Lokal boligproduktion i Grønland

Transkript

1

2 Lokal boligproduktion i Grønland Med støtte fra BUR er der medforsøgshuseforskellige steder i Grønland afprøvet nogle byggekomponenter, der er fremstillet med lokal arbejdskraft og, i den udstrækning det var muligt af lokale materialer. Såvelforsøgsbyggeriet som komponentfremstillingen og -udviklingen er belyst i dette BUR-resume, i en række rapporter samt i en videofilm) der erfremstillet i såvel en grønlandsk som en dansk version. Byggekomponenterne De udviklede byggekomponenter og -materialer, der alle har med råhuset at gøre, omfatter: polystyrenkugleisolering, soil-cement byggeblokke og stressed-skin træelementer. Herudover har forskellige funderingsformer været undersøgt. Grønland har i en årrække stået over for store problemer inden for byggeog anlægsområdet. Boligmanglen er stor, byggepriserne tårnhøje ag de økonomiske ressourcer knappe. Så godt som alle byggematerialer importeres med høje fragtomkostninger og stor sårbarhed over for krisesituationer til følge. Arbejdsløsheden er høj, og den grønlandske befolkning er klart underbeskæftiget på alle niveauer i bygge- og anlægsvirksomheden. Med det formål at udvikle et boligbyggeri, der er billigere end det normalt opførte, som bruger flere lokale materialer, og som giver en større lokal beskæftigelse, blev der i 1982 indgået en samarbejdsaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Danmarks tekniske Højskole. Udviklingsarbejdet har for det første været koncentreret om, gennem en rækkke tekniske undersøgelser, at udvikle nogle bygningskomponenter, der rentabelt kan fremstilles lokalt, og helst selv i de mindste samfund i Grønland for herigennem at skabe lokal beskæftigelse, samt samtidig gerne nedbringe prisen og øge benyttelsen af lokale materialeforekomster. For det andet har arbejdet været koncentreret om at anvise anvendelsesmuligheder for de udviklede byggekomponenter og konstruktionsprincipper, og gennem konkrete forsøgsbyggerier at klarlægge, om disse tanker er realiserbare i praksis. Nærværende BUR-resume redegør kort for dette arbejde. Mere uddybende redegørelser kan findes i den rapportserie, der er udgivet under projektets forløb. Vanneisoleringsmateria!e Der er valgt et isoleringsmateriale, der billigt - og under iagttagelse af enkelte sikkerhedsforanstaltninger ufarligt kan fremstilles lokalt i Grønland overalt, hvor der er elektricitet. Det valgte isoleringsmateriale, polystyren, der opskummes på brugsstedet til en volumenforøge1se på ca. 40 gange, kan fremstilles i Grønland til ca. samme pris, som det koster at indkøbe isoleringsmateriale med samme isoleringsværdi i Danmark. Besparelsen ved den valgte lokalt fremstillede polystyrenisolering svarer således til atlantfragten af den traditonelle isolering. Isoleringen kan fremstilles som løse kugler eller i pladeform. Rapporter Forsøgsprojektet er beskrevet i en række DrH-rapporter afaxel Gaarslev og Frits Gravesen, Danmarks Tekniske Højskole. Af rapporter kan bl.a. nævnes: - Lavteknologisk produktion af celleplastisolering i Grønland - Lokalproduktion afsoil-cementbyggeblokke i Grønland - Konstruktion og lokalproduktion af stressed-skin træelementer i Grønland - Fundering af lavt byggeri i Grønland En samlet oversigt findes i BUR-rapporteringen:»Lokal boligproduktion i Grønland«.

3 Byggeblok af Grønlandske molerialer Som led i bestræbelserne på at udnytte lokale materialer, er der udviklet en byggeblok, som presses af sand, grus og vand samt 5-15% cement, afhængigt af det lokale tilslagsmateriales art. Blokkene er i forsøgene udført 19 x 19 x 39 cm, men kunne med det samme grej udføres i andre størrelser f.eks. murstensformat. Blokkene er egnede til fundamenter, bærende bagmur, skillevægge og klimaskærm. Kalkulationerne viser, at konstruktionen afblokkene er konkurrencedygtige med de traditionelle. Lette l(yggekomponenter For at nedbringe antallet af arbejdstimer på byggepladsen, er der udviklet en let byggekomponent, der kan fremstilles på ethvert snedker-/tømrerværksted med traditionelt håndværktøj. Byggekomponenterne kan med små variationer i udførelsen anvendes til facader, dæk og tag, og de anvendte materialer - krydsfiner, lægter og søm -' udnyttes optimalt. Komponenterne er testet og godkendt som BD-bygningsdel 30. Forsøg har vist, at der kan bygges med konkurrencedygtige priser, samt at arbejdet på byggepladsen kan reduceres til ren montage, som kan udføres i de få sommermåneder, der er egnede til udendørs arbejde i Grønland. Fremstillingen kan finde sted når som helst - også i vintermånederne, og derigennem bidrage til en tiltrængt udjævning afbeskæftigelsen i alle årets måneder. Altemativefunden:ngsformer På baggrund af det dyre betonfundament, som traditionelt anvendes, er der undersøgt forskellige andre funderingsmuligheder. Punktfundering er i de fleste tilfælde det billigste, men er uacceptabelt i flere situationer. Et randfundament af de udviklede I byggeblokke har tilsvarende egenskaber som betonfundamentet, og er samtidig billigere end dette, hovedsageligt p.gr.a. besparelsen af det importerede formmateriale. Endeskot Lægte Sideskot ~ Ventilationskanal ".~/ Perforeret masonite // Perforeret plastfolie r-~----;:?'''::------isolering 1:"'"" Inderflange r Yderflange M,,,,m,~ l'"~ Komponenterne samles med påsømmede lasker over alle samlinger og brandbeskyttes med gipsplader på alle indvendige flader.

4 Forsøgsbyggen i Ho1steinsborglSisimiut De udviklede konstruktionsprincipper og produktionsformer er afprøvet i to forsøgshuse i Holsteinsborg/Sisimiut. Begge huse er enfamiliehuse i halvanden etage med udnyttet tagetage og et bruttoetageareal på ca. 110 m 2 Begge huse er kommunale udlejningsboliger. I byggeblokhuset er der blevet foretaget en afprøvning af resultaterne af fie de ovenfor beskrevne undersøgeler. Fundamenterne er opmuret af kalt fremstillede byggeblokke, facaer og skillerum opmuret på tilsvaren" de vis, til tag og dæk er der anvendt lokalt fremstillede træelementer, og Indelig er både ydermure og elemen 'er isoleret med en lokalt fremstillet polystyrenisolering. Forsøgsbyggen Udviklingsarbejdet har været koncentreret om nogle generelt anvendelige gængse former for komponenter til bebyggelsen i såvel byer eller bygder. Selvom alle centrale fabrikationsprocesser og -udstyr er blevet afprøvet på forsøgsbasis på Danmarks tekniske Højskole, er det vigtigt i praksis gennem forsøgsbyggeri at se, om de udviklede principper også svarer til forventningerne. Det andet forsøgshus i Holsteinsborg/ Sisimiut er fremstillet af lokalt producerede træelementer og isoleret med lokalt fremstillet polystyrenisolering. Det afsluttede byggeregnskab viser, at træelementhuset i prisniveau 84 kostede kr.lm 2, og at byggeblokhuset kostede kr.lm 2 i prisniveau 85. Priserne er inklusive fundering, men eksklusiv ydre byggemodning. Set med danske øjne synes priserne høje, men er dog rimelige i forhold til et normalt grønlandsk prisniveau. Ved en række forskellige forsøg vil man desuden kunne vise bredden af anvendelsesmuligheder. Efterfølgende er der gjort rede for de hidtidige erfaringer. BUR har ydet tilskud til udførelse af løbende tilsyn under opførelsen samt til en målernæssig opfølgning af forsøgsbyggerierne i Holsteinsborg/ Sisimiut. Financiering afbyggerierne er sket med midler fra Hjemmestyret og Staten i forening. STVF har støttet udviklingsarbejdet på DTH. De grønlandske banker har gennem gaver givet tilskud til forsøgenes gennemførelse. De lokale kommunale tekniske forvaltninger har normalt ført fagtilsynet, mens DTH har haft overtilsynet.

5 symmetri/asymmetri samt kulqebrossøgning, blev foretaget ved to besøg i Holsteinsborg/Sisimiut samt ved hjælp af et lokalt ingeniørkontor. D de fortløbende målinger omfattede kontinuert måling af indetemperatur og luftfugtighed ved hjælp af termohygrografer, registrering af energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand ved anvendelse afjoulemålere samt måling af solindfaldet på en lodret sydvendt flade med et integrerende solarimeter. Desuden installeredes en gradtimernåler i et af husene til måling afudetemperaturen. Energiforbmg og komfort U ndersøgelsen gennemførtes som en kombination afteoretiske beregninger og målinger foretaget for tre huse, d.v.s. to IJI'H forsøgshuse og et refereneehus. Referencehuset er af samme type og størrelse som forsøgshusene, men traditionelt opført. Målingerne bestod dels af korttidsmålinger og dels af fortløbende målinger. D <;le teoretiske beregninger er foretaget ud fra husenes geometri, ingeniørforeningens varmetabsegier, målte udetemperaturer samt estimerede solsti'ålingsdata for et år. Den anvendte beregningsmetode er den i SBI-anvisning 148 beskrevne. o korttidsmålingerne, indbefattende luftskifte, totalt varmetab, strålings- Lokal boligproduktion i Grønland Forsøgsprojektet, der er udført med økonomisk støtte fra BUR, er udarbejdet af: Støttemodtagere: Danmarks Tekniske Højskole. Instituttet for Husbygning, bygning 118, 2800 Lyngby. Projektledere: Professor, civilingeniør Axel Gaarslev, Instituttet for Anlægsteknik, tlf Lektor, arkitekt m.a.a. Frits Gravesen, Instituttet'for Husbygning, tlf Følgegruppe: Undervisningskonsulent Bo Christensen, Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor. Professor, arkitekt m.a.a. Tyge Arnfred, Kunstakademiets Arkitektskole. KontorchefA. Nolsøe, Ministeriet for Grønland. CivilingeniørJørgen Bent Nielsen, Fa. Folmer Andersen. Arkitekt m.a.a. Ib Høgsbro Holm, BUR. BUR-rapportering: Forsøgsprojektet er sammenfattende beskrevet i BUR-rapportering: Lokal boligproduktion i Grønland. BUR-rapporteringer fås gratis ved henvendelse til BUR på telefon Videofilm i såvel grønlandsk som dansk version kan lånes ved henvendelse til Byggeriets Videotek/BSA, Peder Skramsgade 2D, 1054 København K, Tlf Yderligere oplysninger kan fås hos professor Axel Gaarslev, tlf og arkitekt Frits Gravesen, tlf

6 Måleresultater I tabellen herunder er de specifikke varmetabstal for de tre huse opstillet: Forsøgshus af Forsøgshus af Referencew/c træ-.byggeblokke huset elementer målt beregnet Det fremgår, at der er rimelig god overensstemmelse mellem målinger og beregninger. Det primære formål med denne undersøgelse var at få klarlagt, hvorvidt de to forsøgshuse komfort- og energimæssigt er på niveau med nutidigt standardbyggeri i Grønland. Sekundært at få belyst om den foreskrevne lampda-værdi for det anvendte isoleringsmateriale var rimelig i de anvendte konstruktioner. Det kan konkluderes, at lampdaværdien på 0.05 W/mG må anses for at være rimelig at anvende i forbindelse med konstruktionerne i forsøgshusene. Såvel beregninger som målinger indikerer, at træelementhuset isoleringsmæssigt er fuldt på højde med referenceh.uset, mens huset bygget af betonblokke er en anelse ringere, som følge af en lidt mindre isoleringstykkelse imellem betonblokkene i ydervæggene. Forskellen er dog af en sådan størrelsesorden, at det næppe kan tillægges nogen reel betydning. Luftskiftmålingerne viste, at de to forsøgshuse var fuldt på højde med referencehuset, og i øvrigt at alle tre huse var betydeligt tættere end foreskrevet i bygningsreglementet. Forsøgsselvbyggerhuse Der har ligeledes været udført forsøg med selvbyggeri i Angmagssalik! Tasiilap og GoclhavnlQeqertarsuaq. I begge tilfælde drejer det sig om huse helt opført af træelementer, isoleret med lokalfremstillet polystyrenisolering og funderet på stolper. Grundideen med at forsøge en sådan alternativ opbygning af selvbyggerhuset var den, at der herved kunne tilbydes selvbyggeren bedre arbejdsvilkår, idet en væsendig del af arbejdet kunne udføres om vinteren, og således ikke afskar fangeren fra at gå på fangst i de bedste fangstperioder. Perspektiver Det beskrevne udviklingsprojekt har næppe flyttet mange bjerge i Grønland, og løsningerne har måske heller ikke været specielt exceptionelle. Det væsentlige har nok været, at projektet har været med til at sætte en ændringsproces igang, og har vist, at det kan nytte at tænke i nye baner. Den overordnede erfaring fra det hidtidige forløb synes således at indikere, at de grundlæggende intentioner er realiserbare, og der spores derfor også en voksende interesse for disse og andre tilsvarende alternative produktioner. Men det hidtidige forløb viser også, at det er svært at gå nye veje. Det er svært at ændre indgroede vaner. Det kræver vilje og energi, men når disse forudsætninger er opfyldt, viser erfaringen også, at det i hvert fald på lidt længere sigt nok er ulejligheden værd. BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og uanyttes. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-raporteringer, der offentliggøres fra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan købes i Byggecentrums Boghandel, Skolegade 12 E, 2500 Valby, telefon samt i Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon OYVA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP ISSN