af urimelige opgaver og stressorer Repræsentativ, National undersøgelse blandt 6531 ansatte i forskellige job Inden for de sidste 12 måneder, i hvor høj grad er dit arbejde blevet besværliggjort af følgende ting - Arbejdsopgaver som ikke er en del af dit egentlige arbejde - Papirarbejde (fx skemaer, dokumentation eller evalueringer) som du finder unødvendigt - Uhensigtsmæssige arbejdsgange - Mange afbrydelser Svarkategorier: I meget ringe grad/ I ringe grad/ Delvist/ I høj grad/ I meget høj grad

35 ILLEGITIME OPGAVER I JOBGRUPPER Urimelige opgaver (0-100) i jobgrupper -Nationalt (0-100) Illegitimate tasks and stressors Total Gymnasielærere 10 highest ranking job-groups Kontorfunktionærer, offentligt ansatte Universitetsforskere Politi og fængselspersonale Pædagoger daginstitution Plejepersonale hospital Læger og tandlæger Sygeplejersker Folkeskolelærere Socialrådgivere Mean score N= 6531

36 % med Arbejdsopgaver som ikke er en del af dit egentlige arbejde (i høj eller meget høj grad) Højeste fem jobgrupper Total gns. Butiksindehavere Kontorfunktionærer, offentligt ansatte Militær og civilforsvar Politi og fængselspersonale Socialrådgivere Bibliotekarer og museumsfolk Folkeskolelærere 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0

37 % MED PAPIRARBEJDE (FX SKEMAER, DOKUMENTATION ELLER EVALUERINGER) SOM DU % med Papirarbejde (fx skemaer, dokumentation eller evalueringer) som du FINDER UNØDVENDIGT? (I HØJ ELLER MEGET HØJ GRAD) finder unødvendigt? (i høj eller meget høj grad) Total gns Plejepersonale på plejehjem Højeste fem jobgrupper Socialrådgivere Selvstændige byggeri Folkeskolelærere Gymnasielærere