Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Transkript

1 NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter over for særligt nedslidningstruede brancher og job. Forligspartierne udpegede i 2006 de særligt nedslidningstruede brancher og job som de brancher og job, der har højest risiko for 1) langvarigt sygefravær, 2) førtidspension eller 3) efterløn. Ud fra et forebyggelsessynspunkt har Forebyggelsesfonden vurderet, at kan der også være god mening i at afsætte en vis del af midlerne til brancher eller job, hvor der er risiko for nedslidning, selvom nedslidningen endnu ikke er så markant, at den kan måles i form af høj risiko for sygefravær, førtidspension osv. Det kan ske ved at etablere en forsøgsordning, hvor der afsættes midler til projekter inden for sådanne brancher og job. Ref.: Direkte tlf: e-post: eba@arbejdsmiljoforskning.dk Opgaven for NFA har derfor været at finde job, der har en høj prævalens af stress-relaterede tilstande og symptomer. Job i dette notat er kodet efter Dansk Fagkode og grupperet af NFA, jvf bilag 1. 1 Det aktuelle billede Det er vanskeligt at skelne mellem psykiske symptomer som skyldes stress og psykiske symptomer der skyldes andre faktorer og der er ikke på nuværende tidspunkt adgang til stress-specifikke skalaer. Det er derfor valgt at analysere to velafprøvede skalaer for depressionssymptomer og psykisk velbefindende. Der er udført analyser af stress-relaterede tilstande og symptomer: Depressionssymptomer (Major depression inventory) Psykisk velbefindende (skala fra SF-36 ) 1 Bemærk, at dette notat adskiller sig fra tidligere notat om stress-relaterede tilstande, idet det omfatter job-grupper (og ikke branchegrupper) som det tidligere notat. Side 1 af 22

2 Depressionssymptomerne er målt i en skala, der er konstrueret ud fra 12 spørgsmål om symptomer indenfor de sidste 2 uger: Har du følt dig trist til møde, ked af det? Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? Har du følt manglende energi og kræfter? Har du haft mindre selvtillid? Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? Har du følt, at livet ikke var værd at leve Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn? Har du følt dig rastløs? Har du følt dig stille eller fåmælt? Har du haft besvær med at sove om natten? Har du haft nedsat appetit? Har du haft øget appetit? Psykisk velbefindende er målt i en skala, der er konstrueret ud fra 5 spørgsmål: Har du været meget nervøs? Har du været så langt ned, at intet kunne muntre dig op? Har du følt dig rolig og afslappet? Har du følt dig trist til mode? Har du været glad og tilfreds? Alle spørgsmål i begge skalaer har haft 6 svarkategorier varierende fra hele tiden til på intet tidspunkt. Data stammer fra NAT 2008 (den Nationale Tværsnitsundersøgelse 2008). Vi har desuden vurderet svar på spørgsmål om selvvurderet helbred, kognitive belastnings-symptomer og træthed. Selvvurderet helbred er vurderet på grundlag af et spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Med svarkategorierne: Fremragende, Vældigt godt, Godt, Mindre godt, og Dårligt. Kognitive belastnings-symptomer er vurderet på grundlag af en skala med to spørgsmål: Hvor tit har du haft svært ved at tænke klart? Hvor tit har du haft svært ved at huske? Spørgsmålene har haft 5 svarkategorier varierende fra hele tiden til på intet tidspunkt. Træthed er vurderet på grundlag af en skala med fire spørgsmål: Hvor tit har du følt dig udkørt? Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? Side 2 af 22

3 Har du følt dig veloplagt og fuld af liv? Hvor tit har du været fuld af energi? De to første spørgsmål har haft 5 svarkategorier fra: hele tiden til på intet tidspunkt. De to sidste spørgsmål har haft 6 svarkategorier fra: hele tiden til på intet tidspunkt. Resultater Om end der er signifikante sammenhænge mellem jobgruppe og henholdsvis depressionssymptomer og psykisk velbefindende (p< for begge analyser) forklarer jobgruppe kun mindre dele af variationen (4 % for depressionssymptomer og 5 % for psykisk velbefindende). Variationen indenfor hver jobgruppe er således langt større end variationen mellem jobgrupper. Det gennemsnitlige niveau af depressionssymptomer og psykisk velbefindende ses i Figur 1 og 2. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem resultaterne fra de to skalaer, således er følgende jobgrupper blandt de 10 dårligste jobgrupper for begge skalaer: Medie- og reklame-medarbejdere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, service, kontor mv. Kontorassistenter, offentligt ansatte Kun for medie- og reklame-medarbejdere adskiller gruppegennemsnittet sig dog signifikant fra gennemsnittet for alle ansatte. I analyser af selvvurderet helbred, havde 7 jobgrupper signifikant dårligere selvvurderet helbred end gennemsnittet (vurderet ved et signifikansniveau på 5 %). Det drejer sig om: Køkkenmedhjælpere, økonomaer Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Socialrådgivere Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte En rangordning af jobgrupper efter selvvurderet helbred kan ses i Figur 3. Sammenlignet med mål for depressions-symptomer og psykisk velbefindende vil selv-vurderet helbred også afspejle fysisk helbred. Side 3 af 22

4 I analyser af kognitive belastnings-symptomer havde syv grupper signifikant øget hyppighed af kognitive belastnings-symptomer: Medie- og reklameansatte Edb-ansatte Metalarbejdere, ufaglærte Butiksledere Mekanikere Socialrådgivere Ingeniører og arkitekter Udfald på skalaen for kognitive belastningssymptomer vil afspejle dels graden af belastningsreaktioner og dels de kognitive krav i arbejdet. Vi anser dette som årsag til at jobgrupper som EDB-ansatte og Ingeniører og arkitekter falder ud på denne skala. I analyser af træthed havde to grupper signifikant øget hyppighed af træthedssymptomer og mangel på energi: Ansatte i medie- og reklamebranchen Socialrådgivere Vi har undersøgt robustheden af de rangordninger, der vises, jf. bilag 1 med andre ord: hvorvidt rangordningen kunne have været en anden, hvis den tilfældige stikprøve var faldet lidt anderledes ud 2. Resultaterne viser, at rangordningen er følsom for stikprøvevariation. Udpegning af belastede brancher på grundlag af psykiske symptomer er altså behæftet med en stor usikkerhed. Resultaterne for depressionssymptomer og psykisk velbefindende er vist i Bilag 1a og 1b. Tidsudviklingen i det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008, alle jobgrupper under ét Vi kan ikke måle udviklingen i ovenstående symptomer, da depressions-målene er nye i survey sammenhænge og ikke medtaget i NAK Ændringen i psykisk arbejdsmiljø er målt ved selvrapportering på 12 spørgsmål, som er blevet brugt både i NAK-2005 og NAT Spørgsmålene vedrører krav i arbejdet, arbejdets organisering, arbejdets indhold samt ledelse og samarbejde. Analysen omfatter desuden spørgsmål om hjemmearbejde, fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen, sikkerhedsklima på arbejdspladsen samt om arbejdstagerens arbejdsevne. Det psykiske arbejdsmiljø 2 Disse analyser er gennemført med brug af empirisk bootstrap. Side 4 af 22

5 De kvantitative krav er vurderet ud fra spørgsmålet: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Resultatet viser en stigning i antallet af personer, der ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. I 2008 svarede 52 % af alle arbejdstagere Altid, Ofte eller Sommetider på dette spørgsmål mod 46 % i 2005 (p<0,0001). Arbejdstempo er blevet belyst med spørgsmålet: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Fra 2005 til 2008 ses et fald fra 47 % til 44 % af den del af lønmodtagerne, der svarer Altid eller Ofte på spørgsmålet (p< 0,0001). Der er imidlertid snarere tale om forskydning mellem kategorierne Ofte og Sommetider end om en generel tendens. Følelsesmæssige krav i arbejdet er belyst med følgende spørgsmål: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Frekvensfordelingen viser en stigning af antallet af personer, der rapporterede at blive bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. I 2005 svarede 46 % Altid, Ofte eller Sommetider - i 2008 svarede 51 % på denne måde (p <0,0001). Indflydelse på arbejdet handler om den ansattes indflydelse på egen arbejdssituation. Der spørges om indflydelse på forhold af umiddelbar betydning for den enkelte. Spørgsmålene vedrører dog ikke indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse på arbejdet vurderes på grundlag af to spørgsmål: Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Begge spørgsmål viser større medarbejderindflydelse i 2008 end i 2005 specielt med hensyn til mængden af arbejde. På det generelle spørgsmål om indflydelse svarer 59 % i 2005 og 61 % i 2008 at de Altid eller Ofte har stor indflydelse på beslutninger om deres arbejde (p < 0,0001). Udviklingsmuligheder i arbejdet. Et udviklende arbejde indeholder muligheden for at lære nyt og indeholder kvalitative krav, der er lidt for store, også kaldet udfordringer. Undersøgelsen belyser ændring i udviklingsmuligheder gennem to spørgsmål: Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Kræver dit arbejde at du er initiativrig? Begge spørgsmål tyder på større udviklingsmuligheder i 2008 end i På spørgsmålet om mulighed for at lære nyt steg andelen af I meget høj grad eller I høj grad fra 59 % i 2005 til 62 % i På spørgsmålet om krav til Side 5 af 22

6 initiativ steg andelen af I meget høj grad eller I høj grad fra 65 % i 2005 til 68 % i 2008 (p=0,0017). Ændringer i forudsigelighed i jobfunktionen belyses gennem to spørgsmål: Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Får du al den information, du behøver for at gøre dit arbejde godt? Omend der er statistisk signifikante forskelle mellem 2005 og 2008 på begge spørgsmål (p<0,0001), viser svarene ikke en tydelig tendens til hverken forøgelse eller forværring hos lønmodtagerne. På spørgsmålet om information om fx vigtige beslutninger svarede 41 % I meget høj grad eller I høj grad i 2005, mens andelen af svar i disse kategorier var 44 % i Det andet spørgsmål har en andel på 55 %, der svarer I meget høj grad eller I høj grad i 2005 og en andel på 53 %, der svarer det samme i Første spørgsmål viser således en lille stigning og andet spørgsmål et mindre fald. Begge spørgsmål har en statistisk signifikant ændring fra 2005 til 2008, men ændringerne går i hver sin retning, og de vurderes ikke til at repræsentere et væsentligt skift i arbejdsvilkårene. Belønning i form af anerkendelse belyses med spørgsmålet: Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Ændringerne fra 2005 til 2008 i frekvensfordelingen er ubetydelige. Andelen, der besvarede spørgsmålet med I meget høj grad eller I høj grad, er 60 % i både 2005 og 2008 (p=0,02). To spørgsmål omhandler emnet ledelseskvalitet: I hvor høj grad kan man sige, den nærmeste ledelse på din arbejdsplads prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? I hvor høj grad kan man sige, den nærmeste ledelse på din arbejdsplads er god til at planlægge arbejdet? Begge spørgsmål viser, at danskerne er mere tilfredse med ledelseskvaliteten i 2008 end i 2005 (p<0,0001). Første spørgsmål om ledelsens prioritering af arbejdsmiljøet har en andel på 48 %, der svarer I meget høj grad eller I høj grad i 2005, og dette stiger til 56 % i Andet spørgsmål viser en stigning fra 34 % til 39 % på I meget høj grad/i høj grad - besvarelserne i løbet af de 3 år. Andre faktorer I 2008 arbejdede 12 % af lønmodtagerne i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid i hjemmet. Omvendt arbejdede 62 % aldrig hjemmearbejde. I 2005 var hjemmearbejdet en smule mindre udbredt. Dengang arbejdede 11 % hjemme i mindst en fjerdedel af arbejdstiden mens 66 % aldrig arbejdede hjemmefra. Side 6 af 22

7 I 2008 havde 33 % af lønmodtagerne fysisk aktivt arbejde, dvs. enten stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde eller tungt og hurtigt arbejde, som var fysisk anstrengende. Denne andel var svagt større end i 2005, hvor 31 % rapporterede fysisk aktivt arbejde. Sammenligningen af sikkerhedsklimaet mellem NAK 2005 og NAT 2008 er baseres på et spørgsmål fra The Nordic Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50) : Ledelsen accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. For begge år angiver størstedelen af svarpersonerne (henholdsvis 60 % og 63 %), at de er enten helt eller delvis uenige i udsagnet om, at ledelsen accepter, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. 22 % - 23 % svarer i begge undersøgelser, at de er enten enige eller delvist enige i udsagnet. Fra 2005 til 2008 er der en tendens til, at færre respondenter vælger ekstreme kategorier (Helt enig eller Helt uenig) og at flere vælger kategorier Delvis enig eller Hverken/eller. I 2005 er 23 % helt eller delvist enige i udsagnet, mens 63 % er helt eller delvist uenige. I 2008 er de tilsvarende tal 22 % og 60 %. Samlet er der er altså tale om en svag negativ trend (p<0,0001). Udviklingen i selvvurderet arbejdsevne baseres på et enkelt spørgsmål som specifikt vedrører helbredsrelaterede nedsættelser i arbejdsevnen: 1) Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid? Langt hovedparten af de adspurgte vurderer, at deres arbejdsevne ikke er nedsat grundet sygdom, ulykke eller slid i 2005 og I forhold til i 2005 har flere i 2008 angivet at deres arbejdsevne slet ikke er nedsat (2005: 64 %; 2008: 69 % - p<0,0001). Tilsvarende ses i 2008 et fald i gruppen, der kun i nogen grad vurderer, at arbejdsevnen er forringet. Kvinder vurderer generelt deres arbejdsevne ringere end mænd, hvilket gør sig gældende i både 2005 og Forskellen mellem mænd og kvinder er dog begrænset til 1-6 procent-point. Både for mænd og kvinder har der fra 2005 til 2008 været en stigning i andelen, der i slet ikke oplever nedsat arbejdsevne grundet sygdom, ulykke eller slid. Tidsudviklingen i det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008, for udvalgte jobgrupper Der er udført analyser af tidsudviklingen for jobgrupper, der ikke indgår i den oprindelige udpegning som nedslidningstruede (målt ved sygefravær, efterløn, og førtidspension), men som har været diskuteret som eventuelt nedslidningstruede pga ændret psykisk arbejdsmiljø. Side 7 af 22

8 Disse jobgrupper omfatter: Sygeplejersker Folkeskolelærere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Pædagoger i daginstitutioner Pædagoger i døgninstitutioner Pædagogmedhjælpere Lægesekretærer Bankassistenter. Tidsudviklingen for de udvalgte job er undersøgt i de samme faktorer, som er belyst generelt. Pga. de mange analyser, der her er foretaget, er der høj risiko for massesignifikans, dvs mange sammenligninger, der bliver statistisk signifikante pga tilfældigheder. Derfor har vi i analyserne anvendt en såkaldt Bonferroni korrektion, hvilket i nærværende tilfælde med 16 faktorer betyder, at vi kun videregiver resultater hvor p-værdien er mindre en 0,003. Resultater Der er en markant negativ trend for 4 af jobgrupperne for 1-2 af de målte faktorer i den enkelte jobgruppe. Det fleste af nedenstående negative udviklinger går i samme retning som den generelle trend for alle job under et. I teksten er det derfor kun markeret, hvis der ikke er samme trend. Sygeplejerskerne angiver markant oftere at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer (p=0,0002). I 2005 angav 31 %, at arbejdet ofte eller altid bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer i 2008 var denne procent steget til 47 %., jf. Figur 4. Denne trend ses ikke i samme grad for andre jobgrupper i hospitalssektoren. Folkeskolelærerne angiver, at de sjældnere for informationer om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid (p<0,003). Andelen, der angiver i ringe grad eller i meget ringe grad er steget fra 9 % til 20 %, jf. Figur 5. Her er den generelle trend for alle job under et, at der hverken er en tydelig forbedring eller forværring. Folkeskolelærere angiver også i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,0013). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 21 % til 27 % i de tre år, jf. Figur 6. Pædagoger i daginstitutioner angiver i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,002). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 22 % til 35 % i de tre år (Figur Side 8 af 22

9 7). De samme pædagoger angiver desuden, at arbejdet oftere bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer p=0,0009). I 2005 angav 26 %, at arbejdet ofte eller altid bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer i 2008 var denne procent steget til 40 % (Figur 8). Også pædagogmedhjælperne angiver i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,0001). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 3 % til 19 % i de tre år (Figur 9). Yderligere analyser Overstående analyser er gennemført separat for hver enkelt af de 8 anførte jobgrupper. Analyserne vurderer således, om der for hver enkelt jobgruppe taget for sig selv er sket en forværring eller forbedring i de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer. Det kunne også være interessant at sammenligne udviklingstendensen for en jobgruppe med udviklingstendensen generelt. En sådan sammenligning af to udviklingstensenser har dog meget lav statistisk styrke og kan ikke give pålidelige resultater i herværende materiale. Datakilder NAT-undersøgelsen (den Nationale ArbejdsmiljøTværsnitsundersøgelse, en undersøgelse som er et led i arbejdsmiljøovervågningen) blev gennemført for første gang i Undersøgelsen omfattede tre stikprøver: 1) En tilfældig stikprøve af danskere mellem 18 og 59 år, 2) En virksomhedsstikprøve af ansatte fra 270 tilfældigt udvalgte private virksomheder, 3) En senior stikprøve af lønmodtager som er 50 år eller ældre. Dette notat anvender kun data fra stikprøve 1. NAT havde en svarprocent på 70 %. NAK-undersøgelsen (den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) er blevet gennemført hvert 5. år siden Undersøgelsen er en åben kohorte undersøgelse, hvor den oprindelige stikprøve geninterviewes og suppleres op med nye repræsentative stikprøver for de årige samt for de personer der er indvandret til Danmark i 5-års perioden inden undersøgelsen. Svarprocenten for NAK 2005 var 62 %. NAK 2005 indsamlede 3 ekstra stikprøver: 1) en supplerende tilfældig stikprøve af årige, 2) en supplerende stikprøve som blev randomiseret til dataindsamling via postspørgeskema eller telefoninterview 3) en stikprøve for små brancher og jobs. Dette notat anvender ikke data fra telefondelen af stikprøve 2 eller fra stikprøve 3. Side 9 af 22

10 Chefer, privatansatte Arbejdsledere Ejendomsfunktionærer Gymnasielærere Tømrere og snedkere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Læger og tandlæger Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske NOTAT Figur 1. Depressionssymptomer Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Ref.: Direkte tlf: e-post: eba@arbejdsmiljoforskning.dk Dagplejere Maskinarbejdere Folkeskolelærere Pædagoger, daginstitution Bygningsarbejdere, faglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Teknikere og konstruktører Sælgere Sygeplejersker Bogholdere og revisorer Landbrugsarbejdere Mekanikere Elektrikere Side 10 af 22 Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Plejepersonale, plejehjem Lærlinge og elever, service, kontor mv. Plejepersonale, hospital Kontorassistenter, offentligt ansatte Lægesekretærer Butiksledere Pædagoger, døgninstitution Ekspedienter Edb-folk Universitetsforskere Kontorassistenter, privatansatte Plejepersonale, hjemmepleje Politifolk og fængselspersonale Bankassistenter Bibliotekarer og museumsfolk Fysio- og ergoterapeuter Lagerekspedienter Andre lærere Ingeniører og arkitekter Blikkenslagere Laboranter

11 Bogholdere og revisorer Elektrikere Sygeplejersker Landbrugsarbejdere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Chefer, offentligt ansatte Blikkenslagere Bygningsarbejdere, faglærte Politifolk og fængselspersonale Tømrere og snedkere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske NOTAT Figur 2. Psykisk velbefindende Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Teknikere og konstruktører Lagerekspedienter Edb-folk Pædagoger, daginstitution Sælgere Bygningsarbejdere, ufaglærte Fysio- og ergoterapeuter Andre lærere Bankassistenter Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Ref.: Direkte tlf: Læger og tandlæger Arbejdsledere Lavt e-post: Side 11 af 22 Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Lærlinge og elever, service, kontor mv. Socialrådgivere Kontorassistenter, offentligt ansatte Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Gymnasielærere Plejepersonale, plejehjem Lægesekretærer Ekspedienter Pædagoger, døgninstitution Bibliotekarer og museumsfolk Maskinarbejdere Ingeniører og arkitekter Plejepersonale, hjemmepleje Dagplejere Butiksledere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Laboranter Universitetsforskere Folkeskolelærere Højt Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval

12 Læger og tandlæger Fuldmægtige, offentligt ansatte Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Chefer, privatansatte Universitetsforskere Fysio- og ergoterapeuter Lægesekretærer Lærlinge og elever, service, kontor mv. Sælgere Ingeniører og arkitekter Figur 3. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred Plejepersonale, hospital Socialrådgivere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hjemmepleje Maskinarbejdere Pædagogmedhjælpere Bibliotekarer museumsfolk Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere, faglærte Laboranter Ekspedienter Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Politifolk fængselspersonale Lagerekspedienter Bogholdere og revisorer Edb-folk Dagplejere Medie- og reklamefolk Pædagoger, daginstitution Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Bygningsarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugsarbejdere Andre Teknikere og konstruktører Gymnasielærere Sygeplejersker Chefer, offentligt ansatte Bankassistenter Arbejdsledere Folkeskolelærere Butiksledere Lavt Højt Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval Side 12 af 22

13 NOTAT Figur 4 55% Sygeplejersker: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 54% 50% 45% 40% 43% 42% Overvågning 35% 6. oktober % 29% J.nr.: 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% 4% 15% 10% 1% Ref.: Direkte tlf: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig e-post: eba@arbejdsmiljoforskning.dk 0% Side 13 af 22

14 Figur 5 Folkeskolelærere: Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 50% 45% 40% 41% 38% 40% % 34% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 11% 7% 6% 14% 3% 6% 0% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Figur 6 50% 45% 40% Folkeskolelærere: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? 45% 38% % 30% 25% 26% 32% 26% 20% 18% 15% 10% 5% 0% 3% 1% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 10% 3% Side 14 af 22

15 Figur 7 50% 45% 40% Pædagoger i daginstitution: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? 39% % 30% 31% 35% 35% 25% 20% 15% 21% 19% 10% 5% 0% 1% 4% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 8% 7% Figur 8 50% 45% Pædagoger i daginstitution:: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 49% 45% 40% 35% 35% % 25% 20% 25% 22% 15% 10% 5% 0% 1% 5% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 12% 3% 3% Side 15 af 22

16 Figur 9 50% 45% 40% Pædagogmedhjælpere: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? % 35% 30% 29% 32% 31% 25% 20% 15% 17% 17% 20% 10% 5% 0% 0% 2% 3% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig Side 16 af 22

17 Bilag 1a. Resultater vedrørende depressive symptomer Sorteret efter flest depressive symptomer lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Medie- og reklame-ansatte Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Plejepersonale, plejehjem Lærlinge og elever, service, kontor mv Plejepersonale, hospital Kontorassistenter, offentligt ansatte Lægesekretærer Butiksledere Pædagoger, døgninstitution Ekspedienter Edb-folk Universitetsforskere Kontorassistenter, privatansatte Plejepersonale, hjemmepleje Politifolk og fængselspersonale Bankassistenter Bibliotekarer og museumsfolk Fysio- og ergoterapeuter Lagerekspedienter Andre lærere Ingeniører og arkitekter Blikkenslagere Laboranter Dagplejere Maskinarbejdere Folkeskolelærere Pædagoger, daginstitution Bygningsarbejdere, faglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Teknikere og konstruktører Side 17 af 22

18 Bilag 1a. Resultater vedrørende depressive symptomer Sorteret efter flest depressive symptomer Jobgruppe Mean SEM lavest højest Antal i gruppen 35 Sælgere Sygeplejersker Bogholdere og revisorer Landbrugsarbejdere Mekanikere Elektrikere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Chefer, privatansatte Arbejdsledere Ejendomsfunktionærer Gymnasielærere Tømrere og snedkere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Læger og tandlæger Side 18 af 22

19 Bilag 1b. Resultater vedrørende psykisk velbefindende Sorteret efter dårligst psykisk velbefindende lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Lærlinge og elever, service, kontor mv Socialrådgivere Kontorassistenter, offentligt ansatte Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Gymnasielærere Plejepersonale, plejehjem Lægesekretærer Ekspedienter Pædagoger, døgninstitution Bibliotekarer og museumsfolk Maskinarbejdere Ingeniører og arkitekter Plejepersonale, hjemmepleje Dagplejere Butiksledere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Laboranter Universitetsforskere Folkeskolelærere Teknikere og konstruktører Lagerekspedienter Edb-folk Pædagoger, daginstitution Sælgere Bygningsarbejdere, ufaglærte Fysio- og ergoterapeuter Andre lærere Bankassistenter Side 19 af 22

20 Bilag 1b. Resultater vedrørende psykisk velbefindende Sorteret efter dårligst psykisk velbefindende Jobgruppe Mean SEM lavest højest 35 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Læger og tandlæger Arbejdsledere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Antal i gruppen 39 Bogholdere og revisorer Elektrikere Sygeplejersker Landbrugsarbejdere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Chefer, offentligt ansatte Blikkenslagere Bygningsarbejdere, faglærte Politifolk og fængselspersonale Tømrere og snedkere Side 20 af 22

21 Bilag 1c. Resultater vedrørende selvvurderet helbred Sorteret efter dårligst selvvurderet helbred lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Plejepersonale, hospital Socialrådgivere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hjemmepleje Maskinarbejdere Pædagogmedhjælpere Bibliotekarer og museumsfolk Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere, faglærte Laboranter Ekspedienter Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Politifolk og fængselspersonale Lagerekspedienter Bogholdere og revisorer Edb-folk Dagplejere Medie- og reklamefolk Pædagoger, daginstitution Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Bygningsarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugsarbejdere Andre lærere Teknikere og konstruktører Gymnasielærere Sygeplejersker Side 21 af 22

22 Bilag 1c. Resultater vedrørende selvvurderet helbred Sorteret efter dårligst selvvurderet helbred Jobgruppe Mean SEM lavest højest Antal i gruppen 35 Chefer, offentligt ansatte Bankassistenter Arbejdsledere Folkeskolelærere Butiksledere Ingeniører og arkitekter Sælgere Lærlinge og elever, service, kontor mv Lægesekretærer Fysio- og ergoterapeuter Chefer, privatansatte Universitetsforskere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Læger og tandlæger Fuldmægtige, offentligt ansatte Side 22 af 22