Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
|
|
- Kurt Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt flere arbejdspladser, og flere københavnere kom i arbejde. Siden starten af 2005 er beskæftigelsen steget yderligere, mens arbejdsløsheden har fortsat sit fald. Flere og flere ældre forbliver i beskæftigelse. I 2005 var 31 pct. af de årige københavnere i beskæftigelse mod 25 pct. i Også indvandrere og efterkommere oplevede en svagt faldende beskæftigelse i løbet af , men beskæftigelsen er på vej op igen. Blandt efterkommere er mænds og kvinders beskæftigelsesomfang ens, men lavere end i den øvrige befolkning. Blandt indvandrere er beskæftigelsesomfanget endnu lavere og især blandt kvinderne af ikke-vestlig herkomst. Både pendlingen ind til og ud fra København er efter nogle års tilbagegang atter i svag vækst. Hver 5. unge københavner har kun en grundskolebaggrund og er ikke under uddannelse. Værst er det blandt indvandrere, hvor det drejer sig om mere end hver anden. Denne situation er for alle grupper uændret de senere år. Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar Pct Mænd Kvinder Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Københavns Kommune Statistisk Kontor Vester Voldgade København V Tlf.: Statistik@okf.kk.dk
2 Københavns arbejdsmarked og københavnernes uddannelse Peter Krygell Tlf.: Indholdsfortegnelse 1. Konjunkturtilbageslaget afløst af fremgang. 2. Arbejdspladser i vækst. 3. De årige forbliver i beskæftigelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse atter i stigning. 5. Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere. 6. Jobskabelsen det seneste år er mest sket i den private sektor. 7. Atter svagt øget pendling til og fra København. 8. Mange unge indvandrere mangler erhvervskompetencer. 9. Kilde og opgørelsesmetode. 1. Konjunkturtilbageslaget afløst af fremgang Konjunkturerne er vendt København blev i forhold til landsgennemsnittet, Hovedstadsregionen og landets andre store byer relativt hårdt ramt af konjunktunkturtilbageslaget i , men siden starten af 2004 er arbejdsmarkedssituationen blevet bedre. Antallet af arbejdspladser i København, antallet af beskæftigede københavnere samt ind- og udpendlingen er stigende. Nye tal fra Danmarks Statistik fastslår den positive udvikling i beskæftigelsen frem til starten af Siden er den gode udvikling fortsat. Andelen af beskæftigede københavnere er som gennemsnit for 2004 til 2005 steget med 2,6 procentpoint 1. I løbet af 2005 og frem til nu er det sæsonkorrigerede antal ledige faldet med næsten til godt , hvilket er historisk lavt. Denne rapport belyser kort udviklingen i Danmarks Statistiks tal for arbejdsmarked og uddannelse frem til Danmarks Statistik foretog for 2003 en mindre nedjustering af beskæftigelsestallene, se afsnit 9. 1 Stikprøvebaseret årsopgørelse af beskæftigelsesfrekvensen (glidende gennemsnit), Danmarks Statistik, AKU (Arbejdskraftundersøgelserne). Orientering 13. juni
3 2. Arbejdspladser i vækst Atter flere arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er atter stigende i København, der i løbet af 2004 fik næsten flere arbejdspladser (tabel 1 og figur 1). Tabel 1. Antal arbejdspladser i København og udvalgte byer mv., 1. januar. Antal arbejdspladser Indeks 2002= København ,6 95,6 96,5 Frederiksberg ,1 93,1 91,0 Københavns Amt ,2 97,3 97,2 Frederiksborg Amt ,8 96,8 97,2 Roskilde Amt ,3 100,3 100,9 Hovedstadsregionen ,9 96,8 97,1 Odense ,0 97,5 97,7 Århus ,5 99,2 99,1 Aalborg ,2 97,6 96,4 Hele landet ,1 97,0 97,2 Figur 1. Antal arbejdspladser i København, Hovedstadsregionen og hele landet, 1. januar. Indeks 2002 = København 96 Hovedstadsregionen Hele landet Orientering 13. juni
4 Hotel- og restaurationsbranchen mest frem Hotel og restaurationsbranchen har klaret tilbagegangsperioden bedst og beskæftiger flere end i starten af Også sundheds- og socialområdet har nogen fremgang. Endelig har forretningsservice og detailhandel haft et par tilbagegangsår i 2002 og 2003, men er nu atter i fremgang. Den samlede industri mister fortsat årligt op til arbejdspladser (tabel 2). Tabel 2. Antal arbejdspladser i København efter brancher, 1. januar. Antal arbejdspladser Indeks 2002= Industri mv ,7 92,2 88,5 Bygge og anlæg ,9 80,4 78,9 Autohandel, service, tankstationer ,6 100,2 90,1 Engroshandel undtagen med biler ,1 81,6 78,7 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,0 97,0 99,3 Hoteller og restauranter ,6 102,0 108,5 Transport ,4 93,1 90,6 Post og tele ,0 90,0 92,4 Finansiering og forsikring ,1 96,8 94,2 Udlejning, ejendomsformidling ,4 101,6 103,0 Forretningsservice ,7 94,1 98,0 Offentlig administration ,5 95,9 96,9 Undervisning ,6 98,1 98,6 Sundhedsvæsen ,8 103,4 106,5 Sociale institutioner ,0 101,6 103,2 Foreninger, kultur, renovation ,5 98,9 100,1 Uoplyst aktivitet ,4 65,9 55,0 I alt ,6 95,6 96,5 Orientering 13. juni
5 3. De årige forbliver i beskæftigelse Flere ældre i beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er nu atter svagt stigende, og den er synligt stigende for de ældre. Flere og flere ældre forbliver i beskæftigelse. I 2005 var 31 pct. af de årige i beskæftigelse mod 25 pct. i Den omvendte tendens blandt de unge, hvor beskæftigelsen er faldet lidt (tabel 3). Beskæftigelsen blandt de unge skal ses i relation til, at mange unge københavnere er studerende. En opgørelse på lidt ældre data viser, at det f.eks. gælder godt halvdelen af de unge årige. Blandt unge årige der studerer, har 3/4 samtidig et job. Den faldende beskæftigelse blandt de unge gælder, hvad enten de er under uddannelse eller ej. Der er til gengæld blevet flere unge, som hverken er beskæftigede eller under uddannelse. Tabel 3. Beskæftigede københavnere efter alder, 1. januar. Antal beskæftigede Beskæftigelsefrekvens år (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år år ,7 55,8 53,4 50,8 51, år ,3 74,6 71,6 70,7 71, år ,5 78,7 75,2 74,8 75, år ,3 78,8 76,7 76,0 76, år ,7 77,5 75,5 74,7 74, år ,4 76,1 74,2 73,4 73, år ,9 74,4 72,9 72,3 72, år ,3 72,6 71,2 70,3 70, år ,6 63,8 64,1 64,8 65, år ,7 26,5 28,4 29,6 31,2 67+ år I alt heraf år ,5 71,9 69,8 69,1 69,6 Orientering 13. juni
6 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse atter i stigning Atter flere ikke-vestlige efterkommere i job Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige efterkommere faldt ret markant fra begyndelsen af 2002 til 2004 og er stadig en del lavere primo 2005, hvor der var 59 pct. i beskæftigelse. Man skal huske, at efterkommerne stadig overvejende er under 30 år, og at en del derfor er i gang med uddannelse uden nødvendigvis at være i beskæftigelse (tabel 4). Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er efterkommere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år... 53,8 53,0 47,7 44,3 47, år... 68,3 67,4 64,4 61,4 64, år... 64,3 67,6 65,1 63,4 64,9 I alt år... 62,8 63,2 59,8 57,2 58,8 Atter flere ikke-vestlige indvandrere i job - især unge Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere faldt fra begyndelsen af 2002 til 2004, men er dog siden atter steget noget - især for de unge årige - frem til starten af I 2005 var 45 pct. af de årige i beskæftigelse. Beskæftigelsen er nogenlunde ens for alle aldre, og den når ikke for nogen aldersgrupper over 50 pct. (tabel 5). Tabel 5. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) år... 40,3 40,4 40,4 37,4 38, år... 47,0 48,3 46,1 46,9 49, år... 41,5 45,1 45,7 46,5 48, år... 44,5 48,1 46,0 45,5 47, år... 48,3 50,1 49,3 48,7 48, år... 49,8 52,1 49,6 49,5 49, år... 49,3 50,4 47,7 48,6 48, år... 44,7 47,8 47,3 45,2 45, år... 31,9 33,9 34,3 36,4 37, år... 9,5 11,1 12,5 12,4 13,4 I alt år... 43,8 46,1 44,9 44,7 45,5 Orientering 13. juni
7 5. Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige kvinder langt mindre i job end mændene Mens 52 pct. af alle mandlige ikke-vestlige indvandrere nu er beskæftigede, gælder det kun 39 pct. af kvinderne. Selv om kvindernes beskæftigelsesfrekvens er langt efter mændenes, så steg kvindernes erhvervsfrekvens fra 2001 til 2005 lidt hurtigere end mændenes (tabel 6). Tabel 6. Beskæftigelsesfrekvens for københavnere som er indvandrere fra ikke-vestlige lande, 1. januar. Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) Mænd år... 41,6 43,3 41,7 39,6 40, år... 60,8 60,5 56,1 54,5 56, år... 54,9 60,3 59,2 59,4 61, år... 53,7 58,2 56,2 55,9 58, år... 53,9 56,3 54,9 53,8 53, år... 52,4 55,5 52,9 52,8 52, år... 53,3 53,2 49,9 50,4 50, år... 50,9 54,4 53,0 50,2 50, år... 36,5 38,8 39,9 42,4 43, år... 10,8 13,0 14,7 14,7 15,3 I alt år... 50,8 53,5 51,5 50,8 51,7 Kvinder år... 39,0 37,4 39,0 35,0 36, år... 36,8 39,1 38,5 40,5 42, år... 30,1 33,0 34,9 36,3 38, år... 34,1 37,2 35,5 35,5 36, år... 39,7 41,3 41,8 42,0 41, år... 45,9 47,0 44,4 44,4 44, år... 44,8 47,0 44,9 46,3 44, år... 36,7 39,7 40,7 39,5 38, år... 24,0 25,7 25,2 27,5 28, år... 7,7 8,4 9,4 9,0 10,5 I alt år... 35,6 37,7 37,5 37,9 38,6 Orientering 13. juni
8 Herkomst betyder stor forskel i beskæftigelse Forskellen i beskæftigelsesfrekvens efter herkomst er stor allerede i års alderen og bevares i det videre liv. Størst forskel er der for indvandrere generelt og for kvinder i særlig grad. For efterkommere ligner kvindernes beskæftigelsesfrekvens mændenes indtil 30 års alderen (tabel 7). Tabel 7. Beskæftigelse blandt københavnere af dansk eller ikke-vestlig herkomst 2005, 1. januar. Befolkning Beskæftigelsefrekvens (pct. beskæftigede blandt befolkningen i hver alder) med dansk oprindelse med dansk oprindelse fra ikke-vestlige lande efterkommere indvandrere fra ikke-vestlige lande efterkommere indvandrere I alt år ,5 47,0 38, år ,7 64,0 49, år ,0 64,9 48, år ,3 62,6 47, år ,9.. 48, år ,3.. 49, år ,0.. 48, år ,2.. 45, år ,6.. 37, år ,6.. 13,4 I alt år ,1 58,8 45,5 Heraf kvinder år ,7 47,6 36, år ,8 64,6 42, år ,8 62,2 38, år ,8 55,8 36, år ,1.. 41, år ,1.. 44, år ,2.. 44, år ,8.. 38, år ,1.. 28, år ,0.. 10,5 I alt år ,9 57,8 38,6 Orientering 13. juni
9 6. Jobskabelsen det seneste år er mest sket i den private sektor Atter svag jobvækst for lønmodtagere Siden starten af 2002 har København mistet lønmodtagerjobs. Mens den kommunale sektor fik flere jobs, mistede den øvrige offentlige sektor næsten jobs og den private sektor næsten jobs. I forhold til hele landet har København især mistet statslige og private arbejdspladser. Jobskabelsen det seneste år er dog mest sket i den private sektor (tabel 8). Tabel 8. Lønmodtagerarbejdspladser i København og hele landet, 1. januar. Antal arbejdspladser Udvikling antal pct. København Privat ,1 Stat ,3 Kommune/Amt ,2 Offentlige selskaber mv ,2 I alt ,9 Hele landet Privat ,9 Stat ,3 Kommune/Amt ,2 Offentlige selskaber mv ,2 I alt ,8 1 Bl.a. Post Danmark og DSB. Orientering 13. juni
10 7. Atter svagt øget pendling til og fra København Pendlingen stiger svagt Konjunkturafmatningen fra begyndelsen af 2002 betød en vis tilbagegang i arbejdspladser og bosatte beskæftigelse, som også smittede af på pendlingen til og fra København. Fra starten af 2005 spores dog atter en vækst også i pendlingstallene, om end omfanget stadig er lavere end i Udpendlingen var i begyndelsen af 2005 på ca eller 1 pct. færre end i 2002, og indpendlingen var 4 pct. lavere (tabel 9 og figur 2). Tabel 9. Arbejdspladser, bosatte beskæftigede og pendlere ind til og ud fra København, 1. januar. Arbejdspladser Bosatte beskæftigede Indpendlere Udpendlere Figur 2. Arbejdsmarked og pendling til og fra København , 1. januar. Indeks 2002 = Arbejdspladser Bosatte beskæftigede Indpendling Udpendling Orientering 13. juni
11 8. Mange unge indvandrere mangler erhvervskompetencer Hver anden årig indvandrer mangler erhvervskompetencer Hver 5. unge københavner har kun en grundskolebaggrund og er ikke under uddannelse. Blandt efterkommere alene gælder det næsten hver tredje, mens det blandt indvandrere drejer sig om mere end hver anden. Tallene viser, at situationen for alle grupper er uændret de senere år (tabel 10). Tabel 10. Unge københavnere år efter uddannelsessituation, 1. januar. Fuldført Grundskole eller uoplyst uddannelse Under uddannelse Ej under uddannelse Mere end grundskole Under uddannelse Ej under uddannelse I alt Unge kun med grundskole og ej under uddannelse I alt Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Procent af alle i gruppen I alt... 19,0 18,3 19,1 18,8 19,5 Dansk herkomst... 13,1 12,9 12,8 12,7 12,8 Efterkommere... 29,8 30,1 30,2 29,8 29,0 Indvandrere... 53,8 48,1 53,6 50,8 54,4 Orientering 13. juni
12 Blandt efterkommerne er mændene væsentligt dårligere stillede end kvinderne Mens herkomst er altafgørende for ens uddannelsessituation, er forskellen mellem kønnene forholdsvis lille. Efterkommerkvinderne nærmer sig dog i højere grad uddannelsessituationen blandt de unge kvinder med dansk herkomst, mens mandlige efterkommere faktisk er væsentligt dårligere stillet. Det illustreres for de årige i figur 3 (tabel 11 og figur 3). Tabel 11. Unge der kun har fuldført grundskole (inkl. uoplyst uddannelse), og som heller ikke er i gang med en uddannelse, 1. januar. Antal Pct. af alle i gruppen Mænd og kvinder år: Dansk herkomst ,7 18,2 18,5 Efterkommere ,4 19,0 18,6 Indvandrere ,1 34,5 36, år: Dansk herkomst ,6 14,9 14,8 Efterkommere ,2 38,0 37,3 Indvandrere ,0 57,7 60, år: Dansk herkomst ,6 10,2 10,1 Efterkommere ,0 34,4 34,2 Indvandrere ,5 50,7 54,5 I alt ,1 18,8 19,5 Mænd år: Dansk herkomst ,7 19,6 18,9 Efterkommere ,1 22,5 20,9 Indvandrere ,1 34,7 37, år: Dansk herkomst ,3 17,7 17,4 Efterkommere ,8 46,2 44,8 Indvandrere ,7 60,5 62, år: Dansk herkomst ,7 12,4 12,4 Efterkommere ,4 40,2 41,4 Indvandrere ,0 53,8 58,1 I alt ,0 20,9 21,5 Kvinder år: Dansk herkomst ,7 16,9 18,1 Efterkommere ,7 15,4 16,1 Indvandrere ,0 34,4 35, år: Dansk herkomst ,4 12,6 12,7 Efterkommere ,9 30,2 29,9 Indvandrere ,0 55,7 59, år: Dansk herkomst ,4 8,1 7,8 Efterkommere ,1 28,3 26,8 Indvandrere ,5 48,2 51,5 I alt ,4 16,9 17,7 Figur 3. Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København 2005, 1. januar. Pct Mænd Kvinder Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Orientering 13. juni
13 Der starter et udskillelsesforløb lige efter grundskolen De unge københavneres uddannelsesmønster er markant forskelligt afhængigt af de unges herkomst. I års alderen er stort set alle i gang med en uddannelse. Fra 18 års alderen kommer de unge indvandrere ud af uddannelsessystemet, og halvdelen har hverken mere end grundskole eller er i gang med en uddannelse. Mellem halvdelen og 2/3 af de unge indvandrere i 20'erne har meget ringe uddannelsesforudsætninger. Efterkommerne skiller sig først ud lidt senere, og andelen i 20'erne med meget ringe uddannelsesforudsætninger når op på godt 1/3. København er en uddannelsesby, og københavnere med en dansk herkomst er i høj grad domineret af studerende, der i starten af 20'erne er flyttet til byen for at studere. Andelen af unge med dansk herkomst, der kun har grundskole og ikke er i gang med en uddannelse, falder derfor markant efter 19 års alderen helt ned til 10 pct. (tabel 12 og figur 4). Blandt københavnere af dansk herkomst, der ikke er tilflyttet, ser billedet noget anderledes ud. En opgørelse (2004) af unge danske ærkekøbenhavnere år dvs. unge københavnere, der har gået i 8. klasse i en københavnsk folkeskole, viser, at hver 4. af disse unge kun har fuldført en grundskole og ikke er i gang med en uddannelse. Det svarer til ca. 300 unge pr. årgang. Figur 4. Andel personer uden uddannelse og ej under uddannelse. København 2005, 1. januar. Pct Dansk herkomst "Ærkekøbenhavnere" (dansk herkomst) Efterkommere Indvandrere 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år Orientering 13. juni
14 Tabel 12. Unge der kun har fuldført grundskole (inkl. uoplyst uddannelse), og som heller ikke er i gang med en uddannelse 2005, 1. januar. Antal Pct. af alle i gruppen dansk herkomst efterkommere indvandrere i alt dansk herkomst efter- indkommervandrere i alt 15 år ,0 5,4 15,9 6,2 16 år ,5 9,1 17,4 11,2 17 år ,3 23,9 31,9 23,2 18 år ,5 29,3 46,8 30,2 19 år ,2 32,7 56,4 32,4 20 år ,8 34,5 63,6 28,7 21 år ,9 37,8 64,4 25,5 22 år ,0 38,3 64,0 23,2 23 år ,0 38,9 57,6 20,7 24 år ,2 36,9 57,0 19,5 25 år ,2 36,4 58,0 18,3 26 år ,8 33,3 57,5 17,2 27 år ,8 30,2 52,6 16,7 28 år ,8 35,6 54,0 16,5 29 år ,9 35,0 50,6 16,0 I alt ,8 29,0 54,4 19,5 Orientering 13. juni
15 9. Kilde og opgørelsesmetode Datakilden er Danmarks Statistik (RAS-Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik), Danmarks Statistikbank Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik i 2003 forbedrede opgørelsen af arbejdspladser og antal beskæftigede. Det betød en generel nedjustering for hele landet på og for København på arbejdspladser og bosatte beskæftigede. Herkomst og oprindelse Definitionen af indvandrere og efterkommere er fastsat af Danmarks Statistik. Statistikkerne benytter en klassificering i oprindelse efter landegrupper. Klassificeringen kan for hvert emne være lidt forskellig afhængig af kilde og formål. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge (eller kun den ene, hvis den anden er ukendt) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen som efterkommer. Såvel indvandrere som efterkommere omfatter personer med dansk og udenlandsk statsborgerskab. Danskere omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Vestlige lande omfatter EU-lande inkl. de lande, der blev optaget i EU pr samt Norge, Island, Schweiz mv., Nordamerika, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Opdeling ifølge Danmarks Statistik. Orientering 13. juni
16 Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: Københavns Statistiske Kontor Vester Voldgade København V. ISSN Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk -
Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2000
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2000 Nr. 4. 23. februar 2000 Befolkning 1. januar 2000 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mere4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(<$79&%9)!"#$%#&'#&(#)$*$+),#-'(./(0#'#&
4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereStatistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor
Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2003
Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2003 Nr. 9. 22. april 2004 Arbejdsløsheden i 2003 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2004
Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2004 Nr. 7. 27. maj 2005 Arbejdsløsheden i 2004 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereAnsatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse 7. juni 2016 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 591.481 personer i København. I løbet af 2014 steg
Læs mereNotat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereOrientering. Arbejdsløsheden i Ledelsesinformation. 17. april 2007
2007 Orientering Ledelsesinformation 17. april 2007 Arbejdsløsheden i 2006 Ledighedsprocenten i var i 2006 5,8 pct. og i hele landet 4,5 pct. I faldt det gennemsnitlige antal ledige fra 2005 til 2006 med
Læs mereBeskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.
Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været
Læs mereOrientering 2006:4. Arbejdsløsheden i maj Statistisk Kontor
2006:4 Orientering Statistisk Kontor 16. maj 2006 Arbejdsløsheden i 2005 Ledighedsprocenten for var i 2005 6,5 pct. og i hele landet 5,7 pct. Efter et fald på 9 pct. fra 2004 til 2005 er det gennemsnitlige
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning og bevægelser i oktober kvartal 2003
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor i oktober kvartal 2003 Nr. 3 23. marts 2004 i København i oktober kvartal 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og indhold Datagrundlaget
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mere=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'<63'5(:.--1'"?$6$%5$%50(:.'$.#!"#$%&%$"$"'()**+,-$"#(./(0.--1'"#(%(2.3"45$645#"/%.'"'7
=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBefolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015
20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereLønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur
2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereStatistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008
Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling
Læs mereRummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads
Indhold Medarbejdersammensætning ift. køn og alder... 1 Etnisk ligestilling... 2 Ansættelser på særlige vilkår... 6 Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads Medarbejdersammensætning ift. køn og
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereTil Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune
Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereTAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereTAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereTAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mere