Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper"

Transkript

1 NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter over for særligt nedslidningstruede brancher og job. Forligspartierne udpegede i 2006 de særligt nedslidningstruede brancher og job som de brancher og job, der har højest risiko for 1) langvarigt sygefravær, 2) førtidspension eller 3) efterløn. Ud fra et forebyggelsessynspunkt har Forebyggelsesfonden vurderet, at kan der også være god mening i at afsætte en vis del af midlerne til brancher eller job, hvor der er risiko for nedslidning, selvom nedslidningen endnu ikke er så markant, at den kan måles i form af høj risiko for sygefravær, førtidspension osv. Det kan ske ved at etablere en forsøgsordning, hvor der afsættes midler til projekter inden for sådanne brancher og job. Ref.: Direkte tlf: e-post: Opgaven for NFA har derfor været at finde job, der har en høj prævalens af stress-relaterede tilstande og symptomer. Job i dette notat er kodet efter Dansk Fagkode og grupperet af NFA, jvf bilag 1. 1 Det aktuelle billede Det er vanskeligt at skelne mellem psykiske symptomer som skyldes stress og psykiske symptomer der skyldes andre faktorer og der er ikke på nuværende tidspunkt adgang til stress-specifikke skalaer. Det er derfor valgt at analysere to velafprøvede skalaer for depressionssymptomer og psykisk velbefindende. Der er udført analyser af stress-relaterede tilstande og symptomer: Depressionssymptomer (Major depression inventory) Psykisk velbefindende (skala fra SF-36 ) 1 Bemærk, at dette notat adskiller sig fra tidligere notat om stress-relaterede tilstande, idet det omfatter job-grupper (og ikke branchegrupper) som det tidligere notat. Side 1 af 22

2 Depressionssymptomerne er målt i en skala, der er konstrueret ud fra 12 spørgsmål om symptomer indenfor de sidste 2 uger: Har du følt dig trist til møde, ked af det? Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? Har du følt manglende energi og kræfter? Har du haft mindre selvtillid? Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? Har du følt, at livet ikke var værd at leve Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx om at læse avis eller følge med i fjernsyn? Har du følt dig rastløs? Har du følt dig stille eller fåmælt? Har du haft besvær med at sove om natten? Har du haft nedsat appetit? Har du haft øget appetit? Psykisk velbefindende er målt i en skala, der er konstrueret ud fra 5 spørgsmål: Har du været meget nervøs? Har du været så langt ned, at intet kunne muntre dig op? Har du følt dig rolig og afslappet? Har du følt dig trist til mode? Har du været glad og tilfreds? Alle spørgsmål i begge skalaer har haft 6 svarkategorier varierende fra hele tiden til på intet tidspunkt. Data stammer fra NAT 2008 (den Nationale Tværsnitsundersøgelse 2008). Vi har desuden vurderet svar på spørgsmål om selvvurderet helbred, kognitive belastnings-symptomer og træthed. Selvvurderet helbred er vurderet på grundlag af et spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Med svarkategorierne: Fremragende, Vældigt godt, Godt, Mindre godt, og Dårligt. Kognitive belastnings-symptomer er vurderet på grundlag af en skala med to spørgsmål: Hvor tit har du haft svært ved at tænke klart? Hvor tit har du haft svært ved at huske? Spørgsmålene har haft 5 svarkategorier varierende fra hele tiden til på intet tidspunkt. Træthed er vurderet på grundlag af en skala med fire spørgsmål: Hvor tit har du følt dig udkørt? Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? Side 2 af 22

3 Har du følt dig veloplagt og fuld af liv? Hvor tit har du været fuld af energi? De to første spørgsmål har haft 5 svarkategorier fra: hele tiden til på intet tidspunkt. De to sidste spørgsmål har haft 6 svarkategorier fra: hele tiden til på intet tidspunkt. Resultater Om end der er signifikante sammenhænge mellem jobgruppe og henholdsvis depressionssymptomer og psykisk velbefindende (p< for begge analyser) forklarer jobgruppe kun mindre dele af variationen (4 % for depressionssymptomer og 5 % for psykisk velbefindende). Variationen indenfor hver jobgruppe er således langt større end variationen mellem jobgrupper. Det gennemsnitlige niveau af depressionssymptomer og psykisk velbefindende ses i Figur 1 og 2. Der er en høj grad af overensstemmelse mellem resultaterne fra de to skalaer, således er følgende jobgrupper blandt de 10 dårligste jobgrupper for begge skalaer: Medie- og reklame-medarbejdere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, service, kontor mv. Kontorassistenter, offentligt ansatte Kun for medie- og reklame-medarbejdere adskiller gruppegennemsnittet sig dog signifikant fra gennemsnittet for alle ansatte. I analyser af selvvurderet helbred, havde 7 jobgrupper signifikant dårligere selvvurderet helbred end gennemsnittet (vurderet ved et signifikansniveau på 5 %). Det drejer sig om: Køkkenmedhjælpere, økonomaer Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Socialrådgivere Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte En rangordning af jobgrupper efter selvvurderet helbred kan ses i Figur 3. Sammenlignet med mål for depressions-symptomer og psykisk velbefindende vil selv-vurderet helbred også afspejle fysisk helbred. Side 3 af 22

4 I analyser af kognitive belastnings-symptomer havde syv grupper signifikant øget hyppighed af kognitive belastnings-symptomer: Medie- og reklameansatte Edb-ansatte Metalarbejdere, ufaglærte Butiksledere Mekanikere Socialrådgivere Ingeniører og arkitekter Udfald på skalaen for kognitive belastningssymptomer vil afspejle dels graden af belastningsreaktioner og dels de kognitive krav i arbejdet. Vi anser dette som årsag til at jobgrupper som EDB-ansatte og Ingeniører og arkitekter falder ud på denne skala. I analyser af træthed havde to grupper signifikant øget hyppighed af træthedssymptomer og mangel på energi: Ansatte i medie- og reklamebranchen Socialrådgivere Vi har undersøgt robustheden af de rangordninger, der vises, jf. bilag 1 med andre ord: hvorvidt rangordningen kunne have været en anden, hvis den tilfældige stikprøve var faldet lidt anderledes ud 2. Resultaterne viser, at rangordningen er følsom for stikprøvevariation. Udpegning af belastede brancher på grundlag af psykiske symptomer er altså behæftet med en stor usikkerhed. Resultaterne for depressionssymptomer og psykisk velbefindende er vist i Bilag 1a og 1b. Tidsudviklingen i det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008, alle jobgrupper under ét Vi kan ikke måle udviklingen i ovenstående symptomer, da depressions-målene er nye i survey sammenhænge og ikke medtaget i NAK Ændringen i psykisk arbejdsmiljø er målt ved selvrapportering på 12 spørgsmål, som er blevet brugt både i NAK-2005 og NAT Spørgsmålene vedrører krav i arbejdet, arbejdets organisering, arbejdets indhold samt ledelse og samarbejde. Analysen omfatter desuden spørgsmål om hjemmearbejde, fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen, sikkerhedsklima på arbejdspladsen samt om arbejdstagerens arbejdsevne. Det psykiske arbejdsmiljø 2 Disse analyser er gennemført med brug af empirisk bootstrap. Side 4 af 22

5 De kvantitative krav er vurderet ud fra spørgsmålet: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Resultatet viser en stigning i antallet af personer, der ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. I 2008 svarede 52 % af alle arbejdstagere Altid, Ofte eller Sommetider på dette spørgsmål mod 46 % i 2005 (p<0,0001). Arbejdstempo er blevet belyst med spørgsmålet: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Fra 2005 til 2008 ses et fald fra 47 % til 44 % af den del af lønmodtagerne, der svarer Altid eller Ofte på spørgsmålet (p< 0,0001). Der er imidlertid snarere tale om forskydning mellem kategorierne Ofte og Sommetider end om en generel tendens. Følelsesmæssige krav i arbejdet er belyst med følgende spørgsmål: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Frekvensfordelingen viser en stigning af antallet af personer, der rapporterede at blive bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. I 2005 svarede 46 % Altid, Ofte eller Sommetider - i 2008 svarede 51 % på denne måde (p <0,0001). Indflydelse på arbejdet handler om den ansattes indflydelse på egen arbejdssituation. Der spørges om indflydelse på forhold af umiddelbar betydning for den enkelte. Spørgsmålene vedrører dog ikke indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse på arbejdet vurderes på grundlag af to spørgsmål: Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Begge spørgsmål viser større medarbejderindflydelse i 2008 end i 2005 specielt med hensyn til mængden af arbejde. På det generelle spørgsmål om indflydelse svarer 59 % i 2005 og 61 % i 2008 at de Altid eller Ofte har stor indflydelse på beslutninger om deres arbejde (p < 0,0001). Udviklingsmuligheder i arbejdet. Et udviklende arbejde indeholder muligheden for at lære nyt og indeholder kvalitative krav, der er lidt for store, også kaldet udfordringer. Undersøgelsen belyser ændring i udviklingsmuligheder gennem to spørgsmål: Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Kræver dit arbejde at du er initiativrig? Begge spørgsmål tyder på større udviklingsmuligheder i 2008 end i På spørgsmålet om mulighed for at lære nyt steg andelen af I meget høj grad eller I høj grad fra 59 % i 2005 til 62 % i På spørgsmålet om krav til Side 5 af 22

6 initiativ steg andelen af I meget høj grad eller I høj grad fra 65 % i 2005 til 68 % i 2008 (p=0,0017). Ændringer i forudsigelighed i jobfunktionen belyses gennem to spørgsmål: Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Får du al den information, du behøver for at gøre dit arbejde godt? Omend der er statistisk signifikante forskelle mellem 2005 og 2008 på begge spørgsmål (p<0,0001), viser svarene ikke en tydelig tendens til hverken forøgelse eller forværring hos lønmodtagerne. På spørgsmålet om information om fx vigtige beslutninger svarede 41 % I meget høj grad eller I høj grad i 2005, mens andelen af svar i disse kategorier var 44 % i Det andet spørgsmål har en andel på 55 %, der svarer I meget høj grad eller I høj grad i 2005 og en andel på 53 %, der svarer det samme i Første spørgsmål viser således en lille stigning og andet spørgsmål et mindre fald. Begge spørgsmål har en statistisk signifikant ændring fra 2005 til 2008, men ændringerne går i hver sin retning, og de vurderes ikke til at repræsentere et væsentligt skift i arbejdsvilkårene. Belønning i form af anerkendelse belyses med spørgsmålet: Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Ændringerne fra 2005 til 2008 i frekvensfordelingen er ubetydelige. Andelen, der besvarede spørgsmålet med I meget høj grad eller I høj grad, er 60 % i både 2005 og 2008 (p=0,02). To spørgsmål omhandler emnet ledelseskvalitet: I hvor høj grad kan man sige, den nærmeste ledelse på din arbejdsplads prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? I hvor høj grad kan man sige, den nærmeste ledelse på din arbejdsplads er god til at planlægge arbejdet? Begge spørgsmål viser, at danskerne er mere tilfredse med ledelseskvaliteten i 2008 end i 2005 (p<0,0001). Første spørgsmål om ledelsens prioritering af arbejdsmiljøet har en andel på 48 %, der svarer I meget høj grad eller I høj grad i 2005, og dette stiger til 56 % i Andet spørgsmål viser en stigning fra 34 % til 39 % på I meget høj grad/i høj grad - besvarelserne i løbet af de 3 år. Andre faktorer I 2008 arbejdede 12 % af lønmodtagerne i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid i hjemmet. Omvendt arbejdede 62 % aldrig hjemmearbejde. I 2005 var hjemmearbejdet en smule mindre udbredt. Dengang arbejdede 11 % hjemme i mindst en fjerdedel af arbejdstiden mens 66 % aldrig arbejdede hjemmefra. Side 6 af 22

7 I 2008 havde 33 % af lønmodtagerne fysisk aktivt arbejde, dvs. enten stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde eller tungt og hurtigt arbejde, som var fysisk anstrengende. Denne andel var svagt større end i 2005, hvor 31 % rapporterede fysisk aktivt arbejde. Sammenligningen af sikkerhedsklimaet mellem NAK 2005 og NAT 2008 er baseres på et spørgsmål fra The Nordic Safety Climate Questionnaire (NOSACQ-50) : Ledelsen accepterer, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. For begge år angiver størstedelen af svarpersonerne (henholdsvis 60 % og 63 %), at de er enten helt eller delvis uenige i udsagnet om, at ledelsen accepter, at medarbejderne tager risici, når arbejdsplanen er stram. 22 % - 23 % svarer i begge undersøgelser, at de er enten enige eller delvist enige i udsagnet. Fra 2005 til 2008 er der en tendens til, at færre respondenter vælger ekstreme kategorier (Helt enig eller Helt uenig) og at flere vælger kategorier Delvis enig eller Hverken/eller. I 2005 er 23 % helt eller delvist enige i udsagnet, mens 63 % er helt eller delvist uenige. I 2008 er de tilsvarende tal 22 % og 60 %. Samlet er der er altså tale om en svag negativ trend (p<0,0001). Udviklingen i selvvurderet arbejdsevne baseres på et enkelt spørgsmål som specifikt vedrører helbredsrelaterede nedsættelser i arbejdsevnen: 1) Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid? Langt hovedparten af de adspurgte vurderer, at deres arbejdsevne ikke er nedsat grundet sygdom, ulykke eller slid i 2005 og I forhold til i 2005 har flere i 2008 angivet at deres arbejdsevne slet ikke er nedsat (2005: 64 %; 2008: 69 % - p<0,0001). Tilsvarende ses i 2008 et fald i gruppen, der kun i nogen grad vurderer, at arbejdsevnen er forringet. Kvinder vurderer generelt deres arbejdsevne ringere end mænd, hvilket gør sig gældende i både 2005 og Forskellen mellem mænd og kvinder er dog begrænset til 1-6 procent-point. Både for mænd og kvinder har der fra 2005 til 2008 været en stigning i andelen, der i slet ikke oplever nedsat arbejdsevne grundet sygdom, ulykke eller slid. Tidsudviklingen i det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008, for udvalgte jobgrupper Der er udført analyser af tidsudviklingen for jobgrupper, der ikke indgår i den oprindelige udpegning som nedslidningstruede (målt ved sygefravær, efterløn, og førtidspension), men som har været diskuteret som eventuelt nedslidningstruede pga ændret psykisk arbejdsmiljø. Side 7 af 22

8 Disse jobgrupper omfatter: Sygeplejersker Folkeskolelærere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Pædagoger i daginstitutioner Pædagoger i døgninstitutioner Pædagogmedhjælpere Lægesekretærer Bankassistenter. Tidsudviklingen for de udvalgte job er undersøgt i de samme faktorer, som er belyst generelt. Pga. de mange analyser, der her er foretaget, er der høj risiko for massesignifikans, dvs mange sammenligninger, der bliver statistisk signifikante pga tilfældigheder. Derfor har vi i analyserne anvendt en såkaldt Bonferroni korrektion, hvilket i nærværende tilfælde med 16 faktorer betyder, at vi kun videregiver resultater hvor p-værdien er mindre en 0,003. Resultater Der er en markant negativ trend for 4 af jobgrupperne for 1-2 af de målte faktorer i den enkelte jobgruppe. Det fleste af nedenstående negative udviklinger går i samme retning som den generelle trend for alle job under et. I teksten er det derfor kun markeret, hvis der ikke er samme trend. Sygeplejerskerne angiver markant oftere at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer (p=0,0002). I 2005 angav 31 %, at arbejdet ofte eller altid bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer i 2008 var denne procent steget til 47 %., jf. Figur 4. Denne trend ses ikke i samme grad for andre jobgrupper i hospitalssektoren. Folkeskolelærerne angiver, at de sjældnere for informationer om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid (p<0,003). Andelen, der angiver i ringe grad eller i meget ringe grad er steget fra 9 % til 20 %, jf. Figur 5. Her er den generelle trend for alle job under et, at der hverken er en tydelig forbedring eller forværring. Folkeskolelærere angiver også i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,0013). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 21 % til 27 % i de tre år, jf. Figur 6. Pædagoger i daginstitutioner angiver i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,002). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 22 % til 35 % i de tre år (Figur Side 8 af 22

9 7). De samme pædagoger angiver desuden, at arbejdet oftere bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer p=0,0009). I 2005 angav 26 %, at arbejdet ofte eller altid bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer i 2008 var denne procent steget til 40 % (Figur 8). Også pædagogmedhjælperne angiver i stigende grad, at de ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver (p=0,0001). Andelen, der angiver altid eller ofte, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver er steget fra 3 % til 19 % i de tre år (Figur 9). Yderligere analyser Overstående analyser er gennemført separat for hver enkelt af de 8 anførte jobgrupper. Analyserne vurderer således, om der for hver enkelt jobgruppe taget for sig selv er sket en forværring eller forbedring i de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer. Det kunne også være interessant at sammenligne udviklingstendensen for en jobgruppe med udviklingstendensen generelt. En sådan sammenligning af to udviklingstensenser har dog meget lav statistisk styrke og kan ikke give pålidelige resultater i herværende materiale. Datakilder NAT-undersøgelsen (den Nationale ArbejdsmiljøTværsnitsundersøgelse, en undersøgelse som er et led i arbejdsmiljøovervågningen) blev gennemført for første gang i Undersøgelsen omfattede tre stikprøver: 1) En tilfældig stikprøve af danskere mellem 18 og 59 år, 2) En virksomhedsstikprøve af ansatte fra 270 tilfældigt udvalgte private virksomheder, 3) En senior stikprøve af lønmodtager som er 50 år eller ældre. Dette notat anvender kun data fra stikprøve 1. NAT havde en svarprocent på 70 %. NAK-undersøgelsen (den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) er blevet gennemført hvert 5. år siden Undersøgelsen er en åben kohorte undersøgelse, hvor den oprindelige stikprøve geninterviewes og suppleres op med nye repræsentative stikprøver for de årige samt for de personer der er indvandret til Danmark i 5-års perioden inden undersøgelsen. Svarprocenten for NAK 2005 var 62 %. NAK 2005 indsamlede 3 ekstra stikprøver: 1) en supplerende tilfældig stikprøve af årige, 2) en supplerende stikprøve som blev randomiseret til dataindsamling via postspørgeskema eller telefoninterview 3) en stikprøve for små brancher og jobs. Dette notat anvender ikke data fra telefondelen af stikprøve 2 eller fra stikprøve 3. Side 9 af 22

10 Chefer, privatansatte Arbejdsledere Ejendomsfunktionærer Gymnasielærere Tømrere og snedkere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Læger og tandlæger Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske NOTAT Figur 1. Depressionssymptomer Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Ref.: Direkte tlf: e-post: Dagplejere Maskinarbejdere Folkeskolelærere Pædagoger, daginstitution Bygningsarbejdere, faglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Teknikere og konstruktører Sælgere Sygeplejersker Bogholdere og revisorer Landbrugsarbejdere Mekanikere Elektrikere Side 10 af 22 Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Plejepersonale, plejehjem Lærlinge og elever, service, kontor mv. Plejepersonale, hospital Kontorassistenter, offentligt ansatte Lægesekretærer Butiksledere Pædagoger, døgninstitution Ekspedienter Edb-folk Universitetsforskere Kontorassistenter, privatansatte Plejepersonale, hjemmepleje Politifolk og fængselspersonale Bankassistenter Bibliotekarer og museumsfolk Fysio- og ergoterapeuter Lagerekspedienter Andre lærere Ingeniører og arkitekter Blikkenslagere Laboranter

11 Bogholdere og revisorer Elektrikere Sygeplejersker Landbrugsarbejdere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Chefer, offentligt ansatte Blikkenslagere Bygningsarbejdere, faglærte Politifolk og fængselspersonale Tømrere og snedkere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske NOTAT Figur 2. Psykisk velbefindende Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Teknikere og konstruktører Lagerekspedienter Edb-folk Pædagoger, daginstitution Sælgere Bygningsarbejdere, ufaglærte Fysio- og ergoterapeuter Andre lærere Bankassistenter Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Ref.: Direkte tlf: Læger og tandlæger Arbejdsledere Lavt e-post: Side 11 af 22 Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Lærlinge og elever, service, kontor mv. Socialrådgivere Kontorassistenter, offentligt ansatte Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Gymnasielærere Plejepersonale, plejehjem Lægesekretærer Ekspedienter Pædagoger, døgninstitution Bibliotekarer og museumsfolk Maskinarbejdere Ingeniører og arkitekter Plejepersonale, hjemmepleje Dagplejere Butiksledere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Laboranter Universitetsforskere Folkeskolelærere Højt Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval

12 Læger og tandlæger Fuldmægtige, offentligt ansatte Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Chefer, privatansatte Universitetsforskere Fysio- og ergoterapeuter Lægesekretærer Lærlinge og elever, service, kontor mv. Sælgere Ingeniører og arkitekter Figur 3. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred Plejepersonale, hospital Socialrådgivere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hjemmepleje Maskinarbejdere Pædagogmedhjælpere Bibliotekarer museumsfolk Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere, faglærte Laboranter Ekspedienter Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Politifolk fængselspersonale Lagerekspedienter Bogholdere og revisorer Edb-folk Dagplejere Medie- og reklamefolk Pædagoger, daginstitution Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Bygningsarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugsarbejdere Andre Teknikere og konstruktører Gymnasielærere Sygeplejersker Chefer, offentligt ansatte Bankassistenter Arbejdsledere Folkeskolelærere Butiksledere Lavt Højt Jobgruppe gennemsnit med 95% konfidensinterval Side 12 af 22

13 NOTAT Figur 4 55% Sygeplejersker: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 54% 50% 45% 40% 43% 42% Overvågning 35% 6. oktober % 29% J.nr.: 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% 4% 15% 10% 1% Ref.: Direkte tlf: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig e-post: 0% Side 13 af 22

14 Figur 5 Folkeskolelærere: Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 50% 45% 40% 41% 38% 40% % 34% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 11% 7% 6% 14% 3% 6% 0% I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad Figur 6 50% 45% 40% Folkeskolelærere: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? 45% 38% % 30% 25% 26% 32% 26% 20% 18% 15% 10% 5% 0% 3% 1% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 10% 3% Side 14 af 22

15 Figur 7 50% 45% 40% Pædagoger i daginstitution: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? 39% % 30% 31% 35% 35% 25% 20% 15% 21% 19% 10% 5% 0% 1% 4% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 8% 7% Figur 8 50% 45% Pædagoger i daginstitution:: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 49% 45% 40% 35% 35% % 25% 20% 25% 22% 15% 10% 5% 0% 1% 5% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig 12% 3% 3% Side 15 af 22

16 Figur 9 50% 45% 40% Pædagogmedhjælpere: Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? % 35% 30% 29% 32% 31% 25% 20% 15% 17% 17% 20% 10% 5% 0% 0% 2% 3% Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ Næsten aldrig Side 16 af 22

17 Bilag 1a. Resultater vedrørende depressive symptomer Sorteret efter flest depressive symptomer lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Medie- og reklame-ansatte Køkkenmedhjælpere, økonomaer Socialrådgivere Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter Metalarbejdere, ufaglærte Plejepersonale, plejehjem Lærlinge og elever, service, kontor mv Plejepersonale, hospital Kontorassistenter, offentligt ansatte Lægesekretærer Butiksledere Pædagoger, døgninstitution Ekspedienter Edb-folk Universitetsforskere Kontorassistenter, privatansatte Plejepersonale, hjemmepleje Politifolk og fængselspersonale Bankassistenter Bibliotekarer og museumsfolk Fysio- og ergoterapeuter Lagerekspedienter Andre lærere Ingeniører og arkitekter Blikkenslagere Laboranter Dagplejere Maskinarbejdere Folkeskolelærere Pædagoger, daginstitution Bygningsarbejdere, faglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Teknikere og konstruktører Side 17 af 22

18 Bilag 1a. Resultater vedrørende depressive symptomer Sorteret efter flest depressive symptomer Jobgruppe Mean SEM lavest højest Antal i gruppen 35 Sælgere Sygeplejersker Bogholdere og revisorer Landbrugsarbejdere Mekanikere Elektrikere Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Chefer, privatansatte Arbejdsledere Ejendomsfunktionærer Gymnasielærere Tømrere og snedkere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Læger og tandlæger Side 18 af 22

19 Bilag 1b. Resultater vedrørende psykisk velbefindende Sorteret efter dårligst psykisk velbefindende lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Medie- og reklamefolk Køkkenmedhjælpere, økonomaer Lærlinge og elever, service, kontor mv Socialrådgivere Kontorassistenter, offentligt ansatte Pædagogmedhjælpere Metalarbejdere, ufaglærte Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Gymnasielærere Plejepersonale, plejehjem Lægesekretærer Ekspedienter Pædagoger, døgninstitution Bibliotekarer og museumsfolk Maskinarbejdere Ingeniører og arkitekter Plejepersonale, hjemmepleje Dagplejere Butiksledere Plejepersonale, hospital Rengøringsassistenter Laboranter Universitetsforskere Folkeskolelærere Teknikere og konstruktører Lagerekspedienter Edb-folk Pædagoger, daginstitution Sælgere Bygningsarbejdere, ufaglærte Fysio- og ergoterapeuter Andre lærere Bankassistenter Side 19 af 22

20 Bilag 1b. Resultater vedrørende psykisk velbefindende Sorteret efter dårligst psykisk velbefindende Jobgruppe Mean SEM lavest højest 35 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Læger og tandlæger Arbejdsledere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Antal i gruppen 39 Bogholdere og revisorer Elektrikere Sygeplejersker Landbrugsarbejdere Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Ejendomsfunktionærer Chefer, offentligt ansatte Blikkenslagere Bygningsarbejdere, faglærte Politifolk og fængselspersonale Tømrere og snedkere Side 20 af 22

21 Bilag 1c. Resultater vedrørende selvvurderet helbred Sorteret efter dårligst selvvurderet helbred lavest højest Antal i gruppen Jobgruppe Mean SEM Alle Plejepersonale, hospital Socialrådgivere Køkkenmedhjælpere, økonomaer Rengøringsassistenter Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hjemmepleje Maskinarbejdere Pædagogmedhjælpere Bibliotekarer og museumsfolk Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentligt ansatte Blikkenslagere Elektrikere Bygningsarbejdere, faglærte Laboranter Ekspedienter Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Politifolk og fængselspersonale Lagerekspedienter Bogholdere og revisorer Edb-folk Dagplejere Medie- og reklamefolk Pædagoger, daginstitution Mekanikere Kontorassistenter, privatansatte Bygningsarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugsarbejdere Andre lærere Teknikere og konstruktører Gymnasielærere Sygeplejersker Side 21 af 22

22 Bilag 1c. Resultater vedrørende selvvurderet helbred Sorteret efter dårligst selvvurderet helbred Jobgruppe Mean SEM lavest højest Antal i gruppen 35 Chefer, offentligt ansatte Bankassistenter Arbejdsledere Folkeskolelærere Butiksledere Ingeniører og arkitekter Sælgere Lærlinge og elever, service, kontor mv Lægesekretærer Fysio- og ergoterapeuter Chefer, privatansatte Universitetsforskere Akademikere, samfundsvidenskab og humanistiske Lærlinge og elever, industri, håndværk, service Læger og tandlæger Fuldmægtige, offentligt ansatte Side 22 af 22

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Psykiske belastninger i det offentlige og private

Psykiske belastninger i det offentlige og private Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Ændringer i det danske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008 Jakob Bue Bjørner, Hermann Burr, Helene Feveile, Katja Løngaard, Jan Pejtersen, Christian

Ændringer i det danske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008 Jakob Bue Bjørner, Hermann Burr, Helene Feveile, Katja Løngaard, Jan Pejtersen, Christian Ændringer i det danske arbejdsmiljø fra 2005 til 2008 Jakob Bue Bjørner, Hermann Burr, Helene Feveile, Katja Løngaard, Jan Pejtersen, Christian Roepstorff, Hans H.K. Sønderstrup-Andersen og Sannie Vester

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede på byggepladser i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold på den byggeplads, du i øjeblikket

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress

Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø og stress 03/ Udarbejdet af Vibeke, Jutze og Tomas Forudsætninger: TDC kommer fra en undersøgelse blandt 1.874 DM medlemmer i TDC, ved årsskiftet 2010/11. TDC kommer

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume

Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Arbejdsmiljø & Helbred 2014 samlet resume Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve af befolkningen på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse personer

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere