VI. BESKYTTELSE AF MILJØET OVERORDNEDE MÅL 26. FOREBYGGELSE AF STØJGENER 27. GRUNDVANDSBESKYTTELSE 28. VANDINDVINDING 29.

Transkript

1 OVERORDNEDE MÅL 26. FOREBYGGELSE AF STØJGENER 27. GRUNDVANDSBESKYTTELSE 28. VANDINDVINDING 29. FORURENEDE GRUNDE 30. VANDLØB 31. SØER 32. VADEHAVET OG VESTERHAVET 33. TUNGMETALLER OG MILJØFREMMEDE STOFFER VI. BESKYTTELSE AF MILJØET

2

3 OVERORDNEDE MÅL Amtsrådet ønsker med regionplanen at medvirke til at forebygge miljøproblemer. Uanset at støj og forurening i stigende grad søges forebygget ved kilden, kan en vis lokal miljøpåvirkning ikke undgås. En hensigtsmæssig planlægning skal derfor være med til at sikre, at følsomme områder ikke belastes med unødig støj og forurening. En særlig indsats skal rettes mod grundvandsbeskyttelsen, for at sikre at rent drikkevand ikke bliver en mangelvare. Gennem regionplanlægningen kan vi især sigte mod at undgå forurenende aktiviteter på arealer, som er særligt sårbare. Derudover er det amtets opgave at stå for oprydningen af eksisterende forurenede grunde, der kan true grundvandet. Den samlede indsats omkring grundvandsbeskyttelsen skal ske koordineret og med inddragelse af samtlige berørte parter, herunder lodsejerne. Endelig skal der arbejdes for yderligere forbedring af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger. Specielt Vadehavets status som naturområde af allerstørste værdi skal bevares. Derfor skal den økologiske balance i området sikres. Det sker blandt andet ved, at intentionerne bag de internationale aftaler omkring Vadehavet opprioriteres og efterleves. Agenda 21-strategi I forbindelse med den store miljøkonference i Rio i 1992 blev det besluttet, at der lokalt skal arbejdes med Agenda 21 det vil sige, at der skal laves handlingsplaner for, hvordan man kan bidrage til en bæredygtig udvikling af lokalsamfundene ind i det 21. århundrede. Amtsrådet har i februar 1997 besluttet sig for ikke at udarbejde en egentlig Lokal Agenda 21. Det er amtsrådets opfattelse, at den del af arbejdet, der forudsættes baseret på den brede inddragelse af befolkningen, som udgangspunkt bør finde sted på det kommunale område, idet kommunerne i forvejen har mange opgaver med tæt og direkte kontakt til borgerne. Eksempler herpå er affaldshåndtering og forsyningsvirksomhed (vand, spildevand, varme). På mange områder arbejder amtet imidlertid med aktiviteter, der kan henføres til Lokal Agenda 21. Det gælder f.eks. områder som naturforvaltning, pleje af naturområder, naturinformation samt trafiksikkerhed, etablering af cykelstier mv. Herudover vil amtet fortsat koncentrere sig om indsatsen i forhold til egne institutioner. Der er i 1997 etableret et grønt nedværk, der skal inspirere til og sikre, at der tages initiativer til at opnå et bæredygtigt energi- og ressourceforbrug, herunder at der iværksættes miljøtiltag og miljøstyringsprojekter på forsøgsbasis på enkelte institutioner, og at arbejdet med optimal energistyring fortsætter. Desuden har amtet taget initiativ til et forum for miljøstyring på industrivirksomheder i amtet: Miljønetværk Ribe Amt, der er stiftet som en selvstændig forening i juni Virksomhederne kan her få hjælp til at udarbejde en miljøredegørelse, som kan erstatte det grønne regnskab. Derudover kan virksomhederne få mulighed for at trække på hinandens erfaringer inden for miljøstyring. Der var i december medlemmer, hvoraf 95 er erhvervsvirksomheder. Amtsrådet har i januar 2000 vedtaget en handlingsplan for afvikling af brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler på amtets arealer. Dette er i overensstemmelse med en aftale, som miljøministeren og Kommunernes Landsforening har indgået i Endelig har amtsrådet i november 2000 vedtaget en miljøpolitik, der fastlægger de overordnede rammer for de institutioner og områder, som amtet selv ejer, driver eller vedligeholder. Målet er, at amtet skal løse opgaverne på en måde, der understøtter en bæredygtig, langsigtet udvikling og tager hensyn til såvel globale som regionale og lokale ressource- og miljøaspekter. Miljøpolitikken indebærer, at amtet jævnligt vil orientere offentligheden om miljøarbejdet og resultaterne heraf. I henhold til Planlovens 33a (vedtaget i februar 2000) skal amtsrådet udarbejde en redegørelse vedrørende strategien for amtets bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (Lokal Agenda 21). Denne strategi skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af valgperioden, dvs. inden den 1. januar VI. Beskyttelse af miljøet 199

4 I den forbindelse skal det vurderes, om niveauet for arbejdet med Lokal Agenda 21 skal ændres. Grundvandsbeskyttelse Amtsrådet vil arbejde for: - At sikre borgerne en stabil forsyning med godt drikkevand fra grundvandet. - At forebygge yderligere forurening af grundvand gennem planlægning. - At stoppe nedsivning fra forurenede arealer, hvor den kan true grundvandet eller sundheden. - At planlægge vandindvindingen, så drikkevandsforsyningen i videst muligt omfang kan gennemføres uden væsentligt at begrænse mulighederne for en erhvervsmæssig udnyttelse af grundvandet og uden væsentlige negative effekter på naturen. Hvor dette ikke lader sig gøre, vil amtsrådet tage udgangspunkt i følgende overordnede prioritering af grundvandsressourcerne: Grundvandet skal beskyttes, så der også fremover kan hentes rent drikkevand i undergrunden. 1. Indvinding til drikkevand. 2. Opretholdelse af en acceptabel vandstand i vådområder og en acceptabel vandføring i vandløbene. 3. Indvinding til erhvervsmæssig anvendelse, herunder markvanding. Det er amtsrådets mål, at uforurenet grundvand skal udgøre grundlaget for drikkevandsforsyningen og for vandkvaliteten i vandløb og vådområder. Der har de senere år været flere eksempler på, at vandværker i Ribe Amt har måttet lukke, fordi de ikke har kunnet opfylde de kvalitetskrav, som lovgivningen stiller til drikkevandet. Det er derfor i høj grad nødvendigt, at amtet gør en ekstraordinær indsats for at sikre grundvandet. En væsentlig trussel mod grundvandet er tidligere tiders forurening og deponering af miljøfarligt affald. Herudover trues grundvandet af forurenende stoffer fra industrigrunde og andre byarealer. Endelig kan udvaskningen af gødnings- og pesticidrester fra de dyrkede arealer medføre omfattende problemer for grundvandet og da en del af grundvandet før eller senere ender i vandløb, søer og kystvande også for dyre- og plantelivet her. Amtet foretager løbende oprydning af forurenede grunde, men oprydningen af grundene og grundvandet i tilknytning hertil lader sig i mange tilfælde ikke gøre inden for en overskuelig periode. Derfor er forebyggelse af grundvandsforurening i forbindelse med fremtidig arealudnyttelse både meget væsentlig og nødvendig. Det skal så vidt muligt undgås, at der placeres nye forureningskilder, hvor der er særlige drikkevandsinteresser. Desuden skal udvaskningen af gødnings- og pesticidrester bringes under kontrol. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser vil amtsrådet derfor bakke op omkring braklægning, skovrejsning og lignende projekter, der kan medvirke til at beskytte sårbare og værdifulde grundvandsressourcer. Også projekter, som kan give en bedre styring af gødnings- og vandanvendelsen i landbruget herunder en reduktion af de mængder, der anvendes bør prioriteres højt. Amtet vil løbende udbygge vidensgrundlaget om vandmængder og -kvalitet til brug for planlægningen af grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingsmulighederne. Det er amtsrådets håb, at vi derigennem i langt de fleste tilfælde vil være i stand til at finde steder, hvor indvinding til drikkevand kan foregå uden problemer i forhold til både natur og erhvervsinteresser. Amtsrådet er imidlertid også opmærksom på, at der vil kunne opstå situationer, hvor det er nødvendigt at prioritere indvinding til drikkevand over vandstanden i vandløb, søer og andre vådområder og også over anvendelsen af vand til markvanding og andre erhvervsformål. Vandløb og søer Miljøet i vore vandløb og søer er forbedret de seneste år. Amtets miljøplanlægning og Vandmiljøplanens krav om mere effektiv spildevandsrensning har ført til, at forureningen fra de kommunale renseanlæg, dambrugene og industrien er reduceret betydeligt. Der kan således konstateres en klar forbedring i miljøet i vandløbene, men mindst 25 % af amtets vandløb opfylder dog fortsat ikke amtsrådets mål for vandkvalitet. De tilbageværende problemer med vandløbenes forureningstilstand knytter sig især til udledning af husspildevand fra ejendommene i det åbne land og udledning fra dambrug. Endvidere påvirkes forureningstilstanden visse steder af mindre renseanlæg, der ikke ren- 200 VI. Beskyttelse af miljøet

5 Desuden har amtet og flere kommuner gennemført restaurering af vandløb. Ligeledes er det amtsrådets mål at få reduceret okkerbelastningen og sikret bedre vandringsmuligheder for laksefiskene, så der på længere sigt skabes grundlag for naturlige fiskebestande. Amtet vil derfor fortsætte sit arbejde med at restaurere vandløbene med henblik på at genskabe det miljømæssige grundlag for et naturligt alsidigt plante- og dyreliv. Hvad angår søerne, er miljøtilstanden kun tilfredsstillende i 14 af de 31 søer, der er målsat. Forudsætningen for, at målsætningen kan opfyldes for de øvrige 17 søer, er formentlig, at der gennemføres restaureringsindgreb, idet søerne er låst fast i et dårligt biologisk/ kemisk kredsløb, der kræver indgriben for at blive brudt. Amtsrådet vil derfor fortsætte det igangværende arbejde med at restaurere søerne. Miljøet i vandløb og søer er forbedret de seneste år. ser spildevandet tilstrækkeligt, og udledning af fortyndet, urenset spildevand fra de kommunale spildevandssystemer. Det er amtsrådets mål, at forureningen fra disse kilder nedbringes i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger. Amtet vil derfor føre nøje tilsyn med forureningstilstanden ved dambrugene og de offentlige spildevandsanlæg med henblik på at vurdere behovet for ændrede miljøkrav eller yderligere reguleringer. Tilsvarende opfordres kommunerne til at skærpe tilsynet med private spildevandsanlæg og sikre, at belastningen herfra nedbringes i overensstemmelse med målsætningerne for vandområderne. Endvidere opfordres kommunerne til løbende at søge udledningen fra de offentlige spildevandssystemer nedbragt, hvor disse udgør et væsentligt problem for vandmiljøet. Hvad angår udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil amtets administration og planlægning respektere internationalt aftalte målsætninger og reduktionsmål. Rent vand er ikke tilstrækkeligt til, at der skabes en god miljøtilstand i vandløbene. Det fysiske miljø skal også være i orden. Det er derfor amtsrådets holdning, at vedligeholdelsen generelt skal ændres, så man i højere grad tilgodeser både vandløbsmiljøet og landbrugets afvandingsmæssige interesser. De seneste år er det fysiske miljø i vandløbene forbedret betydeligt, fordi vandløbsvedligeholdelsen foretages mere miljøvenligt i dag. Vadehavet og Vesterhavet Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt i nord til den hollandske by Den Helder i syd, og kan betragtes som ét samlet naturområde. Med en mosaik af dyb, tidevandsflader, højsander, strandenge og marskområder er det et af verdens mest særprægede naturområder overhovedet. Bortset fra Grådyb tidevandsområde er det den danske del af Vadehavet, der er mest naturpræget. Grundlaget for områdets rige plante- og dyreliv er en enestående stor produktion af mikroskopiske planter (alger) på tidevandspåvirkede vadeflader. Flere millioner af trækkende og ynglende gæs, ænder og vadefugle udnytter Vadehavsområdet året igennem. Vadehavet er en fuglelokalitet af stor international betydning, og området er derfor udlagt som Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Det betyder, at Danmark både i national og international henseende har en forpligtigelse til at beskytte Vadehavets karakteristiske habitater samt plante- og dyreliv. Vadehavet har også national betydning som levested for en større del af bestanden af spættet sæl og som opvækstområde for en række af Nordsøens fiskearter, der udgør et væsentligt grundlag for fiskerierhvervet i kystbyerne. Også landskabeligt og kulturelt rummer Vadehavsområdet usædvanlige kvaliteter. Her har tidevand og stormflod gennem årtusinder været afgørende for landskabernes dannelse og dermed for naturens tilstand og menneskets levevilkår. Amtsrådet ønsker, at Vadehavets status som naturområde af allerstørste værdi bevares. Derfor skal den økologiske balance i området sikres. Det sker blandt andet ved, at intentionerne bag Natur- og Vildtreservat Vadehavet samt bestemmelserne vedrørende Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområdet opprioriteres og efterleves. Naturen og miljøet i Vadehavet bliver udsat for en stadig større påvirkning af menneskelige aktiviteter af både erhvervsmæssig og rekreativ karakter. Som eksempler kan nævnes direkte udledning af spildevand, VI. Beskyttelse af miljøet 201

6 Vadehavet er et enestående naturområde, og det er vigtigt at bevare den økologiske balance. havneaktiviteter, klapning af havnesedimenter, muslingefiskeri og etablering af kystbeskyttelsesanlæg. Desuden modtager Vadehavet spildevand og afstrømning fra store landbrugsarealer via fire store åsystemer. Vadehavsområdet benyttes ligeledes til en lang række rekreative og turistmæssige aktiviteter. Mennesket færdes året rundt i området til vands, til lands og i luften hvilket belaster naturværdierne på forskellig vis. Store dele af landarealerne på Vadehavsøerne og langs Vadehavskysten udnyttes landbrugsmæssigt. Forlands- og strandengsområderne benyttes fortrinsvis til græsning for husdyr, mens de vidtstrakte marskområder bag havdigerne i tiltagende grad benyttes til intensiv planteavl. Tidligere var marsken præget af vedvarende græsarealer, der blev udnyttet ekstensivt i form af afgræsning og høslæt. Amtsrådet ønsker, at beskyttelsen af Vadehavet ikke må udelukke en menneskelig udnyttelse af området. Der skal tages hensyn til såvel de erhvervsmæssige som de rekreative udviklingsmuligheder i området, men med naturens bæredygtighed som udgangspunkt, så der bliver balance mellem beskyttelsen og benyttelsen. Det indebærer blandt andet, at planer for anlæg og aktiviteter i Vadehavsområdet nøje må vurderes med hensyn til påvirkningen af Vadehavets natur- og miljømæssige balance, før de realiseres. Amtsrådet finder endvidere, at fremtidens kystsikring har højeste prioritet frem for hensynet til alle andre interesser i Vadehavsområdet. Derfor skal de bestående diger fortsat kunne forstærkes under anvendelse af teknologier, der giver en tilstrækkelig stor sikkerhed imod oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Også Vesterhavsområdet byder på store rekreative værdier. Vesterhavskysten er grundlaget for langt den væsentligste del af turismen i Ribe Amt. De rekreative værdier og turismens udviklingsmuligheder er i høj grad afhængige af, at vandet ved strandene fortsat er af badevandskvalitet. På trods af at udledningen af forurenende stoffer til Vadehavet og Vesterhavet er faldet væsentligt de seneste 10 år i forlængelse af Vandmiljøplanen, lever kystvandene fortsat ikke op til de mål, som amtsrådet har fastsat. Det skyldes især, at kvælstofafstrømningen fra de dyrkede arealer endnu ikke er reduceret tilstrækkeligt. Amtsrådet finder det væsentligt, at afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne reduceres som forudsat i Vandmiljøplan I. I kombination med tiltagene i forbindelse Vandmiljøplan II forventes det, at landbrugets investeringer i opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt ændret anvendelse, i samspil med grønne marker, vil reducere kvælstofafstrømningen fra de dyrkede arealer på længere sigt. Vadehavet belastes endvidere med tungmetaller via Den Jyske Kyststrøm, der udledes i havet gennem de europæiske floder. Hertil kommer, at Vadehavets sårbare miljø trues af olieforureninger, der opstår i forbindelse med transport og udvinding af olie i Nordsøen. Derfor vil amtsrådet, gennem deltagelse i samarbejde med de øvrige Vadehavslande, arbejde for, at miljøbelastningen fra de europæiske floder kommer ned på et acceptabelt niveau samt opfordre til, at der arbejdes målrettet på at få nedbragt antallet og omfanget af akutte olieforureninger af Vesterhavet og af strandene. For at være bedre rustet i tilfælde af fremtidige forureninger har Ribe Amt taget initiativ til udarbejdelsen af en beredskabsplan for strandsanering efter forureninger med olie og kemikalier. Amtet står for overvågningen af miljøtilstanden i dele af Vadehavet og Vesterhavet. For at opnå et optimalt billede af de to havområders miljøtilstand vil amtsrådet sikre, at overvågningsprogrammet til stadighed udvikles og tilpasses. På baggrund af overvågningen vil amtet gennem regulering af lokale forureningskilder og via sin indflydelse på andre aktiviteter medvirke til at sikre, at den økologiske balance i kystvandene bevares. 202 VI. Beskyttelse af miljøet

7 26. FOREBYGGELSE AF STØJGENER Gener fra støjende aktiviteter skal først og fremmest undgås, ved at unødig støj bringes til ophør, og ved at støjen dæmpes ved kilden, når dette økonomisk og praktisk kan lade sig gøre. Støj kan imidlertid ikke helt undgås. Amtsrådet ønsker derfor at sikre, at boliger og anden anvendelse, hvor støj kan have særligt negative konsekvenser, ikke placeres i støjbelastede områder. RETNINGSLINIE Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. HENSTILLING Støjkonsekvensområder i byzone bør indarbejdes i kommuneplanerne. (Kommunerne). REDEGØRELSE Udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse Retningslinie 26.1 skal sikre, at der tages tilstrækkelige støjmæssige hensyn, når der udlægges arealer til støjfølsomme formål tæt på støjende anlæg og aktiviteter. Den modsatte situation, det vil sige udlæg af industri- og håndværksarealer eller arealer til andre støjende formål tæt på boliger eller anden støjfølsom anvendelse, er beskrevet i afsnit 5 om industri- og håndværksvirksomheder, afsnit 11 om vindmøller, og afsnit 24 om store fritidsanlæg. Støjforhold i byzone skal reguleres gennem kommuneplanlægningen. Ved støjfølsom anvendelse forstås boligområder, sommerhusområder, kolonihaveområder, campingpladser, rekreative områder, særlige naturområder, kontorer for offentlig eller privat administration, områder til skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem o.l., hoteller, enkeltboliger og områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Støjkonsekvensområder Støjkonsekvensområder er de nærområder omkring støjende anlæg, hvor der må tages særlige støjmæssige hensyn ved planlægning af arealanvendelsen. Der må ikke udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvensområder, medmindre der gennem kommune- og lokalplanlægningen fastsættes bestemmelser om etablering af tilstrækkelig støjafskærmning. I så fald skal det dokumenteres, at støjniveauet ved grænsen til den støjfølsomme arealanvendelse ikke overstiger de grænseværdier, som er fastsat for den støjende aktivitet. Undtaget herfra er byggeri, der genopføres efter brand. Støjkonsekvensområderne afgrænses i forhold til støjfølsom arealanvendelse med udgangspunkt i de bekendtgørelser og vejledninger, der gælder for de forskellige støjende aktiviteter. Disse er p.t.: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/94 om støj fra flyvepladser. Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/97 om støj og vibrationer fra jernbaner. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/84 om trafikstøj i boligområder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/97 om støj fra motorsportsbaner. Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/95 om skydebaner. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/84 om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/97 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/97 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Skema 26.1 viser de vejledende afstande, som amtet anbefaler fra grænsen af støjfølsomme områder (områdetyperne 3-8) til grænsen af planlagte eller eksisterende erhvervsområder (områdetyperne 1-3). For en nær- VI. Beskyttelse af miljøet 203

8 Områdetype Erhvervs- og Erhvervs- og Områder for blandet industriområder industriområder med bolig- og forbud mod generende erhvervsbebyggelse, virksomheder centerområder mv. 3. Blandet bolig- og 600 m 100 m erhvervsbebyggelse, centerområde mv. 4. Etageboliger 600 m 100 m 50 m 5. Åben lav 1000 m 300 m 50 m boligbebyggelse 6. Sommerhusområder 1000 m 300 m 50 m og offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder mv. 7. Kolonihaveområde 1000 m 300 m 50 m 8. Boliger i det åbne land 600 m 100 m Skema Vejledende støjkonsekvensafstande fra støjfølsomme områder til erhvervsområder. mere beskrivelse af områdetyperne henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Beregninger, der tager udgangspunkt i de faktiske landskabsforhold og den eksisterende og planlagte bebyggelse, vil ofte kunne godtgøre, at støjkonsekvensområdet kan reduceres betydeligt. Støjkortlægning for det åbne land Amtet har gennemført en ny støjkortlægning for det åbne land. Kortlægningen omfatter de mest betydende støjkilder, herunder: Lufthavne og flyvepladser. Skydebaner. Militære skyde- og øvelsesområder. Motorsportsbaner. Vindmøller. Større virksomheder. Dambrug. Renseanlæg. Jernbaner. Stats- og amtsveje. Ved kortlægningen afgrænses støjkonsekvensområderne ved optegning af støjisolinier for et stort antal støjkilder i landzone. For nærmere beskrivelse af forudsætningerne for kortlægningen har amtet udarbejdet en kortfattet rapport: Støjkortlægning i Ribe Amt, der kan ses på amtets hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til amtets miljøafdeling. Lovhenvisning Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændring (bekendtgørelse nr af 16. november 2000), VI. Beskyttelse af miljøet

9 27. GRUNDVANDSBESKYTTELSE Grundvandet skal beskyttes mod forurening først og fremmest for at sikre, at vi også fremover kan have tilstrækkeligt godt drikkevand. Hensynet til grundvandet prioriteres specielt højt i områder med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsoplande til almene vandværker. Aktiviteter, der kan forurene grundvandet, skal så vidt muligt undgås i disse områder. Det gælder blandt andet virksomheder, der oplagrer, håndterer eller anvender kemikalier eller olie i større omfang end almindelige husholdninger. Grundvandet i de øvrige dele af amtet skal også fortsat beskyttes. Blandt andet fordi kvaliteten af grundvandet har betydning for miljøtilstanden i vandløb, søer og vådområder og dermed for tilstanden hos dyr og planter. Amtsrådet skønner dog, at grundvandet uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande er tilstrækkeligt beskyttet gennem de generelle miljøregler. I løbet af de kommende 10 år vil amtet foretage en detaljeret kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser for at få en nøjere viden om, hvor der er behov for en indsats for at beskytte grundvandet mod forurening. RETNINGSLINIER Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande må der ikke udlægges areal til formål, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet. I de tilfælde hvor kommunen kan godtgøre, at der ikke findes egnede arealer uden for, må der træffes tilstrækkelige foranstaltninger mod risiko for forurening af grundvandet Ved ændring af arealanvendelsen inden for nitratfølsomme indvindingsområder og -oplande skal det sikres, at risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ikke forøges. HENSTILLINGER Der bør gives mulighed for at optage bindende bestemmelser i lokalplaner om beskyttelse af grundvandet mod forurening inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsområder. (Miljøministeriet). I overensstemmelse med målsætningerne om i særlig grad at beskytte grundvandet imod forurening inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande bør der føres et intensiveret miljøtilsyn og ud fra en konkret vurdering stilles skærpede krav i forbindelse med miljøgodkendelse af virksomheder i disse områder. (Kommunerne). Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande bør der kun meddeles tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg >10 pe (personenheder), hvis nedsivningen ikke øger risikoen for forurening af grundvandet. (Kommunerne). I forbindelse med udskiftning og sløjfning af olietanke inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande bør der tages særligt hensyn til grundvandet. (Kommunerne). Overskudsjord fra kommunale anlægsarbejder bør ikke udlægges inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande. (Kommunerne). VI. Beskyttelse af miljøet 205

10 Slam fra kommunale rensningsanlæg bør ikke afsættes til udspredning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande. (Kommunerne). TILKENDEGIVELSER Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande vil amtet stille skærpede vilkår i forbindelse med miljøgodkendelse af a-mærkede listevirksomheder, hvis dette er nødvendigt for at beskytte grundvandet. Der kan inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande ikke forventes tilladelse til: Udbringning af spildevandsslam i skove. Dette gælder også for fornyelse af gældende udbringningstilladelser. Anvendelse af affaldsprodukter, der ikke er optaget på bilag 1 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Etablering af nedsivningsanlæg >30 pe, hvis nedsivningen øger risikoen for forurening af grundvandet. Nedgravning af tanke. Hvis nedgravning af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan undgås, kan der forventes stillet skærpede vilkår for at reducere risikoen for forurening af grundvandet. Deponering af let forurenet jord. Etablering eller væsentlig udvidelse af virksomheder, der oplagrer, håndterer eller anvender kemikalier eller olie i større omfang end almindelige husholdninger. I forbindelse med anlæg af nye veje eller større omlægninger af veje inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande kan der forventes stillet krav om, at vejvand ledes til åbne nedsivningsanlæg eller grøfter. Ved udarbejdelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelse af husdyrbrug inden for nitratfølsomme indvindingsområder eller nitratfølsomme indvindingsoplande vil amtet vurdere risikoen for forurening af grundvandet med nitrat og om nødvendigt stille vilkår for at holde nitratbelastningen på et acceptabelt niveau. REDEGØRELSE Grundvandet udgør en vigtig del af livsgrundlaget. Vi anvender grundvandet til drikkevand og til markvanding, industriformål mv. Da grundvandet siver gennem jordlagene og før eller senere løber ud i vandløb og vådområder, har grundvandet desuden betydning for kvaliteten og mængden af vandet i vandløb, søer og havet og dermed også for dyre- og plantelivet her. Alt grundvand skal derfor som udgangspunkt beskyttes mod forurening. Amtsrådet finder imidlertid, at det er specielt vigtigt at beskytte de områder, der har betydning for den fremtidige drikkevandsforsyning. Aktuelle problemer Grundvandet i Ribe Amt er generelt meget sårbart over for forurening, da der for det meste mangler beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne. Der er i overvejende grad tale om frie og ubeskyttede grundvandsmagasiner. Kun i begrænsede områder findes dybtliggende, velbeskyttede magasiner. Naturligt forekommende brunt vand, jern, mangan og tungmetaller betyder, at en del af de ellers vandrige, dybe grundvandsmagasiner ikke kan anvendes til drikkevand. Herudover er der enkelte steder problemer med vandkvaliteten på grund af nikkel og sulfat. Det er alle naturligt forekommende stoffer, men høje indhold kan skyldes grundvandssænkning, der medfører iltning af lag, der naturligt var iltfrie. Det øvre grundvand er næsten overalt i amtet belastet med nitrat fra gødning, der ikke er blevet optaget i planterne og derfor siver med regnvandet ned i grundvandet. Nitrat er et stort problem for private drikkevandsboringer, mens den del af de almene vandværker, der har haft nitratproblemer, enten er lukket eller har lavet dybere boringer. Hvorvidt nitratproblemerne på længere sigt vil ramme dybere vandressourcer, er endnu et åbent spørgsmål, som først vil kunne besvares i takt med, at der gennemføres en nøjere kortlægning og overvågning af grundvandet. Nedsivning fra forurenede arealer har allerede medført væsentlige omlægninger af igangværende vandforsyningsanlæg. Et mindre antal kildefelter er ramt af olieeller opløsningsmiddelforurening. To kildefelter i Esbjerg er lukket. Herudover har et par vandværker omlagt driften eller gennemført afværgeforanstaltninger. Der er fundet sprøjtemidler eller rester af sprøjtemidler i en tredjedel af de ca. 100 kildefelter i amtet. Af disse fund har 17 oversteget den højst tilladelige værdi for drikkevand. I nogle tilfælde er problemerne løst ved at etablere nye boringer. I andre tilfælde overvåges situationen. En del af problemerne er fortsat ikke løst. Der er endnu enkelte kildefelter, hvor der ikke er analyseret for sprøjtemidler, eller kun for en lille del af de stoffer, der indgår i den analysepakke, som nu anvendes. Områdeudpegning I Regionplan 2008 udpegede amtet 3 områdekategorier med forskellig betydning for drikkevandsforsyningen: Områder med særlige drikkevandsinteresser. Områder med drikkevandsinteresser. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Opdelingen blev foretaget på baggrund af kendskabet til vandindvindingsstruktur, geologi, grundvandsdannelse og -kvalitet og ikke mindst behovet for at beskytte de potentielle drikkevandsressourcer. I denne regionplan er der foretaget en justering af områdeafgrænsningerne. Som noget nyt udpeges der følgende: Nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder. Afgrænsningen af de forskellige områder er vist på kortbilag 6 og kort Indsatsområderne er dog alene vist på kort VI. Beskyttelse af miljøet

11 Kort Drikkevandsinteresser. Herudover er der på kortbilag 6 vist nitratfølsomme indvindingsoplande, dvs. indvindingsoplande til almene vandværker, hvor grundvandsmagasinet ikke på det foreliggende grundlag vurderes at være velbeskyttet. Indvindingsoplande med beskyttede magasiner kan sjældent udpeges, da afgrænsningen vil være usikker. Områdekategorierne er defineret nærmere i de 6 følgende afsnit. Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter større områder, hvor der dannes grundvand i en mængde og en kvalitet, der skønnes at være tilstrækkelig til at sikre den fremtidige vandforsyning. Områderne er kendetegnet ved, at grundvandet er velegnet til drikkevandsforsyning efter normal vandbehandling på vandværk. Det samlede område med særlige drikkevandsinteresser udgør ca. 21% af amtets areal i alt ca. 657 km 2. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for at sikre, at vi også i fremtiden skal kunne bruge grundvandet til drikkevand uden rensning. Derfor skal oprydning af forurenede arealer samt grundvandsbeskyttelse prioriteres højt inden for disse områder. Det kan desuden i særlige situationer komme på tale at forbeholde grundvandet til fælles drikkevandsforsyning, jf. tilkendegivelsen herom i afsnit 28. Områder med drikkevandsinteresser Inden for områder med drikkevandsinteresser foregår der aktuelt en betydelig indvinding af vand til drikkevandsformål. Der kan derfor være behov for en særlig beskyttelse af grundvandsressourcerne i sårbare indvindingsoplande til vandværker, der ligger inden for disse områder. Uden for de sårbare indvindingsoplande skønnes grundvandshensynene tilgodeset gennem de generelle miljøregler. VI. Beskyttelse af miljøet 207

12 Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder uden betydende grundvandsmagasiner eller områder, hvor grundvandet kun i begrænset omfang er egnet til drikkevand enten som følge af naturligt forekommende stoffer (brunt vand, salt mv.), eller fordi forureningen eller risikoen herfor er stor. Inden for disse områder foregår der kun en begrænset indvinding af vand til drikkevandsformål. Grundvandshensynene skønnes derfor tilgodeset gennem de generelle miljøregler. Nitratfølsomme indvindingsområder Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. De omfatter områder med en stor eller nogen grundvandsdannelse, hvor grundvandets indhold af nitrat er højt eller stigende, eller hvor der er ringe geologisk beskyttelse mod nitrat. Den nærmere definition fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering. Udpegningen af områderne er foregået på det foreliggende vidensgrundlag, dvs. med udgangspunkt i amtets nuværende oplysninger om blandt andet grundvandskemi, magasinforhold, jordlagenes sammensætning og evne til at nedbryde nitrat samt grundvandsdannelsen. Afgrænsningen vil kunne blive justeret i takt med, at amtets viden øges. Nitrat i grundvandet stammer fra gødning, især gylle, som landbrugsafgrøderne ikke har kunnet optage, og som derfor siver med regnvandet ned mod grundvandet. De steder, hvor der ikke er tilstrækkelige lerlag, ender det i grundvandet. Et for højt indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt. Derfor er der sat grænser for, hvor meget nitrat drikkevand må indeholde. Det højst tilladte indhold er på 50 mg pr. liter. Nitrat i grundvandet kan desuden blive ført med ud i vandløb, søer og vådområder og her være med til at forskubbe den naturlige balance. Arealoversigt. Områder med særlige drikkevandsinteresser har et areal på ca ha svarende til 21% af amtets samlede areal. Heraf er 71% eller ca ha landbrugsjord. De nitratfølsomme indvindingsområder har et areal på ca ha svarende til 19% af amtets samlede areal og ca. 90% af områderne med særlige drikkevandsinteresser. Heraf er 71% eller ca ha landbrugsjord. Indsatsområder Indsatsområder er områder, hvor amtet skønner, at der er behov for en supplerende indsats for at opretholde en tilfredsstillende grundvandskvalitet. For hvert indsatsområde skal der vedtages en indsatsplan med nærmere retningslinier og tidsplan for beskyttelsen. De indsatsområder, der er udpeget med denne regionplan, er alene områder, hvor der ud fra den foreliggende viden er behov for en indsats, men hvor indsatsen ikke er konkretiseret. Amtsrådet mener som udgangspunkt, at der er behov for en beskyttelse af grundvandet inden for alle områder med særlige drikkevandsinteresser. De udpegede indsatsområder omfatter derfor alle disse områder. Gennem den kommende kortlægning vil det kunne afklares, om dele af de udpegede områder har en tilstrækkelig naturlig beskyttelse, så der ikke er behov for at opretholde området som et indsatsområde. Den konkrete indsatsplanlægning vil således begrænse sig til de områder, hvor kortlægningen dokumenterer, at en indsats er nødvendig enten på grund af særlige forureningskilder, eller fordi grundvandet er særligt sårbart over for forurening. Indvindingsoplande Et indvindingsopland er knyttet til en fælles vandforsyning, et vandværk. Indvindingsoplandet er det område, hvor grundvandet til vandværket dannes. Et indvindingsopland betegnes som nitratfølsomt, hvis der er tale om et frit og dermed ubeskyttet grundvandsmagasin, hvor de forurenende stoffer har fri adgang til grundvandet og dermed til drikkevandet inden for området. Ikke alle indvindingsoplande er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser i Regionplan 2008 blev gennemført i overensstemmelse med principperne i Miljøstyrelsens vejledning herom. Der blev blandt andet foretaget en vurdering af restlevetiden for vandindvindingsanlæggene ud fra en vurdering af risikoen for forurening af indvindingsboringerne. De indvindingsoplande, hvor amtet skønnede, at der var problemer med vandkvaliteten eller mange forureningstruende aktiviteter, blev således ikke udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Amtet vil ikke lade indvindingsoplande uden for områder med særlige drikkevandsinteresser indgå i planen for den videre kortlægning, der gennemføres for gebyrmidler. Amtet vil heller ikke foretage undersøgelser og oprydninger af forurenede grunde her. Indvindingen skal dog som udgangspunkt fortsætte så længe som muligt. De nitratfølsomme indvindingsoplande bør derfor beskyttes f.eks. gennem en hensigtsmæssig arealplanlægning og frivillige dyrkningsaftaler, så yderligere forureningskilder undgås. De nitratfølsomme indvindingsoplande er derfor omfattet af retningslinie Der skal imidlertid være et rimeligt forhold mellem beskyttelsen af grundvandet og dets værdi som drikkevand. Amtet vil derfor gerne drøfte de fremtidige muligheder med vandværker, der indvinder fra nitratfølsomme indvindingsoplande uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Samtlige 95 vandværker i Ribe Amt er listet i skema Det fremgår af skemaet, om vandværkets indvindingsopland ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser, og om det er nitratfølsomt eller beskyttet. 208 VI. Beskyttelse af miljøet

13 Kort Indsatsområder. 62 af vandværkerne har indvindingsoplande inden for område med særlige drikkevandsinteresser. Af de 33 vandværker, der ligger uden for område med særlige drikkevandsinteresser, har 12 et indvindingsopland, der er beskyttet, mens de resterende 21 indvindingsoplande er nitratfølsomme. Indvindingsoplandene til vandværkerne ændres i forbindelse med, at der nedlægges gamle og etableres nye vandværkskildefelter, eller hvis indvindingsmængderne ændres betydeligt. Tilladelser til ændringer offentliggøres gennem annoncering i dagspressen, og kommunerne orienteres samtidig. Kortlægning og indsatsplaner For hvert af de generelle indsatsområder vil der i løbet af de kommende 10 år blive gennemført en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcerne og forureningskilderne. Rækkefølgen af kortlægningen fremgår af kort 27.3 og skema Heraf fremgår også, hvilke vandværker der ligger inden for kortlægningsområdet. Detailkortlægningen foretages ved brug af blandt andet geofysiske undersøgelsesmetoder, undersøgelsesboringer, geologiske og hydrogeologiske modeller. På grundlag af kortlægningen vil der efterfølgende blive udarbejdet indsatsplaner af amtet, kommunerne eller ejerne af almene vandforsyninger efter reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner. De enkelte indsatsplaner vil blive sendt i høring hos de berørte parter, inden de vedtages endeligt. Koordinationsforum Amtet har efter reglerne i vandforsyningsloven oprettet et koordinationsforum bestående af repræsentanter fra amt, kommuner og organisationer, der har interesse i at VI. Beskyttelse af miljøet 209

14 Område med særlige drikkevandsinteresser Sårbart magasin Beskyttet magasin Område med særlige drikkevandsinteresser Sårbart magasin Beskyttet magasin Billund Kommune Billund Vandværk (gl.) Billund Vandværk (ny) Vorbasse Vandværk Blaabjerg Kommune Kvong Vandværk Blaabjerg Vandf. Klinting Klinting Vandværk Outrup Vandværk Henne St. Vandværk Blåvandshuk Kommune Oksbøl Vandværk (ny) Oby og Ho Vandværk Vejers Vandværk Grærup Vandværk Jegum-Vrøgum Vandværk Bramming Kommune Hunderup Vandværk Ajke Vandværk Bjøvlund Vandværk Darum Vandværk Endrup Vandværk Gørding Vandværk Vejrup Vandværk Brørup Kommune Brørup Vandværk Nord Brørup Vandværk Syd Foldingbro Vandværk Gjerndrup Vandværk Lindknud Vandværk Nørbølling Vandværk Esbjerg Kommune Spangsbjerg Vandværk Sædding Vandværk V.Gjesing Vandværk Nourup Vandværk (gl.) Andrup Vandværk Forum Vandværk Astrup Vandværk Hjerting Vandværk Hjerting Vandværk (Sjælborg) Fanø Kommune Fanø Vandværk Grindsted Kommune Grindsted Vandværk 2 Grindsted Vandværk 3 Hejnsvig Vandværk Sønder Omme Vandværk Filskov Vandværk Vesterhede Vandværk Donslund Vandværk Helle Kommune Agerbæk Vandværk* /- Fåborg Vandværk Grimstrup Vandværk Helle Vest Vandværk Nordenskov Vandværk Tofterup Vandværk Holsted Kommune Sekær Kildefelt Holsted St. Vandværk Holsted By Vandv. Søndergade Holsted By Vandv. Skolegade Føvling Vandværk Glejbjerg Vandværk Hovborg Vandværk Tobøl Vandværk Lintrup Vandværk Ribe Kommune Dagmarsgade Vandværk Skindermarkens Vandværk Lustrup Kildefelt Egebæk-Hviding Vandværk Gredstedbro Vandværk Gredsted Vandværk Høm Vandværk Jernvedlund Vandværk Spandet Vandværk Vilslev Vandværk Ø. Åbølling Vandværk Roager Vandværk Varde Kommune Varde Vandværk, Lerpøtvej Varde Vandværk, Søndre Billum Vandværk Janderup Vandværk Vejen Kommune Vejen Vandværk, Østre Vejen Vandværk, Vestre Gamst Vandværk Andst Vandværk Askov Vandværk Bække Vandværk Gesten Vandværk Læborg Vandværk Malt Vandværk V. Thorsted Vandværk Veerst Vandværk Ladelund Vandværk Ølgod Kommune Ansager Vandværk Skovlund Vandværk Krusbjerg Vandværk Ølgod Vandværk Tistrup Vandværk Gårde Vandværk Lindbjerg Vandværk Strellev Vandværk Skema Indvindingsoplande til de 95 vandværker i Ribe Amt, april Vandværk markeret med under både sårbart og beskyttet magasin viser, at vandværket indvinder fra flere magasiner. * Agerbæk Vandværk har beskyttet magasin i område med særlige drikkevandsinteresser, sårbart magasin udenfor. 210 VI. Beskyttelse af miljøet

15 Generelle År periode Vandværker indsatsområder for kortlægning [Fremgår af kort 27.2] 1, 2, Vorbasse, Hovborg, Lindknud, Bække, Læborg 4, Sekær, Holsted by (Skolegade), Lintrup 6, V. Thorsted, Veerst, Donslund, Tofterup 8, Grindsted 2, Grindsted 3, Filskov Øvrige områder Agerbæk, Ajke, Andst, Askov, Astrup, Billum, Bjøvlund, Blaabjerg Vandforsyning, Darum, Egebæk-Hviding, Fanø, Forum, Føvling, Fåborg, Gamst, Gesten, Glejbjerg, Grimstrup, Gørding, Gårde, Helle Vest, Hjerting, Holsted By (Søndergade), Holsted St., Hunderup, Høm, Jernvedlund, Klinting, Krusbjerg, Kvong, Ladelund, Lustrup, Malt, Novrup, Oksbøl, Roager, Sdr. Omme, Skovlund, Spandet, Spangsbjerg, Strellev, Sædding, V. Gjesing, Varde (Lerpøtvej), Varde (søndre), Vejen (vestre), Vejen (østre), Vesterhede, Vognsbøl, Ølgod. Skema Generelle indsatsområder og prioritering af kortlægningen. medvirke til at beskytte grundvandet. Koordinationsforum skal bistå amtet med at realisere planerne for den fremtidige anvendelse og beskyttelse af regionens vandressourcer og skal høres i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner. Beskyttelse af grundvandet ved arealplanlægning Områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande skal sikres mod forurening fra fremtidig arealanvendelse. Natur- eller skovområder giver den mindste risiko for forurening af grundvandet. Amtet har derfor udpeget SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder) og områder til skovrejsning i områder med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsoplande. Det er imidlertid ikke realistisk, at der kan reserveres tilstrækkelige arealer til den fremtidige drikkevandsforsyning alene i natur- og skovområder. Retningslinie 27.1 skal derfor sikre, at der inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for nitratfølsomme indvindingsoplande uden for disse ikke planlægges nye anlæg og aktiviteter, der kan medvirke til forurening af grundvandet. Det er amtets erfaring, at industri- og håndværksvirksomheder udgør eller kan udgøre en trussel over for grundvandet i et sårbart område. Gennem de seneste 15 år er der konstateret mange jord- og grundvandsforureninger, ikke kun fra gamle virksomheder, men også fra virksomheder, der er etableret efter de nugældende miljøstandarder. Desuden er det umuligt at forudse, hvilke processer og stoffer der i fremtiden vil kunne true grundvandet. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsoplande må der derfor normalt ikke udlægges areal til håndværks- og industrivirksomheder. Derimod kan der udlægges areal til boliger, sommerhuse, handel og privat service, offentlig service samt visse former for andre erhverv, hvis det sikres, at kommende anlæg og aktiviteter indrettes og udføres på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. F.eks. ved at der ikke oplagres eller håndteres kemikalier eller olie i større omfang end i almindelige husholdninger, at der ikke anvendes sprøjtemidler, og at der i nitratfølsomme indvindingsområder ikke anvendes kunstgødning. Hvis der ønskes udlagt areal til håndværks- og industrivirksomheder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme indvindingsområder, skal det i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen godtgøres, at der ikke er risiko forbundet med den ønskede anvendelse, eller at der ikke findes nogen alternativ løsning. Hvis det ikke kan undgås at berøre følsomme drikkevandsområder, skal risikoen for forurening af grundvandet søges minimeret. I skema 27.3 er der er en fortegnelse over nogle af de typer af virksomheder, der kan afstedkomme jord- og grundvandsforurening, og som følge heraf ikke må placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme indvindingsoplande uden for disse. Det skal understreges, at der kan være andre typer af virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt på listen, men som også vil kunne udgøre en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Beskyttelse af grundvandet ved administration inden for allerede planlagte arealer Ved udbygning af allerede planlagte arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande vil amtet i nødvendigt omfang stille skærpede vilkår, når der gives tilladelser til anlæg og aktiviteter, der kan medføre risiko for forurening af grundvandet. Amtet henstiller til kommunerne, at de tilsvarende gør brug af de muligheder, der ligger for at beskytte grundvandet. Man skal være opmærksom på, at forurening, der finder sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, som udgangspunkt vil spredes ud i et meget større område. Dette skyldes, at den naturlige grund- VI. Beskyttelse af miljøet 211

16 Akkumulator- og tørelementfremstilling Asfaltfabrikation Autolakererier Autoværksteder Benzinsalg og servicestationer El- og varmeværker med større olietanke Emballagefabrikker (papir og pap) Farve- og lakfabrikation Galvaniseringsanstalter Gartnerier Garverier Gasværker Glasfiberproduktion Grafisk industri Gummifabrikker/vulkanisering Industrilakering og overfladebehandling Jern- og metalværker og støberier Kemisk industri Kunstgødningsproduktion Limfabrikation Losse- og fyldpladser Lufthavne og flyvepladser Maskinfabrikker og -værksteder Maskinstationer Medicinalvarefabrikation Mineralolieraffinaderier Mineraluldsfabrikation Modtagestationer for olie- og kemikalieaffald Næringsmiddelindustri med større olietanke Olieterminaler og -depoter Pesticidproduktion Plastvareproduktion Produkthandel, autoophug Renserier Skibsværker Skydebaner Tagpapproduktion Tekstilfarverier og -imprægnering Træimprægnering Skema Virksomhedstyper, der kan medføre forurening af jord og grundvand (listen er ikke udtømmende). vandsstrøm altid bevæger sig ud af områderne. Dermed er der risko for at forurene en ukontrolleret stor grundvandsressource. Omvendt vil beskyttelse af et delområde have som konsekvens, at en forholdsvis stor og ren grundvandsressource kan bevares ren. Godkendelse af og tilsyn med virksomheder Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande vil amtet af hensyn til grundvandsbeskyttelsen i nødvendigt omfang stille skærpede vilkår ved miljøgodkendelse af nye a- mærkede listevirksomheder. Dette kan for eksempel være forbud mod nedgravning af tanke, hvis dette er muligt. Desuden kan der eksempelvis stilles krav om, at der etableres membran under tanke og rørforbindelser, eller at der etableres tæt underlag med pumpesump og eventuelt overdækning ved pladser til opbevaring af stoffer, der kan sive ud til og forurene jord og grundvand. Endvidere bør nedsivning af tag- og overfladevand ikke tillades, hvis der er risiko for, at det kan være forurenet. Hvis der skal etableres kemikalietanke, vil amtet stille skærpede krav afhængigt af behovet for beskyttelse. Dette afhænger blandt andet af jordbundsforholdene, stofferne der oplagres og tankanlæggets placering i forhold til vandværkernes indvindingsoplande. Der kan f.eks. stilles skærpede krav om kontrolboringer i nærheden af tanken, dræning under tanken, poreluftskontrol, dødemandsknap i forbindelse med væskeoverførsel fra/til tanken, dobbeltvæggede tanke, katodisk beskyttelse af tanke samt etablering af membran under tanke og rørforbindelser til inspektionsbrønde mv. Kommunerne varetager tilsynet med udskiftning og sløjfning af bestående olietanke, bortset fra tanke mv. på a-mærkede listevirksomheder, hvor amtet fører tilsyn. Kommunerne bør i den forbindelse være særligt opmærksomme på, at grundvandet inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande beskyttes mod nedsivning. Tilsynet omfatter nedgravede og overjordiske tanke/beholdere, der anvendes til opbevaring af mineralolieprodukter som dieselolie, petroleum, fyringsolie, smøreolie og benzin samt transport over større afstande af sådanne produkter i pipelines. Det er i mange tilfælde netop disse produkter, som amterne i dag rydder op på forurenede grunde. Kommunerne bør sikre, at tanke, der skal sløjfes, graves op, og at det vurderes, om der er forurening af jord og grundvand under tanken. Hvis dette er tilfældet, bør forureningen fjernes. Ved miljøgodkendelse af eksisterende virksomheder, der i dag ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande, bør der foretages en vurdering af, om der f.eks. kan undgås nedgravning af tankanlæg, eller om der kan indføres skærpede foranstaltninger som nævnt ovenfor. Der bør ikke meddeles godkendelse af tankanlæg på eksisterende virksomheder med lempeligere vilkår, end der stilles til nye tankanlæg. Det betyder, at der ikke bør gives tilladelse til at nedgrave tanke, medmindre dette af brandhensyn er tvingende nødvendigt. I givet fald skal der stilles skærpede vilkår for at reducere risikoen for forurening af grundvandet. Specielt skal man være opmærksom på oplag og håndtering af stoffer som benzin, klorerede og andre opløsningsmidler samt sprøjtemidler. Tilladelser til nedsivningsanlæg Hoteller, feriecentre, campingpladser og store fritidsanlæg i det åbne land kan udgøre en risiko for grundvandet, hvis spildevandsafledningen foretages ved nedsivning. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande vil amtet normalt ikke meddele tilladelse til større nedsivningsanlæg. Kommunerne bør ligeledes arbejde for, at der ikke etableres større nedsivningsanlæg, og at større bebyggelser med individuelle nedsivningsanlæg undgås. 212 VI. Beskyttelse af miljøet

17 Vejvand fra de større veje i amtet udledes normalt til recipient via grøfter. Der foregår dog også i visse tilfælde nedsivning af vejvand gennem lukkede anlæg. Hvis olie eller andre forurenende stoffer løber ud i forbindelse med en trafikulykke, vil det være vanskeligt at opsamle stofferne i de lukkede nedsivningsanlæg. Det kan derfor ikke i forbindelse med anlæg af nye veje eller større omlægninger af veje forventes, at amtet vil meddele tilladelse til, at vejvand nedsives til grundvandet igennem lukkede nedsivningsanlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Renovering af kloakker Utætte kloakker udgør et problem i visse byområder. Amtsrådet er opmærksom på, at der fra både vandforsyningerne, kommunerne og Miljøministeriet er fokus på problemet, men ønsker at opfordre kommunerne til, at lade sårbarheden af grundvandet indgå i prioriteringen, når der laves tidsplaner for renovering af kloaknettet. Intensive husdyrbrug Ved amtets vurdering af, om nyanlæg eller udvidelser af et intensivt husdyrbrug forudsætter særlige regionplanretningslinier på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse), vil der indgå en beregning af nitratudvaskningen for sædskiftet efter ændringen for de arealer, der ligger inden for nitratfølsomme indvindingsoplande og -områder. Beregningen af nitratudvaskningen vil blive udført ved brug af en model, der er accepteret på landsplan (p.t. Simmelsgaard IIIb). Hvis denne beregning viser en så stor nitratudvaskning, at forurening af grundvandet ikke umiddelbart kan udelukkes, er det amtets opfattelse, at ændringen er VVM-pligtig. Ved udarbejdelse af regionplantillæg med VVMredegørelse for intensive husdyrbrug inden for nitratfølsomme indvindingsoplande og -områder vil amtet om nødvendigt fastsætte retningslinier for driften, der skal sikre, at nitratindholdet i grundvandet ikke overstiger det højst tilladte for drikkevand. Der vil blive taget udgangspunkt i nitratindholdet i det vand, som forlader rodzonen, uden hensyntagen til, at der muligvis kan optages en vis mængde nitrat i de jordlag, der findes under rodzonen. Dette skyldes, at evnen til at binde nitrat (reduktionskapaciteten) er stærkt begrænset eller helt opbrugt i de øvre dele af det frie grundvandsmagasin i store dele af amtet på grund af meget sandede aflejringer. For økologiske landbrug er der via skærpede harmoniregler fastsat krav om færre dyreenheder pr. ha. Det er amtets vurdering, at disse regler sikrer grundvandet mod for stor nitratbelastning. Reglerne kan ikke umiddelbart overføres til konventionelle landbrug, uanset det tilladte antal dyreenheder pr. ha nedsættes med virkning fra august Dette skyldes blandt andet, at beregningen af dyreenheder samtidig ændres, så der reelt fortsat er mulighed for flere dyr pr. ha på konventionelle landbrug end på økologiske. Uden for nitratfølsomme indvindingsoplande og - områder stilles ingen særlige krav til begrænsninger af nitratudvaskning ud over de begrænsninger, der i forvejen er sat i medfør af anden lovgivning. Tilladelse til udbringning af slam og andre produkter Udbringning af spildevandsslam og deponering af slagger og flyveaske kan medføre udvaskning af metaller i uønskede mængder. Endvidere kan slam indeholde miljøfremmede organiske stoffer, som heller ikke bør udvaskes til miljøet. Udbringning af spildevandsslam bør derfor begrænses i områder med særlige drikkevandsinteresser og i nitratfølsomme indvindingsoplande. Udbringning af spildevandsslam til landbrugsformål er tilladt, forudsat at slammet overholder nærmere bestemte kvalitetskrav. Udbringning af spildevandsslam i skove forudsætter tilladelse fra amtet. Selvom slammet overholder de gældende kvalitetskrav, kan der ikke forventes tilladelse til udbringning eller til fornyelse af gældende tilladelser til udbringning i skove, hvis disse ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i nitratfølsomme indvindingsoplande. I overensstemmelse hermed henstiller amtet til kommunerne, at slam fra kommunernes egne rensningsanlæg ikke udbringes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Amtet kan efter nærmere regler i slambekendtgørelsen give tilladelse til udbringning af andre affaldsprodukter end spildevandsslam til landbrugsformål, dvs. affaldsprodukter der ikke er optaget på listen i slambekendtgørelsens bilag 1. Sådanne tilladelser kan ikke forventes, hvis der er tale om arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Amtet kan efter spildevandsbekendtgørelsen også give tilladelse til udledning og udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen til ikke-landbrugsmæssige formål. Sådanne tilladelser kan ikke forventes meddelt, hvis der er tale om arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomme indvindingsoplande. Der kan ikke forventes tilladelse til etablering af jorddepoter med let forurenet jord inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Ud fra en konkret vurdering kan der dog for eksempel gives tilladelse til deponering af jord med metalforureninger, der ikke kan udvaskes til grundvandet. Genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder er nærmere beskrevet i afsnit 29 om forurenede grunde. Henstillingen til kommunerne om ikke at udbringe jord fra egne anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser er en generel opfordring til forsigtighed hermed, idet kvaliteten af jorden ofte alene er fastlagt på grundlag af et skøn. VI. Beskyttelse af miljøet 213

18 Råstofindvinding og deponering i råstofgrave Bortgravning af jorden over grundvandet nedsætter jordens muligheder for at binde de stoffer, som siver ned igennem den umættede zone til grundvandsmagasinerne. Mulighederne for at opnå en vis omsætning af nogle af disse stoffer i de øverste jordlag, inden de når grundvandet, reduceres ligeledes. Dette indebærer risiko for, at grundvandet vil blive yderligere belastet med næringsstoffer under de afgravede områder. Desuden vil eventuelle sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter herfra afhængigt af forholdene kunne få mere eller mindre direkte adgang til grundvandet. Som tilkendegivet i afsnit 16 om råstofindvinding vil der derfor efter en konkret vurdering blive stillet skærpede vilkår for tilladelser til råstofindvinding i områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Der kan i ganske særlige tilfælde gives dispensation efter miljøbeskyttelsesloven til at deponere jord i råstofgrave inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande. Uden for disse områder kan der ud fra en konkret vurdering forventes meddelt dispensation efter miljøbeskyttelsesloven til at tilføre jord og returmaterialer til råstofgrave. Det vil normalt være en forudsætning, at der er tale om ren jord. Lovhenvisninger Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. sept. 2002), 6, stk. 3, pkt. 12. Lov om vandforsyning mv. (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999). Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplaner. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) VVM-regler. 214 VI. Beskyttelse af miljøet

19 28. VANDINDVINDING Amtsrådet prioriterer forsyningen med drikkevand højt. Hvis det vurderes, at der i et område ikke er tilstrækkeligt med grundvand til at dække alle behov, skal vandet først og fremmest anvendes til drikkevand. Indvinding til drikkevand skal imidlertid så vidt muligt placeres på steder, hvor vandløb, søer, kilder og andre vådområder ikke vil blive påvirket væsentligt af indvindingen, og hvor det ikke er til gene for indvinding til erhvervsformål, herunder markvanding. I nitratfølsomme indvindingsoplande må der normalt kun indvindes vand til drikkevand, da en øget indvinding vil kunne føre til, at indvindingsoplandet udvides. Behovet for beskyttelse vil dermed kommer til at strække sig over et større område. RETNINGSLINIER Ved udlæg af nye indvindingsområder til drikkevand skal der i størst muligt omfang tages hensyn til vandstanden i vandløb, søer og vådområder samt til behovet for vandindvinding til andre formål. Hvis faglige og samfundsøkonomiske hensyn nødvendiggør drikkevandsindvinding i et område, hvor ressourcen ikke dækker alle behov, skal anvendelsen prioriteres således: 1. Indvinding til drikkevand. 2. Vand til sikring af naturinteresserne, dvs. opretholdelse af en acceptabel vandstand i vådområder samt af en acceptabel vandføring i vandløbene. 3. Indvinding til erhvervsformål, f.eks. til køling, markvanding og dambrugsdrift Grundvandsressourcen inden for nitratfølsomme indvindingsoplande reserveres til den eksisterende drikkevandsforsyning Nitratfølsomme indvindingsoplande er vist på kortbilag 6 og kort 28.1 og skal indarbejdes i kommuneplanerne. HENSTILLINGER Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande bør der gennemføres et skærpet tilsyn med indvindingsboringer. (Kommunerne). Ved udstedelse af byggetilladelser skal det sikres, at der holdes en afstand til vandindvindingsboringer som fastsat i vandindvindingstilladelserne. (Kommunerne). De kommuner, som endnu ikke har udarbejdet vandforsyningsplaner, bør gøre dette snarest muligt. Kommuner med godkendte vandforsyningsplaner bør vurdere, om der er behov for at tage planerne op til revision. (Kommunerne). TILKENDEGIVELSER Til vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder og planteskolearealer kan der normalt forventes meddelt tilladelse til en maksimal årlig vanding som vist i skema Når amtet meddeler tilladelser efter vandforsyningsloven til etablering af boringer til indvinding af grundvand til erhvervsformål, vil der blive opgivet en maksimal tilladt boredybde, som ikke må overskrides uden forudgående tilladelse fra amtet. De maksimale boredybder er vist på kort Der kan normalt ikke forventes meddelt tilladelse til grundvandskøleanlæg i nitratfølsomme indvindingsoplande. I områder med særlige drikkevandsinteresser VI. Beskyttelse af miljøet 215

20 Arealtype Landbrugsarealer: Grovsandet jord Andre jordtyper Gartneriafgrøder: Container- og pottekulturer Væksthuse Friland Planteskolearealer: Maksimal årlig vandingsmængde 100 mm* 75 mm** 1000 mm 1500 mm 150 mm 200 mm Skema Maksimale årlige vandingsmængder til landbrug, gartnerier og planteskoler. * På landbrugsejendomme med blandede jordbundstyper tildeler amtet vand efter en forholdsberegning af vandingsbehovet fordelt på jordbundstyperne inden for det areal, der ønskes vandet. For arealer med jordbundstype 3 kan amtet efter konkret ansøgning vedlagt resultatet af en kornstørrelsesanalyse give tilladelse til vanding med op til 100 mm årligt. ** På andre jordtyper tildeles normalt 60 mm. Hvis Plantedirektoratet betinger godkendelse af gødningsplaner af, at der kan vandes med op til 75 mm, kan amtet efter konkret ansøgning meddele tilladelse til 75 mm, hvis det ikke strider mod andre hensyn. vil der blive stillet skærpede krav til eventuelle køleanlægs sikkerhed. Der kan normalt ikke forventes meddelt tilladelse til indvinding af grundvand nærmere end 300 m fra arealer, der er kortlagt som forurenede arealer, eller fra andre arealer, hvorfra forurening kan spredes med grundvandet. Der kan normalt ikke forventes meddelt tilladelse til nyetablering eller udvidelse af grundvandsindvinding til erhvervsformål fra boringer, der ligger under 300 m fra målsatte vandløb, jf. afsnit 30. I forbindelse med fornyelse af tilladelser til grundvandsindvinding til erhvervsformål fra boringer, der ligger under 300 m fra målsatte vandløb, kan der normalt forventes stillet vilkår om, at amtet uden erstatning kan begrænse indvindingen eller bringe den til ophør, hvis dette skønnes nødvendigt for at opretholde recipientmålsætningen. Der kan normalt ikke forventes meddelt tilladelse til nyetablering eller til udvidelse af grundvandsindvinding, hvis indvindingen vil medføre væsentlige, negative tilstandsændringer for nærliggende arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det samme gælder, hvis vandindvinding vil påvirke andre værdifulde naturtyper som f.eks. vådområder i klitlavninger negativt. Der kan normalt ikke forventes meddelt tilladelse til nyetablering eller til udvidelse af grundvandsindvinding, hvis vandindvinding i oplandet påvirker vandføringen i et vandløb så meget, at målsætningen for vandløbet ikke kan opfyldes. Der kan normalt kun forventes meddelt tilladelse til oppumpning af vand fra vandløb på de nedre strækninger af de store vandløb, og kun hvis der ikke kan indvindes grundvand fra boringer, og vandføringen i vandløbet ikke reduceres så meget, at målsætningen for vandløbet ikke kan opfyldes. REDEGØRELSE Vandindvinding i Ribe Amt Der er 96 vandværker i amtet med tilladelse til indvinding af i alt ca. 28 mio. m 3 /år. Efter nogle års markant fald i indvindingen af drikkevand, synes den nu stabiliseret på knap 25 mio. m 3 /år. Desuden er der ca markvandingsboringer med en samlet tilladt indvinding på ca. 110 mio. m 3 /år. Godt halvdelen af landbrugsarealet i amtet kan vandes fra de nuværende boringer. Efter vandforsyningsloven kan både amt og kommuner meddele tilladelse til indvinding af vand. Mængdemæssigt er det i overvejende grad amtet, som meddeler tilladelse. Prioritering af grundvandsudnyttelsen Retningslinie 28.1 er udtryk for amtsrådets interesseafvejning og prioritering af vandforbruget. Prioriteringen gælder overalt i amtet og vil blive taget i anvendelse, hvis det vurderes, at grundvandsressourcen ikke dækker alle behov. Uanset mængden af grundvand må der dog ikke indvindes vand til andet end fælles drikkevandsforsyning i sårbare indvindingsoplande, hvor der er behov for at beskytte grundvandet mod forurening. Dette skyldes et ønske om at begrænse investeringerne til grundvandsbeskyttelse. Hvis indvindingen øges, vil det område, hvorfra vandet hentes, kunne udvides. Behovet for beskyttelse vil dermed også strække sig over et større område. 216 VI. Beskyttelse af miljøet