Statistik- program 2005

Transkript

1 Statistikprogram 2005

2 Statistikprogram 2005 Udsendt januar 2005 Oplag: 300 Danmarks Statistiks trykkeri Danmarks Statistik Trykt udgave: ISBN ISSN Netudgave: ISBN ISSN Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Forkortelser Bek Dir Ka Kb Kf Kh Km L Ra Rb Rf Rr Bekendtgørelse Rådsdirektiv eller Parlaments- og Rådsdirektiv Kommissionsafgørelse Kommissionsbeslutning Kommissionsforordning Kommissionshenstilling Kommissionsmeddelelse Lov Rådsafgørelse eller Parlaments- og Rådsafgørelse Rådsbeslutning eller Parlaments- og Rådsbeslutning Rådsforordning eller Parlaments- og Rådsforordning Rådsresolution eller Parlaments- og Rådsresolution

3 Forord Formålet med denne beskrivelse af Danmarks Statistiks statistikprogram er at vise, hvad vi producerer og hvorfor samt at give en række baggrundsoplysninger for de enkelte statistikker, tværgående publiceringer og årspublikationer. Produkter, der er finansieret af serviceindtægter, er ikke medtaget. Statistikkerne er beskrevet kort maksimalt en side. Overordnet er de inddelt i to afsnit: De lovpligtige statistikker og den øvrige del af statistikprogrammet. Inden for hvert af disse afsnit er de sorteret efter Danmarks Statistiks afdelinger. Hver statistikbeskrivelse er opbygget efter en fast skabelon, hvis enkelte afsnit har følgende indhold: : Formålet med statistikken, historisk udvikling samt de forhold, som statistikken kan give oplysning om. : Hvor kommer oplysningerne fra, fx hvilke registre. : n for de obligatoriske tællinger angivet i mio. kr. for private virksomheder. : Typisk om statistikken er månedlig, kvartalsvis eller årlig. I enkelte tilfælde er der flere hyppigheder, fx hvis der er væsentlig forskel på månedlige og kvartalvise udgivelser fra samme statistik. : Hvor offentliggøres statistikkens resultater. : Hvor der er EU-lovgivning eller dansk lovgivning, som forpligter Danmarks Statistik på det pågældende område, er denne angivet. Hvor der ikke er en specifik lovgivning, er lovgrundlaget Lov om Danmarks Statistik. : Betegnelse og nummer på det kontor i Danmarks Statistik, der udarbejder statistikken. : Arbejdsplanens inddeling af statistikkerne, jf. Arbejdsplan Nummeret er trecifret, hvor de to første cifre er kontornummeret. Bagerst er et bilag, som uddyber oplysningerne om den EU-lovgivning, der refereres til under lovgrundlag. Disse oplysninger omfatter bl.a. lovens fulde titel, samt hvor i EF-Tidende den er offentliggjort. Statistikprogrammet er en selvstændig del af Danmarks Statistiks arbejdsplan. Jan Plovsing Rigsstatistiker

4 Indholdsfortegnelse A. Lovpligtig statistik Personstatistik... 6 Erhvervsstatistik Økonomisk Statistik Brugerservice B. Øvrig statistik Personstatistik Erhvervsstatistik Økonomisk Statistik Brugerservice C. Bilag Gældende EU-retsakter Titelregister

5 Lovpligtig statistik

6 6 Personstatistik Middellevetider Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve. Middellevetider beregnes traditionelt separat for mænd og kvinder. Middellevetider findes beregnet på dødelighedserfaringer helt tilbage til I perioden findes middellevetider beregnet på grundlag af fem års dødelighedserfaringer. Siden 1960 bruges to års dødelighedserfaringer ved beregning af middellevetiden. Middellevetiden er den beregnede restlevetid for en nyfødt. Restlevetider beregnes for hver enkelt aldersklasse, for hvert køn for sig. Oplysninger om dødsfald hentes fra Befolkningsstatistikregisteret, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Lov om opsat pension, Bek nr. 350 af 17. maj Befolkning og Uddannelse, 1. kontor Befolkningsstatistik. Lovpligtig statistik

7 Personstatistik 7 Arbejdstidsregnskabet Det overordnede formål med opstilling af et arbejdstidsregnskab er at opstille konsistente tidsserier for en række variable, der alle er centrale på det arbejdsmarkedsstatistiske område. Desuden skal beskæftigelsesog lønsumsoplysninger kunne integreres i nationalregnskabet. Der er i beregningerne derfor taget udgangspunkt i de internationale nationalregnskabsdefinitioner af arbejde, løn og beskæftigelse. Arbejdstidsregnskabet er et resultat af et tre-årigt projektarbejde, der blev etableret i Danmarks Statistik i 1995 med tilskud fra Den Europæiske Socialfond. Projektets formål var at forbedre den løbende belysning af arbejdsmarkedet. Baggrunden for arbejdstidsregnskabet er det stigende antal statistikker der belyser arbejdsmarkedet og den kendsgerning at tallene i de enkelte statistikker ikke umiddelbart kan sammenlignes. I projektet er arbejdet koncentreret om at udvikle statistiksystemer, der integrerer allerede eksisterende arbejdsmarkedsstatistik. I december 1998 blev projektet afsluttet med en rapport: Integreret arbejdsmarkedsstatistik - Arbejdsmarkedsregnskab og Arbejdstidsregnskab , hvori to nye statistiksystemer blev præsenteret. Arbejdstidsregnskabet indeholder for nuværende tidsserier for beskæftigelse, job, præsteret tid i timer og fuldtidsjob samt lønsum fordelt på køn, brancher, offentlig/privat og socioøkonomisk status (om man er selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager). De hidtil anvendte konjunkturstatistikker er: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) ATP-statistikken Lønsumsopgørelse på grundlag af AM--bidragsindbetalinger Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed De primære strukturkilder er: Den årlige lønstatistik (lønstatistik for den private sektor, lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte) Beskæftigelsesstatistikregisteret (der danner grundlag for både den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS)). Arbejdstidsregnskabet er pt. under revision hvor flere af de eksisterende kilder vil blive udskiftet. Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse. Lovpligtig statistik

8 8 Personstatistik Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATP Formålet er at give en hurtig indikator for beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher. ATP-ordningen trådte i kraft i Formålet med ordningen er at udbetale tillægspension til pensionerede lønmodtagere m.fl. I perioden siden 1964 er der sket en række ændringer i ordningen, herunder udvidelse af medlemskredsen, ændringer i satserne og ændringer i administrationen. I sin nuværende form er statistikken blevet udarbejdet siden 3. kvartal Statistikken belyser ændringerne i antal fuldtidsbeskæftigede fra kvartal til kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at dividere de samlede ATP-indbetalinger med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget, og er således et udtryk for det samlede beskæftigelsesomfang, dvs. det antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis, de indbetalte beløb svarer til. Arbejdsgiverne indberetter på virksomhedens SE-nummer, og beskæftigelsen branche- og sektorfordeles ved at knytte oplysninger fra ErhvervsStatistisk Register (ESR) om branche og sektor til SE-nummeret De kvartalsvise opgørelser udkommer både i en foreløbig og endelige udgave. Arbejdsgiverne indberetter ATP-beskæftigelse på deres SE-numre til ATP-Huset. Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Danmarks Statistikbank og Konjunkturstatistik. Rf 1165/98, Kf 588/2001 og nødvendig af hensyn til Rf 1165/98, Rf 2223/96 og Rf 58/97. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse. Lovpligtig statistik

9 Personstatistik 9 Lønsumsindikator på grundlag af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag Formålet er at få et hurtigt mål for lønsumsudviklingen fordelt på branche- og sektorgrupper. Statistikken udkom første gang i december 1995 med lønsumstal fra 1. kvartal Den vigtigste ændring af statistikken er, at lønsummen nu fordeles efter såvel branche som sektor. Der er i den forbindelse udarbejdet sammenlignelige serier på både brancher og sektorer for perioden 1. kvartal kvartal 2004 Lønsumsindikatoren belyser ændringerne i de af arbejdsgiverne indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, for lønmodtagere, fra kvartal til kvartal. Bidragene udgør en fast procentsats af bidragsgrundlaget og beregningen sker ved en simpel opregning til 100 pct. Arbejdsgiverne indberetter på virksomhedens SE-nummer, og lønsummen branche- og sektorfordeles ved at knytte oplysninger fra ErhvervsStatistisk Register (ESR) om branche og sektor til SE-nummeret. Arbejdsgivernes månedlige angivelser til Told- og Skattestyrelsen af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96 og Rf 58/97. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse. Lovpligtig statistik

10 10 Personstatistik Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik Statistikken giver en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt, nemlig ultimo november måned. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). RAS er en årlig individbaseret statusopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned. Overordnet set deler RAS befolkningen op i tre hovedgrupper henholdsvis de beskæftigede, de arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken (aktivering uden løn og orlov fra ledighed), tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (overgangsydelse og efterløn), pensionister og andre uden for arbejdsstyrken (børn og unge, uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere og øvrige uden for arbejdsstyrken). RAS indeholder oplysninger om de beskæftigedes bopæls- og arbejdsstedskommune, og på dette grundlag udarbejdes der pendlingsstatistik. Det Centrale OplysningsseddelRegister (COR) og det Centrale Pensions System (CPS) fra Told- og Skattestyrelsen, indberetninger fra de kommunale lønsystemer til Danmarks Statistik, Det Erhvervsstatistiske Register, Momsstatistikken, Arbejdsløshedsstatistikken (CRAM), Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Registret for Arbejdsmarked (RAM), Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM), Indkomststatistikken, Befolkningens Uddannelse og Erhvervstilknytning (BUE), Sygedagpengestatistikken, kontanthjælpsstatistikken, befolkningsstatistikken. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Rf 311/76 samt nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdsmarkedsregnskab og beskæftigelse. Lovpligtig statistik

11 Personstatistik 11 Arbejdskraftundersøgelsen Undersøgelsen belyser først og fremmest befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken (fx studerende eller personer på efterløn). Undersøgelsen gennemføres i en lang række lande efter de samme retningslinier og anvendes derfor til internationale sammenligninger. Arbejdskraftundersøgelsen er siden 1984 gennemført årligt, og siden 1994 som en kontinuerlig kvartalsvis undersøgelse. Undersøgelsen skal først og fremmest give oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere belyses bl.a. de beskæftigedes arbejdstid og ansættelsesforhold, de arbejdsløses arbejdssøgning og befolkningens deltagelse i uddannelsessystemet. Undersøgelsen omfatter personer fra 15 år og op til og med 74 år. Interviewoplysninger. For at trække de nødvendige oplysninger til dannelse af stikprøven og opregning heraf og til gennemførelse af interviewingen samt indhentning af div. baggrundsvariable anvendes følgende registre: Det Centrale Personregister (CPR), Befolkningsstatistikregistret, Arbejdsløshedsstatistikken (CRAM), Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet (AKM), Uddannelsesklassifikationsmodulet (UKM) og Telefonregistret. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Rf 577/98, Kf 1575/2000, Kf 1897/2000, Kf 2104/2002, Kf 246/2003, Kf 29/2004, Rf 2257/2003 og Rf 1991/2002. Arbejdsmarked, 4. kontor Arbejdskraftundersøgelser. Lovpligtig statistik

12 12 Personstatistik Lønindeks for den offentlige sektor Indekset belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (stat, amter og kommuner) fordelt på hovedbrancher. Statistikken blev etableret ultimo 1998 og viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995 Indeksene er baseret på lønoplysninger for samtlige offentligt ansatte. Oplysningerne indberettes fra de offentlige lønsystemer og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Indeksene offentliggøres fordelt på branchehovedgrupper (27-grupperingen), og viser udviklingen i forhold til basiskvartalet (1. kvartal 1996) og i forhold til samme kvartal året før. Offentlige lønanvisningssystemer. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Løn (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt. Rf 450/2003, Kf 1216/2003, Rf 1165/98, Kf 588/2001 og Rf 2223/96. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

13 Personstatistik 13 Lønindeks for den private sektor Indekset belyser lønudviklingen i den private sektor fordelt efter branche. Indekset startede 1. kvartal Indtil 1. kvartal 1996 blev der offentliggjort delindeks for 9 branchegrupper. Fra 1. kvartal 1996 blev indekset udvidet til 27 branchegrupper. Indekset har erstattet timelønsindekset for industriens arbejdere og månedslønsindekset for industriens funktionærer, der ophørte fra udgangen af Lønindeksene omfatter samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under 18 år, der er ansat i virksomheder i den private sektor med 10 eller flere beskæftigede. Indekset omfatter den private sektor; herunder fx også ansatte i private skoler og på private hospitaler. Indekset omfatter dog ikke landbrug og fiskeri. Kvartalsvis indsamling af oplysninger fra en stikprøve af virksomheder i den private sektor. Oplysningerne indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Apotekerforening. 6,3 mio. kr. (fælles svarbyrde for Lønstatistik for den private sektor, Lønindeks for den private sektor). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik, Løn (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Tiårsoversigt. Rf 450/2003, Kf 1216/2003, Rf 1165/98, Kf 588/2001 og Rf 2223/96. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

14 14 Personstatistik Lønstatistik for amter og kommuner Undersøgelsen giver detaljerede oplysninger om fortjenesten for ansatte i amter og kommuner fordelt efter arbejdsfunktion, køn, branche og uddannelse mv. Formålet med den nuværende lønstatistik er først og fremmest at fremstille en sammenhængende lønstatistik, der dækker hele det danske arbejdsmarked opdelt på privat sektor, stat, amter og kommuner. Der foreligger fra 1976 til 1995 en tidligere (års)lønstatistik for kommunalt ansatte, der ikke er sammenlignelig med den nuværende, som er startet med tællingsåret Statistikken belyser gennemsnits- og medianfortjenesten for ansatte i amter og kommuner. Hovedfordelingerne er arbejdsfunktion, branche, uddannelse og amt. De kommunale edb-lønsystemer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Løn (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Rf 530/1999, Kf 1916/2000 og Kf 72/2002. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

15 Personstatistik 15 Lønstatistik for den private sektor Lønstrukturundersøgelserne giver detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter arbejdsfunktion (stilling), uddannelse, branche osv. Undersøgelserne er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den private som den offentlige sektor. Statistikken for den private sektor er i den nuværende form lavet siden Den afløste den tidligere arbejderlønstatistik, der er blevet lavet fra 1916 til 1992 og den tidligere funktionærlønstatistik, der blev lavet fra 1981 til Statistikken omfatter alle lønmodtagere herunder også elever og unge under 18 år i den private sektor på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Virksomhederne i målgruppen udgør ca. 16 pct. af det samlede antal arbejdsgivere i den private sektor uden for landbrug og fiskeri. Beskæftigelsen i målgruppens virksomheder udgør ca. 82 pct. af beskæftigelsen i den private sektor uden for landbrug og fiskeri. Statistikkens datagrundlag er indberetninger fra virksomheder uden for landbrug og fiskeri med 10 eller flere beskæftigede. Disse virksomheder indberetter årligt oplysninger om hver enkelt lønmodtagers løn- og arbejdsforhold det pågældende kalenderår. Datamaterialet til den årlige strukturstatistik indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres medlemsvirksomheder og stiller dem til rådighed for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indsamler selv oplysningerne fra virksomheder og organisationer, der ikke er medlemmer af en af disse foreninger. 6,3 mio. kr. (fælles svarbyrde for Lønstatistik for den private sektor, Lønindeks for den private sektor). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Løn (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Rf 530/1999, Kf 1726/1999, Kf 1916/2000 og Kf 72/2002. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

16 16 Personstatistik Lønstatistik for staten Undersøgelsen giver detaljerede oplysninger om de statsansattes fortjeneste fordelt efter (især) arbejdsfunktion, køn, branche og uddannelse mv. Formålet med den nuværende lønstatistik er først og fremmest at fremstille en sammenhængende lønstatistik, der dækker hele det danske arbejdsmarked opdelt på privat sektor, stat, amter og kommuner. Der foreligger fra 1966 til 1995 en tidligere (års)lønstatistik for statsansatte, som ikke er sammenlignelig med den nuværende, som er startet med tællingsåret Statistikken belyser gennemsnits- og medianfortjenesten for offentligt ansatte lønmodtagere. Hovedfordelingerne er arbejdsfunktion, branche, uddannelse og amt. De statslige edb-lønsystemer. For statens vedkommende indberettes fraværsoplysningerne af Finansministeriet. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Løn (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Rf 530/1999, Kf 1916/2000 og Kf 72/2002. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

17 Personstatistik 17 Samlede arbejdsomkostninger Statistikken belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt på hovedbranche og omkostningskomponenter. Opgørelsen af de samlede arbejdsomkostninger er en del af Danmarks Statistiks integrerede statistiksystem vedrørende løn- og arbejdsomkostninger. Ud over de samlede arbejdsomkostninger består systemet af en årlig strukturstatistik og kvartalsvise lønindeks. Statistikken omfatter alle lønmodtagere ansat i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Ansatte i virksomheder inden for landbrug og fiskeri indgår dog ikke i statistikken, hvilket også er tilfældet for ansatte i virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede. De samlede arbejdsomkostninger opgøres på baggrund af arbejdsomkostningsundersøgelsen. Arbejdsomkostningsundersøgelsen består af to delundersøgelser, henholdsvis den årlige lønstrukturundersøgelse samt undersøgelsen af øvrige arbejdsomkostninger. De samlede arbejdsomkostninger består af lønmodtagernes fortjeneste samt øvrige arbejdsomkostninger. Fortjenesten er hentet fra den årlige lønstrukturstatistik (jf. Lønstatistik for den private sektor), mens øvrige arbejdsomkostninger baseres på en særlig stikprøveundersøgelse. De øvrige arbejdsomkostninger er de arbejdsomkostninger som ikke har karakter af fortjeneste for lønmodtageren. Datamaterialet til den årlige opgørelse af de samlede arbejdsomkostninger indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Foreningerne indsamler oplysningerne fra deres respektive medlemsvirksomheder, og stiller dem til rådighed for Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indsamler selv oplysninger fra virksomheder og organisationer, der ikke er medlem af en af de nævnte foreninger. 0,1 mio. kr. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Løn (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Rf 530/1999, Kf 1916/2000 og Kf 72/2002. Arbejdsmarked, 4. kontor Løn og fravær. Lovpligtig statistik

18 18 Personstatistik Færdselsuheld Statistikken belyser færdselsuheld med tilskadekomne personer for at danne et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsstatistikken i Danmarks Statistik går tilbage til Statistikkens grundlag har hele tiden været foreløbige og endelige indberetninger fra politiet. Til og med 1975 er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra 1976 blev indberetningssystemet udvidet, således at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen. Fra 1997 blev der gradvist indført et nyt elektronisk inddateringssystem i politiet, og fra 2001 er samtlige indberetninger til Danmarks Statistik foregået i elektronisk form. Fra og med 2003 er indberetningssystemet ændret således, at politiets løbende indberetninger sendes til Vejdirektoratet og Danmarks Statistik herfra modtager et årligt udtræk. Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, der er kommet til politiets kendskab. Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i tre hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger (køretøjer, fodgængere og forhindringer) og personoplysninger. Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Færdselsuheld. Rb 93/704. Social og Sundhed, 10. kontor Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Lovpligtig statistik

19 Personstatistik 19 Indkomststatistik (EU-SILC) I 2004 iværksattes en ny statistik vedr. indkomst og levevilkår. Undersøgelsen (Community Statistics on Income and Living Conditions, EU- SILC) vil blive gennemført I alle EU-lande. EU-SILC skal danne grundlag for sammenlignelige opgørelser i medlemslandene af en række indikatorer omfattende indkomstforhold, beskæftigelse, uddannelse og sundhed til belysning af sociale uligheder. Den er tilrettelagt således, at det foruden de umiddelbare tværsnitsanalyser også vil være muligt at gennemføre forløbsanalyser, når data for flere år foreligger. Undersøgelsen er gennemført første gang for året 2003 efter særlig aftale med Eurostat. Fra 2004 er den forordningsbestemt. Interview med husstande og registre i Danmarks Statistik. Årlig. Endnu ikke besluttet. Rf 1177/2003. Indkomst og Registre, 17. kontor Indkomster og levevilkår. Lovpligtig statistik

20 20 Personstatistik Børnestatistik Formålet med statistikken er at have et beredskab, der kan belyse børns levevilkår. Grundlaget for statistikken er Børnedatabasen, hvor barnet er enheden, og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Socialministeriet anmodede Danmarks Statistik om at opbygge et beredskab til belysning af børns levevilkår i foråret Systemet var på plads i 1997 og er løbende blevet opdateret. Børnedatabasen indeholder oplysninger om alle personer, der har boet i Danmark mellem 1980 og Der findes oplysninger om følgende forhold: Familierelationer, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, boliger (adresser og boligforhold), sociale ydelser og sygehusindlæggelser. Kilderne til Børnedatabasen er følgende: Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, Uddannelsesstatistikregister, Arbejdsklassifikationsmodulet, Arbejdsløshedsstatistikregister, Register for Arbejdsmarkedspolitiske Foranstaltninger, Indkomststatistikregister, Register over indkomsterstattende ydelser, Sygehusbenyttelsesregistret og Danmarks Statistiks Medicinske Fødsels- og Dødsfaldsregister. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Publikationen Børns levevilkår (2002). Finansloven. Indkomst og Registre, 17. kontor Generelle registre og registerspørgsmål. Lovpligtig statistik

21 Erhvervsstatistik 21 Det Erhvervsstatistiske Register, ESR Det Erhvervsstatistiske Register udgør en væsentlig del af grundlaget for en række erhvervs- og personstatistikker i Danmarks Statistik. Registret anvendes til udtræk af stikprøver, øvrige udtræk af oplysninger, opregning, kontrol og rykning samt til at sikre sammenhængende erhvervsstatistikker. ESR indeholder de enhedstyper og de data, der er fastsat i Erhvervsregisterforordningen fra 1993, samt administrative data af forskellig art. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Told og Skat samt oplysninger i Danmarks Statistik. Opdateres løbende. Rf 2186/93, Rf 3037/90, Kf 29/2002 og Rf 696/93. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Erhvervsstatistisk register (ESR). Lovpligtig statistik

22 22 Erhvervsstatistik Profilering af koncerner Formålet med aktiviteten profilering af koncerner er dannelse af komplekse økonomiske enheder. Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) består af juridiske enheder, og det Erhvervsstatistiske Register er principielt replikationer af disse enheder. I erhvervsstatistikkerne skal enhederne imidlertid være økonomiske enheder eller firmaer. Ikke i alle tilfælde kan den juridiske enhed betragtes som et firma, dvs. dække en hel produktionsproces, hvor der frembringes og sælges varer og/eller tjenesteydelser; i disse situationer bør der ofte ske en kombination af 2 eller flere juridiske enheder til et firma. Identifikation af juridiske enheder, der potentielt kan være kandidater til kombination med andre juridiske enheder til konstruktion af en økonomisk enhed, sker ved at tage udgangspunkt i koncerner, dvs. en gruppe af juridiske enheder, der er knyttet sammen via ejerforhold. Beslutninger om dannelse af økonomiske enheder træffes på baggrund af en vurdering af, i hvilket omfang en lang række kriterier opfyldes, herunder bl.a. ejerforhold, autonomi og markedsorientering. I forbindelse med profileringen foretages også datakonfrontation, hvor oplysninger i forskellige statistikker og årsrapporter om omsætning og beskæftigelse for de juridiske enheder i de enkelte koncerner sammenlignes med henblik på at opnå konsistens mellem statistikkerne. Årsrapporter fra koncernens enheder, Greens opslagssystem om danske virksomheder, KOB, Det erhvervsstatistiske Register, Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, Generel regnskabsstatistik, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Beskæftigelsesindikator på grundlag af ATPindbetalingerne, Varestatistikken og Industriens ordre- og omsætningssituation. Årlig ajourføring af profileringen af de enkelte koncerner. Rf 696/93 Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Erhvervsstatistisk register (ESR). Lovpligtig statistik

23 Erhvervsstatistik 23 Arbejdspladser Arbejdspladsplaceringen (APP) er en årlig bearbejdning af oplysningssedler fra Told- og Skattestyrelsen med henblik på at knytte hver enkelt lønmodtagerjob til et konkret arbejdssted. Der fejlsøges og dannes et register, hvor enhver kombination af en arbejdsgiver og en lønmodtager optræder med CVR-nummer, personnummer, lønoplysninger og identifikationsnummer til arbejdsstedet samt stamoplysninger til arbejdsstedet såsom beliggenhedsadresse, branche og virksomhedsform. Sideløbende foretages ajourføring af Det Erhvervsstatistiske Register. Det Centrale OplysningsseddelRegister (COR) og det Centrale Pensions System (CPS) fra Told- og Skattestyrelsen, indberetninger fra de kommunale lønsystemer til Danmarks Statistik samt Det Erhvervsstatistiske Register. 0,3 mio. kr. Årlig. Der publiceres ikke fra dette register. Registeret indgår som et væsentligt input til bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen. Rf 58/97 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Arbejdssteder og erhvervsbeskæftigelse. Lovpligtig statistik

24 24 Erhvervsstatistik Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Statistikken giver statistiske oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november fordelt ud fra brancher og regioner. Erhvervsbeskæftigelsen er udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, der er udarbejdet siden Arbejdsstedsstatistikken medregnede alene arbejdssteder med lønmodtagerbeskæftigelse. Omlægningen til Erhvervsbeskæftigelsen indebar, at oplysninger om selvstændige og medarbejdende ægtefæller blev inddraget, således at også arbejdssteder uden lønmodtagerbeskæftigelse fra 1990 indgik i materialet. Herudover blev oplysninger om socioøkonomisk status, køn, alder og uddannelse medtaget i Erhvervsbeskæftigelsen. Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. Som udgangspunkt er arbejdsstederne defineret ud fra Det Erhvervsstatistiske Register på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er henført job til på dette tidspunkt. Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Det Centrale OplysningsseddelRegister (COR) og det Centrale Pensions System (CPS) fra Told- og Skattestyrelsen, indberetninger fra de kommunale lønsystemer til Danmarks Statistik samt Det Erhvervsstatistiske Register, Momsstatistikken, Arbejdsløshedsstatistikken (CRAM), Statistikken over Arbejdsmarkedspolitiske Foranstaltninger (AMFORA), Register for Arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og Befolkningsstatistikregistret. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Rf 58/97 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Arbejdssteder og erhvervsbeskæftigelse. Lovpligtig statistik

25 Erhvervsstatistik 25 Generel regnskabsstatistik Statistikken giver en økonomisk beskrivelse af det danske erhvervsliv og danner grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, Bygge og anlæg og handel. Bortset fra industri blev disse statistikker nedlagt, da det fra 1986 blev obligatorisk for virksomheder at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SLS-E-systemet). Dette system er siden blevet kraftigt indskrænket. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat er der derfor etableret en regnskabsstatistik, der også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra udvalgte virksomheder. Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og desuden offentliggøres en regionalfordelt statistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet. Statistikken belyser virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdssteds- og faglig enhedsniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. De vigtigste fordelingsvariabler er branche, ejerform, størrelsesgruppe og geografi. Spørgeskemaer, Told- og Skattestyrelsen (SLS-E), Det Erhvervsstatistiske Register i Danmarks Statistik samt Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker. 5,5 mio. kr. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Rf 58/97, Kf 2699/98 og 2700/98, Kf 2701/98, Kf 2702/98, Kf 1618/1999, Kf 1614/2002, Rf 2056/2002 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Regnskabsstatistik. Lovpligtig statistik

26 26 Erhvervsstatistik Regnskabsstatistik for rederier Statistikken belyser omfanget og udviklingen i rederiernes bruttoindtjening ved rederivirksomhed. Statistikken har været opgjort siden De vigtigste variabler er: Indsejlet bruttofragt, timecharterindtægter og andre indtægter ved rederidrift, driftsomkostninger og administrationsomkostninger samt bruttoindtjening. Regnskabsdata fra samtlige privatejede rederier, der råder over en samlet tonnage på mindst 250 BT, Det Erhvervsstatistiske Register og oplysninger fra Søfartsstyrelsen. 0,1 mio. kr. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Generel Erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger). Nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Regnskabsstatistik. Lovpligtig statistik

27 Erhvervsstatistik 27 Firmaernes køb og salg Statistikken belyser konjunktur- og erhvervsudviklingen gennem månedlige oplysninger om køb og salg i de enkelte brancher. Momsen (merværdiafgiften) indførtes i Danmark pr. 3. juli 1967, og de administrative oplysninger fra ordningen udnyttedes til en kvartalsstatistik over Merværdiafgift og omsætning i byerhvervene, som blev påbegyndt med første kvartal Senere suppleredes med en mere detaljeret, strukturbeskrivende årsstatistik, som også inddrog landbrugserhvervene. Kvartalsstatistikken blev videreført med samme hovedstruktur til og med 2001, dog fjernedes oplysninger om merværdiafgiften fra 1. kvartal 1983, hvorfor opgørelsens titel blev afkortet til Omsætning i byerhvervene. Fra januar 2001 offentliggøres statistikken månedligt, da de store firmaer nu indberetter og afregner moms hver måned. Det er derfor nødvendig at beregne tal for de mindre firmaer, som indberetter kvartalsvis eller halvårligt. Samtidig blev referenceenheden ændret fra indberetningsenheden (firmaets SE-nr.) til den juridiske enhed (firmaets CVRnr.), således at man bedre kan sammenligne med andre erhvervsstatistikker. Ved samme lejlighed blev navnet ændret til Firmaernes køb og salg. Opgørelsen giver et totalbillede af køb og salg (herunder den indenlandske andel) i de fleste brancheområder, men dækker ikke, eller kun lidt, inden for de momsfritagne brancher såsom persontransport og sundhedsvæsen. De momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige momsangivelser til Told og Skat. Desuden baggrundsoplysninger om branche, ejerform mv. fra Det Erhvervsstatistiske Register. Månedlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Generel erhvervsstatistik (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Rf 1165/98, Kf 588/2001 og nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Omsætningsstatistik (moms). Lovpligtig statistik

28 28 Erhvervsstatistik Branchenomenklatur Den danske branchenomenklatur, Dansk Branchekode 2003 (DB03), indeholder 825 sekscifrede branchekoder. Disse branchekoder betegner forskellige økonomiske aktiviteter. Formålet med branchekoderne er at kunne kategorisere data til statistisk brug. DB03 danner således grundlag for en lang række statistikker om fx industri, handel, investeringer, serviceydelser, offentlig virksomhed mv. Ingen. Den danske branchenomenklatur opdateres i forbindelse med opdateringer af EU s branchenomenklatur, NACE. Der har hidtil været minimum 5 år mellem opdateringerne. Næste revision finder sted i Den danske branchenomenklatur publiceres i særskilt publikation fra Danmarks Statistik. Nuværende udgave er Dansk Branchekode Rf 3037/90 og Kf 29/2002. Erhvervslivets Struktur, 14. kontor Produktionsenheder og brancheplacering. Lovpligtig statistik

29 Erhvervsstatistik 29 Hugsten i skove og plantager Statistikken beregner årligt den fysiske produktion af træ i de danske skove og plantager. Opgørelserne har været udarbejdet årligt siden 1946/47. Ved tællingen indhentes oplysninger om skovareal i hektar fordelt på bøg, eg, andet løvtræ, nåletræ, pyntegrønt, midlertidigt ubevokset skovareal, bevokset areal i alt, ubevokset areal, skovens areal i alt, samt arealer med pyntegrønt på markjord. Hugsten er fordelt på bøgetræ, egetræ, andet løvtræ og nåletræ overordnet opdelt i gavntræ, brænde og energitræ. Hugsten omregnet til m 3 fastmasse. Oplysninger fra udsendte spørgeskemaer samt udtræk fra Danmarks Statistiks skovregister. 0,2 mio. kr. Årlig. Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Landbrug. Rf 2223/96, Rf 1615/89 og Dir 89/130. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret. Lovpligtig statistik

30 30 Erhvervsstatistik Landbrugs- og gartneritællingen Tællingen belyser erhvervets struktur, fx i henseende til antal bedrifter efter størrelse, region og driftsform. Derudover belyses arealanvendelse, husdyrbestand og lejlighedsvis maskiner og miljørelaterede forhold. En række variable indgår i forbindelse med dækningen af andre forordninger og direktiver inden for landbrugsstatistikken. Endvidere tjener tællingen til at opdatere landbrugsstatistikregistret, der er udsnitsgrundlaget for tællingerne inden for landbrugsstatistikken. Landbrugs- og gartneritællingen har siden 1973 fundet sted som en spørgeskematælling. Indtil 1983 var alle tællinger totaltællinger. Fra var der kun totaltællinger i ulige år og stikprøvetællinger i lige år. Fra har alle tællinger været stikprøvetællinger. Tællingen i 1999 var en totaltælling med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark. Tællingerne fra og med 2000 har igen været stikprøvetællinger. Næste totaltælling vil antageligt finde sted i Ved tællinger er der blevet spurgt om afgrøder, husdyr, maskiner og arbejdskraft og lejlighedsvis visse andre temaer. Arbejdskraft har været udeladt ved tællingerne i 1995, 1997 og Arbejdskraft var igen omfattet af totaltællingen i 1999 og 2003, men ikke i Fra og med 1996 er oplysninger om afgrøder indhentet fra Direktoratet for FødevareErhverv (tidligere EU-direktoratet) register over hektarstøtteansøgninger, hvilket ikke har konsekvenser for oplysningerne i det endelige statistiske register, da de administrative oplysninger fra Direktoratet knyttes til den enkelte bedrift i det statistiske register. Oplysninger fra spørgeskemaer og oplysninger fra systemet over hektarstøtte, som administreres af Direktoratet for FødevareErhverv (tidligere EU-direktoratet). 1,3 mio. kr. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Landbrug, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Rf 571/88, Rf 2467/96, Kf 98/377, Kb 83/461, Kb 2000/115, Kb 85/377, Kb 1999/725, Kb 88/284, Kb 1999/799, Kb 1999/714, Kb 97/621 og Kf 143/2002. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret. Lovpligtig statistik

31 Erhvervsstatistik 31 Skovtælling Tællingen belyser omfanget og fordelingen af de danske skove med tilhørende arealer samt skovenes struktur. Den første skovtælling blev gennemført i 1881, mens skovtællingen 2000 er den seneste. Skovtællingen omfatter samtlige skove og plantager på 0,5 ha og derover, herunder markjord beplantet med juletræer og pyntegrønt. Ved tællingen spørges om skovens beliggenhed, ejerforhold, anvendelse af forstligt personale, skovplanlægning, bevoksede arealer (fordelt på træart, markjord beplantet med juletræer og pyntegrønt), ubevoksede arealer, aldersklassefordeling, produktionsklasse eller bonitet. For skove med mere end 25 ha, der er beliggende i flere kommuner, indhentes tillige oplysninger om træartsfordeling i de enkelte kommuner Oplysninger fra spørgeskemaerne og oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen. Siden skovtællingen i 1990 er der oprettet et skovregister, der dannede grundlag for 2000-tællingen. Endnu ikke opgjort. Hvert 10. år. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Landbrug. Danmarks Statistikbank samt publikationen Skove og plantager. Skovloven (L 959/1996). Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret. Lovpligtig statistik

32 32 Erhvervsstatistik Væksthustælling Tællingen indhenter oplysninger om arealanvendelse, produktion og energiforbrug i væksthuse. En selvstændig væksthustælling er lavet fra og med Den blev afholdt årligt frem til 1987 og har siden været afholdt hvert 3. år, senest for Før 1977 var oplysninger om væksthuse for vækstsæsonen (1. juni -31. maj) indeholdt i den årlige gartneritælling. Væksthustællingen tager udgangspunkt i landbrugs- og gartneriregisteret og omfatter alle bedrifter med et væksthusareal på mindst m 2. Statistikken oplyser om: væksthusenes alder og areal arealer med produktion af grøntsager, snitblomster og snitgrønt, potteplanter samt andre kulturer drivarealer med potteplanter på friland væksthusareal med vækstlys væksthusenes tekniske indretning vandforbrug og recirkulering anvendelse af bekæmpelsesmidler produktion af salat, tomater, agurker og peberfrugter energiforbrug kraftvarmeanlæg. Udtræk fra Landbrugs- og gartneriregisteret i Danmarks Statistik og oplysninger fra spørgeskemaer udsendt til gartnerier. 0,1 mio. kr. Normalt hvert 3. år. Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Landbrug. Rf 959/93. Landbrug og Transport, 3. kontor Landbrugsstrukturen og -registret. Lovpligtig statistik

33 Erhvervsstatistik 33 Kapitelstaksterne Kapitelstaksten, dvs. købspriser for korn ab gård målt i kr. pr. 100 kg., anvendes ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstaksten opgøres regionalt fordelt på otte områder. Kapitelstaksterne kan føres tilbage til Årlige offentliggørelser fra Danmark Statistik er udkommet siden er kapitelstaksten lavet for stifter (gl. områdeinddeling). I perioden er der dog kun lavet kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken viser kapitelstakster for byg og hvede for otte regioner: 1. København, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter (bortset fra de lolland-falsterske kommuner) 2. De lolland-falsterske kommuner 3. Bornholms Amt 4. Fyns Amt 5. Sønderjyllands Amt 6. Vejle og Århus amter 7. Ribe og Ringkøbing amter 8. Viborg og Nordjyllands amter Kapitelstaksterne opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra kornhandlen om købte mængder samt værdier af byg og hvede ved direkte handel med landmænd. Oplysninger fra spørgeskemaer udsendt til virksomheder, der handler med korn. Under 0,05 mio. kr. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Landbrug. Lov om kapitelstakster (L 592 /1984). Landbrug og Transport, 3. kontor Samlet produktion og priser. Lovpligtig statistik

34 34 Erhvervsstatistik Landbrugets bruttofaktorindkomst Formålet er at opgøre landbrugets bruttofaktorindkomst, der bl.a. bruges som input til opgørelsen af det samlede nationalregnskab. Opgørelser over landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til i hvert fald Forskellige beregninger er dog blevet foretaget i forsøg på at føre nationalregnskabstal tilbage i tiden, og således foreligger en tidsserie for landbrugets bruttofaktorindkomst helt tilbage til 1818 i Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bd. 2. Landbrugets bruttofaktorindkomst er landbrugets brancheregnskab, og udgør landbrugets del af nationalregnskabet. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger til fremmed medhjælp og vederlag for landbrugerens arbejdsindsats mv. Landbrugets bruttofaktorindkomst kan opdeles i flg. overordnede punkter: Værdi af landbrugets salgsprodukter ab producent, værdi af landbrugsmæssige tjenester, værdi af sekundære aktiviteter, værdi af lagerog besætningsforskydninger hos producenter, forbrug i produktionen, bruttoværditilvækst i producentpriser, produkttilknyttede subsidier, skatter og afgifter, bruttoværditilvækst i basispriser samt generelle subsidier, skatter og afgifter. Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst indeholder såvel tal for landbrugets produktion som dets forbrug i produktionen. Danmarks Statistiks landbrugskontors emneopdelte produktionsopgørelser. Herudover anvendes en række eksterne kilder, herunder Finansloven, udbetalingsoversigter fra Direktoratet for FødevareErhverv samt statistikker fra Fødevareøkonomisk Institut. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Landbrug. Rf 138/2004, Rf 2223/96 og Dir 89/130. Landbrug og Transport, 3. kontor Samlet produktion og priser. Lovpligtig statistik

35 Erhvervsstatistik 35 Landbrugets bruttoinvesteringer, renter og gæld Formålet er dels at opgøre landbrugets faste bruttoinvesteringer i avlsbygninger, inventar, grundforbedringer samt lager- og besætningsforskydninger, dels at opgøre landbrugets renteudgifter til såvel private som erhvervsmæssige lån samt landbrugets gæld opgjort til kontantværdi. Beregninger af landbrugets bruttoinvesteringer har været foretaget i hvert fald tilbage til Beregning af renter og gæld på det foreliggende grundlag tilbage til Opgørelser af landbrugets gæld findes dog tilbage til Opgørelsen af investeringer belyser landbrugets bruttoinvesteringer i avlsbygninger, inventar og grundforbedringer målt i årets priser og i faste priser. I tilknytning hertil beregnes afskrivninger og nettoinvesteringer. Opgørelsen af renter og gælde belyser landbrugets renteudgifter og gæld, herunder kort- og langfristet gæld. Begge opgørelser vises fordelt på såvel brugerens alder som hoveddriftsform Opgørelsen baseres på regnskaber, der vedrører ca af de landøkonomiske foreningers regnskabsførende landbrug. Opgørelsen fungerer i princippet som en stikprøve. Indsamling og dataregistrering sker i de landboøkonomiske foreninger. Efterfølgende anvendes opregningsfaktorer fra Landbrugs- og gartneritællingen til opregning af stikprøven. Kilder er dels regnskabsoplysninger fra de landøkonomiske foreningers økonomikonsulenter indhentet fra Landbrugets Edb-Center (LEC) og dels faktorer til bedriftsopregning fra Landbrugs- og gartneritællingen. Årlig Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Landbrug. Rf 130/2004, Rf 2223/96 og Dir 89/130. Landbrug og Transport, 3. kontor Samlet produktion og priser. Lovpligtig statistik

36 36 Erhvervsstatistik Mængde- og prisindeks for landbruget Mængde- og prisindeks beregnes for såvel landbrugets salgsprodukter som landbrugets indkøb af produktionsmidler. Indeks for landbrugets salgsprodukter belyser henholdsvis mængde- og prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter. Indeks for indkøb af produktionsmidler belyser henholdsvis mængde- og prisudviklingen for landbrugets omkostninger. Indeksene indgår i det statistiske materiale ved prisforhandlingerne i EU. Indtil midten af 1970 erne blev indeks for landbrugets salgsprodukter beregnet med driftsåret 1963/64 som vægtbasis- og sammenligningsår. Indeks blev beregnet for henholdsvis landbrugs- og gartnerisektoren. Disse indeks er beregnet tilbage til 1956 og er senest offentliggjort i publikationen Landbrugsstatistik Indeks er med den nuværende varedækning, der omfatter landbrugsprodukter, gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl, beregnet for årene siden Mængde- og prisindeksene belyser udviklingen i landbrugets omkostninger til produktionsmidler. Kun prisindeksene beregnes månedligt, mens mængdeindeksene beregnes på årsbasis. Indeksene er med sin nuværende dækning af omkostninger beregnet for årene siden Mængde- og prisindeks omfatter månedlige mængde- og prisindeks for mælk, okse- og kalvekød samt svin og kvartalsvise mængde- og prisindeks for fåre- og lammekød, fjerkræ og æg. Endelig findes månedlige prisindeks for landbrugets rå- og hjælpestoffer samt investeringsgoder. Oplysninger om salgsprodukter fås bl.a. fra Mejeriforeningen (mælk), Veterinærdirektoratet, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier (kvæg og svin), korn- og foderstofforretningerne (korn) samt Landboforeningerne, De danske Spritfabrikker og kartoffelmelsfabrikkerne (kartofler). For de vegetabilske produkters vedkommende anvendes resultater fra høsttællingerne til mængdeopgørelser. Kvartalsvis. Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Landbrug. Rf 2223/96 og Dir 89/130. Landbrug og Transport, 3. kontor Samlet produktion og priser. Lovpligtig statistik

37 Erhvervsstatistik 37 Animalske landbrugsprodukter Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske produkter samt dennes anvendelse. Statistikken har en lang historie, og siden 1900-tallet er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene. De første årtier indeholder mange skøn og beregninger, men siden 2. verdenskrig har der været en fyldestgørende statistik på området. Statistikken oplyser om indvejede mængder mælk på mejerierne, mælkens anvendelse til og produktion af en lang række mejeriprodukter fx friske produkter som konsummælk, kærnemælk, fløde, syrnet mælk, mælkebaserede drikkevarer mv. samt forarbejdede mælkeprodukter som kondenseret mælk, mælkepulver, smør og ost. Derudover oplyses om produktion og anvendelse af margarine, æg, okse og kalvekød, svinekød, fjerkrækød, fåre- og lammekød, hestekød, vildt samt spiselige biprodukter af kvæg og svin. Det statistiske grundmateriale er modtaget fra en række forskellige kilder, herunder bl.a. offentlige administrative og kontrollerende institutioner, erhvervs- og brancheorganisationer samt visse enkeltvirksomheder. Årlig. Landbrug (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Landbrug. Dir 96/16, Dir 2003/107, Dir 93/23, Dir 93/24, Dir 93/25, Dir 97/77, Kb 2004/760, Kb 2004/761, Kb 2004/747, Kb 1999/582 og Rf 2223/96. Landbrug og Transport, 3. kontor Husdyr og animalsk produktion. Lovpligtig statistik