Kommentarer fra Byggesocietetet.

Transkript

1 Kommentarer fra Byggesocietetet. Den nye licitationslov Den nye tilbudslov som erstatter licitationsloven skal blandt andet styrke konkurrencen i den danske bygge- og anlægssektor Af advokat Suzanne Helsteen, Advokaterne Amagertorv 11 Den 1. september 2001 træder en ny licitationslov i kraft, som gælder for opgaver, der udbydes efter dette tidspunkt. Samtidig ophæves den hidtil gældende licitationslov. Loven indeholder de vigtigste principper, en udbyder skal følge ved indhentning af tilbud til brug for offentlige eller offentligt støttede byggeopgaver. By- og boligministeren vil på en række områder udstede mere detaljerede regler. Disse foreligger endnu ikke og vil derfor naturligvis heller ikke blive inddraget i denne gennemgang. Øget konkurrence Formålet med den nye lov er at styrke konkurrencen i den danske bygge- og anlægssektor med henblik på at fremme udviklingen hen imod et bedre og billigere byggeri, at skabe mulighed for nye samarbejdsformer, f.eks. partnering og at sikre tilbudsgiverne fair og lige muligheder for at deltage i offentlige og offentligt støttede byggeopgaver. Loven gælder obligatorisk alle faser i et offentligt eller offentligt støttet byggeri, uanset om udbuddet foretages af en offentlig bygherre eller af en privat tilbudsgiver, der indhenter tilbud hos en underentreprenør til brug for afgivelse af tilbud på en offentlig eller offentligt støttet bygge- og anlægsopgave. Ellers gælder loven ikke længere obligatorisk for private udbydere, men private udbydere kan vælge, at loven fuldt ud eller bestemte dele heraf skal anvendes. Den private udbyder skal i så fald angive hvilke af reglerne, der skal finde anvendelse, f.eks. i udbudsannoncen eller i den skriftlige opfordring til at afgive bud ved begrænset licitation. Partnering Loven omfatter nu også totalentreprise. Totalentreprenørens indhentelse af tilbud på rådgivningsydelser vil derimod ikke være omfattet af loven. Loven omfatter heller ikke indkøb af byggematerialer, men naturligvis byggematerialer der leveres sammen med selve håndværksydelsen. Loven omfatter ikke alene bindende tilbud, men også tilbud om at indgå et forpligtende samarbejde om en bygge- og anlægsopgave. Det er herved i loven udtrykkeligt tilkendegivet, at også udbud i partnering er omfattet. Loven omfatter som hidtil offentlig licitation, begrænset - tidligere benævnt bunden licitation og underhåndsbud. Valget mellem disse udbudsformer er ikke ganske frit. Udbyder er nemlig forpligtet til at vælge den udbudsform, der vil skabe størst konkurrence. Oftest giver licitation nok større mulighed for konkurrence end indhentelse af underhåndsbud. Men der vil da være opgaver, der mest hensigtsmæssigt løses ved indhentelse af underhåndsbud, f.eks. små opgaver, hvor arbejdet med udarbejdelse af udbudsmaterialet ikke står mål med den økonomiske gevinst en licitation kunne indbringe. Fælles for alle udbudsformerne er ligebehandlingsprincippet, som forpligter en udbyder til ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udbudet og ved ordretildelingen at sørge for, at der ikke sker forskelsbehandling af tilbudsgiverne. Sammenhængende hermed er også udbyders forpligtelse til at udvælge tilbudsgivere efter objektive, saglige og ikke-

2 diskriminerende kriterier. Definitionen af licitation er udvidet i forhold til den gældende licitationslov, idet udbyderen ikke længere er forpligtet til at udstikke et klart og ensartet konkurrencegrundlag, men er berettiget til at opstille et sæt mindstekrav, f.eks. som funktionskrav eller som en teknisk beskrivelse af det ønskede produkt. Denne udvidede definition af konkurrencegrundlaget må ses i sammenhæng med det forhold, at totalentreprise og udbud af samarbejdsformer, f.eks. partnering, nu er omfattet af lovens licitationsregler. Valg af udbudskriterier Hidtil har konkurrencen alene udspillet sig på prisen. Udbyder har nu to tildelingskriterier at vælge imellem, nemlig laveste bud eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Muligheden for valget mellem de to tildelingskriterier kendes allerede fra EU's udbudsdirektiver, og inspirationen til bestemmelsen stammer også herfra. Konkurreres der om det laveste bud, konkurreres på prisen alene. Konkurreres der om det økonomisk mest fordelagtige bud, bestemmer udbyderen ved fastsættelse af underkriterier, hvad der konkurreres på, f.eks. pris, kvalitet, rentabilitet eller andet. Underkriterierne angives så vidt muligt i prioriteret orden. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud må naturligvis anvendes som tildelingskriterium ved totalentreprise og partneringkontrakter, hvor det i vidt omfang vil være overladt tilbudsgiverne at beskrive opgaven eller processen, og i tilfælde, hvor prisen ligger fast på forhånd, så det er kvaliteten, der konkurreres på. Anvendelsen er ikke begrænset til disse situationer, men vil være anvendeligt, hvor kvalitet eller andet er afgørende for udbyderen. Mulighed for forhandling Licitationslovens hidtidige regel om, at der kun må forhandles med den lavestbydende, gælder stadigvæk, når tildelingskriteriet er det laveste bud. Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, har udbyderen adgang til at forhandle med tilbudsgiverne, med mindre han har udtrykkeligt afkald herpå i licitationsbetingelserne. Proceduren for forhandlingen fastlægges inden forhandlingen påbegyndes. Dette naturligvis for at sikre ligebehandlingen af deltagerne. Loven sætter visse rammer for forhandlingen. Ufravigelige krav i udbudsgrundlaget kan ikke ændres. Den udbudte opgaves karakter må ikke ændres væsentligt. Tildelingskriterierne må ikke ændres. I øvrigt er der ikke i loven regler om forhandlingen. Det må betyde, at pris, kvalitet m.m. kan forhandles. Det er dog et spørgsmål, om der ikke må indfortolkes andre begrænsninger for forhandlingens tilrettelæggelse. Det vil nok være naturligt, at tilbudsgiverne under forhandlingen ikke får mulighed for at afgive tilbud på andre løsningsmodeller end de oprindeligt tilbudte. Ellers kunne der være risiko for ensretning af alle tilbud, så forhandlingen udvikler sig til en ren prisforhandling. Udbyderen kan annullere licitationen, men er nu forpligtet til hurtigst muligt at meddele de tilbudsgivere, der har afgivet konditionsmæssige tilbud, begrundelsen herfor. Reglerne for indhentelse af underhåndsbud er væsentligt ændret. Begrænsningen, at der kun må indhentes to underhåndsbud, er væk. De indkomne underhåndsbud kan frit forhandles. Der erindres om, at udbyder også ved underhåndsbud er forpligtet af reglerne om valg af den konkurrencemæssigt mest hensigtsmæssige udbudsform, om ligebehandling af tilbudsgivere og om saglig og objektiv udvælgelse af tilbudsgivere. Klagemulighed Overtrædelser af loven kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, som hidtil har be-

3 handlet klager over overtrædelser af EU s udbudsdirektiver, men hvis kompetence nu udvides til også at omfatte den nye licitationslov. Klageberettiget er enhver med retlig interesse heri, praktisk jo navnlig den forbigåede tilbudsgiver, og visse myndigheder og organisationer. Klagenævnet kan konstatere lovovertrædelser og har også mulighed for f.eks. at annullere ulovlige beslutninger eller pålægge udbyder at lovliggøre en udbudsforretning. Klagenævnet kan også tilkende erstatning. Den nye licitationslov må i øvrigt ses i sammenhæng med de andre gældende udbudsregler. EU s bygge- og anlægsdirektiv og forsyningsvirksomhedsdirektivet og loven om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre myndigheder gælder fortsat, og disse er på enkelte undtagelser nær ikke berørt af den nye lov. Vimmelskaftet 47 / 1. sal - DK-1161 København K Tel Fax info@byggesoc.dk Licitationsloven har fået en afløser: Lov nr.450 af 7. juni 2001, samt By- og Boligministeriets opfølgende bekendtgørelse af 24. august 2001 om at indhente tilbud i byggeog anlægssektoren. Fra 1. september 2001Lov og bekendtgørelse træder i kraft den1. september 2001 og har virkning for opgaver, der udbydes fra og med denne dato. Samtidig ophæves licitationsloven, det tidligere gældende udbudscirkulære (Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14.april 1989) og den særlige bekendtgørelse fra 1999 om udbud efter byfornyelses-loven, se 25 i bekendtgørelsen. Mens licitationsloven gjaldt for både offentlige og private bygherrer, gælder den nye tilbudslov som udgangspunkt kun, når "offentlige bygherrer" skal indhente tilbud på bygge- og anlægsopgaver, der ligger under tærskelværdien i EU'sbygge- og anlægsdirektiv. Ligger beløbet på eller over tærskelværdien, gælder direktivet samt lovens 5, stk. 3, om vedståelsesfristen og 7, om åbning af tilbudene. Tærskelværdien udgør p.t kr. (excl. moms).nyt tildelingskriterium. I selve loven indføres et nyt tildelingskriterium, nemlig det økonomisk mest fordelagtige bud, som det kendes fra EU-direktiverne. Se nærmere i 10 i bekendtgørelsen. Derved lægges der op til mere konkurrence på kvalitet frem for på prisen. Der indføres en øget adgang til at forhandle med de bydende entreprenører/totalentreprenører, når man har valgt ovennævnte tildelingskriterium, jf. 11. Endelig vil alle tvister kunne indbringes for Klagenævnet for Udbud, se 13 og15. "Offentlige bygherrer". Ved "offentlige bygherrer" forstås især staten, kommunerne, amtskommunerne og bl. a. alle almene boligorganisationer. Kravet om udbud gælder dog ikke, når almene boligorganisationer udfører ustøttede arbejder, medmindre disses værdi andrager eller overskrider tærskelværdien, se tillige nedenfor side 2 om underhåndsbud. Loven gælder også for privates udbud af bygge- og anlægsopgaver, der modtager offentlig støtte. Loven gælder også i forholdet mellem entreprenører og disses underentreprenører. Pligt til konkurrence. De forskellige licitations-/udbudsformerer defineret i lovens 4, og udbyderen/ordregiveren har altid pligt til at udnyttede muligheder, der er, for at skabe tilstrækkelig konkurrence. Der må ikke ske forskelsbehandling af tilbudsgiverne, og udvælgelsen af disse skal ske på grundlag af objektive, saglige og ikke diskrimine-rende kriterier. Tildelingskriteriet skal oplyses. Har man udbudt opgaven i licitation, skaldet i

4 licitationsbetingelserne anføres, hvilket tildelingskriterium der anvendes, og har man valgt kriteriet "det økonomisk mest fordelagtige bud", skal underkriterierne være anført så vidt muligt i prioriteret rækkefølge. 3-7 bydende. Bekendtgørelsens anvendelses-/dækningsområde fremgår af 1, og de nærmere regler og fremgangsmåder for tilbudsindhentning med definitioner m.v. fremgår af de følgende paragraffer. Ved begrænset licitation skal der således normalt indbydes mellem 5 og 7 bydende. Man kan dog nøjes med 3, hvis der herved skabes tilstrækkelig konkurrence. Ikke tilladt at byde på eget arbejde. Det er stadig forbudt for almene bolig organisationer at byde på eget arbejde m.v., se 4 og 5. Om underhåndsbud henvises til bekendtgørelsens 12-15, hvoraf Ny licitationslov Fortsættes på næste side Entrepriseret Entrepriseaftaler bør være skriftlige og omhyggeligt udformet. Netop udformningen af parternes aftale er afgørende for retsstillingen i konkrete situationer, så begge parter skal kende de faldgruber, de kan møde under entreprisens gennemførelse. Denne artikel har til formål at give en orientering i oversigtsform om entrepriseretten og de væsentligste problemstillinger, som bygherre og entreprenør vil møde i forbindelse med, at de indgår og gennemfører entrepriseaftaler. Det har altid været vigtigt med grundige aftaler, men det er endnu mere aktuelt i en tid, hvor den økonomiske rækkevidde er større og de juridiske forhold mere komplicerede end nogensinde tidligere Regler og vilkår Entrepriseretten reguleres af flere regel- og vilkårssæt. Der er ikke en egentlig "entrepriselov" på samme måde som f.eks. en lejelov eller en købelov. Men alligevel er der dog en del regulering af entrepriseretten. Blandt de dominerende love vil jeg nævne: den nye licitationslov, også kaldet tilbudsloven, der i modsætning til den gamle licitationslov kun gælder for offentligt byggeri aftaleloven købeloven diverse cirkulærer om fast pris og tid på bygge-og anlægsarbejde, kvalitetssikring, vinterforanstaltninger med mere en række love og direktiver for større byggesager, der alle bygger på EU-ret konkurrenceloven, der skal sikre reel konkurrence. De to sidstnævnte omtaler jeg ikke her. Blandt de typiske standardvilkår vil jeg nævne: Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed fra 1992 også kaldet AB 92. Det er ikke en egentlig lov, men nogle af byggeriets parter aftalte fælles vilkår. De gælder kun, hvis de er aftalt også for den konkrete entreprise. AB 92 er dog så almindeligt anvendte/vedtagne, at de kan betegnes som entrepriserettens færdselslov. Almindelige Betingelser for Totalentreprise fra 1993 ABT 93 Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og bistand fra 1989 ABR 89 Standardforbehold fra de forskellige brancheorganisationer, for eksempel fra Entreprenørforeningen, BYG, DS, ELFO mv.

5 Selv denne lange opremsning er ikke dækkende for alle de regler og vilkårssæt, der gælder inden for entrepriseretten, og der er derfor altid nødvendigt at finde ud af, præcist hvilke vilkår, der er aftalt for den enkelte entreprise. Når entrepriseretten er kompliceret, skyldes det blandt andet, at der indgår mange forskelligartede sammenhænge i en entreprisesag, som juridisk løses efter vidt forskellige regelsæt. Jeg vil blandt andet fremhæve: Bygherrens forhold til 1. långiver (pengeinstitut, kreditforening) 2. teknisk rådgiver (ingeniør, arkitekt) 3. entreprenører (total-, hoved- eller fagentreprenør) Entreprenørens forhold til 1. egen långiver (pengeinstitut) 2. bygherren 3. bygherrens tekniske rådgiver 4. underentreprenør 5. egen materialeleverandør. Det er umuligt at behandle hele dette store område i en artikel af denne art. Derfor har jeg udvalgt og beskrevet nogle hovedemner. Forskellige former for entrepriseaftaler Entrepriseaftalen kan være enten en totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise. Ved totalentreprisen står entreprenøren for alt, dvs. også for udarbejdelsen af projektmaterialet, byggestyringen og samtlige byggeopgaver, så det, bygherren køber, reelt er et færdigt resultat, typisk til en bestemt tid. Ved hovedentreprise er det derimod bygherren, der udarbejder projektmaterialet og ofte også står for bygherretilsynet, mens hovedentreprenøren på baggrund heraf skal levere resultatet og selv styre og føre tilsyn med sine underentreprenører (fagentreprenører). Ved fagentreprise, er det bygherren eller bygherrens rådgivere, der udarbejder projektmaterialet, står for tilsynet og styringen af hele byggesagen og alle entreprenører. Entreprenørerne skal så kun udføre det resultat, deres fagentreprise omfatter. I det følgende anvender jeg normalt samme systematik, som i AB 92, og tager derfor udgangspunkt i forholdet bygherre - hovedentreprenør, med mindre andet fremgår af teksten. Udbudsmaterialet Inden byggesagen påbegyndes, er det væsentligt, at både bygherren og entreprenøren gør sig klart, hvilket behov, der skal opfyldes og dermed hvilke krav, der skal stilles til entrepriseopgaven. Da udbudsmaterialet er det, entreprenøren skal bruge som grundlag for sit tilbud, skal udbudsmaterialet være entydigt og klart og indeholde oplysning om: projektet og dets omfang bygherrens krav til kvalitet, materialevalg og udførelse tidspunktet for byggeriets påbegyndelse og afslutning vilkår for betaling og sikkerhedsstillelse eventuelt en finansieringsplan om AB 92 skal være gældende helt eller delvis. Hvis ja, skal alle eventuelle afvigelser fra AB 92 være klart angivet og velbegrundede. Er AB 92 vedtaget, skal udbudsmaterialet endvidere indeholde en tidsplan, oplysninger om eventuelle fortidsminder eller forurening eller blød bund på ejendommen og oplys-

6 ninger om, hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af udbudsmaterialet. Udbudsmaterialets oplysninger om de faktiske forhold skal være korrekte og omhyggeligt udformet. Det bør udformes på en logisk og let forståelig måde med klare oplysninger. Enhver faktisk og juridisk uklarhed i udbudsmaterialet vil almindeligvis komme bygherren til skade. Når kravene til formuleringen af udbudsmaterialet er så strenge som ovenfor anført, er det naturligvis også vigtigt, at den tilbudsgivende entreprenør læser udbudsmaterialet særdeles grundigt igennem inden tilbudsafgivelsen. Entreprenøren er nemlig bundet af sit tilbud efter afgivelsen, og det kan være kostbart at overse konkrete krav om kvalitet, udførelse, dagbøder o.s.v. Hvis der er uklarheder eller fortolkningstvivl, der ikke kan afklares ved spørgsmål til bygherren, kan det være nødvendigt for entreprenøren at tage forskellige forbehold. Ellers risikerer han, at bordet fanger. Det er desuden vigtigt, at entreprenøren sikrer sig, at udbudsmaterialet tiltrædes af hans eventuelle underentreprenører og normalt også af hans materialeleverandører, så man kører efter samme regler. Regningsarbejde - tilbudsarbejde Når bygherren har besluttet sig for, hvorledes byggeriet skal være, og under hvilke betingelser det skal opføres, skal der typisk indhentes tilbud fra entreprenørerne, medmindre arbejdet ønskes udført som regningsarbejde. At arbejdet udføres som regningsarbejde betyder at bygherren bærer hele risikoen for byggeopgaven indtil den er fuldført, herunder opståede problemer mv at entreprenøren kan fakturere alle medgåede timer, materialer og fremmed arbejde til byggeriet, med tillæg af sædvanlig avance på typisk 8-12 % at bygherren skal betale entreprenørens fulde regning, medmindre bygherren efterfølgende via et syn og skøn beviser, at regningen i forhold til det udførte arbejdes omfang og kvalitet er urimelig stor. At lade større arbejder udføre som regningsarbejde er derfor som at skrive under på en blankocheck. Det kræver stor og begrundet tillid til den, der modtager checken. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at et indhentet overslag ikke er et bindende tilbud, der fastlåser prisen for arbejdet, men blot er en - mere eller mindre korrekt - forhåndsvurdering af, hvad arbejdet forventes at komme til at koste. Arbejdet udføres og betales som regningsarbejde, jævnfør ovenfor. Bygherren bør derfor vælge at indhente egentlige bindende tilbud, enten gennem licitation eller på grundlag af underhåndsbud, der er alle tilbud, der ikke indhentes via en licitation. Ved tilbudsarbejder er det alene entreprenøren, der bærer risikoen for byggearbejdet indtil aflevering, herunder at arbejdets omfang, udførelse og tidsplan samt pris er korrekt vurderet af entreprenøren. Eventuelle uklare eller unødvendige forbehold vil typisk blive fortolket mod entreprenøren. Men det er naturligvis en forudsætning for at afgive et korrekt tilbud, at udbudsgrundlaget er i orden. Om der er tale om et overslag eller et bindende tilbud afhænger af en meget konkret fortolkning, men da konsekvenserne ved at tage fejl er store, skal en evt. tvivl afklares inden ordregivelse. Licitation eller underhåndsbud Disse forhold var tidligere for privat byggeri reguleret af licitationsloven, men dette er ophørt pr , hvorefter hele det private område er helt ureguleret. Det er van-

7 skeligt at spå om, hvilken praksis der udvikler sig på det private område, men man kan måske forestille sig, at man i udbudsmaterialet vedtager en eller anden regulering, måske i stil med de tidligere gældende regler, men da den manglende regulering typisk er til fordel for de store aktører, er dette langt fra sikkert. Kun ved offentligt og offentligt støttet byggeri reguleres tilbudsgivning inden for byggeog anlægsvirksomhed af den nye tilbusdindhentningslov. Loven gælder ikke, når byggearbejdet er under 1 mio. eller delarbejder under kr., dog max 20 % af det samlede arbejde. Ved bygegopgaver over 40 mio. kr. gælder i stedet EU sbygge-og anlægsdirektiv eller EU s forsyningsdirektiv. Hvis byggeriet er omfattet af tilbudsindhentningsloven, omfattes også de enkelte entreprenørers indhentning af tilbud hos underentreprenører til brug for entreprenørens afgivelse af tilbud af reglerne, men kun indtil tildeling af ordre. Efterfølgende tilbud, det vil sige ilbud, der først indhentes, efter at entreprenøren har fået ordren - omfattes ikke. Beslutter bygherren at afholde licitation, kan der vælges mellem en offentlig licitation, der annonceres, og hvor alle kan byde, og en begrænset licitation, hvor nogle få - evt. efter en prækvalifikation - opfordres til at byde. En licitation karakteriseres i øvrigt ved at bygherren opfordrer mere end én tilbudsgiver til inden for en bestemt tidsfrist at afgive licitationsbud på et konkret arbejde eller efter fælles mindstekrav at tilbuddene skal afgives på samme udbudsgrundlag at tilbuddene skal være skriftlige og bindende for tilbudsgiveren at det tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde og at der er tale om en licitation at buddene åbnes samtidig med ret til overværelse af budgiverne. Med mindre udbyderen annullerer licitationen, skal ordren - alt efter angivelserne i licitationsbetingelserne - tildeles enten 1. det laveste bud 2. det økonomisk mest fordelagtige tilbud efter nogle på forhånd fastlagte kriterier. Der er endvidere mulighed for at vælge eller fravælge alternative tilbud, hvis de opfylder nogle i forvejen fastsatte mindstekriterier.. Hvis det på forhånd er tilkendegivet i udbuddet, er der endelig nu mulighed for at forhandle med tilbudsgiverne bagefter, under visse angivne betingelser. Det giver hidtil ukendte muligheder, især hvis udbudskriteriet er "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" og alternative bud (skal) vurderes og evt. antages. Hvis udbudskriteriet er "det laveste bud", må der kun forhandles med laveste budgiver. Loven indeholder ikke længere strafbestemmelser, men i stedet kan klager over overtrædelse af bestemmelserne indbringes for Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet har mange skrappe sanktionsmuligheder, bl.a. annullation, lovliggørelse og ikke mindst erstatning. Klagenævnet er ikke tilbageholdende, men er ret strengt. Man kan også gå direkte til domstolene. Underhåndsbud er alle tibud, der ikke indhentes via en licitation. Underhåndsbud kan derfor indhentes i ubegrænset antal, dels ved private byggerier, dels når det samlede offentige byggearbejde er under 1 mio. kr., eller ved delarbejder max 20 % heraf og max ,- kr., samt under andre specielle omstændigheder, jf. bekg. 13, stk. 3, nr Entreprenører kan indhente underhåndsbud, når han selv er anmodet om underhåndsbud, eller når underentreprisetilbuddet er under ,- kr.

8 Beskyttelse af tilbudsmodtageren Reglerne herom er nu stort set kun reguleret i konkurrencelovgivningen. I forbindelse med tilbudsgivning må der ikke mellem tilbudsgiverne indgås aftaler vedrørende den konkrete tilbudsgivning. Forbuddet mod denne forhåndsregulering forhindrer dog ikke, at en organisations beregnerkontor foretager udregning af tilbuddene, så længe konkurrencelovens regler er overholdt. Der må ikke fastsættes betingelser for åbning af tilbuddene eller foretages udskydning af tilbud. Tilbudsgiver kan antagelig fortsat i forbindelse med sin tilbudsgivning indlægge forbehold overfor udbudsgrundlaget vedrørende materialer, ansvar, garanti, betalingsvilkår og regulering af entreprisesummen i tilfælde af løn- og prisstigninger m.v., men skal nu være mere forsigtig med at gøre det. De forskellige organisationer har udarbejdet forskellige standardforbehold vedrørende disse forhold, og disse vil nok typisk fortsat være lovlige. Men lige så snart forbeholdet reelt kan siges at ændre/påvirke ydelsen eller tidsplanen, medfører dette, at buddet kan/skal afvises. Så bydes der jo ikke på lige vilkår. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at med de ny regler og implementeringen af EU-reglerne og praksis, skal der mindre til, før forbehold må antages at medføre, at buddet ikke er konditionsmæssigt, specielt hvis forbeholdet ikke umiddelbart kan prissættes af tilbudsmodtager. Tilbudsgiver bærer risikoen for uklare forbehold, hvor tilbudsmodtager enten kan meddele sin fortolkning (forståelse) eller evt. forkaste tilbuddet som ikke konditionsmæssigt. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer er ikke tilladt, da dette nemt kunne medføre "aftaler i porten" mellem de bydende. Sådanne overtrædelser, hvor man forsøger at styre markedsmekanismen, betragtes som karteldanelser og påtales efter konkurrenceloven. Det er antageligt fortsat tilladt af afholde forhåndsmøde mellem de tilbudsgivende, når udbyderen er opfordret til at deltage, alle tilbudsgivere på lige vilkår har adgang til mødet, og når der på mødet alene finder drøftelse og afklaring af udbudsgrundlaget sted, herunder drøftelse af teknisk begrundede forbehold. Entreprisekontrakten Når licitationen har været afholdt, eller bygherren har valgt mellem de indhentede underhåndsbud, skal aftalen mellem bygherren og entreprenøren indgås. Er AB 92 aftalt mellem parterne, skal der altid indgås skriftlige aftaler. Selvom AB 92 ikke er vedtaget, bør der alligevel altid indgås skriftlige aftaler mellem bygherre og entreprenør. Som nævnt findes der ingen lov på området. Det er derfor vigtigt, at parterne tvinger sig selv til grundigt at gennemtænke aftalen i form af en skriftlig kontrakt, som normalt har en bedre hukommelse end parterne selv. Entreprisekontrakten kan bygges op på flere måder. Men den bør altid have en grundig og detaljeret henvisning til de dokumenter, regler, standarder, forbehold m.v., som skal være gældende for entreprisen, og med en angivelse af eventuel indbyrdes rangorden mellem disse dokumenter. Entreprenøren, som opfylder sin entreprise over for bygherren ved hjælp af underentreprenøren, bør på tilsvarende måde udarbejde en skriftlig underentreprisekontrakt. Det er vigtigt, at entreprenøren sikrer sig, at underentreprenøren er bundet af det samme udbudsmateriale og de samme forpligtelser over for byg-

9 herren, som gælder for entreprenøren selv. I modsat fald løber entreprenøren en meget stor risiko. Ligeledes bør entreprenøren sikre sig, at hans materialeleverandør også respekterer udbudsmaterialet i det omfang, det omfatter materialeleverancer. Det vil sige, at materialerne bliver leveret til den tid, som er forudsat i entreprenørens kontrakt med bygherren, og at materialet har den kvalitet og opfylder de standarder, som entreprenøren er bundet af over for bygherren. Er AB 92 vedtaget, skal materialer og andre leverancer være uden ejendomsforbehold og være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler. Hvis entreprenøren har påtaget sig dagbøder eller andre særlige ansvarsregler, må han sikre sig, at disse kan videreføres til materialeleverandøren. Ellers løber han også her en meget stor risiko. Detailaftaler Entreprisekontrakten vil i praksis ofte blive suppleret med detailaftaler, der indgås inden byggeriets udførelse. Disse aftaler bør altid nedfældes i et kontrakttillæg eller, hvis det ikke er muligt på en aftaleseddel, i et byggemødereferat, i korrespondance eller lignende. Detailaftalen skal herefter straks udsendes til de berørte parter, der skal reklamere omgående, hvis de ikke kan acceptere indholdet af aftalen. Manglende reklamation vil blive betragtet som om, aftalen er accepteret og dermed gældende. Entreprisens udførelse Entreprisen skal, hvis AB 92 er vedtaget udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og være af sædvanlig, god kvalitet. Indeholder entreprisekontrakten specielle krav til materialevalg, kvalitet og udførelse, skal disse naturligvis følges af entreprenøren, hvorimod betegnelsen som "førsteklasses arbejde" eller "førsteklasses materialer" ikke medfører mere skærpede krav til entreprenøren, end de krav AB 92 generelt stiller til et forsvarligt udført stykke arbejde. Selv om AB 92 ikke er vedtaget skal entreprisen udføres i overensstemmelse med entreprisekontrakten og i øvrigt i overensstemmelse med almindelig god håndværksmæssig skik både i henseende til materialevalg og udførelse. Under udførelsen af entreprisen har bygherren ret til at kassere arbejde eller materialer, der ikke er i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav. Bygherren er naturligvis ansvarlig for, at de af ham selv leverede materialer opfylder de stillede kvalitetskrav. Ekstraarbejde Under entreprisens udførelse aftales ofte forandringer i forhold til den oprindelige entreprisekontrakt. Hvorvidt der foreligger ekstraarbejde beror på en fortolkning af kontrakten. Parterne bør altid indgå aftale om konsekvenserne, inden ændringer bliver udført, herunder hvorvidt det giver anledning til forhøjelse eller reduktion af entreprisesummen, fristforlængelse eller andet. For entreprenøren vil en manglende (skriftlig) aftale ofte bevirke, at han hverken kan forlange ekstrabetaling eller fristforlængelse. Det gælder principielt, uanset om AB 92 er gældende. Det er altid den, der påstår, at en (skriftlig) aftale er ændret, der har bevisbyrden herfor. Bygherren har almindeligvis ret til under byggeriet at forlange rimelige og relevante ændringer af entreprisen mod, at entreprenøren konkret kan have krav på prisforhøjelse og fristforlængelse. Det gælder principielt, uanset om AB 92 er gældende. Hvis AB 92 er

10 vedtaget, kan bygherren forlange ændringer i arbejdets art og omfang, når der er en naturlig sammenhæng mellem den ønskede ændring og entreprenørens ydelse. Bygherrens krav skal fremsættes skriftligt og ændringerne, herunder ændret pris, tid og evt. ændring i sikkerhed, skal nedfældes i en skriftlig tillægsaftale/aftaleseddel. Man aftaler ofte, at hvis de ønskede ændringer overskrider nogle nærmere definerede grænser, så udføres ændringsarbejderne som regningsarbejde. Bygherrens afbestillingsret Der findes hverken i AB 92 eller andre regelsæt hjemmel for bygherren til at afbestille entreprenøren. Til trods herfor har entreprenøren ikke krav på at fuldføre entreprisen, hvis bygherren ikke ønsker det. En sådan afbestilling betyder dog, at bygherren bliver erstatningsansvarlig over for entreprenøren for dennes tab, typisk mistet avance, omstillingsudgifter mv. Tidsfrister Entreprenøren skal påbegynde og fuldføre arbejdet uden unødvendige ophold medmindre andet er aftalt. Da en manglende aftale om entreprisearbejdets påbegyndelse er særdeles uhensigtsmæssig, bør entrepriseaftalen altid indeholde en tidsplan over entreprisen, hvoraf begyndelses- og sluttidspunkt fremgår. Vedtagelse af AB 92 indebærer, at udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan, som så typisk vil blive indarbejdet i den endelige entrepriseaftale. Den aftalte tidsplan er naturligvis bindende, men entreprenøren har dog mulighed for at få en tidsfristforlængelse ved forandringer, som kræves af eller skyldes bygherrens dispositioner, eller ved forsinkelse fra bygherren/hans øvrige entreprenører. Fristforlængelse kan normalt også kræves ved forsinkelse som følge af offentlige pålæg, krig, strejker, lockouter samt usædvanlige naturbegivenheder. Hvor AB 92 er vedtaget, vil også usædvanligt vejrlig kunne give krav på tidsfristforlængelse, men der skal meget til, da de nødvendige, sædvanlige vejrligsdage forudsættes at være indregnet i tidsplanen. Retten til fristforlængelse kræver almindeligvis, at entreprenøren straks påberåber dette skriftligt over for bygherren, evt. i næste byggemødereferat, hvor spilddage løbende bør opsummeres. Det er for sent at gøre det ved byggeriets afslutning. Forsinkelseskrav Hvis entreprenøren har udvist forsinkelse, har bygherren, afhængig af forsinkelsens væsentlighed, flere såkaldte beføjelser at vælge mellem: Ophævelse af entreprisekontrakten Erstatningskrav Dagbodskrav Ophævelse af entreprisekontrakten vil sædvanligvis være den for begge parter mest gennnemgribende beføjelse. Det kræves derfor, at der er tale om en væsentlig forsinkelse. Herudover kræver AB 92, at bygherren forud har sendt en skriftlig advarsel til entreprenøren, så han får mulighed for at rette for sig. Ophævelsen skal efter AB 92 ske skriftligt. Efter ophævelsen, kan bygherren lade færdiggørelsen udføre af en anden entreprenør. Ved ophævelse er den part, som ikke ophæver, erstatningsansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Der stilles ifølge voldgiftspraksis meget strenge krav til, at en ophævelse er berettiget. Erstatningsbetaling medfører, at bygherren skal kunne dokumentere, hvor stort et tab der er lidt på grund af forsinkelsen, og at forsinkelsen er den direkte årsag til tabet. Da denne bevisbyrde kan være vanskelig, indsættes der ofte en dagbodsklausul i entrepri-

11 sekontrakten, således at entreprenøren betaler en bestemt aftalt bod for hver (arbejds)dag, forsinkelsen varer. Dagbodsaftalen indebærer på den ene side den fordel for bygherren, at han ikke skal fremlægge dokumentation for et lidt tab, men bevirker på den anden side, at der heller ikke kan kræves et større beløb. Entreprisens aflevering Når entreprisen er færdig, indkalder bygherren til en afleveringsforretning. Hvis arbejdet er udført kontraktmæssigt, eller der ikke påpeges væsentlige mangler, er resultatet af afleveringsforretningen, at entreprisen betragtes som afleveret. Afleveringen er juridisk set af meget stor betydning, idet risikoen for byggeriet herefter overgår til bygherren, der ligeledes har vedligeholdelsespligten. Fra afleveringen begynder almindeligvis også en afhjælpningsperiode på hhv. 1 og 5 år, ligesom afleveringstidspunktet også typisk er forfaldsdato for entreprisesummen/ restentreprisesummen, hvis ellers entreprenøren sørger for at få sendt sin slutopgørelse/-faktura. På grund af denne juridiske statusændring har entreprenøren stor interesse i at få afleveringsforretning med påfølgende aflevering foretaget så hurtigt som muligt efter byggeriets færdiggørelse. Hvis der under afleveringsforretningen påvises væsentlige mangler, har aflevering ikke fundet sted i juridisk forstand. Der skal derfor foretages en ny afleveringsforretning, når manglerne er afhjulpet. Ved større byggerier foretages der hyppigt flere delafleveringer. Bygherren skal være opmærksom på, at en faktisk ibrugtagning af byggeriet uden afholdt afleveringsforretning almindeligvis bevirker, at aflevering anses for at have fundet sted med de retsvirkninger, der følger. Dette fremgår direkte af AB 92, men gælder antageligt også uden for dette regelsæt. Er AB 92 vedtaget, skal der udfærdiges en afleveringsprotokol, hvori bygherren skal anføre mangler og andre forhold, som ønskes påberåbt. Mangler Ligesom entreprisen kan være forsinket, kan den også være behæftet med mangler. Der kan være mangler både ved det udførte arbejde og ved de anvendte materialer. Mangler kan give bygherren ret til at hæve kontrakten, at kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag, eller at kræve afhjælpning. Der skal meget væsentlige mangler til for at hæve entrepriseaftalen. Så væsentlige mangler, at produktet nærmest er ubrugeligt. Almindeligvis medfører mangler derfor krav om afhjælpning. Hvis manglerne også bevirker forsinkelse og er så væsentlige, at der ikke sker aflevering, medfører de også krav om betaling af dagbøder i forsinkelsesperioden indtil korrekt aflevering har fundet sted. Er AB 92 vedtaget, har entreprenøren både pligt og ret til afhjælpning i en 5-årig periode regnet fra afleveringen. Der er en væsentlig juridisk forskel på retsstillingen ved mangler, der påvises før og under afleveringsforretningen, og mangler der først påvises i afhjælpningsperioden. Derfor er det vigtigt, at der foretages en meget grundig gennemgang ved afleveringsforretningen. Det er også tilrådeligt at foretage en grundig gennemgang i forbindelse med afhjælpningsperiodens udløb.

12 Efter udløbet af afhjælpningsperioden kan bygherren alene påberåbe sig skjulte mangler. Det vil sige mangler, som ikke burde være opdaget ved en sædvanlig og rimelig undersøgelse af det udførte arbejde. Eftersyn Når AB 92 er vedtaget, indkalder entreprenøren til eftersyn af det udførte arbejde. Eftersynet skal finde sted senest 1 år efter afleveringen. Bygherren er berettiget til at indkalde entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en 5-årig periode regnet fra afleveringen. Betaling af entreprisesummen Entreprisesummen forfalder til betaling i overensstemmelse med en aftalt fordelingsplan eller i forhold til en betalingsplans fastlæggelse af forfaldsdagen. Er der ingen aftale herom kan entreprenøren én gang månedligt indgive skriftlig begæring om udbetaling af acontobeløb for leverede materialer og udført arbejde. Hvis der ikke er udbetalt acontobeløb under entreprisearbejdet, og der ikke foreligger anden aftale, forfalder beløbet til betaling ved påkrav, når afleveringsforretning har fundet sted. Det samme gælder for betaling for udførte ekstraarbejder. Hvor AB 92 er gældende, kan entreprenøren kræve forrentning af betalingerne fra forfaldsdagen. Sikkerhedsstillelse. Det kræves meget hyppigt i udbudsmaterialet, at entreprenøren skal stille en vis sikkerhed, typisk en bankgaranti på 10-15% af entreprisesummen. Ofte er det modsat også krævet eller aftalt, at bygherren skal sikre entreprenørernes krav. Dette kan ske i form af en transport, i form af en noteret transport i byggelånet samt, ved private bygherrer, en såkaldt sekundær håndpanteret i det ejerpantebrev, som pengeinstituttet almindeligvis har krævet oprettet til sikkerhed for lånet. Afhængigt af, hvem bygherren er og dermed afhængig at betalingsrisikoen, bør entreprenøren interessere sig meget for værdien af denne sikkerhedsstillelse, idet betaling til entreprenøren altid sker efter, at arbejdet/leverancen eller en stor del deraf er udført, nemlig ved bagud betaling. Hvis AB 92 er vedtaget, skal entreprenøren stille en sikkerhed på 15% af entreprisesummen. Den kan nedsættes til 10%, når afleveringen har fundet sted. Når der er gået 1 år fra afleveringsdagen, kan sikkerheden nedsættes til 2%. Kravet om sikkerhed ophører 5 år fra afleveringsdagen, hvor entreprenørens ansvar jo normalt falder bort. Entreprenøren kan jf. AB 92 kræve, at bygherren stiller sikkerhed svarende til 3 måneders gennemsnitsbetaling, dog minimum 10 % af entreprisesummen. Dette krav kan fremsættes under byggeriet indtil det er gjort færdigt. Jeg vil gerne præcisere, at en transport i et byggelån alene ikke kan betragtes som en tilstrækkelig betalingsmæssig sikkerhed for entreprenøren, for entreprenøren ikke kan være sikker på, at pengeinstituttet opretholder sit lånetilsagn under hele byggeriet. En byggelånstransport er derfor ikke udtryk for, at det pågældende pengeinstitut bindende har påtaget sig at betale de enkelte byggerater til entreprenøren. Det er alene udtryk for, at pengeinstituttet har givet et lånetilsagn til bygherren, og at man betaler til entreprenøren, hvis man betaler. Tilsagnet kan nemlig evt. senere trækkes tilbage, hvis forudsætningerne for lånetilsagnet bortfalder eller væsentligt forandres/svigter. Men typisk

13 står pengeinstituttet så med et - måske ret værdiløst - ufærdigt byggeri, som skal færdiggøres, før det får sin værdi og kan belånes. Tvistigheder Hvis der opstår uenighed i tilslutning til et byggeri, er den formelle løsning forskellig afhængig af, om AB 92 er vedtaget eller ej. AB 92 har nogle særlige regler for syn og skøn og bevirker desuden, at selve tvistigheden skal løses ved en voldgiftsret og ikke ved de almindelige domstole. Uden for AB 92 er det derimod de almindelige domstole, der skal afgøre sagen, og som også udmelder en eventuel syns- og skønsmand. Voldgiftsretten består normalt af en juridisk dommer, der ofte har sådanne sager, og 2 fagdommere (arkitekter/ingeniører), så det er typisk meget kompetente personer, der afgør disse sager. Men de to forskellige retssystemer kan give nogle komplikationer, hvis der f.eks. er tale om mangler som følge af dårlige byggematerialer. Hvis AB 92 er vedtaget, skal tvisten mellem bygherren og entreprenøren afgøres som en voldgiftssag. Tvisten mellem entreprenøren og hans materialeleverandør skal derimod afgøres ved de almindelige domstole, medmindre det helt konkret er aftalt mellem entreprenøren og leverandøren at også sager med leverandøren skal køre ved voldgiftsretten. Det kan for eksempel aftales ved, at leverandøren har tiltrådt en af de sædvanlige byggeleveranceklausuler. Hvis problemet opstår, opleves det hyppigt, at parterne vil "drille" hinanden, og ikke tiltræde den samme retsmodel. Det er derfor vigtigt, at man på forhånd har aftalt en løsning herpå. Entrepriseret - aftalerne er altafgørende Entrepriseretten er et af de områder inden for dansk ret, hvor udformningen af parternes aftale spiller en meget afgørende rolle for retsstillingen i de konkrete situationer. Entreprenøren, som ikke har fået aftalt en ratebetaling, kan først kræve entreprisesummen, når hele arbejdet er afsluttet. Bygherren, som ikke har fået fastsat en dagbodsbestemmelse, risikerer ikke at kunne få dækket noget erstatningskrav som følge af forsinkelse, fordi han typisk ikke kan bevise noget tab. Det samme gælder en lang række andre meget væsentlige forhold. Derfor råder jeg til, at entrepriseaftaler altid indgås skriftligt, og at man er meget omhyggelig med udformningen. Det er også vigtigt for såvel bygherrens som entreprenørens långivere.

14 Licitationsloven ophørte 1. september 2001, og tilbudsindhentningsloven trådte i kraft samme dag. Læs om: Hvor gælder loven Hvad betyder den nye lov i praksis Licitation Offentlig eller begrænset licitation Det billigste eller det bedste tilbud Gensidige forpligtelser Partnering Hvor gælder loven Tilbudsindhentningsloven gælder for: Offentlige bygge- og anlægsarbejder Men vær opmærksom på at for eksempel rådgivningsydelser fra ingeniør eller arkitekt ikke er omfattet. Offentligt støttede arbejder, for eksempel almennyttigt boligbyggeri Hovedentreprenørers indhentning af tilbud hos underentreprenøren, når der er tale om et offentligt arbejde eller et offentligt støttet arbejde. For eksempel kan et statsstøttet sol-varmeanlæg til kroner få en hel entreprise til at være omfattet af loven. Man kan i så fald overveje at udskille solvarmeanlægget af entreprisen. Totalentrepriser. Det er noget nyt, for de var ikke omfattet af den gamle licitationslov. Private bygherrer, som i udbuddet selv har tilkendegivet, at de ønsker at være omfattet af loven. Tilbudsindhentningsloven gælder ikke for: Private bygherrer, medmindre de selv har tilkendegivet at de ønsker at være omfattet af loven Arbejder til over 40 mio. kroner. Arbejder i den størrelse er i stedet omfattet af EU s bygge- og anlægsdirektiv af og eller af EU s forsyningsdirektiv af Overslag, der ikke er tilbud. Enkeltstående byggevareleverancer uden sammenhæng med en håndværksmæssig ydelse er ikke længere omfattet af loven. Det kan være svært at vurdere, hvad der er en enkelt leverance, og hvad der er et bygningsanlæg, for eksempel vindmøller. Men det fortolkes i overensstemmelse med den praksis, der var i forbindelse med den nu ophævede licitationslov. Hvad betyder den nye lov i praksis? I praksis betyder loven, at der ikke længere er en øvre grænse for det antal underhåndsbud, en bygherre må indhente. Stat, amter, kommuner, kirkelige myndigheder og offentligt støttede arbejder og boliger kan nu frit indhente underhåndsbud, hvis bygge- og anlægsarbejderne er på 1 mio. kr. eller derunder eller på delarbejder på kr. eller derunder. Den samlede værdi af delarbejderne må dog ikke overstige 20% af de samlede arbejders værdi. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal godkende underhåndsbud, som bliver indhentet af almene boliger eller støttede private andelsboligforeninger. Dem gælder der nemlig særlige regler for. Private entreprenører kan frit indhente underhåndsbud, når de selv er indbudt af offentlige bygherrer med videre til at afgive underhåndsbud.

15 De kan også indhente underhåndsbud, når den enkelte underentreprise har en anslået værdi eksklusiv moms på kr. eller derunder, og her gælder ingen 20%-regel. Det vil sige, at entreprenøren har mulighed for at opdele entrepriserne i underentrepriser og derved komme uden om tilbudsindhentningslovens regler. Licitation Licitation skal anvendes, hvor bygge- og anlægsarbejderne er under 40 mio. kr. hvor bygge- og anlægsarbejderne er over 1 mio. kr. hvor delarbejderne overstiger kr. hvor den samlede værdi af delarbejderne overstiger 20% af de samlede arbejders værdi - og i visse andre tilfælde, hvor underhåndsbud ikke kan indhentes. Offentlig eller begrænset licitation Licitationen kan være offentlig, og går så ud til en ubegrænset kreds af tilbudsgivere. Her vælger bygherren tilbud alene efter pris. Den kan også være begrænset, og går så ud til en bestemt kreds af 5-7 tilbudsgivere, undtagelsesvis ned til tre tilbudsgivere.ved begrænset licitation har bygherren pligt til at forhandle med alle tilbudsgiverne. Derfor er begrænset licitation hensigtsmæssig i de situationer, hvor bygherren ikke ønsker at vælge entreprenør alene efter pris, men ønsker en udvidet forhandling med tilbudsgiverne. Ved begrænset licitation har bygherren også mulighed for at vælge partneringmodellen, hvor virksomhederne samarbejder om at løse opgaven. Det billigste eller det bedste tilbud Ved licitation kan der nu konkurreres både på laveste pris og på det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Men det skal på forhånd fremgå af udbudsmaterialet, hvad der vil ligge til grund for bygherrens endelige valg. Er konkurrencegrundlaget laveste pris, skal arbejdet tildeles lavestbydende ved licitationen, og kun lavestbydende må nedsætte sin pris i forhandlinger med udbyder. Er konkurrencegrundlaget det økonomisk mest fordelagtige tilbud, er bygherren som noget nyt berettiget til at forhandle med alle tilbudsgivere, herunder også om nedsættelse af buddene. Bygherren kan herefter vurdere, hvilket af tilbuddene, sådan som de ser ud efter forhandlingen, der er det økonomisk mest fordelagtige - altså bedste pris i forhold til kvalitet, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi, påvirkning af miljøet, arkitektur og funktion. Arbejdet skal tildeles den tilbudsgiver, der giver det økonomisk mest fordelagtige tilbud i forhold til de opsatte kriterier. Gensidige forpligtelser Bygherren må ikke ændre på udbudsmaterialet under forhandlingerne. Der forhandles om det udbud der én gang er givet. Bygherren skal sikre, at alle tilbudsgivere får lige vilkår. Det vil sige, at bygherren skal sikre, at EU s bestemmelser om, at alle skal behandles lige, overholdes.som noget nyt bestemmer bygherren selv, hvordan tilbudsgiver skal dokumentere sin økonomiske og tekniske formåen.forbehold og forudsætninger fra tilbudsgiverens side vil som udgangspunkt medføre, at tilbuddet kasseres. Praksis er streng. Partnering Lovens formål er at styrke konkurrencen og stimulere nye samarbejdsformer for eksempel partnering-modeller. Bygherren vil ved valg af partnering-modellen overlade det til de valgte tilbudsgivere at løse den fælles opgave mere ud fra holdninger end fra regler. Partnering er en samarbejdsform, som skal øge den gensidige respekt og tillid mel-

16 lem parterne, hvor mulighederne for konflikter formindskes, og hvor parternes særinteresser indordnes under den fælles opgave, det er at gennemføre byggeriet på en økonomisk og tidsmæssig effektiv måde. Du kan bestille eksempler på partnering-modeller hos din RET&RÅD-advokat. At indhente tilbud Siden sommeren 2001 findes der ingen regler for private bygherrers udbud af byggearbejder. De tidligere regler om højst at indhente to tilbud er afskaffet med den nye "Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren." I efteråret 2001 kom den nye "Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren", populært kaldet Tilbudsloven. Loven gælder ikke som den tidligere Licitationslov for private bygherrer. Dermed er alle reguleringer af tilbudsindhentning afskaffet, og man kan gøre som man lyster. Kun offentlige byggerier, offentligt støttede byggerier og underaftaler heraf er omfattet af loven. Men private bygherrer kan vedtage at loven skal gælde. Det vil selvfølgelig især komme på tale, når bygherren er en større virksomhed, eventuelt en stor boligforening eller et større boligselskab. Fristelser Det kan derfor være fristende for en mindre privat bygherre at indhente tilbud efter tilbud, indtil der er presset en minimal pris frem. I denne sammenhæng bør man dog huske, at det kun vil være til gene for håndværkerne, og det vil på længere sigt føre til højere priser. Tilbudsgivningen skal jo betales af én eller anden. Det gode arbejde Det vigtige må jo være at få udført et godt stykke arbejde, der både kvalitetsmæssig og i udseendet holder i mange år. Et godt udgangspunkt er at gennemarbejde sit projekt, således at det er fyldestgørende forklaret. Ikke bare en stor kompliceret sag kan trække problemer med sig. Selv en mindre reparation kan udføres i mange kvaliteter, og der kan opstå diskussioner på mange niveauer. Det sikrer man sig imod ved på forhånd at have afklaret sine ideer. I den sammenhæng kan det være svært at overskue mulighederne, og det kan anbefales at spørge en rådgiver. Ikke bare den der skal udførte arbejdet. Han kender selvfølgelig nok til det, men vil altid have en anden forretningsmæssig baggrund end en uafhængig rådgiver. Selvfølgelig ringer man ikke til en ingeniør blot for at få udskiftet en kontakt. Men skal en hovedtavle udskiftes er der flere valg at træffe og muligheder for fremtidssikring, det kan være givende at få en snak om. God forretningsskik Den gamle Licitationslov (typisk kombineret med de stadig gældende Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, AB 92) udstak et sæt retnigslinjer til udformning og beskyttelse af aftalegrundlaget. Herunder reglen om kun at måtte indhente to underhåndsbud. Disse regler beskyttede byggefirmaer og udbydere mod forsøg på at løbe om hjørner med hinanden. Men selv om de nu ikke gælder i private sager, var de var baseret på god forretnigsskik, og er derfor stadig fornuftige at skæve til. AB 92 er som nævnt stadig aktuel, og kan, ligesom Tilbudsloven, aftales gældende. Enkelhed og præcision Heri beskrives hvordan et udbudsmateriale skal udformes, hvordan tilbud skal udfor-

17 mes, hvem man måtte forhandle med, almindelige tidsfrister og andre gængse krav. Kort kan reglerne forklares således: 1. Beskriv opgaven så præcist som muligt 2. Indhent ikke for mange tilbud 3. Forhandl så færdigt med afgiveren af det økonomisk mest fordelagtige tilbud Af de nye regler for egentlige offentlige og indbudte licitationer fremgår det, at det mest økonomisk fordelagtige tilbud ikke mere nødvendigvis er det billigste. Også for en mindre bygherre er det vigtigt at huske, at man skal tænke på andet end prisen. Ydelse, holdbarhed, vedligeholdelsesudgifter og ikke mindst æstetiske vurderinger kan være lige så fuldgyldige udvælgelseskriterier.