Fup og fakta om forskning

Transkript

1 D Indsigt Nummer august 5 Fup og fakta om forskning A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F c h d i. d k O G K O N S U L E N T M I K K E L B Ü L O W S K O V B O R G m b d i. d k Oliemarkedet under forandring Prisen på olie er siden årsskiftet steget med mere end pct. Olieprisens himmelflugt skyldes ikke mindre oliereserver, men en kombination af kortsigtede problemer med tilstrækkelig kapacitet til at udvinde olien og store risikopræmier på grund af bl.a. naturkatastrofer, terror og politisk, ustabile olielande. DI har analyseret og benchmarket det danske forskningslandskab. Fakta er, at de offentlige bevillinger falder i forhold til BNP, bevillingerne halter efter de andre EU-lande, forskning i samfundsvidenskab og humaniora favoriseres i forhold til teknisk og naturvidenskabelig forskning, og den overvejende del af bevillingerne tilfalder fortsat fri forskning på bekostning af konkurrenceudsat og strategisk forskning. Alle er enige om, at den stigende globale arbejdsdeling og den skærpede globale konkurrence betyder, at Danmark skal satse på innovation, viden og ideer, hvis vi vil bevare vores nuværende velstand. Politisk har der derfor også været bred opbakning til, at Danmark inden år skal investere 3 pct. af BNP i forskning. Heraf skal virksomheder stå for de pct. og det offentlige for den ene pct. (Barcelona målsætningen). Men den politiske enighed om behovet for større forskningsinvesteringer står i skærende kontrast til virkeligheden. Set over de seneste syv år, er de offentlige nationale forskningsbevillingers andel af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) faldet. Derved har Danmark bevæget sig fra at ligge på EU-gennemsnittet i til nu at ligge et godt stykke under. OFFENTLIGE NATIONALE FORSKNINGSBEVILLINGER I UDVALGTE LANDE I PCT. AF BNP, pct. af 1, 1,1 1,,9,8,7 indsigt.di.dk, EU-15 Danmark Finland Sverige Norge USA Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, Offentligt forskningsbudget for Danmark 5

2 Danmark er fortsat langt fra målet Intet løsningsforslag på finansloven Siden år har de øvrige nordiske lande, USA og de fleste EUlande i modsætning til Danmark øget deres forskningsbevillinger i pct. af BNP. Finansloven for er heller ikke løsningen på de stagnerende forskningsbevillinger. Stigningen på mio. kr. i forhold til 5 øger ikke forskningsbevillingernes andel af BNP mærkbart, når tallene korrigeres for den forventede stigning i BNP og prisudvikling. Regeringens erklærede mål om at nå 1 pct. af BNP skaber derfor krav om, at der i de kommende finanslove bliver afsat meget store midler til forskning, hvis målet skal indfries. Fri forskning eller strateg iske satsninger Ud over niveauet for de danske nvesteringer i forskning har debatten i høj grad drejet sig om, hvorvidt de offentlige forskningsmidler skal udmøntes som frie basisbevillinger til universiteter og øvrige forskningsinstitutioner, eller om pengene i stedet bør fordeles i konkurrence som programmidler. Konkurrencemidlernes andel falder DANSKE BASIS OG PROGRAMMIDLER Mia. kr Basis Kilde: Finansministerriet 5 Program Debatten har i høj grad efterladt det indtryk, at de forskningsbevillinger, der tildeles i konkurrence, i de senere år er blevet øget på bekostning af universiteternes basismidler. Virkeligheden er dog en anden. Den overvejende del af de nuværende forskningsmidler fordeles fortsat som basisbevillinger. I de senere år er basisbevillingerne endda øget på bekostning af konkurrencemidlerne (program). I 199 udgjorde basismidlerne 58 pct. af de samlede forskningsmidler, mens de i 5 er steget til 7 pct. Til sammenligning anvender Finland ca. 5 pct. af de offentlige forskningsinvesteringer i konkurrence. Et andet emne, som har været genstand for en del debat, er spørgsmålet om, hvorvidt forskningen bør prioriteres til fordel for større strategiske satsningsområder, der også tildeles i konkurrence mellem forskningsmiljøerne. Det politiske ønske om at prioritere forskningen til fordel for større satsninger førte i til etablering af Højteknologifonden, der som særlig fokus har it-, bio- og nanoteknologi. De 1 milliarder kr., som forventes indskudt i fonden frem til 1, har givet stor medieomtale. Men da det hovedsageligt kun er afkastet af indskuddet, som rent faktisk anvendes til nye forskningsprojekter, udgør fonden fortsat kun en meget lille del af de samlede forskningsinvesteringer. Højteknologifonden udgør således i 5 blot 1,7 pct. af de samlede offentlige forskningsbevillinger 1 og vil i 8 udgøre 3,7 pct. Højteknologifonden udgør kun en lille del af de offentlige bevillinger Prioritering af forskningsbevillingerne Debatten om Højteknologifonden, og dens satsning på erhvervsrettet forskning inden for de tekniske og naturvidenskabelige discipliner, har ført til, at der fra flere sider er blevet advaret mod en ensidig satsning på teknologi. Ser man på fordelingen af de offentlige forskningsinvesteringer i Danmark, er der dog intet, der indikerer, at investeringer i teknisk, natur- eller sundhedsvidenskabelig forskning de senere år er blevet opprioriteret. Tværtimod. 1 Kilde: Statsligt forskningsbudget 5 og Offentligt forskningsbudget for Danmark 5. Udviklingen for Internationale bevillinger og Kommunale og amtskommunale midler er beregnet ud fra den gennemsnitlige udvikling for perioden 5

3 Største stigninger i bevillingerne til samfundsvidenskab og humaniora Væksten siden 1993 i de offentlige forskningsinvesteringer har været størst inden for samfundsvidenskab og humaniora. På samfundsvidenskab er udgifterne mere end fordoblet, og humaniora har med 58 pct. oplevet den næststørste vækst. På det tekniske område udgør væksten kun 8 pct. Hvis de natur-, sundheds- og tekniske forskningsområder skulle have holdt trit med udviklingen i forskningsudgifterne til humaniora og samfundsvidenskab, skulle der have været afsat ca. 11 mia. kr. samlet til de tre forskningsområder i stedet for de knap 8 mia. kr., der er bevilget i perioden. STIGNING I DE OFFENTLIGE FORSKNINGSUDGIFTER OPGJORT PÅ HOVEDOMRÅDER, 1993 (MIA. KR.) Pct Samfundsvidenskab Naturvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab En sammenligning af fordelingen af offentlige forskningsmidler mellem Danmark og vore nabolande viser, at vi er det land, der samlet anvender færrest midler til forskning inden for jordbrugs-, natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Områderne tegner sig for ca. 5 pct. af de offentlige forskningsbevillinger, hvilket bl.a. skal ses som udtryk for, at forskningsprojekterne er relativt dyre i form af meget høje investeringer i apparatur og generelle forsøgsomkostninger. Jordbrugsog veterinærvidenskab Teknisk videnskab Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse og egne beregninger Danmark halter efter vores naboer Danmark står alene FORDELINGEN AF OFFENTLIGE FORSKNINGSINVESTERINGER MELLEM FAGOMRÅDER Pct Danmark Tyskland Norge Finland Sverige Humaniora Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Jordbrugsog veterinærvidenskab Teknisk videnskab Kilde: OECD, 3

4 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Oliemarkedet under forandring A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u d i. d k Prisen på olie er siden årsskiftet steget med mere end pct. Olieprisernes himmelflugt kan henføres til en kombination af kortsigtede kapacitetsproblemer og risikopræmier som følge af usikkerhed om den fremtidige udvindingskapacitet, naturkatastrofer, terror og politisk ustabile olielande. Der er fortsat olie nok til års forbrug, og de høje priser øger incitamentet til at investere i ny kapacitet. Olieprisernes himmelflugt fortsætter Oliemarkedet præges i øjeblikket af en meget betydelig usikkerhed, og alle prognoser synes konsekvent at undervurdere prisudviklingen. Den markante usikkerhed understreges tydeligt af, at den aktuelle oliepris på 8 USD/tønde (. aug. 5) er godt dobbelt så høj som konsensusskønnet for blot et år siden og mere end 18 USD højere end forventet blandt olieeksperter for blot 3 mdr. siden. OLIEANALYTIKERNE TAGET PÅ SENGEN Konsensusskøn for olieprisen ult. august 5 (WTI) blandt 58 olieanalytikere (USD/bbl.) Skøn august Skøn maj 5 Aktuel pris august 5 Kilde: Consensus Economics Den kraftige og systematiske undervurdering af olieprisudviklingen, som kendetegnede, synes på denne måde at fortsætte ind i 5, og meget tyder på, at i olieprisen vil forblive høj og prisudviklingen fortsat vil være behæftet med betydelig usikkerhed langt ud i fremtiden. Rekord høj vækst i verdensøkonomien Opsvinget, der kom bag på alle En betydelig del af olieprisernes himmelflugt det seneste halvandet år kan tilskrives det nuværende opsving i verdensøkonomien og er dermed en helt naturlig konsekvens af stigende efterspørgsel og kortsigtede udbudsbegrænsninger. Opsvinget i verdensøkonomien gav i anledning til den kraftigste stigning i olieefterspørgslen, der er set siden starten af 7erne. En sådan stigning i olieefterspørgslen vil i sagens natur altid give anledning til et betydeligt pres på en knap ressource, hvor tilpasning af produktionskapaciteten er forbundet med betydelige forsinkelser 1. En kombination af en række uheldige forhold bevirkede imidlertid, at den pludselige stigning i olieefterspørgslen fik langt større betydning, end man med al rimelighed kunne forvente. 1 Energistyrelsen vurderer, at det kan tage 5- år fra det tidspunkt, et olieselskab påbegynder efterforskningen efter ny olie, til den første olie produceres.

5 KRAFTIGSTE VÆKST I OLIEEFTERSPØRGSLEN I 3 ÅR Betydelige forsinkelser i olieudbud pct Realvækst i verdensøkonomien (kurve) Vækst i verdens olieforespørgsel (søjler) Anm.: Tal for 5 og er baseret på skøn fra EIA og IMF Kilde: BP, EIA og IMF * Olieudvinding stiller store krav til kapitalindsats, og udviklingen i verdens oliekapacitet vil derfor i sagens natur altid være behæftet med betydelige forsinkelser. Den nuværende kapacitet til olieudvinding i dag vil derfor være et resultat af olieproducenternes tidligere forventninger til oliepriser og olieefterspørgsel. I denne sammenhæng er det interessant at bemærke, at olieefterspørgslen omkring årtusindeskiftet udviklede sig langsommere end forventet i fire år i træk. Overvurderingen af olieefterspørgslen i var faktisk lige så stor som undervurderingen af olieefterspørgslen i! OPSVINGET KOM BAG PÅ ALLE Olieefterspørgsel (mio. tønder pr. dag) Første skøn (januar året forinden) Seneste skøn Anm.: Tal for 5 og er baseret på EIA s prognose fra august 5 Kilde: EIA, STEO Gentagne skuffelser før opsvinget Olieindustriens gentagne skuffelser i perioden 1999 sammenholdt med olieprisens historiske lavpunkt i 1998 som følge af den finansielle krise i Sydøstasien medførte, at olieindustriens incitamenter til at investere i nye produktionsfaciliteter og infrastruktur var forholdsvis begrænset i den periode, hvor den nuværende oliekapacitet blev bestemt. Konsekvensen var derfor, at kapaciteten under det pludselige verdensomspændende opsving i var forholdsvis begrænset, hvorfor overskudskapaciteten i løbet af hurtigt nåede ned på det laveste niveau i 3 år. Overskudskapaciteten ser samtidig ud til at være faldet yderligere i 5. Modsat ventes overskudskapaciteten i igen at stige en smule, om end kapaciteten fortsat ventes at ligge på et lavt niveau. 5

6 REKORDLAV OVERSKUDSKAPACITET Overskudskapacitet (millioner tønder pr. dag) Anm.: Tal for 5 og er skøn fra august 5 Kilde: EIA Short-Term Energy Outlook, august 5 Gennemsnitlig overskudskapacitet (1991 3) Høj priselasticitet Frygt for langvarige kapacitetsproblemer DER ER FORTSAT OLIE TIL ÅRS FORBRUG Oliereserver/produktion (år) Kilde: BP, 5 En lav overskudskapacitet gør i sagens natur oliemarkedet meget sårbart over for pludselig skift i udbud og efterspørgsel, og oliens priselasticitet er derfor høj. Den seneste tids mange uforudsigelige udbudschok som eksempelvis orkaner, brande i den Mexicanske golf samt produktionsforstyrelser i Venezuela og Nigeria har med al tydelighed vist, at omfanget af ledig produktionskapacitet som typisk er omgæret af en meget betydelig usikkerhed i øjeblikket befinder sig på et meget lavt niveau. Konsekvenserne af eventuelle udbudschok er derfor langt større end normalt, hvilket pålægger olieprisen en ganske betydelig risikopræmie i øjeblikket. Frygten for fremtidige produktionsforstyrelser er imidlertid ikke den eneste faktor, som pålægger olieprisen en usikkerhedspræmie i øjeblikket. Den seneste tids manglende evne (eller vilje) til at honorere den øgede efterspørgsel har således skabt diskussion om den mere langvarige produktionskapacitet og dermed det langsigtede prisniveau. Diskussionen om det langsigtede prisniveau synes ikke umiddelbart at kunne tilskrives en frygt for, at verden skulle løbe tør for olie tidligere end man forventede for blot få år siden. Verdens kendte konventionelle olieforekomster svarer fortsat til ca. års forbrug, præcis som de gjorde for år siden, hvor olieforbruget for øvrigt var pct. lavere end i dag. Den løbende udbygning af verdens oliereserver kan blandt andet forklares med udgangspunkt i den løbende prisudvikling. De høje oliepriser i starten af 8erne gav eksempelvis anledning til en betydelig udbygning af olieindustrien i Nordsøen, ligesom de nuværende oliepriser øger incitamenterne til at indvinde olie fra ukonventionelle oliekilder som eksempelvis indvinding af olie fra tjæresand i Canada og ekstra svær olie i Venezuela. Omfanget af ukonventionelle olieforekomster er meget betydelige, og Oil and Gas Journal har eksempelvis estimeret de canadiske ressourcer af tjæresand til at udgøre 3 mia. tønder olie, mens ressourcerne af svær olie i Venezuela vurderes til 7 mia. tønder. Indvinding af disse ukonventionelle olieressourer er fortsat forbundet med en række tekniske problemer og er betydelig mere omkostningsfuld end indvinding af konventionel olie. Oil and Gas Journal vurderer imidlertid, at man med den nuværende teknologi Baggrundsrapport til Energistrategi 5, Energistyrelsen, maj 5

7 rentabelt vil kunne indvinde ca. 175 mia. tønder af den canadiske tjæresand. Dette svarer til verdens samlede olieforbrug i yderligere 7 år udover de års reserver af konventionel olie 3. Stort investeringsbehov Den finansielle krise i 98 har sat dybe spor Olieanalytikernes forventninger til en højere langsigtet ligevægtspris synes derfor i højere grad at skulle ses som udtryk for en bekymring for, at der i fremtiden ikke vil blive investeret tilstrækkelig i udvidelse af produktionskapaciteten. Investeringsbehovet er meget omfattende ikke mindst i relation til indvinding af olie fra de ukonventionelle kilder. IEA Det Internationale Energiagentur vurderer i deres seneste prognose, at investeringsbehovet vil være stærkt stigende i takt med, at produktionen i de konventionelle felter falder, og der er behov for investeringer for lidt over 3 trillioner USD for at tilfredsstille verdens oliebehov frem mod 3. Investeringsklimaet i olieindustrien er imidlertid langt fra så gunstigt i øjeblikket, som den høje oliepris ellers burde tilsige. Mange olieproducenter husker stadig sammenbruddet på oliemarkedet i 1998, hvor priserne nåede ned på niveau med situationen i starten af 7erne. Investeringsklimaet belastes samtidig af den øgede operationelle usikkerhed, som har fulgt i kølvandet på frygten for terrorangreb og en række mere eller mindre tvungne genforhandlinger af tidligere indgåede koncessionsaftaler, som man bl.a. har set i Venezuela og Rusland. Usikkerheden til den fremtidige investeringsaktivitet synes i høj grad at være relateret til situationen i Rusland, som har stået for halvdelen af den øgede produktionskapacitet på verdensmarkedet igennem de seneste fem år. OPEC S OFFICIELLE PRISBÅND UREALISTISK LAVT I HVERT FALD PÅ KORT SIGT USD pr. tønde Faste priser ( USD) 5 OPEC s offficielle prisbånd ( 8 USD) 3 Løbende priser Kilde: BP OPEC s prisbånd givetvist for lavt Oliemarkedet under forandring Stor usikkerhed omkring fremtidig oliepris Langt de fleste iagttagere vurderer efterhånden OPEC s officielle prisbånd på 8 USD som urealistisk lavt, og skønnene for det langsigtede prisniveau bliver løbende opjusteret. Den seneste tids udvikling på oliemarkedet synes i en vis udstrækning at understøtte ideen om et igangværende paradigmeskift på oliemarkedet. Eksempelvis er det meget interessant at bemærke, at oliemarkedet igennem de seneste måneder har været kendetegnet ved en nedjustering af skønnet for verdens samlede olieefter- 3 I Energistyrelsens Energistrategi 5 (maj 5) indregnes de canadiske olieforekomster i de officielle reserver jf. Baggrundsrapport til Energistrategi 5, Maj 5 World Energy Investment Outlook, 3 7

8 spørgsel i 5, mens skønnet for verdens samlede olieudbud i 5 modsat er blevet opjusteret 5. Under normale forhold ville en sådan udvikling føre til et aftagende pres på oliepriserne, men udviklingen har som bekendt vist den modsatte tendens, og oliepriserne er nu steget med pct. siden årsskiftet. Den seneste udvikling på oliemarkedet synes hermed ikke alene at kunne forklares på traditionel vis ud fra simple betragtninger om udbud og efterspørgsel. Hvorvidt den seneste tids prisstigning skal ses som udtryk for et strukturelt skift i oliemarkedet eller blot som udtryk for en øget risikopræmie er imidlertid fortsat uklart. En øget risikopræmie ville bl.a. kunne retfærdiggøres med udgangspunkt i den tilspidsede situation i Mellemøsten. STÅR OLIEMARKEDET OVER FOR ET STRUKTURELT SKIFT? Vækst i verdens samlede olieefterspørgsel og olieudbud 5 (pct.) Pct. 3,,5, 1,5 1,,5 Efterspørgsel udbud Efterspørgsel udbud, Prognose januar 5 Prognose august 5 Kilde: EIA, Short-Term Energy Outlook (jan-aug 5) Oliepriserne vil forblive høje DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktionen slut 9. august 5 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk De observerede tendenser peger i retning af, at oliemarkedet et stykke ind i fremtiden fortsat vil være præget af betydelig knaphed, og priserne derfor vil forblive på et højt niveau. Langt de fleste iagttagere venter, at olieprisen vil udvise en svagt faldende tendens det kommende år. Men olieprisen må realistisk set forventes at forblive på et niveau over 5 USD/tønde det næste år. De seneste prognoser for olieprisen (WTI) august spænder mellem skøn på 35 USD/tønde og 7 USD/tønde med et konsensusskøn på 5 USD/tønde. Meget taler imidlertid for, at olieprisernes langsigtede ligevægtsniveau ligger noget lavere. Eksempelvis har olieselskabernes langsigtede investeringer igennem en længere årrække været baseret på meget konservative skøn for den langsigtede oliepris på mellem USD 7, og en formodning om et højere langsigtet prisniveau vil derfor øge olieselskabernes incitamenter til at investere i ny kapacitet betydeligt. Sammenholdt med den fortsatte teknologiske udvikling og dermed mulighederne for at indvinde olie fra ukonventionelle kilder må man derfor forvente en betydelig stigning i verdens olieudbud over tid og dermed et reduceret pres på olieprisen. 8 Tryk Kailow Graphic ISSN 11-8 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 5 Siden årsskiftet er olieefterspørgslen i Europa og Kina samlet set nedjusteret fra 3 mio. tønder/dag til, mio. tønder/dag i 5. I prognoserne for er såvel olieefterspørgsel som olieudbud nedju-steret. Consensus Economics august 5 7 World Energy Investment Outlook, 3