Bistand til børn og unge

Transkript

1 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 111 Bistand til børn og unge Formålet med statistikken er at tilvejebringe oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge, som modtager bistand i henhold til den gældende lovgivnings bestemmelser om særlig støtte til børn og unge. Statistikken er udarbejdet siden april For perioden 1. april december 1976 er statistikken begrænset til en summarisk opgørelse. Fra og med 1977 har statistikken været baseret på det akkumulerede børn og unge statistikregister, som på personniveau indeholder alle sagshændelser, siden registrets oprettelse. Med virkning fra 1993 blev statistikken udvidet med en summarisk opgørelse på familieniveau for de mere familieorienterede og forebyggende foranstaltninger. Fra bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 er ydelserne indeholdt i lov om social service. Statistikken giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service vedrørende børnefamilier med særlige behov. Statistikken omfatter anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og forebyggende foranstaltninger. Tallene er fordelt på alder, køn, ydelsesart, anbringelses- og udskrivningssted samt varighed. Statistikken opdeles på kommuner. Årlige indberetninger fra landets 275 kommuner. Statistikken udkommer årligt. Udgivelsestiden er ca. 6,5 måned for den foreløbige opgørelse og ca. 9,5 måned for den endelige opgørelse. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. De mest detaljerede opgørelser på landsplan findes i Statistiske Efterretninger, mens Statistikservice indeholder kommunefordelte opgørelser. De enkelte kommuner modtager en tilbagemeldingstabel med kommunens egne tal og landstal. Eva Olsen, tlf , e-post: eol@dst.dk

2 112 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Børnefamilieydelse og børnetilskud Formålet med statistikken er at belyse antal modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Modtagere og beløb er opdelt i forskellige grupper (efter arten af ydelse, enlige/samboende familier, antal børn, amtsfordeling). Børnetilskudsstatistikken trådte i kraft for skatteåret 1957/58, men er udarbejdet i sin nuværende form siden Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning, og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger. Børnetilskudsstatistikken omhandler familier og børn, der modtager børnetilskud. Det være sig enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enke-mænd og flerbørnsfamilier. Statistikken opgøres pr. 4. kvartal i året. Kommunedatas børnefamilieydelses- og børnetilskudsregister samt Columbus IT for Farum Kommune. Statistikken udkommer årligt, men kun for 4. kvartal. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt (indtil 1990) og Social tryghed i de nordiske lande udgivet af NOSOSKO. Yvonne Nielsen, tlf , e-post: yvn@dst.dk Edith Theis-Nielsen, tlf , e-post: etn@dst.dk

3 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 113 Forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn Formålet med statistikken er at belyse antallet af tilfælde, hvor kommunerne har udbetalt forskud på børnebidrag, udbetalte og inddrevne beløb samt restancer for udlagte bidrag. Modtagere (antal børn og berettigede forsørgere) og beløb er opdelt i forskellige grupper. Alle tal er amtsfordelt, mens antal børn også er fordelt efter aldersgrupper. Statistik over underholdsbidrag er udarbejdet første gang fra året 1979 og frem. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Normalbidragsstatistik omhandler børn med udbetalt forskudsvis normalbidrag: bidragsberettigede forsørgere, beløb udlagt og inddrevet af kommunerne samt kommunernes tilgodehavender ultimo året. Kommunerne og Kommunedata's kreditor- og debitorstatistik. Statistikken udkommer årligt. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog og Social tryghed i de nordiske lande udgivet af NOSOSKO. Yvonne Nielsen, tlf , e-post: yvn@dst.dk Edith Theis-Nielsen, tlf , e-post: etn@dst.dk

4 114 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og sygedagpengesystemet. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for finansåret på grundlag af tabeludskrifter fra det administrative fælleskommunale dagpengeregister. Fra 1983 bygger statistikken på Danmarks Statistiks sygedagpengeregister, der elektronisk henter oplysninger fra det administrative dagpengesystem. Der er gennem årene indlagt flere baggrundsoplysninger i registret bl.a. om familie, erhverv og stilling. Statistikken opgør antal modtagere og sager samt udgifter til dagpenge ved sygdom og fødsel inden for et kalenderår. Kun sager med udbetaling gennem det kommunale dagpengesystem indgår. Dette betyder, at offentligt ansatte typisk ikke optræder i opgørelserne angående sygdom til og med 1999, da offentlige arbejdsgivere til og med oftest ikke er berettigede til refusion fra det kommunale dagpengesystem ved de ansattes sygdom. Statistikken viser yderligere længden af sagerne samt forbrugets sammenhæng med bl.a. familie, erhverv og branche. Kommunedatas fællesadministrative sygedagpengesystem Befolkningsstatistikregistret, Danmarks Statistik Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik Statistikken udkommer årligt. Fra det tidspunkt, Danmarks Statistik modtager oplysninger fra Kommunedata går der højst 2 måneder indtil NYT fra Danmarks Statistik udkommer, og ca. 3 måneder yderligere til Statistiske Efterretninger udkommer. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Statistikservice og Danmarks Statistikbank. Årspublikationen Statistisk Årbog. Bjarne Lynnerup, tlf , e-post: bly@dst.dk

5 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 115 Sygehusbenyttelse Formålet med statistikken er at bidrage til en belysning af sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Registret blev første gang dannet for året Siden er der løbende sket udvidelser af dataindholdet i registret, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau om børnenes sociale forhold. Fra og med 1997 er disse oplysninger udvidet til at omfatte hele populationen. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv. Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt flg. registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet, Arbejdsklassifikationsmodulet, Velstandsstatistikregistret, Sygesikringsstatistikregistret, og Registret over indkomsterstattende ydelser. Statistikken udkommer årligt. Fra det tidspunkt, Danmarks Statistik har modtaget de nødvendige oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, går der sædvanligvis 4-5 uger til Nyt fra Danmarks Statistik udkommer og ca. 2 måneder til Statistiske Efterretninger udkommer. Tidspunktet for levering af data fra Sundhedsstyrelsen har varieret noget, hvilket har betydet, at statistikken er udkommet fra ca. 1 år til ca. 1½ år efter afslutningen af referenceåret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lisbeth Laursen, tlf , e-post: lil@dst.dk

6 116 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Sygesikringsstatistik Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og det offentlige sygesikringssystem. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for året 1984 på grundlag af Danmarks Statistiks sygesikringsstatistikregister, der bygger på årlige udtræk fra Det fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af amtskommunerne ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere (fx læger, tandlæger mv.). I årene 1984, 1985 og 1986 hviler register på et 10 pct.-udsnit, der rummer ydelser til personer født den 14., 15. eller 16. i en måned; fra og med 1987 dækker registret samtlige ydelser og personer, der dækkes af aftalerne mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og de organisationer, der repræsenterer de forskellige ydere. Hvor det oprindelig typisk var læger, der havde aftaler med Sygesikringens Forhandlingsudvalg, har en række nye ydere, fx. psykologer og fysioterapeuter gennem årene indgået aftaler og indgår dermed i opgørelserne. Statistikken opgør antal modtagere og ydelser samt de hermed forbundne udgifter i det offentlige sygesikringssystem inden for et kalenderår. Statistikken omfatter de ydelser, fx. konsultationer hos alment praktiserende læger eller speciallæger, tandlægehjælp, behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor mv., der afregnes gennem det fælleskommunale system, hvorfor en del af de samlede udgifter i den offentlige sygesikring ikke indgår i opgørelserne (f.eks. de almene lægers basishonorar, medicintilskud, rejsesygesikring, private laboratorier mv.). I opgørelserne indgår visse ydelser, der afregnes gennem sygesikringssystemet, skønt de ikke er omfattet af loven om offentlig sygesikring. Det drejer sig om helbredsundersøgelser af børn og gravide kvinder samt om børnevaccinationer. Gennem årene har fortsat flere ydere (bl.a. laboratorier, fysioterapeuter, psykologer) indgået aftaler med myndighederne i form af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, hvorved stedse flere ydelser omfattes af opgørelserne. Modtagernes familietype, erhverv, branche samt indkomst- og boligforhold ligger i registret. Det fælleskommunale sygesikringssystem, Befolkningsstatistikregistret (Danmarks Statistik), Bygnings- og boligregistret (Danmarks Statistik) og Arbejdsklassifikationsmodulet (Danmarks Statistik). Statistikken udkommer årligt. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer i september, Statistiske Efterretninger i november. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Bjarne Lynnerup, tlf , e-post: bly@dst.dk

7 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 117 Modtagere af delpension Formålet med statistikken er at belyse antal modtagere af delpension fordelt på amter, erhvervsfordelinger og arbejdstider. Modtagere og beløb er opdelt på køn, beskæftigelsesstatus før og efter overgang til delpension samt den ugentlige arbejdstid før og efter overgang til delpension. Tallene er fordelt efter modtagers alder og amt. Delpensionsstatistik er udarbejdet fra og med året Loven trådte i kraft den 1. oktober 1986 (Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension). Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning og statistikken er offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Delpensionsstatistikken omhandler lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inkl. medarbejdende ægtefæller, som modtager delpension. Statistikken er opgjort for modtagere fordelt på alder, erhverv, arbejdstid før og efter overgang til delpension, amtsfordelte tal samt udbetalte beløb. Delpensionsstatistik omhandler alle delpensionister i alderen år. Kommunedatas delpensionsregister samt Columbus IT for Farum Kommune. Statistikken udkommer årligt, med tal pr. december måned. Nyt fra Danmarks Statistik og Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Yvonne Nielsen, tlf , e-post: yvn@dst.dk Jørn Daugård Pedersen, tlf , e-post: jdp@dst.dk

8 118 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Sociale pensioner Formålet med statistikken er at belyse antal modtagere af sociale pensioner opdelt på modtagere af folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den årlige udbetalte ydelse. Pensionsstatistikken følger finansåret, som frem til 1977 gik fra marts til marts for herefter at følge kalenderåret. Pensionsstatistikken kan føres tilbage til Fra 1983 er statistikken baseret på Danmarks Statistiks pensionsstatistikregister. Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Pensionsstatistik omhandler alle der i januar modtager en social pension, modtagere af folkepension i alderen 67 år og derover samt modtagere af førtidspension eller invaliditetsydelse i alderen år. Statistikken er opgjort på alder, køn, pensionsart, ægteskabelig stilling, beboere på plejehjem, amts- og kommunefordeling samt udbetalte beløb. Kilden er kommunedatas register for sociale pensioner (Det fælleskommunale pensionssystem inkl. Københavns Kommune) samt Columbus IT for Farum Kommune. Statistikken udkommer årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og KÅS Social (Opdeling inden for kommunerne). Jørn Daugaard Pedersen, tlf , e-post: jdp@dst.dk Yvonne Nielsen, tlf , e-post: yvn@dst.dk

9 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 119 Udgifter til sociale ydelser Den sociale udgiftsstatistik blev oprindelig oprettet i 1940 erne for at tilgodese et behov hos de nordiske socialministre for at analysere udviklingen i dels de sociale udgifter og dels antal modtagere af sociale ydelser. Siden er statistikken tilpasset EU's behov. Statistikken om de sociale udgifter tager udgangspunkt i dels de offentlige regnskaber for stat og kommune, dels i årsberetninger fra forskellige arbejdsmarkedsorganisationer. Statistikken om de sociale udgifter omfatter udgifter til sociale ydelser og administration af ordningerne samt indtægtssiden af disse ordninger. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af 8 funktioner eller formål (alderdom, sygdom osv.) og ifølge forskellige opdelinger (herunder kontant/naturalier, EU-ordninger, finansiering) fastsat af EUROSTAT i samarbejde med medlemslandene. Afgrænsningen af de enkelte funktioner er baseret på EUROSTAT's klassifikation ESSPROS Udtræk fra Danmarks Statistiks regnskaber for den offentlige sektor, DIOR (Databank for integrerede offentlige regnskaber) samt beretninger vedr. arbejdsmarkedsforhold. Statistikken udkommer årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt, Social tryghed i de nordiske lande udgivet af NOSOSKO og EUROSTAT's publikation: Social Protection Expenditure and Receipts. Edith Theis-Nielsen, tlf , e-post: etn@dst.dk Nonnie Westphall, tlf , e-post: new@dst.dk

10 120 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Den sociale ressourceopgørelse Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning, personaleforbrug, organisation mv.), som kommuner og amtskommuner har til rådighed i sociale institutioner mv. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommuner og amtskommuner. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale institutioner. Den sociale ressourceopgørelse kan føres tilbage til Fra 1976 til 1998 har tællingen været gennemført hvert år i januar, herefter i april 1999 og i marts 2000 og Statistikken over sociale ressourcer består af summariske oplysninger om tre hovedområder: kommunal børnepasning, kommunal ældreomsorg og amtskommunal omsorg for voksne handicappede mv. Inden for hvert område indsamles oplysninger om personale, pladser og indskrevne for hver enkelt institution. Derudover indsamles tværgående oplysninger mm. fra kommuner og amtskommuner. Oplysninger fra spørgeskemaer til kommuner, amtskommuner, sociale institutioner mv. samt skolefritidsordninger. Derudover anvendes oplysninger fra Det fælleskommunale Daginstitutionsregister for ca. 250 kommuner, der er tilsluttet Kommunedata samt Århus og Frederiksberg kommuner m.fl. Fra 2000 anvendes oplysninger om personaleforbrug fra kommunernes elektroniske indberetninger til kommunal lønstatistik. Statistikken udkommer årligt. Udgivelsestiden er ca. syv måneder for Nyt og Statistikbanken. For detaljerede og kommunefordelte tal i henholdsvis Statistiske Efterretninger og Statistikservice er udgivelsestiden måneder. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Steffen Hougaard, tlf , e-post: sho@dst.dk

11 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 121 Sammenhængende socialstatistik Statistikkens formål er at give en samlet oversigt over antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der indenfor kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. lovbestemte, sociale ydelser der har til formål at kompensere for hel eller delvis fravær af arbejdsmarkedsindkomst. Statistikken er opdateret tilbage til 1984 og er løbende ajourført i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen indenfor de enkelte sociale delområder. Første publicering vedrører året Statistikken belyser den del af befolkningen, som modtager indkomsterstattende ydelser indenfor et kalenderår. Statistikken omfatter de enkelte indkomsterstattende ydelsesarter, målt på start- og slutmåned for modtagelse af den enkelte ydelsesart, varigheden i dage for modtagelse af en given indkomsterstattende ydelse samt det årligt udbetalte beløb. Desuden giver statistikken mulighed for at afgrænse modtagerpopulationen på en række sociale baggrundsdata, såsom familie- og husstandstype, uddannelse, erhverv, indkomst, statsborgerskab (indvandrer- /efterkommerstatus) etc. Flg. registre i Danmarks Statistik: Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM), Register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AM- FORA), Sygedagpengestatistikregistret, Bistandslovsstatistikregistret, Det sociale pensionsstatistikregister, Indkomststatistikregistret, Uddannelsesklassifikationsmodulet (UKM) og Befolkningsstatistikregistret. Statistikken udkommer årligt. Sammenhængende socialstatistik udkommer i to tempi: En tidlig version, der alene rummer persondelen (uden beløb), udkommer i Nyt fra Danmarks Statistik inden udgangen af 3. kvartal året efter referenceåret samt en senere version med oplysninger om udbetalinger, indkomst og uddannelsesforhold, der udkommer i Statistiske Efterretninger 13 måneder efter referenceåret. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og KÅS (statistiske serviceydelser på delområder af kommuner). Jørn Daugård Pedersen, tlf , e-post: jdp@dst.dk

12 122 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (kvartal) Statistikken opgør antallet af modtagere og udbetalte beløb fordelt på ydelser for hver måned i kvartalet. Den kvartalsvise statistik blev påbegyndt med virkning fra 2. kvartal Antallet af modtagere blev til og med 4. kvartal 1993 opgjort i antal familier; men er derefter opgjort i antal personer. Til at begynde med foregik indberetningen af antallet af modtagere udelukkende via skemaer, men i dag foregår indberetningen stort set elektronisk. Enten via båndudtræk fra Kommunedata eller via indsendelse af diskette. Den kvartalsvise statistik rummer oplysninger om modtagere af hjælp efter Bistandsloven, fra 1.juli 1998 lov om aktiv social politik og lov om social service. For hver måned i kvartalet opgøres kvartalsvis antallet af modtagere og de udbetalte beløb fordelt på ydelser. Den kvartalsvise statistik er baseret på indberetninger af oplysninger fra samtlige kommuner til Danmarks Statistik. Udkommer kvartalsvis. Udgivelsestid ca. 60 dage. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Bjarne Lynnerup, tlf , e-post: bly@dst.dk Carsten Bo Nielsen, tlf , e-post: can@dst.dk

13 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 123 Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (år) Statistikken opgør antallet af modtagere og udbetalt beløb årligt. Videre opgøres hjælpens varighed samt og der fordeles på alder, familietype og køn. Den årlige CPR-baserede statistik påbegyndtes i Fra bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976 til 31. december 1976 findes endvidere summariske oplysninger om antallet af kontanthjælpsmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere blev til og med 1993 opgjort i antal familier; men er derefter opgjort i antal personer. Til at begynde med indsendtes skema for hver eneste modtager i Danmark. Skemaet indeholdt, foruden CPR-nummer, også oplysninger om hvilke ydelser den enkelte havde modtaget i løbet af året. Med tiden er indberetningen overgået til diskette eller bånd, og siden 1994 har samtlige kommuner indberettet elektronisk. Den årlige statistik opgør årligt oplysninger om kontanthjælp efter Bistandsloven, pr. 1. juli 1998 efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service. Grundlaget er et personbaseret register, der dannes for hvert tællingsår, hvor modtagere er indført med CPR-nummer. For hver enkelt modtager af indberettes oplysninger om, hvilke ydelser fra hvilke kommuner, der er udbetalt i det pågældende år. På baggrund af de indberettede CPR-numre tilføjes en række personoplysninger fra befolkningsregistret i Danmarks Statistik til oplysningerne om den enkelte modtager. Det drejer sig om oplysninger om ydelsesmodtagerens bopælskommune, familietype- og status, civilstand, antal børn i familien og deres alder, statsborgerskab, indvandrerstatus og oprindelsesland. Den årlige statistik er baseret på indberetninger af oplysninger fra samtlige kommuner til Danmarks Statistik. Udkommer årligt. Den årlige kontanthjælpsstatistik har siden 1995 haft en udgivelsestid på 5-6 måneder eller gennemsnitligt 130 dage. Nyt fra Danmarks Statistik, Statistiskservice, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Bjarne Lynnerup, tlf , e-post: bly@dst.dk

14 124 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Boligstøtte Formålet med statistikken er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i Boligstøttestatistik omhandler statistik over modtagere af boligsikring (ikke-pensionister) og boligydelse (pensionister) for december måned fordelt på en række variable(efter arten af ydelse, husleje, indkomst og antal børn). En tilnærmet årsstatistik udarbejdes for hele kalenderåret, men den er kun skønsmæssig og uden fordeling på variabler. Kommunedatas boligstøttestatistikregister siden Fra december 2001 bliver Kommunedatas udtræk suppleret med et udtræk for Farum kommune fra firmaet Columbus IT. Udkommer årligt, men indeholder kun tal for december måned. Statistikken udkommer ca. 45 dage efter tællingstidspunktet. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), Socialstatistik (Statistikservice) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt (fra 1990), Social tryghed i de nordiske lande udgivet af NOSOSKO og Københavns Statistiske Årbog. Edith Theis-Nielsen, tlf , e-post: etn@dst.dk Nonnie Westphall, tlf , e-post: new@dst.dk

15 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 125 Den borgerlige retspleje Formålet med statistikken er, at fremstille statistik der belyser domstolenes sagsmængde. Statistik over retspleje er udarbejdet siden Retsplejestatistik omfatter opgørelser over domstolenes modtagne og behandlede sager, hvilket er civile sager, fogedsager samt notarial- og tinglysningsforretninger. Desuden indgår skifte- og konkursbosager samt straffesager. Statistikken er en sagsstatistik, og belyser aktiviteter for alle retskredse i Danmark. Danmarks Statistik modtager årligt fra Justitsministeriet tal på diskette. Udkommer årligt. Den forventes at have en udgivelsestid på 120 dage. Årspublikationer: Kriminalitet og Statistisk Årbog. Kate Lysgaard-Madsen, tlf , e-post: klm@dst.dk

16 126 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser Statistikken opgør antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene(ekskl. færdselsloven og andre færdselslovgivende særlove). Anmeldelsesstatistikken kan føres tilbage til Indtil 1990 modtog Danmarks Statistik hver måned kopier af politiets anmeldelsesrapporter til registrering. Efter 1. januar 1990 har Danmarks Statistik modtaget henholdsvis kvartalsvise og årlige udtræk fra Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Anmeldelsesstatistikken er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken omfatter opgørelser over kriminelle forhold fra anmeldelse via sigtelse til afgørelse (som fx. bødeforlæg fra politiet eller dom i retten) samt anholdelser og fængslinger. Anmeldelsesstatistikken er en sagsstatistik, der belyser antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven og særlovene (ekskl. færdselsloven og færdselslovslignende særlove) samt en eventuel angivelse af, om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen af straffelovsovertrædelsen. Den enkelte anmeldelse (forholdet) er identificeret ved et entydigt journalnr. Statistikken omfatter alle politianmeldelser i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne). Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Kvartalsvis vedr. anmeldelser, men årlig for både anmeldelser og anmeldelser med sigtelse. Kvartalsstatistikken har en udgivelsestid på dage. Årsstatistikken offentliggøres efter 3 måneder, dvs. med offentliggørelse ultimo marts. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Ebbe Frørup, tlf , e-post: efr@dst.dk Carsten B. Nielsen, tlf , e-post: can@dst.dk

17 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 127 Strafferetlige afgørelser Formålet med statistikken er at belyse antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Endvidere opgøres antallet af sigtelser samt anholdelser og fængslinger. Statistikken om strafferetlige afgørelser kan føres tilbage til 1832, hvor den første offentliggørelse blev foretaget. Frem til 1979 blev statistikken fremstillet på grundlag af manuelle indberetninger om afgørelser (samt sigtelser og fængslinger) for den enkelte overtræder på enten straffekort, indsættelseskort eller løsladelseskort. Med oprettelsen af Rigspolitiets centrale kriminalregister pr. 1. januar 1979 overgik man til en samlet edb-indberetning af personorienterede oplysninger om afgørelser, sigtelser og fængslinger. Dataindberetningen fra Det centrale kriminalregister er i dag hovedsagelig kodebaseret, men indeholdt tidligere mange tekstfelter. Den strafferetlige afgørelsesstatistik er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken omfatter opgørelser over kriminelle forhold lige fra anmeldelser via sigtelser til afgørelser (som f.eks. bødeforlæg fra politiet eller dom i retten), anholdelser og fængslinger. Den strafferetlige afgørelsesstatistik er en personorienteret sagsstatistik, der belyser dels antallet af afgørelser og dels antallet af forskellige personer med afgørelser for en el. flere overtrædelser af straffeloven og/eller særlovene (herunder færdselsloven og færdselslovslignende særlove). Statistikken omfatter ikke alle bødeafgørelser, idet hovedparten af bøder under 1000,- kr. for særlovsovertrædelser (specielt færdselsloven), ikke registreres i Rigspolitiets centrale kriminalregister. Statistikken omfatter strafferetlige afgørelser i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Siden 1979 har kilden været Rigspolitiets centrale kriminalregister. De strafferetlige afgørelser opgøres én gang årligt og offentliggøres hhv. som foreløbige og som endelige tal. Den foreløbige strafferetlige afgørelsesstatistik har en udgivelsestid på 3-5 mdr., og den endelige statistik har en udgivelsestid på ca måneder. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Kriminalitet og Statistisk Tiårsoversigt. Ebbe Frørup, tlf , e-post: efr@dst.dk Kate Lysgaard Madsen, tlf , e-post: klm@dst.dk