BILAG 02_Høringsnotat

Transkript

1 BILAG 02_Høringsnotat Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 193 for Fuglebakkebebyggelsen og kommuneplantillæg 5 Indsigelsesbehandling Der er i nedenstående tabel 43 numre på høringssvar. Heraf er to opstået ifm. test af kommunens nye høringsportal, én er en genganger, og fem høringssvarere har indsendt flere høringssvar (opdelt deres bemærkninger i flere høringssvar efter emner). Høringssvar er indkommet på anden vis, end gennem høringsportalen. I alt er der kommet høringssvar fra 31 forskellige høringssvarere. Et af høringssvarene er vedhæftet en underskriftsindsamling fra en stor del af Fuglebakkebebyggelsens beboere. Navn Resume af synspunkter BBE s bemærkninger 1. Anders Nielsen Godthåbsvej 78/Duevej 1 2. Metroselskabet I/S v/ Christine Hammer Jespersen 1. AN anmoder om, at der i punkt 3.1 tillades udeservering på areal ved gavl, da arealet vender mod Netto og ikke generer boliger. Arealet anvendes i dag til udeservering og det anføres, at punkt 3.1 vil påføre lejer (bagerbutik) en indskrænkning. Foto vedhæftet. 1. Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplansforslaget. 3. test af høringsportal Der er jf. punkt 3.1 mulighed for fortsat at anvende det areal, der i dag anvendes til udeservering, til erhvervsmæssig udeservering, da udearealet ligger mindst 5 m fra nordfacade. Udearealer, der ligger nord for bebyggelsen og ved gavlene i delområde I indtil 5 meter fra nordfacaden, må ikke anvendes til erhvervsmæssig udeservering. kommuneplantillægget kommuneplantillægget 4. test af høringsportal Camilla Bang Vagtelvej 8 1. CB oplyser, at der på kortbilag 3 er vist at bevaringsværdigt Gingo Biloba-træ står på Vagtelvej 1. Det tages til efterretning, at den udpegede Gingo Biloba står på 1

2 8. Det er galt, det står på Vagtelvej 6. Vagtelvej Ejerlaugene i Fuglebakkebebyggelsen v/ Ole Poulsen 1. Ejerlaugene er glade for muligheden for udnyttelse af tagetagerne til beboelse. Ejerlaugene støtter det alternative forslag med mulighed for 3-fags altankviste med ensartet udtryk og foreslår specifikationer til udførelsen bl.a. med krav om højde på rækværk på 1,0 m, spinkle balustre, hældning på 10 grader på saddeltaget, afstand på 2,0 m fra tagkant til kvistens front. Dette for at fastholde Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter og samtidig skabe spændende boliger og øge brugsværdi via mulighed for kvistaltaner mod bagveje. Ejerlaugene har vedlagt forslag til bilag 4A. 2. Tagvindue: Ejerlaugene mener, at tagvinduer i tagrum, der ikke benyttes til bolig, skal følge overkanten af de øvrige tagvinduer og være i størrelse 70 x 140 cm, da denne størrelse allerede er blevet anvendt af nogle beboere, i stedet for lokalplanforslaget bestemmelse om små tagvinduer i størrelse 54 x 76 cm. 3. Træhøjder: Ejerlaugene beskriver de oprindelige deklarationers formål om ikke at have store træer i området og finder at lokalplanforslaget lemper dette krav. Ejerlaugene ønsker en maksimal træhøjde på 3 meter fra både nord og sydhegn. Ejerlaugene tilslutter sig forslaget om ikke at fastsætte træhøjde ud mod vejene. 4. Bagveje: Ejerlaugene mener, at tredje afsnit i punkt 4.1 bør tages ud af lokalplanen, da retten til adgang (for køberne af parcellerne) på vejene og at bagarealerne skal henligge som legeplads for børnene fra parcellerne er beskrevet i rådighedsservitutterne for Fuglebakkebebyggelsen at høringssvaret giver anledning til en ændring af lokalplanens kortbilag 3, med korrekt placering af Gingo Biloba ved Vagtelvej Lokalplanforslaget giver mulighed for udnyttelse af tagetagerne indenfor lokalplanområdet. Det vurderes, at det lokalplanforslag, der har været i høring, uden mulighed for kviste/kvistaltaner på række- og dobbelthusene, i høj grad vil fastholde og bevare Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter, med de karakteristiske sammenhængende tagflader på række- og dobbelthusene. Det vurderes, at alternativet vedrørende kviste, der indgik i høringsmaterialet, der friholder tagfladerne mod de omgivende veje; Egernvej, Vagtelvej, Solsortvej, Fuglebakkevej og Duevej for kviste/kvistaltaner, men giver mulighed for én type altankvist mod bagveje/bagsider, i nogen grad vil fastholde og bevare Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter, ved at give et ensartet udtryk for kvistaltaner, samt give høj bokvalitet i boligernes tagetage med god udnyttelse af kvadratmeterne og med gode dagslysforhold. Ejerlaugenes forslag til et supplerende bilag 4A vil understøtte, at kvistaltaner vil blive udført meget ensartede. Der er i dag ingen kviste mod vejene, mens der på ca. 12 % af rækkehusene er kviste mod bagvejene. Herudover er der mange eksempler på ens enkeltsiddende tagvinduer og de oprindelige små tagvinduer, samt en række forskellige løsninger i tagene, som indliggende terrasser, velux-altaner og sammensatte tagvinduer. Det vurderes, at disse løsninger vil blive fastholdt, hvis der udelukkende er mulighed for isætning af tagvinduer i tagetagen ved overgang til udnyttelse til boligformål. Dialogen med repræsentanterne fra området har været omkring mange emner og detaljer. Særligt problematikken omkring udnyttelse af tag-etagerne i række- og dobbelthusene har været 2

3 og at en rådighedsservitut ikke kan ophæves af en lokalplan. 5. Kommuneplantillæg: Ejerlaugene henviser til lokalplanens bevaringsformål, der glæder dem. Ejerlavene skriver, at en af kvaliteterne ved Fuglebakkebebyggelsen er den begrænsede højde på 2-3 etager på etageejendommene i randbebyggelsen mod Godthåbsvej. I forslaget til kommuneplantillæg foreslås det derfor at der i det nye rammeområde 4.B.15 fastsættes et maks. etageantal på 3 i stedet for 6, som det også er fastsat i lokalplanforslaget. 6. Kommuneplantillægget foreslås udvidet til at omfatte den vestlige side af Vagtelvej, med et maks. antal etager på 4 i stedet for 6. Den nuværende bebyggelse er i 4 etager, der anføres at være en passende overgang til den bevaringsværdige Fuglebakkebebyggelse. 7. Affald: Ejerlaugene mener, at der skal stilles krav om indhegning (1,80 m høj), overdækning og placering ved portejendommene, under hensyn til såvel etageejendomme, som til naboerne i området. 8. Retsvirkning: Ejerlaugene foreslår følgende bemærkning til andet afsnit i 13 s.61, som anvendes som standard i Københavns Kommunes lokalplan: Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. drøftet i forhold til boligkvalitet i tag-etager (kviste og tagvinduer), brand-redningsforhold (redningsveje og redningsåbninger) og bevarings af tagenes udtryk. Det anbefales, at fastholde at der ikke er mulighed for kviste eller kvistaltaner for at sikre de karakteristiske sammenhængende tagflader på række- og dobbelthusene. Hvis det besluttes, at give mulighed for én type kvistaltan, anbefales det at supplere bilag 4 med bilag 4a, som foreslået af ejerlaugene. 2. Der er i det lokalplanforslag, der har været i høring, kun mulighed for tagvinduer i højere format end der har været kutyme for i bebyggelsen, så tagvinduerne både kan fungere som vinduer, man kan kigge ud ad, og som redningsåbninger, da der nu gives mulighed for udnyttelse af tagetagen til beboelse. Planforslaget introducerer en ny størrelse tagvindue (78 x 180 cm frem for det ofte anvendte 78 x 140 cm) og en ny placering af redningshensyn (længere nede på tagfladen, frem for midt på tagfladen). Denne nye type vinduers overkant vil således ikke flugte med overkanten på de tagvinduer, der er flest af i bebyggelsen i dag. For med tiden at få en ensartethed i bebyggelsens tagflader, er det fastsat at tagvinduer, ved udnyttelse af tag-etagen til bolig, på begge tagflader skal være 78 x 180 cm med ens placering på tagfladen, samt at hvis tag-etagen ikke udnyttes til bolig, så skal der anvendes små tagvinduer i størrelse 54 x 76 cm, der skal placeres lidt højere end midten af tagfladen (bevaringsvinduer, der svarer til størrelsen og placeringen af de tagvinduer, der oprindeligt er anvendt i bebyggelsen). Der vil således fremover kun blive mulighed for to typer tagvinduer og over tid vil det skabe en ensartethed, mens der i en længere årrække vil være forskellige flugter og størrelser for tagvinduer. 3. Det anbefales, at fastholde lokalplanforslagets bestemmelser i punkt 7.7 om beplantningshøjder i de øst-vestvendte 3

4 rækkehushaver, som vist på indsatte skitse på kortbilag 3. Den oprindelige deklaration lyst (området for Fuglebakkens Ejerlaug) har også kun reguleret beplantningshøjden 3 meter fra nordskellene, mens deklaration lyst (området for Rækkehusvejlauget Lille Godthåb) har en generel maksimal beplantningshøjde på 3 m. Kommunen er enepåtaleberettiget for deklaration lyst og Vejlauget er enepåtaleberettiget for deklaration lyst Lokalplanforslaget, har som beskrevet i note til punkt 7.7 ensrettet - og også forenklet - træhøjdebestemmelserne for hele lokalplanområdet. Lokalplanforslagets punkt 7.7 vurderes at være hensigtsmæssig i forhold til det kommunen bør regulere, ved at have bestemmelser om beplantning op mod nordskel for at modvirke skyggegener fra nabohaver, idet Fuglebakkebebyggelsen udgør et større område med en helt særlig struktur med smalle haver. Hvis ejerlaugene ønsker mere detaljerede regler om beplantning, kan det fastsættes og håndhæves via egne interne regler. Det foreslås, at fastholde punkt 3 i deklaration lyst (området for Rækkehusvejlauget Lille Godthåb) om maksimal beplantningshøjde på 3 m og påpege, at det er vejlauget, og ikke kommunen, der er påtaleberettiget. En lokalplan kan ikke give handlepligt og derfor kan den ikke fastsætte pligt til at holde eksisterende træer i en bestemt højde, men kun fastsætte bestemmelser om, at hvis man planter (altså handler), så må der ikke plantes træer, der i fuldt udvokset tilstand overskrider den fastsatte højde. Det anbefales, at fastholde at der ikke er højdebegrænsning for beplantning ud mod vejene, så de bevaringsværdige træer kan have deres naturlige og bevaringsværdige karakter. 4. Lokalplanforslaget fastsætter jf. punkt 11.3 og bilag 6 4

5 (servitutredegørelse) ikke at punkter om vejforhold bortfalder i deklarationerne af og Så bestemmelserne om at de projekterede Bagarealer skal henligge som Legeplads ophæves ikke. Lokalplanforslagets punkt 4.1 s 3. afsnit viderefører ånden fra de oprindelige deklarationer, men præciserer at den fri og uhindrede passage gælder på veje, gennem porte/gårde og ved tværstier og bagveje. Deklarationerne for rækkehusene henviser til de paa Arealet projekterede Veje og Stier, der ikke fremgår tydeligt af deklarationernes kortbilag. Det anbefales at 3. afsnit udgår og at der i stedet henvises til deklarationernes punkt 8. og 9. om vejforhold der fortsat gælder. 5. I byggelovens forstand er en bygning i 3 etager med udnyttet tagetage en 4 etages bygning. Kommuneplanens systematik er alt overvejende, at A-områder (åben-lav/tæt-lav) har et maksimalt antal etager på 2, dog er der en del områder hvor eksisterende tagetage kan udnyttes til beboelse, at B-områder (etageboliger) har et maksimalt antal etager på 6 og at C- områder (centerområder med blande byfunktioner) har et maksimalt antal på 6 og enkelte steder mere. Kommuneplanen er en overordnet rammeplan, mens det er lokalplanlægningen, der fastsætter de konkrete bestemmelser for et område. Med den bevarende lokalplan er det sikret, at bebyggelsen ikke kan øges med hensyn til etageantal. 6. Den vestlige side af Vagtelvej ligger uden for lokalplanforslagets og kommuneplantillæggets område og er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse i Kommuneplan Høringssvarer kan med fordel fremkomme med forslag til ændringer i rammeområder i den kommende kommuneplanrevision. 7. Det foreslås, at der i den endelige lokalplan gives mulighed for at indhegne affaldsinventar i alle de 4 gårdrum til etageejendommene, efter samme bestemmelser som til (rafte)hegn i punkt 7.5 som i det øvrige lokalplanområde, således at affaldsinventar enten skal placeres i skure jf. punkt 5

6 6.14, indhegnet med hegn jf. punkt 7.5 eller med pergula-løsning jf. punkt 7.11 jf. det til enhver tid gældende affaldsregulativ. 8. Det anbefales, at fastholde standardteksten i retsvirkningspunktet, idet den foreslåede tekst vurderes som en kompliceret udgave af samme. at hvis det besluttes, at give mulighed for én type kvistaltan, bør bilag 4 suppleres med bilag 4a, som foreslået af ejerlaugene. at høringssvaret giver anledning til at fastholde punkt 3 i deklaration lyst (området for Rækkehusvejlauget Lille Godthåb) om maksimal beplantningshøjde på 3 m og påpege, at det er vejlauget, og ikke kommunen, der er påtaleberettiget, samt at 3. afsnit i punkt 4.1 udgår og at der i stedet henvises til deklarationernes punkt 8. og 9. om vejforhold, samt at der gives mulighed for at indhegne affaldsinventar i alle de 4 gårdrum til etageejendommene, efter samme bestemmelser som til (rafte)hegn i punkt 7.5 som i det øvrige lokalplanområde. 7. Erik Hansen 1. EH har købt et rækkehus og glæder sig over planforslagets mulighed for udnyttelse af tagetagen til beboelse, og ønsker mulighed for kvistaltan som i det alternative forslag. EH finder det i overensstemmelse med kommuneplanrammen og kommunens boligpolitik. EH finder at modellen i det alternative forslag fastholder det helt unikke ved Fuglebakkebebyggelsen, samtidigt med at der gives mulighed for at skabe gode og tidssvarende familieboliger af høj kvalitet med optimal udnyttelse af dagslys og boligkvadratmeter. 1. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar 6. Forvaltningen vurderer i øvrigt, 8. anonym 1. xx har for 18 år siden plantet et valnøddetræ i haven, der de seneste 8 år har vokset over en meter om 1. Jf. lokalplanforslagets punkt 7.7 må de udpegede bevaringsværdige træer ikke fældes eller beskæres uden 6

7 9. Alex Øfeldt (1) Vagtelvej Alex Øfeldt (2) Vagtelvej Nikolas Lanstorp og Nynne Friling (1) Egernvej 10 året og overvejer at fælde det da det skygger for haven op mod huset. Rådgiver har oplyst, at træet ikke er egnet til mindre haver og at valnød bør beskæres mindst muligt ved hyppig og let beskæring, hvilket vil give en årlig tilbagevendende besværlig og omkostningsfuld byrde. TS anmoder om, at valnøddetræet ikke udpeges som bevaringsværdigt. 1. AØ henviser til lokalplanens bevaringsformål, der glæder ham. ØU skriver, at en af kvaliteterne ved Fuglebakkebebyggelsen er den begrænsede højde på 2-3 etager på etageejendommene i randbebyggelsen mod Godthåbsvej. I forslaget til kommuneplantillæg foreslås det derfor, at der i det nye rammeområde 4.B.15 fastsættes et maks. etageantal på 3 i stedet for 6, som det også er fastsat i lokalplanforslaget. 2. Kommuneplantillægget foreslås udvidet til at omfatte den vestlige side af Vagtelvej, med et maks. antal etager på 4 i stedet for 6. Den nuværende bebyggelse er i 4 etager, der anføres at være en passende overgang til den bevaringsværdige Fuglebakkebebyggelse. 1. AØ oplyser, at der på kortbilag 2 er vist karnap i 2 etager på Vagtelvej 10 og Solsortvej 35. Det er en fejl, da det er Vagtelvej 16 og Solsortvej 33, der har karnapper i 2 etager. 1. NL&NF Bakker op om alternativ til punkt 6.12 med mulighed for én 3-fags kvistaltan, særligt ved dobbelthusene. 3 af 8 husstande i dobbelthusene ved Vagtelvej har kvistaltaner. Ved Godthåbsvej har kommunalbestyrelsen tilladelse. Der kan derfor godt ske beskæring af bevaringsværdige træer, men kun efter aftale med kommunen (i praksis efter aftale med medarbejdere i Byliv og Drift i Vej, Park og Miljøafdelingen). Det anbefales, at Valnøddetræet på Egernvej 57 fastholdes som bevaringsværdigt. at høringssvaret ikke giver anledning til ændring af lokalplanen og 1. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 5 om nyt rammeområde 4.B Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 6 om tilstødende rammeområder. 1. Det tages til efterretning, at de udpegede karnapper i 2 etager er på Vagtelvej 16 og Solsortvej 33. at høringssvaret giver anledning til en ændring af lokalplanens kortbilag 2, med korrekt placering af karnapper i 2 etager ved Vagtelvej 16 og Solsortvej Ejendommene mod Godthåbsvej har fra opførelsestidspunkt haft saddeltage med en hældning omkring 45 grader, og tagetager udnyttet til boligformål. Både rækkehusene og dobbelthusene har saddeltage med en lav hældning omkring 32 grader og har fra start 7

8 hovedparten af ejendommene kviste eller kvistaltaner, så lokalplanen kunne give mulighed for denne byggestil i enderne af lokalplan 193. NL&NF værdsætter fokus på en gennemgående rød tråd og udtryk i kvarteret, men synes det er vigtigt, at nuværende og kommende beboere kan anvende og udnytte boligerne på tidssvarende og funktionel vis. ikke haft tagetager udnyttet til boligformål (undtagen enkelte steder hvor der har været indrettet et pigeværelse med et-fags kvist). Det anbefales derfor, at der ikke gives andre muligheder ved dobbelthusene end ved rækkehusene. Se endvidere bemærkning til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar Nikolas Lanstorp og Nynne Friling (2) Egernvej NL&NF foreslår aluminium som materialevalg af vinduer, som tilføjelse til punkt 6.10, der fastsætter at vinduer skal være af træ eller træ/aluminium. Rene aluminiumvinduer kan komme tæt på de oprindelige vinduers spinkle dimensioner. Der henvises til vinduesprodukt i aluminium, der kan overholde energikrav, og til at to huse på Egernvej har denne type vinduer. 2. NL&NF synes det er vigtigt at tilføje maksimale dimensioner for vinduessprosserne. Det vil hjælpe til at bebyggelsen over tid ifm. udskiftning af vinduer, kommer tættere på det oprindelige udtryk. Forvaltningen vurderer i øvrigt, 1. Det vurderes, at rene aluminiumsvinduer kan tilføjes som mulighed i punkt 6.10, da det kan støtte tilpasningen til de oprindelige spinkle vinduesdimensioner. Det foreslås at tilføje krav om detaljering til punkt 6.7 og 6.8, for at sikre at vinduer af alle tre typer materialer skal have en detaljering svarende til de oprindelige (og ikke kommer til at fremstå flade og uprofilerede). 2. Det foreslås, at tilføje en note, med en tilhørende illustration, om at hovedparten af bebyggelsens vinduer oprindeligt har haft en rammebredde på samlet ca. 6,5 cm mellem to ikkeoplukkelige vinduer og en samlet rammebredde på ca. 10 cm mellem vindueskarme/ramme mellem oplukkelige vindue og ikke oplukkeligt vindue. at høringssvaret giver anledning til en ændring af lokalplanens punkt 6.10, hvor rene aluminiumsvinduer tilføjes som mulighed, samt at tilføje krav om detaljering til punkt 6.7 og 6.8, for at sikre at vinduer af alle tre typer materialer skal have en detaljering svarende til de oprindelige (og ikke kommer til at fremstå flade og uprofilerede), samt at indsætte en note med tilhørende illustration af de oprindelige spinkle vinduesrammer og karmes dimensioner. 8

9 13. Merete Aabo og Jens Simonsen Drosselvej MA&JS ønsker mulighed for kvistaltan, da det giver større brugsværdi end ovenlys, og finder at forbuddet er fremkommet uargumenteret i sidste øjeblik i forhold til dialogmøde i starten af året og i forhold til en bred variation af kviste, kvistaltaner, altaner, med og uden kommunens tilladelse, i bebyggelsen. 2. MA&JS er begrebsforvirret og savner præcis sprogbrug, fx fastsætte om det hedder altankviste eller kvistaltan. 3. MA&JS ønsker i punkt 6.12 en opdeling i afsnit i forhold til tagetage, med eller uden boligindretning. 4. MA&JS ønsker målsatte skitser til alternative punkt 6.12, med entydige typetegninger for kvistaltaner og tagvinduers udformning, herunder for kvisttagets hældning og placering på taget og i forhold til facadens vinduesmønster. De sidste 3 randnoter til 6.12 foreslås herefter at udgå. 5. MA&JS henviser til randnote til 6.6 om genskabelse af skorstene ved tagomlægning/renovering og finder det planjuridisk inkonsekvent, at der i randnote i det alternative punkt 6.12 står: Tidligere etablerede tagterrasser indbygget tagkonstruktionen, kviste og kvistaltaner af forskellig størrelser og udtryk og andre elementer, der brydertagfladernes enkle karakter ses flere steder i bebyggelsen, men er ikke mulig fremover. MA&JS finder, at noten er ensbetydende med en generel lovliggørelse af disse elementer og foreslår at noten erstattes med en note om at ved omlægninger/renovering af tage, skal elementer, der bryder tagfladerne bringes i overensstemmelse med tagbestemmelserne i lokalplanen. 6. Retsvirkninger: MA&JS foreslår følgende bemærkning til andet afsnit i 13 s.61, som anvendes som standard i Københavns Kommunes lokalplan: 1. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 2. Det anbefales udelukkende, at bruge ordet kvistaltan. 3. Det anbefales, at lave afsnitsoverskifter så det tydeligt fremgår hvad der gælder om tagvinduer for henholdsvis tagetage med beboelse og tagetage uden beboelse. 4. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 5. Det anbefales, at ændre noten om genetablering af skorstene ved omlægning/renovering af tage til punkt 6.6 så der ikke står skal, men bør, idet der ikke er hjemmel til at kræve skorstene genetableret. Det anbefales, at indsætte en tilsvarende note til punkt 6.12 om at tidligere etablerede tilføjelser i tagfladen bør fjernes ved omlægning/renovering af tage. 6. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 8 om retsvirkninger. Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar 6. Forvaltningen vurderer i øvrigt, at høringssvaret giver anledning til kun at udskifte ordet altankvist med kvistaltan i lokalplanen, at indføre afsnitsoverskrifter om tagvinduer i henholdsvis tagetager med og uden beboelse, at ændre noten til punkt 6.6, så der står bør og ikke skal, samt at tilføje en note til punkt 6.12 om at tidligere etablerede tilføjelser i tagfladen bør fjernes ved omlægning/renovering af tage. 9

10 Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 14. Fuglebakkens Ejerlaug Vagtelvej 26 Ejerlauget fremsender referencefoto, der bør erstatte fotos i lokalplanen, der kan give misvisende referencer. 1. Foto s. 11 og 35 foreslås erstattet pga. hegnsudformning, der ikke består af lodrette rafter. 2. Foto s. 36 foreslås erstattet pga. vindue og sokkels farver i flere grå nuancer. 3. Foto s. 44 foreslås erstattet eller beskåret pga. rustik beklædning på glaspåbygning ved erhverv. 4. Foto s. 51 foreslås erstattet pga. vinduesfarve. 5. Et billede af ombygning fra erhverv til bolig med karnap foreslås medtaget i lokalplan. 1. Det anbefales, at skifte til det, af vejlauget foreslåede, referencefoto, øverst side 11 og udskifte billedteksten til: Rækkehushave på Vagtelvej. Det anbefales ikke at udskifte til det, af vejlauget foreslåede, referencefoto side 35, da det ikke viser De smalle haver omgivet af raftehegn, men at genbruge det billede, der foreslås indsat side Det anbefales, at skifte til det, af vejlauget foreslåede, referencefoto s. 36 af sokkel i umalet grå puds og kældervindue malet mørkegrønt. 3. Det anbefales, at erstatte foto på s. 44 af glaspåbygning ved erhverv. 4. Det anbefales, at beskære foto side s. 51 så vindue ikke vises. 5. Det anbefales ikke, at tilføje foto af ombygning fra erhverv til bolig med karnap. 15. Jens og Lisbeth Dragsted Fuglebakkevej J&LD støtter planforslagets punkt 6.12, hvor der ikke gives mulighed for kviste eller kvistaltaner på rækkehusene og tager afstand fra det alternative forslag på side J&LD foreslår, at der i lighed med at skorstene skal genetableres ved tagrenovering jf. punkt 6.6, skal kviste og kvistaltaner fjernes ved tagrenovering og erstattes af tagvinduer i flugt med tagfladen. at høringssvaret giver anledning til ændring af lokalplanens redegørelsesfotos og referencefotos på side 11, 35, 44, og Som det fremgår af bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 (se også disse) vurderes det, at det lokalplanforslag, der har været i høring, uden mulighed for kviste/kvistaltaner på række- og dobbelthusene, i høj grad vil fastholde og bevare Fuglebakkebebyggelsens særlige kvaliteter, med de karakteristiske sammenhængende tagflader på række- og dobbelthusene. Lokalplanforslaget giver mulighed for udnyttelse af tagetagerne 10

11 indenfor lokalplanområdet, med deraf given mulighed for at se ud fra tag-etagen. Det er bevaringsspørgsmålet og ikke spørgsmålet om indblikgener, der vil ligge til grund for en beslutning om der kan være mulighed for altankviste. 2. Se bemærkninger til høringssvar 13 punkt 5 om skorstensnote. 16. Julie Arlgade Godthåbsvej 132, 1.th. 17. Stefano Vincenti og Sidsel Gjøl Drosselvej JA oplyser, at man fra gadedør i Godthåbsvej 132 træder direkte ud i porten/gennemkørslen mellem Godthåbsvej og bagvejen. JA mener det er usmart og ualmindeligt at man fra gadedør træder direkte ud på en form for kørebane. Det er svært at orientere sig ift. cyklister og bilister og JA oplyser, at hun har oplevet farlige situationer og er bekymret for hendes hund og datter. JA foreslår, at porten lukkes for gennemkørende trafik. 1. SV&SG støtter op om ejerlaugenes høringssvar. 2. SV&SG støtter det alternative punkt 6.12 og ønsker mulighed for kvistaltan i rækkehusene, da det vil sikre en større ensretning af husenes tagflader. 3. SV&SG oplyser, at 70% af husene har foretaget ændringer i tagfladen i form af flere vinduer, Veluxaltan, hul i tagfladen m.m. (fotodokumentation vedlagt) og at dette vil blive fastholdt, hvis der ikke bliver mulighed for Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar 6 og 13. Forvaltningen vurderer i øvrigt, 1. Det er en del af den oprindelige struktur, at der er udgang fra bolig til port og det anbefales ikke at portpassagen lukkes for gennemkørende trafik. De oprindelige deklarationer af og s bestemmelser om fri og uhindret færdsel er fortsat gældende. Se også bemærkninger til høringssvar 20 punkt 1 om trafik i port og forslag om alternativ vejadgang. 1. Se bemærkninger til høringssvar 6 fra ejerlaugene. 2. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 3. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 4. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 2 om tagvinduer. 5. Det anbefales, at fastholde lokalplanens detaljeringsniveau, da det er i overensstemmelse med formålsbestemmelserne om at 11

12 kvistaltaner. Hvis der bliver mulighed for kvistaltaner vil eksisterende blive tilpasset de nye bestemmelser ved renoveringer. 4. SV&SG ønsker at fastholde de hidtidige regler for størrelsen af vinduer i tagfladen. Planen introducer en ny str. på vinduer, som er imod ønsket om ensartethed og bevaring, da der bliver tre typer; de hidtidige, de mindre og redningsvinduerne. 5. SV&SG finder planen for detaljeret, hvilket virker uoverkommeligt at håndhæve. 6. SV&SG finder høringsprocessen og borgerinddragelsesproces mindre vellykket fra kommunens side, da der ved første borgermøde var fire altan- og kvistmuligheder og ingen i det endelige lokalplanforslag, der dog indeholdt det politisk tilføjede alternativ til punkt sikre bevaring af det homogene og attraktive kvarter med markante fællestræk i materialer og form, samt for sikring af ensartethed i behandling af ansøgninger indenfor lokalplanområdet. 6. Der har i arbejdsgruppen i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, med repræsentanter fra byggesagsafdelingen, byplanafdelingen, ejerlaugene og i den sidste fase også Godthåbsvejejendommene, været drøftet hvilke muligheder der var relevante ud fra startredegørelsens fastsættelse af at der med lokalplanen skulle gives mulighed for udnyttelses af eksisterende tagetager i række- og dobbelthusene. Det har været drøftet hvilke tagflader, der var mest vigtige for den bevaringsværdige bebyggelses fremtræden, hvilke kviste der har været anvendt fra opførelsestidspunktet, hvilke der med tiden er blevet etableret og der ud fra hvilke typer der kunne komme i spil. Derfor var der på dialogmøde med områdets beboere/ejere i januar 2018 vist tre modeller af kviste; en 1-fags, som enkelte steder i bebyggelsen har været etableret på opførelsestidspunktet, samt 3-fags altan og en 3-fags kvistaltan som begge er typer, der er blevet etableret på rækkehuse og har været etableret fra opførelsen på dele af bebyggelsen ved Godthåbsvej. Det har i forbindelse med forvaltningens endelige forberedelse til fremlæggelse for de politiske udvalg været vurderet, at bevaringshensynet bedst blev varetaget ved ikke at give mulighed for kviste. Ud fra By- og Miljøudvalgets anmodning blev der udarbejdet ét forslag med kvistmulighed og ét uden. Udvalget valgte at sende det uden kvistmulighed i høring, men ønskede at forslag om kvistmulighed indgik i høringsmaterialet. Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar 6. Forvaltningen vurderer i øvrigt, 18. Norman Cleaver og Anne Ohm 1. NC&AO ønsker ikke etableret kviste eller kvistaltaner på tagflader i delområde II, III og IV, 1. Se bemærkninger til høringssvar 15 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 12

13 Fuglebakkevej 35 da det bryder den oprindelig kvalitet og at kvarteret mister sin landsbystemning, det giver øget indkig til baghaver og stuer, og støtter dermed lokalplanforslagets punkt 6.12 og ikke det alternative punkt 6.12, som efter NC&AOs opfattelse vil give den enkelte gevinst på bekostning af helheden. 2. NC&AO ønsker med samme begrundelse ikke etablering af karnapper og altaner på bygningerne med 3 etager med udnyttet tagetage, da det vil forstyrre bagvejens private karakter. 2. Det anbefales, at fastholde muligheden for karnapper på gadesiden af ejendommene ved Godthåbsvej, ved omdannelse fra erhverv til bolig, hvor butiksvinduer kan ændres til facadekarnap, som de oprindelige. Det anbefales at fastholde muligheden for altaner/franske altaner ud fra lokalplanforslagets bestemmelser. By- og Miljøudvalget og Kommunalbestyrelsen har i 2013 besluttet, at mulighederne fremover for at opsætte altaner på Frederiksberg, skal udvides. Der er derfor vedtaget en målsætning om, at der som udgangspunkt gives mulighed for etablering af altaner på Frederiksberg, når etableringen kan ske uden væsentlige uhensigtsmæssige indbliksgener og skyggevirkninger og når der ikke er væsentlige arkitektoniske hensyn der taler imod. Derfor er der udgivet en vejledning for altanopsætning på eksisterende etageejendomme. Der er med udgangspunkt i kommunens altanmanual fastsat konkrete bestemmelser i lokalplanforslaget for altaner på etageejendommene, dog ikke mod gaden, hvor bebyggelsen danner den langstrakte karakteristiske randbebyggelse mod Godthåbsvej og hvor der på to af etageejendommene fra opførelsestidspunktet er indfældede altaner (hvis udtryk har dannet baggrund for hvordan eventuelle fremtidige altaner skal udformes). Der er givet mulighed for altaner mod gårdsiden, dog begrænset i forhold til vejledningens muligheder med hensyn til omfang, så altanerne tilpasses den konkret bebyggelse. Dette vil give lejlighederne mulighed for udeopholdsareal i forbindelse med boligerne. Det er vurderet, at muligheden for opsætning af altaner/franske altaner på etageejendommene ved Godthåbsvej, efter lokalplanforslagets bestemmelser, kan ske uden væsentlige uhensigtsmæssige indbliksgener og skyggevirkninger og at der ikke er væsentlige arkitektoniske hensyn der taler imod. Dette er begrundet med at der ikke bliver direkte indblik fra eventuelle altaner til rækkehusboliger, der har lukkede gavle mod etagehusene, og at der er mellem 7,5 og 20 meter fra etageejendommenes facade til nærmeste rækkehushave og der i forvejen er udsyn til nabohaver fra etageboligerne. Altanerne 13

14 19. Anja Rolvung og Søren Hell Hansen Egernvej AR&SH ønsker ikke altan på 3½ etagers ejendomme, da det ikke har været en del af bebyggelsens oprindelig udtryk. 2. AR&SH foreslår, at omformulere afsnit 6.2 sidste linje i afsnit 8: Espalierer skal fremstå mørke fx i ubehandlet træ (ikke trykimprægneret) eller mørkbejsede som på indsatte referencefoto s.36 og må ikke males med heldækkende maling. 3. AR&SH foreslår, at tilføje et nyt afsnit som beskriver, at der kan etableres større vinduer i kælderetagen mod haven ved at murpille mellem de to eksisterende vinduer under karnappen nedlægges, således at vindue strækker sig fra yderside til ydersige af eksisterende vindueshuller. Højden skal også kunne øges til max 1 meter. 4. AR&SH finder sidste afsnit i 6.7 uklart formuleret og foreslår at omformulere det til: Karnapvinduer må øges i højden ved at fjerne i alt 4 skifter i brystningen. Vinduerne skal have fagopdeling og spinkle dimensioner og sprosser svarende til oprindelige vinduer. 5. AR&SH foreslår ændring af første afsnit i 6.10 til: Vinduer og døre må kun udføres i træ, må kun opsættes i forbindelse med ét vinduesparti og må kun strække sig 0,5 m ud over vinduespartiets bredde og maksimalt have en dybde på 1,2 meter for tilpasning til Fuglebakkebebyggelsen. Altaner mod gården må kun opsættes efter et samlet projekt tilpasset bygningernes fagopdelinger og arkitektur efter et samlet projekt for en hel ejendom, jf. Frederiksberg Kommunens Altanmanual. kommuneplantillægget 1. Se bemærkninger til høringssvar 18 punkt 2 om altaner. 2. Det anbefales, at fastholde at espalierer skal fremstå mørke fx mørkbejsede, uden flere bestemmelser om overfladebehandling. Bestemmelsen støttes af noten til punkt 6.2 om at espalierer skal fremstå mørke for at understrege reliefvirkningen på facaderne. Det anbefales, at tilføje at espalierer skal udføres i træ. 3. Det anbefales ikke, at give mulighed for ændring af kældervinduer, da de opfylder kælderfunktioners behov for vinduer. 4. Lokalplanforslaget hensigt i punkt 6.7 om karnapvinduer var at tydeliggøre en tidligere generel dispensationspraksis. Men ud fra fornyet vurdering anbefales det, at lade bestemmelsen i punkt 6.7 om forøgelse af højde på karnapvinduer mod vej/forside udgå, da den giver mulighed for et højere vinduesformat end de oprindelige mod vej/forside. Lokalplanforslagets udgangspunkt har været kun at give mulighed for, mod bagveje/bagsider og gårde i stueetagen, at kunne etablere et større vindue- og dørparti, i overensstemmelse med facadens hovedopdeling, som vist på bilag Se bemærkninger til høringssvar 12 punkt 1 om vinduer. 6. Se bemærkninger til høringssvar 15 punkt 1 om kviste/kvistaltaner. 14

15 aluminium og træ/aluminium. Oprindelige jernvinduer kan fastholdes. 6. AR&SH ønsker punkt 6.12 fastholdt, så der ikke kan etableres kviste og kvistaltaner på tagflader, for at fastholde det arkitektoniske træk. Kviste vil give indbliksgener og ophør af privathed i haver. 7. Til punkt 6.14 foreslår AR&SH at tilføje, at der kan etableres mindre drivhuse ind mod haverne med pergola-overdækning med rafter over. 8. AR&SH finder at der er uklarhed om reglerne for beplantningshøjder. Derfor foreslår AR&SH at supplere punkt 7.7 efter sidste linje med: Denne bestemmelse gælder ikke for rækkehusene på Egernvej i en zone på 3 m mod bagvej og tværstier, hvor træer og buske må være max. 5 meter. 9. Til punkt 7.9 foreslår AR&SH, at gelænder skal fremstå som oprindeligt med håndliste og balustre i sortmalet, og ikke i grøn. 10. AR&SH gør opmærksom på, at der i bilag 5 ikke er skrevet det korrekte omfang af kælder ved Egernvej. AR&SH oplyser, at der udgravet forskellige kælderstørrelser i de forskellige huse, nogle med fuld, og andre med halv kælder. 11. AR&SH støtter ikke alternativ i bilag 4 til lokalplan om kvistaltan. Hvis det alligevel bliver vedtaget, så foreslår AR&SH at dybden af hhv. altan/kvist i altankvist altid skal være den samme, for at undgå et rodet udtryk. 7. Det anbefales ikke, at give mulighed for mindre bygninger og lignende, herunder drivhuse, udenfor de på kortbilag 2 i delområde II-IV viste zoner til småbygninger, da haverne er meget smalle. 8. Det anbefales, at tilføje til punkt 7.7, at der i sydvendte rækkehushaver (ved Egernvej og dobbelthusene) i en zone på 3 m mod bagvej og tværstier/ Egernvej/Egernvejanlægget, ikke må plantes træer eller buske, der i fuldt udvokset tilstand overskrider en højde på 5 meter, samt at indsætte vignet af zoner om beplantningshøjder, både ved øst-vestvendte rækkehushaver og ved nord-sydvendte haver. 9. Det er vanskeligt at fastslå hvilken farve, der har været den oprindelige gelænderfarve og det anbefales, at der fortsat både gives mulighed for at male dem sorte og mørkegrønne, lige som hegnene ved Drosselvej og håndlister/balustre på altaner i delområde I, da begge farver falder ind i det bevaringsværdige udtryk. 10. Det tages til efterretning, at der er forskellige kælderstørrelser i husene ved Egernvej og det foreslås, at det i bilag 5 tilføjes, at nogle ejendomme har helt, og nogle har halvt, udgravet kælder. 11. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 1 kviste/altankviste og høringssvar 15 punkt 1 om kviste/altankviste. Se forvaltningens vurdering ift. høringssvar 6 og 12. Forvaltningen vurderer i øvrigt, at høringssvaret giver anledning til ændring af lokalplanen ved at tilføje til punkt 6.2, at espalierer skal udføres i træ, at lade punkt 6.7 om øgning af karnapvinduers højde udgå, om indføre note om at tidligere dispensationspraksis ikke længere gælder. samt at tilføje zone på 3 meter i sydvendte haver mod syd-skel hvor beplantningen må være 5 meter høj, samt at indsætte vignetter til punkt 7.7, af zoner om beplantningshøjder, både ved øst-vestvendte rækkehushaver og ved nord-sydvendte haver, 15

16 og tilføje i bilag 5 at der ved Egernvej er nogle ejendomme der har helt, og nogle har halvt, udgravet kælder. 20. Christian Østen (1) Godthåbsvej Der er konstateret sætningsskader i passagen ved Godthåbsvej 132 pga. øget trafik og vægt siden bebyggelsens opførelse. Til punkt 4.1 ønsker CØ mulighed for genmontering af port mod Godthåbsvej (som det fremgår af lokalplanforslagets bilag 5 for Godthåbsvej 86 og 132), da det vil minimere omfanget af gennemkørsel, graffiti, cykeltyveri og uautoriseret færdsel på bagveje. Alternativ adgang foreslås at foregå fra siden som i de to midterste bebyggelser (se illustration af det alternative forslag i høringssvar 39). 2. Til punkt , CØ finder ikke der bør gives tilladelse til udnyttelse af tagetager i rækkehusene, da det vil tilsidesætte bygningsreglementets regler om loftshøjder og brandkrav, lige som bebyggelsesprocenten tilsidesættes. 3. Til punkt 5.3 foreslår CØ, at minimumsboligstørrelse fastsættes til 50 m 2, således at en sammenlægning af to butikker, på hver side af portpassage, til én bolig er mulig. 4. Til punkt 5.4 foreslår CØ mulighed for større garager i delområde I, på ejendomme i 2½ etager, hvor der i nogle er 3 boliger (3 x 20 m 2 sammenhængende garage) for at opfylde krav i parkeringsnormen. En garage på 30 m 2 er ikke stor nok til to af nutidens biler. Punkt 6.14 og 7.11 bør tilpasses, så lokalplanen også tilgodeser bebyggelsen med flerfamilieboligbebyggelse mod Godthåbsvej. 5. Til punkt 5.5 foreslår CØ ensartede forhold for 1. De to portejendomme er vist med portlåger i oprindeligt tegningsmateriale i de respektive byggesager (som det også fremgår af lokalplanforslagets bilag 5) og i den ene port er hængsler til tidligere portlåger stadig synlige. Begge portejendomme har fortsat den byrde, at de jf. de oprindelige deklarationer skal give fri og uhindret passage. Det anbefales, i afsnit 6.8 om døre i delområde I, at tilføje at eventuelle portlåger i de to portejendomme skal udformes som vist på oprindelige tegninger vist i bilag 5 og fremstå i sort eller mørkegrøn metal. I note anbefales det, at tilføje at portene ikke kan være lukkede og aflåste idet deklarationernes bestemmelser og fri og uhindret adgang skal overholdes. Alternativ adgang, som foreslået, vil kræve ændring af den oprindelige struktur i området, hvilket ikke vurderes at være i overensstemmelse med lokalplanforslagets formålsparagraf og det vil kræve ekspropriation af dele af haver. Det vurderes ikke at der er grundlag for en ekspropriation. 2. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 s rammebestemmelser for etageantal i rammeområde 4.A.4 og 4.A.5 i Kommuneplan 2017, idet der gives mulighed for, at eksisterende tagetage kan udnyttes til beboelse, og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at lokalplanen skal følges af et kommuneplantillæg, der med hensyn til maksimal bebyggelsesprocent kan rumme den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse, inklusiv udnyttede tagetager. Ved konkrete byggesager vil bygningsreglementets bestemmelser skulle overholdes, evt. via tilladelser inden for bygningsreglementets muligheder, som det fremgår af note til punkt Jf. kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplaner, kan man ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, hvor det ikke er muligt at overholde gennemsnitsstørrelsen på 100 m 2 16

17 de enkelte delområder, og dermed mulighed for at have overdækning og placering af affald og genbrugsløsninger mv. i delområde I, ligesom i de andre delområder. 6. Til punkt 6.2 foreslår CØ, at tilføje farven RAL 9005 (sort), da denne farve også er anvendt flere steder i bebyggelsen. 7. Til punkt 6.4 foreslår CØ, at der gives tilladelse til vindskedesten på 3½ etagers ejendomme, der har gavl op i mod 2½ etagers ejendom. Dette vil medvirke til mindre risiko for fugtskader i tagkonstruktionen, som allerede forefindes i bebyggelsen. 8. CØ foreslår, at lade punkt 6.6 udgå, da kommunen gennem tiden har givet tilladelse til nedtagning af skorstene, særligt på Duevej, men også på Godthåbsvej. 9. Til punkt 6.10 foreslår CØ, at tilføje farven RAL 7016 (Antracitgrå), da en væsentlig del af bebyggelsen har vinduer i denne farve. 10. Til punkt 6.11 foreslår CØ mulighed for altankviste og kviste på 3½ etagers ejendomme i niveau med hanebånd i delområde I mod nord (som på de midterste bebyggelser), da disse boliger ikke har adgang til uderum. Endvidere foreslår CØ, at tagvinduer bør fastholdes til 78 x 140 cm for alle vinduer for at opretholde ensartethed for alle områder (tag, loft og trapperum). CØ har optalt op mod 50 forskellige løsninger i området for tag/vindue/kviste, hvilke anføres at bidrage til mangfoldighed, livskvalitet og tilpasning til nutidige forhold og individuel indretning i det gamle arbejderkvarter. etageareal, efter en konkret vurdering nedsætte gennemsnitsstørrelsen. Minimumsstørrelsen på 65 m 2 etageareal gælder dog fortsat. 4. Det anbefales, at fastholde punkt 5.4 s størrelser for skure og overdækninger mv. Der er ikke udlagt zoner til småhuse i delområde I, bl.a. fordi repræsentanterne fra Godthåbsvejejendommene i arbejdsgruppen ikke har ønsket det og fordi det er vanskeligt, at aflæse en ensartet struktur ved Godthåbsvejejendommenes ubebyggede arealer i forhold placering af småhuse, da der er mange forskellige have- og gårdsituationer med forskelligartede adgangsforhold. For at sikre, at de ubebyggede arealer ikke bygges til med småhuse og for at sikre havestrukturen og arealer til opholdsarealer, er der fastsat en maksimumsstørrelse på småhuse ud fra eksisterende småhuse og havernes og gårdenes størrelser. 5. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 7 om affaldsløsninger. 6. Det formodes, at det er sokler, der i punkt 6.2 foreslås at kunne fremstå sortmalede. Det anbefales, at fastholde at sokler, udvendige trapper og pudsede gesimser fremstår i umalet lysegrå puds/beton, eller fremstår malet i lysegrå farve med farvekode RAL 7035-light gray, da det er det oprindelige udtryk og mørke sokler giver et helt andet tungt udtryk. 7. Det anbefales i punkt 6.4, ikke at give mulighed for vindskedesten, da tagsten, der går ned over muren ikke er i overensstemmelse med det for bebyggelsen karakteristiske træk, at gavlmuren føres helt op til tag som vist på indsatte referencefoto side 38 øverst. 8. Det anbefales i punkt 6.6, at fastholde at skorstene skal bevares, da langt hovedparten af de, for bebyggelsen så karakteristiske skorstene er bevaret. 9. Det anbefales, at fastholde punkt 6.10 s bestemmelse om at alle vinduer og døre skal være mørkegrønne, idet vinduerne og deres oprindelige farve er et karakteristisk og samlende træk for bebyggelsen. Særligt vil det styrke sammenhængen mellem række- og 17

18 11. Til punkt 6.13 ønsker CØ mulighed for etablering af karnapper og udestuer som i delområde II, III, IV og V mod baggård, som der allerede forefindes. Endvidere foreslår CØ, at størrelsen på altaner for delområde I ved 3½ etagers ejendomme ændres til min.1,5 m i dybde, med henvisning til kommunens altanmanual og venderadius på kørestol (tilgængelighed for alle), samt at disse boliger ikke har udearealer og er støjbelastede mod Godthåbsvej. CØ foreslår, at altanbund ikke udføres i beton, da det giver kuldebroer og tidligere har givet anledning til skjulte skader/nedstyrtning. Altaner foreslås at kunne udføres i metalkonstruktion med hvid malet plade i bunden eller med farven RAL 9005 (sort) og RAL 7016 (antracitgrå), som det er tilfældet adskillige steder i bebyggelsen. Endvidere foreslår CØ, at der gives mulighed for individuel opsætning af altaner på ejerlejligheder. 12. Til punkt 6.14 foreslår CØ, at garageport ændres til træ eller trælignende materiale, da det giver mulighed for hejseporte, der ikke åbner ud over adgangsvej. 13. Til punkt 6.16 om graffiti foreslår CØ mulighed for at etablere port som vist på bilag 5. Porten vil minimere uautoriseret færdsel og graffiti i vognport. CØ kender ikke andre steder hvor det er acceptabelt, at man fra bolig går direkte ud på en vej. CØ oplyser, at der er uhindret adgang fra sidevej ind på bagvejen, hvorfor det ikke er til gene at reetablere port i vognporten, så kørsel foran hoveddør undgås. dobbelthusbebyggelsen og bebyggelsen ved Godthåbsvej, hvis de ejendomme mod Godthåbsvej, der gennem tiden har fået malet vinduer i andre farver, igen blev Fuglebakkegrønne. 10. Det anbefales i punkt 6.11 at fastholde, at der på nordsiden af Godthåbsvej 86 og 132 kan etableres kviste med samme omfang som de oprindelige, så de passer ind på tagfladen, og ikke som foreslået nogle større. Det anbefales, at fastholde bestemmelserne om kviste og kvistaltaners omfang og placering på ejendomme i 2½ etager ved Godthåbsvej, så de tilpasses de oprindelige. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 2 om tagvinduer. 11. Der har ikke fra opførelsestidspunktet været karnapper/udestuer på nordsiden af Godthåbsvejbebyggelsen, og det foreslås ikke at give mulighed herfor fremover. Der er i forhold til ejendommens anvendelse ikke krav om, men mulighed for altan, og der vil være mulighed for at etablere niveaufri adgang til altaner. Det er bebyggelsens proportioner og oprindelige udtryk, der er baggrund for, at der ikke gives mulighed for dybe altaner. Bærende konstruktioner og udførelse af dem skal dokumenteres i forhold til bæreevne og det er ejendomsejer, der er ansvarlig for vedligehold og sikkerhed, herunder ved altaner. Bestemmelsen om altanbund i beton er i overensstemmelse med kommunens altanmanual, da undersiden af altaner er synlige og bør udføres i materialer og udformning, der er i overensstemmelse med bygningens materialer og periode. Se referencefoto til punkt 6.13 af original altanbund i bebyggelsen. 12. Det anbefales i punkt 6.14, at fastholde at småhuse og garageporte skal udføres i træ, da trælignende materiale ikke er i overensstemmelse med bevaringsformålet. 13. Det anbefales ikke at tilføje bestemmelser om mulighed for portlåger i bestemmelsen om at bevaringsværdig bebyggelse af hensyn til at de ikke må fremstå med graffiti. Se også bemærkninger til dette høringssvars punkt 1. 18

19 14. CØ finder ikke der er sammenhæng mellem opholdskrav, parkeringsnorm, legearealer mv. og bebyggelsen i delområde I, pga. færdsel gennem port/gård. I punkt foreslår CØ igen den mulighed for alternativ adgang fra siden som i de to midterste bebyggelser, frem for gennem port. 15. Til punkt 7.5 foreslår CØ farven RAL 9005 (sort) tilføjet på garageport og hegn mv. 16. Til punkt 7.7 foreslår CØ, at der gives tilladelse til maksimal beplantning på op til 3 meter for at optimerer lysforhold. 17. Til punkt 7.11 ønsker CØ, at der tilgår de samme rettigheder i delområde I, som for delområde II og øvrige delområder. CØ ønsker etablering af overdækning af affald mv. CØ foreslår affaldshåndtering tilgås fra forsiden for at minimere tung trafik på bagvejen. 18. CØ mener, at lokalplanforslaget kun tilgodeser rækkehusene og ikke ejendommene mod Godthåbsvej, som er underlagt øgede krav til renovation, parkering og friarealer og de øvrige gener, der er i blandede bolig/erhvervsområder. Der er tilføjet begrænsninger, der tilgodeser det øvrige område, selv om bebyggelsen mod Godthåbsvej ligger som en barriere mod støj og gener fra Godthåbsvej. CØ foreslår derfor, at delområde I udtages af lokalplanområdet, da det ikke er tilstrækkeligt udarbejdet for dette område. 14. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning om opholdsnorm og parkeringsnorm fremgår af lokalplanforslagets bestemmelser og gælder (kun) ved ændret anvendelse (at en bolig ændres til erhverv eller omvendt). Se også bemærkninger til dette høringssvars punkt Garageporte kan jf. punkt 6.14 fremstå sorte. Småhuse, der ikke er integreret i de raftehegn, der er vist på kortbilag 3, kan jf. punkt 6.14 fremstå sorte. Det anbefales at fastholde, at bevaringsværdige hegn og hegn mellem haver jf. punkt 7.5 skal være raftehegn af uafbarkede granrafter, der må ikke males, da det er et karakteristisk træk for området. 16. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 3 om træhøjder. 17. Se bemærkninger til høringssvar 6 punkt 7 om affaldsløsninger. Affaldshåndtering sker i dag fra henholdsvis forside og bagveje/gårde. Der er i lokalplanforslaget udlagt zoner langs de nord/sydgående veje til, i fremtiden, at kunne udbygge mulighed for affaldsinventar i en zone indenfor raftehegnene, og dermed minimere tung trafik på bagvejene. Lokalplanforslaget giver muligheder for løsninger ved Egernvej og Drosselvej, hvor der ikke er raftehegn langs vejene. Ved etageejendommene ved Godthåbsvej er det ikke muligt, at råde over fortovsareal til affaldsløsninger, da der er anden mulighed (i gårdene). 18. Det anbefales, at fastholde bebyggelsen mod Godthåbsvej indenfor lokalplanens område. Lokalplanforslaget dækker, i overensstemmelse med startredegørelsen, hele den samlede Fuglebakkebebyggelse tegnet af arkitekterne Thorkild Henningsen og Hans Dahlerup Bertelsen i slutningen af 1920 erne. Lokalplanforslaget har forskellige bestemmelser for de forskellige delområder ud fra de forskellige muligheder for 19