Statistik- program 2009

Transkript

1 Statistikprogram 2009

2 Statistikprogram 2009 Udsendt januar 2009 Oplag: 100 Tryk: PrinfoParitas Digital Danmarks Statistik Trykt udgave: ISBN ISSN Netudgave: ISBN ISSN Netudgaven er direkte tilgængelig på Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forkortelser BEK Bekendtgørelse Dir Rådsdirektiv eller Parlaments- og Rådsdirektiv Ka Kommissionsafgørelse Kb Kommissionsbeslutning Kf Kommissionsforordning Kh Kommissionshenstilling L Lov LBK Lovbekendtgørelse Ra Rådsafgørelse eller Parlaments- og Rådsafgørelse Rb Rådsbeslutning eller Parlaments- og Rådsbeslutning Rf Rådsforordning eller Parlaments- og Rådsforordning Rr Rådsresolution eller Parlaments- og Rådsresolution

3 Forord Formålet med denne beskrivelse af Danmarks Statistiks statistikprogram er at vise, hvad vi producerer og hvorfor samt at give en række baggrundsoplysninger for de enkelte statistikker, tværgående publiceringer og årspublikationer. Produkter, der er finansieret af serviceindtægter, er ikke medtaget. Statistikkerne er beskrevet kort maksimalt en side. De er sorteret efter Danmarks Statistiks afdelinger, kontorer og emner. Hver statistikbeskrivelse er opbygget efter en fast skabelon, hvis enkelte afsnit har følgende indhold: : Formålet med statistikken, historisk udvikling samt de forhold, som statistikken kan give oplysning om. : Hvor kommer oplysningerne fra, fx hvilke registre. : n for de obligatoriske tællinger angivet i mio. kr. for private virksomheder. : Typisk om statistikken er månedlig, kvartalsvis eller årlig. I enkelte tilfælde er der flere hyppigheder, fx hvis der er væsentlig forskel på månedlige og kvartalvise udgivelser fra samme statistik. : Hvor offentliggøres statistikkens resultater. : Hvor der er EU-lovgivning eller dansk lovgivning, som forpligter Danmarks Statistik på det pågældende område, er denne angivet. Hvor der ikke er en specifik lovgivning, er lovgrundlaget Lov om Danmarks Statistik. : Betegnelse og nummer på det kontor i Danmarks Statistik, der udarbejder statistikken. : Arbejdsplanens inddeling af statistikkerne, jf. Arbejdsplan Nummeret er trecifret, hvor de to første cifre er kontornummeret. Bagerst er et bilag, som uddyber oplysningerne om den EU-lovgivning, der refereres til under lovgrundlag. Disse oplysninger omfatter bl.a. lovens fulde titel, samt hvor i EF-Tidende den er offentliggjort. Statistikprogrammet er en selvstændig del af Danmarks Statistiks arbejdsplan. Jan Plovsing Rigsstatistiker

4 Indholdsfortegnelse Personstatistik Befolkning... 6 Uddannelse Beskæftigelse og løn Arbejdsstyrke Velfærd Erhvervsstatistik Erhvervslivets udvikling Konjunkturstatistik Fødevareervherv Dataindsamling og metode Erhvervsregistre Økonomisk Statistik Nationalregnskab Offentlige finanser Priser og forbrug Udenrigsøkonomi Økonomiske modeller Brugerservice Formidlingscenter Informationsservice Bilag Gældende EU-retsakter Titelregister

5 Personstatistik

6 6 Befolkning Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder, samt hvorvidt der er tale om familieadoptioner eller ikke-familieadoptioner. Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

7 Befolkning 7 Befolkningen i sogne Sogne er de mindste administrative områder, som der publiceres statistik på. Statistikken indeholder en opgørelse over befolkningen i de enkelte sogne fordelt på køn. Desuden er der for hvert sogn (undtaget sogne i de tidligere købstæder) en angivelse af arealet. Årlige opgørelser over befolkningen i sogne findes tilbage til Før den tid er befolkningen i sogne opgjort på folketællingstidspunkterne. Oplysninger om befolkningen hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Arealoplysningerne bygger på Danmarks Statistiks ajourføring af Geodætisk Instituts opmålinger Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Bekendtgørelse af lov om menighedsråd, LBK 611/2007. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

8 8 Befolkning Befolkningen og dens bevægelser i regioner og kommuner Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, regionale og statslige planlægning samt til private virksomheder. Befolkningsstatistik har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i Befolkningsstatistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) er blevet offentliggjort siden De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er CPR's bopælsadresse. Bopæl opfattes som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. For de personer (hjemløse, søfolk, udsendte diplomater m.fl.), der ikke har en sådan adresse, opretter de lokale folkeregistre fiktive adresser efter visse regler. Disse adresser anvendes i befolkningsstatistikken på linie med de øvrige bopælsadresser. Befolkningsstatistikken omfatter ud over statistikker om hele befolkningen, statistikker over hændelser som fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer, naturalisationer og adoptioner. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som daglig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer og adoptioner mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. BEK 596/2008 og BEK 597/2008. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

9 Befolkning 9 Befolkningens udvikling (publikation) Bogen giver et samlet statistisk overblik over udviklingen i befolkningen. Befolkningens udvikling afløser publikationen Befolkningens bevægelser, som udkom første gang for årene Bogen indeholder oplysning om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, ind- og udvandringer, aborter, adoptioner og flytninger. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Der bringes fordeling af befolkningen på statsborgerskab og på indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Endelig bringes resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Hvert tabelafsnit er suppleret med et tekstafsnit, som beskriver hovedtrækkene i udviklingen inden for de forskellige områder. Tabeller og ordforklaringer er oversat til engelsk. Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

10 10 Befolkning Befolkningsfremskrivninger Statistikken fremskriver befolkningen i Danmark fordelt efter køn, alder og administrative områder. Befolkningsfremskrivningen belyser endvidere bevægelser i form af levendefødte, døde samt ind- og udvandrede. Fra og med 2002-fremskrivningen foretages fremskrivninger for befolkningen opdelt på flere delbefolkninger med hver deres forudsætninger. Delbefolkningerne er indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. De to første grupper er yderligere opdelt i personer med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Befolkningsstatistikkens oplysninger om befolkningen pr. 1. januar i udgangsåret, samt oplysninger om fødte, døde og vandrede de foregående år er grundlaget for fremskrivningerne. Ved fastlæggelsen af forudsætningerne indgår endvidere skøn over den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer foretaget i fællesskab af Danmarks Statistik og en gruppe af eksperter. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens udvikling. BEK 596/2008 og BEK 597/2008. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

11 Befolkning 11 Boligopgørelsen Statistikken belyser dels den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret (BBR) i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. Indsamling af bolig- (og husstands)oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske kontor, men først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar, og belyser dels bestanden af boliger med hensyn til boligens art, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, toilet-, bade- og køkkenforhold samt opførelsesår, dels de beboede boligers ejer-/lejerforhold og husstandssammensætning med hensyn til enlige, par, ældste persons alder, antal børn m.m. kombineret med de ovennævnte boligoplysninger. Bygnings- og boligregistret (BBR-stamregister), Det Centrale Personregister (CPR) og Bygnings- og boligregistret (BBR-ændringsregister). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK 596/2008 samt nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

12 12 Befolkning Byopgørelsen Statistikken indeholder opgørelser antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere. Byopgørelser findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev gennemført hvert 5. eller 10. år. I perioden 1976 til 1996 blev byopgørelser gennemført ca. hvert andet år. Fra og med 1996 er byopgørelsen årlig, dog er der på grund af omlægning af statistikken ikke offentliggjort bytal for Et byområde defineres som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l. Fra 2006 danner Kort- og Matrikelstyrelsens bypolygoner sammen med befolkningsstatistikkens oplysninger om beboede adresser grundlaget for opgørelsen. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Planloven, LBK 813/2007. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

13 Befolkning 13 Børnestatistik Statistikken trækker på Børnedatabasen som er et beredskab, der kan belyse børns levevilkår. Barnet er enheden, og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Der udgives statistik om børns familietype og familieskift fra et år til et andet, samt om forældres dødsfald. Der kan endvidere knyttes oplysninger til barnet fx om forældres og forældres partneres uddannelse, beskæftigelse, ledighed, indkomst, boligforhold, sociale ydelser og sygehusbenyttelse. Kilderne til Børnestatistikken er de øvrige personstatistikker. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Publikationen Børns familier (2008) BEK 597/2008 samt Finansloven. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

14 14 Befolkning Husstands- og familiestatistik Statistikken belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. Husstande og familier afgrænses til personer, der bor sammen. Statistikken dækker hele befolkningen. Der foretages opgørelser med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Personregister (CPR) om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. Definitinen af familietyper og husstandstyper er ændret fra 1. januar 2008, men de nye definitioner er ført tilbage til De husstands- og familieregistre, der dannes i forbindelse med denne statistik, kobles sammen med en lang række af Danmarks Statistiks øvrige personstatistikker, således at disse også kan beskrives med fordeling efter husstands- og familieforhold under anvendelse af samme begreber som i husstands- og familiestatistikken. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

15 Befolkning 15 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

16 16 Befolkning Middellevetider Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve. Middellevetider beregnes traditionelt separat for mænd og kvinder. Middellevetider findes beregnet på dødelighedserfaringer helt tilbage til I perioden findes middellevetider beregnet på grundlag af fem års dødelighedserfaringer. Siden 1960 bruges to års dødelighedserfaringer ved beregning af middellevetiden. Middellevetiden er den beregnede restlevetid for en nyfødt. Restlevetider beregnes for hver enkelt aldersklasse, for hvert køn for sig. Oplysninger om dødsfald hentes fra Befolkningsstatistikregisteret, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om opsat pension, BEK 350/2004. Befolkning, 1. kontor Befolkningsstatistik. Personstatistik

17 Befolkning 17 Navnestatistik Statistikken er delt i en fornavne- og en efternavnestatistik. Fornavnestatistikken belyser de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i Den publiceredes første gang i Nyt fra Danmarks Statistik med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. Fornavnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år. Efternavnestatistikken benyttes sammen med fornavnestatistikken til den facilitet på hjemmesiden, der kan give oplysning om antallet af forekomster i befolkningen af en given kombination af fornavn og efternavn (såfremt der er mindst 3 forekomster). Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik modtager udtræk om navne fra. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks hjemmeside Årspublikationer: Statistisk Årbog. Navnebekendtgørelsen, BEK 438/2007. Befolkning, 1. kontor. 011 Befolkningsstatistik. Personstatistik

18 18 Befolkning Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger og ansøgerens statsborgerskab. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingeservice. Udlændingeservice er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

19 Befolkning 19 Ind- og udvandringer Statistikken belyser udviklingen i antallet af danske og udenlandske statsborgere, som ind- og udvandrer i løbet af året. Summariske oplysninger om vandringer har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840 og senere på baggrund folkeregistrenes indberetninger. Mere detaljerede oplysninger er offentliggjort siden 1973 på grundlag af oplysninger fra Det Central Personregister (CPR). Statistikken over indvandringer omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold i Danmark, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end tre måneder. Flytninger til Danmark fra Færøerne og Grønland medregnes. Statistikken over udvandringer omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl her i landet. Desuden medregnes flytninger fra Danmark til Færøerne og Grønland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger om ind- og udvandringer fra CPR. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Rf 862/2007. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

20 20 Befolkning Udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere Statistikken belyser dels den del af befolkningen, som har udenlandsk statsborgerskab og dels den del, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere. Statistikken over udenlandske statsborgere går tilbage til 1976 mens statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i Udenlandske statsborgere omfatter alle personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Statistikken over udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere indeholder oplysninger om statsborgerskab, fødested, køn, alder, civilstand og bopæl samt for indvandrere og efterkommere oprindelsesland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistik Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling og Indvandrere i Danmark. Rf 862/2007. Befolkning, 1. kontor Indvandrere og efterkommere. Personstatistik

21 Befolkning 21 Valgstatistik Fra og med 1. oktober 2008 har Danmarks Statiatik overtaget opgørelsen af valgstatistikken ved folketingsvalg og valg til Europaparlamentet samt opgørelsen af folkeafstemninger fra Velfærdsministeriet. Valgstatistikken indeholder oplysninger om opstillede partier, kandidater og valgte personer, samt vælgertal og stemmernes fordeling i de enkelte opstillingskredse. Oplysninger om valgresultatet hentes fra valgbøgerne. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det seneste folketingsvalg. Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Valg. Personstatistik

22 22 Befolkning Kirkestatistik Statistikken belyser udviklingen i antallet af medlemmer i folkekirken og antallet af kirkelige handlinger i de enkelte sogne. Statistikken giver oplysninger og medlemmernes fordeling på køn og alder. Kirkestatistikken er startet i Oplysninger om medlemskab af folkekirken hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne om kirkelige handlinger leveres af Kirkeministeriet. Visse tabeller opdateres kvartalsvis, andre årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kirkestatistik. Personstatistik

23 Befolkning 23 Færdselsuheld Statistikken belyser færdselsuheld med tilskadekomne personer. Statistikkens formål er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsstatistikken i Danmarks Statistik går tilbage til Statistikkens grundlag har hele tiden været foreløbige og endelige indberetninger fra politiet. Til og med 1975 er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra 1976 blev indberetningssystemet udvidet, således at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen. Fra 1997 blev der gradvist indført et nyt elektronisk inddateringssystem i politiet, og fra 2001 er samtlige indberetninger til Danmarks Statistik foregået i elektronisk form. Fra og med 2003 er indberetningssystemet ændret således, at politiets løbende indberetninger sendes til Vejdirektoratet og Danmarks Statistik herfra modtager et årligt udtræk. Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, der er kommet til politiets kendskab. Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i tre hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger (køretøjer, fodgængere og forhindringer) og personoplysninger. Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Færdselsuheld. Rb 93/704. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

24 24 Befolkning Færdselsuheld (publikation) Bogen er udkommet årligt siden Den belyser væsentlige træk af udviklingen i færdselsuheld set over en længere periode og giver mere detaljerede oplysninger om det aktuelle år. Til belysning af det såkaldte mørketal indeholder bogen et afsnit med resultaterne af en årlig undersøgelse, hvori oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser, forårsaget af færdselsuheld, inddrages. Fra og med statistikken for 2002 er publikation væsentlig ændret i forhold til tidligere udgivelser. Den mest markante ændring er, at en række detaljerede bilagstabeller er udeladt. En del af de oplysninger, der fandtes i bilagstabellerne, er i stedet tilgængelige i Danmarks Statistikbank på adressen Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

25 Befolkning 25 Sygehusbenyttelse Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Registret blev første gang dannet for året Siden er der løbende sket udvidelser af dataindholdet i registret, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau om børnenes sociale forhold. Fra 1997 er disse oplysninger udvidet til at omfatte hele populationen. Fra 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2000 er statistikken udvidet med opgørelser, der viser sygehusforbruget for arbejdsfunktionsgrupper. Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv. Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt følgende registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet, Arbejdsklassifikationsmodulet, Velstandsstatistikregistret, Sygesikringsstatistikregistret og Registret over indkomsterstattende ydelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

26 26 Befolkning Sygesikringsstatistik Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og benyttelsen af det offentlige sygesikringssystem. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for året 1984 på grundlag af Danmarks Statistiks Sygesikringsstatistikregister. Fra 1987 omfatter statistikken samtlige ydelser (bortset fra medicin, rejsesygesikring mv.), hvortil der ydes tilskud via sygesikringen i henhold til lovgivningen samt aftaler mellem Danske Regioner og de organisationer, der repræsenterer yderne. I starten drejede det sig typisk om læger og tandlæger, men gennem årene har en række nye ydere, fx fysioterapeuter og psykologer, indgået aftaler, og tilskudsberettigede ydelser på disse områder er dermed kommet med i statistikken. Sundhedsydelser, hvortil sygesikringen ikke giver tilskud, er derimod ikke omfattet. Statistikken opgør årligt antal modtagere og ydelser samt udgifterne i det offentlige sygesikringssystem. Det drejer sig fx om konsultationer hos alment praktiserende læger eller speciallæger, tandlægehjælp, behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor. I opgørelserne indgår desuden helbredsundersøgelser af børn og gravide kvinder samt børnevaccinationer. Modtagernes sociale forhold belyses ved hjælp af øvrige registre i Danmarks Statistik. CSC s sygesikringssystem samt forskellige af Danmarks Statistiks registre med baggrundsoplysninger om modtagerne. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik

27 Befolkning 27 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser Statistikken belyser kriminaliteten i Danmark gennem statistik om politianmeldte overtrædelser af straffeloven og særlovene (ekskl. færdselsloven). Anmeldelsesstatistikken kan føres tilbage til Til og med 1978 modtog Danmarks Statistik årsskemaer fra politikredsene, og i perioden hver måned kopier af politiets anmeldelsesrapporter. Efter 1. januar 1990 har Danmarks Statistik modtaget henholdsvis kvartalsvise og årlige elektroniske udtræk fra rigspolitiets anmeldelsesregister. Anmeldelsesstatistikken er en del af den samlede kriminalstatistik. Den enkelte anmeldelse er identificeret ved et entydigt journalnummer, og kan dermed sammenkædes med andre kriminalstatistiske oplysninger. Statistikken viser antallet af politianmeldte lovovertrædelser og opgør desuden, om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen. Fra 2001 er statistikken udvidet med oplysninger om ofre for personfarlig kriminalitet,der omfatter ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser og enkelte kategorier af berigelsesforbrydelser, som er anmeldt til politiet. Udover den kvartalsvise anmeldelsesstatistik offentliggøres en årlig statistik om anmeldelser kombineret med oplysninger om, hvorvidt der er rejst sigtelse. Endvidere offentliggøres en årlig statistik om ofre for straffelovsforbrydelser. Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

28 28 Befolkning Kriminalitet (publikation) Bogen er udkommet årligt siden Den indeholder detaljerede oplysninger om kriminaliteten i Danmark. Bogen indledes med et tekstafsnit, der gennemgår årets kriminalitet og kriminalitetsudviklingen i det seneste tiår, belyst ved oplysninger om anmeldelser og ofre, samt afgørelser af lovovertrædelser og herunder statistik om personer med tidligere kriminalitet. Bogen er opdelt i en række selvstændige tabelafsnit med detaljerede tabeller om anmeldelser og ofre, strafferetlige afgørelser, personer med kriminalitet, tidligere kriminalitet samt fængslinger og retternes virksomhed. Rigspolitiets Anmeldelsesregister, Rigspolitiets Centrale Kriminalregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Fra 2000 suppleret med data fra Befolkningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet og Register over indkomsterstattende ydelser. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

29 Befolkning 29 Strafferetlige afgørelser Statistikken belyser antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven og særlovene (inkl. Færdselsloven). Endvidere opgøres antallet af sigtelser samt anholdelser og fængslinger. Statistikken om strafferetlige afgørelser kan føres tilbage til Frem til 1979 var statistikken baseret på manuelle indberetninger om den enkelte lovovertræder på enten straffekort, indsættelseskort eller løsladelseskort. Fra oprettelsen af Rigspolitiets Centrale Kriminalregister pr. 1. januar 1979 er statistikken baseret på årlige elektroniske indberetninger af personorienterede oplysninger om afgørelser, sigtelser og fængslinger. Den strafferetlige afgørelsesstatistik belyser dels antallet af afgørelser og dels antallet af forskellige personer, som har modtaget afgørelser for én eller flere lovovertrædelser. Statistikken omfatter ikke bøder under kr. for overtrædelse af Færdselsloven eller særlovene, da disse ikke er registreret i Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Statistikken er fra 1999 udvidet med oplysninger om lovovertræderes tidligere kriminalitet. Endvidere udarbejdes fra og med tællingsåret 2005 en årlig opgørelse af Kriminalitet og national oprindelse. Opgørelsen omfatter personer skyldige i kriminalitet, som er opdelt efter national herkomstgruppe (dvs. indvandrere, efterkommere og dansk herkomst), samt korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk gruppe. Siden 1979 har kilden været Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Fra 2000 suppleres med data fra Befolkningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet og Register over indkomsterstattende ydelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Kriminalstatistik. Personstatistik

30 30 Befolkning Generelle registre Formålet er medvirken til vedligeholdelse og udvikling af det personstatistiske registersystem. I den forbindelse vil hovedopgaven i 2008 være fortsat at forestå implementeringen af den nye registerstrategi for personstatistikken. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Databaser og datasikkerhed. Personstatistik

31 Befolkning 31 Datafortrolighed Bistand og vejledning i datafortrolighedsspørgsmål. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor Databaser og datasikkerhed. Personstatistik

32 32 Uddannelse Befolkningens uddannelse Statistikken giver mulighed for en samlet statistisk fremstilling af befolkningens uddannelsesniveau på et givet tidspunkt. Efter implementeringen af den nye uddannelsesstatistik i 1973 er opgørelsen foretaget årligt på baggrund af en befolkningsafgrænsning ud fra den på det tidspunkt nye personstatistik. Uddannelsesoplysningerne blev fra dette tidspunkt indhentet fra uddannelsesinstitutionerne. Det skal dog bemærkes, at for den ældste del af befolkningen kommer uddannelsesoplysningerne stadigvæk fra de tidligere folke- og boligtællinger. I dag indeholder registeret endvidere en række forskellige demografiske statusoplysninger på den enkelte person. Den umiddelbare kilde til registeret er det integrerede elevregister, som er den årlige individspecifikke integration af samtlige årsregistre inden for uddannelsesstatistikken. Desuden suppleres der med data om indvandrernes medbragte uddannelse indsamlet via spørgeskemaer samt oplysninger fra forskellige autorisationsregistre. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK 597/2008. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

33 Uddannelse 33 Elever i grundskolen Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved grundskoler. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved grundskolen. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede prøver for grundskolen. Som noget nyt dækker statistikken fra skoleåret 2007/08 elever fra børnehaveklassen til 10. klasse, hvor den tidligere startede ved 8. klasse. Data indhentes samlet via elevadministrationssystemerne for kommunale grundskoler, samt skemaer eller disketter for private skoler. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

34 34 Uddannelse Elever i gymnasieskolen og to-årig hf mv. Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved gymnasier samt på to-årig hf-/studenterkurser. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved gymnasiet, toårige hf-/studenterkurser. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede valg-/tilvalgsfag for gymnasier og hf-/studenterkurser samt eksamenskvotienten på studenter-/hf-eksamensbeviset. Data indhentes via Det gymnasieadministrative system i Undervisningsministeriet (GIA), samt via skemaer i begrænset omfang. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

35 Uddannelse 35 Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever ved de erhvervsfaglige uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau. Siden 1973 er oplysningerne indsamlet på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang fra erhvervsuddannelserne (EUD) og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt en række andre uddannelser på samme eller nærtstående uddannelsesniveau. Statistikken beskriver udviklingen inden for en periode på et år (løbende fra 1. oktober til 30. september). I visse tabeller kombineres nævnte periode dog med en tidligere periode for at illustrere en udvikling. De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, evt. en dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, etatsskoler mv. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

36 36 Uddannelse Elever ved korte videregående uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever på de korte videregående uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau, men siden 1973 er indsamlingen sket på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang på de korte videregående uddannelser. Opgørelsen viser udviklingen i en periode på et år (fra 1. oktober til 30. september). De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, en evt. dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), handelshøjskoler, uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, skoler for musiske og æstetiske uddannelser samt en række mindre uddannelsesinstitutioner. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

37 Uddannelse 37 Ph.d.-statistik Der udarbejdes en samlet statistik for ph.d.-studerende i Danmark. Statistikken omfatter de studerendes alder, køn, uddannelsesforløb, finansiering og faglige fokus. Statistikken er overtaget fra Dansk Center for Forskningsanalyse fra Tællingen er spørgeskemabaseret. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

38 38 Uddannelse Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser Statistikken belyser aktuelle tal om studerende ved mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser, fx folkeskolelærer, ingeniør, jurist og læge. Data fra statistikken samles i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik. Fra midten af 1970 erne indeholder dette register stort set alle personer med påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem fra 8. klasse til og med de videregående uddannelser. Statistikken viser til- og afgang samt antal studerende inden for en årsperiode. Endvidere indgår baggrundsvariablerne køn og herkomst. Institutioner, der udbyder mellemlange og lange videregående uddannelser, fx seminarier, teknika og universiteter. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik

39 Uddannelse 39 Efter- og videreuddannelse i virksomheder Statistikkens formål er at få tilvejebragt en sammenlignelig EU-statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse. Statistikken er et led i EU s strategi fra Lissabonaftalen i 2000 om styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Et vigtigt element i denne strategi er en øget satsning på livslang læring, dvs. øget efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen skal afdække medarbejdernes deltagelse i forskellige former for efteruddannelse, virksomhedernes omkostninger i forbindelse hermed, samt virksomhedernes uddannelsespolitik og hvilken rolle arbejdsmarkedets parter har med hensyn til at sikre efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen tilrettelægges således at resultaterne vil kunne sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i 1994 og Dog udvidedes undersøgelsen i 2006 til også at belyse, om der har været oprettet lære- og praktikpladser i virksomhederne. Undersøgelsen blev gennemført i 2006 ved hjælp af spørgeskema til ca private virksomheder med 10 eller flere ansatte inden for alle brancher, bortset fra virksomheder inden for landbrug og fiskeri. For at lette virksomhedernes indberetning, er der så vidt muligt anvendt registerdata for dermed at forkorte spørgeskemaet. Hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Rf 1552/2005. Uddannelse, 18. kontor Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik

40 40 Uddannelse Kursister ved voksenuddannelse Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder, og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register, det tværgående kursistregister. Statistikken afløser en lang række enkeltstående opgørelser om voksenuddannelser. Godkendte udbydere af voksen- og efteruddannelse dvs. højskoler, HFog VUC-centre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU er, universiteter og handelshøjskoler mv. samt et begrænset antal private kursusudbydere med godkendt voksen- og efteruddannelse. Endvidere benyttes oplysninger fra en lang række andre registre i Danmarks Statistik. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik

41 Beskæftigelse og løn 41 Arbejdsstandsninger Statistikken opgør antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger. Statistikken er udarbejdet siden Statistikken skal belyse omfanget af arbejdsstandsninger i løbet af året. På baggrund af indberetningerne fra ca. 25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer opgøres antal tabte arbejdsdage i forbindelse med de indberettede konflikter. Statistikken er opgjort på grundlag af årlige indberetninger fra større arbejdsgiverorganisationer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Beskæftigelse og løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

42 42 Beskæftigelse og løn Arbejdstidsregnskab (årligt) Det overordnede formål med opstilling af et arbejdstidsregnskab er at opstille konsistente tidsserier for en række variable, der alle er centrale på det arbejdsmarkedsstatistiske område. Desuden er beskæftigelsestimer og lønsumsoplysninger integreret i nationalregnskabet. Der er i beregningerne derfor taget udgangspunkt i de internationale nationalregnskabsdefinitioner af arbejde, løn og beskæftigelse. Arbejdstidsregnskabet er et resultat af et tre-årigt projektarbejde, der blev etableret i Danmarks Statistik i 1995 med tilskud fra Den Europæiske Socialfond. Projektets formål var at forbedre den løbende belysning af arbejdsmarkedet. Baggrunden for arbejdstidsregnskabet er det stigende antal statistikker der belyser arbejdsmarkedet og den kendsgerning at tallene i de enkelte statistikker ikke umiddelbart kan sammenlignes. I projektet er arbejdet koncentreret om at udvikle statistiksystemer, der integrerer allerede eksisterende arbejdsmarkedsstatistik. I december 1998 blev projektet afsluttet med en rapport: Integreret arbejdsmarkedsstatistik - Arbejdsmarkedsregnskab og Arbejdstidsregnskab , hvori to nye statistiksystemer blev præsenteret. Arbejdstidsregnskabet indeholder tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer og lønsum fordelt på køn, brancher, offentlig/privat og socioøkonomisk status (om man er selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager). De hidtil anvendte konjunkturstatistikker er: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) Månedlig indberetning af A-indkomst (MIA) Lønsumsopgørelse på grundlag af AM-bidragsindbetalinger ATP-statistikken. De primære strukturkilder er: Den årlige lønstatistik (lønstatistik for den private sektor, lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte) Beskæftigelsesstatistikregisteret, der danner grundlag for både den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Beskæftigelse og løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

43 Beskæftigelse og løn 43 Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATP Formålet er at give en hurtig indikator for beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher. ATP-ordningen trådte i kraft i Formålet med ordningen er at udbetale tillægspension til pensionerede lønmodtagere m.fl. I perioden siden 1964 er der sket en række ændringer i ordningen, herunder udvidelse af medlemskredsen, ændringer i satserne og ændringer i administrationen. I sin nuværende form er statistikken blevet udarbejdet siden 1. kvartal Statistikken belyser ændringerne i antal fuldtidsbeskæftigede fra kvartal til kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at dividere de samlede ATP-indbetalinger med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget, og er således et udtryk for det samlede beskæftigelsesomfang, dvs. det antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis, de indbetalte beløb svarer til. Arbejdsgiverne indberetter på virksomhedens SE-nummer, og beskæftigelsen branche- og sektorfordeles ved at knytte oplysninger fra ErhvervsStatistisk Register (ESR) om branche og sektor til SE-nummeret. De kvartalsvise opgørelser udkommer både i en foreløbig og endelige udgave. Arbejdsgiverne indberetter ATP-beskæftigelse på deres SE-numre til ATP-Huset. Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Danmarks Statistikbank og Konjunkturstatistik. Rf 1165/98, Kf 588/2001 og nødvendig af hensyn til Rf 1165/98, Rf 2223/96 og Rf 58/97. Beskæftigelse og løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

44 44 Beskæftigelse og løn eindkomst-projektet SKAT s indkomstregister vil danne grundlag for etablering af et centralt eindkomst statistikregister i Danmarks Statistik. Ved opbygning af dette centrale eindkomstregister vil der ske en central bearbejdning af vigtige data til sikring af, at centrale begreber opgøres på en ensartet måde i de forskellige statistikker, så disse bliver indbyrdes konsistente. Det centrale indkomstregister forventes klart i slutningen af 2009, hvorefter det forventes taget i brug som ny og bedre kilde til nuværende beskæftigelses- og indkomststatistikker samt danne grundlag for udvikling af nye statistikker. SKAT s indkomstregister Beskæftigelse og løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik

45 Beskæftigelse og løn 45 Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Statistikken giver statistiske oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november fordelt ud fra brancher og regioner. Erhvervsbeskæftigelsen er udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, der er udarbejdet siden Arbejdsstedsstatistikken medregnede alene arbejdssteder med lønmodtagerbeskæftigelse. Omlægningen til Erhvervsbeskæftigelsen indebar, at oplysninger om selvstændige og medarbejdende ægtefæller blev inddraget, således at også arbejdssteder uden lønmodtagerbeskæftigelse fra 1990 indgik i materialet. Herudover blev oplysninger om socioøkonomisk status, køn, alder og uddannelse medtaget i Erhvervsbeskæftigelsen. Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. Som udgangspunkt er arbejdsstederne defineret ud fra Det Erhvervsstatistiske Register på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er henført job til på dette tidspunkt. Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Det Centrale OplysningsseddelRegister (COR) og det Centrale Pensions System (CPS) fra SKAT, indberetninger fra de kommunale lønsystemer til Danmarks Statistik, Det Erhvervsstatistiske Register, Momsstatistikken, Statistikregistret over Personer uden ordinær beskæftigelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM), Indkomststatistikken, Befolkningens Uddannelse og Erhvervstilknytning (BUE), Sygedagpengestatistikken, kontanthjælpsstatistikken, befolkningsstatistikken. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Rf 58/97 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Beskæftigelse og løn, 4. kontor Beskæftigelse. Personstatistik