Børns oplevelser i en familie præget af vold og voldsomme konflikter

Transkript

1 Børns oplevelser i en familie præget af vold og voldsomme konflikter v/ Carina Bothilde Nielsen - Ansvarlig for behandling af voldsudsatte børn og unge, og Helle Dalgaard Lauridsen - Udviklingskonsulent

2 Film - Voldens Børn

3 Citat fra Marie, 14 år Når man boede hos min far, var det lidt som at bo i et minefelt. Det så egentligt meget idyllisk ud. Vi boede i et smukt landskab, og vi havde et stort hus og havde forholdsvist mange penge. Det hele var meget godt og glansbilledeagtigt. Men når man kom tættere på, hvis man trådte forkert på gulvet eller hostede for meget, så blev han sur. Så det var rigtig meget sådan et minefelt. Man vidste aldrig, hvilket punkt man trykkede på.

4 Spørgsmål og dialog Tre forskellige niveauer: - Hvad sansede du? - Hvad mærkede du? - Hvad tænkte du? Del din refleksion med sidemanden 2 minutter.

5 Indhold 1. Præsentation af Mødrehjælpen og Ud af Voldens Skygge 2. Voldsudsatte børn i Danmark 3. Voldens Børn - en kvalitativ undersøgelse 4. Udvikling af Familieven

6 Mødrehjælpens formål siden 1983: At yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår. At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for enlige forsørgere, gravides og børnefamiliers levevilkår. At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper.

7 Mødrehjælpens indsatsområder

8 Hvad er Ud af Voldens Skygge? Et gratis tilbud til kvinder og børn, som har levet med vold i familien. Formål at hjælpe voldsudsatte til at bearbejde voldens følgevirkninger. Hvilken hjælp tilbydes? Individuelt skræddersyet forløb: Individuelle samtaler Gruppeforløb for voldsudsatte mødre Støttende samtaler med mor om barnet og mor-rollen Mor/barn samtaler Børnesamtaler Børnegruppe for børn i alderen 5-15 år Efterværn

9 Ud af Voldens Skygge Forløb i Ud af Voldens Skygge Tværfagligt behandlingsforløb Varighed: Mellem et halvt og et helt år Lokation: København og Aarhus Deltagere i kvinder og 176 børn deltog i et behandlingsforløb

10 Andel børn i familier med vold

11 Adfærdsmønstre i familien 86 pct. af børn, der oplever vold i familien, vokser op med forældre, der ikke er inde i et voldeligt adfærdsmønster, inden de får børn.

12 Hvilke børn oplever vold i familien? Børn fra alle samfundslag kan opleve vold i familien MEN størstedelen kommer fra socialt udsatte familier; forældre med lav indkomst, forældre modtager sociale ydelser, forældre har ikke en uddannelse ud over grundskolen.

13 Konsekvenser af at opleve vold i familien Fysiske konsekvenser Mentale konsekvenser Adfærdsmæssige konsekvenser

14 Voldens børn - en kvalitativ undersøgelse Formål: At give en stemme til børn og unge, som lever i familier med vold eller voldsomme konflikter. Design: Dybdegående interviews med 6 børn og unge i alderen år. Derudover - erfaringer fra samtaler med hundreder af børn i løbet af de sidste 10 år.

15 Teoretisk referenceramme Vold og traumer skaber i et eller andet omfang en dysregulering i nervesystemet. Nervesystemet kan være mere eller mindre konstant alarmeret og være på vagt. Børnene i undersøgelsen beskriver på hver deres måde, hvordan de oplever at være låst fast i tilstande af hyperarousal eller det modsatte - i hypoarousal.

16 Windows of tolerance

17 Windows of tolerance

18 Mette og Marie fortæller om oplevelser i skolen Mette fortæller: De høje toner som er der, når folk bare snakker løs, fordi så skal de råbe til den anden ende af klasselokalet(..) Så tror jeg, min hjerne tænker, nu er jeg i fare og at jeg bliver helt nervøs over, at der er larm i klassen Marie fortæller: Når jeg kom i skole efter at have været hos min far, så skete det rigtig tit i skolen, at jeg var væk (..) Så begyndte min krop med det at være parat og den troede, at der skulle ske noget slemt. Så har jeg ligesom frosset og er forsvundet

19 Marie fortæller om oplevelser i skolen Marie fortæller: Det var meget svært for mig. I Indskolingen var jeg meget aggressiv, og jeg havde nogle virkelig voldelige mønstre, når jeg blev sur på folk. Jeg råbte og skreg rigtig meget af folk og var meget voldsom i mine bevægelser(..) Derfor havde jeg det meget svært på min skole, fordi jeg blev aldrig virkelig tæt med nogen

20 Fortællinger om sociale relationer Mette fortæller: Jeg havde en ting, hvor jeg oplevede at være i en osteklokke. Jeg hørte ikke andre mennesker, når de snakkede til mig. Jeg oplevede ikke, hvad der skete udenfor. Jeg forsvandt egentligt bare. Og så sad jeg og så ud som om jeg faldt i staver. Jeg var fuldstændigt lukket af(..) Mette fortæller: Jeg havde en ting, hvor jeg oplevede at være i en osteklokke. Jeg hørte ikke andre mennesker, når de snakkede til mig. Jeg oplevede ikke, hvad der skete udenfor. Jeg forsvandt egentligt bare. Og så sad jeg og så ud som om jeg faldt i staver. Jeg var fuldstændigt lukket af(..) Sofie fortæller: Så begyndte jeg at lukke mig mere og mere ude, og så tog de andre automatisk afstand fra mig

21 Når vold rammer moderskabet Når volden rammer moderskabet rammes børnene dobbelt Volden rammer relationen mellem mor og barn Mors traumeresponser påvirker hendes funktionsniveau og kan virke skræmmende på barnet Barnet kan ikke finde tryghed nogen steder Barnet føler sig ikke passet godt nok på Barnet påtager sig et stort ansvar og bekymrer sig om dets mor

22 Citat Mette svarer på spørgsmålet om, hvad er det sværeste i din familie? Det er helt klart, at jeg til sidst skulle være voksen. Det at skulle stå og se, at min mor ikke har kræfter nok til at rejse sig op og lave aftensmad, og at hun ikke orker at handle ind og det med, at hun er så ked af det og ikke kan sove om aftenen. Det var slet ikke den samme mor, jeg fik igen efter. Og det bliver det heller aldrig. Det har ødelagt hende. Så det sværeste er at se, hvad det har gjort ved min mor

23 Citat Sebastian fortæller: Han kørte meget psykisk og sagde hele tiden, at min mor var syg i hovedet, og bandede meget. Han skubbede til min mor. Der kunne jeg også mærke på min mor, at han langsomt knækkede hende. Det var ubehageligt at se på. Det var meget hårdt. Hun var der ikke til at hjælpe én. Hun var meget ked af det

24 Normalisering og tabuisering Eksempler på at far gør det klart, at det der foregår i hjemmet er privat og at de ikke må tale med andre om det ( det er ikke noget, vi skal dele med resten af verden ) Deres far overbeviser dem om, at det er normalt ( Han overbeviste mig om, at det var rigtigt ) Børnene tror, det der foregår i hjemmet sker alle steder ( Vi troede ikke, det var forkert, vi troede bare at resten af verden heller ikke talte om, at de skændtes hele tiden ) Diskrepans mellem det børnene sanser og oplever og det, de får præsenteret som normalt ( Jeg vidste det jo egentligt godt )

25 Havde det været en bilulykke...

26 Konsekvenser for børnene Børnene ikke får mulighed for at blive spejlet i, at det de sanser og føler er normale reaktioner på oplevelser, som er unormale Børnene ikke får mulighed for at realitetsteste om det, der foregår i hjemmet er acceptabelt. En manglende tro på egne fornemmelser, følelser og grænser - også i andre relationelle sammenhænge

27 Hvem kan jeg stole på? Loyalitetskonflikter, ambivalens og manglende tillid til far og mor ( Jeg kan ikke rigtig stole på mine forældre. Fordi jeg ved, at de har gået igennem det, og at en af dem lyver ) Vigtigt at finde en sandhed og skabe en form for mening i konflikten forældrene imellem ( Han gav os en ide om at mor var den onde. Der måtte være en grund til at han blev så sur )

28 Hvem kan jeg stole på? Splittelse mellem de to forskellige virkeligheder, forældrene tegner. Er det mor eller far, der taler sandt? ( Det var svært at skelne mellem, hvem der gjorde noget forkert i situationen ) Børnene indtager forskellige positioner som følge heraf - skabe tryghed for sig selv - balance i familien

29 Barnets positionering A B C D

30 Citat fra Marie, 14 år Da de boede sammen, havde jeg et bedre forhold til min far. Men senere fandt jeg ud af, at han godt kunne finde på at fordreje sandheden og sige, jeg havde sagt noget andet, end jeg ved, jeg havde sagt. Og så tror jeg, det var der, at jeg begyndte at få et bedre forhold til min mor(..) Jeg fandt ud af, at det var hos mor, jeg helst ville være. Det var der, hvor jeg vidste, at der var mest sandhed og tryghed, og at hun altid ville være der. Men det gjorde, at min far blev endnu mere vred

31 Udvikling af mentorforløb en familieven Børnene savnede stabile og neutrale voksenrelationer i deres liv. I 2018 søsatte vi mentorordningen Familieven Et tilbud til større børn samt til kvinder og deres mindre børn Manualbaseret indsats: forsamtaler med mor og frivillig, matchning - og afmatchningsamtaler, løbende supervision Fortællinger fra match med en pige på 17 år og en familieven

32 Afrunding håb og drømme for fremtiden Marie 14 år fortæller: Jeg vil rigtig gerne bruge de oplevelser, og den barndom jeg har haft til noget positiv og til at hjælpe andre mennesker. Og så at komme videre med mit liv. Det er ikke sådan, at jeg vil glemme det, for det er en del af mig, og det har også gjort alle mulige gode ting for mig. Men det er 10 procent gode ting og 90 procent røv nederen ting

33 Hvis I vil vide mere - links Rapport: Voldens Børn Rapporten kan findes på Mødrehjælpens hjemmeside: 3%B8rn.pdf Børnebog: Mig og min (særlige) rygsæk Bogen kan købes til 135 kr. eller findes i pdf på Lev Uden Volds hjemmeside: Antologi: Vold i familien kapitel - Børns oplevelser i en familie præget af vold og voldsomme konflikter af Mødrehjælpen. Udkommer primo 2020.

34 TAK FORDI I LYTTEDE MED